Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118 Bilag 1
Offentligt
2696537_0001.png
Til adressaterne
ER HVERVSSTY RELSEN
Høringsliste til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
årsregnskabsloven
Høringsliste:
92-gruppen
Aarhus BSS
Advokatrådet, Advokatsamfundet
Amnesty
Akademikernes Centralorganisation
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP)
Bryggeriforeningen
Centralorganisationens Fællesudvalg
CEPOS
Cereda
Copenhagen Business School
CSR Forum
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Nationalbank
Danmarks Restauranter og Cafeer
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Standard
Dansk Iværksætterforening
Dansk Mode & Textil
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Aktuarforening
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
E-post
35 29 10 00
[email protected]
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2/3
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Det Kooperative Fællesforbund
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere
Det Økonomiske Råds Sekretariat
Domstolsstyrelsen
EG Eksportkreditfonden
Finans Danmark
Finansforbundet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Folkekirkens Nødhjælp
Forbrugerrådet
Foreningen af Interne revisorer
FSR – Danske Revisorer
Foreningen Danske Revisorer
Forsikring & Pension
Garantifonden for indskydere og investorer
Grønlands Selvstyre
HK
Ingeniørforeningen i Danmark
Institut for Menneskerettigheder
IT-branchen
IT-Universitetet
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening (KL)
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug og Fødevarer
Landsdækkende Banker
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Mellemfolkeligt Samvirke
OXFAM IBIS
Red Barnet
Rigsadvokaten, økonomi og ledelse
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
SEGES
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
SMV Danmark
Syddansk Universitet
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
3/3
Telekommunikationsindustrien i Danmark
UN Global Compact
Verdens Skove
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar
Værdipapircentralen
WWF
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0004.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Erhvervsstyrelsen
Att.: Chefkonsulent Lise Fode
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Den 16. marts 2023
Høringssvar til lovforslag vedrørende land-for-land-rapportering om skat
Dansk Erhverv vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag ved-
rørende implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt an-
går offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer i årsregnskabs-
loven (land-for-land rapportering).
Det er Dansk Erhvervs grundlæggende opfattelse, at direktivet pålægger virksomhederne en
række byrder, der er unødvendige set fra et nationalt synspunkt. De administrative byrder er be-
tydelige
og undervurderede, og derfor bør Danmark implementere direktivet så absolut direk-
tivnært som muligt og med så stor fleksibilitet som muligt for erhvervslivet.
Administrative byrder er undervurderede
Det fremgår af lovforslaget at de samlede administrative omstillingsomkostninger vil være 2,6
mio. kr., og at de samlede løbende administrative omkostninger vil være 6,7 mio. kr. om året. Der
er i alt i Danmark ca. 100 virksomheder med en omsætning på 5,6 mia. kr. eller derover, og som
dermed bliver dækket af rapporteringskravet
1
. Med andre ord vurderes det, at de løbende omkost-
ninger for hver virksomhed udgør 67.000 kr. om året til at opfylde reglerne.
Det er efter vores vurdering en kraftig undervurdering af opgaven. Det er en meget stor admini-
strativ byrde at udarbejde en ekstern rapport fremfor blot at indsamle de relevante tal til brug for
skattemyndighederne. Det kan sammenlignes med, at en årsrapport også er en stor byrde i for-
hold til blot at kunne levere en udskrift fra bogføringen. Mange processer er helt anderledes og
mere omfattende, når der er tale om et dokument, der skal fremvises overfor omverdenen.
Dobbeltregulering og dobbelt-indrapportering bør undgås
De indkomstskatteoplysninger der skal opgives i rapporten, svarer i hovedtræk til de oplysninger,
som de samme virksomheder og koncernen i sin helhed allerede er forpligtet til at opgive som
land-for-land rapportering efter reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52.
Det er dobbeltregulering, og medfører unødvendigt øgede administrative byrder, når disse virk-
somheder skal afrapportere samtidigt til to forskellige myndigheder med principielt de samme
oplysninger for samme periode.
1
https://www.berlingske.dk/virksomheder/se-listen-her-er-danmarks-1000-stoerste-virksomheder-i-2022
Deres ref.: j. nr. 2022-5523
[email protected]
FMSU/FMSU
Side 1/3
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0005.png
DANSK ERHVERV
Der er derfor behov for, at regelsættet ændres, så den enten fremgår alene af årsregnskabsloven
eller alene i skattekontrolloven. Desuden bør der kun være én indberetning til enten Erhvervssty-
relsen eller Skattestyrelsen.
Kravet bør ikke gælde andelsselskaber og erhvervsdrivende fonde
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag, er erhvervsdrivende
fonde ikke reguleret i regnskabsdirektivet, men i Danmark er erhvervsdrivende fonde, andelssel-
skaber m.fl. som udgangspunkt underlagt de samme krav til regnskabsrapportering som aktie- og
anpartsselskaber.
Mens det kan være rimeligt for den almindelige regnskabsrapportering, er der ingen særlig grund
til at dette krav også gælder skatteoplysninger som det fremgår af lovforslaget. Dermed lægger
lovforslaget op til en overimplementering af reglerne.
Der må forudses betydelige omkostninger til implementering og efterfølgende rapportering. Des-
uden er andelsselskaber og fonde underlagt et helt andet skatteregime end selskaber. Derfor skal
reglerne efter vores vurdering i første omgang afgrænses til et minimum.
