L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

Forslag til lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet (Implementering af

forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts

2022)blev sendt i ekstern høring den 30. maj 2022 med frist for afgivelse af

høringssvar den 28. juni 2022. Der er modtaget i alt 20 høringssvar i

høringsperioden.

Følgende 20 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Better Energy A/S (herefter Better Energy)



Brintbranchen



Cerius-Radius



Copenhagen Infrastructure Partners P/S (herefter CIP)



Danmarks Almene Boliger (herefter BL)



Dansk Erhverv (herefter DE)



Dansk Fjernvarme



Dansk Industri (Herefter DI)



Dansk Solcelleforening (herefter DSF)



European Energy A/S (herefter European Energy)



Forsyningstilsynet



Green Power Denmark (herefter GPD)



Green Lab Skive A/S (herefter Green Lab)



Landbrug og Fødevarer



Miljøorganisationen VedvarendeEnergi



Netselskabet N1



Siemens Gamesa A/S (herefter Siemens Gamesa)



Tekniq Arbejdsgiverne



Ulrik Jørgensen



Ørsted A/S (herefter Ørsted)

Cerius-Radius og N1 har, ud over at have indsendt egne høringssvar, oplyst, at de

bakker op om GPDs høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:



Dansk Arbejdsgiverforening



Datatilsynet



Erhvervsflyvningens sammenslutning



Forbrugerrådet Tænk



Skatterevisorforeningen

Kontor/afdeling

FOR/EL/SEKT

VE/LOS

Dato

11-01-2023

J nr.

2022-796

/SBCL, SIST, ANL, LKI,

TKO, NPBG

Energistyrelsen

Et supplerende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Implementering af

forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts

2022) vedrørende internt net og VE-egenforbrugere blev sendt i ekstern høring den

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. juli 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 15. august 2022. Der er

modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 13 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



BL – Danmarks Almene Boliger (herefter BL)



Brintbranchen



Cerius A/S og Radius Elnet A/S (herefter Cerius-Radius)



DI - Dansk Industri (herefter DI)



Danske Havne



Fjernvarme Fyn Produktion A/S (herefter Fjernvarme Fyn)



Green Power Denmark (herefter GPD)



Greenlab Skive A/S (herefter GreenLab)



Landbrug & Fødevarer (herefter L&F)



Siemens A/S (herefter Siemens)



Ulrik Jørgensen



Vattenfall



VedvarendeEnergi (herefter VE)

Cerius-Radius og Vattenfall har, ud over at have indsendt eget høringssvar, oplyst,

at de bakker op om GPDs høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:



Foreningen Rejsearbejdere.dk

I høringen af det supplerende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

vedrørende internt net, blev der afgivet høringssvar, der har givet anledning til, at

definitionen af begrebet

intern elektricitetsforbindelse

og dermed den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse justeres. Justeringen består i, at Energistyrelsens

praksis for interne net i distributionsleddet medtages i lovforslagets definition af en

intern elektricitetsforbindelse, og dermed også omfattes af den foreslåede

bemyndigelse, således at der vil kunne ske en kodificering af den samlede praksis

for interne net. Udkast til ændringerne i lovforslaget blev sendt i fornyet høring i

perioden 16. – 30. september. 2022. Der er modtaget i alt 12 høringssvar i den

fornyede høringsperiode.

Følgende 12 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Energifællesskab Avedøre



Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation (herefter ABF)



Better Energy



Danmarks Almene Boliger (herefter BL)



Cerius A/S og Radius Elnet A/S (herefter Cerius-Radius)



Danske Vandværker



Dansk Industri (herefter DI)



EBO Consult (herefter EBO)

Side 2/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Green Power Denmark (herefter GPD)

Landbrug & Fødevarer (herefter L&F)

Ulrik Jørgensen

Vedvarende Energi

Cerius-Radius har, ud over at have indsendt eget høringssvar, oplyst, at de bakker

op om GPDs høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:



Erhvervsflyvningens sammenslutning



Foreningen af rådgivende ingeniører

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Generelle forhold.................................................................................................... 5

Direkte linjer ........................................................................................................... 6

Generelt .............................................................................................................. 7

Nettilslutning og vilkår ...................................................................................... 16

Ejerskab............................................................................................................ 16

Energifælleskaber og direkte linjer ................................................................... 17

Tariffer og afgifter ............................................................................................. 19

Øvrige forhold ................................................................................................... 21

Geografisk differentierede forbrugstariffer ........................................................... 25

Generelt ............................................................................................................ 26

Kumulative betingelser ..................................................................................... 29

Forsyningstilsynets enekompetence ................................................................ 29

Regulering af tariffer i lovgivningen .................................................................. 30

Sammenhæng med geografisk differentierede forbrugs- og producenttariffer 34

Udvikling af tarifmetoder ................................................................................... 34

Lokal kollektiv tarifering ........................................................................................ 36

Generelt ............................................................................................................ 36

Muliggørelse af lokal kollektiv tarifering ........................................................... 38

Geografisk differentiering ................................................................................. 39

Definition af lokale sammenslutninger af netbrugere ....................................... 40

Regulering af tariffer i lovgivningen .................................................................. 41

Side 3/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lokal kollektiv afregning ................................................................................... 43

Registreringer i stamdataregistreret..................................................................... 44

Generelt ............................................................................................................ 44

Bemyndigelsens rækkevidde ........................................................................... 45

Definition af omfattede anlæg mv. ................................................................... 46

Ansvaret for indsamling af data ........................................................................ 47

Undgå dobbeltregistrering af data .................................................................... 47

Byrder for netvirksomhederne og erhvervslivet ................................................ 48

Sanktionsmuligheder ........................................................................................ 49

Intern modregning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af

egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg ...................................................... 50

Netvirksomhedernes administration af reglerne ............................................... 50

Konsekvenserne for udbygningen af solcelleanlæg på statens bygninger ...... 51

Øvrigt ................................................................................................................ 52

VE-egenforbrugere .............................................................................................. 52

Generelt ............................................................................................................ 52

Definitionen af VE-egenforbrugere ................................................................... 52

Bemyndigelsesbestemmelsen.......................................................................... 55

Ændring af elforsyningslovens § 84, stk. 1 ...................................................... 55

Udmøntningen af regler om VE-egenforbrugere i bekendtgørelse .................. 56

Interne elektricitetsforbindelser ............................................................................ 57

Kodificering af praksis for interne net i distributionsleddet ............................... 57

Deling på tværs af bygninger ........................................................................... 59

Definitioner ....................................................................................................... 60

Elkunde og forbrugssted .................................................................................. 61

Øvrige forhold ................................................................................................... 64

Resultatet af den fornyede høring angående justeringen af lovforslaget til også at

omfatte kodificeringen af Energistyrelsens praksis angående interne net på

distributionsleddet ................................................................................................ 66

Generelt ............................................................................................................ 67

Høringssvars forslag til udvidelse af definitionen ............................................. 67

Kollektiv afregning ............................................................................................ 69

Brug af begrebet elkunde i definitionen ............................................................ 70

Side 4/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Omfang af en elkundes forbrug: oplading af elkøretøjer .................................. 72

Tredjeparts ejerskab af produktionsanlæg ....................................................... 72

Lagring af elektricitet ........................................................................................ 73

Forståelse af ”tæt og reel sammenhæng” ........................................................ 73

Samspil mellem intern elektricitetsforbindelse, interne opsamlingsnet og

direkte linjer ...................................................................................................... 74

Sproglige præciseringer og lignende ............................................................... 75

Lokal kollektiv tarifering .................................................................................... 75

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive

gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.

Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

høringsportalen.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og

lovtekniske ændringer i lovforslagets bemærkninger.

Generelle forhold

Better Energy anfører, at i det omfang geografisk differentierede tariffer indføres,

bør lokaliseringssignalerne understøtte udviklingen hen imod et

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt kollektivt elforsyningsnet, hvilket bl.a.

forudsætter en fremtidig net-reference. Det fortsatte fravær af en strategisk

netudbygningsplan for 2040 eller 2050 risikerer derfor fortsat at underminere en

omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig grøn omstilling.

Som Energinet påpegede i elinfrastrukturrapporten i 2008, så giver et robust elnet

betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Gode udvekslingsmuligheder betyder,

at elektriciteten kan produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor værdien er

størst. Better Energy opfordrer derfor til, at der følges op på klima-, energi- og

forsyningsministeriets tarifanalyse og de spørgsmål, der fortsat afventer

besvarelse. Der bør således påbegyndes et analysearbejde mhp. udarbejdelse af

en fremtidig netreference, så producenter og forbrugere i højere grad kan placere

sig geografisk hensigtsmæssigt

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker hertil, at Energinet hvert andet år udarbejder en langsigtet

udviklingsplan (LUP) for eltransmissionsnettet og Energinet har i 2022 offentliggjort

den første LUP (LUP22). Planen bygger på Energistyrelsens

analyseforudsætninger, der indeholder de politiske målsætninger for udbygning af

Side 5/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VE. LUP’en indeholder bl.a. et bud på de fremtidige behov for nye tiltag i

elsystemet for en 20-årig periode.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye redskaber i overvejende grad

fokuserer på den indirekte elektrificering (PtX).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker hertil, at lovforslaget følger op på stemmeaftalen af 15. marts

2022 om ”Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X

strategi)”.

De nye redskaber i form af direkte linjer og geografisk differentierede

forbrugstariffer har således til hensigt at sikre bedre rammevilkår for grønne

teknologier, som fx PtX-anlæg. Det bemærkes imidlertid, at lovforslaget ikke er

begrænset til PtX-anlæg.

Produktionen af grønne brændstoffer ved elektrolyse skal bidrage til at fortrænge

fossile energikilder fra bl.a. den tunge transport, herunder lastbiler, fly og skibe.

Det er dermed ministeriets opfattelse, at lovforslaget understøtter en omfattende

elektrificering af det danske samfund og dermed bidrager til det overordnede mål

om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050.

Tekniq Arbejdsgiverne anfører, at elmarkedsdirektivets regler om VE-fælleskaber

og borgerenergifællesskaber er utilstrækkeligt afspejlet i lovgivningen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at elmarkedsdirektivets artikel 16 om

borgerenergifællesskaber og VE-direktivets artikel 22 om VE-fællesskaber er

implementeret i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive

elforsyningsvirksomheder.

Det er ministeriets vurdering, at bekendtgørelsen giver borgerenergi- og VE-

fællesskaber de rettigheder og forpligtelser, som følger af ovennævnte direktiver.

Ministeriet deler således ikke opfattelsen af, at elmarkedsdirektivets regler om VE-

fælleskaber og borgerenergifællesskaber er utilstrækkeligt afspejlet i lovgivningen.

Direkte linjer

Ministeriet noterer sig, at der i de indkomne høringssvar er bred opbakning til at

muliggøre etablering af kommercielt ejede direkte linjer for elforbrugere og -

producenter på 10 kV spændingsniveau og opefter. Der er i høringssvarene bred

enighed om, at tiltaget vil bidrage til at skabe en mere omkostningseffektiv grøn

Side 6/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omstilling og et fundament for etableringen af Power-to-X-anlæg (PtX-anlæg) i

Danmark.

Generelt

Definition af en direkte linje

GPD fremfører, at definitionen af en direkte linje i lovforslaget medfører, at det

kollektive elforsyningsnet erstattes af en direkte linje, og at der derved teoretisk kan

opstå situationer, hvor en forbrugsenhed ikke kan få leveret strøm fra både det

kollektive net og den direkte linje. GPD ønsker derfor præciseret, at den direkte

linje kan supplere det kollektive net.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af definitionen på en direkte linje af lovforslagets § 1, nr. 1, at der er

tale om en: ”Elektricitetsforbindelse, som er beregnet til direkte levering af

elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til dennes egne faciliteter eller

dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller delvist erstatter

benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet”.

Det er ministeriets opfattelse, at formuleringen ”helt eller delvist” er dækkende for,

at den direkte linje enten kan erstatte det kollektive elnet helt eller delvist, så en

forbrugsenhed både kan få leveret strøm fra det kollektive net og den direkte linje.

Det er ministeriets opfattelse, at en direkte linje ikke bør være et supplement til det

kollektive net, men i stedet kan erstatte og aflaste det kollektive net.

Lovforslagets formulering fastholdes på baggrund af ovenstående.

Definitionen af aktører/anlæg

GPD ønsker en klar definition af aktør/anlægsbegrebet.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at begrebet defineres som

særskilte produktions-, forbrugs- og hybridanlæg. Denne definition vælges bl.a. for

at sikre, at samme juridisk enhed ikke kan opsætte et stort antal separate anlæg og

stadig fremstå som én aktør. Anlægsbegrebet vil endvidere blive vil blive fastsat på

bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Forholdet mellem ”forbrugssted” og ”forbrugsanlæg” i forhold til tilslutning

og tilladelse til direkte linjer.

GPD ønsker en afklaring af sammenhængen mellem begrebet ”forbrugssted”, som

anvendes i elforsyningsloven i forbindelse med tilslutninger og ”forbrugsanlæg”,

som anvendes i forbindelse med tilladelse til etablering af direkte linjer.

Side 7/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Der ændres i udgangspunktet ikke på reglerne om tilslutning til det kollektive

elforsyningsnet. Begreberne produktions- og forbrugsanlæg vil blive defineret

nærmere i bekendtgørelsen, der udmønter reguleringen for tilladelse til etablering

af direkte linjer. Begreberne anvendes til at begrænse antallet af koblede anlæg, så

det sikres, at en direkte linje ikke får karakter af de facto distributions- eller

transmissionsnet. Begrebet ”forbrugsanlæg” træder derfor ikke i stedet for

”forbrugssted”, som fortsat vil finde anvendelse.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Antal anlæg i et direkte linje projekt

Ørsted spørger, hvorvidt der kan være projekter med 3-4 produktionsanlæg, som vil

blive koblet til ét forbrugsanlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Udgangspunktet er, at etableringen af direkte linjer mellem anlæg ikke må få

karakter af kollektivt elforsyningsnet. Dette gælder uanset, om der er tale om flere

produktionsanlæg, der kobles til et forbrugsanlæg eller et produktionsanlæg, der

kobles til flere forbrugsanlæg. Dog kan en direkte linje altid koble ét

produktionsanlæg med ét forbrugsanlæg. Hvorvidt etableringen af direkte linjer får

karakter af kollektivt elforsyningsnet vil bero på en konkret vurdering, som

foretages af Energistyrelsen i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, som i

så fald vil ske via en individuel behandling.

Forbrug, der kan forbindes med en direkte linje

Ørsted beder Energistyrelsen bekræfte, at direkte linjer skal kunne benyttes af alle

forskellige typer af forbrug, så længe alle de opstillede objektive kriterier er opfyldt.

Ministeriets bemærkninger

Direkte linjer muliggør kobling af elforbrug og -produktion. I den sammenhæng

forholder rammerne for direkte linjer sig teknologineutralt til det eller de

elforbrugende anlæg. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke er nogle typer af

elforbrug, der afskæres fra at kunne ansøge om en direkte linje.

Direkte linjer må ikke få karakter af kollektivt elforsyningsnet

Green Lab foreslår, at det udgår fra lovforslagets bemærkninger, at der kun i

sjældne tilfælde vil gives tilladelse til direkte linjer med flere end fire forbrugsanlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Udgangspunktet er, at etableringen af direkte linjer mellem anlæg ikke må få

karakter af kollektivt elforsyningsnet. Hvorvidt der i et givent tilfælde vil være tale

Side 8/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om de facto kollektivt elforsyningsnet vil bero på en konkret vurdering, hvorfor det

ikke vil være muligt at fastsætte antallet af anlæg, som kan forbindes via direkte

linjer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Hensynet til det kollektive net

DI, Dansk Fjernvarme, Cerius-Radius og N1 bemærker, at det er nødvendigt med

rammer, der sikrer, at etablering af direkte linjer ikke undergraver det fælles

kollektive net.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at reglerne om anvendelsen af direkte linjer til

transport af elektricitet er en undtagelse til hovedreglen i elforsyningsloven om, at

transport af elektricitet sker via det kollektive elforsyningsnet. Dette medfører, at

direkte linjer ikke må få karakter af et kollektivt elforsyningsnet, dvs. at der

transporteres elektricitet til en ubestemt kreds af elkunder. Tilladelsen til etablering

af direkte linjer betinges derfor af opfyldelsen af en række kriterier, der har til

hensigt at understøtte samfundsmæssige hensyn.

Spændingsniveau

Landbrug og Fødevarer påpeger, at det kan være problematisk for hastigheden af

den grønne omstilling, at der ikke tillades direkte linjer på spændingsniveauer

under 10 kV.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at direkte linjer skal muliggøres på 10 kV og opefter.

Energistyrelsen vurderer, at tilladelsen til at etablere direkte linjer på

spændingsniveau 10 kV og over sikrer en parallelitet med geografisk

differentierede forbrugstariffer. Dermed sikres det, at de to nye rammebetingelser,

hhv. direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer, der vedrører samme

kundegrupper, komplementerer hinanden. Endvidere vurderes det for

spændingsniveau under 10 kV, at der er gode muligheder for at etablere interne net

til at koble produktion og forbrug.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Tydeliggørelse af formål med lovforslag

Ørsted fremfører, at hovedformålet med direkte linjer, som er at fremme og

facilitere samplacering, skal fremgå tydeligere af lovforslagets bemærkninger.

Side 9/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Dette præciseres yderligere i lovforslaget.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Lovbemærkninger skal ikke fastsætte ansøgningsmodeller

GPD mener ikke, at de forskellige ansøgningsmodeller skal indgå i

lovbemærkningerne, som en ”skal bestemmelse”. Eftersom der ikke kan

differentieres klart mellem ansøgningsmodellerne, før kriterierne for tilladelse til

direkte linjer er færdigudviklede.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har taget GPD’s høringssvar til efterretning og fjernet afsnittene om

ansøgnings- og sagsbehandlingsmodeller, idet det tilfalder den sagsbehandlende

myndighed, at fastlægge sagsbehandlingsprocesser på baggrund af sin rolle som

myndighed og ikke gennem et lovforslag. Det er dog fortsat hensigten, at der som

udgangspunkt både skal være en individuel og en automatisk ansøgningsproces, jf.

den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Muligheden for ejerskab af direkte linjer

Ørsted ønsker på baggrund af markedsdialogen vedrørende Hesselø en

bekræftelse af, om det er muligt for forskellige juridiske enheder at eje de

sammenkoblede anlæg i en direkte linje.

Ministeriets bemærkninger:

Det er muligt at koble produktions- og forbrugsanlæg, der er ejet af forskellige

juridiske enheder, sammen via en direkte linje. For at Energinet og

netvirksomhederne kan udstede de nødvendige tekniske forskrifter, er det dog et

krav, at den direkte linje er en del af enten produktions- eller forbrugsanlægget.

Desuden er det ikke muligt for bevillingspligtige netvirksomheder eller Energinet at

eje eller drive direkte linjer.

Kriterier og hensyn

Kriterier for etablering af direkte linjer

GPD og Cerius-Radius påpeger, at der i de objektive kriterier skal indgå et hensyn

om, at der ikke etableres mere net ifm. en direkte linje end ved individuel tilslutning.

GPD, N1 og Cerius-Radius anfører, at princippet om samplacering af fremtidigt

forbrug er så central en del af hensynet om tilladelse til direkte linjer, at det bør

indgå som et kriterie, at mindst et af anlæggene i ansøgningen skal være nyt.

Side 10/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CIP anfører, at kriteriet om afbrydelighed bør frafalde som muligt kriterie, som skal

opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til en direkte linje. Grunden til dette er, at

både EU-regulering og fremdrift af Danmarks kommende el-tariffer løser denne

udfordring.

GPD anfører, at der som et kriterie bør indgå et krav om samtidighed mellem

forbrugs- og produktionsanlæggene, der indgår i den direkte linje.

GPD udtrykker ønske om, at der i lovforslaget skal indgå en overordnet mulighed

for, at der kan gives en tilladelse til etablering af direkte linjer i tilfælde, hvor de

objektive kriterier ikke er opfyldt, hvis andre hensyn medfører samfundsmæssige

gevinster.

DI anbefaler, at projekter med positive samfundsmæssige effekter ikke stoppes af

fx et rigidt afstandskrav, og at der derimod bør være mulighed for at modtage en

realitetsbehandling af sin ansøgning om en direkte linje, selvom afstandskravet ikke

overholdes.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget indeholder ikke konkrete beskrivelser af kriterier, men derimod af

hensyn som der kan lægges vægt på ifm. fastlæggelsen af kriterier på

bekendtgørelsesniveau. Kriterierne som skal opfyldes for, at der kan udstedes

tilladelse til etablering af en direkte linje vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau

og vil være omfattet af en separat høringsproces. Det fremgår af den politiske

aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, at

der vil blive fastsat en individuel og en automatisk sagsbehandlingsproces. Den

individuelle sagsbehandling medfører, at ansøgninger, som ikke omfattes af den

automatisk sagsbehandlingsproces, vil blive realitetsbehandlet af en

sagsbehandler. Udfaldet af denne behandling vil dog bero på de i bekendtgørelsen

fastsatte kriterier.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kriterier for etablering af direkte linjer ifm. havvind

CIP og DI vurderer, at der som følge af havvinds afgørende rolle i den grønne

omstilling bør etableres selvstændige og klare kriterier, som skal muliggøre

projekter til havs, som eventuelt ville være umulige at få tilladelse til med de

generelle kriterier.

CIP og DE anfører, at afstandskriteriet skal frafalde på havvindsprojekter, og at

vurderingen af direkte linjer skal foretages på den enkelte sag.

Ministeriets bemærkninger:

Side 11/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en

direkte linje, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en

separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Havvindmølleparkers tilknytning til kollektivt elforsyningsnet

DE fremfører, at havvindmølleparker tilknyttet PtX-anlæg skal kunne levere strøm

til det kollektive elforsyningsnet, men ikke være forpligtet hertil.

Ministeriets bemærkninger:

Anlæg forbundet via en direkte linje er hverken forpligtet til at være tilsluttet det

kollektive elforsyningsnet eller til at levere strøm hertil. Omfanget af den

indfødningskapacitet, der sker fra en havvindsproducent til det kollektive

elforsyningsnet, håndteres i samarbejde mellem aktører og netvirksomhed eller

Energinet ifm. en tilslutningsaftale.

