L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 21 Bilag 1
Offentligt

Hørings notat vedrørende forsl ag ti l lov om

anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyt-

telse af forbrugernes i nteresser

11. januar 2023

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophæ-

velse af direktiv 2009/22/EF. Direktivet skal være gennemført i national

lovgivning senest den 25. december 2022, og reglerne skal træde i kraft

senest den 25. juni 2023.

Direktivet ophæver direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med

påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, som

er en kodificering af direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med

påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser. Disse

direktiver er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1257 af 20. december 2000

om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, der foreslås ophævet

ved nærværende lovforslag.

Med lovforslaget ønsker regeringen at bidrage til, at der på EU-plan og på

nationalt plan findes en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for

anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning, der er tilgænge-

lig for forbrugere i alle medlemsstater.

Med lovforslaget lægges der op til at øge forbrugerbeskyttelsesniveauet

yderligere, ved at indføre mulighed for, at godkendte organisationer og

myndigheder, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og

føre to nye typer af gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis

påbud og genopretning.

2. Generelle bemærkninger

Der er generel opbakning til udkastet til lovforslagets formål, herunder at

der på EU-plan og på nationalt plan findes en effektiv og virkningsfuld

processuel ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genop-

retning, der er tilgængelig for forbrugere i alle medlemsstater.

Forbrugerrådet Tænk er glade for, at der nu i EU er krav om, at der skal

åbnes op for muligheden for at føre gruppesøgsmål i alle medlemsstater,

ligesom de er positive over for, at der kommer forbedrede muligheder for

at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål.

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Anlæggelse af gruppesøgsmål

Dansk Erhverv og DI støtter, at der stilles en lang række krav til godken-

delsen af de myndigheder og organisationer, der kan godkendes til at an-

lægge gruppesøgsmål efter de nye regler.

Dansk Erhverv og DI støtter endvidere, at retsplejelovens sædvanlige reg-

ler om sagsomkostninger også finder anvendelse på gruppesøgsmål, der

anlægges efter de nye regler, således at den tabende part kan pålægges at

betale sagsomkostninger til den vindende part. En fastholdelse af dette fun-

damentale princip er med til at sikre, at der ikke anlægges grundløse og

chikanøse sager.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke administrative og økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

4. Konkrete bemærkninger

Nedenfor kommenteres konkret på de indkomne høringssvar efter emne.

4.1. To regelsæt for anlæggelse af gruppesøgsmål

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det havde været at foretrække, at de to

regelsæt (nærværende lovforslag og retsplejelovens kapitel 23 a) var blevet

sammenskrevet til ét enkelt regelsæt, der implementerede EU-reglerne

uden at indskrænke forbrugerbeskyttelsen i allerede gældende ret.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at lovforslaget med fordel kunne have gi-

vet den almindelige læser en klarere forklaring på sondringen mellem de

gruppesøgsmål, der kan gennemføres efter henholdsvis dette lovforslag og

retsplejelovens kapitel 23 a.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at lovforslagets bilag vedr. EU-direkti-

vet, som implementeres, også kommer til at omfatte direktivets bilag I, der

redegør for hvilke EU-retlige bestemmelser, som gruppesøgsmål efter lov-

forslaget kan vedrøre, samt meget gerne, at der også medtages en oversigt

over hvillen dansk lovgivning, det drejer sig om.

Kommentar:

Der er ikke fundet anledning til at ændre den allerede gældende ordning

om gruppesøgsmål, som hviler på bl.a. Retsplejerådets betænkning nr.

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

1468 af 2005. Af hensyn til at undgå usikkerhed om den gældende retstil-

stand samt af hensyn til at foretage en korrekt implementering af direktivet

finder regeringen det mest hensigtsmæssigt at foretage en direktivnær im-

plementering i en ny hovedlov. Retsplejelovens kapitel 23 a om gruppe-

søgsmål og nærværende lovforslag udgør således to separate ordninger

om anlæggelse af gruppesøgsmål, og reglerne i retsplejelovens kapitel 23

a finder ikke anvendelse på lovforslaget.