Der er i Danmark en lang række andelsselskaber og erhvervsdrivende fonde, der er helt er delvise
ejere af aktieselskaber og koncerner. Eksempelvis Salling Fondene, Aage og Johanne Louis-Han-
sens Fond (Coloplast), andelsselskabet Norlys osv.
I stedet foreslås konkret, at det gøres frivilligt for disse virksomheder at udarbejde en rapport om
skattebetalinger, således at en udarbejdelse heraf efter lovens regler indebærer, at de underlig-
gende virksomheder kan referere op til denne. Det skal dog være op til de enkelte koncerner at be-
slutte, om rapporten skal udarbejdes af den øverste erhvervsdrivende fond/andelsselskab eller
det umiddelbart underliggende holdingselskab.
En anden mulig model vil være, at man implementerer en model svarende til årsregnskabslovens
§ 114, stk. 2, nr. 4, hvorefter det pågældende andelsselskab/erhvervsdrivende fond som led i kon-
cernregnskabsudarbejdelsen forestår udarbejdelse af skatterapporteringen, men hvor andelssel-
skabet/fonden udeholdes. Derved undgås, at f.eks. andelsselskabers formuebeskatning hhv. fon-
des formål med at uddele i stedet for at betale skat sammenblandes med selskaber, der er under-
lagt almindelig selskabsbeskatning.
Til § 137d
Det følger af § 137d, at en dattervirksomhed der indgår i en ikke-EU koncern og som er omfattet
af klasse C eller D, omfattes af pligten til at udarbejde en rapport om skattebetalinger. Vi går ud
fra, at vurderingen af, om selskabet er omfattet af regnskabsklasse C, følger de almindelige regler,
herunder hele § 7 (inkl. væsentlige finansielle indtægter).
Hvis den pågældende virksomhed isoleret set er under størrelsesgrænserne i klasse C, så er sel-
skabet fritaget for pligten - uanset at der under denne dattervirksomhed er mange dattervirksom-
heder, således at den “danske del” af koncernen må anses som en klasse C.
Disse forhold kan med
fordel blive præciseret i lovbemærkningerne.
Side 2/3
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0006.png
DANSK ERHVERV
Til § 137g
Det fremgår af § 137g, stk. 2, nr. 3, at man skal vise indtægter inkl. transaktioner med nærtstå-
ende parter (men dog ekskl. udbytteindtægter). Det er behov for at tydeliggøre, om disse oplys-
ninger skal angives uden eller med elimineringer. Hvis man fx har to
“søsterselskaber”
i Tyskland,
der har samhandel med hinanden, og samtidig har samhandel med et fælles dansk moderselskab
er det uklart, om opgørelsen over den tyske handel så opgøres inkl. transaktioner med det dan-
ske moderselskab
og hvordan samhandelstransaktioner mellem de to tyske selskaber skal hånd-
teres.
Det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at resultat før skat skal angives uden elimineringer
det gør det uklart, om man kan slutte modsætningsvist at de øvrige oplysninger er inklusive elimi-
neringer, eller modsat at fordi resultat før skat er uden elimineringer, at indtægter også er uden
elimineringer.
Det anføres i § 137g, stk. 2, nr. 3, litra a at udbytte skal holdes udenfor indtægterne. Men hvis en
virksomhed benytter indre værdis metode, indregnes resultatet fra dattervirksomheden i det år,
hvor pengene tjenes i datterselskabet - og det tages så med i resultatet i moderselskabet. Det må
betyde, at det resultat skal oplyses, mens man kan undlade at medtage et udbytte hvis man bruger
kostprisprincippet for indregning af dattervirksomheder.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller behov for yderligere uddybning, står Dansk
Erhverv naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen,
Filip Marott Sundram
Fagchef for revision
Side 3/3
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0007.png
16. marts 2023
TIAG
Erhvervsstyrelsen
Att.: Lise Fode
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Høring over forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven
j. nr. 2022-5523.
DI har den 13. februar 2023 modtaget udkast til forslag til ændring af årsregnskabsloven, der skal
implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår
offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer
den såkaldte
land-for-land rapportering.
DI kan generelt tilslutte sig en implementering, der er direktiv-nær, og har bemærket
kommentarerne i lovbemærkningernes afsnit 2.1.2 om udbredelsen til erhvervsdrivende fonde
og visse virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber, selv om disse ikke er
omfattet af regnskabsdirektivet. DI anerkender princippet om at erhvervsdrivende fonde og
andelsselskaber i flere henseender sidestilles med kapitalselskaber, men finder at de særlige
beskatningsregler samt de særlige typer af aktiviteter
især for de erhvervsdrivende fonde
vil
betyde at oplysningerne for disse virksomhedstyper ikke vil være sammenlignelige med
oplysningerne for kapitalselskaber.
Af direktivets punkt (10) fremgår således, at
”Anvendelsesområdet
for direktiv 2013/34/EU bør
derfor udvides til også at omfatte
filialer…..
som har en retlig form, der kan sammenlignes med
de virksomhedsformer, der er anført i bilag I til direktiv 2013/34/EU.”.
Tilsvarende fremgår af
punkt (15) at
”Det
er vigtigt at sikre, at data er sammenlignelige”.