Hensyn som lægger til grund for kriteriefastsættelse

Definition af samfundsmæssige hensyn

Landbrug & Fødevarer, GPD og N1 efterspørger en mere udførlig definition af,

hvad de samfundsmæssige hensyn, der varetages, når der gives tilladelse til en

direkte linje, indebærer.

Forsyningstilsynet anbefaler, at det præciseres, om de hensyn, der lægges til grund

for vurderingen af, hvorvidt kriterierne er objektive og ikke-forskelsbehandlende i

lovforslagets afsnit 3.2.3.1., er udtømmende.

Ministeriets bemærkninger:

De samfundsmæssige hensyn, som kan lægges til grund for den kommende

kriteriefastlæggelse fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.3.1.

Ministeriet noterer sig behovet for en tydeliggørelse af de samfundsmæssige

hensyn. Det tydeliggøres endvidere, hvilke hensyn der lægges til grund første

gang, der fastsættes kriterier.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Listen med de oplistede hensyn betragtes ikke som værende udtømmende. Det

fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om Udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er at sikre en øget grad af

samplacering af forbrug og produktion. Endvidere fremgår det af samme politiske

aftale, hvilke hensyn der kan lægges til grund for fastlæggelsen af kriterier, der skal

opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til direkte linjer. Ifølge den politiske aftale

Side 12/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal kriterierne hvile på samfundsmæssige hensyn som fx aflastning af det

kollektive elforsyningsnet.

I lovforslaget åbnes der dog op for, at ministeren får mulighed for at inddrage

yderligere samfundsmæssige hensyn, som vedrører energisektoren, i

kriteriefastsættelsen. Det kræver dog Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets

inddragelse. Ved første udmøntning af hjemlen til at fastsætte kriterier vil disse

kriterier hvile på hensynet til samplacering af produktion og forbrug og reduceret

udbygning af det kollektive elforsyningsnet i henhold til formålet med den politiske

aftale af 15. marts om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

DE fremhæver, at det er vigtigt, at de kriterier og vilkår, som ligger til grund for en

direkte linje sikrer, at de resterende elkunder ikke påvirkes negativt som følge af

etablering af denne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der ikke er noget til hinder for, at anlæg som er forbundet

via direkte linjer, og som samtidig er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, kan

omfattes af en tarifmetode, således at de bliver tariferet for de omkostninger, som

de giver anledning til for det kollektive.

Ørsted vurderer, at afsnittet i lovforslagets bemærkninger vedr. nettekniske forhold

skal frafalde, idet det er uklart, hvad der refereres til, samt at det ikke bør have en

indflydelse på en ansøgning om en direkte linje.

Ministeriets bemærkninger:

De nettekniske hensyn omfatter bl.a. forhold, som vedrører tilkoblingen til det

kollektive elforsyningsnet, systemsikkerheden, effektiv udnyttelse af det kollektive

elforsyningsnet samt planlægning af, hvorledes det kollektive elforsyningsnet skal

udbygges. De nettekniske forhold vil indgå som ufravigelige krav og er derudover

en del af hensynet til det kollektive elforsyningsnet. Hensynene vurderes derfor

relevante at beskrive og vil blive yderligere uddybet i lovforslaget.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til, at afsnittet udgår af lovforslaget.

Cerius-Radius, N1 og GPD efterspørger en beskrivelse af retningen for

bekendtgørelsesarbejdet i lovforslagets bemærkninger, herunder hvilke kriterier der

inkluderes.

Ministeriets bemærkninger:

Med det foreslåede lovforslag fastsætter ministeriet rammelovgivning, som skal

muliggøre direkte linjer. Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes

Side 13/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilladelse til etablering af en direkte linje, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau

og vil være omfattet af en separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

N1 foreslår, at netvirksomhederne inkluderes i kvalificeringen af de objektive

kriterier, som danner rammen om ansøgningsmodellen for direkte linjer.

Ministeriets bemærkninger:

Energinet og netvirksomhedernes brancheorganisation, GPD, er løbende blevet

inkluderet i udarbejdelsen af objektive kriterier. Bekendtgørelsen vil endvidere

komme i offentlig høring primo oktober 2022.

Ansøgningsmodel for direkte linjer

GPD anfører, at det skal inkluderes i lovforslagets bemærkninger, hvordan de

omkostninger, som netvirksomhederne og Energinet har ifm. behandlingen af en

ansøgning om etablering af direkte linjer, skal dækkes.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen forventer at ændre indtægtsrammebekendtgørelsen for

netvirksomhederne, så omkostningerne afholdt af netvirksomhederne som følge af

ansøgninger om direkte linjer kan opkræves hos ansøgeren. Det forventes

ligeledes, at Energinet i den kommende økonomiske regulering vil have mulighed

for at opkræve omkostninger i forbindelse med ansøgningerne direkte hos

ansøgeren. Det bemærkes i øvrigt, at dækningen af omkostningerne følger

tilgangen i elforsyningslovens § 51 a stk. 2 og 3, hvorved der vil være mulighed for,

at ansøgeren vil skulle betale disse.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

N1 påpeger, at der foruden den automatiske ansøgningsproces på de objektive

kriterier bør stilles krav om, at der ikke i forbindelse med etableringen af den direkte

linje vil blive behov for udvidelse af kapaciteten i det af netvirksomheden eller

Energinet anviste tilslutningspunkt.

Ministeriets bemærkninger:

Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en

direkte linje vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en

separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

N1 anfører, at netvirksomhederne bør være en fast høringspart i processen for en

tilladelse af ansøgninger om etablering af direkte linjer.

Side 14/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Indledningsvis skal det nævnes, at forhold om partsinddragelse i ansøgning om

tilladelse til direkte linjer vedrører regler, der fastsættes på bekendtgørelsesniveau

og ikke nærværende lovforslag. Det bemærkes dog at tilladelsen til at etablere

direkte linjer ikke er en anlægstilladelse, men alene en tilladelse til at kunne

forbinde to anlæg. Derfor vurderes det, at der ikke er anden involverede part end

ansøger, hvorfor der ikke vil blive inddraget andre parter i forbindelse med

ansøgningsprocessen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

GPD opfordrer til, at der sættes et loft på sagsbehandlingstiden for

Energistyrelsens behandling af ansøgninger om etablering af direkte linjer, og at

dette loft inkluderes i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriets bemærkninger:

Hensigten bag hensynet om at have simple, transparente og administrerbare

kriterier er bl.a. at opnå en hurtig sagsbehandlingsproces, herunder ved at indføre

en automatisk, digital ansøgningsproces for projekter, som maksimalt forbinder to

anlæg med hinanden via en direkte linje. Der vil umiddelbart ikke blive sat en frist

for, hvornår en ansøgning skal være færdigbehandlet. Det er dog ministeriets

hensigt, at en ansøgning er færdigbehandlet inden for en rimelig tidshorisont.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Direkte linjer ifm. havvindudbud

CIP, DI og Ørsted anbefaler, at der i havvindsudbudsmateriale indskrives en

mulighed for etablering af direkte linjer. Ørsted foreslår derudover, at der i

lovforslagets bemærkninger beskrives, hvordan der kan skabes denne klarhed ifm.

havvindsudbud.

Ministeriets bemærkninger

Energistyrelsen arbejder på at gøre processen omkring havvindsudbud så

transparente som mulig. Dette konkretiseres nærmere på bekendtgørelsesniveau,

og vil være omfattet af en separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Direkte linjer ifm. åben-dør havvindsprojekter

CIP foreslår, at sagsbehandling på ansøgning om direkte linjer kan påbegyndes

allerede inden, der er afgivet en ansøgning om et åben-dør havvindsprojekt med en

tidsfrist, så udviklerne kan få vished om, hvorvidt det er muligt tidligt i processen.

Side 15/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en

direkte linje, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en

separat høringsproces. I dette arbejde vil endvidere indgå overvejelser om,

hvordan udviklere kan opnå den vished, de har brug for ifm. åben-dør

havvindsprojekter.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Nettilslutning og vilkår

Netvirksomhederne og Energinets aftalevilkår for kunder med en direkte linje

GPD og Cerius-Radius bemærker, at det er uklart, hvorvidt Energinet og

netvirksomhederne skal udvikle særlige aftalevilkår til tilslutning af direkte linjer,

samt at aftalerne skal godkendes af Forsyningstilsynet jf. elforsyningsloven § 73a.

Ministeriets bemærkninger:

Bekendtgørelsen, der udmønter reglerne for etablering af de direkte linjer, vil

fastlægge en række kriterier for etableringen. Det gælder bl.a. opfyldelse af en

række tekniske forskrifter udarbejdet af Energinet og netvirksomhederne, herunder

særlige aftalevilkår i forbindelse med tilslutning af direkte linjer, som afhænger af de

enkelte typer tilslutninger. Vilkårene vil forsat skulle godkendes af

Forsyningstilsynet.

Regler for tilslutning af direkte linjer

GPD ønsker klarhed over, hvilke regler der gælder for tilslutning af direkte linjer til

det kollektive elforsyningsnet, herunder hvorvidt nettilslutningsbekendtgørelsen

fortsat gør sig gældende for direkte linjer.

Cerius-Radius påpeger, at der er behov for tydeliggørelse af, at der ved etablering

af direkte linjer kun vil være ét tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet.

Ministeriets bemærkninger:

Den kommende ordning om direkte linjer sigter ikke på at ændre på, hvorledes

anlæg tilsluttes det kollektive elforsyningsnet. Produktions- og forbrugsanlæg vil

skulle tilsluttes efter de nuværende regler om nettilslutning. Endvidere bemærkes

det, at det ikke er de direkte linjer, som tilslutter anlæggene til det kollektive

elforsyningsnet. De direkte linjer forbinder udelukkende produktions- og

forbrugsanlæg med hinanden.

Ejerskab

Fremtidigt ejerskab

N1 bemærker, at det fremtidige ejerskab af direkte linjer bør afklares. Særligt

hvordan direkte linjer, der ikke længere er i brug, håndteres.

Side 16/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 22 om Udvikling og fremme af brint

og grønne brændstoffer, der lægger til grund for det fremsatte lovforslag, at direkte

linjer vil være kommercielt ejet og etableret. Det vil derfor være aktørernes ansvar

at bortskaffe eller afhænde den direkte linje, når den ikke længere anvendes.

Netvirksomhederne har allerede i dag mulighed for at erhverve aktiver fra

tredjemand, som efterfølgende vil indgå i indtægtsrammerne som kollektivt net.

Prissætningen for aktiverne forhandles frit mellem tredjemand og

netvirksomhed/Energinet. Der lægges hverken i lovforslaget eller den

underliggende bekendtgørelse op til at give netvirksomhederne eller Energinet

forkøbsret eller særlige rettigheder/forpligtigelser for overtagelse af direkte linjer.

Det forventes, at aktørerne har et incitament til at overdrage den direkte linje til

netvirksomheden eller Energinet, da ledningen ellers formodentlig ville skulle

bortskaffes.

Justering af definitionen på en direkte linje med hensyn til ejerskab

Better Energy vurderer, at man med fordel kan justere definitionen på en direkte

linje i tråd med definitionen på et internt opsamlingsnet i § 1, stk. 3, nr. 5, i

nettilslutningsbekendtgørelsen ved at indsætte følgende sætning i definitionen på

en direkte linje ”… som ikke etableres, vedligeholdes og ejes af net- eller

transmissionsvirksomheden”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet tager forslaget til efterretning og justerer i den foreslåede definition.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Energifælleskaber og direkte linjer

Direkte linjer og lokale energifællesskaber

DSF anfører, at definitionen af en direkte linje skal udvides, så den også omfatter

lokale energifællesskaber. Dette vil medføre, at lokale virksomheder tilskyndes til,

at samordne produktion med andre lokale aktører.

Vedvarende Energi, Ulrik Jørgensen og Tekniq bemærker, at muligheden for

etablering af direkte linjer bør udvides også at gælde for borgerenergifællesskaber

og VE fællesskaber.

Ministeriets bemærkninger:

Den politiske aftale af 15. marts 22 om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer, der lægger til grund for det fremsatte lovforslaget, lægger op til, at

aktører kan tilslutte produktions og forbrugsanlæg med direkte linjer. Direkte linjer

skal i den forbindelse ses som en undtagelse til den generelle regel om, at

elektricitet skal transporteres via det kollektive net, hvorfor etablering heraf

underlægges en række kriterier.

Side 17/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det følger af EU-reguleringen på området, en begrænsning af antallet af

sammenkoblede produktions- og forbrugsanlæg, for dermed at undgå, at den

direkte linje reelt udgør et kollektivt elforsyningsnet. Det er Energistyrelsens

fortolkning af EU-retten, at der ved kobling af over 2 anlæg skal foretages en

individuel vurdering af, hvorvidt linjen udgør reelt kollektivt elforsyningsnet. Anlæg

skal i reguleringens forstand forstås som forbrugs- eller produktionsenheder.

Lokale energifælleskaber forstås i denne sammenhæng som borgerenergi- og VE-

fællesskaber. I henhold til nugældende regler skal borgerenergi- og VE-

fællesskaber dele elektricitet via det kollektive elforsyningsnet. Hvis elektricitet

deles på anden vis, vil der ikke være tale om borgerenergi- og VE-fællesskaber. På

den baggrund kan borgerenergi- og VE-fællesskaber ikke anvende direkte linjer til

at dele elektricitet med fælleskabsdeltagerne.

Det er Energistyrelsens opfattelse, at borgerenergifællesskaber og VE-fælleskaber

ikke kan anses som et samlet forbrugs- og produktionsanlæg og derved ikke kan

tilsluttes via direkte linjer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Muligheden for at etablere direkte linjer for almene boligorganisationer.

BL ønsker, at definitionen af direkte linjer udvides til også at gælde

”sammenslutning af netbrugere, uanset spændingsniveau”, og at

”elproduktionsvirksomhed” defineres yderligere.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om Udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, der lægger til grund for det fremsatte lovforslag, at

etablering af direkte linjer kun muliggøres for spændingsniveauer på 10 kV og

opefter. Herudover fremgår det, at direkte linjer skal være en undtagelse til

hovedreglen om, at transport af elektricitet sker via det kollektive net. Samtidig

begrænser EU-reguleringen antallet af anlæg, der kan tilsluttes via en direkte linje

for at undgå, at den direkte linjer de facto får karakter af distributions- eller

transmissionsnet. Det er Energistyrelsens vurdering, at inkludering af

”sammenslutning af netbrugere, uanset spændingsniveau” ikke vil være muligt i

forhold til EU-reguleringen på området, da en sådan tilslutning vil have karakter af

de facto distributions- eller transmissionsnet, og at en sådan ændring vil gå videre

end det politiske mandat for nærværende lovforslag.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 18/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tariffer og afgifter

Moms og afgifter for direkte linjer

GPD bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at direkte linjer ikke undtager

aktørerne bag direkte linjer fra at betale moms og afgifter af den forbrugte

elektricitet. Det ønskes bekræftet, at det blot er den elektricitet, der trækkes fra det

kollektive net, der afgiftsbelægges, og ikke den elektricitet der udveksles mellem

aktørerne. Endvidere påpeger Ørsted, at den nuværende afgiftsstruktur har

potentiale til at virke konkurrenceforvridende, da der kan opnås afgiftsfritagelse

som følge af, at der er tale om egetforbrug af elektricitet, mens samme fritagelse

ikke kan opnås ved direkte linjer, eller ved at produktion og forbrug ejes af

forskellige juridiske enheder.

Ministeriets bemærkninger:

Elafgifts- og momslovgivningen hører under Skatteministeriets ressortområde.

Afgiftsspørgsmålet ligger således uden for nærværende lovforslags omfang.

Forbrug af egenproduceret elektricitet medfører kun afgiftsfritagelse, hvis

Elafgiftslovens betingelser herfor er opfyldt. Det pointeres i lovforslaget, i tråd med

den politiske aftale, at direkte linjer ikke giver mulighed for afgiftsfritagelse.

Måling af forbrug og produktion i forhold til direkte linjer

Cerius-Radius efterspørger en klarhed om behovet for måling af forbrug og

produktion i forhold til direkte linjer til brug for afregning af skatter og afgifter.

Ministeriets bemærkninger:

Elafgiften hører under Skatteministeriets ressortområde, hvorfor det er

Skatteministeriet, der endeligt beslutter og håndterer de nødvendige måleringer,

der er nødvendige for beregning af skatter og afgifter, jf. elafgiftsloven.

Dette følger af netvirksomhedens forpligtelser i henhold til elafgiftsloven, at de skal

sikre målinger til brug for afregning af elafgiften, uanset om dette indebærer, at der

skal opsættes målere og måles på direkte linjer.

Direkte linjer anses således ikke for at være anderledes med hensyn til

elafgiftsopgørelsen end egenproducenter med et 3. parts anlæg med forskellige

juridiske enheder bag måleren.

Direkte linjers tarifpåvirkning

Better Energy og DSF foreslår, at bemærkningerne til lovforslaget ændres, så det

pointeres, at etablering af en direkte linje som udgangspunkt vil medføre en

tarifbesparelse, og ikke som nuværende, at den kan medføre en tarifbesparelse.

Ministeriets bemærkninger:

Side 19/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I henhold til det armslængdeprincip der er fastsat i EU-retten, er det Energinet og

netvirksomhederne, som udvikler tarifmodellerne. Modellerne skal godkendes af

Forsyningstilsynet, inden de kan tages i brug. Det er Energistyrelsens opfattelse, at

tarifmodeller til håndtering af direkte linjer er under udvikling. Energistyrelsen kan

ikke garantere, at de nye tarifmetoder for direkte linjer medfører en besparelse i

forhold til individuel tilslutning til det kollektive net.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kapacitetsbaserede tariffer for direkte linjer

Ørsted bemærker, at mere omkostningsægte tariffer i form af kapacitetstariffer kan

medvirke til at udnytte det samfundsøkonomiske potentiale i direkte linjer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det er Energinet og netvirksomhederne, som udvikler

tarifmodellerne, samt at de i medfør af elmarkedsdirektivet er underlagt

Forsyningstilsynets godkendelse. Energistyrelsen har således ikke i lovgivningen

mulighed for at fastsætte en model i form af en kapacitetsbetaling ift. direkte linjer.

Tarifering af direkte linjer

GPD og Cerius-Radius bemærker, at det ikke kan forventes, at en

tariferingsmetode til direkte linjer er klar til brug 1. januar 2023, når muligheden for

ansøgning om direkte linjer træder i kraft. Den manglende klarhed kan påvirke

incitamentet til etablering af direkte linjer. Det ønskes, at lovbemærkningerne

adresserer dette.

Ministeriets bemærkninger:

Det anerkendes, at fremtidige tarifmetoder kan have indflydelse på rentabiliteten af

direkte linjer, ligesom ændringer i øvrige tarifmetoder kan påvirke øvrige elkunders

omkostninger. Direkte linjer tariferes efter de til en hver tid gældende tarifmetoder.

Dette præciseres yderligere på bekendtgørelsesniveau og i

ansøgningsvejledningen for at sikre klarhed for eventuelle ansøgere.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Geozoner og direkte linjer påvirker investeringsrisikoen

Better Energy og DSF ønsker, at ansøgninger til direkte linjer inkluderer en

forhåndsgodkendelse, som sikrer, at aktørerne bag direkte linjer ikke bliver ramt af

ændringer i de zoner, som afgør geografisk differentierede tariffer og derved

risikerer en negativ påvirkning af deres businesscase.

Ministeriets bemærkninger:

Side 20/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet bemærker, at det er Energinet og netvirksomhederne, som udvikler

tarifmodellerne, samt at disse i medfør af elmarkedsdirektivet er underlagt

Forsyningstilsynets godkendelse. Energistyrelsen har derfor ikke mulighed for at

sikre, at aktørerne bag direkte linjer ikke bliver ramt af ændringer i de zoner, som

afgør geografisk differentierede tariffer

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Special kategori af netbrugere

N1 påpeger, at de aktører som får tilladelse til at etablere en direkte linje, skal

håndteres som en speciel kategori af brugere af nettet, som kan sikre

samfundsmæssige gevinster.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det er Energinet og netvirksomhederne, som udvikler

tarifmodellerne, samt at disse i medfør af elmarkedsdirektivet er underlagt

Forsyningstilsynets godkendelse. Det er således op til Energinet eller

netvirksomhederne at vurdere, om de aktører som får tilladelse til at etablere en

direkte linje, skal berøres af særlige tariffer, herunder hvorvidt de skal betragtes

som en bestemt kundekategori.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Øvrige forhold

Analyse om undtagelse fra afstandsbegrænsningen

DE opfordrer til, at aftalepartierne inden første halvår 2023 præsenteres for den

aftalte analyse om undtagelse fra afstandsbegrænsningen på 15 km for direkte

linjer i den politiske aftale af 15. marts 2022 om

Udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer.

Ministeriets bemærkninger:

Analysen som omtales i den politiske aftale af 15. marts 2022 om Udvikling og

fremme af brint og grønne brændstoffer vedrører spørgsmålet, om der kan

introduceres en undtagelse til åben-dør ordningens 15 km afstandsbegrænsning og

vedrører således ikke længden/afstanden for direkte linjer. Det kan dog oplyses, at

analysen forventes præsenteret i første halvår af 2023.

Direkte linjer og etablering af energi-erhvervsparker

GreenLab anfører, at lovforslaget er forholdsvist snævert og mangler at tage højde

for etablering af energi-erhvervsparker, hvor parken modtager elektricitet fra en

direkte linje. GreenLab har derfor vanskeligt ved at se, at lovforslaget understøtter

erhvervs- og energiparker, hvor man samtænker produktion af grøn strøm med

etablering af grønne virksomheder.

