Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118 Bilag 4
Offentligt
2703993_0001.png
8.maj 2023
Erhvervsminister Morten Bødskov
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
CC: Skatteminister Jeppe Bruus, Finansminister Nicolai Wammen, Folketingets Erhvervs- og
Skatteordførere
Angående behovet for reel åbenhed i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven
Kære Erhvervsminister Morten Bødskov,
Vi skriver til dig med en opfordring til at indføre reel åbenhed i multinationale selskabers
regnskaber, i forbindelse med den igangværende ændring af årsregnskabsloven (L 118).
Det estimeres at Danmark hvert år mister over 8 mia. kroner i selskabsskat til
multinationale selskabers brug af skattely.
1
Derfor mener vi, at det er den helt rigtige
prioritering når det i regeringsgrundlaget fremgår at
”regeringen vil fortsat øge indsatsen mod
skattely”.
Det er afgørende at multinationale selskaber betaler den skat de skal, men omvendt
skal de naturligvis ikke betale mere end loven påkræver dem det. Vi mener at regeringens
lovforslag til ændring af årsregnskabsloven er en gylden mulighed for at levere på ambitionen
om at øge indsatsen mod skattely ved at kræve at de omfattede multinationale selskaber skal
rapportere offentligt om deres aktiviteter i samtlige lande og jurisdiktioner, som de har
aktiviteter i.
Gennem fuld åbenhed i multinationale selskabers regnskaber vurderer andre at det
offentliges tab til skattely kan mindskes med omkring en fjerdedel.
2
Udover at mindske
tabet af skatteindtægter har åbenhed også en række andre positive effekter. Det kan udjævne
den uretfærdige konkurrencefordel, som visse multinationale selskaber i dag opnår gennem
aggressiv skatteplanlægning overfor deres konkurrenter. Det kan hjælpe med at genopbygge
offentlighedens tillid, som er svækket af en stribe skandaler om multinationale selskabers brug
af skattely. Og sidst men ikke mindst, kan det give investorer, kommuner og andre, bedre
indsigt i de selskabers adfærd som de investerer i og handler med, samt de skattemæssige
risici der er forbundet med aktiviteterne.
Desværre giver EU-direktivet om offentlig land-for-land rapportering, som gennemføres
med L 118, kun pletvis åbenhed.
Direktivets åbenhedskrav gælder kun aktiviteter i EU-lande
og lande på EU’s misvisende sort- og gråliste. Centrale regnskabstal fra multinationale
selskaber vil således stadig kunne hemmeligholdes for omkring tre-fjerdedele af verdens
1
Wier, L and Zucman, G (2022), Global profit shifting, 1975-2019, UNU-WIDER Working Paper No. wp-2022-
121.
https://www.wider.unu.edu/publication/global-profit-shifting-1975%E2%80%932019
2
Tax Justice Network (2022), State of Tax Justice 2022.
https://taxjustice.net/reports/state-of-tax-justice-2022/
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 8/5-23 fra Oxfam IBIS m.fl. om kopi af brev til erhvervsministeren angående behovet for reel åbenhed i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven
2703993_0002.png
lande og jurisdiktioner, herunder nogle af verdens værste skattely, såsom Caymanøerne,
Bermuda og Schweitz. EU-direktivets model vil samtidig pålægge både rapporterende
selskaber og myndigheder yderligere administrativt besvær, da EU’s liste opdateres to gange
årligt og rapporteringskravet dermed ændres år for år. Vi er derfor bekymrede for, at den
pletvise åbenhed, som EU-direktivet og L 118 lægger op til, ikke vil mindske de multinationale
selskabers brug af aggressiv skatteplanlægning tilstrækkeligt, samt at vi risikerer at mindske
anvendeligheden af den information, som selskaberne skal offentliggøre, drastisk.
Vi mener derfor, at regeringen bør udvide åbenhedskravet til at gælde for samtlige lande
og jurisdiktioner, som multinationale selskaber har aktiviteter i.
Denne ændring vil være
administrativt enkel, idet de rapporterende selskaber allerede forbereder disse informationer
til de danske skattemyndigheder.