Det er DI’s opfattelse,
at de
særlige aktiviteter, virksomhedsform samt den særlige beskatningsform af erhvervsdrivende
fonde og andelsselskaber ikke er sammenlignelig med kapitalselskaber og at oplysningerne for
disse virksomhedstyper derfor strider med direktivets krav om sammenlignelighed i
virksomhedsformer og data. DI anbefaler derfor, at erhvervsdrivende fonde og visse
virksomheder med begrænser ansvar, herunder andelsselskaber, undtages fra krav om land-for-
land rapportering.
Såfremt der ikke kan opnås tilslutning hertil, er det vores opfattelse at loven som minimum skal
undtage erhvervsdrivende fonde, der er undtaget fra at aflægge koncernregnskab, jf.
årsregnskabslovens §111, stk. 2, eller som er undtaget fra konsolideringen, jf. årsrapportlovens
§114, stk. 4. pkt. 4. En sådan undtagelse vil skabe overensstemmelse mellem det aflagte
koncernregnskab og indberetningen af selskabsskatteoplysninger.
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Kommentarer til specifikke bestemmelser
Vi har bemærket, at direktivet alene stiller krav om, at rapporten indeholder information for det
aktuelle år, og at der dermed ikke stilles krav om sammenligningstal, jf. artikel 48b, 1. Vi anbefaler,
at den tilsvarende bestemmelse indarbejdes direkte i lovens (nye) Afsnit X, således at der ikke er
tvivl om at årsregnskabslovens sædvanlige bestemmelser om sammenligningstal ikke gælder for
rapporten om indkomstskatteoplysninger.
Høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt.
3b, indeholder afslutningsvist ordene ”for de virksomheder,
der indgår i rapporten”.
Dette er en tilføjelse i forhold til direktivets tekst, og kan efter vores
opfattelse give anledning til misforståelse. Teksten kan med de tilføjede ord læses som et krav
om oplysninger af indtægterne skal opgøres efter de lokale regnskabsregler. Det er imidlertid
vores opfattelse, at direktivets artikel 48c, 2(d), (ii), refererer til koncernregnskabet og ikke til
datterselskabernes individuelle årsrapporter efter national lovgivning, jf. også definitionen i
artikel 48a, 2 (a), der fastslår at definitionerne gælder for selskaber der ikke anvender de
international regnskabsstandarder. Vi anbefaler, at formuleringen af §137g, stk. 2, pkt. 3b
præciseres så det er tydeligt at der er tale om indtægter som indregnet i koncernregnskabet og
efter koncernregnskabets regnskabspraksis og principper.
Det er vores opfattelse, at alle de krævede oplysningerne i høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt. 1,
2, 3a og b, 4 samt 7 alene gælder ”for de virksomheder, der indgår i rapporten”,
jf. §137g, stk. 1,
pkt. 1 og 4. Ordene
– ”for de virksomheder, der indgår i rapporten” –
der står sidst i §137g, stk.
2, pkt. 3b, bør derfor flyttes, således at de dækker alle de nævnte oplysninger.
Endvidere er det vores opfattelse, at kravene til oplysninger om beregnet betalbar indkomstskat
og betalt indkomstskat, jf. høringsforslagets §137g, stk. 2, pkt. 6 og 7, alene skal omfatte den
samlede skat for hver enkelt skatte jurisdiktion, jf. direktivet artikel 48c, 2 (f) og (g). Dette vil være
i overensstemmelse med de skattemæssige krav om afregning af selskabsskat for sambeskattede
selskaber, hvor der alene er et skattebetalende selskab i den enkelte skatte jurisdiktion. Efter de
danske skatteregler afregnes den samlede selskabsskat for sambeskatningskredsen således af
administrationsselskabet uanset hvordan den skattepligtige indkomst fordeler sig på de
selskaber, der indgår i sambeskatningen. Tilsvarende eller lignende bestemmelser findes i flere
andre EU-lande. Lovens ordlyd, bør præciseres og bringes i overensstemmelse med direktivets
ordlyd.
Direktivet rummer mulighed for at skatteoplysningerne gives enten på baggrund af de nationalt
opgjorte (og indberettede) betalbare og betale skatter eller på baggrund af de i regnskabet
indregnede selskabsskat og betalte skat. Direktivets artikel 48c, 3, stiller således krav om at
national lovgivning også skal give mulighed for at skatteoplysningerne gives på baggrund af den i
(koncern-)regnskabet indregnede skat. Denne mulighed fremgår ikke direkte af høringsudkastet,
hvorfor det er uklart at begge metoder kan anvendes. Loven bør derfor ændres, så de
direktivkrævede muligheder for metodevalg fremgår klart af lovteksten.
Artikel 48c, 2, sidste tekstafsnit, indeholder en forklaring af begrebet ”akkumuleret overskud”. Vi
har noteret os, at forklaringen ikke er indarbejdet i høringsforslaget. Det bemærkes, at
akkumuleret overskud kan være svært
endog umuligt
at opgøre. Dette gælder særligt for
meget gamle virksomheder, hvor det akkumulerede overskud eksempelvis kan være konverteret
til selskabskapital og hvor informationen herom ikke længere forefindes, når overskud skal (eller
tidligere skulle) henlægges til særlige reserver eller hvor der er andre bindinger af de overførte
resultater samt for jurisdiktioner hvor der er andre sammenhænge mellem selskabsretten og
2
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
årsrapporterne end det der reflekteres i koncernrapporteringen. DI anbefaler, at der fra dansk
side anlægges den fortolkning,
at akkumuleret overskud svarer til ”overført resultat” i
(koncern)regnskabet, og vi bidrager gerne til en dansk vejledning eller fortolkning heraf, der i
praksis kan udfylde bestemmelsen.