Side 21/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Alle juridiske personer kan ansøge om en direkte linje, så længe forudsætningerne

herfor er opfyldte, herunder at den juridiske persons eget retsgrundlag ikke

forhindrer etableringen af direkte linjer. Alle juridiske personer ligestilles således i

forhold til ansøgning og etablering af direkte linjer. Endvidere vil kriterierne, som

skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en direkte linje, blive

fastsat på bekendtgørelsesniveau og være omfattet af en separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Elmarkedsdirektivets artikel 7

Better Energy vurderer, at der ikke er behov for kriterier, hvis der ikke er plads til at

blive tilsluttet i elnettet, og at ansøgere dermed i dette tilfælde altid skal have

tilladelse til at etablere en direkte linje. Endvidere skal Energistyrelsen være

påpasselige med at begrænse adgangen til direkte linjer i mere, end hvad der er

formuleret i elmarkedsdirektivet artikel 7.

Better Energy fremfører, at Energistyrelsen skal være påpasselige med at

begrænse adgangen til at etablere direkte linjer mere, end hvad der er formuleret i

elmarkedsdirektivet artikel 7.

Ministeriets bemærkninger:

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 7 stk. 2, at det relevante medlemsland

selv fastsætter objektive og ikke-forskelsbehandlende kriterier, som skal opfyldes

for, at der kan udstedes tilladelse til at etablere direkte linjer. Det tilfalder

medlemslandet selv at beslutte, hvilke hensyn kriterierne skal fastsættes efter, så

kriterierne netop afspejler medlemslandets konkrete behov.

Kriterierne fastsættes, så de imødekommer formålet med den politiske aftale af 15.

marts 2022 om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer.

Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en

direkte linje, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en

separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Forslag til begrænsninger for etablering af direkte linjer

Better Energy anfører en række forslag til begrænsninger for etablering af direkte

linjer foruden det, som er formuleret i elmarkedsdirektivet. Better Energy foreslår, at

direkte linjer skal afgrænses baseret på antallet af forbrugere. Derudover foreslås

det, at afstand og spænding hører sammen, så aktører på under 60 kV kan

etablere højest 0,5 km direkte linje pr. MW, mens anlæg over 60 kV højest kan

etablere 0,25 km pr. MW.

Side 22/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås yderligere, at kapacitetsbegrænsninger i form af begrænset forbrug

eller levering af elektricitet skal give tilladelse til etablering af direkte linjer. Desuden

foreslås det, at ministeren kan give tilladelse til en direkte linje efter en konkret

vurdering af projektet. Slutteligt foreslås det, at der kan ansøges om udvidelse af et

eksisterende elproduktionsanlæg eller etablering af et nyt elproduktionsanlæg

samtidig med ansøgningen om den direkte linje.

Ministeriets bemærkninger:

Kriterierne, som skal opfyldes for, at der kan udstedes tilladelse til etablering af en

direkte linje, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og vil være omfattet af en

separat høringsproces.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Rammevilkår der kan tiltrække private investorer

DE anbefaler, at produktion, kabler, evt. batteri samt forbrugsenheder bør kunne

være ejet af forskellige parter eller joint venture-selskaber, så udviklerne har

mulighed for at sælge dele af parken fra til investorer.

Ministeriets bemærkninger:

Ejerskab af direkte linjer kan varetages af private investorer, men selve den direkte

linje skal, for at blive omfattet af den nettekniske regulering, enten være en del af

det koblede forbrugs- eller produktionsanlæg. Der er mulighed for, at anlæggene,

der kobles via den direkte linje, ejes af et joint venture med private investorer.

Direkte linjer kan dog ikke ejes eller drives af Energinet eller bevillingspligtige

netvirksomheder.

Klare rammer for en markedsdreven havvindsudbygning

Ørsted bemærker, at det er nødvendigt med klare rammer for fremtidig

markedsdrevet havvindsudbygning. Både i forbindelse med direkte linjer og

generelt for at sikre udbygningen.

Ministeriets bemærkninger:

I Energistyrelsens arbejde med direkte linjer og havvind har det som tidligere nævnt

været vigtigt at sikre en simpel, transparent og administrerbar proces. Heri indgår

også overvejelser om, hvordan udviklere kan opnå den vished, de har brug for i

forbindelse med åben-dør projekter og statslige udbud, hvilket vil blive uddybet

nærmere på bekendtgørelsesniveau.

Direkte linjer gennem skinnetilslutning

Ørsted ønsker, at det bliver muligt at koble flere produktions- og forbrugsanlæg via

en skinne, så flere anlæg kan tilsluttes, eksempelvis på samme felt, for så

efterfølgende at blive tilsluttet til det kollektive net.

Side 23/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Udgangspunktet er, at etableringen af direkte linjer mellem anlæg ikke må få

karakter af kollektivt elforsyningsnet. Dette gælder uanset, om der er tale om flere

produktionsanlæg, der kobles til et forbrugsanlæg eller et produktionsanlæg, der

kobles til flere forbrugsanlæg. Dog kan en direkte linje altid koble ét

produktionsanlæg med ét forbrugsanlæg. Hvorvidt etableringen af direkte linjer får

karakter af kollektivt elforsyningsnet vil bero på en konkret vurdering, som

foretages af Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Direkte linjer og benchmarking

N1 bemærker, at direkte linjer kan have indflydelse på netvirksomhedernes

benchmarkingresultat og derved effektiviseringskrav. Påvirkningen sker i tilfælde,

hvor der leveres færre kWh fra det kollektive net som følge af den direkte linje.

Netvirksomheden vil derved stå med samme mængde net, men mindre leverede

mængde kWh, hvilket kan have negativ indflydelse på benchmarkingresultatet.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen anerkender den principielle problemstilling i, at direkte linjer kan

påvirke benchmarkingresultatet for netvirksomhederne. Det er dog

Forsyningstilsynet, der varetager udvikling og vedligeholdelse af

benchmarkingmodellen for netvirksomhederne, og Energistyrelsen har derfor ikke

umiddelbart mulighed for at påvirke modellen. Energistyrelsen vil dog tage kontakt

til Forsyningstilsynet og gøre opmærksom på problemstillingen.

Tilstedeværelsen af et batteri og direkte linjer

GPD bemærker, at det fremgår, at batterier kun kan tilsluttes et internt

opsamlingsnet, såfremt et batteri ikke kan trække strøm fra det kollektive net. I

modsat fald betragtes batteriet som en forbrugsenhed og skal tilsluttes ved en

direkte linje. GPD mener ikke, at der nødvendigvis er tale om en forbrugsenhed, da

energilagering i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 2 nr. 7, defineres som ”I

elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et

senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk

energi til en energiform, der kan lagres” .

GPD ønsker derfor bemærkningerne

ændret, så energilagering kan ske i kombination med VE-produktion uden en

direkte linje.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget specielle bemærkninger, at energilagring og et

energilager er defineret i elforsyningsloven og følger definitionen i

elmarkedsdirektivet. Derudover fremgår det af lovbemærkningerne, at hvis der

Side 24/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

etableres et batteri før tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, og batteriet er

begrænset til ikke at kunne trække elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet, er

der intet i elforsyningsloven eller VE-loven, der forhindrer anlægsejeren i at

installere batterier sammen med VE-anlægget. På den baggrund kan et energilager

i form af et batteri ske i kombination med en VE-produktion uden en direkte linje. I

det tilfælde at batteriet kan aftage elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet, skal

tilslutningen ske med en direkte linje.

Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

Forholdet mellem internt ledningsnet/internt opsamlingsnet og direkte linjer

GPD ønsker en bekræftelse af, at der kan være tale om et og samme

ledningsforløb, som kan løbe internt på et forbrugssted (som et internt net) mellem

produktionsenheder (internt opsamlingsnet) og endelig som en direkte linje.

Ministeriets bemærkninger:

Interne elektricitetsforbindelser og interne opsamlingsnet er som følge af

nærværende lovforslag forholdsvis snævert formuleret til at omfatte

sammenkobling af forbrugs- eller produktionsenheder i umiddelbar nærhed af

hinanden. Dog skal det i forbindelse med etablering af den direkte linje afgøres,

hvorvidt den direkte linje reelt har karakter af kollektivt elforsyningsnet ved

sammenkoblingen af flere forbrugs- og produktionsenheder.

Bemærkningerne i lovforslaget tilpasses, så sammenhængen fremgår tydeligere.

Forholdet mellem interne elektricitetsforbindelser og direkte linjer

Siemens Gamesa foreslår, at retten til at etablere et internt net fastslås i

elforsyningsloven på lige fod med muligheden for et etablere en direkte linje.

Herunder bør det beskrives, hvorledes interne net kan tilsluttes det kollektive net,

samt hvordan ejerskab af nettet håndteres.

Ministeriets bemærkninger:

Det er hensigten at indsætte bestemmelser i elforsyningsloven om VE-

egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser (interne net). Lovforslaget

bestemmelser om VE-egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser er sendt i

supplerende høring den 1. juli 2022 med høringsfrist den 15. august. Der henvises

derfor til hørningsnotatet for den supplerende høring vedr. bestemmelserne om VE-

egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser.

Geografisk differentierede forbrugstariffer

Ministeriet noterer sig, at der i de indkomne høringssvar er bred opbakning til, at de

kollektive elforsyningsvirksomheder for mulighed for at differentiere tariffer og

tilslutningsbidrag på baggrund af geografi. Der er bred enighed om, at tiltaget vil

Side 25/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bidrage til at skabe en mere omkostningseffektiv grøn omstilling, der giver mulighed

for at indpasse en øget mængde VE i nettet.

Generelt

GPD og European Energy påpeger, at der ifølge stemmeaftalen af 25. juni 2022

om et grønnere og sikrere Danmark, skal udpejes 10-15 områder, hvor der skal

placeres store nationale energiparker.

GPD mener, at der skal være opmærksomhed på, hvorledes eventuelt kommende

regler for store energiparker skal spille sammen med de initiativer, som er en del af

nærværende lovforslag, og hvordan de samlet set kobler sammen med de allerede

indførte regler for bl.a. geografisk differentierede producenttariffer.

European Energy anfører, at til forskel fra de nye 10-15 produktionsområder hviler

de geografisk differentierede tariffer på hhv. elproduktion og elforbrug på et princip

om, at produktion og forbrug sker på tværs af landet og skal balanceres.

European Energy kan frygte, at der med så modsatrettede målsætninger anlægges

en diffus kurs for den grønne omstilling i Danmark, som forhindrer udbygningen af

grønne energiprojekter og nye Power-to-X-anlæg snarere end målsætningen om at

sikre nok grøn strøm.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at den statslige screening af potentielle områder til

energiparker på land bl.a. er baseret på objektive kriterier, herunder bl.a.

energiparkernes beliggenhed ift. elnettet, men den konkrete udpegning

af områder til energiparker i sidste ende vil bero på et politisk valg.

Dette fortolker ministeriet således, at tariferingen i et givent område kan indgå i

vurderingen af, om et areal er egnet til at blive udlagt til energipark, om end det blot

indgår som betragtning blandt flere i den samlede vurdering.

Muliggørelsen af geografisk differentierede tariffer skal bidrage til at styrke

muligheden for at indpasse en øget mængde vedvarende energi og forbrug i

elnettet ved at fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion.

Dette ændrer udpegningen af 10-15 nye produktionsområder ikke på. Ministeriet

bemærker således, at en geografisk differentieret forbrugs- eller producentbetaling

ikke udelukker et givent område fra at indgå som potentiel energipark, men alene

udtrykker en forskel i de omkostninger, der er forbundet med at tilslutte forbrug eller

produktion til det kollektive net i det konkrete område.

Ministeriet deler således ikke opfattelsen af, at udpegningen af 10-15 nye

produktionsområder og muliggørelse af geografisk differentierede tariffer udgør

modsatrettede målsætninger

Side 26/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

European Energy frygter, at indretningen af de geografisk differentierede

forbrugstariffer vil skabe yderligere barrierer for en hensigtsmæssig udrulning af

den grønne omstilling i form af nye Power-to-X-anlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets vurdering, at der kan opnås en mere optimal udnyttelse af det

kollektive elnet, hvis tarifferne kan differentieres på en måde, der skaber incitament

til at placere nyt forbrug de steder i nettet, hvor det påfører elnettet færrest

omkostninger. Geografisk differentierede forbrugstariffer vil således muliggøre en

mere omkostningsægte tarifstruktur, som alt andet lige vil medføre en mere

efficient allokering af ressourcerne og dermed samfundsøkonomiske fordele.

Ministeriet bemærker desuden, at en geografisk differentiering også kan medføre

en lavere tarifbetaling end i dag og dermed en reduktion i tarifomkostningerne for fx

kommende PtX-anlæg.

Ørsted foreslår, at det i lovbemærkningerne skærpes, at formålet er, at give mere

omkostningsægte prissignaler til at placere forbrug hensigtsmæssigt i nettet. I den

nuværende tekst mangler bemærkninger om, at ’omkostningsægthed’ af tarifferne

er drivende for gevinsterne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker hertil, at det følger af lovforslagets almindelige

bemærkninger, at formålet med muligheden for at udvikle geografisk differentierede

forbrugstariffer er at tilskynde nyt stort elforbrug til at placere sig hensigtsmæssigt.

Det følger endvidere af både de almindelige og specielle bemærkninger, at det

vil være muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at opnå en bedre

udnyttelse af det kollektive elnet, hvis tarifferne eksempelvis kan

differentieres på en måde, der skaber incitament til at placere nyt forbrug de

steder i nettet, hvor det påfører elnettet færrest omkostninger. Geografisk

differentierede forbrugstariffer vil således muliggøre en mere omkostningsægte

tarifstruktur, som alt andet lige vil medføre en mere efficient allokering

af ressourcerne og dermed samfundsøkonomiske fordele.

Det er på baggrund heraf ministeriets vurdering, at lovforslaget på behørig vis

angiver formålet med muliggørelsen af geografisk differentierede forbrugstariffer

samt de samfundsøkonomiske fordele, der kan være forbundet hermed.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius anfører, at uden mulighed for differentiering af tilslutningsbidraget for

de mindre kunder vil der ikke kunne sendes et lokaliseringssignal, og der vil i øvrigt

Side 27/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

opstå en uhensigtsmæssig forskel mellem tariferingsprincippet for produktion og

forbrug.

På den baggrund finder Cerius-Radius, at begrænsningen til 10 kV-nettet bør

overvejes fjernet og i stedet erstattes af bemærkninger, som sigter mod at

fastholde beskyttelsen af de mindre kunder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer af 15. marts 2022, at partierne vil give Energinet og

netvirksomheder mulighed for at differentiere forbrugstariffer geografisk for store

elforbrugere tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter.

Ministeriet kan på den baggrund ikke imødekomme ønsket om at fjerne

begrænsningen til 10 kV-nettet og opefter.

Ministeriet kan ligeledes henvise til, at det fremgår af samme politiske aftale, at det

kan være hensigtsmæssigt at afgrænse muligheden for geografisk differentiering til

elkunder tilsluttet elnettet

på 10 kV-spændingsniveau og opefter, idet en sådan afgrænsning vil bidrage til at

beskytte husholdningskunder og mindre erhverv mod eventuelle fordelingseffekter.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius anbefaler, at perspektiverne ved differentiering af tilslutningsbidraget

også italesættes i lovbemærkningerne, så der ikke kan sås tvivl om, at

tilslutningsbidrag også er dækket af hjemlen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at

differentieringen kan fx ske på engangsbetalingen for nettilslutning af nyt elforbrug

og/eller på den løbende tarif.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 73, stk. 1, 4. pkt., at den

foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil være muligt for de kollektive

elforsyningsvirksomheder at differentiere elkunders betalinger geografisk, såfremt

elkunden er tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter eller er en

sammenslutning af netbrugere.

Ministeriet har dog på baggrund af Cerius-Radius’ anbefaling tydeliggjort i både de

almindelige og specielle bemærkninger, at muligheden for geografisk differentiering

vedrører både den løbende tarif og tilslutningsbidraget.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 28/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kumulative betingelser

GPD anfører, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt § 73, stk. 1, 3. pkt. skal være

opfyldt, førend det foreslåede 4. pkt. kan finde anvendelse.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der ikke er tale om kumulative betingelser. Den foreslåede

§ 73, stk. 1, 4. pkt., giver således de kollektive elforsyningsvirksomheder en

selvstændig adgang til at udarbejde geografisk differentierede forbrugstariffer for

elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter, samt over for

lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.

Det indgik i ministeriets overvejelser at samle § 73, stk. 1, 3. og 4. pkt. Det er

imidlertid ministeriets vurdering, at 3. pkt., fortsat vil have et selvstændigt

anvendelsesområde uagtet det foreslåede 4. pkt.

Ministeriet vil imidlertid præcisere i bemærkningerne til § 73, stk. 1, 4. pkt., at

bestemmelsen giver en selvstændig adgang til geografisk differentiering

uafhængigt af ordlyden i 73, stk. 1, 3. pkt.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Forsyningstilsynets enekompetence

Forsyningstilsynet anfører, at den foreslåede § 1, nr. 16 [§ 73, stk. 1, 4. pkt.], rejser

et principielt spørgsmål med hensyn til, om der er tale om en indskrænkning af

tilsynets enekompetence i vurderingen af anmeldte metoder som fastsat EU-retligt,

herunder hvad der nærmere menes med uddraget fra 3.1.1 i de almindelige

bemærkninger, hvorefter Folketinget, inden for rammerne af EU-reglerne, kan

fastsætte nærmere hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.

Forsyningstilsynet vurderer, at den foreslåede bestemmelses overensstemmelse

med elmarkedsforordningens regulering af prisfastsættelsen bør beskrives

nærmere i lovbemærkningerne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er meget opmærksom på den enekompetence, som Forsyningstilsynet

er blevet tillagt i elmarkedsdirektivet og er påpasselig med ikke at indskrænke

denne i forhold til de reguleringsopgaver og –beføjelser, som Forsyningstilsynet er

blevet tildelt.

Energistyrelsen vurderer imidlertid, at den foreslåede udformning af § 73, stk. 1, 4.

pkt., i lovforslaget § 1, nr. 16, er i overensstemmelse med både elmarkedsdirektivet

og elmarkedsforordningen.

Side 29/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er Energistyrelsens vurdering, at en afgrænsning af muligheden for geografisk

differentiering af forbrugstariffer til 10 kV-elnettet og opefter samt lokale

sammenslutninger af netbrugere hverken indskrænker eller hindrer

Forsyningstilsynets skøn i forbindelse med godkendelse af tarifmetoder.

I denne vurdering har Energistyrelsen bl.a. inddraget EU-domstolens afgørelse af

2. september 2021

, hvor EU-Domstolen vurderer, at Tyskland har overtrådt

eldirektivet ved at fastsætte detaljerede regler om fastsættelse af tariffer, der

afskærer den uafhængige tilsynsmyndigheds skøn på et område, der er omfattet af

den uafhængige tilsynsmyndigheds enekompetence.

Energistyrelsen hæfter sig ved, at Kommissionen som baggrund for søgsmålet har

angivet detaljeringsgraden i den tyske reguleringen. Tyskland havde i den konkrete

sag udformet en tarifmodel på bekendtgørelsesniveau, der fordelte de

omkostninger, der skulle indgå i tarifferne.

Den tyske regulering udgjorde dermed ifølge Kommissionen en detaljeret instruks

til den nationale regulerende myndighed, hvad angår dennes udøvelse af

reguleringsbeføjelserne, der går ud over de overordnede politiske retningslinjer.

Det bemærkes således, at den tyske hjemmelsbestemmelse gav regeringen en

beføjelse til at fastsætte tarifmetoderne.

Dommen er således efter Energistyrelsens vurdering udtryk for en markant

overtrædelse af EU-retten, der ikke generelt begrænser Folketinget eller ministeren

fra enhver regulering af tarifspørgsmål. Energistyrelsens bemærker således, at

Domstolen anfører, at det fastsatte krav om uafhængighed ikke påvirker de

overordnede politiske retningslinjer fra regeringen.

Det er netop et overordnet politisk ønske om at beskytte mindre elkunder, der ligger

bag det gældende forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer. Dette gør

sig fortsat gældende. Det bemærkes desuden, at lovforslagets § 1, nr. 16, giver

Forsyningstilsynet øgede beføjelser i forhold til, hvad der gælder i dag.

Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at lovforslaget er udtryk for et overordnet

politisk ønske om at beskytte mindre elkunder, der er i overensstemmelse med

både elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordningen, idet lovforslaget på behørig

vis tager hensyn til Forsyningstilsynets enekompetence.

Regulering af tariffer i lovgivningen

Better Energy anfører, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i dag har meget

vide rammer for at fastsætte tariffer, og at det kun er klare overtrædelser af disse

C-718/18 - Kommissionen mod Tyskland

Se § 24, 1. pkt., i Energiewirtschaftsgesetz (ENGW).

Side 30/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rammer, som Forsyningstilsynet vil reagere på. For at sikre at de kollektive

elforsyningsvirksomheder, i højere grad end det er tilfældet i dag, navigerer efter

klima- og samfundsøkonomiske hensyn, vil det give god mening, hvis

Energistyrelsen fastsætter klarere rammer for tariferingen, så der ikke opstår tvivl

om, hvornår disse rammer er overtrådt.

Better Energi foreslår, at Energistyrelsen præciserer de overordnede rammer for

fordelingen af tarifbetalingen i et maskenet, så det tydeliggøres, at både

elproducenten og forbrugeren afholder betaling for de dele, som de hver især giver

anledning til. Dette foreslår Better Energy indskrevet i bemærkningerne til

lovforslaget.

Better Energy anmoder desuden om Energistyrelsens overvejelser i et høringssvar

om omkostningsfordelingen i et maskenet, dvs. hvordan omkostningsfordelingen i

et maskenet kan og bør se ud, når tariffen skal svare til, hvad producenter og

forbrugere giver anledning til.

Dansk solcelle Forening anfører, at de overordnede rammer for tarifbetalingen bør

præciseres. Det bør gøres tydeligt at elforbrugere, producenter og

sammenslutninger af netbrugere alene skal afholde de omkostninger, de giver

anledning til. Det vil understøtte de politiske ambitioner om at belønne en mere

omkostningseffektiv brug af det kollektive elnet.

Green Lab Skive anfører, at lovgiver bør overveje at give nærmere kriterier for

fastsættelse af tarifferne, så der hurtigt kan opnås enighed herom.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker samlet hertil, at en medlemsstats mulighed i henhold til EU-

reglerne for at fastsatte rammerne for den konkrete udformning af tariffer i

lovgivningen er begrænset.