Der henvises i den forbindelse til direktivets præambelbetragtning nr. 11,

hvoraf følgende fremgår: ”Dette direktiv bør ikke erstatte eksisterende na-

tionale processuelle ordninger til beskyttelse af forbrugernes kollektive el-

ler individuelle interesser. Under hensyntagen til medlemsstaternes rets-

traditioner overlades det til dem at beslutte, om de vil udforme den proces-

suelle ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål, der er påkrævet i dette

direktiv, som del af en eksisterende eller som del af en ny processuel ord-

ning for kollektive foranstaltninger om påbud eller genopretning eller som

en særskilt ordning, for så vidt som mindst én national processuel ordning

for anlæggelse af gruppesøgsmål er i overensstemmelse med dette direk-

tiv.”

Erhvervsministeriet vil præcisere i bemærkningerne, hvordan der skelnes

mellem de to ordninger om gruppesøgsmål. Erhvervsministeriet vil desu-

den vedlægge direktivets bilag 1 til lovforslaget.

4.2. Anlæggelse af gruppesøgsmål efter frameldingsordning (opt-out)

Forbrugerrådet Tænk kritiserer, at lovforslaget alene åbner op for gruppe-

søgsmål efter tilmeldingsmodellen (opt-in), og mener at lovforslaget bør

åbne op for muligheden for, at de omfattede gruppesøgsmål også kan føres

efter frameldingsmodellen (opt-out).

Dansk Erhverv og DI støtter, at gruppesøgsmål efter de nye regler alene

kan anlægges som tilmeldingssøgsmål, hvor den enkelte forbruger aktivt

skal tilmelde sig gruppesøgsmålet for at blive omfattet.

Kommentar:

Det bemærkes indledningsvist, at det efter de gældende regler i retspleje-

lovens kapitel 23 a som udgangspunkt alene er muligt at føre tilmeldings-

søgsmål.

Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at et frameldingssøgsmål kan

komme til at omfatte personer, der ikke har været opmærksomme på un-

derretningen om gruppesøgsmålet og muligheden for framelding. Derud-

over vil der under gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen ikke nødven-

digvis være en præcis viden om, hvor stor gruppen er, og hvilke personer

der vil være bundet af dommen. Endelig ville der skulle stilles yderligere

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

krav til den godkendte organisation, hvis et gruppesøgsmål omfattede alle

de forbrugere, der ikke har frameldt sig.

Derfor lægges der op til, at det efter den foreslåede ordning alene skal

være muligt at anlægge tilmeldingssøgsmål.

Forslaget berører ikke den begrænsede mulighed for, at Forbrugerom-

budsmanden efter de eksisterende regler i retsplejelovens kapitel 23 a kan

anlægge søgsmål efter frameldingsmodellen.

4.3. Økonomisk støtte ved grænseoverskridende gruppesøgsmål

Forbrugerrådet Tænk anfører, de danske regler om fri proces bør supple-

res af en hjemmel til at opnå økonomisk støtte ved grænseoverskridende

søgsmål, eventuelt i det omfang en anden medlemsstat ikke dækker om-

kostningerne gennem egne regler.

Kommentar:

Den foreslåede ordning vil ikke berøre muligheden for at søge om fri pro-

ces. Fri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk støtte til, at der kan

føres en sag ved domstolene. De gældende regler om fri proces findes i

retsplejelovens kapitel 31

Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 70, at medlemssta-

terne ikke bør være forpligtede til at finansiere gruppesøgsmål. En støtte-

ordning, hvorefter staten ud over ved at give fri proces direkte støtter et

gruppesøgsmål, vil derfor være overimplementering af direktivet.

Det bemærkes i øvrigt, at det fortsat efter lovforslaget er muligt for god-

kendte organisationer at få udgifterne til at føre et gruppesøgsmål finan-

sieret af en tredjepart. Denne mulighed gælder både for nationale og

grænseoverskridende gruppesøgsmål.

4.4. Tilmelding til gruppesøgsmål efter sagens start

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det bør være reglen snarere end undtagel-

sen, at det tillades berørte forbrugere at tilmelde sig et gruppesøgsmål, også

efter at retssagen er gået i gang. Forudsætningen for at samle krav i et grup-

pesøgsmål er, at de er tilstrækkeligt ensartede til, at det giver mening. Det

bør ikke komplicere sagsgangen, at kredsen af deltagere udvides undervejs,

uden at det ændrer substansen i sagen, eller krav til proceduren.