Administrative byrder
DI har noteret sig, at den gennemførte AMVAB-måling alene har identificeret administrative
omkostninger på ca. 6,7 mio.kr. i løbende administrative omkostninger og ca. 2,6 mio.kr. i
administrative omstillingsomkostninger. Det fremgår ikke, hvor mange selskaber
Erhvervsstyrelsen forventer vil blive omfattet af de kommende rapporteringskrav. Såfremt, der
er tale om 150 selskaber giver dette en gennemsnitlig omkostninger på 44.600 kr. i løbende
omkostninger og 17.300 kr. i omstillingsomkostninger.
Implementering af loven vil kræve, at koncernernes rapporteringssystemer tilpasses, således at
der effektivt kan indrapporteres, konsolideres og afrapporteres i overensstemmelse med de
kommende krav. Der vil særligt være behov for at tilpasse systemerne, således at der kan
rapporteres på betalbare og betalte skatter for de relevante jurisdiktioner, herunder
withholdingtaxes. Det bemærkes i den forbindelse, at koncernernes systemer er opbygget til at
understøtte de interne og nuværende eksterne rapporteringsformater, eksempelvis
aktivitetsmæssig segmentering og ejerstrukturere, der ikke følger en national
konsolideringsstruktur, hvorfor der vil være behov for tilpasninger der understøtter en national
struktur og konsolidering. Endvidere vil der være behov for systemtilpasninger for at kunne
udarbejde den krævede rapportering samt til tagging og upload af den digitale indberetning. De
estimerede omkostninger synes derfor ikke tilstrækkelige til at etablere de nødvendige systemer.
Tilsvarende synes de estimerede løbende omkostninger, at ligge betydeligt under det arbejde der
medgår til at controlle de detaljerede oplysninger, konsolidere data i de krævede lande og skatte
jurisdiktioner, samt at udarbejde og godkende de kræve rapporteringer. Dette ligge ud over den
rapportering der allerede foretages til de nationale skattemyndigheder. Det bemærkes i den
forbindelse, at national indberettede skatteoplysninger, selvangivelser og skattebetalinger ikke
er tilgængelige på koncernplan. Controlling og verifikation af national skatteoplysninger og
sammenhænge til koncernrapporteringen vil således være en ny, ekstra byrde, der både er
væsentlig for at sikre korrekt rapportering og for kunne give relevante informationer i
skatterapporteringen om sammenhænge mellem regnskab- og skatteoplysningerne samt om
særlige beskatningsforhold og -regler, der påvirker skattebetalingerne. Kravet om den
detaljerede og særskilte rapportering medfører således en involvering af medarbejdere i både
finans- og skatteafdelingerne, investor relations (af hensyn til besvarelse af spørgsmål og
kommunikationer med analytikere, investorer og andre interessenter), samt på både direktions-
og bestyrelsesniveau.
DI bemærker derfor med bekymring, at de opgjorte byrdemålinger synes at være urealistisk lave
samt at erhvervslivet igen pålægges nye byrder uden at der er sket tilsvarende reduktioner på
andre områder.
Med venlig hilsen
Tina Aggerholm
Chefkonsulent
Regnskab og Revision,. Statsaut. revisor
3
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0010.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att. Chefkonsulent Lise Fode
Sendt digitalt til:
[email protected]
16. marts 2023
Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Tak for muligheden for at kommentere på Erhvervsstyrelsens udkast til forslag til æn-
dring af årsregnskabsloven. Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplys-
ninger for visse virksomheder og filialer. Lovforslaget lægger dermed op til, at en række
meget store virksomheder årligt skal udarbejde og offentliggøre en rapport om ind-
komstskatteoplysninger.
En tidligere udgave af forslaget har været i præhøring i Regnskabsrådet, og vi kan med
glæde konstatere, at det aktuelle lovforslag på en række punkter er forbedret. Fx frem-
går kravene til indholdet af en rapport om indkomstskatteoplysninger nu direkte af lov-
forslagets § 137 g.
Vi har enkelte bemærkninger til lovforslaget:
Rapportens indhold
Lovforslagets § 137 g fastsætter kravene til rapportens indhold. De krævede oplysnin-
ger omtales i bemærkningerne, men en række begreber er desværre ikke klart define-
ret, hverken i lovteksten eller i bemærkningerne, fx:
Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter
Resultat før skat
Akkumuleret overskud
FSR
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Vi opfordrer til, at Erhvervsstyrelsen præciserer begreberne i bemærkningerne og tyde-
liggør formålet med at give de enkelte oplysninger. Det vil gøre det lettere for virksomhe-
der at give korrekte oplysninger og dermed overholde lovens krav.
Vi er bekendt med, at begreberne ikke nødvendigvis er defineret i årsregnskabsloven
eller IFRS. Efter vores opfattelse bør begreberne så vidt muligt afstemmes på EU-ni-
veau, da reglerne er udformet i EU og dækker grænseoverskridende virksomheder og
koncerner.
Lovbemærkningerne til § 137 g kan med fordel også uddybe, om andre koncernposte-
ringer end elimineringer skal fordeles til særskilte lande, hvor det er muligt, eller om lan-
deoplysningerne skal gives på grundlag af de tilknyttede selskabers egne regnskaber.