Det skyldes, at det er forbundet med betydelig risiko for at begrænse det skøn

og/eller den uafhængighed, som den nationale regulerende myndighed er tillagt i

elmarkedsdirektivet. Ministeriet henviser til gennemgangen af EU-Domstolens dom

af 2. september 2021 mod medlemsstaten Tyskland ovenfor.

På baggrund heraf vurderes det at være forbundet med en betydelig risiko for at

være i uoverensstemmelse med EU-retten, såfremt der i lovgivningen fastlægges

overordnede rammer for fordelingen af tarifbetalingen i et maskenet for henholdsvis

forbrugere og producenter eller fastsættes nærmere kriterier for fastsættelse af

tarifferne, der ikke følger af elmarkedsforordningens artikel 18.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i medfør af elmarkedsforordningen er et

krav, at tarifferne er omkostningsægte.

Side 31/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget tilpasses ikke yderligere.

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at alle netselskaberne bør pålægges at gøre

samplacering attraktiv ved bl.a. at anvende geografisk differentierede tariffer og på

den måde understøtte produktion og forbrug af vedvarende energi, så det kollektive

elnet belastes mindst muligt.

Ministeriets bemærkninger:

Som der nærmere er redegjort for ovenfor, indebærer det armlængdeprincip, som

er fastsat i elmarkedsdirektivet, at Folketinget og ministeren ikke kan diktere

udformningen af tarifmetoder, herunder pålægge Energinet og netvirksomhederne

at differentiere forbrugstarifferne geografisk.

Det vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet,

såfremt Folketinget eller ministeren pålægger de kollektive

elforsyningsvirksomheder at udarbejde metoder for geografisk differentierede

tariffer. Der er således alene tale om en muliggørelse, som de kollektive

elforsyningsvirksomheder frit kan vælge at benytte sig af.

Cerius-Radius finder det nødvendigt, at det tydeliggøres i lovforslagets

bemærkninger, at geografisk differentiering af forbrugstarifferne er en mulighed,

som det er op til netselskaberne, om de vil anvende.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det fremgår af både de almindelige og specielle

bemærkninger til lovforslaget, at der alene er tale om en muliggørelse. Der

henvises i øvrigt til ministeriets besvarelse af spørgsmålet ovenfor om muligheden

for at pålægge de kollektive elforsyningsvirksomheder at udarbejde differentierede

tariffer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

European Energy foreslår, at geografisk differentierede tariffer ikke påføres

allerede eksisterende Power-to-X-projekter, men alene pålægges fremadrettet.

Netselskabet N1 anfører, at differentiering over tarifferne kan og sandsynligvis vil få

betydelige og uhensigtsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser for

eksisterende kunder, herunder eksisterende store brugere. N1 foreslår derfor at

begrænse den geografiske differentiering til tilslutningsbidrag.

Dansk Fjernvarme er bekymret for, om lovforslaget giver for store muligheder for

geografisk differentiering, som medfører øgede tariffer for elforbrugere, der ikke

kan flytte deres forbrug frit rundt i landet. Fjernvarmeværker kan ikke frit placere

Side 32/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sig, hvorfor en geografisk differentieret tarif risikerer at ramme fjernvarmeværkerne

urimeligt. Det bør derfor ifølge Dansk Fjernvarme overvejes, om der skal fastsættes

et loft for spændet mellem de billigere og de dyrere geografisk zoner.

Dansk Fjernvarme anfører endvidere, at det ikke fremgår direkte, hvilke kriterier,

der skal være opfyldt for at tillade geografisk differentiering.

Landbrug & Fødevarer anmoder kraftigt ministeriet om at genoverveje, om det bør

være muligt at differentiere geografisk på de løbende tariffer. Hvis ambitionen er

placere nyt forbrug effektivt, bør det være tilstrækkeligt at give mulighed for at

differentiere på tilslutningsbetalingen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det ikke vurderes muligt for ministeren at begrænse

muligheden for geografisk differentiering til kun at vedrøre tilslutningsbetalingen, til

kun at omfatte nye anlæg eller fastsætte et loft over tarifferne, når der differentieres

geografisk. Dette udgør efter ministeriets vurdering en detaljeret regulering af

tarifferne, der ikke vurderes at være i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i medfør af elmarkedsforordningen er et

krav, at tarifferne afspejler de faktiske omkostninger. Dette ville ikke være muligt af

efterleve, såfremt der fra politisk side blev indsat et loft eller lignende over

differentieringen.

Det bemærkes dog, at partierne bag PtX-aftalen ønsker at fremhæve, at

muligheden for geografisk differentiering er baseret på et politisk ønske om at

tilskynde nyt stort elforbrug til at placere sig hensigtsmæssigt i elnettet, samt

at der tages hensyn til eksisterende store elforbrugere.

Ministeriet kan opfordre de kollektive elforsyningsvirksomheder til at være

opmærksomme på det politiske ønske i den politiske aftale gengivet ovenfor. Det er

dog alene op til de kollektive elforsyningsvirksomheder at udarbejde de konkrete

tarifmetoder, som Forsyningstilsynet skal godkende.

På baggrund af drøftelser med de kollektive elforsyningsvirksomheder i forbindelse

med forberedelsen af lovforslaget, er det imidlertid ministeriets opfattelse, at det

særligt er tilslutningsomkostningerne, der er meningsfulde for dem at differentiere.

I forhold til hvilke kriterier der skal være opfyldt, før Forsyningstilsynet kan

godkende en metode for geografisk differentiering af forbrugstariffen, er det fortsat

kriterierne i § 73, i elforsyningsloven og artikel 18, i elmarkedsdirektivet, der danner

grundlaget for Forsyningstilsynets godkendelse.

Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge elmarkedsforordningen

Side 33/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bl.a. afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for

netsikkerhed og fleksibilitet samt anvendes uden forskelsbehandling.

Sammenhæng med geografisk differentierede forbrugs- og producenttariffer

Landbrug & Fødevarer savner nogle mere konkrete overvejelser fra ministeriet om,

hvordan og i hvilket omfang, der ventes at være en sammenhæng og gensidig

påvirkning af geografisk differentierede forbrugstariffer og geografisk differentierede

producenttariffer.

VedvarendeEnergi anfører, at det med lovændringen bør sikres, at der en

sammenhæng mellem de planlagte geografisk differentierede indfødningstariffer og

de med denne lovændring indførte geografisk differentierede forbrugstariffer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker hertil, at muliggørelse af geografisk differentierede forbrugs-

og producenttariffer skal styrke muligheden for at indpasse en øget mængde

vedvarende energi (VE) og forbrug i elnettet ved at fremme en hensigtsmæssig

placering af elforbrug og -produktion. Derved udnyttes kapaciteten i elnettet mere

effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet og dermed bidrage

til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Det er ministeriets vurdering, at muligheden for geografisk differentierede tariffer

understøtter en mere effektiv anvendelse af det kollektive elnet, hvilket kan bidrage

til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling for forbrugere og

samfundsøkonomien.

Der er imidlertid alene tale om en muliggørelse. Der er således ikke noget

lovgivningsmæssigt krav til de kollektive elforsyningsvirksomheder om at udarbejde

metoder for geografisk differentierede tariffer. Ministeriet kan i den forbindelse

henvise til afsnittet om regulering af tariffer i lovgivningen, der nærmere redegør for

Folketinget og ministerens mulighed for fastsætte regler om tarifering.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Udvikling af tarifmetoder

CIP og Dansk Erhverv udtrykker en bekymring for, at der kommer til at være en

betragtelig forsinkelse imellem den lovmæssige mulighed for at differentiere

forbrugstarifferne og de tarifprodukter, som skal fastsætte den faktiske

projektøkonomi.

CIP anbefaler, at det undersøges, hvilke muligheder Folketinget inden for

rammerne af EU-reglerne har for at sikre en rettidig etablering af et fremtidigt el-

tarifregime, og som afspejler behovet blandt en lang række danske stor-skala PtX-

projekter for at kunne træffe en investeringsbeslutning i første halvår 2023.

Side 34/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ligeledes anbefaler CIP, at Energinet straks påbegynder arbejdet med at udforme

de nye geografiske tariffer under antagelse af, at lovgrundlaget formelt bliver

godkendt i efteråret 2022, således vi kan sikre anvendelse af lovændringen ved

årsskiftet.

Green Lab anfører, der bør gives Energinet og netvirksomhederne et incitament til

at fremskynde processen med at udvikle tarifmetoderne.

DI understreger behovet for at få tempo på arbejdet med at udforme og få godkendt

det fremtidige tarifdesign.

Dansk Erhverv foreslår at indføre et loft på 3 måneder, inden for hvilket

Forsyningstilsynet skal behandle en anmeldelse af en ny tarifmodel.

Ministeriets bemærkninger:

Udviklingen og godkendelsen af tarifmetoder er generelt en ressource- og

tidskrævende opgave for de kollektive elforsyningsvirksomheder og

Forsyningstilsynet, der er forbundet med høj kompleksitet. Ministeriet indgår gerne i

et øget samarbejde med branchen og Forsyningstilsynet, hvis det kan bidrage til at

skabe en hurtigere proces for godkendelsen af tarifmodellerne.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at tarifferne ikke er en konstant størrelse,

hvorfor der uagtet en godkendt tarifmetode ikke kan skabes fuldstændig sikkerhed

for de investeringsbeslutninger, som skal træffes.

Som følge af det armlængdeprincip, der gælder på tarifområdet og som der er

nærmere redegjort for ovenfor, er Folketinget eller ministerens mulighed for at

påvirke procesessen med at udarbejde og godkende tarifmetoder begrænset.

Der er i disse år et stort fokus fra Kommissionen på at beskytte den uafhængige

regulators rolle og enekompetence på tarifområdet, og Kommissionen følger med i,

hvad medlemslandene gør.

Dette udelukker dog ikke, at der er vist råderum for at se nærmere processer og

overveje, om der kan gøres mere for at understøtte tarifudviklingen. Derfor indgår

der også et initiativ i den helt nye klimaaftale om grøn strøm og varme fra den 25.

juni 2022 en indsats for at fremme hurtigere tarifudvikling. I medfør af klimaaftalen

skal der ske en afrapportering på indsatsen i 2023, hvorfor arbejdet med initiativet

allerede vil blive iværksat i efteråret 2022.

Det vurderes imidlertid ikke at være muligt, at Folketinget eller ministeren pålægger

de kollektive elforsyningsvirksomheder eller Forsyningstilsynet, hvordan de skal

prioritere deres arbejde med henholdsvis at udvikle og godkende tarifmetoder.

Side 35/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet kan kun opfordre til, at de kollektive elforsyningsvirksomheder arbejder

videre med nye tarifprodukttyper, der imødekommer de behov, som der i markedet

samt understrege, at det er vigtigt, at udviklingen af tarifsystemet følger med

udviklingen og understøtter PtX-strategien.

Som følge heraf kan ministeriet ligeledes ikke imødekomme forslaget om at indføre

et loft på 3 måneder, inden for hvilket Forsyningstilsynet skal behandle en

anmeldelse af en ny tarifmodel.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Lokal kollektiv tarifering

Ministeriet noterer sig, at der i de indkomne høringssvar er bred opbakning til at

forbedre rammerne for lokal kollektiv tarifering ved at ophæve forbuddet mod

geografisk differentierede forbrugstariffer ift. lokale sammenslutninger af

netbrugere.

Generelt

Dansk Fjernevarme ønsker, at sammenhængen mellem anlæg, der er tilsluttet med

direkte linjer og sammenslutninger af netbrugere, beskrives yderligere. Det skal

sikres, at uanset hvilken konstruktion af direkte linjer og lokale sammenslutninger,

så skal omkostninger til det kollektive elnet indgå i tariferingen og den langsigtede

målsætning må være at udvikle og styrke det kollektive elforsyningsnet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at hovedregel for det danske elmarked er, at transport af

elektricitet sker gennem det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af PtX-aftalen,

at dette fortsat skal være udgangspunktet.

Fælles for både direkte linjer og lokale sammenslutninger af netbrugere er, at de

begge potentielt kan afhjælpe det kollektive elforsyningsnet og dermed give

anledning til besvarelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Muliggørelsen af direkte linjer og lokal kollektiv tarifering ændrer imidlertid ikke på,

at de enkelte kategorier af netbrugere, uanset om der er tale om elkunder med

direkte linjer og/eller lokale sammenslutninger, skal tariferes på baggrund af de

omkostninger, som de giver anledning til fsva. styrkelse, brug og adgang til nettet,

jf. § 73, i lov om elforsyning og artikel 18, i elmarkedsforordningen.

Ministeriet ser således ikke umiddelbart et behov for nærmere at beskrive

sammenhængen mellem anlæg der er tilsluttet med direkte linjer og lokale

sammenslutninger af netbrugere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 36/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Solcelleforening understreger vigtigheden af, at sammenslutninger af

netbrugere ikke påføres flere omkostninger, end de giver anledning til.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lokale sammenslutninger af netbrugere defineres i

lovforslaget som én eller flere aktører, der råder over både forbrug og produktion.

Såfremt de kollektive elforsyningsvirksomheder udarbejder en tarifmetode for en

lokal sammenslutning af netbrugere, skal prisfastsættelsen ske efter hvilke

omkostninger, som den lokale sammenslutning af netbrugere giver anledning til.

Sammenslutninger af netbrugere skal således hverken påføres færre eller flere

omkostninger, end de giver anledning til. Forsyningstilsynet har en enekompetence

til at vurdere, hvorvidt tariferingen af lokale sammenslutninger af netbrugere er

omkostningsægte og dermed kan godkendes.

VedvarendeEnergi og Ulrik Jørgensen anfører, at lokal kollektiv tarifering skal give

mulighed for, at deling af elektricitet mellem sammenslutningens medlemmer

betragtes som deling på et internt net bag måleren. Det ville virkelig løse en række

praktiske og økonomiske problemer for både elkunder og netvirksomheder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslagets muliggørelse af geografisk differentierede

forbrugstariffer over for lokale sammenslutninger af netbrugere ikke vedrører

muligheden for at dele elektricitet i et internt net. Sammenslutningens deling af

elektricitet skal således ske via det kollektive net.

Ift. til muligheden for at etablere et internt net kan ministeriet henvise til

lovforslagets bestemmelser om VE-egenforbrugere og interne

elektricitetsforbindelser, der blev sendt i supplerende høring den 1. juli 2022 med

høringsfrist den 15. august. Der henvises derfor til ministeriets bemærkninger vedr.

bestemmelserne om VE-egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser i

nærværende høringsnotat.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius pointerer, at det af bemærkningerne til § 73, stk. 1, nr. 4, bør

fremgå, at hjemlen ikke ændrer ved den praksis for internt net, som Energistyrelsen

har i dag og som beskrives i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Side 37/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet bemærker, at lovforslagets muliggørelse af geografisk differentierede

forbrugstariffer over for lokale sammenslutninger af netbrugere ikke vedrører

Energistyrelsens praksis for internt net.

I forhold hertil kan ministeriet henvise til lovforslagets bestemmelser om VE-

egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser, sendt i supplerende høring den

1. juli 2022 med høringsfrist den 15. august. Der henvises derfor til ministeriets

bemærkninger vedr. bestemmelserne om VE-egenforbrugere og interne

elektricitetsforbindelser.

Muliggørelse af lokal kollektiv tarifering

VedvarendeEnergi anfører, at det fremgår af PtX-aftalen, at lokal kollektiv tarifering

skal indføres. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til gennemførsel af PtX-aftalen, at

nærværende lovændring forventes at medføre, at Energinet og

distributionsselskaberne udvikler nye tarifmetoder.

VedvarendeEnergi anfører, at det med lovændringen bør sikres, at lokale

sammenslutninger af netbrugere, der opfylder kravene om tilsammen at udgøre en

VE-fællesskab eller et borgerenergifællesskab, har ret til lokal kollektiv tarifering,

som både kan omfatte en lavere pris for el-distribution ved el-køb, samt en

mulighed for at sende el mellem fællesskabets medlemmer og installationer til

kostpris.

Ulrik Jørgensen fremhæver, at det er svært at læse PtX-aftalen således, at den kun

skulle føre til en ordning, der muliggøres.

Dansk Solcelle Forening anfører, at der med PtX-aftalen blev sendt et stærkt

politisk signal om at udvide muligheden for at dele og forbruge elektricitet via lokal

kollektiv tarifering. Men af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der alene er

tale om en muliggørelse. Dansk Solcelleforening mener, at det udvander de

politiske intentioner om at fremme og belønne sammenslutninger af netbrugere,

hvis ikke der skabes de nødvendige incitamenter til samordning af produktion og

forbrug.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det følger af PtX-aftalen, at partierne er enige om at

forbedre rammerne for lokal kollektiv tarifering ved at tillade geografisk

differentiering af sammenslutninger af netbrugere. Dette vil give Energinet og

netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye tariftyper, der kan tage højde

for lokale forhold og løsninger.

Som der nærmere er redegjort for ovenfor, indebærer det armlængdeprincip, som

er fastsat i elmarkedsdirektivet, at Folketinget og ministeren ikke kan diktere

Side 38/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udformningen af tarifmetoder. Der henvises nærmere til afsnittene om regulering af

tariffer i lovgivningen under geografisk differentierede forbrugstariffer.

Det vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet,

såfremt Folketinget eller ministeren i lovgivningen pålægger de kollektive

elforsyningsvirksomheder at udarbejde metoder for lokal kollektiv tarifering. Der er

således alene tale om en muliggørelse, som de kollektive elforsyningsvirksomheder

frit kan vælge at benytte sig af.

Geografisk differentiering

Ulrik Jørgensen henviser til, at lokal kollektiv tarifering ifølge bemærkningerne ikke

forudsætter en geografisk differentiering.

Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt at blande lokal kollektiv tarifering ind i

en bestemmelse, der åbner for en afvigelse fra den ellers generelt forbudte

differentiering. Lokal kollektiv tarifering giver ikke mening, hvis den ikke gælder på

tværs af netvirksomhederne uanset sted.

Ulrik Jørgensen anfører endvidere, at implementeringen af lokal kollektiv tarifering

alene sker med formuleringen ”over for lokale sammenslutninger af netbrugere på

alle spændingsniveauer”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at de kollektive elforsyningsvirksomheder efter gældende ret

allerede har mulighed for at udarbejde tarifprodukter til lokale sammenslutninger af

netbrugere, der samtidig udgør en kategori af netbrugere.

Den foreslåede bestemmelse i § 73, 4. pkt., har dermed ikke til hensigt at indføre

lokal kollektiv tarifering, idet det allerede er en mulighed for de kollektive

elforsyningsvirksomheder. Der er således efter ministeriets vurdering ikke tale om,

at lokal kollektiv tarifering blandes ind i en bestemmelse, der åbner for en afvigelse

fra det generelle forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer.

Den foreslåede bestemmelse har derimod til hensigt at forbedre rammerne for lokal

kollektiv tarifering ved at tillade geografisk differentiering over for sammenslutninger

af netbrugere. Dvs. lade geografiske kriterier indgå i de tarifmetoder, som de

kollektive elforsyningsvirksomheder i forvejen har mulighed for at anmelde til

Forsyningstilsynet. Efter gældende ret vil en differentiering som følge af geografi

være i uoverensstemmelse med elforsyningsloven.

Muligheden for geografisk prisdifferentiering inden for samme netområde skal

således gøre det nemmere for de kollektive elforsyningsvirksomheder at få

godkendt en tarifmetode, der tager højde for forholdene i deres net. Formålet er

Side 39/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

således at fremme muligheden for, at lokale sammenslutninger af netbrugere, der

forbruger og producerer el samtidigt og dermed trækker mindre på bagvedliggende

dele af det kollektive net, kan opnå en lavere tarifbetaling.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Definition af lokale sammenslutninger af netbrugere

Ulrik Jørgensen anfører, at problemet med realiseringen af lokal kollektiv tarifering

også bunder i, at der ikke er nogen nærmere definition af, hvad der ligger i

”sammenslutninger af netbrugere”. Det vil være svært for en netvirksomhed at

indgå aftale med en gruppe af netbrugere, der deler el, men som ikke kan

identificeres som aftalepart.

Dansk Solcelle Forening anfører, at det er nødvendigt at blive mere præcis på

definitionen og den juridiske status af sammenslutninger af netbrugere, der deler el

mellem sig.

Dansk Solcelleforening mener, at definitionen bør favne såvel industri- og

erhvervsfællesskaber som energifællesskaber med deltagelse af andre aktører

som fx universiteter, offentlige institutioner og foreninger.

VedvarendeEnergi bemærker, at begrebet ”netbrugere” ikke er defineret i

elforsyningsloven. Det bør defineres som alle, der fysisk benytter det kollektive net

som elforbruger, elproducent, både forbrug og producent, lagring af el samt

transport af el mellem medlemmer at et energifællesskab.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lokale sammenslutninger af netbrugere i lovforslaget

defineres som én eller flere aktører, der råder over både forbrug og produktion.

Det er ministeriets hensigt at lave en bred definition, der ikke på forhånd udelukker

bestemte sammenslutninger fra at blive omfattet af undtagelsen til forbuddet mod

geografisk differentierede forbrugstariffer. Derfor er det også alene angivet, at dette

fx kan være energifællesskaber eller fællesskaber med industrielle aktører.

En bred definition er i øvrigt i overensstemmelse med den gældende

fremgangsmåde i elforsyningens § 73, 1. pkt., hvorefter de kollektive

elforsyningsvirksomheder skal prisfastsætte deres ydelser efter hvilke

omkostninger, som de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til. Det er

således op til de kollektive elforsyningsvirker at definere en kategori af netbrugere.

Det vil derfor være op til de kollektive elforsyningsvirksomheder i det konkrete

tarifarbejde at udfylde og definere sammenslutningen, som Forsyningstilsynet

efterfølgende skal metodegodkende. Hvilke krav og betingelserne, der stilles til

Side 40/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lokale sammenslutninger af netbrugere, vil således i høj grad være op til kollektive

elforsyningsvirksomheder.

Ministeriet skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at en konkret og

afgrænset beskrivelse af lokale sammenslutninger af netbrugere ikke vurderes at

være hensigtsmæssig som følge af det armslængdeprincip, der er fastsat i

elmarkedsdirektivet fsva. godkendelse af tarifmetoder. Det vil således være

forbundet med risiko for at begrænse det skøn, som Forsyningstilsynet er tillagt en

enekompetence til at udøve, såfremt ministeriet udarbejde en udtømmende

definition af begrebet.