Kommentar:

Efter lovforslaget kan retten træffe bestemmelse om tilmelding til et grup-

pesøgsmål. Ved fastsættelse af fristen må retten overveje, hvordan forbru-

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

gerne (gruppemedlemmerne) bør underrettes om sagen, så der kan afsæt-

tes et rimeligt tidsrum for gruppemedlemmer til hver især at overveje, om

de vil tilmelde sig gruppesøgsmålet.

Det er endvidere muligt efter lovforslagets § 17, stk. 2, 3. pkt., at retten

undtagelsesvis kan tillade, at tilmelding sker efter fristens udløb, hvis sær-

lige grunde taler for det. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i retsple-

jelovens § 254 e, stk. 6, og det forudsættes, at den i udgangspunktet vil

finde ensartet anvendelse.

4.5. Oplysningspligt for godkendte myndigheder og organisationer

Dansk Erhverv og DI anbefaler, at lovforslagets § 7 afspejler formulerin-

gen i direktivet, og at der kun skal informeres om gruppesøgsmål, der er

besluttet. Baggrunden for dette er blandt andet, at virksomheder ikke risi-

kerer at blive ”hængt ud” på en liste over påtænkte gruppesøgsmål, der

efterfølgende viser sig aldrig at blive anlagt. Derudover er det rimeligt for

forbrugerne at de ved, om de gruppesøgsmål, der fremgår af myndighedens

eller organisationens hjemmesider også rent faktisk gennemføres.

Forbrugerrådet Tænk finder, at lovforslaget med fordel kunne give hjem-

mel til at pålægge den erhvervsdrivende for egen regning ikke alene at ori-

entere berørte forbrugere om den endelige afgørelse om genopretning, men

at den erhvervsdrivende også burde kunne pålægges at foretage underret-

ningen om det igangværende gruppesøgsmål til alle relevante forbrugere.

Kommentar:

Det følger af lovforslagets § 7, nr. 1, at der skal oplyses om ”De gruppe-

søgsmål, som myndigheden eller organisationen påtænker at anlægge efter

denne lov”. Efter

direktivets artikel 13, stk. 1, litra a, skal der oplyses om

”De gruppesøgsmål, som de har besluttet at anlægge ved en retsinstans

eller en forvaltningsmyndighed”.

Erhvervsministeriet er enig i, at der er behov for en præcisering af den

foreslåede lovtekst og bemærkningerne hertil, således at der alene er pligt

til at oplyse om gruppesøgsmål, som den godkendte myndighed eller orga-

nisation har besluttet at anlægge.

Efter den foreslåede § 21, stk. 1, skal de forbrugere, der er berørt af et

igangværende gruppesøgsmål om genopretning, underrettes om gruppe-

søgsmålet i tide og på passende måde, så disse forbrugere kan tilmelde sig

det pågældende gruppesøgsmål. Underretningen gives på den måde, som

retten bestemmer. Retten kan bestemme, at underretningen helt eller delvis

skal ske ved offentlig bekendtgørelse. Retten kan pålægge den godkendte

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

myndighed eller organisation at foretage underretningen. Efter den fore-

slåede § 19, stk. 3, skal den tabende part erstatte modparten de udgifter,

der er forbundet med at opfylde denne oplysningspligt.

Reglen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7, hvorefter en god-

kendt myndighed eller organisation på sin hjemmeside skal give oplysnin-

ger om bl.a. anlagte gruppesøgsmål.

Det vil således på baggrund af en konkret vurdering af forholdene i den

pågældende sag være muligt for retten at pålægge den godkendte myndig-

hed eller organisation at foretage underretning af de forbrugere, der er

berørt af det igangværende søgsmål.

Den foreslåede regel i § 21, stk. 1, svarer til reglen i retsplejelovens § 254

e, stk. 9, hvor det også alene er grupperepræsentanten, der kan pålægges

at foretage underretningen.

Pålægges det derimod den erhvervsdrivende at forestå underretningen,

f.eks. ved at udsende en underretning om gruppesøgsmålet sammen med

en faktura i et løbende mellemværende, vil der kunne opstå risiko for, at

underretningen får en unødig krænkende karakter for den erhvervsdri-

vende.

