Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt
2665802_0001.png
Energistyrelsen
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
og
[email protected]
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
Høring over lovforslag om ændring af lov om elforsyning
Better Energy takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af
lov om elforsyning (journalnummer 2022-796).
Det kræver en markant udbygning af vedvarende energi og en omfattende
elektrificering af samfundet, hvis vi skal nå vores klimamål. Fællesnævneren for
begge er et stærkt elnet og et velfungerende elmarked, herunder en tarifstruktur, der
understøtter de klimapolitiske målsætninger.
Det er derfor positivt, at nærværende lovændring bl.a. muliggør direkte linjer og
ophæver det tidligere forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer.
I det omfang geografisk differentieret tariffer indføres, bør lokaliseringssignalerne
selvsagt understøtte udviklingen hen imod et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt
kollektivt elforsyningsnet, hvilket bl.a. forudsætter en fremtidig net-reference. Det
fortsatte fravær af en strategisk netudbygningsplan for 2040 eller 2050 risikerer
derfor fortsat at underminere en omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig grøn omstilling.
Som Energinet påpegede i elinfrastrukturrapporten i 2008, så giver et robust elnet
”betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Gode udvekslingsmuligheder betyder,
at elektriciteten kan produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor værdien er
størst". Vi opfordrer derfor til at der følges op på klima-, energi- og
forsyningsministeriets tarifanalyse og de spørgsmål, der fortsat afventer besvarelse.
Der bør således påbegyndes et analysearbejde mhp. udarbejdelse af en fremtidig
netreference, så producenter og forbrugere i højere grad kan placere sig geografisk
hensigtsmæssigt.
Specifikke bemærkninger
Direkte linjer
Geozoner øger investeringsrisici
Indførelsen af de kommende geozoner for VE-producenter indebærer en øget
investeringsrisiko, bl.a. fordi geozoner kan ændre kategori både i løbet af
planlægningsfasen og efter etablering. For at minimere denne usikkerhed foreslår
vi, at der ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen om direkte linjer og i
bemærkningerne til lovforslaget, tages højde for en form for forhåndsgodkendelse,
som sikrer, at producenter ikke risikerer at blive ramt negativt af eventuelle
ændringer i geozonerne ved etablering af en direkte linje.
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0002.png
Der bør eksempelvis gives mulighed for, at elproduktion og elforbrug kan opnå
forhåndsgodkendelse, så VE-investeringer, der omfatter direkte linjer, ikke rammes
af ændringer i geozonerne, f.eks. en ændring fra gul til rød.
Det er en betingelse for en mere markedsbaseret grøn omstilling, at der er et højt
niveau af investeringssikkerhed.
Præcisering af forventede effekt af direkte linjer
Med indførelsen af øgede tilslutningstariffer for VE-producenter, der forventeligt vil
gøre Danmark det dyreste EU-land at opstille VE i, udgør direkte linjer en mulighed
for i højere grad at samtænke forbrug og produktion, og dermed reducere
belastningen af det kollektive elnet.
Denne mulighed begrænses dog i praksis af Green Power Denmarks tarifmodel,
herunder den såkaldte rådighedstarif, men det er dog positivt, at muligheden
indføres.
I forlængelse heraf bemærker Energistyrelsen, at ”Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer, at hvis en aktør etablerer direkte linjer og
samplacerer forbrug og produktion før tilslutningspunktet til det kollektive
elforsyningsnet, kan det potentielt medføre en reduceret tarifbetaling fra aktøren til
Energinet og netvirksomhederne”. Vi foreslår derfor, at ordet ’kan’ med fordel kan
ændres til ’vil det som udgangspunkt’, da udgangspunktet vil være, at en elproducent
ved en direkte linje vil give anledning til færre omkostninger og dermed en lavere
tarif.
Behov for yderligere præciseringer
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ”det antages, at ét forbrugsanlæg vil
kunne kobles til ét produktionsanlæg via parallelle direkte linjer, uden at dette vil få
karakter af kollektivt elforsyningsnet. I udgangspunktet skønnes det, at maksimalt 3-
4 forbrugsanlæg vil kunne kobles med parallelle direkte linjer til ét produktionsanlæg,
før konstellationen vil få karakter af et kollektivt elforsyningsnet”.
Vi vurderer, at man med fordel enten kan justere definitionen på en direkte linje i tråd
med definitionen på et internt opsamlingsnet i § 1, stk. 3, nr. 5, i
nettilslutningsbekendtgørelsen, ved at indsætte følgende sætning i definitionen på
en direkte linje ”… som ikke etableres, vedligeholdes og ejes af net- eller
transmissionsvirksomheden”.
Eftersom det kollektive elforsyningsnet er ejet af hhv. netvirksomhederne og
Energinet, så udelukker det i udgangspunktet, at en direkte linje kan have karakter
af et kollektivt elforsyningsnet. Derudover må netselskabernes og Energinets
tarifmodeller antages at være omkostningseffektive, hvilket følgeligt betyder, at det
vil være kommercielt urentabelt at anlægge direkte linjer til en ubestemt kreds af
forbrugere.
Af samme årsag bør begrænsningerne for anvendelsen af direkte linjer være så få
som muligt, hvilket tillige er i tråd med elmarkedsdirektivets i art. 7, herunder art. 7,
stk. 1, litra a, hvorefter medlemsstaterne skal muliggøre direkte linjer og undgå
’uforholdsmæssige administrative procedurer eller omkostninger’.
Det er undtagelsesvist muligt at begrænse etableringen af direkte linjer efter artikel
7, stk. 4 og 5. Efter stk. 4 kan etablering af direkte linjer tillades, bl.a. hvis
systemadgangen er blevet nægtet. Stk. 4 har hidtil været implementeret i
elforsyningsloven (EFL) § 23, stk. 2, men afløses ved nærværende lovforslag med
en bredere adgang til etablering af direkte linjer.
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0003.png
EFL § 23, stk. 2 blev indsat i EFL ved lov nr. 375 af 2. juni 1999. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen i EFL, at ”det er således en betingelse for
tilladelse til etablering af direkte linjer, at der ikke allerede eksisterer den nødvendige
infrastruktur til at forsyne den pågældende kunde, herunder tilstrækkelig kapacitet i
det eksisterende net. Direkte elforsyningsnet bør således sædvanligvis ikke kunne
give anledning til dobbeltføring i forhold til det kollektive elforsyningsnet”.
Forarbejderne må derfor læses således, at der som udgangspunkt bør meddeles
tilladelse til etablering af en direkte linje, hvis der ikke er en tilstrækkelig kapacitet i
det eksisterende net. Hensynet til at nægte en direkte linje er herefter en
dobbeltføring i forhold til det kollektive elforsyningsnet.
Forarbejderne sammenholdt med artikel 7, stk. 4, som henviser til en nægtet
systemadgang efter artikel 6, kan derfor forstås på den måde, at der gives tilladelse
til etablering af en direkte linje, når systemadgangen er blevet nægtet både helt, men
også delvist, grundet kapacitetsbegrænsninger i nettet.
Det foreslås derfor indsat i bemærkningerne til nærværende lovforslag samt
indskrevet i bekendtgørelsen, at en direkte linje kan etableres, når der ikke er
tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende net. Dette er ligeledes i tråd med
bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvor det understreges, at ”etablering af
direkte linjer tillades, hvor det fremmer samfundsmæssige hensyn ved f.eks. at
reducere behovet for netudbygning af det kollektive elforsyningsnet”.
Vi ser derfor heller ikke, at der i disse tilfælde med manglende kapacitet er et særligt
behov for at stille yderligere krav om afstand eller andet.
Efter artikel 7, stk. 5, kan medlemsstater dog begrænse etableringen af direkte linjer
af hensyn til offentlige forpligtelser i artikel 9. Af lovforslagets bemærkninger fremgår
brede kategorier af hensyn og kriterier, som kan begrunde meddelelse af tilladelse
til etablering af en direkte linje. Lovforslagets almindelige bemærkninger til direkte
linjer henviser til hensyn, som fremgår af direktivets artikel 9, stk. 2, hvorfor Better
Energy lægger til grund, at hensigten er at implementere art. 9, stk. 2.
Vi bemærker, at såfremt den nye adgang til etableringen af en direkte linje er en
implementering af artikel 7, stk. 5, så bør Energistyrelsen være opmærksom på, at
ordlyden i stk. 5 er, at medlemsstaten ’kan nægte’ etablering af en direkte linje. Det
er således ikke udgangspunktet, at en direkte linje kan ’tillades’ af hensyn til
principperne i artikel 9, men at en tilladelse kan ’nægtes’ i særlige tilfælde.
Energistyrelsen bør derfor være opmærksom på ikke at begrænse adgangen til
direkte linjer i videre omfang, end hvad formålet og adgangen hertil er efter direktivet.
Forslag til begrænsninger for en direkte linje
I det omfang der trods ovenstående overvejelser og hensyn ønskes yderligere
begrænsninger for anvendelsen af direkte linjer, kan følgende betragtninger med
fordel overvejes.
Afgrænset antal forbrugere
§ 1.
Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af en direkte linje, som vil levere
energi til en ubestemt kreds af forbrugere. Der skal være tale om en nærmere
afgrænset kreds af forbrugere. Kravet om en afgrænset kreds af forbrugere vurderes
opfyldt, når et af følgende kriterier er opfyldt:
a) Der etableres en direkte linje, som kobles til forbrugere, som ejes inden for samme
koncern som elproduktionsvirksomheden.
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0004.png
b) Der etableres en direkte linje, som kobles til forbrugere, hvor alle forbrugerne ejes
inden for samme koncern.
c) Der etableres en direkte linje, som kobles til højest 4 forbrugere, uanset disse
forbrugeres juridiske enhed.
Afstand og spændingsniveau
§ 2.
Den direkte linje må ikke overskride følgende afstande:
a) For anlæg tilsluttet på 60 kV spændingsniveau eller under, kan der etableres
højest 0,5 km direkte linje per MW.
b) For anlæg tilsluttet på over 60 kV spændingsniveau, kan der højest etableres 0,25
km direkte linje per MW.
Stk. 2.
I tilfælde omfattet af § 3, § 4 eller § 5, finder stk. 1 ikke anvendelse.
Ved kapacitetsbegrænsninger - begrænset levering af elektricitet
§ 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til etablering af en
direkte linje, når det eksisterende net ikke har tilstrækkelig kapacitet til at aftage den
fulde produktion af et nyt eller eksisterende elproduktionsanlæg.
Stk. 2.
Der meddeles tilladelse til etablering af en direkte linje:
a) Når der er indgået en nettilslutningsaftale med begrænset netadgang.
b) Når elproduktionsvirksomheden forpligter sig til højest at indføde den
mængde kapacitet i nettet, som der er eksisterende kapacitet til, og når
elproduktionsanlægget ønsker at etablere eller koble et forbrugsanlæg, som
kan aftage en overskydende produktion. Energistyrelsen kan kræve
dokumentation for at der etableres et forbrugsanlæg, således at
Energistyrelsen har dokumentation for, at den direkte linje reelt vil aflaste
det kollektive elforsyningsnet.
Ved kapacitetsbegrænsninger - begrænset forbrug af elektricitet
§ 4.
Klima-, energi - og forsyningsministeren, meddeler tilladelse til etablering af en
direkte linje, når det eksisterende net ikke har tilstrækkelig kapacitet til at levere den
fulde kapacitet til et nyt eller eksisterende forbrugsanlæg.
Stk. 2.
Der meddeles tilladelse til etablering af en direkte linje:
a) Når der er indgået en nettilslutningsaftale med begrænset netadgang.
b) Når en elforbruger forpligter sig til højest at trække den mængde kapacitet fra
nettet, som der er eksisterende kapacitet til, og når elforbrugeren ønsker at
etablere eller tilslutte et produktionsanlæg, som kan levere en denne kapacitet.
Energistyrelsen kan kræve dokumentation for at der etableres et
produktionsanlæg, således at Energistyrelsen har dokumentation for, at den
direkte linje reelt vil aflaste det kollektive elforsyningsnet.
Begrænset levering af elektricitet uanset kapacitetsbegrænsninger i nettet
§ 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til etablering af en
direkte linje, når elproduktionsvirksomheden har indgået en aftale eller på anden
måde har forpligtet sig til højest at føde 60 pct. af anlæggets kapacitet ind på nettet
og højest at trække 60 procent fra nettet.
§ 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter en konkret vurdering meddele
tilladelse til etablering af en direkte linje i videre omfang, end hvad der følger af disse
regler.
§ 7.
Der kan ansøges om udvidelse af et eksisterende elproduktionsanlæg eller
etablering af et nyt elproduktionsanlæg samtidig med ansøgning om etablering af en
direkte linje.
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0005.png
Geografisk differentierede forbrugstariffer
Kollektive elforsyningsvirksomheder har i dag meget vide rammer for at fastsætte
tariffer, og det er kun klare overtrædelser af disse rammer, som Forsyningstilsynet
vil reagere på. For at sikre at de kollektive elforsyningsvirksomheder, i højere grad
end det er tilfældet i dag, navigerer efter klima- og samfundsøkonomiske hensyn, vil
det give god mening, hvis Energistyrelsen fastsætter klarere rammer for tariferingen,
så der ikke opstår tvivl om, hvornår disse rammer er overtrådt.
Energistyrelsen kan eksempelvis med fordel forholde sig nærmere til, hvordan
fordelingen af betalingen bør være i et maskenet. Et maskenet etableres for at sikre
forsyningssikkerheden over for forbrugerne, og det er en ekstra sikkerhed, som ikke
i udgangspunktet er nødvendig, men som understøtter forbrugernes
elforsyningssikkerhed. Tilsvarende kan en elproducent på Ahøj+ ikke give anledning
til yderligere omkostninger ved nettilslutning i et Ahøj+ maskenet end ved
nettilslutning i et Ahøj+ net, da det ellers vil være mere omkostningseffektivt at
etablere et parallelt net, og tilslutte elproducenten som Ahøj+ kunde.
Vi foreslår derfor, at Energistyrelsen præciserer de overordnede rammer for
fordelingen af tarifbetalingen i et maskenet, så det tydeliggøres, at både
elproducenten og forbrugeren afholder betaling for de dele, som de hver især giver
anledning til. Dette foreslår vi indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Samtidig
hører vi gerne Energistyrelsens overvejelser i et høringssvar om
omkostningsfordelingen i et maskenet, dvs. hvordan omkostningsfordelingen i et
maskenet kan og bør se ud, når tariffen skal svare til, hvad producenter og
forbrugere giver anledning til.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0006.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
København, 27-06-2022
Jr. Nr. 2022-796
Brintbranchens høringssvar til Lovforslag om ændring af lov om elforsyning
(geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer,
forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser
ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for
elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)
Brintbranchen takker for anledningen til at afgive bemærkninger vedr. ovenstående. Brint har en afgørende rolle i
dekarboniseringen af især industri og den tunge transport. Derudover er elektrolyse nøglen til udviklingen af det
fremtidige energisystem, da det bidrager markant til både integration af en stigende andel af VE i systemet, samt til
systemoptimering. Men prisen for vedvarende brint er meget afhængig af elprisen, inkl. tariffer. Derfor har
Brintbranchen i flere år efterlyst omkostningsægte tariffer og muligheden for etablering af direkte linjer.
Brintbranchen støtter forslaget om mulighed for geografisk differentierede forbrugstariffer, efter forslag til
ændring af §73.
Brintproducenter kan og vil gerne bidrage til energisystemoptimering, bl.a. fordi dette sikrer, at tarifferne bliver lavest
muligt. Derfor har de behøv for prissignaler, der indikerer, hvordan de bedst kan hjælpe med at optimere fremtidens
energisystem. Geografisk differentierede forbrugstariffer hjælper brintproducenter med at beslutte, hvor i nettet de
skal placere elektrolyseanlæggene, så at de bedst kan bidrage med deres geografiske fleksibilitet. Det samme ville
gælde f.eks. for tidsdifferentierede tariffer.
Vi byder derfor forslaget om mulighed for geografisk differentierede forbrugstariffer velkommen, og mener, at det er
hensigtsmæssigt at begrænse muligheden på 10 kV-spændingsniveau og opefter.
Brintbranchen bakker fuldstændigt op om muligheden for etablering af direkte linjer, efter forslag til ændring
af §23, stk. 2.
Behøvet for direkte linjer stammer fra en ny realitet, hvor mere VE skal integreres i et system, hvor der er nye typer
producenter og især nye typer forbrugere. Direkte linjer muliggør en hurtigere dekarbonisering ved at medføre
tarifbesparelser, som er betydende for realiseringen af forskellige VE- og elektrificeringsprojekter.
I det specifikke case af brintproduktion, betragtes ifølge EUs VE-direktivet
brint som grøn som ”default”, når der er en
direkte linje (artikel 27). Ellers udløses der en række komplekse regler for at beregne, hvor grønt brintet er
(kommende delegerede retsakt). Dvs., VE-direktivet sætter et præcedens for, hvornår ny former for elforbrug anses
som ”mest grøn”. For at sikre at den danske grønne omstilling af energisystemets udvikles på linje med EUs tankegang,
er der gode grunde til at åbne op for muligheden af flere direkte linjer.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0007.png
Brintbranchen ser frem til mere konkrete regler for direkte linjer under en bekendtgørelse, så projekterne faktisk kan
komme i gang. Vi glæder os selvfølgeligt også til implementering af omkostningsægte tariffer, bl.a. via geografisk
differentiering.
Brintbranchen står naturligvis gerne til rådighed for videre dialog om ovennævnte, skulle det give anledning til
spørgsmål.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0008.png
Energistyrelsen
Att.: Søren Brandt Clausen
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning
Cerius A/S og Radius Elnet A/S har fået udkast til lov om ændring af elforsyningsloven i høring og
takker for muligheden for at komme med kommentarer samt for velvillighed til fristudsættelse for
høringssvar med én dag.
Nedenstående er kommentarer fra både Cerius og Radius (i det følgende Cerius-Radius).
Cerius-Radius forholder sig i det følgende til den del af lovforslaget, der omhandler direkte linjer,
geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, registrering af data for
elproducerende anlæg samt udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af
egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg. Cerius-Radius har således ingen kommentarer til
lovforslagets del vedrørende forbud mod nye kulkraftværker.
Cerius-Radius bakker i øvrigt op om Green Power Denmarks høringssvar.
29. 06 2022
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Overordnede kommentarer
Cerius-Radius hilser de overordnede linjer for geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte
linjer i lovforslaget velkommen. Begge er elementer, som er ment til at bidrage til en smartere og mere
effektiv udnyttelse af det kollektive elnet, der igen skal give muligheder for sparede netinvesteringer og
en mere omkostningseffektiv grøn omstilling.
Imidlertid er det vigtigt for Cerius-Radius at påpege, at der for de direkte linjer ligger et stort stykke
arbejde i at udforme de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau. Lovforslaget er med sine
sparsomme bemærkninger et forsøg på at sikre rammen herfor. Cerius-Radius ser dog behov for en
beskrivelse i lovbemærkningerne af en mere konkret retning for det bekendtgørelsesarbejde, der
allerede pågår og skal pågå i medfør af lovforslaget for de direkte linjer, og for hvilke nærmere kriterier
Energistyrelsen vil lægge til grund for en tilladelse. Det er særligt vigtigt, da direkte linjer åbner for
private ledningsejere i den kollektive forsyning med risiko for nedbrydning af den kollektive forsynings
styrker, herunder omkostningseffektivitet, lige behandling, forsyningsret og -pligt og beskyttelse af
kunder. De nærmere regler herfor bør reguleres af Folketinget og ikke af alene af Ministeren.
Herudover er der behov for, at det i lovforslaget adresseres, at der er en nær sammenhæng mellem
incitamentet til etablering af en direkte linje og tarifering af producenter (og egenproducenter).
Tariferingen af direkte linjer kan - grundet sagsbehandlingstider - umuligt ligge klar 1. januar 2023 - ej
heller de eventuelle aftalemæssige vilkår som etableringen vil kunne give anledning til i forholdet
mellem netselskab og netbruger. Disse ”ubekendte” bør som minimum nævnes i lovforslaget. Det bør
beskrives, at de interessenter med appetit på direkte linjer må forventes at blive mødt med en anden
tarifering, som sikrer fortsat omkostningsægthed og som er i overensstemmelse med § 73. Tiden fra 1.
januar 2023 og frem til Energinet og elnetselskaberne har fået udviklet og godkendt en ny metode
udgør en særlig udfordring, fordi det kan føre til at kommercielle aktører anspores til at anlægge
private direkte linjer på noget der minder om et ufuldstændigt grundlag.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0009.png
Cerius-Radius finder det overordnet positivt at der gives mulighed for geografisk differentierede priser.
Det er et værktøj som vil kunne medvirke til at tilskynde til en mere hensigtsmæssige lokalisering af
produktion og forbrug i nettet samt give fordele ved lokal samtidighed mellem forbrug og produktion.
Lovforslaget lægger dog en meget stor vægt på at forklare om perspektiverne ved lokal differentieret
tarif
og italesætter kun i mindre grad mulighederne ved differentiering af tilslutningsbidraget. Cerius-
Radius ser et stort potentiale i differentiering af tilslutningsbidraget, fordi det kan give umiddelbare
gevinster ved valget af lokalisering. Muligheden for geografisk differentiering er i lovforslaget i øvrigt
begrænset til kunder på 10 kV-spændingsniveau og er i lovforslaget begrundet med et ønske om at
beskytte de mindre forbrugere mod tarifstigninger. Dette på bekostning af at kunne sende et
hensigtsmæssigt geografisk differentieret prissignal ved lokaliseringen for de mindre (erhvervs-)
kunder. Cerius-Radius finder, at begrænsningen bør overvejes fjernet.
I forhold til lokal kollektiv prisdifferentiering skal Cerius-Radius fremhæve, at det med lovforslaget ikke
er fuldstændig klart, om der er sikret tilstrækkeligt lovgrundlag ”hele vejen rundt”. Lokal kollektiv
prisdifferentiering vil have indvirkning på andre dele af elforsyningslovens bestemmelser, som ikke
berøres i lovforslaget, men som Cerius-Radius ser behov for en vurdering af.
Det skal i øvrigt bemærkes, at Cerius-Radius ser en sammenhæng mellem de direkte linjer (10 kV og
op) og tilpasningen af forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer med muligheden for
lokal kollektiv tarifering (særligt mindre kunder). Begge tiltag sigter mod at bidrage med værktøjer til en
mere effektiv udnyttelse af det kollektive net. Cerius-Radius er af den opfattelse, at dette mål kunne
være understøttet af et mere ensartet regelsæt for alle kunder frem for forskellige regler og principper.
Det kunne alene være gjort ved at tillade kollektiv afregning af en gruppe af kunder ud fra et princip om
at belønne synkront forbrug og produktion ud fra nærmere definerede kriterier. Dette ville have den
klare fordel, at private ikke skulle anlægge private elnet for at få bedre rammevilkår for de grønne
teknologier, men i stedet kunne opnå fordelen gennem en ændret tarifering, hvor de fordele synkront
forbrug og produktion giver anledning til tilfaldt kunderne gennem en reduceret betaling for
elnetydelsen.
I det nedenstående ses nærmere kommentarer til de enkelte elementer i lovforslaget.
Geografisk prisdifferentiering
Med forslaget til § 73, stk. 1, 4. pkt., muliggøres prisdifferentiering på baggrund af en geografisk
afgrænsning for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter samt over for lokale
sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer. I det følgende skelnes mellem de to
grupper.
Der ligger i muliggørelsen ikke et
krav
for netselskaberne om at indføre sådan prisdifferentiering, men
alene en mulighed. Da der med 4. pkt. er tale om en tilføjelse til selve ”hovedbestemmelsen” – stk. 1 -
om tarifering, finder Cerius-Radius det nødvendigt, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at
det er en mulighed, som det er op til netselskaberne, om de vil anvende.
Elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter
I forhold til elkunder tilsluttet på 10 kV-spændingsniveau, bliver der med lovforslaget mulighed for
geografisk prisdifferentiering.
Cerius-Radius finder det overordnet positivt at der gives mulighed for geografisk differentierede priser.
Det er et værktøj som vil kunne medvirke til at tilskynde til en mere hensigtsmæssige lokalisering af
produktion og forbrug i nettet samt give fordele ved lokal samtidighed mellem forbrug og produktion.
Lovforslaget lægger dog en meget stor vægt på at forklare om perspektiverne ved lokal differentieret
tarif
og italesætter kun i mindre grad mulighederne ved differentiering af tilslutningsbidraget. Cerius-
Radius ser et stort potentiale i differentiering af tilslutningsbidraget, fordi det kan give umiddelbare
gevinster ved valget af lokalisering. Omvendt vil en differentiering af selve tariffen mere tage form af et
værktøj, som vil omfordele mellem eksisterende kunder uden at have nogen stor effekt på anvendelse
af nettet. (Her kommer muligheden for lokal kollektiv afregning (i lovforslaget kaldet
geografisk
prisdifferentiering af lokale sammenslutning af netbrugere)
dog i spil.)
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0010.png
Cerius-Radius vil derfor anbefale, at perspektiverne ved differentiering af tilslutningsbidraget også
italesættes i lovbemærkningerne, så der ikke kan sås tvivl om, at tilslutningsbidrag også er dækket af
hjemlen.
Muligheden for geografisk prisdifferentiering er i lovforslaget begrænset til kunder på 10 kV-
spændingsniveau og op. Dette flugter med PtX-aftalen af 15. marts 2022 og er i lovforslaget begrundet
med et ønske om at beskytte de mindre forbrugere, såsom husholdninger og mindre erhvervskunder
mod tarifstigninger. Dette hensyn kan være fornuftigt, men det kommer på bekostning af at kunne
sende et hensigtsmæssigt geografisk differentieret prissignal ved lokaliseringen for de mindre
(erhvervs-) kunder.
Cerius-Radius finder, at begrænsningen til kunder på 10 kV-nettet og op er unødig, idet vi finder behov
for at kunne anvende muligheden til at udarbejde metoder til geografisk differentierede
tilslutningsbidrag på de lavere tilslutningsniveauer, som tager høje for belastningen i elnettet lokalt, og
det vil begrænsningen hindre. Mindre erhvervsinstallationer bør også kunne tilskyndes til at lokalisere
sig hensigtsmæssigt, ligesom det i øvrigt nu er blevet muligt at gøre for mindre VE
produktionsfaciliteter. Således har branchens anmeldelse af produktionsbetaling netop modtaget en
positiv tilkendegivelse af Forsyningstilsynet
1
. Her er tilslutningsbidraget også differentieret for VE
producenter der tilsluttes i 10/0,4 netstationer på lavspændingssiden (de såkaldt B-lav kunder).
Uden mulighed for differentiering af tilslutningsbidraget for de mindre kunder vil der ikke kunne sendes
et lokaliseringssignal og der vil i øvrig opstå en uhensigtsmæssig forskel mellem tariferingsprincippet
for produktion og forbrug.
På den baggrund finder Cerius-Radius, at begrænsningen til 10 kV-nettet bør overvejes fjernet og i
stedet erstattes af bemærkninger, som sigter mod at fastholde beskyttelsen af de mindre kunder.
Lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer
I forhold til de lokale sammenslutninger af netbrugere må Cerius-Radius konstatere, at det allerede
efter gældende ret vil være muligt i medfør af elforsyningslovens § 73, stk. 1, at fastsætte en tarif på
baggrund af en særlig kundekategorisering (fx en fast defineret sammenslutning af netbrugere), og
således at en sådan særlig kundekategori tariferes ud fra hvilke omkostninger gruppen giver anledning
til. Som det også nævnes i lovforslagets bemærkninger, er der derfor tale om en præcisering.
Cerius-Radius bakker op om en præcisering og også om en mere klar og positiv
hjemmelsbestemmelse, som kan gøre det muligt at imødekomme lokale energifællesskaber, som
lader de fordele deres forbrug og produktion evt. kan give anledning til komme dem til gavn gennem
tariferingen. Denne mulighed eksisterer ikke i dag.
Cerius-Radius har således i en
afgørelse
fra Forsyningstilsynet fra december 2021 fået afslag på en
afregningsmetode
i forhold til at afregne en sammenslutning af netbrugere fælles for nettarifferne som
en forsøgsordning med henvisning til, at metoden ikke fandtes at være i overensstemmelse med
elforsyningslovens § 73, stk. 1 – samt andre bestemmelser i elforsyningsloven.
For Cerius-Radius er det derfor vigtigt, at der med lovforslaget sikres en klar hjemmel til at kunne
udfærdige en metode for lokal kollektiv
afregning
af tarifferne. Med ”afregning af tarifferne” tænker
Cerius-Radius i en
bredere afgrænsning
end det, der lægges op til i lovforslaget med § 73, stk. 1, 4.
pkt.
En lokal kollektiv afregning er således umiddelbart forskellig fra lokal kollektiv
tarifering.
En lokal
tarifering må, som Cerius-Radius læser det, betyde at alle installationer i en lokal sammenslutning af
netbrugere, der råder over både forbrug og produktion (f.eks. energifællesskaber eller fællesskaber
med industrielle aktører) vil skulle have samme (lavere) tarif end den normale tarif.
En lokal kollektiv afregning er afhængig af en måling – enten fysisk eller virtuelt – i et punkt i det
kollektive net som omfavner alle installationer i det lokale fællesskab. Den fysiske eller virtuelle måling
åbner for tarifering af eldistributionsydelsen i dette nye punkt. Enten ud fra eksisterende principper
eller ud fra et nyt tariferingsprincip som netselskaberne måtte udvikle, anmelde og få godkendt.
1
Tilkendegivelse om Green Power Denmarks branchevejledning om producentbetaling (forsyningstilsynet.dk)
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
En lokal kollektiv afregning vil således rumme flere muligheder end fokus på selve tariffen, og give
mulighed for incitamenter til samtidighed mellem forbrug og produktion. Dét incitament vil være
sværere at opnå med en statisk lavere forbrugstarif for en lokal sammenslutning af netbrugere. Det vil i
øvrigt være vanskeligt at dokumentere en omkostningsægte tarif, for der vil ikke være målinger, der
kan understøtte at belastningen i nettet fra et fællesskab er lavere end for øvrige kunder. Desuden vil
forskellige fællesskaber kunne agere forskelligt og give anledning til fordele af forskellig
størrelsesorden. En metode der giver fordele til fællesskaber bør kunne fange denne forskel og det vil
en metode baseret på lokal kollektiv afregning kunne.
For kunderne kan det være en fordel, at der sker en kollektiv afregning af elforbruget, fordi der hermed
opnås en fordel ved at samtidigt forbrug og produktion bag målerpunktet vil blive afregnet kollektivt så
den samlede udveksling med elnettet reduceres i dette punkt. Hermed reduceres den variable betaling
af nettariffen – hvad enten den er baseret på energi (kWh) eller effekt (kW) (hvis dette måtte blive
udviklet som princip af netselskaberne fremadrettet).
Cerius-Radius ser således et muligt potentiale i samspillet mellem elnettet og et energifællesskab
(eller en sammenslutning af netbrugere). Ved at skabe incitament for samtidighed mellem forbrug og
produktion, er det muligt at aflaste nettet på de mest kritiske tidspunkter, og derved være med til at
udsætte eller undgå investering i nettet.
Det er i sidste ende op til netvirksomhederne at udvikle konkrete metoder for lokal kollektiv tarifering
og
afregning
– og det er naturligvis Forsyningstilsynet, der har kompetencen til at godkende
metoderne. Dette beskrives også i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor det pointeres, at
Forsyningstilsynet ikke må være underlagt ministerens direkte instruktion, idet den regulerende
myndighed ifølge elmarkedsdirektivet skal være uafhængig.
Af denne årsag finder Cerius-Radius det afgørende, at reglerne er tydelige og giver en klar hjemmel til
Forsyningstilsynet. Den forslåede hjemmel i § 73, stk. 1, nr. 4, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at
sikre, at netselskaber kan fastsætte en lokal kollektiv tarifering og/eller afregning af en gruppe
netbrugere, hvis Forsyningstilsynet efterfølgende – med henvisning til elforsyningslovens
bestemmelser om aftagenummer, brug af datahubben og målerkrav – ikke kan godkende metoden.
Cerius-Radius finder det uklart om lokal kollektiv
afregning
af nettarifferne rent faktisk sikres med en
hjemmel som den foreslåede om mulighed for lokal kollektiv prisdifferentiering. Cerius-Radius’ forsøg
med lokal kollektiv afregning – som blev afvist af Forsyningstilsynet – indebærer ikke (nødvendigvis)
en ændret
tarif.
Men derimod en
ændret afregningsform
(som beskrevet ovenfor). Der lægges med
modellen således op til, at den (evt. til enhver tid værende/ny) tarif, der er for den pågældende
kundegruppe (fx i et lejlighedskompleks), anvendes og afregnes – dog blot med afsæt i et andet
(udskudt) samlet målepunkt eller et virtuelt målepunkt. Det vil sige de individuelle målere, som er ejet
af netselskaberne, i (fx) lejlighederne bevares og anvendes til afregning af de øvrige elementer
(elafgift, markedsel m.v) og den nettarif, der ellers oprindeligt skulle have været afregnet på de
individuelle målere, foretages således på ét samlet (udskudt) målepunkt.
Dette kræver højst sandsynlig, at der indføres positive hjemler andre steder i elforsyningsloven end
blot i § 73, stk. 1, nr. 4, eller at lovbestemmelsen er ret bredt formuleret, og at hjemlen uddybes og
foldes ud i lovbemærkningerne. Det kan således ikke udelukkes, at en manglende klar hjemmel - til
trods for at der ikke er et decideret forbud - vil kunne udgøre en barriere for Forsyningstilsynets
efterfølgende metodegodkendelse.
Fx bør det sikres, at lokal tarifering og/eller afregning af tariffen kan ske på baggrund af en nyetableret
- for sammenslutningen af netbrugere - fælles fysisk måler, der alene afregner nettariffen, og således
ikke baseres på individuelle målere, da dette vil lette administrerbarheden. Dette pointeres også i
Energistyrelsens
Analyse af geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte linjer
se s. 46, ne.
Cerius-Radius indgår meget gerne i en drøftelse af, hvordan det i det hele taget sikres, at de
udfordringer, som Forsyningstilsynets afgørelse lagde til grund, ikke udgør en barriere for den
foreslåede lokale kollektive tarifering og/eller afregning.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0012.png
Grundlæggende ser vi behov for en hjemmel, der sikrer, at netselskaber kan etablere en særlig
metode med tarifering/abonnement samt et (udskudt) målepunkt af en lokal sammenslutning af
netbrugere (ny kundekategori), hvor de bagvedliggende målere bevares til afregning af øvrige
betalingsforhold (som elhandel, elafgifter og systemtariffer). Samt at en elhandler stadig skal levere i
forhold til de målte værdier på de bagvedliggende målepunkter, såvel som på det nye fælles
målepunkt for så vidt angår tariffen. Det skal desuden sikres, at datahubben kan understøtte modellen.
Cerius-Radius ser – bl.a. i lyset af afgørelsen – følgende hjemmelsproblematikker, som ikke
umiddelbart løses med den foreslåede hjemmel i § 73, stk. 1, 4. pkt.:
•
Målerkrav
Der er ingen klar hjemmel i elforsyningen til at afregne en gruppe af enkelte aftagenumre
(individuelle forbrugere) kollektivt. Forsyningstilsynet har vurderet, at det grundlæggende ikke er i
overensstemmelse med hensigten med lovgivningen om fjernaflæst måling, hvor meningen er, at
man afregnes ud fra ens eget forbrug. Der er ikke regler, der siger, man gerne må afregne
kollektivt på denne måde og heller ikke regler, der siger det modsatte. Uden en klar hjemmel til at
etablere et forskudt fælles målepunkt til afregning af nettariffen, vil Forsyningstilsynet formentlig
fastholde deres vurdering af, at det ikke er i overensstemmelse med hensigten med lovgivningen
– uanset den foreslåede § 73, stk. 1, 4. pkt.
•
Datahub afregning (engrosmodellens princip)
I de nuværende bestemmelserne om afregning mellem elhandel, netselskaber og Energinet (§§
72 a og frem) er det forudsat, at der på et aftagenummer er knyttet både tariffer, elafgift og el. Der
er derfor usikkerhed om, hvorvidt det er muligt inden for lovens rammer at skille disse elementer
ad, så ét aftagenummer alene har tariffer, mens andet aftagenummer har el og afgifter (og en
nettarif på 0 øre). Igen: der står ingen steder, at det er forbudt, men heller ikke det er muligt. Fx
mangles hjemmel til, at elhandler ikke skal levere el på det nye kollektive aftagenummer, men på
de andre inden bagved.
•
Tilretning af datahub og administration
Det er nødvendigt at sikre, at datahubben kan understøtte sådanne lokale sammenslutninger og
facilitere ind og udtræden og dette skal Energinet have en hjemmel til at sikre. Det bør derfor
beskrives i lovbemærkningerne, at datahubben skal understøtte modellen i nødvendigt omfang.
Desuden bør det være klart ud fra lovbemærkningerne, at det er netselskabet, der
håndterer/administrerer ind- og udtræden af det fælles målepunkt, formentlig via oprettelse og
nedlæggelse af målerpunkter i datahubben og tariftilknytninger.
•
Sammenhæng til elafgiftsloven
Der er behov for at sikre, at metoden ikke upåagtet får konsekvenser for elafgiftsbetalingen.
Hensigten med metoden er alene at lave et nyt (virtuelt eller fysisk) forskudt målepunktet for
betalingen af nettarifferne, som kan tage højde for de besparelser, som sammenslutningen kan
give for elnettet. Hensigten er, at afgiften stadig betales efter de bagvedliggende individuelle
målere. Grundprincippet i elafgiftsloven er, at der betales elafgifter for ethvert aftagenummer
omfattet af netselskabets målerforpligtelse ud fra de kWh, som netselskabet sender faktura for
forbruget på et aftagenummer. Der er derved en risiko for, at elafgifts-afregningspunktet rykker,
når netselskabets afregning af kWh flytter til et nyt målepunkt. For at tage højde herfor bør det
overvejes, om der skal laves en mindre justering af elafgiftsloven for at undgå, at det får
konsekvenser for afgiftsbetalingen – i stil med hvad man har gjort ved nettoafregning, hvor man
også rykkede ved elafgiftslovens grundprincipper. Der kan henvises til elafgiftslovens § 1a, nr. 1, §
7, stk. 1 og 3, og § 8, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den afgiftspligtige mængde elektricitet er de
leverancer af elektricitet, der er udstedt fakturaer for.
At elafgift-afregningspunktet forbliver hos de bagvedliggende individuelle målere, flugter også med
elmarkedsdirektivets artikel 16 samt præambel 46, hvorefter afgifter ikke bør omfattes af
muligheden for at dele elektricitet. Desuden ligger der et klart udtrykt politisk ønske i PtX-aftalen
om, at lokal kollektiv tarifering ikke må indebære en ændring i elafgiften. Når elafgiften ikke ”følger
med”, vil det efter Cerius-Radius vurdering imidlertid betyde at elnetselskaber fortsat vil opleve et
pres for ”klassisk kollektiv måling” – det vil sige én hovedmåler og bagvedliggende bimålere.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I den forbindelse er det derfor rigtig fornuftigt, at reglerne omkring interne net præciseres i
lovgivning, jf. vores kommentar nedenfor om internt net.
Der skal naturligvis fortsat overlades Forsyningstilsynet et skøn i forbindelse med godkendelse af en
metode. Men det er ganske uhensigtsmæssigt, hvis lovgivers hensigt om, at netselskaber skal kunne
fastsætte metoder for tarifering
og/eller afregning
af lokale sammenslutninger, reelt gøres umulig og
således forbliver illusorisk, fordi Forsyningstilsynet efterfølgende finder ovennævnte
lovgivningsmæssige hindringer.
I forlængelse heraf vil Cerius-Radius foreslå, at der i lovforslaget indføjes en bemyndigelseshjemmel
for ministeren til at kunne fastsætte regler vedr. administration og ansvarsfordeling i relation til
håndtering og afregning af lokale sammenslutninger af netbrugere, for det tilfælde, at der viser sig
behov for mindre tilpasninger og afklaringer i relation til datahub, måling og afregning. Optimalt set kan
det fastsættes som en del af metoden, der skal godkendes af Forsyningstilsynet, så en bemyndigelse
vil alene være til, hvis det måtte vise sig nødvendigt.
Det skal bemærkes, at det i forhold til ovenstående lægges til grund, at der ikke vil være behov for
undtagelser til leveringspligten, idet det nye fælles udskudte målepunkt ikke vil være at betragte som
en husholdningsforbruger omfattet af leveringspligten i elforsyningslovens § 6 b.
Endelig finder Cerius-Radius behov for at pointere, at det af bemærkningerne til § 73, stk. 1, nr. 4, bør
fremgå, at hjemlen ikke ændrer ved den praksis for internt net, som Energistyrelsen har i dag og som
beskrives i lovforslagets afsnit 3.2.1.
Som nævnt indgår Cerius-Radius meget gerne i en nærmere drøftelse – inden lovforslagets
fremsættelse - af hvordan der sikres de bedste hjemmelsmæssige betingelser for lokal kollektiv
tarifering/afregning.
Direkte linjer
Med lovforslaget indføres en mulighed for at ministeren kan godkende ansøgninger om etablering af
direkte linjer på 10 kV-niveau og højere.
Af bemærkningerne fremgår det videre, at det følger af elmarkedsdirektivet, at hvis der gives tilladelse
til direkte linjer, skal denne betinges af overholdelse af visse objektive og ikke-forskelsbehandlende
kriterier, der har til hensigt at tilgodese samfundsmæssige hensyn og kriterierne fastsættes af det
pågældende medlemsland. Herefter anføres det i afsnit 3.2.3.1 ganske kort, at kriterierne udarbejdes
på baggrund af en afvejning og vurdering af en række hensyn og disse hensyn kan være objektive
kriterier såsom målbare størrelser fx afstande samt nettekniske forhold i relation til det kollektive elnet
og endelige hensynet til den samfundsmæssige interesse.
Cerius-Radius må konstatere, at både de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger
til bemyndigelsesbestemmelsen om tilladelse til direkte linjer er ganske sparsomme i forhold til hvilke
kriterier, der forventes at blive lagt til grund for at kunne give tilladelse. Da fastsættelsen af kriterier i
lovbemærkningerne har stor betydning for implementeringen af reglerne om direkte linjer, finder vi
behov for, at der lægges en nærmere retning for hvilke kriterier der forventes at komme i spil i
bekendtgørelsen. Dette er særligt vigtigt, da direkte linjer åbner for private ledningsejere i den
kollektive forsyning med risiko for nedbrydning af den kollektive forsynings styrker, herunder
omkostningseffektivitet, lige behandling, forsyningsret og -pligt og beskyttelse af kunder. De nærmere
regler herfor bør reguleres af Folketinget og ikke af alene af Ministeren.
Hensynet til samfundsøkonomi bør tydeligt fremgå af lovbemærkningerne, herunder at mindst et af de
anlæg, som tilsluttes via en direkte linje, skal være et nyt anlæg, samt hensynet til at der ikke etableres
mere elnet samlet set, end hvis der skete en tilslutning til det kollektive elnet. Begge er væsentlige
elementer, som peger i retning af at sikre en model, der er så samfundsøkonomisk rentabel som
muligt og som så vidt muligt sikrer hovedreglen om, at al transport af elektricitet sker gennem det
kollektive elnet, som fortsat skal være udgangspunktet, jf. den politiske aftale. Det skal desuden
defineres hvad et nyt anlæg er, da incitamenterne til at omgå reglerne hurtigt kan være betydelige og
kan risikere at føre til nedlæggelse af eksisterende for at oprette på ny for erhvervelse af rettigheder.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
6
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0014.png
Af lovforslaget fremgår det, at omkostninger vedrørende myndighedsbehandlingen ift. ansøgnings- og
sagsbehandlingsprocessen, skal betales af ansøger i henhold til § 51 a, stk. 2, hvorefter virksomheder,
som har fået en tilladelse skal betale for myndighedsbehandlingen forbundet hermed. Imidlertid
forholder lovforslaget sig ikke til den behandling, der alt andet lige også vil være hos netselskaberne i
forbindelse med en ansøgning om etablering af direkte linjer, hvor myndighedens sagsbehandling
nødvendigvis vil skulle basere sig på ansøgers forudgåede dialog med netvirksomheden i forhold til
topologi, oplysninger om nuværende tilslutning osv. Denne dialog/sagsbehandling med/hos
netselskabet bør adresseres nærmere i lovforslaget og det skal bemærkes at netselskaberne skal
sikres indtægtsrammetillæg til den nye opgave der følger af betjeningen og understøttelsen af
myndighedsbehandlingen. Der kan bygges på de eksisterende bestemmelser om tillæg i
indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det skal desuden bemærkes, at der er en nær sammenhæng mellem incitamentet til etablering af en
direkte linje og Energinets og netselskabernes tarifering, såvel nuværende som fremtidig. Det kan give
anledning til etablering af en direkte linje, som senere viser sig at være ugunstig set i lyset af senere
tarifering. Det bør fremgå mere eksplicit af lovforslaget, at netselskaberne og Energinet må forventes
at indføre en anden tarifering end den nugældende, som kan sikre fortsat omkostningsægthed som er i
overensstemmelse med elforsyningslovens § 73.
Endvidere forventes tariferingen af direkte linjer - grundet sagsbehandlingstider - ikke at ligge klar 1.
januar 2023 - ej heller de eventuelle aftalemæssige vilkår som etableringen vil kunne give anledning til
i forholdet mellem netselskab og netbruger. Disse ”ubekendte” bør nævnes i lovforslaget, så det
sikres, at der for netbrugerne er den tilstrækkelige gennemsigtighed og gennemskuelighed i forhold til
at træffe en forretningsmæssig beslutning om etablering af en direkte linje.
Af lovforslaget fremgår det, at elforbrug gennem direkte linjer som udgangspunkt ikke undtager ejerne
af forbrugsanlæggene fra at skulle betale moms og afgifter, herunder elafgift. Det er netselskaberne,
der står for afregning af elafgift til SKAT og dette baseres på den måling, som netselskaberne
ligeledes foretager. I forlængelse heraf savner Cerius-Radius nærmere i bemærkningerne om måling
ift. direkte linjer, så der ikke efterfølgende kan sås tvivl om, behovet for måling. Cerius-Radius vil i den
forbindelse foreslå et målerset-up, der ligner det, der i dag anvendes ift. store egenproducenter - det vil
sige en særskilt produktionsmåler i kombination med en måler i leveringspunktet. I forlængelse heraf
bør det endvidere lægges til grund, at der kun vil være ét tilslutningspunkt til det kollektive
elforsyningsnet – på samme måde som for en egen-producent.
Internt net
Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.2 ses en beskrivelse af gældende praksis for
såkaldte interne net, som Energistyrelsen har etableret. Beskrivelsen danner baggrund for
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 om direkte linjer.
Der er tale om en praksis, som Cerius-Radius har fulgt og som synes at flugte på en hensigtsmæssig
måde med de gældende standard Tilslutningsbestemmelser, der finder anvendelse hos samtlige
netselskaber i Danmark.
Som det fremgår af bemærkningerne, er hovedreglen for det danske elmarked, at al transport af
elektricitet sker gennem den kollektive elforsyningsnet og det fremgår ligeledes af PtX-aftalen, at dette
fortsat skal være udgangspunktet. Cerius-Radius finder, at dette udgangspunkt ligeledes bør være
afsættet for en kodificering af praksis for internt net.
Cerius-Radius vil derfor foreslå, at den i lovforslaget beskrevne praksis kodificeres i lovtekst. Dette så
der fremadrettet ikke blot er tale om en praksis baseret på fortolkninger af definitioner og bevillingskrav
– som er vanskeligt for netselskaberne at henvise til og som brugerne af elnettet har ganske svært ved
at forstå - men således, at der indføres klare regler for afgrænsningen af hvornår der er tale om et
internt net. Dette kunne med fordel ske i nærværende lovforslag med efterfølgende udmøntning i
bekendtgørelse.
Registrering af data for elproducerende anlæg
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
7
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0015.png
Cerius-Radius hilser en registrering af flere typer produktions-, forbrugs- og energilageranlæg
velkomment. Af hensyn til en hensigtsmæssig drift og planlægning af elnettet, er det data, som vil
være af stor betydning.
Det skal dog bemærkes, at der vil være tale om anlæg, som netselskabet ikke nødvendigvis er
opmærksom på, opstilles, idet der kan være tale om anlæg inde bag måleren og som netselskabet
således ikke bliver involveret i. Dette skal tænkes ind, når det skal fastsættes hvem, der skal udføre
registreringsopgaven.
Herudover bør det sikres, at der er opmærksomhed på, hvilke data., der allerede i dag udveksles ift.
brug af elnettet. Det bør sikres, at der fx ikke sker en dobbeltregistrering ift. datahubben.
Ændring flere steder af ”(el)forbruger” til ”elkunder”
Med lovforslaget ændres begrebet ”(el)forbruger” til ”elkunde” i flere bestemmelser i elforsyningsloven.
Af bemærkningerne fremgår det, at den sproglige begrebsensretning ikke medfører materielle
ændringer i loven.
Cerius-Radius finder dog behov for at gøre opmærksom på, at den gældende definition af ”elkunde”,
som fastsat ved lov nr. 2605 af 28. december 2021, kan give anledning til forvirring, da der lægges
vægt på, at der er tale om ”En
fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer”.
Da en
producent også råder over et aftagenummer, skaber det uklarhed, om der alle de steder i
elforsyningsloven, hvor det nu foreslås at erstatte ”elforbruger” med ”elkunde”, er tale om at omfatte
producenter.
Af bemærkningerne til lov nr. 2605 af 28. december 2021, hvor definitionen af ”elkunde” indføres,
fremgår det, at ”der
ikke foretages nogen materielle ændringer i afgrænsningen på det hidtil anvendte
retssubjekt elforbruger. Kredsen af rettighedshavere er således identisk”.
På denne baggrund antager
Cerius-Radius, at der fx i §§ 40 og 41, hvor ”forbrugerne” ændres til ”elkunderne” i nærværende
lovforslag ikke er tiltænkt nogen materiel ændring, hvorfor det fortsat vil være forbrug, der er i fokus og
ikke produktion. Dette bedes Energistyrelsen bekræfte.
Cerius-Radius vil desuden foreslå, at definitionen af ”elkunde” præciseres.
Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret
elektricitet fra solcelleanlæg
Med forslaget til elforsyningslovens § 3, skabes mulighed for, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at ligestille staten med kommuner og
regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.
Af de almindelige bemærkninger (s. 40) fremgår det, at det forventes, at de regler, der bliver udstedt i
medfør af bemyndigelsen, vil medføre krav om etablering af produktionsmålere på solcelleanlæggene,
hvilket vil være et nyt krav for solcelleanlæg med en kapacitet på 50 kW og under – hvilket desuden vil
medføre, at disse solcelleanlæg overgår til en rådighedstarif (løbende) i stedet for en
rådighedsbetaling (engangsbeløb).
Ovenstående elementer involverer i den grad netselskaberne, idet det er netselskaberne, der opsætter
produktionsmålere og i øvrigt sørger for opkrævning af rådighedstariffen via datahubben.
Med bemyndigelsen vil der blive fastsat regler hvorefter, der vil være krav om, at der altid skal
etableres en produktionsmåler på et solcelleanlæg, når der er tale om en statslig myndighed, uanset
kapacitet. Der vil være tale om et ”nyt regime”, idet der i dag alene opsættes produktionsmålere på
anlæg over 50 kW.
Herudover vil en sondring mellem "statslige anlæg" og ikke-statslige anlæg kunne blive ganske svær
at administrere i praksis for Cerius-Radius idet vi ikke ligger inde med viden om hvorvidt et anlæg er
statsligt ejet eller ej. Cerius-Radius opfordrer til, at håndteringen af dette adresseres i lovforslaget.
Der vil således være tale om en et nyt krav for netselskaberne, som bør nævnes i lovforslaget og som
bør kunne danne grundlag for indtægtsrammeforhøjelse.
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
8
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Cerius-Radius står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående – og står endvidere gerne
til rådighed for et møde.
Venlig hilsen
Mathilde Øelund Salskov Jensen
Juridisk Konsulent, Intern Overvågningsansvarlig
+4520560360
[email protected]
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
9
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0017.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Indsendt via e-mail til
[email protected],
med kopi til
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (2022-796)
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) takker Energistyrelsen for muligheden for at
afgive høringssvar til den fremlagte lovændring.
Optimal udnyttelse af elproduktion er essentiel og absolut kritisk i forhold til Danmarks
ambitioner om klimaneutralitet i 2050. I transformationen til en fremtidig energiforsyning,
der er 100 % baseret på fossilfrie energikilder, vil fleksibelt drevne PtX-anlæg være en
afgørende balancepartner for sikringen af stabilitet i elnettet. Derfor er lovforslaget
glædelig læsning, da man med samspillet af direkte linjer og geografisk differentierede
tariffer skaber incitamenter til øget samtænkning af produktion og forbrug.
CIP vurderer, at det udsendte udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven vil være
understøttende for den grønne omstilling og derved en meget kærkommen lovændring.
CIP gør dog opmærksom på fem forhold, som kræver øget opmærksomhed, for at undgå
negative implikationer i den videre operationalisering af de foreslåede lovændringer.
•
•
•
•
•
Rettidighed: Direkte linjer og el-tariffer
Tydelighed og klarhed: Selvstændigt regelsæt for havvind
Hensyn til netstabilitet: Afbrydelighedskrav og solnedgangsklausul
Afstandskriterier for direkte linjer: Differentiering mellem landvind og havvind
Ansøgningsmodel for direkte linjer ifm. havvind: Behov for tidlig vished
28. juni 2022
Rettidighed: Direkte linjer og el-tariffer
Jf. udkastet til lovforslag om ændring af elforsyningsloven er formålet med den foreslåede
ændring at fremme mere omkostningseffektive el-tariffer, der kan øge incitamentet til at
placere stort elforbrug i områder med en i forvejen tilstrækkelig kapacitet i elnettet,
og/eller meget elproduktion og dermed fremme en mere omkostningseffektiv brug af det
kollektive elnet.