Hvis fx et dansk datterselskab aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, og
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0011.png
koncernregnskabet for en tysk modervirksomhed aflægges efter IFRS, skal rapportens
oplysninger om datters aktivitet i Danmark vel opgøres ud fra dansk lovgivning?
Ledelsens ansvar for rapporten
Ifølge direktivets artikel 48e har virksomhedens ledelse ansvar for at udarbejde og of-
fentliggøre rapporten. Vi kan umiddelbart ikke se, at denne artikel er indarbejdet i lov-
forslaget
hverken i lovteksten eller i lovbemærkningerne. Vi antager, at ledelsespåteg-
ningen i årsrapporten ikke kan omfatte den særskilte rapport, der skal offentliggøres ef-
ter årsrapporten. Hvor tænker Erhvervsstyrelsen, at ledelsens ansvar for rapporten skal
fremgå for offentligheden?
Rapporten på virksomhedens hjemmeside
Direktivets artikel 48d tillader virksomheder at offentliggøre rapporten om indkomst-
skatteoplysninger på virksomhedens hjemmeside. Denne mulighed er ikke omtalt i lov-
forslaget, hvor § 137 j kræver, at virksomheden indsender rapporten til Erhvervsstyrel-
sen. Hvad er årsagen til, at lovforslaget ikke tillader offentliggørelse på virksomhedens
hjemmeside i stedet for indsendelse til Erhvervsstyrelsen?
Uanset at lovforslaget ikke nævner muligheden, antager vi, at en virksomhed altid har
mulighed for at lægge rapporten på virksomhedens hjemmeside, når indsendelsesplig-
ten til Erhvervsstyrelsen er overholdt.
Indsendelse af rapport og eventuel erklæring
Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring om manglende oplysninger skal
være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rappor-
ten vedrører.
Vi ser et rum for fortolkningsproblemer i denne bestemmelse, særligt når der er forskel-
lige regnskabsår inden for samme koncern, og virksomhedens ledelse og/eller revisor
skal vurdere, hvorvidt en virksomhed er fritaget eller skal afgive en erklæring om mang-
lende oplysninger. Lovbemærkningerne herom kan derfor med fordel uddybes.
Uhensigtsmæssig dobbeltindberetning
De oplysninger, der skal fremgå af rapporten om indkomstskatteoplysninger, svarer i
hovedtræk til de oplysninger, som de samme virksomheder og koncerner allerede er
forpligtet til at oplyse efter skattekontrollovens §§ 48-52.
Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt og medfører øgede administrative byrder for
virksomhederne, når de skal indberette samme oplysninger for samme periode til to for-
skellige myndigheder. Vi foreslår derfor, at Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har-
moniserer indberetningskravene og indberetningsløsningerne således, at de administra-
tive byrder for virksomhederne begrænses til et minimum.
Vi er bekendt med, at der er tale om to forskellige it-systemer, men vurderer, at den ad-
ministrative byrde er så forholdsmæssigt stor ved dobbeltindberetning, at det bør un-
dersøges, hvorvidt der kan etableres en it-infrastruktur, som muliggør samkøring af op-
lysninger. Hvis dansk erhvervsliv skal være konkurrencedygtigt og udnytte digitaliserin-
gen, er it-systemerne nødsaget til at følge med.
Side 2
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0012.png
Måling af administrative konsekvenser
Det fremgår af lovbemærkningerne, at OBR har gennemført en måling af lovforslagets
administrative konsekvenser (AMVAB-måling). Målingen viser, at forslaget medfører ca.
6,7 mio. kr. i årlige løbende administrative omkostninger for erhvervslivet og ca. 2,6
mio. kr. administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet. Erfaringen viser, at de
økonomisk administrative byrder ofte er større end estimeret, og det frygter vi også vil
være tilfældet her. Vi har forståelse for, at det kan være udfordrende at estimere de ad-
ministrative konsekvenser af en lovændring, og foreslår derfor, at de realiserede admi-
nistrative konsekvenser, som følger af lovforslaget, opgøres efter fx 2-3 år med henblik
på at optimere opgørelsesmetoderne for fremtidige AMVAB-målinger.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis Erhvervsstyrelsen ønsker at drøfte vores bemærknin-
ger.
Med venlig hilsen
Jan Brødsgaard
Chefkonsulent
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 3
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0013.png
Lise Fode
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Martin Thygesen <[email protected]>
15. marts 2023 16:12
Lise Fode
Charlotte Grovn (FT; Martin Thygesen
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Til
Erhvervsstyrelsen
Att.: Lise Fode
Kopi til: Charlotte Grovn, Finanstilsynet
Tak for muligheden for at kunne kommentere på udkastet.
Vi noterer os, at følgende fremgår af præamblen i det bagvedliggende direktiv:
”(12) For at
undgå dobbeltrapportering for banksektoren bør øverste
modervirksomheder og separate virksomheder, der er underlagt direktiv
2013/36/EU,
og som i den
rapport,
de udarbejder i overensstemmelse med nævnte direktivs
artikel
89,
medtager alle deres aktiviteter og i givet fald alle deres tilknyttede virksomheders
aktiviteter, der indgår i deres konsoliderede regnskab, herunder aktiviteter, der ikke er
omfattet af bestemmelserne i tredje del, afsnit I, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 10),
fritages fra rapporteringskravene i
nærværende direktiv.”
De nævnte oplysningskrav i direktiv 2013/36/EU er indarbejdet i § 124a i regnskabsbekendtgørelsen for
kreditinstitutter mfl., der stiller krav om en række land-for-land oplysninger på konsolideret grundlag.