4.6. Erstatning opgjort skønsmæssigt

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det

i sager med påstand om genopretning, hvor det er fastslået, at en gruppe

forbrugere har lidt et tab, er tilstrækkeligt med en skønsmæssig opgørelse

af det samlede krav.

I forlængelse heraf opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at den nævnte er-

statning kan indbetales til en statslig fond, i stedet for til de enkelte skade-

lidte forbrugere, der hver især kan have meget små beløb til gode.

Kommentar:

Lovforslaget indfører alene en ny processuel ordning i dansk ret. Der er

ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af de almindelige erstat-

ningsbetingelser, herunder kravene til at bevise et påstået tab.

Hvis der for gruppesøgsmål anlagt efter lovforslaget skulle gælde andre

erstatningsbetingelser, end der gælder for øvrige søgsmål, ville der opstå

en uhensigtsmæssig forskel på at anlægge søgsmål efter dette lovforslag

og at anlægge søgsmål efter de allerede gældende ordninger. Konsekven-

sen af en sådan regel ville være, at hvis en virksomhed overtræder den

relevante lovgivning, vil betingelserne for at ifalde erstatningsansvar va-

riere, alt efter hvilken processuel ordning et søgsmål anlægges efter. Det

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ville medføre, at forbrugere der anlagde et gruppesøgsmål efter lovforsla-

get, ville kunne få bedre ret end forbrugere, der anlagde et søgsmål efter

en af de allerede gældende ordninger.

Lovforslaget har heller ikke til hensigt at påvirke de gældende regler for,

hvem der kan opnå erstatning, herunder at erstatning med frigørende virk-

ning skulle kunne udbetales til en fond og ikke til den eller de skadelidte.

En sådan fravigelse af den almindelige erstatningsret forekommer ikke for-

enelig med direktivets artikel 9, stk. 1, hvorefter en foranstaltning om gen-

opretning kræver, at den erhvervsdrivende giver de berørte forbrugere ad-

gang til retsmidler såsom erstatning mv. alt efter omstændighederne og i

henhold til EU-retten eller national ret.

4.7. Behandling af gruppesøgsmål

Forbrugerrådet Tænk anfører, at det ville være en fordel, hvis en retssag

på en gang både kunne tage stilling til et krav om påbud og et krav om

genopretning.

Dansk Erhverv og DI opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at et

gruppesøgsmål, hvor der

–

eventuelt sammen med en påstand om påbud

–

er nedlagt på stand om genopretning, altid vil kræve en aktiv tilmelding fra

forbrugerne.

Kommentar:

Følgende fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 35:

”For at sikre den processuelle effektivitet af gruppesøgsmål bør medlems-

staterne kunne beslutte, at godkendte organer/organisationer har mulig-

hed for at søge at opnå foranstaltninger om påbud og genopretning inden

for rammerne af ét enkelt gruppesøgsmål eller inden for særskilte gruppe-

søgsmål.”

Det er hensigten, at der i et gruppesøgsmål anlagt efter lovforslaget efter

omstændighederne skal kunne nedlægges påstand om såvel påbud som

genopretning. Hvis der under søgsmålet nedlægges påstand om genopret-

ning, vil det imidlertid være en forudsætning, at mindst én forbruger er

tilmeldt søgsmålet. Dette præciseres i lovteksten og i bemærkningerne.

4.8. Sanktioner

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at lovforslagets sanktionsniveauer er

tilstrækkeligt mærkbare til at have en reel effekt og tjene et forebyggende

formål.

Kommentar:

L 21 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter den foreslåede § 22, stk. 1, kan den, der forsætligt overtræder et fo-

reløbigt påbud udstedt i medfør af den foreslåede § 14, stk. 1 og 2, idømmes

straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter den foreslåede § 22, stk.

2, kan den, der forsætligt overtræder en dom eller et godkendt forlig, hvor-

ved det er pålagt vedkommende at foretage eller undlade noget, herunder

et pålæg udstedt i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, under en af rekvi-

renten anlagt sag idømmes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelserne svarer til retsplejelovens §§ 430, stk. 1, og 535 Det forud-

sættes, at de gældende strafniveauer søges opretholdt i den foreslåede ord-

ning.