Ministeriet kan således ikke imødekomme ønsket om en mere præcis definition,

herunder den juridiske status, af lokale sammenslutninger af netbrugere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Regulering af tariffer i lovgivningen

VedvarendeEnergi anfører, at der bør være generelle principper, så tariffen ikke

afhænger af, om der af historiske årsager er et stærkt eller et svagt net i det

område, som et energifællesskab ønsker at udveksle el i.

Dansk Solcelleforening efterlyser, at ministeriet laver nogle klare rammer for lokal

kollektiv tarifering. Dette skal sikre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i

endnu højere grad navigerer efter klima- og samfundsøkonomiske hensyn og at

lokal kollektiv tarifering designes omkostningsægte.

Ministeriets bemærkninger:

Det følger af elmarkedsdirektivet, at godkendelse af metoderne for beregning af

tariffer er en af de beføjelser, som direkte er forbeholdt de nationale regulerende

myndigheder. Den regulerende myndighed er således tillagt en enekompetence.

Med enekompetence forstås, at opgaven ikke kan tildeles andre end den

regulerende myndighed for så vidt som en sådan tildeling indskrænker

rækkevidden af de beføjelser, som er forbeholdt den nationale regulerende

myndighed.

Dette armlængdeprincip indebærer, at Folketinget og ministeren ikke kan diktere

udformningen af tarifmetoder. Det vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse

med elmarkedsdirektivet, såfremt Folketinget eller ministeren definerer konkrete

rammer for lokal kollektiv tarifering. Der er således alene tale om en muliggørelse,

som de kollektive elforsyningsvirksomheder frit kan vælge at benytte sig af – og

selv definere omfanget og karakteren af.

De konkrete metoder for lokal kollektiv tarifering udvikles af Energinet og

netvirksomhederne. I praksis anvender netvirksomhederne ofte

Side 41/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

branchevejledninger udviklet af Green Power Denmark, men det står dem frit for at

udvikle egne metoder.

Det vil ligeledes være et metodespørgsmål, hvorvidt og hvordan lokal kollektiv

tarifering vil tage højde for geografiske forhold. Ministeriet bemærker dog, at

formålet med at ophæve forbuddet mod geografisk differentiering for lokale

sammenslutninger af netbrugere netop har været at muliggøre geografiske

forskelle i tariferingen. Formålet har været at fremme en mere omkostningsægte

tarifering, hvor lokale forhold i elnettet kan tages i betragtning. Forventningen er, at

tarifferne dermed i højere grad kan afspejle de konkrete besparelser, de enkelte

lokale sammenslutninger af netbrugere giver anledning til.

Dansk Solcelleforening mener det er vigtigt, at sammenslutninger af netbrugere

ikke kommer i klemme og rammes økonomisk ved ændring af geozoner.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet forstår henvisningen til ”geozoner” således, at der henvises til Green

Power Denmarks anmeldte betalingsdesign ”Anmeldelse af model for

producentbetaling til eldistributionsnettet”. Ministeriet bemærker, at metoder for

producentbetalinger ligger uden for nærværende lovforslag.

Ministeriet bemærker dog, at det ikke vurderes muligt for ministeren at regulere om,

hvorvidt sammenslutninger af netbrugere ikke omfattes ved ændring af geozoner,

idet en så deltaljeret regulering af tarifferne vurderes at være i uoverensstemmelse

med elmarkedsdirektivet.

Lokal kollektiv afregning

Cerius-Radius anfører, at det med lovforslaget ikke er fuldstændig klart, om der er

sikret et tilstrækkeligt lovgrundlag. Lokal kollektiv tarifering vil ifølge Cerius-Radius

have indvirkning på andre dele af elforsyningslovens bestemmelser, som imidlertid

ikke berøres i lovforslaget.

Cerius-Radius ønsker, at der med lovforslaget sikres en klar hjemmel til at kunne

udfærdige en metode for lokal kollektiv afregning af tarifferne. Med ”afregning af

tarifferne” tænker Cerius-Radius i en bredere afgrænsning end det, der lægges op

til i lovforslaget. En lokal kollektiv afregning er således forskellig fra lokal kollektiv

tarifering.

Cerius-Radius og GPD peger på baggrund heraf på en række problematikker, som

ikke umiddelbart løses med den foreslåede hjemmel i § 73, stk. 1, 4. pkt.

Energistyrelsen kan henvise til høringssvarene i sin helhed for en nærmere

gennemgang af problematikkerne.

Ministeriets bemærkninger:

Side 42/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse følger op på stemmeaftalen

af 15. marts 2022 om ”Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(Power-to-X strategi)”. Det følger af aftalen, at partierne ønsker at fremme

muligheden for tarifløsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af

netbrugere, når de bidrager med fordele for elnettet.

Ministeriet bemærker, at hensigten med den foreslåede bestemmelse, hvorefter

prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning vil være tilladt over for

lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer, er et ønske om

at understøtte udviklingen af nye tarifmetoder, der kan understøtte en optimal

udnyttelse af det lokale elnet.

Hensigten er at åbne op for modeller, der kan understøtte, at den lokale

sammenslutning af netbrugere optimerer samtidigheden i forbrug og produktion,

som kan give en fordel for de kollektive elforsyningsvirksomheder i forhold til

brugen af det kollektive elnet. Der er dermed tale om en mulighed for at udvikle nye

tarifmetoder, der kan understøtte en optimal udnyttelse af det lokale elnet.

Bestemmelsen giver en ramme for tariferings- og afregningsmodeller, der kan

skabe incitament til hensigtsmæssig placering af forbrug og produktion, og

samtidighed i brugen heraf, inden for et lokalt geografisk område.

Lovforslaget muliggør således en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af

netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning

af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning kan igen være

baseret på enten individuelle målinger eller et nyt målepunkt, der oprettes i

Datahub til formålet. Det vil således i høj grad være mulighed for de kollektive

elforsyningsvirksomheder til at udforme en tarifmodel, der giver incitament til

hensigtsmæssig placering af forbrug og produktion, og samtidighed i brugen heraf,

inden for et lokalt geografisk område.

Det bemærkes, at en fælles tarifafregning ikke vil have betydning for netbrugernes

individuelle aftagenumre, der fortsat anvendes til afregning af bl.a. elafgift og

elektricitet.

Ministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret bemærkningerne til

bestemmelsen, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen er tiltænkt at give en

ramme for tariferings- og afregningsmodeller, der kan understøtte en optimal

udnyttelse af det lokale elnet.

Bemærkningerne giver derfor anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius ser en sammenhæng mellem de direkte linjer og tilpasningen af

forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer med muligheden for lokal

kollektiv tarifering. Begge tiltag sigter mod at bidrage med værktøjer til en mere

Side 43/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

effektiv udnyttelse af det kollektive net. Cerius-Radius er af den opfattelse, at dette

mål kunne være understøttet af et mere ensartet regelsæt for alle kunder frem for

forskellige regler og principper.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget er en opfølgning på stemmeaftalen af 15.

marts 2022 om ”udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X

strategi)”. Med aftalen blev aftalepartierne enige om at muliggøre geografisk

differentierede forbrugstariffer, direkte linjer og forbedre rammerne for lokal kollektiv

tarifering.

Som følge heraf afspejler lovforslaget tiltag til en mere effektiv udnyttelse af det

kollektive elnet, der tager udgangspunkt i både muligheden for at etablere

kommercielt ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10

kV spændingsniveau og opefter samt en tilpasning af forbuddet mod geografisk

differentierede forbrugstariffer, således at det bliver muligt for de kollektive

elforsyningsvirksomheder at differentiere forbrugstariffer geografisk for elforbrugere

tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter samt over for lokale

sammenslutninger af netbrugere.

Registreringer i stamdataregistreret

Generelt

Cerius-Radius hilser registreringen af flere typer produktions-, forbrugs- og

energilageranlæg velkomment. De pågældende data vil af hensyn til en

hensigtsmæssig drift og planlægning af elnettet være af stor betydning.

Dansk Fjernvarme mener, at det er både hensigtsmæssigt og klogt at sikre et

tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne udnytte det kollektive elnet bedst muligt.

Green Power Denmark hilser initiativet velkomment og ser, at dette kan bidrage

positivt til driften af det kollektive elnet.

N1 ser fordele i den foreslåede ordning, som åbner op for, at de kan understøtte

deres drifts- og planlægningsopgaver med et bedre datagrundlag. Et solidt

datagrundlag om relevante aktiver i nettet er således ifølge N1 afgørende for, at de

kan levere et elnet, der også i fremtiden har høj leveringskvalitet og en

konkurrencedygtig pris.

Ørsted støtter forslaget om at udvide anvendelsen af stamdataregistret til flere

typer af anlæg for både forbrug og produktion.

Ministeriets bemærkninger:

Side 44/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet skal bemærke, at der generelt er opbakning til den yderligere

registrering af data.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Bemyndigelsens rækkevidde

Green Power Denmark bemærker, at det ikke er klart hvilken bemyndigelse,

ministeren tiltænkes at få, og det fremgår således bl.a. ikke hvilke

spændingsniveauer, som tiltænkes omfattet af bemyndigelsen. Der er derfor behov

for at bemærkningerne specificeres nærmere.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse bemyndiger

ministeren til at fastsætte regler om registrering og deling af data for

elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg. Bestemmelsen

foreslås som en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på at gøre det muligt at

fremtidssikre, at den nødvendige data vil kunne registreres i Stamdataregistret, når

behovet måtte opstå.

Denne fremtidssikring kan alene ske, såfremt bemyndigelsesbestemmelsen er

tilstrækkelig bred til at kunne rumme nye typer af anlæg i takt med udviklingen. En

eventuel præcisering af fx spændingsniveau og data i lovforslaget vil begrænse

bestemmelsens rækkevidde ift. nye typer af anlæg og data og dermed hindre en

løbende tilpasning af reglerne til udviklingen, hvorfor det ikke vurderes

hensigtsmæssigt at præcisere yderligere.

De konkrete typer af anlæg og eventuelt deres spændingsniveau mv., der vil blive

omfattet af registreringspligten i Stamdataregistret, vil derfor blive fastsat ved

bekendtgørelse. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring, således

at relevante parter kan orientere sig om og komme med input til, hvorledes

bemyndigelsen udmøntes. Ved udarbejdelse af bekendtgørelsen vil det desuden

blive overvejet om og i hvilket omfang, branchen kan bidrage til

bekendtgørelsesarbejdet. Der henvises desuden til ministeriets bemærkninger til

”Definitioner af omfattede anlæg” nedenfor.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Definition af omfattede anlæg mv.

Green Power Denmark gør opmærksom på, at den foreslåede bestemmelse

forudsætter, at det er muligt entydigt at definere de typer af anlæg, der skal

registreres. De finder, at der er et særligt behov for at definere, hvad der skal

forstås ved forbrugsanlæg. Herunder hvad der skal forstås ved et anlæg, hvor

mange eller hvor store elinstallationer skal være samlet for, at der er tale om et

anlæg.

Side 45/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

N1 gør opmærksom på, at det for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af

netselskabernes begrænsede ressourcer er vigtigt, at definitioner af de omfattede

anlæg er helt klare, så der ikke skal pågå konkret sagsbehandling hos

netselskaberne for at kunne udlede hvilke anlæg, der er omfattet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, der

skal gøre det muligt at fremtidssikre, at den nødvendige data vil kunne registreres i

Stamdataregistret, når behovet måtte opstå. Med bemyndigelsesbestemmelsen vil

det være muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren løbende at tilpasse

kravene til registrering af data i takt med udviklingen af nye teknologier og typer af

anlæg, der anvender elektricitet, fx PtX-anlæg.

Elforbrugsanlæg kunne fx være elpatroner, varmepumper, ladestandere og

elektrolyseanlæg, men vil ikke omfatte almindelige elektriske

husholdningsapparater i en husstand, såsom vaskemaskine m.v. Andre

energilageranlæg vil fx kunne omfatte batterier.

De konkrete typer af anlæg og eventuelt deres spændingsniveau, der vil blive

omfattet af registreringspligten i Stamdataregistret, vil blive fastsat ved

bekendtgørelse. Definitionerne vil således blive præciseret i forbindelse med

udmøntningen. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring, således

at relevante parter på dette tidspunkt kan orientere sig om og komme med input til,

hvorledes bemyndigelsen udmøntes, samt fremkomme med deres evt.

bemærkninger til den konkrete udmøntning.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ansvaret for indsamling af data

Cerius-Radius bemærker, at der vil være tale om registrering af data for anlæg,

som netselskabet ikke nødvendigvis er opmærksom på opstilles, idet der kan være

tale om anlæg inde bag måleren, som netselskabet ikke bliver involveret i. Dette

skal tænkes ind, når det fastsættes hvem, der skal udføre registreringsopgaven.

Ørsted gør opmærksom på, at den nuværende anvendelse af stamdataregistret på

transmissionsanlæg kompliceres af, at det er netselskaberne, der er ansvarlige for

indsamling af disse oplysninger. Kvaliteten må antages at kunne forbedres, hvis

ansvaret for disse data varetages af det selskab, der indgås nettilslutningsaftale

med. Dermed vil ansvaret overgå til Energinet for transmissionstilsluttede anlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Side 46/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet skal bemærke, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, der

skal gøre det muligt at fremtidssikre, at den nødvendige data vil kunne registreres i

Stamdataregistret, når behovet måtte opstå.

Registreringen forventes at skulle foretages af aktører, der allerede i dag har andre

opgaver i forhold til de pågældende anlæg og ved eventuel etablering af simple

digitale løsninger til brug for registreringen.

De konkrete krav til hvem, der skal foretage registreringen af data for konkrete

typer af anlæg, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Undgå dobbeltregistrering af data

Cerius-Radius finder, at det bør sikres, at der er opmærksomhed på hvilke data,

der allerede i dag udveksles ift. brug af elnettet. Det bør således sikres, at der fx

ikke sker en dobbeltregistrering ift. datahubben.

Green Power Denmark bemærker, at når det kommer til selve fastsættelse af

reglerne, er det overordnede synspunkt, at det skal tilstræbes at undgå redundans i

dataindsamling, dvs. undgå at netselskaber m.fl. skal levere de selvsamme data til

flere offentlige registre eller Datahub. Green Power Denmark vurderer således ikke,

at lovbemærkningerne i tilstrækkelig grad giver udtryk for, at der er klarhed over

hvilke data der flyder mellem elnettets aktører til brug for forsyningssikkerheden.

Der gøres desuden opmærksom på, at systemoperatørerne med hjemmel i

forordninger har fastsat krav til simuleringsmodeller og signaludveksling, og at

Energinet kan (og har) udarbejde metoder for dataudvekling. Udarbejdelse af

nationale regler om dataindsamling bør tage højde for de regler og metoder, som

allerede i dag er i drift mellem systemoperatørerne og anlægsejere.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er at

sikre, at der også fremover foreligger et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til

brug for sikring af elforsyningssikkerheden gennem øget kendskab til den tilsluttede

kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Det vurderes derfor nødvendigt med et samlet register, der afspejler både

produktion såvel som dele af elforbruget. Med bemyndigelsesbestemmelsen vil det

være muligt at indhente data for typer af anlæg, der i dag ikke er kendskab til eller

registreret. Der vil dog også blive registreret data, som i dag indsamles, men ikke

registreres i et samlet register.

Side 47/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Registreringen forventes at skulle ske ved brug af digitale løsninger med høj grad

af automatisering, hvorfor en eventuel registrering ikke forventes at medføre byrder

mv. Det skal i den forbindelse bemærkes, at registreringer alene forventes at

skulle ske et sted, men at den pågældende data kan deles til flere relevante formål.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Byrder for netvirksomhederne og erhvervslivet

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at det kan være forbundet med en del

omkostninger for virksomheder at indhente og validere data. Derfor bør

udmøntning af bemyndigelsen være betinget af overvejelser om, hvorvidt de

samfundsøkonomiske gevinster overstiger omkostningerne ved at indsamle og

validere data.

Dansk Solcelleforening appellerer til, at der i fastsættelsen af de nærmere regler

ikke skabes unødigt bureaukrati og administrative byrder for erhvervslivet og VE-

producenterne.

Green Power Denmark gør opmærksom på, at den brede og uklare hjemmel til

ministeren kan medføre, at der fastsættes regler om registrering af eksisterende

anlæg. Særligt i sådanne situationer vil de nye regler medføre en markant

arbejdsbyrde for netselskaberne.

N1 bemærker, at det vil være gavnligt, hvis netselskabernes rolle i selve

indsamlingen og opbevaringen tydeliggøres yderligere, idet dette vil gøre det lettere

at estimere ressourcetrækket hos netselskabet.

Både Green Power Denmark og N1 finder, at arbejdsbelastningen hos

netselskaberne bør inddrages som et vigtigt hensyn ved fastsættelse af de

nærmere regler. N1 vil bidrage med konkrete erfaringer til at understøtte en

hensigtsmæssig udmøntning af bemyndigelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, der

skal gøre det muligt at fremtidssikre, at den nødvendige data vil kunne registreres i

Stamdataregistret, når behovet måtte opstå. Med bemyndigelsesbestemmelsen vil

det være muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren løbende at tilpasse

kravene til registrering af data i takt med udviklingen af nye teknologier og typer af

anlæg, der anvender elektricitet, herunder også hvem der skal forestå

registreringen af den pågældende data mv.

Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil

afhænge af, hvordan de nærmere regler udformes i en bekendtgørelse. Da der er

tale om registrering af data for anlæg, der ikke er registreret i Stamdataregistret i

Side 48/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dag, vil der kunne være administrative omkostninger relateret til en udnyttelse af

bemyndigelsen.

De konkrete typer af anlæg og hvilke oplysninger, der skal registreres, vil blive

fastsat ved bekendtgørelse. Der vil i forbindelse med udmøntningen blive vurderet

på de eventuelle byrder for erhvervslivet. De økonomiske konsekvenser forventes

dog at være begrænsede, idet der forventes anvendelse af simple digitale

løsninger og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af registreringen af data. En

forpligtelse til registrering af data forventes således først at skulle ske, når

branchen kan understøtte registreringen, fx typer af anlæg, hvor branchen selv er

påbegyndt indsamling af data.

Ved udmøntningen vil der således blive taget hensyn til byrder og

netvirksomhedernes arbejdsbelastning. Dette kan fx ske på baggrund af dialog eller

oplysninger, der fremadrettet ønskes indsamlet og registreret.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Sanktionsmuligheder

Green Power Denmark bemærker, at lovbemærkningerne ikke omtaler ministerens

sanktionsmuligheder i tilfælde af, at en anlægsejer ikke ønsker at afgive

oplysninger.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at det umiddelbart vil være muligt at sanktionere

undladelse af at afgive oplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse efter

elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 8.

Der vil blive indsat en kort præcisering heraf i lovbemærkningerne.

Intern modregning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved

forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg

Netvirksomhedernes administration af reglerne

GPD påpeger, at det er uklart, hvordan netselskaberne skal tilvejebringe viden om,

hvorvidt en virksomhed vil være omfattet af de foreslåede krav om måling af

produktionen. Det bør derfor gøres helt klart hvilke anlæg, som netvirksomhederne

skal udføre denne produktionsmåling på, for at ordningen vil kunne fungere.

Cerius-Radius bemærker om samme emne, at en sondring mellem "statslige anlæg"

og ikke-statslige anlæg vil kunne blive ganske svær at administrere i praksis for

Cerius-Radius, idet de ikke ligger inde med viden om, hvorvidt et anlæg er statsligt

ejet eller ej. Cerius-Radius opfordrer til, at håndteringen af dette adresseres i

lovforslaget.

Side 49/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at det bliver de omfattede statslige

organer, der får ansvaret for at meddele den relevante netvirksomhed, at organet er

omfattet af reglerne, og at der derfor skal foretages produktionsmåling. Det er

således ikke hensigten, at netvirksomhederne vil skulle påse dette. Dette tilføjes i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

GPD bemærker, at der vil blive en tillægsopgave for netvirksomhederne, at der skal

dannes en håndtering, hvor anlægsejer får et abonnement for en ekstra måler,

produktionsmåler, når de er under 50 kW og at målinger fra denne skal tilgå DataHub.

Cerius-Radius bemærker om samme emne, at der fremgår af lovforslagets

almindelige bemærkninger, at det forventes, at de regler, der bliver udstedt i medfør

af bemyndigelsen, vil medføre krav om etablering af produktionsmålere på

solcelleanlæggene, hvilket vil være et nyt krav for solcelleanlæg med en kapacitet

på 50 kW og under – hvilket desuden vil medføre, at disse solcelleanlæg overgår til

en rådighedstarif (løbende) i stedet for en rådighedsbetaling (engangsbeløb). Cerius-

Radius påpeger, at det er netselskaberne, der opsætter produktionsmålere og i øvrigt

sørger for opkrævning af rådighedstariffen via datahubben. Cirius-Radius bemærker,

at en sondring mellem "statslige anlæg" og ikke-statslige anlæg herudover vil kunne

blive ganske svær at administrere i praksis for Cirius-Radius, og der er tale om et nyt

krav for netselskaberne, som bør nævnes i lovforslaget og som bør kunne danne

grundlag for indtægtsrammeforhøjelse.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til ministeriets svar ovenfor.