Vi antager på den baggrund, at ikke alene kreditinstitutter, men også deres evt. dattervirksomheder, der aflægger
årsrapport efter årsregnskabsloven, fritages for kravene i lovforslaget, og opfordrer til, at dette reflekteres i
lovændringerne.
Undertegnede står gerne til rådighed ved spørgsmål og/eller kommentarer.
Mvh
Martin
Venlig hilsen
Martin Thygesen
Kontorchef
Direkte nr: +45 3016 1024
[email protected]
From:
Lise Fode <[email protected]>
Sent:
13. februar 2023 10:09
To:
Lise Fode <[email protected]>
Subject:
TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Til høringsparterne
1
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0014.png
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.
Bemærkninger imødeses
senest torsdag den 16. marts 2023.
Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på
[email protected].
Med venlig hilsen
Lise Fode
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Regnskab og Revisorregulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291416
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0015.png
J. nr.: 2022-5523
Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven
Den seneste forskning i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning
peger på, at Danmark mister over 8 mia. kr. årligt til multinationale selskabers brug af
skattely.
1
Omkring 37% af de multinationale selskabers overskud bogføres i skattely.
2
I en
tid hvor der er behov for investeringer i både velfærd, klima og det globale udsyn er et årligt
milliardtab i den størrelse ikke acceptabelt.
Åbenhed er et afgørende redskab i at fremme ansvarlig skat og mindske aggressiv
skatteplanlægning.
Forskning der har undersøgt erfaringerne fra land for land-rapportering
for banksektoren, tyder på, at tabet til aggressiv skatteplanlægning kan mindskes med en
fjerdedel alene gennem offentlig land for land-rapportering.
3
Derfor har Oxfam IBIS i mere end et årti rejst behovet for at multinationale selskaber
offentliggør land for land-rapportering for samtlige lande de operer i.
Vi hilser derfor
intentionerne i lovforslaget velkomne, men er også bekymrede for, at lovforslaget i sin
nuværende form ikke vil få de ønskede positive effekter.
Vores bekyrming er, om det åbehedskrav, som lovforslaget stiller på baggrund af EU-
direktivet kun vil give en delvis åbenhed for de koncerner, som har aktiviteter i lande, som
ikke er omfattet af kravet om åbenhed. Lovforslaget forslår, som EU-direktivet, at:
”De
enkelte oplysninger vil skulle gives separat for aktiviteter i hvert land inden
for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på en EU-liste over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Oplysninger om øvrige aktiviteter
uden for EU kan gives samlet.”
Det undtager tre-fjerdedele af verdens lande og jurisdiktioner fra åbenheden, herunder nogle
af verdens vigtigste skattelylande, såsom Schweitz, Caymanøerne, Bermuda, Singapore,
Jersey m.fl.
Det er derfor Oxfam IBIS’ anbefaling at lovforslaget udvides, så der kræves åbenhed
for samtlige lande og jurisdiktioner, som det multinationale selskab har aktiviteter i.
En sådan åbenhed kræves allerede for banksektoren (indført med det fjerde
kapitalkravsdirektiv) og i delvis form for udvindingsindustrien. Det har ligeledes været
skiftende danske regerings ønske i EU-forhandlingerne om regnskabsdirektivet, at denne
åbenhed land for land skulle gælde for samtlige lande og jurisdiktioner.
4
1
2
https://www.wider.unu.edu/publication/global-profit-shifting-1975%E2%80%932019
Ibid.
3
https://taxjustice.net/reports/state-of-tax-justice-2022/
4
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm
&
https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0016.png
Vi mener at der er en række tungtvejende grunde til at åbenhedskravet i lovforslaget bør
udvides, herunder følgende fordele ved åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner:
-
Det giver et fuldt overblik over nøgletal for hele koncernen fremfor et delvist
indblik der gør meningsfuld analyse besværlig.
Aggressiv skatteplanlægning
foregår typisk vha. kombinationen af flere skattely. Eksempelvis skattely i EU såsom
Holland, Luxembourg og Irland (som lovforslaget vil give åbenhed for) ofte af
selskaber i kombination med skattely i lande og jurisdiktioner som Schweitz,
Caymanøerne og Jersey (som lovforslaget ikke giver åbenhed for). Det er oftest først
når det fulde billede af koncernens geografiske tilstedeværelse, overskud,
skattebetalinger mv. for hvert eneste land og jurisdiktion offentliggøres, at de røde
flag ift. aggressiv skatteplanlægning bliver tydelige.
Det giver sammenlignelige informationer over flere år.
EU’s sortliste opdateres to
gange om året. Ved at bruge listen som rettesnor for, hvilke lande og jurisdiktioner
der skal rapporteres offentligt for, vil den offentlige rapportering omfatte forskellige
lande og jurisdiktioner hvert eneste år, hvilket mindsker anvendeligheden af
informationerne betragteligt.
Det giver myndigheder og offentligheden i udviklingslandene adgang til
relevant information, som de ellers ikke vil få.
Udviklingslandene er oftest hårdest
ramt af selskabers aggressive skatteplanlægning og landenes myndigheder er i
mange tilfælde stadig ekskluderet af den administrative udveksling af land for land-
rapportering.
Det giver investorer mulighed for at lave meningsfuld screening af deres
investeringsportefølje.