Introduktionen af denne mulighed, hilses velkommen og anses som en tiltrængt opdatering
af regelsættet for tarifering. Lovændringen ventes vedtaget inden udgangen af 2022.
Sammenholdt med den tidligere fremlagte tidsplan fra Energinet (maj 2021) for udvikling
af nye metodebeskrivelser for geografisk differentiering, er det tydeligt, at der kommer til
at være en betragtelig forsinkelse imellem den lovmæssige mulighed, og de tarif-produkter
som skal fastsætte den faktiske projektøkonomi. CIP gør i den forbindelse opmærksom på
det politiske ønske om indsats for hurtigere implementering af omkostningseffektive
tarifmodeller jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 - Et grønnere og sikrere
Danmark af 25. juni 2022.
Copenhagen Infrastructure Partners P/S · Amerika Plads 29 · 2100 Copenhagen · Denmark
+45 7070 5151 · [email protected] · www.cip.dk
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0018.png
I forhold til at sikre hastighed i den grønne omstilling og gode rammer for realiseringen af Danmarks
PtX-strategi og 4-6 GW elektrolyse i 2030, anses hastigheden i udviklingen af nye el-tariffer særlig
kritisk.
Det noteres i den sammenhæng, at der i høringsversionen af udkast til lovforslag om ændring af
elforsyningsloven fremgår, at:
’’Folketinget
kan derfor ikke direkte diktere tarifudformningen, men
Folketinget kan dog, inden for rammerne af EU-reglerne, godt fastsætte nærmere hensyn, der skal
inddrages, når metoderne udvikles’’
(side 10).
-
CIP anbefaler,
at det undersøges hvilke muligheder Folketinget, indenfor rammerne af EU-
reglerne, har for at sikre en rettidig etablering af et fremtidigt el-tarifregime, og som afspejler
behovet blandt en lang række danske stor-skala PtX-projekter for at kunne træffe
investeringsbeslutning i første halvår 2023. Ligeledes anbefaler CIP, at Energinet straks
påbegynder arbejdet med at udforme de nye geografiske tariffer under antagelse af, at
lovgrundlaget formelt bliver godkendt ila. efteråret 2022, således vi kan sikre anvendelse af
lovændringen ved årsskiftet 2022/2023.
Tydelighed og klarhed: Selvstændigt regelsæt for havvind
Folketingets og regeringens beslutning om at sikre tilstrækkelige mængder grøn strøm til at bane vejen
for et nyt grønt erhvervseventyr inden for produktion af fremtidens brændstoffer til fly, skibe og
lastbiler, til dels drevet af en femdobling af Danmarks havvind frem mod 2030, tydeliggør vigtigheden
af havvind i diskussionen omkring direkte linjer og geografisk differentierede el-tariffer.
Det noteres i den sammenhæng, at der i Energistyrelsens oplæg søges at udforme et ensartet
regelsæt for kriterier for etablering af direkte linjer. Hensigten om et enkelt regelsæt, som gør det
nemt for udviklere at vurdere et givent projekts mulighed for at opnå tilladelse til etablering af
direkte linjer, hilses meget velkommen. Vores dialog med Energistyrelsen om regelsættet og
operationaliseringen heraf tydeliggør dog behovet for et dedikeret regelsæt for direkte linje-
projekter baseret på havvind.
-
CIP anbefaler,
at der i lyset af havvinds afgørende rolle i den grønne omstilling etableres
selvstændige og klare kriterier for etablering af direkte linjer for havvind.
Hensyn til netstabilitet: Afbrydelighedskrav og solnedgangsklausul
Med introduktionen af direkte linjer følger et behov for at undgå uhensigtmæssig ageren - henholdvis
trække fra, eller føde ind i det offentlige elnet, på tidspunkter hvor det øger ubalancen i elnettet. I
lovudkastet forsøges dette imødekommet via en model for afbrydelighed.
Omend afbrydelighed kan være understøttende for samtidighedsprincippet, vil et afbrydelighedskrav
uden fastsatte grænser for henholdsvist minimum af adgang eller maksimum af afbrud, være
problematisk i forhold til at sikre gennemsigtighed for Energiprojekters økonomi, hvilket vil være
hindrende i forhold til finansiering af VE+PtX-projekter.
Det bemærkes, at der i Energistyrelsens materiale lægges op til, at kriteriet omfattes af en
solnedgangsklausul;
’’så
kriteriet bortfalder, når der er mere omkostningsægte tariffer, dvs. inden for
f.eks. [2-4] år’’.
Copenhagen Infrastructure Partners P/S · Amerika Plads 29 · 2100 Copenhagen · Denmark
+45 7070 5151 · [email protected] · www.cip.dk
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0019.png
Forslaget om en solnedgangsklausul løser problemet med den ødelæggende effekt
afbrydelighedskravet har på Energiprojektets økonomi. Omvendt, øger solnedgangsklausulen fokus
på hastigheden i Energinet og Forsyningstilsynets arbejde med at udarbejde og godkende et fremtidigt
tarif-design.
-
CIP anbefaler,
at kravet om afbrydelighed tages ud af kriterierne for etablering af direkte
linjer. Dels da behovet for samtidighed sikres via EU-reguleringen, herunder VE-direktivet og
retsakterne om grønne brændsler (RFNBO), og dels da det kan betyde, at fremdriften af
udarbejdelsen af Danmarks el-tarifregime kan blive en flaskehals for at kunne træffe
investeringsbeslutning af danske PtX projekter (første halvår 2023). Projekter som først vil ses
i drift fra 2026, hvor det problem som regelsættet søger at afhjælpe, alligevel er løst via det
til den tid gældende tarif-regime.
Afstandskriterier for direkte linjer: Differentiering mellem landvind og havvind
Muligheden for etablering af direkte linjer, åbner op for en række scenarier for udviklingen af det
danske elnet. Et af de forhold, som lovudkastet om kriterier for direkte linjer tager afsæt i at sikre, er,
at muligheden for etablering af direkte linjer, ikke giver anledning til at der anlægges mere net samlet
set ved en direkte linje end ved individuel tilslutning til elnettet.
Dette søges i lovudkastet sikret ved et afstandskrav. Introduktionen af et afstandskrav åbner op for en
lang række spørgsmål, og i drøftelser med Energistyrelsen om konkrete eksempler på etablering af
direkte linjer imellem havvind og storskala-PtX er det observeret, at et standardiseret afstandskrav for
havvind, ikke har den ønskede hensigt.
-
CIP anbefaler
derfor, at havvind ikke underlægges et afstandskrav, og at vurderingen i forhold
til etablering af nyt net, foretages på sag-til-sag basis i lyset af faktiske forhold.
Ansøgningsmodel for direkte linjer ifm. havvind: Behov for tidlig vished
Introduktionen af etablering af direkte linjer imellem produktions- og forbrugsanlæg, koblet med et
bredt flertal af Folketingets partiers beslutning om at femdoble Danmarks havvind frem mod 2030,
øger mulighederne for at samtænke havvind og PtX.
Udviklingen af havvinds- såvel som PtX-projekter er kendetegnet ved store udviklingsomkostninger,
og medfører en stor risikoeksponering for projekternes udviklere frem til, at de krævede godkendelser
forelægger.
I den sammenhæng, bemærkes det, at der i lovforslaget er lagt op til en ansøgningsmodel for
henholdsvis havvindsudbud og for åben-dør (ÅD). For havvindsudbud lægges der op til, at tilbudsgiver
kan ansøge om en direkte linje efter et vundet udbud. For ÅD-projekter, er der lagt op til en fri
mulighed for, hvornår projektudvikler vil ansøge om en direkte linje: Kan både ske (1) inden ÅD-
ansøgning, (2) parallelt med Energistyrelsen behandling af ÅD-ansøgning eller (3) efter tilladelse til ÅD.
For alle muligheder er det afgørende, at modeller tilpasses, så udviklere tidligere i modningsprocessen
har vished om mulighederne for etablering af en direkte linje. Dette er nødvendigt, da det indebærer
Copenhagen Infrastructure Partners P/S · Amerika Plads 29 · 2100 Copenhagen · Denmark
+45 7070 5151 · [email protected] · www.cip.dk
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0020.png
en uforholdsmæssig stor risiko for udvikler, først at opnå vished omkring muliggørelsen af en direkte
linje sent i modningsfasen.
CIP noterer sig en politisk velvilje jf.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 - Et grønnere og sikrere
Danmark
af 25. juni 2022 til at fremme små og kystnære projekter ved at introducere en undtagelse
fra ordningens afstandsbegrænsning på 15 km for projekter, der måtte involvere PtX-anlæg eller andet
elforbrug med direkte tilkobling til store havvindmølleprojekter
-
CIP anbefaler
derfor, at der ved kommende udbud, indskrives i udbudsmaterialet, at der gives
mulighed for etablering af direkte linjer. Som reference kan peges på muligheden for
overplanting som ved udbudsmaterialet for Hesselø. For kommende åben-dør projekter
foreslås det, at sagsbehandling kan påbegyndes allerede inden afgivelse af ansøgning, og at
der afsættes en tidsfrist på sagsbehandlingens varighed, så udvikler kan opnå vished for
muligheden for at etablere en direkte linje tidligt i modningsprojektet og allerede inden
afgivelse af ansøgning.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Lars Hedemann
Copenhagen Infrastructure Partners P/S
Tlf.: +45 2248 0769
E-mail: [email protected]
Copenhagen Infrastructure Partners P/S · Amerika Plads 29 · 2100 Copenhagen · Denmark
+45 7070 5151 · [email protected] · www.cip.dk
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0021.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 1. juli 2022
Høringssvar
–
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning
BL
–
Danmarks Almene Boliger har den 30. maj 2022 modtaget høring over forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning.
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Generelle bemærkninger
Danmark har vedtaget ambitiøse klimamål, som forpligter os til at reducere drivhusgasudledningerne
med 70 pct. i 2030 set i forhold til 1990. Målsætningen stiller høje krav til at gennemføre energief-
fektiviseringer, hvor det er muligt, men det stiller også høje krav til omfanget af udbygning af grøn
strøm fra vedvarende energikilder.
Mere solenergi og landvind er her centrale virkemidler til at få sat yderligere skub i den grønne om-
stilling af danskernes energiforbrug.
I den almene sektor er der store potentialer og store ønsker om at bidrage til den grønne omstilling
via lokal produktion af decentral solenergi. Det er helt oplagt at bruge de store tagarealer på de
almene etageejendomme til at producere grøn strøm via solceller. Tagene har ikke andre anvendel-
sesmuligheder, i modsætning til arealer til solcellefarme, som kan fortrænge natur- og landbrugsom-
råder, og solceller på tage forstyrrer kun i et meget begrænset omfang visuelt i landskabet.
De almene boliger i Danmark har tagarealer på cirka 2.000 hektar
1
. Det svarer til 20 kvadratkilome-
ter. Benyttes bare 25 pct. af dette areal til solceller, vil de almene boligers tage kunne bidrage med
en kapacitet på ca. 0,5 gigawatt fra vedvarende solenergi, hvilket svarer til en stigning på ca. 39
procent i forhold til hele Danmarks solenergi pr. maj 2021
2
.
Solenergien fra almene boligers tage vil kunne levere nok grøn strøm til beboerne i de almene boliger
til, at det vil spare op mod 80.000 ton CO2-udledninger om året. Det er et substantielt bidrag til
klimaomstillingen i Danmark, ligesom det vil være med til at give almene beboere en større sikkerhed
i forhold til at kunne klare energiregningerne i en tid med store udsving i energipriserne.
Samtidig har det den fordel, at etablering af solceller på almene tage kan ske i forbindelse med
egentlige tagudskiftninger eller den løbende vedligeholdelse og vil derfor være omkostningseffektive.
Lovforslaget om ændring af elforsyningsloven indeholder nye regler for etablering af direkte linjer
mellem produktion og forbrug således, at dette kan ske udenom det kollektive net. Dernæst indehol-
der lovforslaget en delvis ophævelse af forbuddet mod geografisk differentierede tariffer.
BL bifalder intentionerne og de greb, der anvendes i lovforslaget, men ser desværre en række barri-
erer for, at lovændringerne vil komme til at få betydning for den grønne omstilling i den almene
sektor og for muligheden for at etablere solceller og lokale energifællesskaber.
1
Arealerne er beregnet som det vandrette areal under evt. hældende tage på beboelsesejendomme (ekskl. skure, fæl-
lesarealer og parkeringer). Der er dermed tale om et forsigtigt skøn for det samlede areal med potentiale for solcelle-
anlæg. Kilde: Danmarks Statistik, BBR-registret.
2
6,8 pct. af de almene boligorganisationer svarede i 2020, at de havde arealer med solceller i en eller flere af deres
lokale boligafdelinger. Disse er indeholdt i potentialeberegningerne.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0022.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Disse barrierer gennemgås nedenfor.
Direkte linjer
Med lovforslaget indføres mulighed for at etablere direkte levering af elektricitet fra en elproduktions-
virksomhed til dennes egne faciliteter eller dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt
eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.
En direkte linje skal godkendes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at muligheden for at etablere direkte
linjer, som udgangspunkt bør afgrænses til produktionsenheder og forbrugsenheder på spændings-
niveau 10 kV eller derover, og således ikke omfatte elektricitetsforbindelser på de lavere spændings-
niveauer (0,4 kV).
3
Denne afgrænsning til spændingsforbindelser på minimum 10 kV udelukker desværre langt de fleste
lokale VE-anlæg i boligorganisationerne.
Det er derfor BL’s vurdering, at muligheden for at etablere direkte linjer ikke kommer til at omfatte
de almene boligorganisationer, hvorfor el produceret fra boligafdelingens egne solceller, stadig skal
deles mellem afdelingens bygninger via det kollektive net.
BL opfordrer på baggrund af ovenstående til, at:
1.
muligheden for at etablere direkte linjer også bliver udvidet til ”sammenslutning af netbru-
gere, uanset spændingsniveau”.
2.
”sammenslutning af netbrugere” defineres
i lovens § 5 og at lokale boligafdelinger med egen
VE-produktion bliver omfattet.
3.
der i lovens § 5 indsættes en definition på ”elproduktionsvirksomhed” og at der redegøres for
om en ”elproduktionsvirksomhed” også er en ”elektricitetsvirksomhed”, som er defineret
i §
5 og dermed omfattet af lovens bestemmelser om ”elektricitetsvirksomhed”.
Geografisk differentierede forbrugstariffer/kollektiv tarif
Med lovforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i § 73, stk. 1, 4 pkt.:
»Prisdifferentiering på
baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-
spændingsniveau og opefter, eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændings-
niveauer.«
Dette giver mulighed for, at f.eks. energifællesskaber kan få en lokal kollektiv tarif, der belønner en
mere omkostningseffektiv brug af det kollektive net
4
.
Det rejser spørgsmålet om, hvad der udgør en
”lokal sammenslutning af netbrugere”. Ifølge lovbe-
mærkningerne kan det f.eks. være energifællesskaber eller fællesskaber med industrielle aktører.
5
BL kan være bekymret for, at en almen boligafdeling med VE-anlæg ikke vil
blive anset som en ”lokal
sammenslutning af netbrugere” og dermed ikke
være omfattet af bestemmelsen, medmindre der
dannes et decideret VE-fællesskab.
Hvis almene boligafdelinger med VE-anlæg er afskåret fra at anvende direkte linjer og derfor skal
dele deres egenproducerede el via det kollektive net, medfører det ikke en mere omkostningseffektiv
3
4
5
Udkast til forlag om ændring af elforsyningsloven Side 23
Udkast til forlag om ændring af elforsyningsloven Side 6
Udkast til forlag om ændring af elforsyningsloven Side 13
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0023.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
brug af det kollektive net. BL kan derfor være bekymret for, at lovforslaget ikke får nogen positiv
betydning for almene boligafdelinger med VE-anlæg.
De almene VE-anlæg vil være supplement til, ikke en erstatning for, det kollektive net
Opsætningen af solceller vil fungere som et supplement til den strøm, de aftager fra det kollektive
elnet. Forventningen er, at solcelleenergi vil kunne dække op mod 20-25 pct. af elforbruget i de
almene boliger, set ift. spidsbelastninger. Beboerne vil dermed fortsat aftage strøm fra elnettet samt
betale tariffer og bidrage solidarisk til det kollektive elnet.
De almene boligorganisationer vil i praksis på intet tidspunkt skulle sende strøm tilbage i nettet, og
kapaciteten i det kollektive elnet vil dermed ikke blive belastet som følge af flere solceller på de
almene boligers tage
–
heller ikke på tidspunkter, hvor der generelt er høj elproduktion og lavt elfor-
brug. Tværtimod vil det bidrage til det kollektive nets robusthed overfor en fremtid med omlægning
til stadig mere elforbrug.
Regulatoriske barrierer spænder ben for etablering af solceller på almene tage
Der er en række konkrete barrierer, der står i vejen for lokal produktion af solenergi på de almene
boligers tage.
Det skal generelt sikres, at de EU-direktiver, som omhandler energifællesskaber, understøttes af den
danske lovgivning, herunder i VE-loven og bekendtgørelse om energifællesskaber. BL konstaterer, at
de foreslåede lovændringer til elforsyningsloven ikke flugter intentionen i EU-direktiverne og fortsat
vil gøre det umuligt for de almene boligorganisationer at etablere energifælleskaber.
På vedlagte bilag 1 oplistes de konkrete barrierer.
BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0024.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Bilag 1. Barrierer
Barriere
Netselskabernes fortolkning af deres eneretsbevilling
til distributionsnettene er forskelligartet. Nogle lokale
elselskaber tolker de nuværende bestemmelser sådan,
at elselskabet skal føre net og hovedmåler frem til alle
bygninger, når der er flere bygninger på samme matri-
kel, nogle endda til alle opgange i en bygning.
En sådan tolkning vil medføre et stop for opsætning af
solceller i boligområderne i forbindelse med både ny-
byggeri og renoveringer. Konsekvensen er, at man
ikke kan udnytte den egenproducerede strøm på tværs
af bygningsmassen indenfor den enkelte boligafdeling,
idet passage af en hovedmåler medfører pålæg af af-
gifter. Fortolkningsmuligheden spænder dermed ben
for en række solcelleprojekter, f.eks., hvis en boligaf-
deling ligger på flere matrikler. I så fald insisterer
netselskabet på, at der skal være selvstændige solcel-
leprojekter for hver matrikel.
Reglerne bør som minimum sikre, at en grundejer har
mulighed for at føre strømmen rundt på egne sam-
menhængende matrikler. Det er en minimumsbetin-
gelse for, at der etableres VE-anlæg lokalt. Dermed
også en forudsætning for etableringen af energifælles-
skaber.
Dansk implementering af elmarkedsdirektivet klarlæg-
ger ikke tilstrækkeligt, hvordan adgangen til at benytte
de kollektive net, egne energidata og målere bl.a. for
borgerenergifællesskaber og ”aktive kunder” sikres.
Ifølge bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borger-
energifællesskaber § 12, stk. 1 skal elektricitet deles
mellem medlemmerne af et energifællesskab via det
kollektive net. Det fremgår desuden af § 12, stk. 3, at
de pålægges de gældende nettariffer og afgifter i for-
bindelse med disse elektricitetsstrømmes anvendelse.
Så længe lovgivningen ikke åbner op for en mere lem-
pelig mulighed for fordeling af den grønne solcelle-
strøm uden, at der pålægges tariffer og afgifter, vil det
ikke være rentabelt at indgå i et energifællesskab mel-
lem flere boligblokke inden for samme matrikel eller
mellem en eller flere boligafdelinger på to eller flere
nabomatrikler.
Den danske implementering af bor-
gerenergifællesskaber (EU Elmar-
kedsdirektiv)
Bekendtgørelse om VE-fællesskaber
og borgerenergifællesskaber § 12.
Vedrører følgende lovgivning
Den danske implementering af bor-
gerenergifællesskaber (EU Elmar-
kedsdirektiv), som giver netselsk-
aberne mulighed for en yderst rigid
fortolkning af eneretsbevillingen.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0025.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Det vil resultere i et minimum af solcelleanlæg, der
rentabelt kan opføres i de almene boligområder og
dermed tage aktiv del i skabelsen af klimavenlige og
energifleksible boliger og byer.
EU-direktivet stiller krav til at skabe en mere enkel til-
ladelsesproces for VE-anlæg, hvor der fastsættes øvre
tidsfrister for de godkendende myndigheder, og at
Energistyrelsen udpeges som kontaktpunkt for VE-op-
stillere via en nyoprettet hjemmeside, hvis det kan bi-
drage til at gøre processen enklere.
Der er ikke tvivl om, at disse tiltag i sig selv vil virke
forenklende. Men det kan ikke virke forenklende efter
hensigten, da dansk implementering af EU's tanker om
VE-fællesskaber skaber mange barrierer i form af tarif-
fer, effektbetaling m.v., der pålægges fællesskabets
egenproduceret vedvarende el og gør den 70-100%
dyrere end den elektricitet, der kan købes på det øv-
rige elmarked.
Den foreslåede implementering af VE-direktivet løser
således ikke de reelle udfordringer, der er for at gen-
nemføre lokale energifællesskaber. Implementeringen
besværliggør derimod yderligere de muligheder, der er
for at etablere disse. Den komplekse regulering mod-
arbejder aktørernes muligheder for at samarbejde og
etablere vedvarende energifællesskaber.
Manglende mulighed for i energifællesskaber at ind-
købe eller leje eksisterende hovedmålere (som allerede
er finansieret af beboernes fast udgifter til netselsk-
abet) fra netselskabet til en omkostningsægte måleraf-
gift, for at omdanne disse til bimålere for at etablere et
hoved-bimålersystem, hvor der svares afgifter og tarif-
fer af al el aftaget fra det kollektive elnet, men ikke af
egenproduceret solenergi i energifællesskabet.
På nuværende tidspunkt fastholder netselskaberne ofte
at ville nedtage alle målerne i den enkelte beboelse, så
energifællesskabet selv må anskaffe og opsætte nye,
men identiske, elmålere til brug som bimålere inden
for energifællesskabet. Dette pålægger hver beboelse
(som allerede har finansieret deres elmåler) en mer-
omkostning på flere tusinde kr., hvilket ofte gør ener-
gifællesskabets projekt økonomisk urentabelt.
Lovhjemmel mangler fortsat (forslag
om virtuel afregning)
Eksisterende dansk lovgivning (El-
forsyningsloven) spænder ben for
EUs VE-direktiv og Elmarkedsdirek-
tiv
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0026.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Den nuværende § 10 i sideaktivitetsbekendtgørelsen:
En afdeling kan eje anlæg til elforsyning, som er base-
ret på vedvarende energikilder omfattet af lov om
fremme af vedvarende energi, jf. dog stk. 2. Det er en
forudsætning,
1) at el, som anlægget producerer, alene anvendes til
forbrug i afdelingen eller leveres til det kollektive elfor-
syningsnet, og
2) at anlægget sammen med eventuelle andre elforsy-
ningsanlæg i afdelingen maksimalt har en installeret
effekt på 6 kW pr. bolig- og erhvervsenhed.
Stk. 2. En afdeling kan kun eje vindmøller, der har en
installeret effekt på 25 kW eller derunder og er tilslut-
tet i egen forbrugsinstallation.
Stk. 3. Boligorganisationen kan administrere etablering
og drift af anlæg, som er nævnt i stk. 1
Sideaktivitetsbekendtgørelsen
–
§
10 stk. 1 ønskes udvidet med føl-
gende (fremhævet):
1) at el, som anlægget producerer,
alene anvendes til forbrug i afdelin-
gen,
lokale VE-fællesskab
som af-
delingen indgår i, eller leveres til det
kollektive elforsyningsnet, og
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0027.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer: 2022-796
Den 28. juni 2022
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om el-
forsyning
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslag om ændring
af lov om elforsyning.
Dansk Erhverv bakker helhjertet op om målsætningen om klimamålene om at reducere udlednin-
gerne af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Øget elektrifice-
ring og indpasning af store mængder vedvarende energi er essentielt, såfremt målene skal nås.
Direkte linjer
Power-to-X-anlæg har et stort potentiale for at fungere som balancerende elementer i et elsystem
med stadigt mere VE. Samtidig er vækst- og beskæftigelsespotentialet ved etablering af en PtX-
industri Danmark enormt, hvorfor rammevilkårene skal indrettes på en måde, som understøtter
udviklingen af en sådan PtX-industri.
Der gælder bl.a. muligheden for at etablere direkte linjer, ikke mindst når der er tale om direkte
linjer fra havvind til anlæg placeret på land tæt på kysten. Derfor er det fornuftigt, at der udfor-
mes regler og kriterier for etableringen af direkte linjer. Det er af afgørende betydning, at udvik-
lere, som søger om tilladelse til direkte linjer, får hurtig vished om afgørelsen, hvorfor det er for-
nuftigt, at der arbejdes på at udforme ensartede regler og kriterier og en standardiseret proces.
Dansk Erhverv støtter, at etablering af direkte linjer tillades, så det fremmer samfundsmæssige
hensyn. Derfor skal de kriterier og vilkår, som ligger til grund for godkendelse af en direkte linje,
sikre, at etablering af direkte linjer ikke får negativ indvirkning (f.eks. i form af højere tariffer) på
eksisterende kunder tilsluttet det kollektive elnet, set i forhold til alternative elektrificeringsscena-
rier.
Dansk Erhverv opfordrer til, at der for havvind ikke etableres et afstandskrav mellem VE-produk-
tion på havet og PtX-anlæg på land. Havvindmølleparken, tilknyttet PtX-anlægget, kan men skal
ikke være forpligtet til at levere strøm til det kollektive elnet.
Side 1/3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0028.png
DANSK ERHVERV
Foruden at koble havvind med PtX-anlæg rummer direkte linjer et bredere potentiale for at sam-
placere forbrug og produktion. Også på land skal reguleringen derfor tilskynde til at store for-
brugsenheder lægges nær VE-parker.
Den grønne omstilling kræver investeringer af et historisk næsten udset omfang. Derfor er det
helt afgørende, at rammevilkårene indrettes på en måde, som tiltrækker de private investorer, der
er helt afgørende for højt nok tempo i udbygningen. Konkret foreslår Dansk Erhverv derfor, at
produktion, kabler, evt. batteri samt forbrugsenheder bør kunne være ejet af forskellige parter el-
ler joint venture-selskaber, så udviklerne har mulighed for at sælge dele af parken fra til investo-
rer.
Endelig bør det ikke være diskvalificerende for en ansøgning om etablering af en direkte linje, at
etableringen af VE-park og produktionsanlæg etableres forskudt, da det ud fra en samfundsbe-
tragtning stadig vil reducere belastningen af nettet.
Dansk Erhverv hilser revisionen af åben dør-ordningen for kystnære havvindmøllerparker til PtX-
anlæg i klimaftalen om grøn strøm og grøn varme 25. juni 2022 velkommen. Dansk Erhverv op-
fordrer i den forbindelse til, at aftalepartierne inden første halvår 2023 præsenteres for den i Po-
wer-to-X-aftalen aftalte analyse om undtagelse fra afstandsbegrænsningen på 15 km for direkte
linjer.
Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
Udbygningen af elnettet skal i højere grad ske på forkant med udviklingen, så elnettet allerede nu
bliver klar til at møde den eksponentielle stigning i både VE-produktion og elforbrug, Danmark
står over for de kommende år og årtier.