Ministeriet bemærker desuden, at ministeriet siden den offentlige høring over

lovforslaget er blevet opmærksom på, at det er uklart, hvorvidt kravet om

produktionsmåling medfører, at solcelleanlæg med en kapacitet på 50 kW og under

overgår til at betale rådighedstarif i stedet for rådighedsbetaling, hvilket vil afhænge

af gældende tarifmodeller. Det er ministeriets vurdering, at det er uklart, om det følger

af den nuværende tarifmodel 3.0 (som i forhold til rådighedstarifering og

rådighedsbetaling for egenproducenter er godkendt tidsbegrænset indtil udgangen

af 2023), at produktionsmåling medfører, at solcelleanlæg med en kapacitet på 50

kW og under skal betale rådighedstarif. Det er forsyningstilsynet, der har

kompetencen til at til at tage stilling til spørgsmål om tarifmodeller. Det bemærkes,

at det ikke er et formål med produktionsmålermodellen, at produktionsmålingen skal

medføre, at solcelleanlæg med en kapacitet på 50 kW og under overgår til at betale

rådighedstarif i stedet for rådighedsbetaling. Der tilføjes bemærkninger om dette

forhold i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 50/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvorvidt de nye opgaver for netvirksomhederne vil kunne danne grundlag for

indtægtsrammeforhøjelse vil skulle afgøres efter de regler, der regulerer disse

forhold. Ministeriet mener ikke, at dette forhold skal adresseres i lovforslaget.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Konsekvenserne for udbygningen af solcelleanlæg på statens bygninger

DSF anerkender at staten skal ligestilles med kommuner og regioner, der

egenproducerer strøm fra solcelleanlæg. Med henvisning til, at modellen vil udvide

kravet om produktionsmålere til også at gælde anlæg på 50 kW og under,

bemærker DSF dog, at den påtænkte produktionsmålermodel vil være med stor

risiko for, at udbygningen af mere grøn strøm på statens bygninger går helt i stå.

Dansk Solcelleforening bemærker, at det vil give bedre mening at tilskynde til brug

af statslige tagarealer og bygningsfacader – og at der ikke lægges økonomiske

hindringer i vejen for at staten kan tage et aktivt ansvar og bidrage i den grønne

omstilling.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det med Aftale om implementering af VEII art. 21,

særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse af december 2020 blev

aftalt, at der skal foretages en intern modregning for den sparede elafgift på

statslige solcelleanlæg. Hensigten med aftalen er at ligestille staten med kommuner

og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret

elektricitet fra solcelleanlæg.

Opgørelse af den sparede elafgift og dermed mulighed for at ligestille staten med

kommuner og regioner forudsætter, at der foretages produktionsmåling. For at

implementerer den politiske aftale, er det derfor nødvendigt, at der også stilles krav

om produktionsmåling på anlæg på 50 kW og under.

I forhold til om produktionsmåling vil medfører, at solcelleanlæg med en kapacitet

på 50 kW og under overgår til at betale rådighedstarif i stedet for rådighedsbetaling

henvises der til ministeriets forrige bemærkning.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Øvrigt

Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet i henhold til elforsyningsloven

fører tilsyn med kommunernes årlige uddelinger og vederlag, som blandt andet

indebærer, at kommunerne årligt er forpligtet til at indberette årlige gevinster fra

solcelleanlæg til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet bemærker i relation til dette,

at Forsyningstilsynet forudsætter, at Forsyningstilsynet ikke skal føre tilsyn med

regionerne på samme vilkår som med kommunerne.

Side 51/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vil medføre ændringer i de af

Forsyningstilsynet omtalte regler.

VE-egenforbrugere

Generelt

GPD hilser det velkomment, at lovforslaget lægger op til, at reglerne omkring interne

net og intern produktion giver mulighed for, at også kunder med produktion, lagring

og salg af VE som hovederhverv er omfattet af reglerne. Green Power Denmark

finder det vigtigt, at lovforslaget åbner for så mange grønne forretningsmodeller som

muligt.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig bemærkningerne.

Definitionen af VE-egenforbrugere

GPD bemærker, at det samlet set er ganske uklart for GPD, hvilken merværdi der er

i at introducere og definere begrebet ”VE-egenforbruger”. GPD bemærker således,

at elforsyningsloven ved sin definition af begrebet ”aktiv kunde” allerede indeholder

en definition, som dækker den foreslåede definition af VE-egenforbruger, og at

nettoafregningsbekendtgørelsen endvidere indeholder en definition af begrebet

”egenproducent”, der dog ikke er identisk med den foreslåede definition af VE-

egenforbruger.

GPD påpeger på den anden side, at en tilføjelse af begrebet VE-egenforbruger giver

en endnu mere kompleks og ugennemsigtig regulering, og at GPD endnu ikke har

dannet sig et overblik over mulige konsekvenser af, at der ikke er overensstemmelse

mellem begrebet egenproducent og den foreslåede definition af VE-egenforbruger.

GPD vil derfor opfordre til, at begrebet VE-egenforbruger klarlægges og afgrænses

i forhold til bl.a. begreberne aktiv kunde og egenproducent.

GPD gør desuden opmærksom på, at der findes andre typer af egenproducenter end

blot VE-egenforbrugere, og at det er uklart hvordan egenproducenter, som ikke

benytter VE, fremadrettet skal reguleres, og hvilken påvirkning det fremlagte forslag

har på egenforbrugere, som ikke anvender VE.

Cerius-Radius bemærker, at Cerius-Radius savner bevæggrunde for en særskilt

definition af VE-egenforbruger, når det i bemærkningerne anføres, at der er

konstateret normharmoni, og når der mange steder i lovgivningen – herunder i

elforsyningslovens § 6 g – allerede anvendes et begreb som egenproducent, der

umiddelbart dækker over samme subjekt. Cerius-Radius bemærker ligeledes, at

begrebet egenproducent anvendes i de branchefastsatte Tilslutningsbestemmelser,

som anvendes af samtlige netselskaber i Danmark, og at det vil give anledning til

Side 52/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forvirring at indføre en ny definition, når der ikke samtidig foretages en afgrænsning

til det almindeligt anvendte begreb egenproducent.

Cerius-Radius bemærker hertil, at det desuden er uklart, hvordan definitionen af en

VE-egenforbruger skal afgrænses ift. begrebet aktiv kunde, og at det kunne

overvejes, om definitionen af aktiv kunde reelt kan dække over samme kreds

(egenproducent og egenforbruger) dog med en udvidelse til også at dække

hovederhverv, som det anføres i bemærkningerne ønskes omfattet. Cerius-Radius

opfordrer til, at der ikke unødigt indføres flere definitioner i elforsyningsloven, som i

forvejen indeholder mange komplekse definitioner.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at begrebet VE-egenforbruger

defineres i elforsyningsloven i sammenhæng med en bemyndigelse, hvorefter Klima-

, energi- og forsyningsministeren kan udstede en bekendtgørelse med regler om VE-

egenforbrugere. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i reglerne benyttes

samme terminologi som i VE II-direktivet, og det således er begrebet VE-

egenforbruger, der foreslås benyttet i stedet for fx VE-egenproducent.

I forhold til begrebet aktive kunder bemærkes, at ”aktiv kunde” i elforsyningslovens

§ 5, nr. 4, er defineret som en elkunde eller gruppe af elkunder, som handler i

fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes

lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i

fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter

ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

Begrebet aktiv kunde omfatter således ikke producenter, der har produktion, lagring

og salg af vedvarende energi som hoederhverv.

I forhold til begrebet egenproducenter bemærkes, at hensigten med den særskilte

regulering af VE-egenforbrugere er at fastsætte særlige regler for netop denne kreds

af elproducerende elkunder, og reglerne påvirker ikke reguleringen af andre

elproducerende elkunder.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ulrik Jørgensen bemærker at det i stedet for en definition af VE-egenforbruger vil

være endnu bedre med en samlet konsistent definition, som omfatter både aktive

kunder, grupper af sådanne og VE‐egenforbrugere og fællesskaber af sådanne.

Ulrik Jørgensen og VE bemærker, at definitionen af VE-egenforbruger i lovforslaget

mangler, at VE-egenforbrugere ligesom aktive kunder kan optræde i fællesskab bl.a.

inden for rammerne af en boligejendom – altså en ejendomsmæssig og ikke en

bygningsmæssig afgrænsning (svarende til VE-direktivets art. 21, stk. 4 og 5).

Side 53/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BL ser positivt på, at VE-direktivets bestemmelser omkring VE-egenforbrugere

implementeres i den danske lovgivning, men savner bl.a. en definition af

”fællesskab af VE-egenforbrugere”.

Ministeriets bemærkninger:

Der henvises til ovenstående bemærkninger til GPDs og Cerius-Radius høringssvar

vedrørende samme emne.

Ministeriet bemærker desuden, at begrebet ”fællesskab af VE-egenforbrugere” med

tilhørende rettigheder vil blive behandlet i den kommende bekendtgørelse om VE-

egenforbrugere. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring, således

at relevante parter på dette tidspunkt kan orientere sig om, hvorledes bemyndigelsen

udmøntes, samt fremkomme med deres evt. bemærkninger til den konkrete

udmøntning. Ministeriet bemærker hertil, at det ikke er hensigten med lovforslaget at

Energistyrelsens gældende administrative praksis for interne net i produktionsleddet

og interne net i distributionsleddet ændres. For nærmere bemærkninger om dette

henvises til høringsnotatets afsnit om interne elektricitetsforbindelser nedenfor.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

BL bemærker, at de ikke er enig i, at VE-II-direktivet er implementeret i gældende

dansk praksis, idet der fortsat er betydelige hindringer for, at beboere, der bor i

almene boliger, kan opstille lokale solcelleanlæg på almene tage, og BL bemærker,

at lovforslaget ikke er en løsning på dette alvorlige problem.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig BL’s synspunkt.

Bemærkningen giver dog ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Bemyndigelsesbestemmelsen

Cerius-Radius bemærker, at det er uklart, hvordan den foreslåede bemyndigelse i §

9 til at fastsætte regler om VE-egenforbrugere afgrænses i forhold til den

bemyndigelsesbestemmelse, der fastsættes med lovforslaget i § 23 a, idet det af

bemærkningerne til § 9 fremgår, at der vil blive fastsat regler for VE-egenforbrugere

i overensstemmelse med VE-direktivet […] og som viderefører Energistyrelsens

gældende praksis vedrørende mulighed for at egenforbruge elektricitet via interne

net i produktionsleddet. Cerius-Radius savner en klarere materiel afgræsning af,

hvad de to bemyndigelser dækker over, så det tydeliggøres, at der ikke er et

uhensigtsmæssigt overlap.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at det kan skabe uklarhed, når der i lovforslagets

bemærkninger står, at det forventes, at der i henhold til den foreslåede § 9 vil blive

Side 54/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsat regler, som viderefører Energistyrelsens gældende praksis vedrørende

mulighed for at egenforbruge elektricitet via interne net i produktionsleddet. Regler

om interne net (interne elektricitetsforbindelser) forventes således reguleret i regler

fastsat med hjemmel i den foreslåede § 23 a. Regler om VE-egenforbrugere

udstedt med hjemmel i den foreslåede § 9 forventes dog at blive fastsat i

overensstemmelse med Energistyrelsens gældende praksis vedrørende mulighed

for at egenforbruge elektricitet via interne net i produktionsleddet. Det gælder bl.a. i

forhold til, hvornår vedvarende elektricitet til eget forbrug kan anses for at blive

produceret i tilknytning til elkundens forbrugssted og i forhold til elkunder, der har

produktion, lagring og slag af VE som hovederhverv. De almindelige bemærkninger

justeres med henblik på at fjerne uklarheden.

Det er ikke ministeriets vurdering, at der er noget uhensigtsmæssigt overlap

mellem de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Ændring af elforsyningslovens § 84, stk. 1

Cerius-Radius finder den særskilte benævnelse af VE-egenforbrugere i § 84

overflødig, idet en VE-egenforbruger pr. definition altid vil være producent og derfor

må myndighederne allerede i dag kunne indhente oplysninger fra VE-

egenproducenter med hjemmel i § 84.

Cerius-Radius bemærker, at det at indsætte VE-egenforbruger som noget

selvstændigt i en enkelt lovbestemmelse, kan medføre, at der unødigt vil blive stillet

spørgsmål til, om VE-egenforbrugere og egenproducenter er omfattet af øvrige

bestemmelser i loven, som er rettet mod producenter. Med henvisning til at

elforsyningsloven i forvejen er ganske kompleks, opfordrer Cerius-Radius til, at det

genovervejes, hvorvidt der er behov for en udvidelse af § 84.

GPD bemærker, at en tilføjelsen af ”VE-egenforbruger” i § 84, stk. 1, 2. pkt. vil

medføre, at ministeren kan indhente oplysninger om forbrug, herunder oplysninger

om forbrug fra husholdninger. GPD opfatter dette som en meget bred hjemmel til

ministeren og henviser til udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven som

sendt i offentlig høring den 30. maj 2022, der indeholder hjemmel til dataindsamling

af hensyn til stamdataregisteret og forsyningssikkerheden. Denne hjemmel er i

lovbemærkninger afgrænset således, at hjemlen ikke omfatter indhentelse af data

om husholdningsapparater. En tilsvarende afgrænsning findes ikke i den foreslåede

ændring til elforsyningslovens § 84, stk. 1, 2. pkt., og Green Power Denmark

opfordrer til, at dette lovforslags ændring af § 84, stk. 1, 2. pkt. samtænkes med de

foreslåede regler om dataindsamling af hensyn til stamdataregisteret.

Ministeriets bemærkninger:

Side 55/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilføjelsen af VE-egenforbrugere til § 84 er oprindeligt sket for at tydeliggøre, at også

egenforbrugere, der får VE-produktion stillet til rådighed af en tredjepart er forpligtede

til at stille oplysninger til rådighed om det produktionsanlæg de anvender i forbindelse

med deres egetforbrug. Efter nærmere overvejelser kan der næppe opstå

misforståelser om, hvorvidt alle VE-egenforbrugere er en delmængde af ”producent”

uanset om de ejer deres elproducerende anlæg eller ej, og at der derfor ikke er behov

for at ændre § 84, stk. 1. Denne ændring tages derfor ud af lovforslaget.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i lovforslaget.

Udmøntningen af regler om VE-egenforbrugere i bekendtgørelse

Siemens bemærker, at de regler der udstedes i bekendtgørelser skal understøtte,

at udbygningen af interne elektricitetsforbindelser og derved etablering af flere VE-

egenforbrugere bliver så administrativt nemt som muligt, uanset ejerskab af de

elproducerende anlæg. Siemens A/S opfordrer derfor til, at der i forbindelse med

den efterfølgende udstedelse af bekendtgørelser indarbejdes regler, der tager

højde for at elafgiftsfritagelsen for elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg ved

anvendelse af vedvarende energikilder udvides til også at gælde, hvor en tredjepart

ejer og drifter det elproducerende anlæg, der er placeret i tilknytning til VE-

egenforbrugerens forbrugssted. Siemens A/S nævner herudover som et alternativ,

at der indskrives en bestemmelse i reglerne, der gør det muligt, at forpligtelsen til at

opgøre og angive elafgiften af den elproduktion, der leveres fra de elproducerende

anlæg via interne elektricitetsforbindelser, kan overføres til net- og

transmissionsvirksomheder. Derved påhviler denne forpligtelse hverken den

tredjepart, der ejer det elproducerende anlæg eller VE-egenforbrugeren, der

anvender elektriciteten.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre reglerne for elafgiftsfritagelse.

Ministeriet bemærker, at VEII-direktivet ikke indfører rettigheder til en sådan

fritagelse fra skattelovgivningen og henviser i øvrigt til skatteministeriet for

spørgsmål om elafgift.

Landbrug & Fødevarer er glade for, at der endelig kommer en tilnærmelse til

definitionen fra VE-direktivet i dansk lovgivning. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at en stor mængde energianlæg med fordel kan placeres i umiddelbar nærhed til

forbrugsstedet, hvis der eksempelvis ikke er tilstrækkeligt bærende eller retvendte

tagflader på lokaliteten, og at eksisterende VE-anlæg på samme vis kan placeret på

anden matrikel end forbrugsstedet og uden betydning for distributionsnettets

balancering udnyttes til egetforbrug bag måleren. Landbrug & Fødevarer vil derfor

opfordre til, at den nærmere behandling af status som VE-egenforbruger afspejler

dette behov for fleksibilitet.

Ministeriets bemærkninger:

Side 56/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet noterer sig Landbrug & Fødevares opfordring.

Interne elektricitetsforbindelser

Ministeriet noterer sig, at der i de indkomne høringssvar er bred opbakning til en

tydeliggørelse af muligheden for at anvende en intern elektricitetsforbindelse. Der

er i høringssvarene bred enighed om, at tiltaget vil bidrage til at skabe større

klarhed på et område, der har været præget af usikkerhed for både elkunder og

netvirksomheder. Et høringssvar udtrykker samtidig, at tiltaget kan være et

supplement til direkte linjer, og dermed understøtte innovation i opsætning og

design af forskellige PtX-projekter og bidrage til indpasning af øgede mængder

vedvarende energi.

Kodificering af praksis for interne net i distributionsleddet

GPD, Cerius-Radius, VE, Danske Havne, GreenLab, samt Ulrik Jørgensen

opfordrer til, at lovforslaget også bør kodificere Energistyrelsens administrative

praksis for interne net i distributionsleddet og ikke kun praksis for interne net i

produktionsleddet, med følgende uddybende bemærkninger:

GPD opfordrer til, at lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at regulere både

interne net i produktionsleddet og interne net i distributionsleddet. GPD

argumenterer for, at retstilstanden for interne net i distributionsleddet ellers vil være

uklar. Det fremhæves, at en lang række af de udfordringer, som i praksis opstår om

interne net, opstår i det felt, som Energistyrelsen betegner som ”interne net i

distributionsleddet”. Yderligere peges der på, at hvis lovforslaget og bemyndigelsen

til ministeren ikke forholder sig til ”interne net i distributionsleddet”, vil den praktiske

anvendelse af lovforslaget og en efterfølgende bekendtgørelse være yderst

begrænset. Særligt peger GPD på, at lovforslaget med henvisning til de kommende

regler om VE-egenforbrugere og interne elektricitetsforbindelser har mulighed for at

regulere forbrugernes ret til at blive egenforbrugere, når disse er forsamlet i

boligejendomme. Dette understreger for GPD muligheden for og vigtigheden af, at

lovforslaget også behandler og bemyndiger ministeren til at regulere det, som

Energistyrelsen kalder ”interne net i distributionsleddet”.

Cerius-Radius peger på, at en sondring mellem internt net i produktionsleddet og i

distributionsleddet ikke er af praktisk betydning i den fysiske verden, hvor der i dag

findes interne net i alle boligbyggerier, kontorhuse, indkøbscentre og virksomheder,

samt at parcelhuse også har et lille internt net, som forsyner boligen, carporten og

måske en ladestander. Derfor ser Cerius-Radius et stort behov for en generel

regulering af internt net i alle kombinationer af forbrug og produktion og ikke kun

med fokus på ”produktionsleddet”. Cerius-Radius fremhæver endvidere, at det som

regel er i forbindelse med tilslutning af et flertal af elforbrugere (i flere bygninger),

som i fællesskab ønsker et produktionsanlæg tilsluttet, at der mangler tydelige

rammer, herunder om hvorvidt fx en boligforening (med flere bygninger) kan blive

målt kollektivt. Cerius-Radius foreslår derfor, at lovforslaget også omfatter den del

Side 57/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af praksis, der vedrører interne net i distributionsleddet, som også vedrører såkaldt

kollektiv måling. Cerius-Radius foreslår en konkret definition.

VE foreslår, at der i forslaget til elforsyningslovens § 23 a tilføjes en indledning,

som fastslår, at elkunder, herunder egenforbrugere, kan fordele el mellem

elproducerende anlæg, ellagre og elforbrugende anlæg via interne

elektricitetsforbindelser.

Danske Havne ønsker, at definitionen kan rumme et samlet havneareal, dvs. det

samlede område, som havnen ejer, inklusiv tagene på de bygninger der er på

arealet uanset om nogle af disse bygninger evt. er udlejede eller er ejede af

havnens kunder, så erhvervshavnene i højere grad kan bidrage til en ren og lokal

elproduktion. Alternativt kan bemyndigelsesbestemmelsen § 23 a bibeholdes, og

sikre, at erhvervshavnes interne net kan omfattes i næste runde.

GreenLab efterspørger, at der sker en præcisering af interne net i

distributionsleddet, herunder om det kan bruges i erhvervsparker.

Ulrik Jørgensen fremhæver, at en elkundes lovlige og legitime egenproduktion kan

ske fra flere VE‐baserede elproducerende anlæg eller fra batterier, hvorfor det ikke

kan begrænses til én forbindelse. Ulrik Jørgensen peger på, at fænomenet internt

net reelt har været til stede både som elektrisk og juridisk enhed tidligere, som

betegnelse for alle de kablinger til forskellige former for elforbrug, en virksomhed,

institution, boligblok eller husholdning har etableret og bekostet bag den måler (det

målerpunkt), der afgrænsede elkundens egne kablinger fra det kollektive elnet

Også Ulrik Jørgensen foreslår en definition, der indeholder deling af el inden for en

elkundes forbrugssted.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig behovet for, at lovforslaget også bør kodificere

Energistyrelsens administrative praksis for interne net i distributionsleddet og ikke

kun praksis for interne net i produktionsleddet. Lovforslaget justeres herefter ved at

den foreslåede definition af interne elektricitetsforbindelser også vil omfatte

fordeling af elektricitet via interne elektricitetsforbindelser inden for visse rammer.

Som konsekvens heraf udvides rækkeviden af den foreslåede

bemydigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om interne elektricitetsforbindelser, herunder om de kriterier, der skal være opfyldt

for, at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse.

Udkast til det justerede lovforslag har været i en fornyet offentlig høring, se særskilt

afsnit neden for om resultatet af den fornyede høring angående justering af

lovforslaget til også at omfatte kodificering af Energistyrelsens administrative

praksis for interne net i distributionsleddet.

Side 58/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Deling på tværs af bygninger

BL ser ikke, at lovforslaget løser problemet med boligforeningers adgang til at eje

produktionsanlæg i fællesskab og udnytte den egenproducerede strøm på tværs af

bygningsmassen inden for den enkelte boligafdeling, idet passage af en

hovedmåler medfører pålæg af tariffer og afgifter. BL peger på, at hvis

forudsætningen for fritagelse for de procedurer og gebyrer, der reelt gør lokal

solcelleproduktion på udlejningsejendomme urentabel for beboerne fremover er, at

der skal føres særlige kabler fra solcelleanlægget ned til den enkelte lejlighed, så

vil omkostningerne stige. BL fremhæver desuden, at etablering af solceller i de

almene boligafdelinger vanskeliggøres af, at afdelingens egenproducerede el skal

distribueres mellem husstandene i afdelingen via det kollektive net.