En række danske pensionskasser har rejst behovet for at få
offentlig land for land-rapportering for at afdække deres inversteringsrisici. En række
pensionskasser har eksempelvis været medstillere eller støttet investorforslag stillet
til danske og udenlandske, som ville kræve fuld offentlig land for land-rapportering.
5
Vi noterer også, at PenSam har talt for, at Danmark udvider lovforslaget så det
skaber fuld åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner, som de multinationale
selskaber har aktiviteter i.
6
Det vil skabe en harmonisering med reglerne for andre sektorer
(finanssektoren,
til dels de regler der gælder for udvindingsindustrien). Det fjerde kapitalkravsdirektiv
indførte land for land-rapportering for bankerne, og disse har i flere år nu
afrapporteret for samtlige lande og jurisdiktioner, som de har aktiviteter i.
Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form vil der opstå forskellige regelsæt for
omfanget af land for land-rapportering alt efter hvilken sektor der er tale om.
Det er nemmere for både virksomheder og myndigheder at administrere
fordi de
lande der skal rapporteres for ikke ændres løbende, som det er tilfældet med
lovforslagets model, som kræver åbenhed fra datterselskaber i jurisdiktioner på EU’s
sortliste, som ændres to gange årligt.
Det forbedrer konkurrencesituationen mellem danske multinationale selskaber
og udenlandske multinationale selskaber,
som særligt for visse lande stadig halter
langt bagud ift. åbenhed og ansvarlig skat. Økonomisk Ugebrevs årlige Tax
Governance måling viser, at danske selskaber i stigende grad selv fremlægge land
-
-
-
-
-
-
5
https://akademikerpension.dk/nyheder/akademikerpension-til-microsoft-vis-os-skattekronerne/
&
https://www.pensam.dk/nyheder/2022/pensam-og-oxfam-kraever-skattetransparens
66
https://borsen.dk/nyheder/finans/pensionsdirektor-aergrer-sig-over-dansk-skattepraksis-det-er-trist
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0017.png
for land-rapportering til offentligheden
7
, i tråd med Komitteen for God
Selskabsledelse, som i deres seneste anbefalinger også forslår en større grad af
åbenhed om selskabernes skatteforhold.
8
Lovforslaget har potentialet til at skabe en
større grad af ensartethed mellem selskabernes rapportering og kan kræve
meningsfuld åbenhed fra udenlandske multinationale selskaber, som har
datterselskaber i Danmark. Den delvise åbenhed, som lovforslaget vil kræve er
desværre ikke nok til at skabe denne ligestillede konkurrence. Eks. er det ofte set at
amerikanske multinationale selskaber særligt anvender jurisdiktioner som
Caymanøerne til skatteplanlægning, hvilket lovforslaget i sin nuværende form ikke vil
give åbenhed for. For kinesiske selskaber er Hong Kong og Singapore oftest vigtige,
men er heller ikke omfattet af lovforslagets krav om åbenhed. Skal danske selskaber
sidestilles med andre landes multinationale selskaber er det afgørende, at kravet om
åbenhed udvides til at dække samtlige lande og jurisdiktioner.
At udvide lovforslaget til at kræve åbenhed for alle lande og jurisdiktioner vil følge
den konsensus, som skiftende danske regeringer har haft på området og følger en
dansk tradition for fremme åbenhed på erhvervsområdet, som et redskab til at fremme
ansvarlighed.
Skiftende danske regeringer har ønsket fuld åbenhed i forhandlingerne om
EU’s regnskabsdirektiv.
9
Danmark har også i andre erhvervsspørgsmål en tradition for at
arbejde for åbenhed. Det gælder eks. i forbindelse med forhandlingerne om EU’s fjerde
hvidvaskdirektiv, hvor den danske regering arbejdede for at direktivet skulle indeholde et
krav om at reelle ejere af virksomheder skulle offentliggøres. Da rådets kompromis om
direktivet ikke resulterede i den åbenhed man havde ønsket valgte Folketinget et mere
vidtgående krav om åbenhed om reelle ejere da man gennemførte direktivet i dansk lov. De
øvrige EU-lande fulgte sidenhen Danmarks eksempel da det femte hvidvaskdirektiv skulle
forhandles, og denne form for åbenhed er i dag normen i EU. Vi mener at Danmark bør følge
denne tradition for at fremme åbenhed på erhvervsområdet og mener at potentialet for at
igangsætte en lignende dynamik er stor.
Regeringen har lovet handling mod skattely, og lovforslaget er en gylden mulighed for
at levere på dette.
Regeringsgrundet fremhæver at:
"Regeringen vil fortsat øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke
skattehuller…Regeringen vil aktivt styrke indsatsen for en effektiv og fair
selskabsbeskatning og arbejde internationalt for at imødegå
skatteunddragelse samt skattely og hvidvask."
Vi mener at lovforslaget giver en gylden mulighed for at levere på denne ambition. Ved at
udvide kravet om offentliggørelse til at omfatte samtlige lande og jurisdiktioner, som de
multinationale selskaber har aktiviteter i, kan Danmark endnu engang spille en vigtig rolle i at
fremme ansvarlig skat og sætte en stopper for skattely. Vi håber at muligheden gribes.