For at holde udgifterne til udbygningen af elnettet på et overkommeligt niveau, bakker Dansk Er-
hverv op om flere incitamenter til samtænkning af produktion og forbrug, idet det vil lette de
fremtidige balanceringsudfordringer i elnettet.
Det er dog vigtigt, at tariferingen i elnettet er så omkostningsægte som muligt, så erhvervslivets
konkurrenceevne fastholdes. I forlængelse heraf, er Dansk Erhverv enig med lovbemærkningerne
om, at geografisk differentierede tariffer ikke må få negativ indvirkning (f.eks. i form af højere ta-
riffer) på eksisterende kunder tilsluttet det kollektive elnet, set i forhold til alternative elektrifice-
ringsscenarier.
Dansk Erhverv ønsker at påpege vigtigheden af, at fremtidens tarifmodeller, herunder de geogra-
fisk differentierede forbrugstariffer, præsenteres så hurtigt som muligt, meget gerne inden udgan-
gen af 2022. Kendskabet til tarifferne er af afgørende betydning for virksomhedernes investe-
ringsbeslutninger, uanset om der er tale om distributører eller store forbrugere, herunder PtX-
udviklere.
Side 2/3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
Anmeldelse af tarifmodeller er imidlertid ikke nok, idet tariffer i dag risikerer uacceptabelt lange
sagsbehandlingstider i Forsyningstilsynet. Derfor foreslår Dansk Erhverv at indføre et loft på 3
måneder, inden for hvilket Forsyningstilsynet skal behandle en anmeldelse af en ny tarifmodel.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med input, og står naturligvis til rådighed,
såfremt I har spørgsmål eller ønsker en yderligere uddybning af ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Kristian Lund Kofoed
Fagchef for Energi, Dansk Erhverv
Side 3/3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0030.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. Søren Brandt Clausen
Mail:
[email protected]
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om til ”Lovforslag om ændring af lov om
elforsyning (geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte
linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser
ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for el-
producerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)” Lovforslaget har til for-
mål at implementere fem overordnede elementer i lov om elforsyning:
•
•
•
•
•
Direkte linjer
Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
Forbud mod nye kulkraftværker
Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduce-
ret elektricitet fra solcelleanlæg
Registrering af data for elproducerende anlæg, energianlæg og elforbrugsanlæg
28. juni 2022
Side 1/5
Hovedproblemstilling
Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet (KEFM) ønsker at ændre lov om elforsyning med
den begrundelse, at ændringerne understøtter den grønne omstilling og bidrager til 70
pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050.
Konklusion
Dansk Fjernvarme støtter aktivt den grønne omstilling og målsætningerne om CO2-re-
duktion. Dansk Fjernvarme bemærker overordnet, at lovforslaget bløder det grundlæg-
gende princip om kollektiv elforsyning op, ved at introducere (flere) muligheder for at lave
lokale løsninger. Dansk Fjernvarme mener, at der er store fordele ved et kollektivt forsy-
ningsnet og minder om, at de kollektive løsninger har bidraget til hensigtsmæssig udvik-
ling af forsyning i Danmark. Dansk Fjernvarme anerkender dog også, at vi står overfor en
ekstraordinære udfordringer, og at forslagene kan bidrage til den grønne omstilling. Der-
for støtter Dansk Fjernvarme overordnet set lovforslaget, under den forudsætning, at vil-
kårene i det kollektive elforsyningsnet ikke forringes, herunder, at direkte linjer behandles
som undtagelsen fra hovedreglen om kollektivt elforsyningsnet.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0031.png
Dansk Fjernvarme bemærker dog også, at øget brug af lokale løsninger med elproduk-
tion og elforbrug, øger kravene til en fremtidig tarifmodel, så de lokale løsninger kommer
til at dække de omkostninger, de reelt påfører det kollektive net. Samtidig skal de lokale
løsninger heller ikke påføres unødvendige omkostninger fra det kollektive net, som de
ikke giver anledning til.
Dansk Fjernvarme har, i høringssvaret, ikke taget stilling til om direkte linjer og geografisk
differentierede tariffer lever op til kravet om, at tariffer skal være ikke-diskriminerende.
Hvis eksisterende kunder ikke kan oprette direkte linjer, men fremtidige kunder, der har
anlæg af tilsvarende størrelse og placering, som eksisterende kunder, gerne må etablere
en direkte linje, kan det stride imod kravet om ikke-diskrimination.
Side 2/5
Dansk Fjernvarmes budskaber til delelementerne i lovforslaget
Nedenfor har Dansk Fjernvarme kommenteret de relevante delelementer enkeltvist
Direkte linjer
KEFM foreslår, at det fremover gøres lovligt, at etablere en direkte linje mellem et produk-
tionsanlæg og et forbrugsanlæg. Et af hovedformålene med direkte linjer er at sikre bedre
rammevilkår for grønne teknologier, f.eks. PtX-anlæg. Sådanne anlæg vil typisk være
tilsluttet på de høje spændingsniveauer. Etablering af direkte linjer tillades kun, hvor det
fremmer samfundsmæssige hensyn ved f.eks. at reducere behovet for netudbygning
af det kollektive elforsyningsnet.
Det fremgår af lovforslaget, at en direkte linje i udgangspunktet udgøres af ét forbrugsan-
læg og ét produktionsanlæg, men at der, efter en konkret vurdering af myndighederne,
kan tillades mere end to anlæg uden at forbindelsen får karakter af kollektivt elforsynings-
net. Det fremgår også, at en direkte linje ikke har karakter af et elforsyningsnet, og at der
derfor ikke stilles krav om tredjepartsadgang. På den måde er der sat rammer for, hvor-
når der kan tillades direkte linjer. Det er ikke klart fra lovforslaget om der kan ske ændrin-
ger på en allerede etableret direkte linje. Det fremgår, at der ikke kan stilles krav om tred-
jepartsadgang, men det fremgår ikke direkte hvorvidt og evt. hvordan det er muligt at til-
byde tredjepartsadgang til en allerede godkendt og etableret linje. Det er heller ikke, i lov-
forslaget, specificeret, hvad der skal ske, hvis en direkte linje tages ud af drift.
Det fremgår af lovforslaget, at produktions- og forbrugsanlæg, der forbindes via en di-
rekte linje, har ret til at være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Dansk Fjernvarme mener
Dansk Fjernvarme er enige i, at introduktion af direkte linjer vil give en øget fleksibilitet,
som understøtter elektrificering og derigennem en grøn omstilling. Dansk Fjernvarme
lægger dog stor på vægt, at direkte linjer behandles som undtagelsen fra hovedreglen om
kollektivt elforsyningsnet, og at direkte linjer kun skal tillades, hvor det f.eks. reducerer
netudbygningen af de kollektive elforsyningsnet. Det er efter Dansk Fjernvarmes
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0032.png
vurdering vigtigt, at den langsigtede virkning af forslaget ikke bliver, at en stor del af elfor-
syningsnettet findes i lukkede direkte linjer, uden for det kollektive elforsyningsnet.
Dansk Fjernvarme mener helt generelt, at sektorkobling og udnyttelse af overskudsvarme
skal integreres i de lovgivningsmæssige rammer, der skal sikre den grønne omstilling.
Dansk Fjernvarme mener derfor også, at mulighederne for at anvende overskudsvarme
fra f.eks. PtX-anlæg og datacentre bør indgå i myndighedernes godkendelse af direkte
linjer.
Dansk Fjernvarme mener, det er hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget bliver præciseret,
hvordan ændringer i forholdene omkring en godkendt og etableret direkte linje, håndte-
res. Det gælder f.eks. tredjepartsadgang og hvad der sker hvis linjen tages ud af drift.
Dansk Fjernvarme noterer, at anlæg der er forbundet med en direkte linje, helt rimeligt,
også har ret at blive tilsluttet det kollektive elnet. Dansk Fjernvarme lægger i den forbin-
delse vægt på, at betaling for tilslutningen til det kollektive net fastsættes så det svarer til
de omkostninger i det kollektive elnet, som de giver anledning til.
Geografisk differentierede tariffer
KEFM foreslår, at forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer tilpasses. For-
målet med muligheden for at udvikle geografisk differentierede forbrugstariffer er at
tilskynde nyt stort elforbrug til at placere sig hensigtsmæssigt. Det er således mini-
steriets hensigt, at muliggørelse af geografisk differentierede forbrugstariffer for større
elkunder og lokale sammenslutninger af netbrugere ikke medfører tarifstigninger for
husholdninger og mindre erhverv og tager hensyn til eksisterende store elforbrugere.
Ændringen afgrænses således, at geografisk differentierede forbrugstariffer kun er muligt
for elforbrugere tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter.
Konkret foreslås det, at der indsættes et nyt 4. punktum i § 73 stk. 1, så den fremover
kommer til at lyde (forslag
med kursiv):
De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser ef-
ter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier
for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdif-
ferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og til elforsyningssikker-
hed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er
kun tilladt i særlige tilfælde.
Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk
afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-
spændingsniveau og opefter, eller over for lokale sammenslutninger af net-
brugere på alle spændingsniveauer.
Dansk Fjernvarme mener
Dansk Fjernvarme mener, at det er hensigtsmæssigt, at fastsætte regler og give incita-
menter til, at det eksisterende elnet udnyttes bedst muligt. Dansk Fjernvarme støtter der-
for i udgangspunktet tariffer, der er omkostningsægte, baseret på lokale forhold og
Side 3/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0033.png
øjeblikkelig forbrug, således at omkostningen er baseret på den øjelikelige belastning af
det lokale elnet. I takt med at der kommer mere fluktuerende vedvarende energi ind i el-
nettet, skal tarifferne også afspejle omkostningerne til at transportere energi via elnettet.
Det bemærkes dog, at lovforslaget lægger op til, at gælde både eksisterende og kom-
mende forbrugere. Det bemærkes også, at anlæg der producerer fjernvarme ikke kan
placere sig langt fra fjernvarmekunderne. Den historiske udbygning af elnettet (med over-
skud af produktion ved vestkysten af Jylland og overskud af forbrug omkring de større
byer) vil derfor ramme fjernvarmeværker meget uens. Da fjernvarmeværker ikke frit kan
placere sig i hele landet risikerer en geografisk differentieret tarif at ramme fjernvarme-
værkerne urimeligt. Det bør derfor overvejes om der skal fastsættes et loft for spændet
mellem de billigere og de dyrere geografisk zoner.
Dansk Fjernvarme mener, at den foreslåede, nye formulering i § 73 stk. 1 i ordlyden er ret
bred. Det fremgår således, at
prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgræns-
ning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og
opefter, eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.
Det eneste kriterium i differentieringen er, at der kan differentieres på baggrund af spæn-
dingsniveau. Det fremgår ikke direkte, hvilke kriterier, der i øvrigt skal være opfyldt for at
tillade geografisk differentiering. Det kan ikke udelukkes, at netvirksomhederne differen-
tierer på baggrund af andre forhold end, hvorvidt der er tale om forbrugs- eller produkti-
onsdomineret område. Der er heller ikke direkte regler om, hvor store eller små de geo-
grafisk differentierede områder må være. Dansk Fjernvarme er derfor bekymret for om
lovforslaget på dette punkt giver for store muligheder for geografisk differentiering, som
ikke understøtter formålet med lovforslaget, men i stedet medfører øgede tariffer for elfor-
brugere, der ikke kan flytte deres forbrug frit rundt i landet.
Afslutningsvist, så bemærker Dansk Fjernvarme, at der er en potentiel, men i lovforslaget
ubeskrevet, sammenhæng mellem anlæg, der er tilsluttet med direkte linjer (ovenfor) og
forslaget om at tillade særlig tarif for ”lokale sammenslutninger af netbrugere”. Dansk
Fjernvarme ønsker at denne sammenhæng beskrives yderligere og særligt, så det sikres,
at uanset hvilken konstruktion af direkte linjer og lokale sammenslutninger, så skal om-
kostninger til det kollektive elnet indgå i tariferingen og den langsigtede målsætning må
være at udvikle og styrke det kollektive elforsyningsnet.
Registrering af data for elproducerende anlæg, energianlæg og elforbrugsanlæg
KEFM foreslår, at der indføres en ny bestemmelse, der giver Klima-, Energi-, og Forsy-
ningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om registrering og deling af data. Hensig-
ten med bemyndigelsesbestemmelsen er at sikre et tilstrækkeligt og samlet datagrund-
lag til brug for sikring af elforsyningssikkerheden gennem øget kendskab til den tilsluttede
kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.
Den foreslående ændringer lyder således:
Side 4/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0034.png
»§ 85 e. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om registrering og deling af data for elproducerende anlæg, energilager-
anlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden, herunder
om hvem der skal foretage registreringen. Registreringen af data skal ske til
det register, der er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Elproducenter og ejere
af energilager- og elforbrugsanlæg skal efter anmodning give de oplysninger,
der er nødvendige for registreringen.«
Dansk Fjernvarme mener
Dansk Fjernvarme mener, at det er både hensigtsmæssigt og klogt at sikre et tilstrække-
ligt datagrundlag til at kunne udnytte det kollektive elnet bedst muligt. Dansk Fjernvarme
gør dog opmærksom på, at det kan være forbundet med en del omkostninger for virksom-
heder at indhente og validere data. Derfor bør udmøntning af bemyndigelsen, til at fast-
sætte regler om registrering af data, være betinget af overvejelser om hvorvidt de sam-
fundsøkonomiske gevinster overstiger omkostningerne ved at indsamle og validere data.
Kommentarer
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget, og såfremt
Energistyrelsen har spørgsmål eller kommentarer, står jeg til rådighed for dette.
Side 5/5
Med venlig hilsen
Michael Schrøder - Konsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf.: +45 30 90 27 66
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0035.png
28. juni 2022
LOBA
DI-2022-11886
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. mail til:
[email protected]
[email protected]
DI’s høringssvar vedr. forslag til ændring af elforsyningsloven
DI takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning.
DI er positive overfor de udvidede muligheder for at etablere direkte linjer mellem forbrug
og produktion. DI finder det vigtigt, at der åbnes for direkte linjer mellem produktion og
forbrug de steder, hvor det giver mening og hvor det kan give fordele for både elnettet,
elproducent og forbruger. Men samtidig er det vigtigt, at det sker under rammer, der
sikrer, at direkte linjer ikke undergraver det kollektive elnet, så grundlaget for tarifering
af omkostningerne herfor udhules, idet skalafordele i den store elektrificering afhænger
af, at byrden ved netudbygningen fordeles ud på flere betalere. Vi må ikke ende med at stå
i en situation, hvor flertallet kobler sig af det kollektive net, og få så står tilbage med
regningen.
DI hilser hensigten om et enkelt regelsæt, som gør det nemt for udviklere at vurdere et
givent projekts mulighed for at opnå tilladelse til etablering af direkte linjer velkommen.
DI finder det dog også vigtigt, at administrationen vedrørende godkendelse af direkte
linjer ikke bliver for rigid, og at direkte linjer ikke afvises automatisk på basis af f.eks. et
afstandskrav uden mulighed for realitetsbehandling af en ansøgning. DI finder således, at
det altid bør være muligt at få realitetsbehandlet sin ansøgning. I DI’s øjne bør det være
muligt at få godkendt en direkte linje, hvis denne linje giver tilstrækkelig positiv værdi for
elnettet, f.eks. i form af sparede omkostninger til netudbygning – et eksempel kunne være,
at en direkte linje kan spare netudbygning, hvis produktion og forbrug ligger på hver sin
side af en flaskehals.
DI finder derudover, at der synes at være behov for et dedikeret regelsæt for direkte linje-
projekter baseret på havvind i lyset i lyset af havvinds afgørende rolle i den grønne
omstilling. DI mener, at der for havvind bør foretages en vurdering i forhold til etablering
af nyt net på sag-til-sag basis i lyset af faktiske forhold. Hertil bør det fremgå af
udbudsmaterialet, om der gives mulighed for etablering af direkte linjer, idet tidlig vished
herfor er vigtig for udviklerne i deres arbejde med projekterne.
DI bakker også op om geografisk differentierede forbrugstariffer, så der kan sikres en
hensigtsmæssig placering af nyt forbrug i forhold til produktion, men vil understrege
behovet for at få tempo på arbejdet med at udforme og få godkendt det fremtidige
tarifdesign, idet de foreslåede regler om afbrydelighed udgør en udfordring for økonomien
*SAG*
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
i energiprojekterne, omend solnedgangsklausulen afhjælper problemet, men det kræver
at tariferingen er på plads.
DI vil hertil gerne påpege, at det er vigtigt, at der tages hensyn til eksisterende store
elforbrugere, som det også fremgår af den poliske PtX-aftales tekst i forhold til geografisk
differentierede tariffer, jf. aftalen af d. 15. marts 2022. DI bemærker, at store
merregninger for el for eksisterende store forbrugere, som ikke uden videre kan flyttes,
kan ende med at stå i vejen for den omfattende elektrificering af bl.a. industrien, som
samfundet ønsker.
DI har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Magnus Larsen,
Konsulent
Louise Bank,
Seniorchefkonsulent
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0037.png
Til
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected] cc. til Søren Brandt Clausen
[email protected]
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: [email protected]
www.solcelleforening.dk
Side 1/4
Tirsdag den 5. juli 2022
Dansk Solcelleforenings høringssvar over forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov
om ændring af lov om elforsyning (Journalnummer 2022-796).
Dansk Solcelleforening ser positivt på lovforslagets formål om i
højere grad at fremme samordningen af forbrug og produktion. Det giver mening
at producere strømmen, hvor den bruges. Det sparer nettab i forbindelse med
transport af strøm og kan være med til at aflaste det kollektive elnet, og i nogle
tilfælde tilmed spare store omkostninger til netudbygning særligt når den lokale
produktion kombineres med en produktionsbegrænsning på anlæggene.
Med de rette incitamenter kan der derved sikres en omkostningseffektiv grøn omstilling,
der samtidig understøtter en mere effektiv anvendelse af det kollektive elnet.
Direkte linjer
Lovforslaget indebærer at det bliver muligt at etablere kommercielt ejede di-
rekte linjer for elkunder og producenter tilsluttet 10kV spændingsniveau og
opefter. Direkte linjer gør det muligt at koble elproduktion og elforbrug direkte
uden elektricitet transporteres via det kollektive elnet med mulighed for at
spare netinvesteringer. Det er positivt at lovforslaget gør direkte linjer muligt.
I lovforslagets §5, stk 1, nr. 8 defineres direkte linjer som en elektricitetsforbin-
delse, der leverer elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til egne facililite-
ter eller dattervirksomheder eller bestemte kunder.
Dansk Solcelleforening mener definitionen skal udvides til også at omfatte lo-
kale energifællesskaber, så virksomheder sammen med andre aktører tilskyn-
des til at samordne forbrug og produktion.
Samtidig mener Dansk Solcelleforening at indførelsen af de planlagte geozoner
fører en øget investeringsrisiko med sig for VE-producenter, fordi geozonerne
kan ændre kategori under og efter etablering af et VE-anlæg. I bekendtgørel-
sen om direkte linjer bør denne investeringsrisiko minimeres. Det kan f.eks. ske
ved at indføre en forhåndsgodkendelse om at producenter, der etablerer di-
rekte linjer, ikke kommer i klemme og rammes økonomisk som følge af eventu-
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0038.png
elle ændringer i geozonerne.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår desuden at etablering af direkte
linjer og samplacering af forbrug og produktion før tilslutningspunktet poten-
tielt
’kan’
føre til en reduceret tarifbetaling. Dansk Solcelleforening mener
etablering af en direkte linje og samplacering af forbrug og produktion som
udgangspunkt må indebære en reduceret tarifbetaling, eftersom det giver an-
ledning til færre omkostninger i det kollektive elnet.
Geografisk differentierede tariffer
Nærværende lovforslag gør det muligt at differentiere forbrugstariffer geogra-
fisk; for elforbrugere tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og for
’sam-
menslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer’, jf. bemærkninger til
lovforslaget på side 13. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår desuden, at
’der
er alene tale om en muliggørelse’, jf. side 12 øverst. Elnetsselskaberne har i
forvejen meget vide rammer til at udforme tariffer. Dansk Solcelleforening me-
ner derfor de overordnede rammer for tarifbetalingen bør præciseres. Det bør
gøres tydeligt at elforbrugere, producenter og sammenslutninger af netbrugere
alene skal afholde de omkostninger, de giver anledning til. Det vil understøtte
de politiske ambitioner om at belønne en mere omkostningseffektiv brug af
det kollektive elnet.
Lokal kollektiv tarifering
Med PtX-aftalen blev der sendt et stærkt politisk signal om at udvide mulighe-
den for at dele og forbruge elektricitet via
lokal kollektiv tarifering.
Men af lov-
forslagets bemærkninger fremgår det, at der
’alene
er tale om en muliggørelse’.
Dansk Solcelleforening mener det udvander de politiske intentioner om at
fremme og belønne sammenslutninger af netbrugere med risiko for at der ikke
skabes de nødvendige incitamenter til samordning af produktion og forbrug.
Fsva. lokal kollektiv tarifering er det nødvendigt at blive mere præcis på defini-
tionen og den juridiske status af
’sammenslutninger
af netbrugere’, der deler el
mellem sig. Dansk Solcelleforening mener definitionen bør favne såvel indu-
stri- og erhvervsfællesskaber som energifællesskaber med deltagelse af andre
aktører som f.eks. universiteter, offentlige institutioner og foreninger.
Samtidig er det afgørende at lokal kollektiv tarifering tager højde for den korte
afstand strømmen skal transporteres mellem sammenslutninger af netbrugere,
og skaber et
reelt
incitament til at producere og bruge strømmen lokalt. Sam-
ordning af produktion og forbrug via sammenslutninger af netbrugere vil give
anledning til færre omkostninger for det kollektive elnet, og derved en lavere
tarif. Det er helt afgørende at sammenslutninger af netbrugere ikke påføres
flere omkostninger end de giver anledning til. Samtidig er det en vigtig op-
mærksomhed, at sammenslutninger af netbrugere ikke kommer i klemme og
rammes økonomisk ved ændring af geozoner. For at sikre at de kollektive el-
forsyningsvirksomheder i endnu højere grad navigerer efter klima- og sam-
fundsøkonomiske hensyn og at lokal kollektiv tarifering designes omkost-
ningsægte, anbefaler Dansk Solcelleforening at Energistyrelsen fastsætter kla-
rere rammer for tariferingen.
Side 2/4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0039.png
Interne net
Af lovforslagets bemærkninger fremgår at Energistyrelsen har etableret en ad-
ministrativ praksis for at tillade såkaldte interne net (elektriske forbindelser).
Energistyrelsen skelner mellem
internt net i produktionsleddet
og
internt net i
distributionsleddet,
jf. side 15. En elkunde med eget elproducerende anlæg har
altså ret til at etablere en
intern elektricitetsforbindelse
placeret på eget for-
brugssted eller placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.
Ret til at etablere en intern elektricitetsforbindelse i distributionsleddet om-
fatter ikke fordeling af elektricitet fra produktion til forbrug, men alene forde-
ling af elektricitet leveret af det kollektive elnet.
Sondringen mellem produktions- og distributionsled har en række begræns-
ninger fsva. sammenslutninger af netbrugere, herunder f.eks. for industri- og
energifælleskaber samt for boligforeninger.
Fsva. produktions- og forbrugssted er der brug for klarere regler, for at realise-
re og fremme samordningen af produktion og forbrug. Ifølge gældende regler
skal produktionsanlægget være beliggende på forbrugsstedet. Forbrugsstedet
er jf. elforsyningslovens (LBK nr. 984) §5, nr. 16 defineret som:
”Punkt,
hvorfra
der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængen-
de bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektrici-
tet”. Bestemmelsen om forbrugssted bør defineres uddybende, så det præcise-
res at elproducerende anlæg kan spænde over flere matrikelnumre og godt
kan have flere forbrugssteder, og samtidig ikke behøver af være begrænset af
at levere elektricitet til én forbruger, men også kan levere elektricitet til en
’sammenslutning
af netbrugere’. Dansk Solcelleforening foreslår derfor disse
tilføjelser i elforsyningsloven.
Dansk Solcelleforening anbefaler ligeledes at administrativ praksis, der tillader
etablering af interne net (elektriske forbindelser) skrives ind og præciseres i
elforsyningsloven. I forlængelse heraf vil det give god mening, at Energistyrel-
sen fastsætter klarere rammer for denne ret, særligt i forhold til fordeling af
elektricitet fra produktion til forbrug, så der
ikke
opstår tvivl om, hvornår disse
rammer er overtrådt og strider mod elforsyningens udgangspunkt om kollekti-
vitet i landets elforsyning og de kollektive elforsyningsvirksomheders eneret.
Registrering af stamdata
Lovforslaget indebærer at der etableres en ny bemyndigelse til at fastsætte
regler om registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og
elforbrugsanlæg (varmepumper, ladestandere, elektrolyseanlæg). Formålet er
at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag til at sikre elforsyningssikkerheden, så
der skabes et øget kendskab til tilsluttet kapacitet i det kollektive elforsy-
ningsnet. Stamdataregistret indeholder i dag kun stamdata for elproducerende
anlæg. Af bemærkningerne fremgår at elproducenter og ejere af energilager-
og elforbrugsanlæg er forpligtet til at afgive oplysninger, der er nødvendige for
registreringen, jf. side 33-34. Dansk Solcelleforening appellerer til, at der i fast-
sættelsen af de nærmere regler herfor
ikke
skabes unødigt bureaukrati og ad-
ministrative byrder for erhvervslivet og VE-producenterne.
Side 3/4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0040.png
Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser
Dansk Solcelleforening anerkender at staten skal ligestilles med kommuner og
regioner, der egenproducerer strøm fra solcelleanlæg.
Imidlertid stilles der i nærværende ændring af elforsyningsloven forslag om at
ligestillingen skal ske ved etablering af en produktionsmålermodel, hvilket er
med stor risiko for at udbygningen af mere grøn strøm på statens bygninger
går helt i stå.
I dag er der krav om produktionsmålere på anlæg over 50 kW. Med ordningen
vil man udvide kravet om produktionsmålere til også at gælde anlæg på 50 kW
og under. Dansk Solcelleforening mener de økonomiske konsekvenser af pro-
duktionsmålerordningen påfører de statslige institutioner betydelige ekstra-
omkostninger, når der etableres solcelleanlæg til egenproduktion.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår at de økonomiske konsekvenser af for-
slaget er betydelige, jf. side 40. Derfor ser Dansk Solcelleforening en alvorlig ri-
siko for at statens tagarealer og bygninger vil komme til at stå ubrugte hen og
at der hverken etableres små eller store solanlæg på disse offentlige bygninger
–
heller ikke i de store byer, som jo netop er blevet prioriteret som indsatsom-
råde i aftalen Danmark kan mere II. Det vil give bedre mening at tilskynde til
brug af statslige tagarealer og bygningsfacader
–
og at der ikke lægges økono-
miske hindringer i vejen for at staten kan tage et aktivt ansvar og bidrage i den
grønne omstilling.