Cerius-Radius peger på, at lovforslaget mangler at klargøre, hvornår kollektiv

måling – og interne elektricitetsforbindelser imellem forbrugssteder – er tilladt, da

Cerius-Radius modtager mange spørgsmål fra kunder, der ønsker at tilslutte flere

forbrugssteder og produktion i kombination.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til ovenstående bemærkning om, at lovforslaget på baggrund af

høringen er blevet justeret for at imødekomme behovet for, at Energistyrelsens

praksis om interne net i produktions- og distributionsleddet kodificeres samtidig.

Lovforslaget sigter imidlertid fortsat alene på en videreførelse af gældende praksis,

herunder rammerne for såkaldt ”kollektiv måling” / ”fælles afregning”

Udkast til det justerede lovforslag har været i en fornyet offentlig høring, se særskilt

afsnit neden for om resultatet af den fornyede høring angående justering af

lovforslaget til også at omfatte kodificering af Energistyrelsens administrative

praksis for interne net i distributionsleddet.

Yderligere præcisering af en elkundes mulighed for at bruge en intern

elektricitetsforbindelse udmøntes på bekendtgørelsesniveau. En tydeliggørelse af

en elkundes mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbindelse forventes også

implicit at medføre en tydeliggørelse af sondringen mellem interne

elektricitetsforbindelser og andre former for nettyper. Udkast til bekendtgørelse om

interne elektricitetsforbindelser har været i offentlig høring i perioden 30. september

til 4. november 2022 og der udarbejdes et høringsnotat på baggrund af resultatet,

som kan tilgås på Høringsportalen.

Lovforslagets kodificering af praksis medfører således ikke en ny mulighed for

boligforeningers adgang til at udnytte den egenproducerede strøm på tværs af

bygningsmassen inden for den enkelte boligafdeling.

Samtidig henvises til lovforslagets bestemmelser om mulighed for lokal kollektiv

tarifering, der har til formål at implementere PtX-aftalen fra 15. marts 2022, og

Side 59/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sigter på at imødekomme ønsket om forbedrede rammer for lokal kollektiv tarifering

for sammenslutninger af netbrugere som fx i boligforeninger.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Definitioner

Cerius-Radius opfordrer til, at definitionen ikke udelukkende vedrører net, der

etableres fremadrettet i forbindelse med nye bygninger, men at der også kan være

tale om allerede etablerede net i forbindelse med eksisterende bygninger, hvor der

fx kobles et produktionsanlæg på (dvs. situationer, hvor den elektriske forbindelse

er der i forvejen).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig behovet for en tydeliggørelse af, at der ikke udelukkende er

tale om net, der etableres fremadrettet i forbindelse med nye bygninger.

Lovforslaget justeres herefter. Der henvises således til udkast til det justerede

lovforslag, der blev sendt i en fornyet offentlig høring. Heraf fremgår det, at en

intern elektricitetsforbindelse kan ”bruges” under nærmere beskrevne

forudsætninger, frem for at den kan ”etableres”, jf. det oprindelige udkast.

VE peger på, at der i lovforslaget bør tilføjes ”lagring af el” i definitionen af interne

elektricitetsforbindelser. VE mener, at EU's regler om egenforbrugere kun vil være

brugbare, hvis egenforbrugere uden hindringer kan forbinde egne anlæg via interne

elektricitetsforbindelser og fremhæver, at de generelle regler bør fastslå, at

elforbrugere har ret til at forbinde elproduktion og elforbrug samt lagring af el inden

for eget forbrugssted, og at der derfor bør tilføjes ”lagring af el” i definitionen af

interne elektricitetsforbindelser.

Danske Havne gør opmærksom på, at bedre muligheder for egenproduktion til

lokalt batteri også er interessante for havnene, da det kan bruges til havnens øvrige

drift, opvarmningsformål mv. forskudt i tid. Danske Havne forventer, at nogle havne

vil være interesserede i at have en større batterikapacitet til drift af havnens

materiel, fx kraner.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig behovet for en tydeliggørelse af, at interne

elektricitetsforbindelser også kan bruges til lagring af egenproduceret elektricitet.

Lovforslaget justeres herefter. Der henvises således til udkast til det justerede

lovforslag, der blev sendt i en fornyet offentlig høring. Heraf fremgår det, at en

intern elektricitetsforbindelse kan bruges ifm. en elkundes lagring af sin

egenproduktion.

Side 60/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elkunde og forbrugssted

VE peger på, at der skal indføres en definition af hhv. ”elkunder” og

”forbrugssteder”, hvor det tydeliggøres, at en elkunde er tilsluttet det kollektive

elnet, og enten er et energifællesskab eller har elforbrug samt evt. elproduktion

fordelt på sammenhængende matrikler beliggende nær hinanden (og som

tilsammen udgør forbrugsstedet). Produktionsanlægget kan således godt placeres

uden for elkundens egen matrikel, som angivet i Energistyrelsens analyse sendt til

KEF-udvalget dec. 2021 ”Analyse af geografisk differentierede forbrugstariffer og

direkte linjer”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til ovenstående bemærkninger om, at lovforslaget justeres for

at imødekomme behovet for, at Energistyrelsens praksis om interne net i

produktions- og distributionsleddet kodificeres samtidig. Lovforslaget sigter alene

på en videreførelse af gældende praksis. Lovforslaget medfører således ikke, på

baggrund af praksis, en ændring af elforsyningslovens definition af hhv. elkunde

eller forbrugssted, ligesom lovforslaget heller ikke medfører en ændring af reglerne

for VE-fællesskaber og borgerenergifællesskabers mulighed for deling af

elektricitet, der i dag reguleres af bekendtgørelse om VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskaber. Ministeriet henviser desuden til lovforslagets

bestemmelser om muligheden for lokal kollektiv tarifering, der sigter på at

imødekomme ønsket om forbedrede rammer for lokal kollektiv tarifering for

sammenslutninger af netbrugere.

Ministeriet bemærker desuden, at hovedreglen for det danske elmarked er, at

transport af elektricitet sker gennem det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af

PtX-aftalen af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, at dette fortsat skal

være udgangspunktet. Interne elektricitetsforbindelser skal således fortsat forstås

som en undtagelse til hovedreglen.

Ulrik Jørgensen foreslår at indsætte formuleringen fra Energistyrelsens analyse til

KEF‐udvalget fra december 2021, der lyder: ”tæt og reel geografisk sammenhæng

foreligger fx, hvis forbrugs‐ og produktionsstederne er fordelt på

sammenhængende matrikler og beliggende nær hinanden”.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemærkninger uddyber, at tæt og reel geografisk sammenhæng er

opfyldt, når elkundens produktionsanlæg er placeret enten 1) på det område, der

dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område umiddelbart tilstødende

forbrugsstedet, forudsat at elkunden har råderet over det samlede område.

Side 61/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kravet om at tæt og reel geografisk sammenhæng forventes at blive præciseret

yderligere på bekendtgørelsesniveau. Udkast til bekendtgørelse om interne

elektricitetsforbindelser har været i offentlig høring i perioden 30. september til 4.

november 2022 og der er udarbejdet et høringsnotat på baggrund af høringen, som

kan tilgås på Høringsportalen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ulrik Jørgensen peger på, at en elkunde i dag ikke alene kan være elforbruger,

men kan optræde som både elforbruger og egenproducent. Ulrik Jørgensen

fremhæver, at en elkunde derfor ikke alene kan defineres ved at have et

målerpunkt, for det har producenter også, samt at en elkunde opnår forskellige

rettigheder, hvis der alene er tale om en forbruger, sammenlignet med hvis der er

tale om en egenproducerende forbruger. Derfor foreslår Ulrik Jørgensen, at en

elkunde er defineret ved (også) at have et målerpunkt, der afgrænser kunden fra

det kollektive el(distributions)net og ved enten alene at være forbruger eller ved

både at have forbrugsenheder og anlæg til egenproduktion, deling, lagring,

konvertering og evt. salg af overskydende el. Ulrik Jørgensen foreslår endvidere, at

der i tillæg hertil bør være en bestemmelse, der angiver, hvad der anses som

typiske og dermed på forhånd fastlagte elkunder.

BL efterspørger en definition af ”forbruger” samt en præcisering af, hvem der kan

optræde som ”elkunde” og opfordrer til, at boligorganisationen/boligafdelingen

sikres status som ”elkunde”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til ovenstående bemærkninger om, at lovforslaget justeres for

at imødekomme behovet for, at Energistyrelsens praksis om interne net i

distributionsleddet kodificeres samtidig med interne net i produktionsleddet.

Lovforslaget sigter alene på en videreførelse af gældende praksis. Lovforslaget

medfører således ikke, på baggrund af praksis, en ændring af elforsyningslovens

definition af hhv. elkunder eller forbrugssted, eller en tilføjelse af en definition af

”forbruger”. Ministeriet henviser desuden til lovforslagets bestemmelser om

mulighed for lokal kollektiv tarifering, der sigter efter at imødekomme ønsket om

forbedrede rammer for lokal kollektiv tarifering for sammenslutninger af netbrugere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius efterspørger en nærmere afklaring af begrebet ”en ubestemt kreds

af forbrugere”, som anvendes i definitionen af kollektivt elforsyningsnet i

elforsyningsloven, og som derfor er relevant for afgrænsningen til interne

elektricitetsforbindelser. Cerius-Radius uddyber, at der - rent teoretisk - kan blive

tale om byggeri (én bygning) med flere tusinde beboere og hvor de interne

elektricitetsforbindelser bliver så store, at det nødvendigvis må udfordre forståelsen

af ”ubestemt kreds af forbrugere” og dermed også netvirksomhedernes bevilling.

Side 62/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet forstår Cerius-Radius’ bemærkning således, at Cerius-Radius påpeger,

at net, der forsyner et ubestemt antal af elforbrugere, er kollektiv elforsyningsnet. I

de tilfælde, hvor der er et meget stor antal elforbrugere i én (meget stor) bygning

bliver afgrænsningskriteriet udfordret, såfremt fx flere hundrede elforbrugere kan

tilsluttes med kun én fælles hovedmåler til det kollektive net.

Ministeriet bemærker, at interne net i en bygning historisk ikke blev anset som

værende kollektivt elforsyningsnet.

Dette har betydning for en netvirksomheds mulighed for at kunne opsætte såkaldt

kollektiv måling i én bygning. Kollektiv måling indebærer, at netvirksomheden kun

installerer én hovedmålere, eller hvis det ud fra tilslutningsmæssige forhold i

teknisk henseende er påkrævet, flere hovedmålere. Den enkelte elforbruger i

bygningen tilsluttes ikke af netvirksomheden. Det bemærkes imidlertid, at kollektiv

måling blot er en mulighed. Elforbrugere i en bygning vil som udgangspunkt være

individuelt tilsluttet som elkunde med en af netvirksomheden opsat hovedmåler

med eget aftagenummer.

Yderligere præcisering af en elkundes mulighed for at bruge en intern

elektricitetsforbindelse udmøntes på bekendtgørelsesniveau, jf. udkast

til bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser, der har været i offentlig

høring i perioden 30. september til 4. november 2022. En tydeliggørelse af en

elkundes mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbindelse forventes også

implicit at medføre en tydeliggørelse af sondringen mellem interne

elektricitetsforbindelser og andre former for nettyper.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Øvrige forhold

Kriterier

L&F tilskynder, at der fastsættes brede kriterier for elkunder på tværs af

spændingsniveauer, produktionskapacitet og forbrugsniveau, så det ud fra

rammerne er let at afkode, om et projekt med en intern elektricitetsforbindelse kan

realiseres.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget sigter alene på en videreførelse af gældende praksis, hvor interne net,

forudsat, at alle krav, herunder om tæt og reel geografisk sammenhæng, er opfyldt,

er en mulighed på alle spændingsniveauer, uanset produktionskapacitet eller

forbrugsniveau. Idet gældende praksis ikke differentierer efter parametrene

spændingsniveau, produktionskapacitet eller forbrugsniveau, indgår definitioner af

disse heller ikke i lovforslagets bestemmelser.

Side 63/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Reglerne for interne elektricitetsforbindelser præciseres yderligere på

bekendtgørelsesniveau. Udkast til bekendtgørelse om interne

elektricitetsforbindelser har været i offentlig høring i perioden 30. september til 4.

november 2022.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ansøgning/godkendelse

GPD finder det positivt, at der ikke lægges op til en kontrol/godkendelsesordning,

men opfordrer til, at lovbemærkningerne præciserer dette. Samtidig opfordrer GPD

til, at Energistyrelsen fastholder den model, som er gældende i dag, hvor det er

netvirksomhederne (som står for nettilslutningen), der foretager vurderingen af,

hvorvidt kunden opfylder kriterierne for interne elektricitetsforbindelser.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget sigter alene på en videreførelse af gældende praksis, ligesom det ikke

er intentionen at ændre ved den eksisterende model, hvor det er netvirksomheden,

der i første omgang foretager vurderingen af kunden.

Reglerne for interne elektricitetsforbindelser præciseres yderligere på

bekendtgørelsesniveau. Udkast til bekendtgørelse om interne

elektricitetsforbindelser har været i offentlig høring i perioden 30. september til 4.

november 2022, og der er udarbejdet et høringsnotat på baggrund af resultatet,

som kan tilgås på Høringsportalen.

Tredjepartejerskab af produktionsanlæg

BL peger på, at rammerne for tredjepartsejerskab af produktionsanlæg er en

barriere for, at sammenslutninger såsom almene boligorganisationer kollektivt kan

eje et anlæg, som leverer til den enkelte lejlighed. BL argumenterer for en løsning,

hvor et boligområde/afdeling kan installere solceller på taget, og med anvendelse

af det eksisterende net, uden fordyrende afgifter og procedurer, kan anvende den

egenproducerede el.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet forstår spørgsmålet til at vedrøre et ønske om, at et fælles

produktionsanlæg kan forsyne andre end elkunden selv, eksempelvis flere elkunder

på tværs af en boligafdelings bygningsmasse, og henviser til bemærkningerne i

ovenstående afsnit ” Deling på tværs af bygninger ”. Lovforslaget bestemmelse om

tredjepartejerskab af produktionsanlægget er alene en videreførelse af gældende

praksis, som i overensstemmelse med VEII-direktivets bestemmelser for VE-

egenforbruger i artikel 21, stk. 5 omfatter muligheden for, at elkundens

produktionsanlæg kan ejes af andre end elkunden selv, forudsat at tredjeparten er

underlagt elkundens instruktionsbeføjelse og ikke selv forbruger strøm fra

anlægget, samt at tredjeparten ikke selv betragtes som elkunde.

Side 64/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet henviser desuden til lovforslagets bestemmelser om mulighed for lokal

kollektiv tarifering, der sigter efter at imødekomme ønsket om forbedrede rammer

for lokal kollektiv tarifering for sammenslutninger af netbrugere.

Endelig bemærkes det, at elafgiftsloven hører under Skatteministeriets

ressortområde. Afgiftsspørgsmålet ligger således uden for nærværende lovforslags

omfang. Forbrug af egenproduceret el medfører kun afgiftsfritagelse, hvis

Elafgiftslovens betingelser herfor er opfyldt.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Vedr. direkte linjer

GreenLab efterspørger, at der tages stilling til, hvordan interne net i

distributionsleddet kan spille sammen med direkte linjer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at både interne net og direkte linjer er værktøj, der kan

bidrage til øget samtidighed eller samplacering mellem forbrug og produktion,

hvilket kan reducere udbygning af det kollektive elforsyningsnet. Interne net har til

formål at understøtte den nære samplacering, mens direkte linjer kan anvendes

over længere afstande. Ministeriet vurderer, at der ikke er behov for yderligere

præcisering af dette i lovforslaget.

Der henvises samtidig til lovforslagets punkt vedrørende direkte linjer, herunder

gennemgangen af gældende ret for henholdsvis den nuværende praksis for interne

net og de nuværende reglerne for direkte elforsyningsnet, samt den foreslåede

ordning for direkte linjer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kraftværksnet

GPD efterspørger en bekræftelse på, at lovforslaget ikke vedrører kraftværksnet.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet kan bekræfte, at lovforslaget alene sigter på en videreførelse af

Energistyrelsens gældende praksis og vil derfor ikke påvirke allerede etablerede

interne net.

Fjernevarme Fyn har behov for at få afklaret, om høringsudkastet vil ændre

gældende og godkendt praksis for de interne forbindelser og udvekslinger af

elektricitet, som i dag sker hos Fjernvarme Fyn, samt desuden om det vil påvirke

muligheden for at etablere Carbon Capture på Fjernevarme Fyns biomasseanlæg.

Ministeriets bemærkninger

Side 65/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget sigter alene på en videreførelse af Energistyrelsens gældende praksis

og vil derfor ikke påvirke allerede etablerede interne net.

Energistyrelsen er ikke bekendt med den konkrete konstellation, som Fjernvarme

Fyn henviser til og opfordrer Fjernevarme Fyn til at kontakte Energistyrelsen for en

nærmere dialog om Fjernvarme Fyns konkrete sag.

Lokal kollektiv tarifering

VE mener, at der l i elforsyningsloven skal indføres klare regler for lokal kollektiv

tarifering. Reglerne skal gøre det enkelt at dele lokal produceret el på

landsdækkende vilkår, hvilket VE ikke mener er tilfældet med de gældende regler.

Ministeriets bemærkninger:

Der henvises til lovforslagets bestemmelser om mulighed for lokal kollektiv

tarifering, der netop sigter efter at imødekomme ønsket om forbedrede rammer for

lokal kollektiv tarifering for sammenslutninger af netbrugere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Resultatet af den fornyede høring angående justeringen af

lovforslaget til også at omfatte kodificeringen af

Energistyrelsens praksis angående interne net på

distributionsleddet

Som noteret ovenfor, har høringssvarene til lovforslagets del om interne net, der

har været i høring i perioden 1. juli – 15. august 2022, givet anledning til justering af

lovforslaget. Justeringen indebærer navnligt, at lovforslaget nu også omfatter

kodificeringen af Energistyrelsens praksis angående interne net i

distributionsleddet, og ikke kun en kodificering af praksis i produktionsleddet, som i

det oprindelige lovforslag. Det justerede lovforslag har været i fornyet høring i

perioden 16.-30. september 2022. Denne del af høringsnotatet omfatter resultatet

af denne fornyet høring.

Lovforslaget, som har været i fornyet høring, indebærer for det første, at

definitionsbestemmelsen præciserer de overordnede rammer for interne

elektricitetsforbindelser, hvori der indgår egen produktion, jf. definitionens litra a).

For at lette læsbarheden af høringsnotatet beskrives litra a herefter som:

”interne

elektricitetsforbindelser til egenproduktion”.

For det andet justeres definitionen, så

den også omfatter de overordnede rammer for interne elektricitetsforbindelser, hvor

elektriciteten udelukkende leveres fra det kollektive net, jf. litra b). For at lette

læsbarheden af høringsnotatet beskrives litra b herefter som:

”interne

elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet leveret fra det kollektive

elforsyningsnet”.

For det tredje justeres definitionen, så den også omfatter af de

overordnede rammer for fordeling af elektricitet inden for én bygning, jf.

Side 66/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

definitionens litra c). For at lette læsbarheden af høringsnotatet beskrives litra c

herefter som:

”bygningsinterne net”.

Det understreges, at der ikke ligger nogen

juridisk afgrænsning i brugen af de beskrivende begreber i høringsnotatet.

Endvidere justeres bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

til ministeren om at fastsætte regler om interne elektricitetsforbindelser. De

justerede bemærkninger indeholder nu også en nærmere beskrivelse af rammerne

for og den forventede udmøntning af bemyndigelsen vedrørende interne

elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet leveret fra det kollektive net og

bygningsinterne net.

Generelt

Energifællesskab Avedøre, ABF, Cerius-Radius, Danske Vandværker, DI, GPD,

L&F, Ulrik Jørgensen og Vedvarende Energi bakker bredt op om lovforslagets

tydeliggørelse af muligheden for at bruge en intern elektricitetsforbindelse.

Desuden bakker aktørerne op om, at det ændrede udkast til lovforslag lægger op til

at kodificere praksissen for interne elektricitetsforbindelser på distributionsleddet.

ABF, BL, Ulrik Jørgensen og Vedvarende Energi er enige i, at der skal værnes om

det kollektive net. Energifællesskab Avedøre, ABF, BL, Danske Vandværker, Ulrik

Jørgensen og Vedvarende Energi mener imidlertid, at muligheden for brug af

interne elektricitetsforbindelser bør udvides mere, end der er lagt op til med

lovforslaget. Deres specifikke forslag til udvidelse er gengivet nedenfor.

Høringssvars forslag til udvidelse af definitionen

Energifællesskab Avedøre kommenterer brugen af begrebet ”forbrugssted” i

deldefinitionerne i litra a) angående interne elektricitetsforbindelser til

egenproduktion og i litra b) angående interne elektricitetsforbindelser til fordeling af

elektricitet leveret fra det kollektive net. Således finder Energifællesskab Avedøre,

at den eksisterende definition af begrebet forbrugssted er for snæver, idet at den

kun omfatter aftag af el til én forbruger af el og kun til sammenhængende bygninger

i tilfælde af flere matrikler. De foreslår, at begrænsningen enten fjernes. Alternativt

skal der lægges en udvidet forståelse til grund. ABF, BL, Ulrik Jørgensen og

Vedvarende Energi finder, at det skal være muligt at dele elektricitet på tværs af

bygninger med samme ejer. Konkret anbefaler de, at brugen af begrebet ”én

bygning” i deldefinitionen i litra c) om bygningsinterne net erstattes med brug af

begrebet ”ejendom”. ABF finder herudover, at deling skal også være muligt mellem

naboforeninger eller naboejendomme. Også Danske Vandværker opfordrer til at

udvide definitionen, så den også kan omfatte anlæg, der ikke er direkte beliggende

på eget forbrugssted, men benyttes som led i den samme produktion, og dermed

dækker over flere matrikelnumre. BL påpeger endvidere under henvisning til

konceptet af energifællesskaber, at det skal være muligt, at en

boligorganisation/boligafdeling kan anses som elkunde og dermed egenforbruger

ift. deldefinitionen i litra a) om interne elektricitetsforbindelser til egenproduktion.