7
https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/kaempe-fremskridt-i-danske-virksomheders-
skatterapportering/
8
https://corporategovernance.dk/gaeldende-anbefalinger-god-selskabsledelse
9
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm
&
https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0018.png
Lise Fode
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jesper Præst Olsen <[email protected]>
16. marts 2023 20:23
Lise Fode
Per Kristensen - Foreningen Danske Revisorer; [email protected]
J. nr. 2022-5523
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag om Lov om ændring af
årsregnskabsloven.pdf
Kære Lise
Tak for fremsendte høringsbrev og fremsendte udkast til lovforslag.
Til orientering kan jeg oplyse, at vi fra FDR’s side på nuværende tidspunkt ikke har nogle indvendinger eller
kommentarer til fremsendte udkast.
En generel ting
Vi imidlertid har taget til efterretning jf. fremsendte at yderligere byrder fortsat pålægges erhvervslivet i forhold
indrapportering til myndigheder - denne gang de større virksomheder i forslaget med en begrænset teknisk AMVAB
effekt, men en fortsat stigende tendens uanset, en række tekniske beregninger fra tidligere loves AMVAB analyser
er kommet frem til teknisk beregnede besvarelser.
I tillæg hertil kan vi oplyse, at vi finder det generelt bekymrende, at vores vurdering af udviklingen ude i
virksomhederne viser en kraftig øget byrde til administration, kontrol og afrapportering for erhvervslivet. Samt at
omfang og kompleksitet af regler for erhverslivet på alle størrelsesniveauer vurderes potentielt, at ville få
udfordringer med at opnå fuld regelefterlevelse - uanset en klar hensigt hertil er tilstede.
En række skjulte omkostninger til rådgivere eller interne afdelinger/eksperter samt øget kontrol fra myndigheder på
sigt vurderes i utilstrækkeligt grad at være belyst. Derved vurderes at fjerne fokus på virksomhedernes
kerneforretning og at skade konkurrenceevnen, samt i værste fald incitamentet til ønske at drive selvstændig
virksomhed grundet omkostningsniveau til regelefterlevelse og øget kontrol.
Slutteligt skal vi bemærke, at vi i sagens natur går ind får en effektiv kontrol målrettet risikogrupper og passende
rapportering, men at proportionalitet, kompleksitet og risiko for non-compliance pt. Ikke at tilstrækkelig balanceret
til klar ulempe for erhvervslivet i forhold til det samlede omfang af regulering der foreligger.
På Vegne af FDR.
De bedste hilsner / Best Regards
Jesper Præst Olsen
Partner, Statsautoriseret Revisor/State Authorized Public Accountant
GoAudit Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab
Ny Adelgade 5A, 3.sal
Denmark - 1104 København K.
Office +45 33 14 99 49
Mobil /Cell Phone +45 22 89 51 65
Email - [email protected] / [email protected]
Hjemmeside/Homepage: https://goaudit.dk/
1
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0019.png
En del af / Associated to:
https://www.iapa.net/ IAPA International
Medlem af/Member of:
https://fsr.dk/ FSR - Danske Revisorer https://fdr.dk/ Foreningen af Danske Revisorer
Læs, hvordan GoAudit behandler dine personoplysninger i GoAudit's Persondatapolik
The information transmitted is intended only for the person or entity to which it is addressed and may contain
confidential and/or privileged material. Any review, retransmission, dissemination or other use of, or taking of any
action in reliance upon, this information by persons or entities other than the intended recipient is prohibited. If
you received this in error, please contact the sender and delete the material from any computer!
GoAudit Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, CVR-nr 37 20 59 07
Fra:
Lise Fode <[email protected]>
Sendt:
13. februar 2023 10:09
Til:
Lise Fode <[email protected]>
Emne:
TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.
Bemærkninger imødeses
senest torsdag den 16. marts 2023.
Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på
[email protected].
Med venlig hilsen
Lise Fode
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Regnskab og Revisorregulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291416
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0020.png
Lise Fode
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Peter Skjoedt <[email protected]>
20. februar 2023 11:49
Lise Fode
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Kære Lise Fode
Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til dette lovudkast.
På vegne af formanden for Den Danske Aktuarforening, Lars Sommer Hansen, skal jeg venligst oplyse, at
foreningen ikke har kommentarer til udkastet
Med venlig hilsen
Peter Skjødt
---------- Forwarded message ---------
Von:
Lise Fode
<[email protected]>
Date: Mo., 13. Feb. 2023 um 10:12 Uhr
Subject: [sekretaer] TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
To: Peter Skjødt <[email protected]>
Lise Fode (13.02.2023 10:09:29):
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.
Bemærkninger imødeses
senest torsdag den 16. marts 2023.
Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på
[email protected].
Med venlig hilsen
Lise Fode
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Regnskab og Revisorregulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: 45 35291000
Direkte: 45 35291416
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
1
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0021.png
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0022.png
Lise Fode
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>
14. marts 2023 19:44
Lise Fode
SV: TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af
årsregnskabsloven
Kære Lise
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til lovforslaget
- J. nr.: 2022-5523
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Advokatfuldmægtig
E:
[email protected]
M:
+45 33 38 16 23
Amaliegade 7
1256 København K
Fra:
Lise Fode <[email protected]>
Sendt:
13. februar 2023 10:09
Til:
Lise Fode <[email protected]>
Emne:
TIL HØRINGSPARTERNE - Høring af udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven i høring.
Bemærkninger imødeses
senest torsdag den 16. marts 2023.
Bemærkninger bedes sendt til Lise Fode på
[email protected].
Med venlig hilsen
Lise Fode
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Regnskab og Revisorregulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291416
1
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2696537_0023.png
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2