På baggrund af fremsendte kommentarer anmoder Dansk Solcelleforening om,
at Energistyrelsen genovervejer sit forslag til lov om ændring af lov om elfor-
syning.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand
Side 4/4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0041.png
Energistyrelsen
[email protected]
[email protected]
24. juni 2022
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
www.europeanenergy.com
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning (Journalnummer 2022-796)
Til rette vedkommende
European Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til en revideret
elforsyningslov, som sigter mod at træde i kraft d. 1. januar, 2023. European Energy finder,
at hovedindholdet i lovforslaget, herunder især åbningen for direkte linjer og internt net, er
af så afgørende karakter for udviklingen af Power-to-X i Danmark, at implementeringen bør
finde sted hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2023.
European Energy er en dansk vedvarende energivirksomhed, som er optaget af at udvikle
fremtidens grønne løsninger og bekæmpe klimaforandringerne. European Energy er på
nuværende tidspunkt i gang med tre Power-to-X-projekter, som på den ene eller anden
måde har været begrænsede af, at lovgivningen ikke i dag muliggør direkte linjer eller
præsenterer klart definerede rammer for brugen af interne net mellem vedvarende
energianlæg og Power-to-X-anlæg. Derfor er det altafgørende, at der nu kommer klarhed
over disse spørgsmål, så ambitiøse danske virksomheder får de bedste betingelser for at
udvikle fremtidens grønne brændstoffer til at omstille de sektorer, som er svære at
elektrificere.
Regeringen har den 13. juni i år præsenteret et udspil om mere grøn strøm, som foreslår at
udpege 10-15 områder til placering af store nationale energiparker og hviler på et princip
om, at elproduktion klynges sammen i nærmere definerede områder for at blive
nettilsluttet i bestemte punkter i elnettet. Til forskel fra disse nye 10-15
produktionsområder hviler de geografisk differentierede tariffer på hhv. elproduktion og
elforbrug på et princip om, at produktion og forbrug sker på tværs af landet og skal
balanceres. European Energy kan frygte, at der med så modsatrettede målsætninger
anlægges en diffus kurs for den grønne omstilling i Danmark, som forhindrer udbygningen
af grønne energiprojekter og nye Power-to-X-anlæg snarere end målsætningen om at sikre
nok grøn strøm. Med 16 GW solcelleprojekter samt 5 GW vindprojekter på land og kystnært
bør politikerne først og fremmest sikre, at de markedsmæssige betingelser gøres så
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0042.png
fordelagtige som muligt ift. at udrulle de mange grønne energiprojekter hurtigt, snarere end
at forsinke den grønne omstilling i form af geografiske benspænd og bureaukratiske tiltag.
I det følgende vil European Energy præsentere sine generelle bemærkninger til de centrale
dele af lovforslaget.
Afsnit 3.1.3 vedr. geografisk differentieret forbrugstariffer
European Energy noterer sig forslaget om at indføre geografisk differentierede
forbrugstariffer på samme måde, som det politisk nu er besluttet at pålægge
elproducenterne geografisk differentieret produktionstariffer. Det er European Energys
vurdering, at indførslen af elproducentbetalinger vil medvirke til en markant opbremsning i
den grønne omstilling. På samme måde kan European Energy have sine reservationer for så
vidt angår indførslen af differentierede forbrugstariffer, fordi der sigtes mod en optimal
udbygning og finansiering af det kollektivt finansierede elforsyningsnet snarere end en
samfundsøkonomisk optimal udvikling til gavn for forbrugerne. I dag betaler de danske
forbrugere voldsomt høje energipriser, fordi udbuddet af grøn energi er alt for lavt. På
samme måde kan vi frygte, at indretningen af de geografisk differentierede forbrugstariffer
vil skabe yderligere barrierer for en hensigtsmæssig udrulning af den grønne omstilling i
form af nye Power-to-X-anlæg.
European Energy ser positivt på muligheden for at tillade lokal kollektiv tarifering, hvis det
kan understøtte, at den grønne strøm kan produceres af vedvarende energianlæg og
forbruges i et Power-to-X-anlæg i samme kommune eller netområde uden at skulle betale
de betragtelige tariffer, som opkræves for strøm, der i princippet kan blive ført ud i
transmissionsnettet. Det vil sammen med forslaget om direkte linjer føre til en mere
samfundsøkonomisk optimal placering af Power-to-X-anlæg, som hermed ikke
udelukkende kan drage fordel af lavere tariffer ved at lægge sig på en tilstødende matrikel
til elproduktionen.
Det fremgår dog af lovforslaget, at ”de
kollektive elforsyningsvirksomheders
prisfastsættelse skal ske efter hvilke omkostninger, som de enkelte kategorier af
netbrugere giver anledning til”,
hvorfor European Energy stærkt vil advare mod at kopiere
den foreslåede tilgang til producentbetalinger for transmissionsnettet, hvor selv tilkobling
af anlæg på eldistributionsniveau fører til betragtelige omkostninger, fordi Energinet anser
elektriciteten for at flyde op i transmissionsnettet uanset hvad.
Sidst men ikke mindst anser European Energy det for at være en betydelig problemstilling,
at de nye geografisk differentierede tariffer forventes at kunne træde i kraft fra d. 1.1.2024,
hvilket pålægger allerede planlagte Power-to-X-projekter unødig høj risiko, da tarifferne
risikerer at medføre betragtelige ændrede forudsætninger for netop de projekter, som har
påtaget sig betydelig risiko ved at gå foran i den grønne omstilling. Af samme grund
foreslår European Energy, at tarifferne ikke påføres til allerede eksisterende Power-to-X-
projekter, men pålægges fremadrettet.
Page 2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0043.png
Afsnit 3.2.1.2 vedr. interne net
European Energy finder det særligt positivt, at Energistyrelsen nu træffer beslutning om at
indskrive i loven, hvad den gældende praksis for at sondre mellem interne net i
produktionsleddet og interne net i distributionsledet er. Som virksomhed der har navigeret
i et indtil nu svært gennemskueligt lovkrav og praksis på området, anser European Energy
det for en væsentlig forbedring for udviklere af fremtidige hybridanlæg med VE-produktion
og Power-to-X-anlæg, at det nu fremadrettet vil fremgå tydeligt af loven, hvordan interne
net skal forstås fremadrettet. Det er dog vores indtryk, at der ikke gøres tiltag til at
indskrive reglerne for internt net direkte i loven, men blot i lovbemærkningerne, hvilket kan
undre i lyset af reglernes væsentlighed. Det vil i vores øjne også være hensigtsmæssigt, at
der i forlængelse af lovens ikrafttrædelse udarbejdes en vejledning for elproducenter med
eget forbrug, som nærmere beskriver, hvordan reglerne skal implementeres.
Denne vejledning bør som det første kaste klarhed over instruksprincippet, som fremgår af
lovforslaget og ikke tydeligt beskrives i lovbemærkningerne. Det kan nemlig være svært at
forstå, hvad der menes med, at produktionsanlæg ejet af tredjemand ”skal være underlagt
elkundens instruks”.
Set fra vores stol er det ikke svært at forestille sig et Power-to-X-
anlæg, som forbindes til en havvindmøllepark eller solcelleanlæg, som delvist ejes af
elproducenten samt mulige investorer. Vi vil derfor opfordre til, at det gøres klart f.eks. på
en skematisk måde, hvornår der er tale om en instruks af tredjepart.
Afsnit 3.2.1.4 vedr. Direkte linjer
European Energy hilser det velkommen, at der med lovændringerne nu åbnes op for
muligheden for at etablere direkte linjer. Vi mener dog, at det på dette stadie bør fremgå
tydeligt af lovbemærkningerne, hvilke overordnede hensyn, som kan ligge til grund for de
kriterier, som ministeren bemyndiges til at fastsætte. Det er ikke vores indtryk, at
lovbemærkningerne på nuværende tidspunkt beskriver kriterier og hensyn for, at
ministeren kan fastsætte regler med tilstrækkelig præcision. Fastsættelsen af kriterier i
lovbemærkningerne har stor betydning for implementeringen af reglerne om direkte linjer. I
denne forbindelse vil det bl.a. være relevant at få klarlagt, om der er krav om helt eller
delvist ejersammenfald mellem de elproducerende og elforbrugende anlæg.
I lyset af de aktuelle elproducentbetalinger, som er indført af hensyn til at sikre en
netøkonomisk optimering af det kollektive elforsyningsnet finder European Energy det
vigtigt, at der ikke kun skeles snævert til netøkonomi i vurderingen af direkte linjers værdi.
De hensyn som påtænkes at indgå som et kriterie for at tillade en direkte linje, vil ikke
alene afhænge af udnyttelsen af det kollektive elnet. Med det seneste udspil fra Europa-
Kommissionen om grønne brændsler vil en direkte linje være en måde, hvorpå en
producent af grønne brændstoffer kan dokumentere, at det producerede brændsel er
grønt. Der er således også et samfundsmæssigt hensyn til produktionen af grønne
brændstoffer, som spiller ind ved benyttelsen af en direkte linje.
European Energy ser det som positivt, at de nærmere bestemmelser for direkte linjer vil
blive fastlagt i en bekendtgørelse, men opfordrer dog til, at denne udfærdiges, så den kan
Page 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0044.png
træde i kraft på samme tid som loven og reglerne for direkte linjer, så implementeringen
ikke trækkes unødigt i langdrag. Det nævnes i øvrigt i lovforslaget, at der kan være særlige
forhold i forbindelse med etablering af direkte linjer med vedvarende energiproduktion på
havet, fx lange afstande, som kan afspejles i kriterierne. European Energy er i fuld gang
med at udrulle en række åben-dør-projekter i de indre danske farvande, hvorfor det bør
sikres, at disse ikke stilles ringere i mulighederne for at etablere direkte linjer end endnu
ikke planlagte projekter til lands og vands. I den forbindelse finder European Energy det
positivt, at muligheden for at etablere direkte linjer er til stede på distributions- såvel som
transmissionsnettet.
Dog finder European Energy det formålsstridigt, at de privatejede direkte linjer, som
anlægges for egen regning, vil blive pålagt elafgift i forbrugsenheden, selvom elektriciteten
er produceret og forbrugt uden om det kollektive elforsyningsnet. Det siger sig selv, at
forbrug fra det kollektive elforsyningsnet pålægges elafgift, men transport af et privat gode
i et privat net bør ikke kunne pålægges offentlige afgifter. European Energy opfordrer til, at
ministeriet kraftigt genovervejer denne del af lovforslaget.
European Energy står til rådighed for nærmere uddybning af ovenstående kommentarer,
hvis der skulle være ønske om dette.
Med venlig hilsen,
Knud Erik Andersen
Adm. Direktør
European Energy
Page 4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0045.png
HØRINGSSVAR |
FORSYNINGSTILSYNET DEN 28. JUNI 2022
28. juni 2022
FSTS j.nr.: 22/01360
ENS j.nr: 2022-796
SSTE/TVBR/LMHA
Høringssvar over ændring af lov
om elforsyning
Til Energistyrelsen
Forsyningstilsynet skal indledningsvis takke for muligheden for at komme med be-
mærkninger til
” Lovforslag om ændring af lov om elforsyning (geografisk differentie-
rede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraft-
værker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenprodu-
ceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg,
energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)”,
sendt i høring den 30. maj 2022.
Forsyningstilsynet har konkrete bemærkninger til lovforslaget, som gennemgås i de
følgende afsnit i dette høringssvar. Forsyningstilsynet egne overvejelser er angivet
med
kursiv.
Bemærkningerne er opdelt i følgende afsnit.
1.
Problemstilling omkring forholdet til EU-ret og Forsyningstilsynets enekompe-
tence
1.1 Bemærkninger til den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 73
1.2. Bemærkninger til klima- energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om anmeldelse af metoder (foreslåede § 73 a, stk. 4)
Tilsyn med regioner
Øvrige tekniske bemærkninger
2.
3.
1. PROBLEMSTILLING OMKRING FORHOLDET TIL EU-RET OG FORSY-
NINGSTILSYNETS ENEKOMPENTECE
Forsyningstilsynet vurderer, at lovforslaget giver anledning til overvejelser om forholdet
til EU-retten herunder indskrænkning af den uafhængige regulators enekompetence,
samt overvejelser om overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked (elmarkedsforordningen)’s ar-
tikel 18 om afgifter for netadgang samt brug og styrkelse af net.
Forsyningstilsynet opfordrer til, at Energistyrelsen i lovbemærkningerne tager aktivt
stilling til følgende to nedenstående punkter (1.1 og 1.2).
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
[email protected]
www.forsyningstilsynet.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 2/5
1.1 BEMÆRKNINGER TIL DEN FORESLÅEDE ÆNDRING AF ELFORSYNINGS-
LOVENS § 73
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 16.
”I § 73, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt over for
elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter, eller over for lokale
sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.«”
Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
”Det følger således modsætningsvist af elmarkedsdirektivets regler, at klima-,
energi- og forsyningsministeren ikke har kompetence til at udforme de faktiske tarif-
metoder. Derudover indebærer artikel 57, stk. 4 og 5, i elmarkedsdirektivet, om den
regulerende myndigheds uafhængighed en begrænsning af lovgivers mulighed for
påvirkning af tarifmetoderne, idet den regulerende myndighed ikke må være under-
lagt Folketinget eller ministerens instruktion.
Folketinget kan derfor ikke direkte diktere tarifudformningen, men Folketinget kan
dog, inden for rammerne af EU-reglerne, godt fastsætte nærmere hensyn, der skal
inddrages, når metoderne udvikles.”
Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.
”Det er ministeriets vurdering, at en afgrænsning af muligheden for geografisk diffe-
rentiering af forbrugstariffer til 10 kV-elnettet og opefter samt lokale sammenslutnin-
ger af netbrugere hverken indskrænker eller hindrer Forsyningstilsynets skøn i for-
bindelse med godkendelse af tarifmetoder. Afgrænsningen indeholder således ikke
nogen instruks til Forsyningstilsynet om, hvordan metoder for geografisk differentie-
ring kan indrettes.
Der er alene tale om en muliggørelse. Der er således ikke noget krav til de kollektive
elforsyningsvirksomheder om at udarbejde modeller for geografisk differentierede
forbrugstariffer eller for Forsyningstilsynet til at godkende metoder.”
Forsyningstilsynet finder, at den foreslåede § 1, nr. 16, rejser et principielt spørgsmål
med hensyn til, om der er tale om en indskrænkning af tilsynets enekompetence i vur-
deringen af anmeldte metoder som fastsat EU-retligt, herunder hvad der nærmere me-
nes med ovenstående uddrag fra 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Forsyningstilsynet henviser videre til ovenstående uddrag fra 3.1.2 i de almindelige be-
mærkninger og bemærker hertil, at det forhold, at visse typer af geografisk begræn-
sede tariffer ikke vil være mulige, begrænser, hvad tilsynet vil få anmeldt til godken-
delse inden for de rammer for tilsynets skønsmæssige vurdering, som er fastsat EU-
retligt.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0047.png
Side 3/5
Forsyningstilsynet bemærker videre, at man i afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærknin-
ger alene kort nævner sammenhængen mellem den foreslåede § 73, stk. 1, 4. pkt. i el-
forsyningsloven og de materielle krav til tariffer, der er fastsat i bl.a. elmarkedsforord-
ningens artikel 18. Dette dog uden nærmere at komme nærmere ind på, hvad der lig-
ger deri, udover at henvise til, at
”
Folketinget inden for rammerne af EU-reglerne, godt [kan] fastsætte nærmere hen-
syn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.”
Forsyningstilsynet sigter her til det forhold, at netvirksomhederne efter den foreslåede
73, stk. 1, 4. pkt., i elforsyningsloven ikke kan udarbejde prismetoder, hvor der sker
prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning for elkunder tilsluttet el-
nettet under 10 kV-spændingsniveau (dvs. almindelige husstandskunder), hvorimod
der godt kan udarbejdes sådanne metoder for andre, større kunder.
Forsyningstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at den foreslåede bestem-
melses overensstemmelse med elmarkedsforordningens regulering af prisfastsættel-
sen bør beskrives nærmere i lovbemærkningerne.
1.2 BEMÆRKNINGER TIL KLIMA- ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERENS
BEMYNDIGELSE TIL AT FASTSÆTTE REGLER OM ANMELDELSE AF METO-
DER (FORESLÅEDE § 73 A, STK. 4)
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18.
18. I § 73 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse
fra pligten til anmeldelse af metode til Forsyningstilsynets godkendelse efter stk. 1.«
Det følger af de specielle bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 18:
En undtagelse vil herefter eksempelvis kunne blive relevant at fastsætte, såfremt der
er tale om en metode, hvor Forsyningstilsynets godkendelse ikke vil give mening,
hvor der eksempelvis ikke er nogle relevante regler, som Forsyningstilsynet skal ef-
terprøve. Der kan her være tale om tekniske krav til et anlæg, som Energinet har ad-
gang til at fastsætte.
Forsyningstilsynet vurderer, at ordvalget ”metode” fremkommer som et uheldigt udtryk
og signal, hvis der anvendes udtrykket ”metode” ved afgrænsning af anvendelsesom-
rådet for undtagelse fra anmeldelsespligt til Forsyningstilsynets godkendelse, da der jf.
ovenstående eksempler fra de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 18, sig-
tes til et snævert anvendelsesgrundlag.
Udtrykket ”metode” eller ”metoder” er stærkt knyttet til hovedreglen for pligten til at an-
melde metoder til godkendelse hos Forsyningstilsynet efter elforsyningslovens § 73 a,
stk. 1. Denne hovedregel skal fortolkes i overensstemmelse med de underliggende
EU-retlige bestemmelser, som hovedreglen gennemfører i dansk ret. Forsyningstilsy-
net sigter her til artikel 59, stk. 7, litra a-c, i elmarkedsdirektivet, hvor i artikel 59, stk. 7,
litra a-c, anvendes udtrykket ”metoder” eller ”metoderne”.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0048.png
Side 4/5
2. TILSYN MED REGIONER
Det følger af lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2,
at:
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede regler om udligning af den
besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenprodu-
ceret elektricitet fra solcelleanlæg. Dette med henblik på at ligestille staten med kom-
muner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret
elektricitet fra solcelleanlæg.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med kommunernes årlige uddelinger og vederlag, som
blandt andet indebærer, at kommunerne årligt er forpligtet til at indberette årlige gevin-
ster fra solcelleanlæg til Forsyningstilsynet. Dette medfør af elforsyningslovens §§ 37
og 37 a.
Forsyningstilsynet opkræver årligt netvirksomheder og elhandelsvirksomheder 0,2 mio.
for opgaver omfattet af elforsyningslovens §§ 4 og 37-37 b jf. elforsyningslovens § 78
stk. 2.
Forsyningstilsynet forudsætter, at Forsyningstilsynet ikke skal føre tilsyn med regio-
nerne på samme vilkår som med kommunerne. Forsyningstilsynet anbefaler, at tilsyns-
beføjelserne præciseres, og gebyropkrævningen justeres, såfremt Forsyningstilsynet
forventes at føre et tilsyn med regioner.
3. ØVRIGE TEKNISKE BEMÆRKNINGER
-
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.1 (Hensyn og kriterier)
nævnes en række kriterier, som kan indgå afvejningen af, hvorvidt et konkret
kriterie eller vilkår er objektivt og ikke-forskelsbehandlende i relation til etable-
ringen af direkte linjer.
Forsyningstilsynet anbefaler, at det præciseres, hvorvidt der er tale om en ud-
tømmende opregning.
-
I lovforslagets afsnit 5 (Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v). fremgår, at:
”De potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke specificeres nærmere,
idet tarifmetoderne udvikles af branchen, og godkendes af Forsyningstilsynet ud fra
principperne i EU-reguleringen herunder eksempelvis omkostningsægthed”
Forsyningstilsynets foreslår præcisering ved at erstatte ”principperne i EU-re-
guleringen” med ”krav fastsat i dansk ret og EU-retligt”
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0049.png
Side 5/5
KONTAKT
Eventuelle spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til specialkonsulent Søren As-
bjørn Christensen Stenbøg på telefon 29488110 eller på e-mail
sste@Forsyningstilsy-
net.dk,
fuldmægtig Louise Mary Hansen på telefon 41715402 eller på e-mail
[email protected]
samt til kontorchef Thomas vom Braucke på telefon
41715382 eller på e-mail
[email protected].
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0050.png
Energistyrelsen
Att.: Søren Brandt Clausen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dok. ansvarlig: THW
Sekretær:
Sagsnr.: s2022-677
Doknr: d2022-364075-0.6
30-06-2022
Green Power Denmarks høringssvar til lovforslag om ændring af elforsyningsloven
Indledning
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte lovforslag og
fremsender hermed høringssvar.
Green Power Denmark bakker op om lovforslaget, som indeholder nogle vigtige ændringer, der er
nødvendige for, at Danmark kan lykkes med den grønne omstilling og den krævede hastige opsætning af
store mængder VE på kort tid.
Vi har dog i den forbindelse nogle bemærkninger og forslag til præciseringer. Det drejer sig særligt om
følgende hovedpointer:
Hovedpointer
Det er afgørende for, at Danmark kan lykkes med den grønne omstilling, at der sker en
samtænkning af (lov)initiativerne, herunder direkte linjer og lokal kollektiv tarifering, med
allerede gennemførte og fremtidigt kommende initiativer, som skal understøtte næste
etape af elektrificeringen.
Lovforslagets bemærkninger til ministerens bemyndigelse om at fastsætte regler om
direkte linjer er på nuværende tidspunkt brede og uklare. Bemyndigelsen bør præciseres
ved, at lovbemærkningerne indeholder nærmere hensyn og standardkriterier for at
etablere direkte linjer, herunder hensynet til samfundsøkonomi. Det samfundsøkonomiske
hensyn bør udmøntes i kriterier om afstand mellem forbrug og produktion, hvorved den
direkte linje samlet set ikke skal give anledning til etablering af mere elnet, end hvis forbrug
og produktion blev tilsluttet til det kollektive elnet i hvert sit tilslutningspunkt.
Det samfundsøkonomiske kriterie bør endvidere udmøntes ved at stille krav om, at mindst
et anlæg kan anses som nyt ift. det kollektive elnet, og ved at stille krav om samtidighed
mellem produktion og forbrug inden for den direkte linje.
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det er vigtigt, at lovbemærkningerne også indeholder en henvisning til muligheden for, at
Energistyrelsen kan træffe afgørelser, der af hensyn til samfundsøkonomi inddrager andre
hensyn end de, der måtte blive fastsat ved standardkriterierne.
Der findes i dag et regelsæt for nettilslutning af produktionsanlæg. Lovgiver bør skabe
klarhed om, hvorvidt dette regelsæt vil gælde ifm. nettilslutning af direkte linjer, eller om
der vil gælde andre regler. Denne klarhed må nødvendigvis forelægge inden lovens
ikrafttrædelse, da den er en forudsætning for hvorvidt og hvordan en direkte linje kan
etableres.
Når der er klarhed om lov og bekendtgørelse om direkte linjer, vil Energinet og
elnetselskaberne skulle udarbejde og metodeanmelde standardaftaler, vilkår og
prismetoder til Forsyningstilsynet, som skal godkende disse, inden de kan træde i kraft.
Green Power Denmark opfordrer til, at lovbemærkningerne forholder sig til, hvordan dette
skal spille sammen med en ikrafttrædelsesdato for loven den 1. januar 2023.
Lovbemærkningerne vedrørende direkte linjer arbejder med begrebet forbrugs- hhv.
produktionsanlæg. Netselskaberne anviser i dag tilslutning af et forbrugssted hhv. et
produktionssted. Det er uklart, om det er lovgivers hensigt at ændre på det nuværende
system for nettilslutning, ved at introduceret begrebet
anlæg
som udslagsgivende for
nettilslutning af en kunde med en direkte linje. Det er vigtigt, at der skabes klarhed herom,
da en ændring vil berøre alle typer af nettilslutninger, ikke kun kunder med direkte linjer.
Lovbemærkningerne bør præcisere hjemlen i § 73, stk. 1, 4. pkt. Green Power Denmark ser
behov for, at der i elforsyningsloven, herunder lovbemærkningerne, skabes klarhed om og
hjemmel til, at netselskaberne kan benytte afregningsmetoder, hvorefter en gruppe af
enkelt aftagenumre (individuelle forbrugere) afregnes kollektivt for relevante
priselementer.
Lovbemærkningerne omkring ansøgningsprocessen for direkte linjer lægger sig fast på en
bestemt ansøgningsproces. Dette mener Green Power Denmark er præmaturt, henset til
den dialog, der er med branchen om ansøgningsprocessen.
Green Power Denmark savner, at lovforslaget forhold sig nærmere til samspillet mellem de
foreslåede ændringer og brugen af datahubben. Det er forventningen i Green Power
Denmark, at den markante forsinkelse af DataHub 3.0 vil kunne forsinke implementeringen
af nye former for registreringer og dermed afregning. Derfor vil en klarhed over, hvad der
kan ske under den nuværende DataHub 2.0, og hvordan overgangen til DataHub 3.0 vil
skulle håndteres, være nødvendig. I sidste ende kan netselskaberne kun implementere nye
tarifløsninger, hvis datahubben kan understøtte dem.
Lovforslagets bestemmelser om indsamling af data til brug i stamdataregisteret er uklare
og risikerer afhængigt af den konkrete udmøntning at medføre en markant arbejdsbyrde
for netselskaberne. Det er derfor nødvendigt, at lovbemærkningerne præcist beskriver
hvilke data, der skal indsamles, og at de forholder sig til behovet for data og omfanget
heraf.
Overordnede bemærkninger
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0052.png
Nærværende lovforslag indeholder gode initiativer i form af geografisk differentierede forbrugstariffer,
direkte linjer og lokal kollektiv tarifering. Disse understøtter alle en mere smidig og effektiv indpasning af
VE-produktion i elnettet.
Der er den 25. juni 2022 indgået stemmeaftale om et grønnere og sikrere Danmark, hvorefter der skal
udpeges 10-15 områder, hvor der skal være store energiparker.
Green Power Denmark mener, at der skal være opmærksomhed på, hvorledes eventuelt kommende regler
for store energiparker skal spille sammen med de initiativer, som er en del af nærværende lovforslag, og
hvordan de samlet set kobler sammen med de allerede indførte regler for bl.a. geografisk differentierede
producenttariffer.
Det er vigtigt, at de forskellige regelsæt samtænkes, så der sikres konsistens mellem initiativerne, og
således at regelsættene bliver operationelle på tværs.
Et forkert samspil mellem reglerne kan risikere, at forsinke, fordyre og i værste fald spænde ben for
udbygningen af VE.
Lovforslagets generelle bemærkninger
3.1.3 – Geografisk differentierede forbrugstariffer
Green Power Denmark hilser det velkomment, at lovforslaget indeholder bestemmelser om geografisk
differentierede forbrugstariffer. isse bestemmelser er en naturlig og direkte forlængelse af reglerne, der
tillader en geografisk differentieret producenttarif.
Green Power Denmark ser det i første omgang relevant at benytte muligheden til at udvikle geografisk
differentierede forbrugstilslutningsbidrag for industrielle kunder, der vil etablere nyt forbrug eller udvide
eksisterende forbrug, da det er på tilslutningstidspunktet, der kan gives et incitament til placeringen af et
anlæg. Derfor er tilslutningsbidragene i første omgang det rigtige redskab til at give sådant incitament.