Side 67/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DI konkluderer, at lovforslagets definition af interne net ophæver ”matrikelkravet” og

finder det positivt.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget alene sigter på en kodificering af

Energistyrelsens gældende praksis. Elforsyningslovens hovedregel er, at transport

af elektricitet skal ske via det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af PtX-aftalen

af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, som

blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, at dette fortsat skal være

udgangspunktet. Efter gældende praksis for interne elektricitetsforbindelser er der

følgende undtagelser til hovedreglen: 1) situationer hvor der er tale om en

individuel elkunde, som opfylder et krav om tæt og geografisk sammenhæng, samt

2) bygningsinterne net.

Efter definitionens litra a) om interne elektricitetsforbindelser til egenproduktion skal

en elkundes produktionsanlægl være placeret ”i tilknytning til elkundens

forbrugssted”. Det følger af bemærkningerne, at der heri ligger, at

produktionsanlægget skal være placeret enten på det område, der dækkes af

elkundens forbrugssted, eller på et område umiddelbart tilstødende forbrugsstedet,

forudsat at elkunden har råderet over det samlede område. I den praktiske

virkelighed vil der ofte være overensstemmelse mellem en elkundes forbrugssted

og en enkelt matrikel, men ikke altid. Både selve definitionen af forbrugsstedet og

den administrative praksis, som er afspejlet i den foreslåede definition i litra a) ”en

elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted” samt

tilhørende bemærkninger vurderes at tage højde herfor. Ministeriet gør i denne

forbindelse, jf. DI’s høringssvar, opmærksom på, at der efter gældende praksis ikke

er tale om et egentligt ”matrikelkrav”, hvorfor lovforslaget heller ikke kan ophæve

”matrikelkravet”, som anført af DI.

I modsætning til gældende praksis vil den af flere høringsparter foreslåede ændring

og forståelse af begrebet ”ejendom” give mulighed for at etablere ”kollektiv

afregning” på tværs af bygninger, herunder på tværs af en boligorganisations

bygningsmasse. Forslaget ligger således uden for gældende praksis for interne

elektricitetsforbindelser. Heller ikke det mere vidtgående forslag om at dele

elektricitet mellem naboforeninger eller naboejendomme ligger inden for den

gældende praksis for interne elektricitetsforbindelser.

BL’s forslag om, at begrebet ”elkunde” også skal forstås til at omfatte

energifællesskaber, og derved muliggøre fysisk deling af elektricitet mellem et

fællesskabs medlemmer på tværs af bygninger via interne elektricitetsforbindelser,

ligger ligeledes uden for gældende praksis. I dag reguleres

Side 68/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber efter bekendtgørelse om

Borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber (jf. BEK nr. 1069 af 30. maj 2021 om

VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber), herunder at disse fællesskabers

medlemmernes fysiske deling af elektricitet, dvs. distribution af elektricitet mellem

medlemmerne, skal ske via det kollektive net.

Generelt kan det her uddybes, at uanset brugen af terminologien ”deling” af

elektricitet er der tale om ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets

regler (jf. artikel 2, nr. 5), når der sker transport af elektricitet til et flertal af

forbrugere. Distribution kan ifølge gældende dansk regulering alene varetages af

netvirksomheder med bevilling til at eje og drive distributionsnet. Bevilling til at eje

og drive distributionsnet medfører en række krav og forpligtelser, såsom fx krav til

professionel og finansiel formåen. I en dansk kontekst, hvor det kollektive net er

robust og veludbygget uden såkaldt ”energifattige” områder, er det ved

implementeringen af hhv. elmarkedsdirektivets bestemmelser om

Borgerenergifællesskaber og VEII-direktivets bestemmelser om VE-fællesskaber

fastsat, at disse fællesskaber skal benytte det kollektive net til den fysiske transport

af den elektricitet, der deles inden for fællesskabet i lighed med alle andre

konstellationer, hvor der er et flertal af elforbrugere.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kollektiv afregning

Cerius-Radius og GPD peger på, at henvisningen til udlejningsejendomme i

lovforslagets bemærkninger vedr. muligheden for at bruge interne

elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet inden for én bygning med flere

elforbrugere (definitionens litra c), kan misforstås til at betyde, at det alene er i

forbindelse med udlejningsejendomme, at der er mulighed for at opsætte såkaldt

”kollektiv afregning”. Høringsparterne finder det uhensigtsmæssigt, idet boformen

fra netvirksomhedernes perspektiv er uden betydning i vurderingen af om kollektiv

afregning er en mulighed. I forhold til bevillingskrav og forsyning af en ubestemt

kreds af forbrugere ser Cerius-Radius ikke en forskel på én bygning med

lejelejligheder, andelslejligheder eller ejerlejligheder. Cerius-Radius anbefaler, at

der blot henvises neutralt til, at der kan fastsættes nærmere rammer for fordeling af

elektricitet inden for én bygning med et eller flere aftagenumre, hvor elektriciteten

leveres enten fra det kollektive net eller fra en elkundes produktionsanlæg, hvor

produktionen sker til fordel for beboerne i ejendommen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker indledningsvis, at net i én bygning historisk ikke er blevet

anset som værende kollektiv elforsyningsnet. På denne baggrund er der i praksis

blevet tilladt opsætning af såkaldt kollektiv måling i bygningens forbrugsenheder

uanset privat eller erhvervsmæssig brug og boform (leje, eje eller andel), forudsat

der ikke inddrages net, der er ejet og administreret af netvirksomheden. Ved

Side 69/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kollektiv måling forstås muligheden for at opsætte én eller flere hovedmålere, alt

efter de tilslutningsmæssige forhold i teknisk henseende, mens forbruget i de

bagvedliggende forbrugsenheder måles via såkaldte bimålere, også kaldet

fordelingsmålere, med det formål at fordele det registrerede forbrug på

hovedmåleren til de bagvedliggende forbrugsenheder. Bimålere opsættes ikke af

netvirksomhederne og fremgangsmåden betyder, at der ingen aftaleretlige forhold

etableres mellem netvirksomheden og elforbrugerne med bimålere. Bimålerne

kendes ikke formelt af netvirksomheden, og det er kun abonnenten på

hovedmåleren, fx bolig- eller ejerforeningen, som opnår status som elkunde i

forhold til netvirksomheden. Det bemærkes, at det på baggrund af

elforsyningslovens krav om frit leverandørvalg i medfør af § 6 i lov om elforsyning,

ikke kan vedtages ved flertalsbeslutning, at alle elforbrugere skal være omfattet af

den kollektive måling, ligesom det står enhver frit at træde ud af ordningen. Dette

betyder også, at der inden for samme bygning kan eksistere kollektivt målte

elforbrugere og individuelle elkunder med deres eget aftagenummer og

hovedmålere opsat af netvirksomheden. Selv hvis der ikke etableres kollektiv

måling og alle elforbrugere er tilsluttet individuelt som elkunde, anses net i én

bygning ikke som værende kollektivt elforsyningsnet.

Ministeriet er enig i, at det mere tydeligt bør fremgå, at boformen er uden betydning

for muligheden for at opsætte kollektiv afregning. Lovforslagets bemærkninger

justeres herefter.

Brug af begrebet elkunde i definitionen

Energifællesskab Avedøre, Cerius-Radius og Ulrik Jørgensen peger på,

definitionen af ”elkunde”, jf. elforsyningslovens § 5, nr. 13, kan blive misfortolket

som et krav, der ville betyde, at en elkunde er en fysisk eller juridisk person, der

kun råder over ét enkelt aftagenummer. Det fremgår af høringssvarene, at en

sådan misfortolkning ikke afspejler den praktiske virkelighed, hvor én individuel

elkunde, som fx en skole, af praktiske årsager, kan råde over flere aftagenumre.

Cerius-Radius henviser endvidere til, at det af lovbemærkningerne til den seneste

justering af definitionen af ”elkunde” fremgår, at ”Elkundebegrebet desuden

differentieres på aftagenummer. Dette medfører, at en én fysisk eller juridisk

person, der aftager elektricitet, er mere end én elkunde, hvis den fysiske eller

juridiske person råder over mere end ét aftagenummer”

. Cerius-Radius foreslår, at

definitionen af ”elkunde” justeres, så det navnligt i forbindelse med en elkundes

brug af interne elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet tydeliggøres, at der

alene er tale om fordeling til en elkundes eget forbrug, uanset om elkunden råder

over flere aftagenumre i forbindelse med sit forbrugssted.

Ministeriets bemærkninger:

Jf. LF 53 af 27 oktober 2021, afsnit 3.1.3.2 i de almindelig bemærkninger.

Side 70/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet bemærker, at det er korrekt, at elkundebegrebet indebærer, at hver

elkunde har kun et aftagenummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at samme

fysiske eller juridiske person kan have flere aftagenumre og dermed elkundestatus

på hvert aftagenummer, jf. lovbemærkningerne, jf. fodnote 4. Det ændrer ikke ved,

at det i den foreliggende sammenhæng er afgørende, at en elkundes brug af en

intern elektricitetsforbindelse til fordeling af egenproduceret elektricitet er

begrænset til situationer, hvor den fordelte elektricitet er til elkundens eget forbrug

bag forbrugsstedet, uanset om den samme elkunde råder over flere aftagenumre i

forbindelse med samme forbrugssted. Lovbemærkningerne er præciseret for at

tydeliggøre dette forhold.

Cerius-Radius efterspørger yderligere, at lovforslaget fremhæver sondringen

mellem én elkunde og en ”ubestemt kreds af elkunder” for herved at tydeliggøre

afgrænsningen mellem på den ene side kollektivt net, som har til formål at

transportere elektricitet til en ubestemt kreds af elkunder og derfor er omfattet af en

netvirksomheds bevilling til at eje og drive kollektivt net, og på den anden side en

elkundes private interne elektricitetsforbindelser. Navnlig bemærker Cerius-Radius

ift. lovforslagets bemærkninger til deldefinitionen i litra b) vedrørende fordeling af

elektricitet leveret fra det kollektive net, at ejerskab af en intern forbindelse ikke er

et krav, som Cerius-Radius i praksis tidligere har håndhævet eller blandet sig i.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet giver Cerius-Radius ret i, at afgræsningen mellem hvad der betragtes

som kollektivt elnet, og hvad der betragtes som private interne

elektricitetsforbindelser, beror på, hvorvidt der er tale om et ubestemt antal af

fysiske og/eller juridiske personer, der skal forsynes, eller om der reelt kun er tale

om én fysisk eller juridisk person, der skal forsynes. Ift. identitetskravet skal det

forstås således, at det retter sig mod sammenfaldet mellem elkunden og det

forbrug, der forsynes via en intern elektricitetsforbindelse. Lovforslagets

bemærkninger er ændret for at fremhæve dette.

Det bemærkes i denne forbindelse til begrebet ”ubestemt kreds”, at begrebet

fortolkes i et tidsmæssig perspektiv. Dette betyder, at der selv i situationer, hvor de,

der skal forsynes, på et givet tidspunkt kan identificeres, vil der være tale om en

ubestemt kreds, fordi personkredsen vil ændre sig over tid.

Det bemærkes imidlertid også, at net inden for én bygning historisk ikke er blevet

og fortsat ikke vil blive betragtet som kollektiv distributionsnet.

Omfang af en elkundes forbrug: oplading af elkøretøjer

Vedvarende Energi finder, at det bør gøres klart, at en elkundes forbrug også

omfatter opladning af elkøretøjer, også selvom ladestationerne til elkøretøjer kan

være ejet at den anden part, fx ladenetværksoperatør.

Ministeriets bemærkninger:

Side 71/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet genkender ikke begrebet ladenetværksoperatør. Ministeriet forstår

Vedvarende Energis spørgsmål således, at der efterlyses svar på, hvorvidt en

ladestanders forbrug kan tilregnes elkunden, hvis ladestanderen ikke er ejet af

elkunden, men fx leases af elkunden.

Ministeriet er enig i, at ejerskab af ladestanderen ikke er afgørende. Det afgørende

er, at forbrug fra ladestanderen, dvs. opladningen kan tilskrives elkundens eget

forbrug fx ved, at elkunden svarer for forbruget i henhold til en aftale med en

elhandelsvirksomhed herom.

Tredjeparts ejerskab af produktionsanlæg

Energifællesskab Avedøre foreslår, at det bør fremgå af lovforslaget, at det at

tredjeparten ikke selv må forbruge strøm fra anlægget, ikke står i vejen for at dele

el mellem andre medlemmer af et energifællesskab. GPD peger på, at

kombinationen af, at tredjemand kan eje produktionsanlægget og kravet om, at

elkunden producerer til eget forbrug afføder et væsentligt behov for, at det fremgår

af lovbemærkningerne, hvornår en elkunde producerer til eget behov, dvs. hvornår

der er den fornødne identitet mellem producent og forbruger, samt at det

koordineres med SKAT i forhold til opkrævning af elafgiften.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser indledningsvis til, at VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskabers deling af elektricitet mellem medlemmer skal ske via det

kollektive net (jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskaber).

Muligheden for, at elkundens produktionsanlæg kan ejes af en tredjepart, følger af

VE II-direktivet artikel 21, stk. 5. Muligheden forudsætter for det første, at

tredjeparten er underlagt elkundens instrukser i forhold til produktionsanlægget.

Betingelsen kan ikke være opfyldt, hvis der er flere elkunder, der modtager

elektricitet fra anlægget, fordi det i denne situation ikke er udelukket, at de ud fra

forskelligrettede interesser ville give modstridende instrukser. Dermed forstås

betingelsen således, at det kun kan være én fysisk eller juridisk person (elkunden),

der kan have instruksret. For det andet forudsætter artikel 21, stk. 5, at tredjeparten

ikke selv må forbruge strøm fra anlægget. Dette ville medføre, at

produktionsanlægget ville levere til et flertal af elkunder og derved få karakter af

distribution. Heraf følger også, at den fornødne identitet mellem producenten og

elkunden foreligger, når kun elkunden har instruksbeføjelse og tredjepart, der ejer

produktionsanlægget, ikke selv forbruger, samt at de andre krav, der gælder for

interne elektricitetsforbindelser, er opfyldt. Ministeriet gør opmærksom på, at

elafgiftsloven ligger uden for Ministeriets ressort, og at en elkundes mulighed for

elafgiftsfritagelse efter elafgiftsloven kan være forskellig afhængig af, om

produktionsanlægget er ejet af kunden selv eller tredjepart. Bemærkningerne giver

ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 72/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lagring af elektricitet

Cerius-Radius finder, at det kan overvejes, at begrebet ”lagring” tilføjes til litra b,

der omhandler interne elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet leveret fra

det kollektive net, så elkunden, der er den, der forbruger elektriciteten, også vil

kunne modtage elektricitet fra det kollektive net med henblik på lagring og fordeling

af elektricitet derfra til eget forbrug. Cerius-Radius påpeger imidlertid, at begrebet

”forbrug” muligvis dækker konstellationen. Cerius-Radius forklarer, at

virksomheden i sin nuværende praksis anser lagring for forbrug elle produktion,

afhængig af hvad retningen elektriciteten går.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget alene sigter på en kodificering af

Energistyrelsens gældende praksis. Som Cerius-Radius påpeger, kan lagring, hvis

den er sat op til at sende den lagrede elektricitet tilbage til det kollektive

elforsyningsnet have karakter af produktion. Denne mulighed er ikke omfattet af

Energistyrelsens praksis angående distributionsleddet. Det betyder dog ikke, at

elkunden vil være hindret i at kunne tilslutte en lagerenhed via en intern

elektricitetsforbindelse som omfattet at litra b), hvis den lagrede elektricitet alene

bruges til elkundens eget forbrug. Energistyrelsen forstår dette omfattet af

bestemmelsen. Hvis den tilsluttede lagringsenheds oplagrede elektricitet også er

sat op til at kunne sende den oplagrede elektricitet tilbage til det kollektive net, dvs.

hvor lagringenheden dermed har karakter af produktion, anses dette at være

omfattet af litra a), angående interne elektricitetsforbindelser til egenproduktion,

uanset om der ved siden af lagerenheden også er tilsluttet en anden

produktionsenhed eller ej.

Forståelse af ”tæt og reel sammenhæng”

L&F efterlyser en nærmere uddybning af de konkrete retningslinjer angående ”tæt

og reel sammenhæng”.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil kunne udmøntes i en

bekendtgørelse, hvori navnlig lovforslagets begreber ”i tilknytning til elkundens

forbrugssted”, ”bag forbrugsstedet” samt ”tæt og reel sammenhæng” i øvrigt, jf.

bemærkninger, vil uddybes nærmere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Samspil mellem intern elektricitetsforbindelse, interne opsamlingsnet og

direkte linjer

Better Energy og GPD opfordrer til at sammentænke definitionen af interne

elektricitetsforbindelser med definitionerne for hhv. direkte linjer og interne

opsamlingsnet. Better Energy peger på, at eksisterende interne opsamlingsnet,

ikke bør blive kategoriseret som direkte linjer, hvis man på et tidspunkt ønsker at

Side 73/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilslutte forbrug til det eksisterende interne opsamlingsnet. GDP efterspørger en

tydeliggørelse af, at der i tilfælde af, at reglerne om interne elektricitetsforbindelser

ikke forhindrer, at to (eller flere) elkunder sammenkobles via en direkte linje,

hvorved der skabes elektrisk forbindelse mellem flere forskellige interne

elektricitetsforbindelser (beliggende bag forskellige forbrugssteder). Tilslutningen af

en direkte linje til et forbrugssted skal ikke kunne opfattes sådan, at der opstår en

ekstra elkunde i den interne elektricitetsforbindelse.

Ministeriets bemærkninger

Vedrørende sondringen mellem interne opsamlingsnet og direkte linjer, jf. Better

Energys høringssvar, skal Ministeriet gøre opmærksom på, at der ikke kan tilsluttes

forbrug til interne opsamlingsnet. Hvis der skal tilsluttes forbrug til et eksisterende

internt opsamlingsnet skal dette enten ske via direkte linjer eller ved at opfylde

kravene til interne elektricitetsforbindelser.

I forhold til GPDs spørgsmål kan ministeriet bekræfte, at to (eller flere) elforbrugere,

der lovligt er sammenkoblet via en direkte linje, i udgangspunktet vil have mulighed

for, bag deres tilslutning til den direkte linje, også at bruge en intern

elektricitetsforbindelse, forudsat at kravene herfor er opfyldt, og under forbehold for

at der ikke er noget til hinder herfor i teknisk henseende. Det bemærkes også, at

det af de foreslåede bestemmelser om direkte linjer samtidig fremgår, at der i

behandling af en ansøgning om tilladelse til at etablere en direkte linje mellem to

eller flere elkunder, vil indgå en vurdering, der bl.a. skal tage højde for, at

konstellationen ikke får karakter af kollektivt elforsyningsnet. Der henvises

endvidere til ovenstående afsnit vedrørende direkte linjer, se side 7 og frem,

herunder afsnit om direkte linjer og interne opsamlingsnet, samt direkte linjer og

ansøgningsproces. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

Sproglige præciseringer og lignende

Better Energy foreslår en sproglig præcisering af definitionsbestemmelsen for at

tydeliggøre, at der er tale om alternative scenarier.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der med definitionens udformning lovteknisk set er tale om

en lukket opremsning og dermed netop om alternative scenarier. Bemærkningerne

giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Cerius-Radius foreslår mindre sproglige justeringer af definitionsbestemmelsen,

herunder at der i definitionens litra b), der omhandler interne

elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive net,

tydeliggøres, at der her er tale om fordeling af elektricitet til elkundens

eget

forbrug.

Cerius-Radius foreslår også, at litra a), der omhandler interne

Side 74/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elektricitetsforbindelser til egenproduktion, og litra b) skrives sammen mhp. en

sproglig forenkling.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget alene sigter på en kodificering af

Energistyrelsens gældende praksis. Til det formål vurderer Ministeriet, at tilføjelsen

af ordet ”eget” i litra b) om interne elektricitetsforbindelser til fordeling af elektricitet

leveret fra det kollektiv net bidrager til at tydeliggøre de gældende rammer for

interne elektricitetsforbindelser, hvorfor ministeriet imødekommer ønsket om at

indsætte ordet ”eget” i definitionens litra b). Bemærkningerne giver ikke derudover

anledning ændringer i lovforslaget. Navnlig til forslaget om sammenskrivning af litra

a), der omhandler interne elektricitetsforbindelser til egenproduktion, og litra b)

bemærkes det, at den særskilte opstilling af de to scenarier tjener formålet med at

tydeliggøre, at litra b) omfatter scenarier, hvor der ikke indgår produktion i

konstellationen, og hvor elektriciteten udelukkende leveres fra det kollektive

elforsyningsnet.

Cerius-Radius peger i forhold til brug af begrebet ”fælles afregning” i bemærkninger

angående nærmere definitionens litra c) om bygningsinterne net på, at ”kollektiv

måling” er det mere almindeligt brugte greb, som dækker over, at der inden for en

bygning kan etableres ét samlet målepunkt med én af netselskabet opsat måler i

stedet for et antal målepunkter svarende til boligenheder i bygningen. Cerius-

Radius foreslår, at der bruges ”kollektiv måling” i lovbemærkningerne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet imødekommer forslaget. Lovforslagets bemærkninger justeres herefter.

Lokal kollektiv tarifering

EBO påpeger, at det er vigtigt for alle energifællesskaber, at der bliver etableret

klare og entydige regler for lokal kollektiv tarifering af et energifællesskab, som er

etableret som en juridisk enhed og lever op til principperne for et VE-fællesskab.

De fremfører, at det skal ikke overlades til de enkelte netvirksomheder at vurdere,

efter forskellige metoder og geografisk differentiering, om et energifællesskab kan

få en lokal kollektiv tarifering. Der skal udvikles og lovgives om en ensartet og

omkostningsægte model for kollektiv tarifering for helle Danmark.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker at lokal kollektiv tarifering har ikke været genstand for den

fornyede høring, der kun omfatter lovforslagets definition af interne

elektricitetsforbindelser og ministerens hertil relaterede regeludstedende

bemyndigelse.

Der henvises i øvrigt til det specifikke afsnit om lokal kollektiv tarifering i dette

høringsnotat, jf. side 26 og frem.

Side 75/76

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 76/76