3
Derudover, vil det også blive mere forudsigeligt, hvilke lande
og jurisdiktioner selskaberne skal rapportere for. Danske banker er allerede underlagt et
lignende krav om offentlig afrapportering for samtlige lande og jurisdiktioner gennem
kapitalkravsdirektivet. Det vil dermed skabe en ensartethed på tværs af sektorer. Samtidig vil
anvendelsesværdien forøges markant af denne mindre ændring, og de ekstra informationer
vil give en mere retvisende og global indsigt i hele den multinationale koncern. En sådan
udvidelse af åbenheden vil være i overensstemmelse med den position, som skiftende danske
regeringer har haft under EU-forhandlingerne fra 2019 og frem.
Regeringen kan ved denne justering af lovforslaget blive en global leder på indsatsen
mod skattely.
I kampen mod skattely er der i det store hele brug for koordineret international
handling, men netop på dette område vil Danmark også kunne gøre en markant forskel alene,
da vi frit kan stille skarpere rapporteringskrav for de koncerner, som opererer i Danmark.
Australiens regering er netop nu ved at indføre en sådan lovgivning, der vil kræve globalt
dækkende offentlig land-for-land rapportering for de multinationale selskaber, som har
aktiviteter i landet.
4
Danmark har tradition for at gå videre end EU-direktiver når det kommer til
åbenhedskrav og kamp mod skattely.
Danmark indførte som et af de første EU-lande et
åbent register over virksomheders reelle ejere. Det skete på trods af, at Danske regeringer
havde kæmpet for det i revisionen af EU’s anti-hvidvaskdirektiv, men ikke lykkedes at komme
igennem med kravet. Således var Dansk lederskab alligevel medvirkende til, at åbenhed om
reelle ejere sidenhen blev indført i EU’s anti-hvidvask direktiv. Ved at være et foregangsland
på åbenhed kan vi både styrke vores egen indsats mod skattely, og samtidig også hjælpe
andre lande og særligt udviklingslandene med at få adgang til informationer, som kan stoppe
skatteunddragelse, hvidvask og aggressiv skatteplanlægning hvor penge kanaliseres gennem
eksempelvis Danmark. Nu har regeringen endnu en gang, en gylden mulighed for at udvise
initiativ ift. Åbenhed, ved at gennemføre reel offentlig land-for-land rapportering, som gælder
alle selskabers aktiviteter i alle lande og jurisdiktioner, som de har aktiviteter i.
Vi håber med denne henvendelse at du og regeringen vil justere forslaget til lovforslag om
årsregnskabsloven.
Med venlig hilsen,
3
Bekendtgørelse om land for land-rapportering,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1133
4
PwC (2023), Proposed new public country by country reporting,
https://www.pwc.com.au/tax-
alerts/proposed-new-public-country-by-country-reporting.html
L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 8/5-23 fra Oxfam IBIS m.fl. om kopi af brev til erhvervsministeren angående behovet for reel åbenhed i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven
2703993_0003.png
Lars Koch
Generalsektretær
Oxfam IBIS
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester
Aalborg Kommune
Jacob Bundsgaard
Borgmester
Aarhus Kommune
Jens Munch Holst
Adm. Direktør
AkademikerPension
Steen Christiansen
Borgmester
Albertslund Kommune
Thomas Enghausen
Forbundsnæstormand
FOA
Thomas Lykke Pedersen
Borgmester
Fredensborg Kommune
Michael Vindfeldt
Borgmester
Frederiksberg Kommune
Kirsten Jensen
Borgmester
Hillerød Kommune
Christina Krzyrosiak
Hansen
Borgmester
Holbæk Kommune
Mogens Christen Gade
Borgmester
Jammerbugt Kommune
Lars Mayland Nielsen
Adm. Direktør
LD Fonde
Torsten Fels
Adm. Direktør
PenSam
Torben Hansen
Borgmester
Randers Kommune
Tomas Breddam
Borgmester
Roskilde Kommune
Henning Urban Dam
Nielsen
Borgmester
Stevns Kommune
Michael Stegger Jensen
Borgmester
Syddjurs Kommune
Jesper Olsen
Formand
Transparency International
Danmark