Særligt om lokal kollektiv tarifering
Green Power Denmark hilser initiativet om lokal kollektiv tarifering velkomment og ser potentielle
muligheder ved en sådan tarifering. Green Power Denmark vil dog benytte denne lejlighed til at
fremkomme med følgende bemærkninger vedrørende initiativet om lokal kollektiv tarifering:
Green Power Denmark vil foreslå, at lovbemærkningerne præciseres, således at bestemmelsens
omfang bliver yderligere klarlagt.
Green Power Denmark vurderer, at det allerede efter gældende ret vil være muligt i medfør af
elforsyningslovens § 73, stk. 1, at fastsætte en tarif på baggrund af en særlig kundekategorisering
(f.eks. en fast defineret sammenslutning af netbrugere), og således at en sådan særlig
kundekategori tariferes ud fra hvilke omkostninger, som gruppen giver anledning til. Som det også
nævnes i lovforslagets bemærkninger, er der derfor tale om en præcisering.
Green Power Denmark er bekendt med, at Forsyningstilsynet har afgivet en udtalelse omkring
netselskabernes målerforpligtigelse i medfør af bl.a. elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0053.png
Måleforpligtigelsen indeholder efter tilsynets vurdering, at en slutkunde skal afregnes i snitfladen
mellem det kollektive elnet og kundes net.
I dag afregner netselskabet transport af el på baggrund af data fra hvert enkelt aftagenummer.
Green Power Denmark vurderer, at det er vigtigt at lovbemærkningerne forholder sig til den
nuværende afregningsmetode, og med reference heri beskriver indholdet af den foreslåede
ændring til § 73.
Af PtX-aftalen fremgår bl.a., at hensigten med lokal kollektiv tarifering er, at energifællesskaber og
industrifællesskaber kan forbruge og producere el samtidigt, hvilket kan mindske deres belastning
af det kollektive elnet. Det fremgår endvidere, at partierne ønsker at fremme muligheden for
tarifløsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med
sådanne fordele for elnettet.
For at kunne implementere tarifløsninger, der kan give de ønskede incitamenter, bør ændringen af
§ 73 indeholde hjemmel til, at netselskaberne kan anvende andre
afregningsmetoder,
end hvad der
følger af elforsyningsloven i dag. Der er ingen klar hjemmel i elforsyningen til at afregne en gruppe
af enkelt aftagenumre (individuelle forbrugere) kollektivt for relevante priselementer.
Lovbemærkningerne skal skabe klarhed omkring dette emne, til fordel for såvel kunderne i elnettet,
som til fordel for Forsyningstilsynet og netselskaberne.
Green Power Denmark bemærker dog, at netselskaberne ikke kan sikre, at en bestemt tarif vil slå
igennem over for slutkunden. Dette skyldes den såkaldte engrosmodel, hvorefter netselskabet i
overensstemmelse med elforsyningslovens § 72 d fakturer elleverandøren, og ikke slutkunden. En
elleverandør er kun forpligtet til at viderefakturere midlertidige tarifnedsættelser til slutkunden, jf.
§ 72 b, stk. 1, sidste pkt.
Green Power Denmark ser behov for, at lovbemærkningerne forholder sig til, hvordan den ønskede
tarifering er tiltænkt at spille sammen med datahubben. Det er forventningen i Green Power
Denmark, at den markante forsinkelse af DataHub 3.0 vil kunne forsinke implementeringen af nye
former for registreringer, og dermed afregning. Derfor vil en klarhed over, hvad der kan ske under
den nuværende DataHub 2.0, og hvordan overgangen til DataHub 3.0 vil skulle håndteres, være
nødvendig. I sidste ende kan netselskaberne kun implementere nye tarifløsninger, hvis datahubben
kan understøtte dem.
3.2.1.2 – interne net
Green Power Denmark hilser det velkomment, at Energistyrelsens praksis med at sondre mellem
interne net i produktionsleddet og interne net i distributionsledet bliver nedfældet i
lovbemærkningerne.
Lovbemærkningerne, i sammenhæng med en definition af ”interne net”, vil hjælpe betydeligt på at
afklare gældende ret omkring interne net – og herigennem hvad der kan forstås med ”et
forbrugssted”. Green Power Denmark ser det som et væsentlig skridt henimod at skabe klarhed og
opnå et operationelt kriterie, at få beskrevet praksis omkring interne net i lovbemærkningerne.
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0054.png
Green Power Denmark mener, at lovbemærkningerne bør omtale, hvilket produkt som tiltænkes at
være resultatet af arbejdet omkring interne net. Green Power Denmark opfordrer her til, at
reglerne for interne net fastsættes direkte i bekendtgørelse.
Green Power Denmark ser også gerne, at Energistyrelsen i forlængelse af lovændringen udarbejder
en vejledning til brug for elnettets aktører, om reglerne for interne net.
3.2.1.4 – Direkte linjer
Green Power Denmark hilser initiativet omkring direkte linjer velkomment.
Green Power Denmark er enig i, at etableringen af direkte linjer skal anses som en undtagelse til
hovedreglen om et kollektivt elnet. Ligeledes er Green Power Denmark enig i, at muliggørelse af direkte
linjer kan understøtte den grønne omstilling og reducere omkostningerne til elnet, når de implementeres
målrettet.
Lovforslagets bemærkninger til ministerens bemyndigelse om at fastsætte regler om direkte linjer
er på nuværende tidspunkt brede og uklare. Bemyndigelsen skal præciseres ved, at
lovbemærkningerne indeholder nærmere hensyn og standardkriterier for at etablere direkte linjer,
herunder hensynet til samfundsøkonomi. Det er vigtigt, at lovbemærkningerne også indeholder en
henvisning til muligheden for, at Energistyrelsen kan træffe afgørelser, der af hensyn til
samfundsøkonomi inddrager andre hensyn end de, der måtte blive fastsat ved standardkriterierne.
Lovbemærkningerne bør angive klart, at det tilkommer Energistyrelsen at træffe afgørelse om
tilladelse til en direkte linje jf. PtX-aftalen indenfor nærmere specificerede standardkriterier,
herunder at det tilkommer Energistyrelsen at træffe afgørelse om dispensation for samme
standardkriterier (mere om dette nedenfor).
Af PtX-aftalen fremgår, at partierne er enige om at fastsætte objektive og ikke-forskelsbehandlende
ansøgningskriterier for tilladelse til etablering af direkte linjer, der understøtter samfundsmæssige
hensyn.
Green Power Denmark noterer sig, at lovbemærkningerne omtaler hensynet til reduceret behov for
netudbygning. Green Power Denmark mener, at hensynet til etableringen af en direkte linje skal hvile
på bredere
samfundsøkonomiske
hensyn. Således skal lovbemærkningerne nævnte
samfundsøkonomi og fastsætte de standardkriterier og hensyn, der skal være for etablering af
direkte linjer.
Lovbemærkningerne nævner direkte, at etablering af direkte linjer kan hvile på bl.a. afstand mellem
produktions- og forbrugsenhed. Dette hilser Green Power Denmark velkomment. I den forbindelse
bør lovbemærkningerne nævne, at en direkte linje ikke samlet set skal give anledning til etablering
af mere elnet, end hvis forbrug og produktion blev tilsluttet til det kollektive elnet i hvert sit
tilslutningspunkt.
Lovbemærkningerne bør som kriterie nævne, at mindst et anlæg kan anses som nyt ift. det kollektive
elnet, og bør nævne et krav om samtidighed mellem produktion og forbrug inden for den direkte
linje, som kriterier for godkendelse af en direkte linje.
Green Power Denmark ser det også som særlig vigtigt, at lovbemærkningerne nævner, at der kan
være mulighed for en undtagelse fra de objektive standardkriterier. Dette skyldes, at hensynet til
samfundsøkonomi ikke til enhver tid kan beskrives via standardkriterier alene. Green Power
5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Denmark ser her behov for, at der indtænkes fleksibilitet i processen for tilladelser til direkte linjer,
særligt for meget store anlæg.
En undtagelse kan være relevant, hvor muligheden for at anlægge en længere direkte linje kan
betyde, at tilslutningen sker på den rigtige side af en flaskehals i transmissionsnettet. Der kan også
være andre fordele i netplanlægningen ved at Energinet eller netselskabet anviser et
tilslutningspunkt, der er lidt fjernere end nærmeste station. Igen er det her vigtigt med afklaring af,
hvilke regler der skal gælde for anvisning af et tilslutningspunkt for en kunde med en direkte linje.
Det må her også nævnes, at placeringen af visse produktionsanlæg på havet er fastsat via udbud.
Dette betyder, at placeringen af produktionsanlægget i høj grad er fastsat ud fra andre hensyn end
alene hensynet til samplacering med forbrug. Dette bør indtænkes i de kriterier som ministeren
fastsætter til direkte linjer, og taler for en fleksibilitet i ansøgningsprocessen. En sådan fleksibilitet
ser Green Power Denmark kan indføres, ved at tillade undtagelser til de objektive kriterier og at der
i forhold til udbudsparker tages højde for undtagebestemmelse i udbudsbetingelserne.
Af lovbemærkningernes afsnit 4 om de økonomiske konsekvenser fremgår, at eksempelvis
tilladelser for mindre projekter på 10 kV med maksimalt to aktører vil ske ved en standardiseret
ansøgning om etablering af en direkte linje.
Det er Green Power Denmarks opfattelse, at lovbemærkningerne har lagt sig fast på, at der
skal
være en standardiseret ansøgningsproces på 10 kV. Dette mener Green Power Denmark ikke, at
der er belæg for på nuværende tidspunkt, idet kriterierne for opnåelsen af en tilladelse til en
direkte linje endnu ikke er fastsat.
I arbejdet med Energistyrelsen omkring fastsættelsen af kriterierne har Green Power Denmark da
også fået den forståelse, at det forsat er op til vurdering, hvordan den samlede ansøgningsproces
og kriterierne skal udformes, herunder for ansøgninger der vedrører 10 kV nettet.
For ikke at foregribe den proces som Energistyrelsen har igangsat med branchen, bør
lovbemærkningerne ikke udformes som en ”skal-bestemmelse”.
Green Power Denmark gør opmærksom på, at der på det forventede ikrafttrædelsestidspunkt 1/1-
2023, vil være en række ubekendte, der knytter sig til oprettelsen af en direkte linje. Der vil bl.a.
kunne være usikkerhed om netselskabernes og Energinets aftalevilkår for kunder med en direkte
linje. Der vil også udestå afklaring af, hvordan direkte linjer tariferes for tilslutning til og brug af det
kollektive net.
Netselskabernes og Energinets aftalevilkår skal godkendes af Forsyningstilsynet i medfør af
elforsyningslovens § 73 a. Hvorvidt kunder med direkte linjer giver anledning til, at nelskaberne og
Energinet skal udarbejde særlige aftalevilkår for disse kunder, vides ikke på nuværende tidspunkt.
Dette vil bl.a. kunne afhænge af de kriterier og tilslutningsregler, som ministeren fastsætter for
direkte linjer.
Green Power Denmark forventer ikke, at der pr. 1. januar 2023 kan være endelige klarhed over
tariferingen af kunder med en direkte linje i forhold til hverken transmissions- eller
distributionsnettet. Green Power Denmark anser det ikke nødvendigvis for en hindring for reglerne
om direkte linjer, da det fx vil være muligt at tarifere en direkte linje som en egenproducent i en
overgangsperiode. En ikrafttræden den 1. januar 2023 vil dog betyde, at der på dette tidspunkt ikke
er opnået en fuldstændig klarhed over tariferingen af kunder med en direkte linje. Dette efterlader
6
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
usikkerhed for brugerne af elnettet, og dette bør lovbemærkningerne adressere. Endvidere vil
Green power Denmark gøre opmærksom på, at tariferingen af kunder med en direkte linje, som al
anden tarifering, kan udvikle sig over tid, og at tariferingen af kunder med en direkte linje på
distributionsniveau vil afhænge af både netselskabets og Energinets tariffer.
Eventuelle ændringer i tariferingen som følge af introduktionen af kunder med direkte linjer skal
godkendes af Forsyningstilsynet. Green Power Denmark forventer her en betydelig
sagsbehandlingstid hos tilsynet med efterfølgende procestid til implementering i datahub og
varsling af kunder mv. Som tidligere nævnt skal det også undersøges, om datahubben skal
videreudvikles for at håndtere afregningen.
Green Power Denmark opfordrer til, at lovbemærkningerne forholder sig til, hvordan ovenstående
forhold skal spille sammen med en ikrafttrædelsesdato for loven den 1. januar 2023.
Der findes i dag et regelsæt for nettilslutning af produktionsanlæg. Lovgiver bør skabe klarhed om,
hvorvidt dette regelsæt vil gælde ifm. nettilslutning af direkte linjer, eller om der vil gælde andre
regler. Denne klarhed må nødvendigvis forelægge inden lovens ikrafttrædelse, da den er en
forudsætning for om og hvordan en direkte linje kan nettilsluttes. Hermed er den også nødvendig
for at Energistyrelsen kan vurdere overholdelse af standardkriterier vedrørende afstand mv.
Green Power Denmark vil her henlede til, at der kan findes inspiration i regler om tilslutning af VE,
som tager udgangspunkt i, at der anvises et tilslutningspunkt med samlet set laveste omkostninger.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at
”Det er altid muligt at koble ét forbrugsanlæg med ét
produktionsanlæg via en direkte linje, uden at dette får karakter af kollektivt elforsyningsnet.
Muligheden for at koble mere end to anlæg via en direkte linje vil bero på en konkret vurdering, der
skal sikre, at elektricitetsforbindelsen ikke får karakter af kollektivt elforsyningsnet.”
Det er på ingen måde klart, hvad der skal forstås med et forbrugsanlæg hhv. et produktionsanlæg.
Dette bør lovbemærkningerne specificere. Elforsyningsloven indeholder en definition af
”forbrugssted”. Et forbrugssted er et punkt, der tilslutter – i udgangspunktet – en matrikel til det
kollektive elnet. Lovbemærkningerne synes at ligge op til, at der fremadrettet ikke skal henses til
forbrugssted,
men til begrebet
anlæg.
Green Power Denmark vil hertil bemærke, at netselskaberne forholder sig til nettilslutning af et
forbrugssted hhv. et produktionssted, når nettilslutningspunktet skal anvises. Netselskabet
forholder sig således til placeringen af forbrugs/produktionsstedet samt det ønskede
leverings/indfødningsomfang.
Det er derfor vigtigt at få klarhed for, at lovbemærkningerne søger at gøre op med det lovfæstede
begreb ”forbrugssted”.
Hvis det er lovgivers hensigt at ændre referencepunktet for netselskaberne og Energinet, bør dette
fremgå meget tydeligt af lovbemærkningerne, ligesom lovbemærkningerne generelt bør beskrive
nærmere, hvad der forstås ved begrebet anlæg.
Green Power Denmark ser behov for, at der skabes generel klarhed om definitionen af
aktører/anlæg. Denne klarhed skal bl.a. rumme hybridkonstruktioner bestående af f.eks. landvind,
7
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0057.png
solceller og forbrugsanlæg samt i hvilket omfang ordningen omfatter forskellige
ejerskabskonstruktioner – f.eks. for landvind, som kan bestå af én hovedinvestor/udvikler, men
hvor jordejer og/eller naboer betales gennem et ejerskab af én mindre andel af vindmøllerne i
selvstændige selskaber.
Det er centralt, at netselskabet ved tilslutning af en direkte linje kun har én veldefineret kunde,
uanset ejerskabskonstruktionen inde i den direkte linje.
Green Power Denmark bemærker, at lovbemærkningerne nævner ansøgerens pligt til i medfør af
elforsyningslovens § 51 a, stk. 2 og 3, at afholde omkostninger til myndighedsbehandling. Såfremt
en proces for tilladelse til en direkte linje vil medføre behov for at benytte ressourcer hos
netselskaberne, vil der være omkostninger forbundet hermed for netselskaberne.
Green Power Denmark ser behov for, at lovbemærkningerne også tager stilling til, hvordan de
omkostningerr, som netselskaberne har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, konkret
skal dækkes. Det er i denne sammenhæng også usikkert, om nettilslutningsbekendtgørelsen – og
dermed bekendtgørelsens regler for omkostningsfordelingen mellem anlægsejer og netselskabet -
vil finde anvendelse på en kunde med en direkte linje. Dette fordi kunden ansøger om nettilslutning
af produktion og forbrug i et og samme tilslutningspunkt.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at elforbrug gennem direkte linjer ikke undtager ejerne af
forbrugsanlæggene fra at skulle betale moms og afgifter herunder elafgift. Green Power Denmark
går ud fra, at der ved elforbrug skal forstås, den elektricitet som tages fra det kollektive net og ikke
den interne udveksling af elektricitet mellem produktions- og forbrugsanlægget som den direkte
linjer forbinder.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ”Det
er dog en forudsætning, at batterierne kun
kan aftage elproduktionen fra VE-anlægget og ikke fra det kollektive elforsyningsnet, da de ellers vil
blive betragtet som forbrugsenheder, der i udgangspunktet ikke må tilsluttes i interne
opsamlingsnet, men i stedet vil skulle tilsluttes med direkte linjer”.
Green Power Denmark bemærker, at et batteri er en lagerenhed. Energilagering er i
netvirksomhedsbekendtgørelsen
1
defineret som en
udsættelse
af den endelige anvendelse af
elektricitet. På denne baggrund mener Green Power Denmark ikke, at tilstedeværelsen af et batteri
stiller krav om en direkte linje.
Green Power Denmark vil derfor anmode om, at de afsnit der vedrører energilageranlæg,
ikke
vedbliver med at stå i sin nuværende form, og at det præciseres, at der er adgang til at kombinere
VE-produktion og energilagerenheder.
Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at ”hvis
der etableres et batteri før tilslutning til det
kollektive elforsyningsnet, og batteriet er begrænset til ikke at kunne trække elektricitet fra det
kollektive elforsyningsnet, er der intet i elforsyningsloven eller VE-loven, der forhindrer anlægsejeren
i at installere batterier sammen med VE-anlægget.”
Green Power Denmark vil hertil bemærke, at dette forudsætter, at batteriet heller ikke kan indføde
el på det kollektive elnet.
1
Bek. nr 1499 af 29/06/2021.
8
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0058.png
Hvis et batteri kan indføde på det kollektive elnet, vil det for det første være omfattet af Energinets
tekniske forskrift TF 3.3.1. Den tekniske forskrift er fastsat med hjemmel i elforsyningslovens § 26,
stk. 3.
For det andet vil Energinets eller netvirksomhedernes leveringsbetingelser og tariffer finde
anvendelse i et tilfælde, hvor det kollektive elnet benyttes.
Af lovbemærkningerne beskrives distinktion mellem et internt ledningsnet/internt opsamlingsnet
og direkte elforsyningsnet. Green Power Denmark ønsker på denne baggrund en bekræftelse af, at
der kan være tale om et og samme ledningsforløb, som kan løbe internt på et forbrugssted (som et
internt net) mellem produktionsenheder (internt opsamlingset) og endelig som en direkte linje. Der
er med andre ord ikke nødvendigvis tale om flere separate ledningsforløb.
Med udgangspunkt i en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,5 år for åben-dør havvindprojekter,
vil Green Power Denmark på det kraftigste opfordre til, at et loft over Energistyrelsens
sagsbehandlingstid bør fremgå af lovforslaget. Med udgangspunkt i at ordningen skal være
administrerbar, bør det ikke være et problem, at denne fastsættes til 2-3 måneder fra modtagelse
af ansøgningen.
3.4 – Registreringer i Stamdataregistret
Green Power Denmark hilser initiativet velkomment, og ser, at dette kan bidrage positivt til driften af det
kollektive elnet. Green Power Denmark vil dog gerne benytte lejligheden til at bemærke, at når det kommer
til selve bemyndigelsen til at fastsætte reglerne, er det overordnede synspunkt fra Green Power Denmark,
at Energistyrelsen skal tilstræbe at undgå redundans i dataindsamlingen, altså undgå at netselskaber og
øvrige parter skal levere de selvsamme data til flere offentlige registre eller DataHub. Se i øvrigt vores
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 19.
3.5 - Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser
Med PSO-tariffens afskaffelse bliver en grænse for produktionsmåling fremadrettet for anlæg på over
50 kW. Reglerne for måling skulle således gerne være afklarede for egenproducenter. Imidlertid er der
en forskel på statslige organers elafgiftsbetaling og den, kommuner og regioner typisk vil være
underlagt.
Dette ønskes med lovforslaget udlignet ved at Energistyrelsen årligt skal beregne den statslige
besparelse og opkræve besparelsen fra de statslige organer. En såkaldt produktionsmålermodel ønskes
etableret til dette formål.
Heri ligger, at der for statslige produktionsanlæg, også under 50 kW skal etableres produktionsmåler.
Det er uklart for Green Power Denmark hvordan netselskaberne skal tilvejebringe viden om, hvorvidt
en virksomhed vil være omfattet af de her foreslåede krav om måling af produktionen.
Det bør derfor gøres helt klart hvilke anlæg, som netvirksomhederne skal udføre denne
produktionsmåling på, for at ordningen vil kunne fungere.
9
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0059.png
I tillæg hertil kan man evt. overveje, om kravet bør gælde alle anlægsstørrelser, eller om der bør være
en bagatelgrænse.
Green Power Denmark er ikke afklarede med Energistyrelsens beregning af afgiftsbesparelsen, men
forventer umiddelbart at de omfattede anlæg i elmarkedet i øvrigt vil blive behandlet som vanligt og
som andre aktører og egenproducenter. Der vil dog blive den tillægsopgave, at der skal dannes en
håndtering, hvor anlægejer får et abonnement for en ekstra måler, produktionsmåler, når de er under
50 kW og at målinger fra denne skal tilgå DataHub.
Når lovforslaget indebærer en bemyndigelse til klima- energi, og forsyningsministeren til at fastsætte
regler for ovennævnte produktionsmålermodel, forventer Green Power Denmark, at der i en sådan
model tages højde for ovenstående uklare forhold.
Lovforslagets specifikke bemærkninger
Til § 1, nr. 2 – definition af direkte linje
Green Power Denmark bemærker, at den foreslåede definition medfører, at Energistyrelsen ved sin
godkendelsesproces – som forudsat i PtX-aftalen – skal tage stilling til, hvornår der er tale om
”bestemte kunder”.
Green Power Denmark hilser dette velkomment, da der herved kan opnås klarhed over begreberne ”en
bestemt kunde” hhv. ”en ubestemt kreds af kunder”.
Green Power Denmark bemærker, at definitionen teoretisk udelukker, at et forbrugsanlæg kan få
leveret effekt fra både det kollektive elnet og via en direkte linje på samme tid. I et sådant tilfælde vil
den direkte linje ikke
erstatte
det kollektive elnet, men
supplere
dette.
Det fremgår af de specifikke bemærkninger, at en direkte linje alene kan supplere det kollektive elnet,
men ikke erstatte dette. Dette stemmer ikke overens med lovforslagets definition af en direkte linje, da
der heraf fremgår, at en direkte linje helt kan erstatte benyttelsen af det kollektive elnet. Green Power
Denmark mener, at et af kriterierne for en etablering af en direkte linje skal være, at kunden har
(mindst) et tilslutningspunkt til det kollektive elnet. Green Power Denmark mener det må være en fejl,
at definitionen kan henvise til, at en direkte linje kan erstatte det kollektive elnet.
Green Power Denmark ønsker at spørge til sammenhængen mellem begrebet ”dattervirksomhed” og
”bestemte kunder”. Green Power Denmark vil gerne have afklaret, hvorvidt søstervirksomheder inden
for samme koncern kan dele elektricitet med hinanden, under hensyn til, at der vil være tale om deling
mellem bestemte kunder.
Til § 1, nr. 3, nr. 12, nr. 13 – Elforbruger ændres til Elkunde
Green Power Denmark bemærker, at Elkunde er defineret med ophæng i et aftagenummer. Såvel
en forbruger som en producent tildeles et aftagenummer i datahubben.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er tale om en sproglige begrebsensretning som ikke
medfører materielle ændringer i loven.
10
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0060.png
Når hensigten med ændringen er af ren sproglig karakter, mener Green Power Denmark, at
definitionen af elkunde kan give anledning til misforståelser. Green Power Denmark opfordrer
derfor til, at definitionen af Elkunde ændres.
Til § 1, nr. 7 – Hjemmel til at ministeren fastsætter regler om direkte linjer
De specifikke bemærkninger henviser til ”forbrugsanlæg”. Det er uklart for Green Power Denmark
hvad der skal forstås hermed. Der henvises til bemærkningerne afgivet til de generelle
lovbemærkninger pkt. 3.2.1.4.
Til § 1, nr. 8 - Hjemmel til at ministeren fastsætter regler om ansøgning om tilladelse til direkte linjer
Green Power Denmark bemærker, at der kan være omkostninger hos f.eks. netselskaberne
forbundet med en ansøgning hos Energistyrelsen. Green Power Denmark henviser til
bemærkningerne til de generelle lovbemærkninger pkt. 3.2.1.4.
Til § 1, nr. 16 – ændring af § 73
Green Power Denmark byder den foreslåede ændring velkommen, som vil muliggøre en fortsat
optimering af udnyttelsen af det kollektive elnet, ved at åbne op for yderligere incitamenter til at
samplacere forbrug og produktion.
Green Power Denmark vil dog gøre opmærksom på, at der ved den foreslåede tilføjelse af et 4. pkt.
kan opstå en sproglig forvirring mellem § 73, stk. 1, 3. pkt. og det foreslåede 4. pkt.
3. pkt. lyder ”Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige
tilfælde over for elkunder.”
Med det foreslåede 4. pkt. vil § 73, stk. 1, kun tilladt prisdifferentiering i særlige tilfælde over for
elkunder samtidig med at geografisk prisdifferentiering kun er tilladt over for elkunder tilsluttet 10
kV og opefter eller hvor Elkunden er en lokale sammenslutning af netbrugere. Der kan opstå tvivl
om, hvorvidt 3. pkt. skal være opfyldt, førend det foreslåede 4. pkt. kan finde anvendelse. Green
Power Denmark vurderer ikke, at det er lovgivers hensigt, at der skal være tale om kumulative krav.
Green Power Denmark ønsker blot at sikre sig, at den endelig lovtekst ikke kan efterlade tvivl.
Til § 1, nr. 19 – Hjemmel til indsamling af data til stamregisteret
Green Power Denmark hilser initiativ velkomment, og ser, at dette kan bidrage positivt til driften af det
kollektive elnet. Green Power Denmark vil dog gerne benytte lejligheden til at bemærke følgende:
I følge lovbemærkningerne hviler initiativet på at sikre, at der også fremover foreligger et
tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for sikring af elforsyningssikkerheden gennem øget
kendskab til den tilsluttede kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. Initiativet skal sikre det
optimale datagrundlag for analyse i systemdriften af transmissionsnettet. Hertil vil der være behov
for også at kende til elforbrugsanlæg og eventuelt andre energilageranlæg, som vil kunne påvirke
11
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
forbruget af elektricitet i et område. Dette vil gøre det muligt at planlægge nødvendige tilpasninger
af det kollektive elforsyningsnet m.v.
Det er ikke klart for Green Power Denmark, hvilken bemyndigelse som ministeren tiltænkes at få.
Lovbemærkningerne henviser flere steder til Energinet og transmissionsnettet, men det fremgår
bl.a. ikke af lovbemærkningerne hvilke spændingsniveauer, som tiltænkes omfattet af
bemyndigelsen.
Lovbemærkningerne nævner behovet for data om akkumuleret kapacitet. Hvis dette ikke
specificeres nærmere, indeholder det samtlige enheder i elnettet. Der er derfor behov for, at
lovbemærkningerne præciseres. Dette vil Green Power Denmark også uddybe i det følgende.
Med de anlæg, som der lægges op til at være omfattet af reglerne om dataindsamling, kan
netvirksomhederne – i hvis net anlæggene er tilsluttet – stå overfor en markant arbejdsbyrde.
Den brede og uklare hjemmel til ministeren kan medføre, at der fastsættes regler om registrering
af eksisterende anlæg. Særligt i en sådan situation vil de nye regler medføre en markant
arbejdsbyrde for netselskaberne. Lovgiver skal her være opmærksom på, at netselskabernes
ressourcer er begrænsede, og at der fra politisk side stilles øgede krav om hurtig nettilslutning af
særligt VE-produktion.
Green Power Denmark vil derfor påpege, at det er af væsentlig betydning, at bemyndigelsen
præciseres, og at ministeren ved fastsættelsen af reglerne om registrering og deling af data,
inddrager arbejdsbelastningen hos netselskaberne, som et ikke ubetydeligt hensyn, idet der tages
begrænsede ressourcer væk fra øvrige opgaver. Green Power Denmark opfordrer her til, at
reglerne om dataindsamling konstruktivt skal kunne indgå i den samlede dagsorden om at
gennemføre en grøn omstilling af Danmark.
Green Power Denmark bemærker, at lovbemærkningerne ikke omtaler ministerens
sanktionsmuligheder i tilfælde af, at anlægsejer ikke ønsker at afgive oplysninger. I forhold til
omfanget af ministerens bemyndigelse er det centralt, at lovbemærkningerne forholder sig hertil.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at det er muligt entydigt at definere de typer af anlæg
som ønskes. Her vurderer Green Power Denmark et særligt behov for at definere, hvad der skal
forstås ved et forbrugsanlæg. Nærmere bestemt er det vigtigt at få præciseret, hvad der skal
forstås ved et
anlæg.
Hvor mange – eller hvor store – elinstallationer skal være samlet, før
ministeren vurderer, at der er tale om et anlæg ?
Hvis ministeren påtænker, at det (fortsat) skal være en opgave for netselskaberne at indmelde data
til stamdataregisteret, skal bl.a. definitionerne være helt klare, således at der ikke skal pågå konkret
sagsbehandling hos det enkelte netselskab, for at kunne udlede hvilke data der er omfattet.
Green Power Denmark vil endvidere bemærke, at ministeren skal være opmærksom på, hvilke data
der allerede i dag udveksles mellem elnettets aktører. Green Power Denmark vurderer ikke, at
lovbemærkningerne i tilstrækkelig grad giver udtryk for, at der er klarhed over hvilke data der
flyder mellem elnettes aktører til brug for forsyningsikkerheden.
I forhold til omfanget af den dataindsamling, som kan forventes at skulle indsamles med hjemmel i
en kommende bekendtgørelse, vil Green Power Denmark gøre opmærksom på, at
systemoperatørerne med hjemmel i forordning 2016/631 (RfG) og forordning 2016/1388 (DCC) har
fastsat krav til simuleringsmodeller og signaludveksling. Det følger endvidere af forordning
12
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0062.png
2017/1485 (SO GL), at Energinet kan (og har) udarbejde metoder for dataudveksling, ikke mindst til
brug for driftssikkerhedsanalyserne i medfør af artikel 76. Green Power Denmark henviser i øvrigt
til forordningens artikel 43-50. En udarbejdelse af nationale regler om dataindsamling bør tage
højde for de regler og metoder som allerede i dag er i drift mellem systemoperatørerne (herunder
RSC/RCC) og anlægsejere.
Med venlig hilsen
Thomas Heldbo Wienberg
Konsulent Cand. Jur.
Green Power Denmark
[email protected]
13
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0063.png
Energistyrelsen
[email protected]
cc:
[email protected]
28. juni 2022
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning – høringssvar fra GreenLab
Greenlab Skive A/S (”GreenLab”) har med stor interesse læst Energistyrelsens forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning.
Vi er glade for de rigtig gode takter, der er i lovforslaget, men bekymrede for dets snævre udgangspunkt i eksisterende
regulering.
For at starte med bekymringspunktet skyldes dette, at vi har vanskeligt ved at se, at lovforslaget understøtter erhvervs-
og energiparker som vores, hvor man samtænker produktion af grøn strøm med etablering af grønne virksomheder.
Hvis lovgiver ønsker en optimal og omkostningseffektiv udnyttelse af vind- og solenergi, taler det for at samplacere
produktion og forbrugskrævende virksomheder.
Ved GreenLab etableres en direkte linje fra en nærliggende vind- og solcellepark til erhvervsparken. Inden for parken
skal strømmen fordeles til PtX anlæg og parkens grønne virksomheder såsom SkyClean (Stiesdal), Quantafuel, Danish
Marine Protein og GreenLab Skive Biogas (for mere information om GreenLab – se
www.greenlab.dk).
Nettet etableres
og ejes af N1 og skal administreres af GreenLab. Dette er muliggjort af Energistyrelsens testzonetilladelse af 5. maj
2021.
Det er vores ræsonnement, at man på denne måde bør tænke i samplacering for at energioptimere.
Dvs. det giver god mening at lave erhvervsparker, hvor der er – eller vil komme – rigelig kapacitet af vedvarende
energi, da man dermed undgår tab af energi og ekstra udgifter, hvis energien skal forbruges andetsteds.
Lovforslaget understøtter til en vis grad muligheden for sådanne konstruktioner – men kun til en vis grad – og der kan
godt skrues mere op for de understøttende tiltag og dermed sikring af optimal energiudnyttelse, uden at det
undergraver finansieringen af de kollektive net.
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0064.png
Vores konkrete bemærkninger er følgende:
Direkte linjer
Det fremgår af lovforslaget, at det altid er muligt at koble ét forbrugsanlæg med ét produktionsanlæg via
en direkte linje, uden at dette får karakter af kollektivt elforsyningsnet.
Muligheden for at koble mere end to anlæg via en direkte linje vil bero på en konkret vurdering, der skal sikre, at
forbindelsen ikke får karakter af kollektivt elforsyningsnet. Dette er uddybet i bemærkningerne til 23, stk. 2 (lovens § 1,
nr. 7), hvor det angives, at maksimalt 3-4 forbrugsanlæg vil kunne kobles med parallelle direkte linjer til ét
produktionsanlæg, før konstellationen vil få karakter af et kollektivt elforsyningsnet. Der vil dog ud fra en konkret
vurdering, i sjældne tilfælde, være mulighed for at sammenkoble flere produktionsanlæg og forbrugsanlæg, og stadig
betragte dette som en direkte linje.
Ordene ”i sjældne tilfælde” indikerer, at man kun i sjældent vil acceptere, at en direkte linje forsyner flere end 4
forbrugsanlæg.
Det er vores vurdering, at der er et væsentligt potentiale i direkte linjer, da de sikrer en omkostningseffektiv udnyttelse
af den producerede strøm.
Dette er uanset, om den direkte linje forsyner 1 stor energikrævende virksomhed eller 10 virksomheder, som er samlet
i en erhvervspark.
Vi opfordrer derfor til, at ordene ”i sjældne tilfælde” fjernes fra lovbemærkningerne.
I stedet bør Energistyrelsen foretage en konkret vurdering af, om den planlagte linje fra produktionsanlæg til
forbrugsanlæg er en direkte linje, ud fra en række fastsatte kriterier, så erhvervsparker med sikkerhed også kan
omfattes.
I det omfang virksomhederne i en erhvervspark har behov for supplerende strøm, vil de også blive tilsluttet det
kollektive net og således fortsat være med til at betale for driften heraf.
Interne net
Lovforslaget redegør for Energistyrelsens praksis omkring interne net. Vi foreslår, at muligheden for interne net
lovfæstes for at undgå tvivl om praksis – eventuelt som en bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse i en
bekendtgørelse.
Dette kan også give mulighed for at konkretisere mulighederne for etablering af interne net.
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0065.png
Vi ser således gerne, at der redegøres yderligere for muligheden for at etablere interne net i sammenhængende
bygning (højhus). Det bør også være muligt at etablere interne net i andre sammenhænge, hvor flere forbrugssteder er
fælles om at aftage, men hvor enhederne ikke nødvendigvis fysisk er samlet i en bygning, men er i lav bebyggelse
inden for samme område.
Hvis muligheden for interne net konkretiseres ved bekendtgørelse, vil det give mulighed for at foretage en afgrænsning
over for lokal kollektiv tarifering.
Geografisk differentierede forbrugstariffer - fastsættelse
Lovforslaget giver mulighed for, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan differentiere elkunders betalinger
geografisk, hvis elkunden er tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter eller er en sammenslutning af
netbrugere. Dette kan skubbe på for en mere omkostningseffektiv brug af det kollektive net.
Det overlades til Energinet og netvirksomhederne at udvikle de nye tarifmetoder.
Det tager tid at udvikle sådanne metoder, og der bør derfor gives Energinet og netvirksomhederne et incitament til at
fremskynde denne proces, hvis det skal spille samme med og/eller tilskynde til en – forholdsvis – hurtig etablering af
grønne produktionsanlæg. Alternativt bør lovgiver overveje at give nærmere kriterier for fastsættelse af tarifferne, så
der hurtigt kan opnås enighed herom.
Sammenfattende
Som nævnt indledningsvis er det GreenLabs vurdering, at lovforslaget overordnet set understøtter den grønne
omstilling.
Lovforslaget er dog forholdsvist snævert og mangler at tage højde for etablering af energi-erhvervsparker såsom
GreenLab, hvor parken modtager elektricitet fra en direkte linje.
Hvis ministeriet og styrelsen ønsker at arbejde for samtænkning af produktion og forbrug, bør der tages højde for flere
konstellationer end levering af strøm direkte fra producent A til forbrugsvirksomhed B. Der bør tænkes i, hvordan man
generelt set bedst muligt tilskynder til samplacering af produktion og forbrug, om dette er direkte fra producent A og B
til forbrugsvirksomhed C, E og E m.fl. eller på anden vis.
Det kan ske ved at udvide definitionen på en ”direkte linje” som foreslået ovenfor, eller – hvis det vurderes, at det ikke
kan indeholdes heri grundet det bagvedliggende EU-direktiv– ved at lave en ny kategori for erhvervsklynger, som
forsynes direkte.
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0066.png
GreenLab vil meget gerne uddybe ovenstående, og I er velkomne til at kontakte undertegnede for flere oplysninger.
Venlig hilsen
Jonas Valhøj Kleffel Nielsen
Legal Counsel
+45 2981 2046
[email protected]
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0067.png
Dato
Side
28 juni 2022
1 af 2
Energistyrelsen
Center for vedvarende energi
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til Søren Brandt Clausen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning - journalnummer 2022-796
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkastet til lovforslaget fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer er generelt set positivt indstillet overfor muligheden for, at der nu indføres
nogle bedre redskaber til omkostningseffektivt at indpasse store mængder vedvarende energi i det
samlede danske energisystem. Det har potentialet til at bidrage til en øget dansk elektrificering af
samfundet, og det vil i særdeleshed styrke mulighederne for at øge den danske PtX-produktion. Fra
Landbrug & Fødevarer er vi dog bekymrede for, at denne aftale ikke fuldt ud indfrier potentialet for at
fremme den direkte elektrificering, da de nye redskaber i overvejende grad fokuseres på den indirekte
elektrificering (PtX). Vi er ligeledes bekymrede for, om indførelsen af nye geografisk differentierede
forbrugstariffer i tilstrækkelig grad tager hensyn til eksisterende forbrug hos de berørte forbrugere.
De nærmere bemærkninger til ændringsforslagene vedr. geografisk differentierede tariffer og direkte
linjer uddybes i det følgende.
Geografisk differentierede tariffer
Landbrug & Fødevarer forstår hensigten bag indførelsen af geografisk differentierede forbrugstariffer,
som skal være med til at skabe klare investeringssignaler ved tilslutning af nyt forbrug. For at sikre
at der gives tydelige signaler og sikres omkostningsægte geografiske differentieringer, savner
Landbrug & Fødevarer nogle mere konkrete overvejelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
om, hvordan og i hvilket omfang der ventes at være en sammenhæng og gensidig påvirkning af
geografisk differentierede forbrugstariffer og geografisk differentierede producenttariffer. Hvis
muliggørelsen af geografisk differentiering af tarifferne skal bidrage til en mere effektiv udnyttelse af
kapaciteten, er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at hhv. produktions- og forbrugsbetaling er
tæt sammenkoblet, således det eks. ikke bør være muligt at både forbrugs- og producenttariffer stiger
inden for samme geografiske zone.
Mens geografisk differentierede tariffer giver mening ift. at sende signaler ved tilslutning af nyt
forbrug, er det omvendt vigtigt, at der ikke overvæltes nye omkostninger på eksisterende forbrug,
som ikke har mulighed for at relokalisere sig. Det gælder eks. virksomheder, som ikke i praksis kan
flytte lokalitet ud fra tarifændringer, når fabrikken først er bygget, og diverse godkendelser er på
plads. I forslaget til lovændring fremgår det af side 11, at der vil blive taget hensyn til denne gruppe
af kunder, men det står videre på side 12, at afgrænsningen vil give mulighed for at sende geografisk
differentierede prissignaler til store nuværende og nye elforbrugere.
Her vil Landbrug & Fødevarer kraft anmode ministeriet om at genoverveje, om det bør være muligt
at differentiere geografisk på de løbende tariffer. Hvis ambitionen er placere nyt forbrug effektivt, bør
det være tilstrækkeligt at give mulighed for at differentiere på tilslutningsbetalingen.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0068.png
Side 2 af 2
Direkte linjer
Landbrug & Fødevarer er positive over udsigten til, at forbrugere og producenter fremover kan indgå
i projekter, hvor der føres direkte linjer fra produktionen af vedvarende energi til forbrugspunktet. Det
har potentialet til at fremme elektrificeringen ved at reducere omkostningerne på energipriserne og
transporten af energien, samtidig med at det bidrager til en mere omkostningseffektiv udbygning af
det kollektive elnet. I den sammenhæng bider Landbrug & Fødevarer mærke i, at ministeriet vil
udforme kriterier og vilkår for etableringen af direkte linjer, der sikrer, at det så vidt muligt kun er
projekter, som understøtter samfundsmæssige hensyn, der realiseres. Her savner Landbrug &
Fødevarer en mere udfoldende definition af samfundsmæssige hensyn. Er direkte elektrificering eks.
et lige så væsentligt samfundsmæssigt hensyn som indirekte elektrificering? Ud fra de i forslaget
nævnte hensyn og kriterier og betoningen af PtX-anlæg er vi således bekymrede for, om denne
mulighed for at etablere direkte linjer bliver et redskab, som produktionsvirksomheder realistisk kan
gøre brug af ifm. deres elektrificeringsprojekter.
I forlængelse heraf savner Landbrug & Fødevarer noget mere fleksibilitet. Selvom vi forstår hensynet
til transparens og objektive kriterier, kan fraværet af muligheder for at etablere direkte linjer for
forbrugere tilsluttet på lavere spændingsniveau (< 10 kV) betyde en langsommere og mindre
omfattende elektrificering af samfundet. Denne bekymring forstærkes af, at der ikke er etableret klare
retningslinjer og kriterier for egenproducenter, hvor vi har forstået, at man har ændret praksis så
placering af produktionsanlæg ikke længere er påkrævet inden for matriklen men i nærhed af
forbrugspunktet. Her har Landbrug & Fødevarer efterspurgt nogle mere klare retningslinjer, som også
kan åbne op for muligheder for forbrugere på lavere spændingsniveau.
Endelig er Landbrug & Fødevarer uforstående overfor, at der skal moms og afgifter for forbrug af
egenproduceret el, der transporteres med den direkte linje. Her bør ministeriet redegøre for, hvorfor
aktører der indgår i et projekt med direkte linjer, skal betale elafgift, når de forbruger el produceret på
egne VE-anlæg.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os
retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384
E
[email protected]
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0069.png
VedvarendeEnergis svar forslag til Lov om ændring af
lov om elforsyning, jr. Nr. 2022-796
Ændringsforslaget lægger op til to substantielle ændringer, som gennemfører en del af PtX
aftalen, hvilket rejser spørgsmål, som vi mener bør tages op. De to ændringer er vedr.
direkte linjer og geografisk differentierede tariffer. Desuden mener vi at der tre spørgsmål,
som yderligere bør tages op, enten ved denne lovændring eller ved en snarlig senere
revision af elforsyningsloven: lokal kollektiv tarifering, afklaring af spørgsmål om interne
net, samt spørgsmål om elkunder og forbrugssteder.
Direkte linjer
Forslaget om at etablere direkte linjer for spændingsniveauer på 10 kV og derover
(ændringer af elforsyningsloven §5, stk.1, nr.8, med nærmere regler fastlagt af til Klima-,
energi- og forsyningsministeren jf. §23) er ikke kun relevante for industrielle fællesskaber
og samarbejdskonstruktioner, men også for lokale energifællesskaber, der kan bestå af
landsbyer, der går sammen om at etablere vindmølleanlæg og fælles varmeforsyning, eller
for større bofællesskaber, som investerer i en vindmølle eller et solcelle-areal udenfor deres
område. Reglerne bør sikre at disse forbrugertyper også kan anlægge direkte linjer. Det er
derfor vigtigt at også kan anlægge direkte linjer.
Geografisk differentierede tariffer og lokal kollektiv tarifering
Forslaget om prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning for elkunder
tilsluttet elnettet på spændingsniveauer 10kV og højere eller for lokale sammenslutninger
af netbrugere (tilføjelsen af et pkt.4 til elforsyningslovens §73, stk.1) overlader til net-
selskaberne om de vil gøre brug af denne mulighed for differentiering af tariffer. Det
fremgår af bemærkningerne til denne ændring øverst side 12, hvor det noteres, at der
’alene er tale om en muliggørelse’. Der bør med lovændringen sikres:
•
En sammenhæng mellem de planlagte geografisk differentierede
indfødningstariffer og de med denne lovændring indførte geografisk differentierede
forbrugstariffer.
•
At lokale sammenslutninger af netbrugere, der opfylder kravene om tilsammen at
udgøre en VE-fællesskab eller et borgerenergifællesskab, har ret til lokal kollektiv
tarifering, som både kan omfatte en lavere pris for eldistribution ved elkøb, samt en
mulighed for at sende el mellem fællesskabets medlemmer og installationer
(installationer i form af elproducerende enheder, ellagring, forbrugsinstallationer,
opladning af elkøretøjer) til kostpris. Kostprisen for eldistributionsselskabet skal
tage hensyn til at eltransporten kun omfatter brug af den begrænsede del af
elnettet, der er indenfor energifællesskabets virtuelle eller fysiske fælles måler.
Med ovennævnte pkt, 4 er en delvis gennemførsel af den i PtX-aftalen og i Energistyrelsens
analyse til KEF-udvalget
fra dec. 2021 omtalte ’lokale
kollektive
tarifering’. Det fremgår af
PtX-aftalen at lokal kollektiv tarifering skal indføres. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til
gennemførsel af PtX aftalen at nærværende lovændring forventes at medføre at Energinet
og distributionsselskaberne udvikler nye tarifmetoder. Det bør sikres at de gør det.
Desuden bør principperne for udvikling af tariffer for lokal transport af el indenfor et
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
28. juni 2022
R Gunnar Boye Olesen
E
[email protected]
Tel.: +45 86760444
+45 86227000
Side 1 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
energifællesskab præciseres. Der bør være generelle principper, så tariffen ikke afhænger
af om der af historiske årsager er et stærkt eller et svagt net i det område, som et
energifællesskab ønsker at udveksle el i.
Det er væsentligt at lokal kollektiv tarifering giver mulighed for en type energifællesskaber,
og dermed løser en del af problemer, der i dag er for energifællesskaber. Den skal derfor
give mulighed for at lokale energifællesskaber, der som medlemmer har netbrugere med
egen tilslutning, har ret til at dele egenproduceret el via det kollektive elnet. Det er
åbenlyst, at der ikke i dag findes en tarif eller en tarif-model, der dækker denne situation,
hvor der alene er tale om lokal transport af el. Den skal også give mulighed for deling af el i
f.eks. en boligforening, som ønsker at etablere fælles solceller og måske andre fælles VE-
baserede anlæg og som aktuelt er opdelt på mange ’små’ tilslutninger af lejligheder og
fællesfaciliteter eller i boligblokke. Her har net-selskaber ofte krævet en både fordyrende
og ofte direkte ødelæggende opdeling af VE-projekter, samt ikke tilladt brug af
distributionsselskabets net til intern deling af el. Boligselskabets eneste mulighed kan så
være et etablere internt net. I stedet for at erstatte det etablerede kollektive elnet med et
internt net, vil et samarbejde med net-selskabet om en fælles tarifering og en
hensigtsmæssig tilslutning af de nye anlæg være en bedre løsning. Dette behøver ikke
indebære omkostninger for andre netbrugere.
Den her foreslåede definition af lokal kollektiv tarifering samt pålæg til Energinet og
distributionsselskabernes om at indføre den, bør enten indføjes i nærværende lovændring
eller alternativt bør der snarest muligt gennemføres en ny lovændring, som indfører den.
Kun derved vil PtX forligets aftale om lokal kollektiv tarifering være gennemført.
Endvidere
bemærkes at begrebet ”netbrugere” ikke er defineret i elforsyningsloven. Det
bør defineres som alle, der fysisk benytter det kollektive net som elforbruger, elproducent,
både forbrug og producent, lagring af el samt transport af el mellem medlemmer at et
energifællesskab
Interne net
I bemærkningerne til lovforslaget beskrives Energistyrelsens praksis og forståelse af
begrebet ’interne net’. Interne net er ikke defineret i elforsyningsloven, hvilket er uheldigt i
lyset af de øgede muligheder for lokal elproduktion, ellagring og opladning af elkøretøjer,
som ofte med fordel kan ske i interne net. Der er derfor behov for en definition af interne
net i elforsyningsloven. Definitionen skal sikre energifællesskabers og egenproducenters
(prosumers) rettigheder i forhold til reglerne for disse
i EU’s direktiver for elforsyning og VE.
Et internt skal både kunne benyttes til at fordele el mellem samarbejdende produktions-,
lagrings- og forbrugsanlæg og til at forbinde disse med det kollektive elnet. Herved adskiller
et internt net sig afgørende fra et distributionsnet, som er tænkt at forbinde uafhængige
produktions- og forbrugsenheder med hinanden.
’Interne net’ kan have en afgørende funktion for virksomheder, boligselskaber og
energifællesskaber, som kan sikre at disse kan bidrage med lokale, robuste løsninger til den
danske energiomstilling.
Definitionen af elkunder og deres forbrugssted
Der savnes i Elforsyningsloven en tydelig definition af hvilke aktører, der kan betragtes om
elkunder. Derfor bør i Elforsyningsloven indføjes en definition svarende til Energistyrelsens
praksis som beskrevet i analysen sendt til KEF-udvalget dec. 2021, bl.a. om forståelsen af
”matrikelkravet”. Dette vil være med til at sikre de rettigheder til egenproduktion m.v. som
EU-direktiverne giver og hvor den nuværende implementering i Elforsyningsloven og VE-
Side 2 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0071.png
loven har vist sig i praksis at føre til helt urimelige kontroverser mellem netbrugere og net-
selskaberne hhv. Forsyningstilsynet, hvor elforbrugere ikke reelt har fået de rettigheder, de
skal
have ifølge EU’s direktiver.
Det svækker den danske udbygning med VE og medfører
ubegrundede fordyrelser for netbrugere.
Uddybning og yderligere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen,
[email protected],
tlf. 86227000.
Side 3 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0072.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
28. juni 2022
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (journalnummer 2022-796)
Vi fremsender hermed N1 A/S’ (N1) kommentarer til høringen over lovforslag om ændring af lov om elforsyning
(geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraft-
værker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra sol-
celleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.).
Vi fokuserer i høringssvaret på de dele af forslaget, hvor der er en direkte eller indirekte påvirkning af N1, og
hvor vi som netselskab har konkrete erfaringer, der kan give et konstruktivt bidrag til en fornuftig udmøntning
af lovforslaget. Det betyder i praksis, at vi har fokus på 1) geografisk differentierede forbrugstariffer, 2) direkte
linjer og 3) registreringer i stamdataregisteret.
Vi bakker i øvrigt op om Green Power Denmarks høringssvar til lovforslaget.
Generelle bemærkninger
N1 støtter forslagets formål om at fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og produktion og herved
bidrage til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Vi er enige i, at geografisk differentierede forbrugs-
tariffer og direkte linjer udgør værktøjer, der kan bidrage til at indfri dette formål. Dette forudsætter imidlertid,
at grundlaget og principperne for hensigtsmæssig anvendelse af de to værktøjer er på plads. Med dette hø-
ringssvar ønsker vi at bidrage til at styrke det grundlag.
N1’s anbefalinger i overskriftsform:
•
Geografisk differentierede tariffer:
o
•
Anvend geografisk differentiering på tilslutningsbidrag og undgå utilsigtede fordelingsmæssige
konsekvenser
Direkte linjer:
o
o
o
o
De grundlæggende principper for etablering af direkte linjer skal fremgå entydigt af lovforslaget
Etableringen af direkte linjer må ikke stille det kollektive net dårligere – der skal tages hensyn
til kollektiv netudbygning
Den automatiske behandling af direkte linjer skal bygge på nøje overvejede principper og være
for enkle tilslutninger
Netselskaberne skal bidrage til kvalificering af såkaldt objektive kriterier
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0073.png
o
o
•
Netselskaberne og Energinet skal være fast part i processen for tilladelse af direkte linjer
Der er behov for stillingtagen til muligt fremtidigt ejerskab i bekendtgørelsesarbejdet
Registreringer i stamdataregisteret
o
o
o
Definitioner af anlæg skal være tydelige, så netselskaberne ikke skal bruge ressourcer på, om
anlæg er omfattet
Netselskabernes rolle i selve indsamling og opbevaring af data skal klarlægges, hvilket vil gøre
det lettere at estimere ressourcetrækket hos netselskabet
’Data scope’ skal fastsættes gennem en afvejning af hhv. værdiskabelse og ressourceforbrug
1) Geografisk differentierede forbrugstariffer
Lovforslaget gør det muligt for Energinet og netvirksomhederne, at differentiere forbrugstariffer geografisk for
elforbrugere tilsluttet elnettet på10 kV spændingsniveau og opefter, ligesom der gives mulighed for geografisk
differentiering af sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.
N1 støtter indførelsen af mulighed for geografisk differentierede forbrugstariffer, som kan bidrage til at hen-
sigtsmæssig placering af ny VE-produktion og forbrug i det kollektive net. Vi hæfter os ved – og er enig i – at
det i bemærkningerne betones, at geografisk differentiering ikke må medføre tarifstigninger for husholdninger
og mindre erhverv, ligesom der skal tages hensyn til eksisterende storforbrugere.
Anvend geografisk differentiering på tilslutningsbidrag og undgå utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at differentieringen kan ske på engangsbetalingen for nettilslut-
ning af nyt elforbrug og/eller på den løbende tarif. N1 anser geografisk differentiering på tilslutningsbidraget,
som bedst egnet til at opnå den ønskede effekt (hensigtsmæssig placering af VE-produktion og forbrug i for-
hold til det kollektive elnet) uden at medføre de fordelingsmæssige konsekvenser, som geografisk differentie-
rede tariffer vil gøre.
Lovbemærkningerne forudser ikke fordelingsmæssige konsekvenser mellem eksisterende forbrugere ved at
differentiere på tilslutningsbidraget, men fremhæver, at der ”kan (…) være tale om omfordelingseffekter”, hvis
der differentieres på den løbende tarif (s. 13). Det kan forklares med følgende scenarie: Kunde A, som er en
ny forbruger, placerer sig i et område med god kapacitet, hvor Kunde B, som er en eksisterende forbruger,
allerede er placeret. Kunde A sikrer sig en lav tarif. Kunde C og D tiltrækkes også af den lave tarif, hvilket
betyder, at netkapaciteten i området begrænses og tariffen stiger. Det betyder, at kunde B (den oprindelige
kunde) også ender med at få en højere tarif. Til forskel for kunde A, C og D kan kunde B imidlertid ikke flytte
(fx fordi det er et landbrug). N1 mener, at differentiering over tarifferne kan og sandsynligvis vil få betydelige
og uhensigtsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser for eksisterende kunder, herunder eksisterende stor-
brugere.
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0074.png
Alternativt skal der differentieres mellem gamle og nye kunder, så det kun er ”nye” kunder der får differentie-
rede tariffer for at eksisterende kunder ikke får ulemper ved differentieringen. Det vil dog give nogle voldsomme
administrative komplikationer i forhold til at holde styr på flere forskellige typer af tariffer for samme kategorier
af kunder inden for samme område.
Hvis den geografisk differentiering derimod implementeres som et tilslutningsbidrag isoleres konsekvenserne
til de nye forbrugere, hvorved de fordelingsmæssige konsekvenser friholdes for eksisterende forbrugere og de
administrative komplikationer undgås, fordi der er tale om en engangsbetaling. Samtidig gives det ønskede
incitament til hensigtsmæssig placering af elforbrug og produktion, hvilket kan bidrage til at sikre en omkost-
ningseffektiv grøn omstilling.
2) Direkte linjer
Lovforslaget gør det muligt at etablere kommercielt ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilsluttet
elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter efter principper fastsat af KEF-ministeren.
Muligheden for at etablere direkte linjer kan bidrage til at drive en udvikling, hvor forbrug og produktion sam-
placeres i højere grad, end det sker i dag, hvilket N1 støtter. Det gør vi ud fra følgende betragtning: De direkte
linjer er egentlig en afvigelse fra det bærende princip om kollektivitet og ikke-forskelsbehandling i elnettet.
Derfor må tilladelsen bygge på, at der er et klart krav til en samfundsmæssig gevinst ved de direkte linjer, og
at tilladelsen kan indramme ejerne af de direkte linjer, som en særlig kategori af brugere, der påvirker nettet
anderledes andre kategorier af brugere. I begge henseender er samplacering og evnen til at skabe samtidig-
hed i forbrug og produktion centralt. Samtidig skal den samfundsmæssige gevinst ikke nødvendigvis måles op
mod et ”nul-scenarie”, hvor der ingen kapacitetsudvidelse sker, men et alternativ, hvor den nye produktion
eller forbrug placeres længere væk og vil kræve en ny tilslutning, længere transport og belastning af nettet i
forhold til udligning af forbrug og produktion. Derfor kan der også peges på en umiddelbar samfundsmæssig
gevinst, allerede hvis kapacitetstrækket kan mindskes i forhold til ingen samplacering af forbrug og produktion,
og incitamentet gradueres, så den følger det mindre kapacitetstræk på det kollektive net (hvilket ikke nødven-
digvis er det samme som forbrug).
Det skal bemærkes, at ændringer i den øvrige tarifstruktur vil have en direkte indvirkning på, hvor der vil være
en business case for at etablere direkte linjer. Eftersom lovforslaget er rettet mod brugere tilsluttet på 10 kV
og opefter, vil det primært være Energinets tarif, som får indvirkning på business casen for fx at etablere direkte
linjer. Det er derfor af stor betydning, hvorvidt Energinets tariffer justeres i forhold til, om den enkelte ejer af en
direkte linje får det korrekte incitament og vedvarende har en økonomisk gevinst i at etablere en direkte linje.
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0075.png
De grundlæggende principper for etablering af direkte linjer skal fremgå entydigt af lovforslaget
Det er et gennemgående princip i lovgivningen, at de fundamentale retningslinjer og principper fastlægges i
loven, så de kan agere rettesnore for en efterfølgende bemyndigelse. Det bør også gælde for direkte linjer.
Derfor bør de grundlæggende principper for direkte linjer og tilladelsen til at etablere direkte linjer angives i
lovbemærkningerne, så rammen også her er sat i forbindelse med lovændringen.
Det fremgår allerede klart af lovforslagets bemærkninger, at ejerne af direkte linjer som udgangspunkt ikke er
undtaget fra at skulle betale moms og afgifter. Det fremgår også entydigt, at etablering og drift af direkte linjer
skal ske inden for gældende plan-, miljø- og tekniske krav (s. 25).
Det fremgår imidlertid mindre klart af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der menes med, at etablering af
direkte linjer skal understøtte samfundsmæssige hensyn
”i relation til brugen af det kollektive elforsyningsnet”.
På side 24 i lovbemærkningerne angives der, at det fx kan være ved at reducere behovet for netudbygning af
det kollektive elforsyningsnet, men på side 26 fremgår en række andre hensyn, som ikke nødvendigvis handler
om netudbygning, der også kan være udtryk for samfundsmæssig interesse.
På lige fod med princippet om moms og afgiftsbetaling og princippet om overholdelsens af plan-, miljø- og
tekniske krav, bør det fremgå af lovforslaget, præcist hvilke samfundsmæssige hensyn, der i sidste ende er
adgangsgivende for direkte linjer i Danmark. Hvis det kun er hensynet til netudbygning, bør det også angives.
Endelig mener vi også, at formålet om at få øget samplacering af fremtidigt forbrug og produktion står så
centralt, at det også bør være et grundlæggende princip, at direkte linjer er afgrænset til de steder, hvor der
etableres enten nyt forbrug eller produktion. Formålet med de direkte linjer er ikke at belønne en samtidighed,
som allerede er til stede eller blot øges (incitamentet til det bør ligge i øvrige strukturer).
Hensynet til netudbygning: Etableringen af direkte linjer må ikke stille det kollektive net dårligere
Som det også fremgår af flere eksempler i lovbemærkningerne, er hensynet til påvirkningen af udbygningen
af det kollektive net i hvert fald ét adgangsgivende princip for de direkte linjer. På den baggrund ser N1 et
behov for, at det i de kriterier og vilkår, som KEF-ministeren lægger til grund for at godkende etablering af
direkte linjer, sikres, at etablering af den direkte linje
ikke
får en negativ påvirkning af det kollektive elnet. Hvis
de endelige kriterier og vilkår ikke sikrer dette, er vi bekymrede for, at etableringen af direkte linjer ikke vil
medføre en mere effektiv udnyttelse af det kollektive net, men det modsatte, hvilket vil gå ud over de øvrige
brugere af det kollektive net. Udgangspunktet for etablering af direkte linjer må derfor være, at det ikke stiller
det kollektive elnet dårligere end et scenarie, hvor de ikke etableres.
Det betyder dels, at etablering af direkte linjer samlet set skal medføre mindre net, jf. det i lovforslaget omtalte
afstandskrav. Men det betyder også, at aktører som vil etablere en direkte linje skal betale tilslutningsbidrag
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0076.png
og evt. rådighedsbetaling til det kollektive net, svarende til den ændrede anvendelse af det kollektive elnet
som følge af tilslutningen af den bagvedliggende produktion/forbrug via den direkte linje.
Den automatiske behandling af direkte linjer skal bygge på nøje overvejede principper og være for enkle til-
slutninger
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at der skal fastsættes regler om, at ansøgnings- og sagsbehand-
lingsprocessen administreres delvist
automatisk
(for direkte linjer på 10 kV spændingsniveau hvor ét produk-
tionsanlæg kobles med ét forbrugsanlæg) og delvist med
individuel behandling
for mere komplekse projekter.
Det anføres i lovbemærkningerne, at årsagen til at direkte linjer på 10 kV niveau skal behandles automatisk
især er hensynet til administrativ håndterbarhed og omkostningseffektivitet. Det opstilles også som en forud-
sætning for automatiseringen af sagsbehandlingen af ansøgningerne, at afgørelsen træffes efter rent objektive
kriterier og vilkår. Det giver umiddelbar mening. En automatisk behandling stiller dog samtidig også større krav
til, at kriterierne, som anvendes, er sammenhængende og nøje overvejet, fordi der ikke er en overordnet vur-
dering af den samlede sag. Der bør også stilles et krav til, at etableringen er enkel både i forhold til de nævnte
enheder, som er omfattet (et produktionsanlæg, et forbrugsanlæg), men også at den direkte linje ikke giver
anledning til et samtidigt behov for udvidelse af kapaciteten i tilslutningspunktet til det kollektive net.
Netselskaberne skal bidrage til kvalificering af såkaldt objektive kriterier
Det opstilles som en forudsætning for en hel eller delvis
automatisering
af ansøgningernes sagsbehandling,
at afgørelsen træffes efter rent objektive kriterier og vilkår. I lovforslagets bemærkninger nævnes
afstand
som
et centralt objektivt kriterie, der bl.a. kan lægges til grund for en automatiseret sagsbehandling. Vi forstår godt
formålet med at automatisere behandlingen af direkte linjer på 10 kV, men godkendelse af projekter alene på
baggrund af afstandskrav kan medføre investeringer i direkte linjer, der ikke understøtter samfundsmæssige
hensyn. Sagen er nemlig den, at afstand bliver nødt til at ses som et dynamisk begreb – ikke statisk.
Man kan eksempelvis forestille sig en situation, hvor der skal etableres en direkte linje mellem nogle vindmøller
og et PtX-anlæg fordi, der på et givent tidspunkt er kortere mellem de to, end der er mellem PtX-anlægget og
et egnet tilslutningspunkt i det kollektive net. Herved overholdes afstandskrav i dag. Men netselskabet har
allerede planer om etablering af nye anlæg i området af hensyn til de øvrige brugeres behov, som ikke indgår
i den umiddelbare udmåling af afstand. Det kan føre til en samfundsøkonomisk set suboptimal løsning, som i
sidste ende kan føre til mere net og højere tariffer for øvrige netbrugere. Derfor kan afstandskravet ikke blot
baseres på et aktuelt GIS-kort. Det bliver nødt til at medtage netselskabernes planlægning. Sker det ikke,
mister kriteriet værdi, og der kan blive godkendt direkte linjer, hvor samfundsøkonomien vil være suboptimal.
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0077.png
For at sikre hensynet til det kollektive elnet foreslår N1, at de såkaldt objektive kriterier både i automatisk og
individuel behandling skal kvalificeres af netselskaberne i forbindelse med de konkrete sager. Den nærmere
proces herfor skal fastlægges i tæt samarbejde mellem relevante aktører.
Derudover vil der være behov for afklaring af en række nettekniske forhold i det kollektive net, som i særlig
grad påvirkes af direkte linjer (pga. skiftevis anvendelse af det kollektive net til forbrug og produktion), eksem-
pelvis beskyttelses- og reguleringssystemers indvirkning og overharmonisk støj. Fordi kompleksiteten af bru-
gen af tilslutningen af det kollektive net øger kravene til nettet vil samfundsværdien i samplaceringen blive
reduceret. Denne afklaring kan enten ske ved en konkret udmåling af omkostningen ved kompleksitet af de
enkelte faktorer eller ved at lægge en margin ind i forhold til eksempelvis kriteriet om afstand, så der ikke blot
er tale om mindre afstand, men at kriteriet går på, at den mindre afstand har en væsentlig værdi relativt til den
samlede samfundsmæssige etableringsomkostning.
Netselskaberne og Energinet skal være fast part i processen for tilladelse af direkte linjer
Lovforslaget lægger op til at følge Forvaltningsrettens regler ift. begrundelse, klagevejledning og partshøring.
I den sammenhæng mener N1, at netselskabet bør være en fast høringspart. Dette gælder både i forhold til
sager, der behandles individuelt og automatisk.
Behov for stillingtagen til muligt fremtidigt ejerskab i bekendtgørelsesarbejdet
I bekendtgørelsesarbejdet bør der tages stilling til spørgsmålet om fremtidigt ejerskab af den direkte linje. Hvad
skal der ske, hvis linje ikke bruges mere? Eller ejerskabet ændres, så der ikke mere er ret til en direkte linje?
Kan det overdrages til det kollektive net? På hvilke vilkår? Sådanne spørgsmål skal afklares for at sikre optimal
udnyttelse af infrastrukturen ud fra et samfundsøkonomisk hensyn, så risikoen for strandede aktiver minime-
res. Vi deltager gerne i dette arbejde med henblik på at sikre en løsning, som understøtter samfundsøkonomi
og effektivt eldistributionsnet.
Etablering af direkte linjer i forskellige netområder vil have skæv indvirkning på netselskabernes benchmark
En afledt konsekvens ved etablering af direkte linjer er, at de vil have en negativ indvirkning på benchmarking
af de netselskaber, hvor de etableres. Det skyldes, at mængden af leveret kWh i det kollektive net falder, som
følge af synkront forbrug bagved udvekslingspunktet til det kollektive net, hvilket har en negativ indvirkning på
de berørte selskabers benchmark performance. Denne konsekvens vil ramme selskaberne forskelligt af-
hængigt af, hvor mange direkte linjer, der etableres i området.
3) Registreringer i stamdataregisteret
Lovforslaget giver KEF-ministeren mulighed for at fastsætte regler om registrering og deling af data for elpro-
ducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg. N1 ser fordele i den foreslåede ordning, som åbner
for, at vi kan understøtte vores drifts- og planlægningsopgaver med et bedre datagrundlag. Den forcerede
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0078.png
elektrificering af det danske samfund over de næste år stiller store krav til vores drift og planlægning. Et solidt
datagrundlag om relevante aktiver i vores net er afgørende for, at vi kan levere et elnet, der også i fremtiden
har høj leveringskvalitet og en konkurrencedygtig pris.
Behov for tydelige definitioner af omfattede anlæg
Det er imidlertid vigtigt at anerkende, at indsamling af en betydeligt større mængde data til stamregisteret er
en opgave, som vil lægge beslag på ressourcer i netselskaberne. For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse
af netselskabernes (begrænsede) ressourcer er det vigtigt, at definitioner af anlæg er helt klare, så der ikke
skal pågå konkret sagsbehandling hos netselskaberne for at kunne udlede hvilke anlæg, der er omfattet.
’Data scope’ skal fastsættes gennem en afvejning af hhv. værdiskabelse og ressourceforbrug
Desuden vil det være gavnligt, hvis netselskabernes rolle i selve indsamling og opbevaring tydeliggøres yder-
ligere. Det vil gøre det lettere at estimere ressourcetrækket hos netselskabet. Ved fastsættelsen af reglerne
bør ministeren inddrage arbejdsbelastningen hos netselskabernes som et vigtigt hensyn vis-a-vis den værdi,
netselskabernes kan have ved indsamling af data frem bestemte typer data. Vi vil fra N1’s side bidrage med
konkrete erfaringer til at understøtte en hensigtsmæssig udmøntning af bemyndigelsen.
Med venlig hilsen
Jeppe Wraae Nielsen
N1 A/S
N1 A/S
|
Edison Park 1
|
6715 Esbjerg
|
Tlf. 70 23 00 43
|
CVR-nr. 25 15 41 50
|
[email protected]
|
n1.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0079.png
Energistyrelsen
Sendt pr. e-mail til: [email protected]
Med kopi til: [email protected]
Dato: 27. juni 2022
J.nr. 2022-796
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
Siemens Gamesa takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens foreslåede udkast
til ændring af lov om elforsyning.
Vi har noteret os, at lovforslaget indebærer, at det bliver muligt at etablere kommercielt ejede direkte
linjer for elkunder og -producenter, så elproduktion og elforbrug kan kobles direkte uden, at elektriciteten
transporteres gennem det kollektive elnet. Direkte linjer er ikke geografisk afgrænsede og er defineret
som ”Elektricitetsforbindelse,
som er beregnet til direkte levering af elektricitet fra en elproduktionsvirk-
somhed til dennes egne faciliteter eller dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller
delvist erstatter benyttelsen af det kollektive elnet”.
Med bestemte kunder menes virksomheder, der har
et dokumenterbart aftaleforhold med elproduktionsvirksomheden, f.eks. via en PPA.
Endvidere fremgår det, at i tilfælde, hvor der er anlagt en direkte linje mellem en elproducerende virk-
somhed og et elforbrugende anlæg, må det elforbrugende anlæg gerne være tilsluttet det kollektive
elnet.
Direkte linjer kan således også etableres i situationer, 1) hvor elproduktion og elforbrug kobles direkte
uden, at elektriciteten transporteres gennem det kollektive elnet (men med mulighed for aftagning af
elektricitet fra det kollektive elnet), og 2) hvor elproduktionsvirksomheden og aftageren af elektricitet ikke
er samme juridiske enhed, så længe der er tale om en dattervirksomhed eller en virksomhed, hvormed
elproduktionsvirksomheden har et dokumenterbart aftaleforhold.
Af lovforslaget fremgår også, at Energistyrelsen har etableret en administrativ praksis for at tillade så-
kaldte interne net, og at der er en fast administrativ praksis for, at et internt net i produktionsleddet er en
elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg, placeret i tilknyt-
ning til elkundens forbrugssted. Elkundens elproducerende anlæg kan være placeret enten på det om-
råde, der dækkes af elkundens forbrugssted eller på et område umiddelbart tilstødende forbrugsstedet,
forudsat at elkunden har råderet over det samlede område. Den administrative praksis omfatter implicit
en accept af, at elkunden har adgang til at etablere en intern elektricitetsforbindelse mellem produktion
og forbrugssted før tilslutningspunktet til det kollektive elnet.
Side 1 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0080.png
Denne praksis om interne net giver mulighed for, at det elproducerende anlæg kan ejes enten af elkun-
den selv eller af en tredjepart. Ejes det elproducerende anlæg af en tredjepart, vil denne tredjepart skulle
være underlagt elkundens instrukser, ligesom tredjeparten ikke selv må forbruge strøm fra anlægget.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at for interne net i produktionsleddet må en tredjepart, som ejer
det elproducerende anlæg, ikke selv forbruge strøm fra anlægget, da nettet i så fald vil være et direkte
elforsyningsnet. Det fremgår ikke, hvorvidt det elforbrugende anlæg må være tilsluttet det kollektive elnet
og forbruge herfra. Dette kan f.eks. være relevant for PtX-anlæg tilsluttet en vindmølle bagom det kol-
lektive elnet i perioder, hvor vinden ikke blæser, og vindmøllen derfor ikke genererer elektricitet til PtX-
anlægget.
Internt net kan således etableres i situationer, 1) hvor elproduktion og elforbrug kobles direkte uden, at
elektriciteten transporteres gennem det kollektive elnet (men det er uklart, hvorvidt det elforbrugende
anlæg må forbruge fra det kollektive elnet), og 2) hvor elproduktionsvirksomheden og aftageren af elek-
tricitet ikke er samme juridiske enhed, så længe ejeren af det elproducerende anlæg er underlagt elkun-
dens instrukser og ikke selv forbruger strøm fra anlægget. Det fremgår ikke af lovforslaget, i hvilke situ-
ationer ejeren af det elproducerende anlæg er underlagt elkundens instrukser, men det må antages at
kunne være tilfældet ved f.eks. indgåelse af en PPA.
Forskellen mellem etablering af en direkte linje og et internt net i produktionsleddet synes derfor at være,
1) at et internt net er geografisk afgrænset, og at en direkte linje ikke er geografisk afgrænset, og 2) at
der er en mindre forskel vedrørende forholdet mellem ejerne af henholdsvis det elproducerende og for-
brugende anlæg, da det er et krav for interne net, at ejeren af det elproducerende anlæg skal være
underlagt elkundens instrukser, hvor der for direkte linjer alene er krav om et dokumenterbart aftalefor-
hold. Endvidere er det uklart, om det er af afgørende betydning for sondringen mellem direkte linjer og
internt net, om det elforbrugende anlæg samtidig er tilkoblet det kollektive elnet.
Siemens Gamesa foreslår, at retten til at etablere et internt net fastslås i elforsyningsloven på lige fod
med muligheden for et etablere en direkte linje, og at det tydeliggøres præcist, hvor den geografiske
afgrænsning er for etablering af et internt net. Siemens Gamesa ønsker også klarlagt, hvorvidt et PtX-
anlæg kan være tilsluttet en vindmølle bagom det kollektive elnet via et internt net og samtidig være
tilsluttet det kollektive elnet i perioder, hvor vindmøllen ikke forsyner PtX-anlægget med elektricitet.
Siemens Gamesa har kendskab til flere planlagte PtX-anlæg, som etableres i umiddelbar nærhed til det
elproducerende anlæg (enten bestående eller nyopførte vindmøller/solceller), hvorfor Siemens Gamesa
finder, at det er i alles interesse at få afklaret det regulatoriske set-up bag interne net på samme niveau
som direkte linjer (med andre ord via lovgivningen og ikke kun som en administrativ praksis), herunder
hvorvidt en PPA er tilstrækkeligt til at fastslå, at ejeren af det producerende anlæg skal være underlagt
elkundens instrukser. Økonomisk set er der en meget stor interesse for fremtidige ejere af PtX-anlæg i
at få klarlagt, hvorvidt elforbindelsen mellem et PtX-anlæg og en vindmølle tilsluttet bagom det kollektive
Side 2 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0081.png
elnet kategoriseres som et internt net eller som en direkte linje, da interne net er fritaget for betaling af
diverse tariffer, afgifter m.v., mens dette ikke er tilfældet for direkte linjer.
Siemens Gamesa uddyber naturligvis gerne ovenstående betragtninger, såfremt der måtte være ønske
herom. Vi står også til rådighed for et møde for at diskutere mulige scenarier vedrørende særligt Power-
to-X-anlæg.
Med venlig hilsen
Alex Merrild Andersen
Head of Legal, Advokat
Louise Staal
Advokat
Side 3 af 3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0082.png
3
Energistyrelsen
At
Pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected] med kopi til [email protected]
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 5. juli 2022
Journalnummer 2022-796
TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på høring af forslag til lov
om ændring af lov om elforsyning
Energistyrelsen har med høringsbrev dateret 3. maj 2022 fremsendt udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om elforsyning. Energistyrelsen har efterfølgende gi-
vet TEKNIQ Arbejdsgiverne frist frem til 5. juli 2022 for afgivelse af høringssvar.
Udbygning af vedvarende energi er et vigtigt arbejdsområde for TEKNIQ Arbejds-
givernes medlemsvirksomheder, og vi indgår derfor gerne i det fortsatte samar-
bejde på området.
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,
herefter kaldet ”udka-
stet”, giver TEKNIQ Arbejdsgiverne
anledning til følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at der er behov for at sikre en langt større lokal
udbygning af vedvarende energikilder. En mere decentraliseret forankring vil ikke
blot sikre bedre og mere effektiv samplacering mellem forbrug og produktion,
men kan også aktivere borgere og virksomheder mere direkte i den grønne omstil-
ling.
Af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/944 af 5. juni 2019
om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU, (46) fremgår det, at hvis der deles elektricitet, bør delingen ikke be-
røre opkrævningen af netgebyrer, -tariffer eller afgifter i forbindelse med elektri-
citetsstrømme. Det fremgår desuden, at deling bør lettes i henhold til forpligtel-
serne og korrekte tidsrammer for balancering, måling og afregning. Direktivet gi-
ver også medlemsstaterne beføjelse til at tillade, at borgerenergifællesskaber bli-
ver distributionssystemoperatør i henhold til enten den generelle ordning eller
som »lukkede distributionssystemoperatører«. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at
direktivet er utilstrækkeligt afspejlet i dansk lovgivning, og opfordrer derfor til at
direktivets intentioner efterleves og implementeres i bl.a. lov om elforsyning, så
Side 1/3
TEKNIQ Arbejdsgiverne
–
Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0083.png
3
mulighederne for at etablere VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber frem-
mes.
Forholdet mellem produktions- og forbrugssted
Hverken den gældende lov om elforsyning eller udkastet beskriver entydigt for-
holdet mellem produktions- og forbrugssted. For at skabe klarhed omkring reg-
lerne, foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at lov om elforsyning tilpasses, så det tyde-
ligt fremgår at:
1. Elproducerende anlæg kan spænde over flere matrikelnumre,
2. Elproducerende anlæg kan have flere forbrugssteder, samt at
3. Elproducerende anlæg ikke behøver af være begrænset til at levere elek-
tricitet til én forbruger, men også kan levere elektricitet til forbrugere i et
VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab.
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 5. juli 2022
Side 2/3
Specifikke bemærkninger
§ 1, nr. 2
VE-fællesskaber og Borgerenergifællesskaber, hvor fx borgere og virksomheder i
samspil investerer i lokal produktion af vedvarende energi, skal i fremtiden spille
en større rolle i vores energisystem. Direkte linjer spiller en vigtig rolle i at gøre
VE-fællesskaber og Borgerenergifællesskaber attraktive, fordi direkte linjer gør
det muligt at udnytte samtidighed mellem produktion og forbrug i et område Der-
med kan man undgå at belaste det kollektive net, hvilket bør betyde mindre om-
kostninger. Derfor bør lovforslagets §5, stk. 1, nr. 8, som definerer direkte linjer
udvides så direkte linjer også kan etableres mellem parter i borgerenergifælles-
skaber og VE-fællesskaber.
§1, nr. 16
Geografisk differentierede tariffer har bl.a. til hensigt at understøtte en stærkere
samplacering mellem produktion og forbrug af el. Geografisk differentierede tarif-
fer understøtter, at det bliver mere attraktivt for virksomheder at investere i sol-
celler på de mange store tagarealer, der er til rådighed i industrien. Imidlertid
fremgår det af bemærkningerne s. 11f, at der alene er tale om en mulighed, som
elforsyningsselskaberne opnår, men ikke er et krav de er forpligtet til at efterleve.
Det mener TEKNIQ Arbejdsgiverne er en fejl, fordi alle netselskaberne bør pålæg-
ges at gøre samplacering attraktiv ved bl.a. at anvende geografisk differentierede
tariffer og på den måde understøtte produktion og forbrug af vedvarende energi,
så vi belaster de kollektive elnet mindst muligt og undgår unødige elnetforstærk-
ninger.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
–
Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0084.png
3
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Med venlig hilsen
Simon O. Rasmussen
Underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 5. juli 2022
Side 3/3
TEKNIQ Arbejdsgiverne
–
Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0085.png
Ulrik Jørgensen 
forsker og rådgiver 
mail: ulrik@uj‐consult.dk 
mobil: 2166 5424 
 
 
 
 
 
            27. juni 2022 
Høringssvar om forslag til ’Lov om ændring af lov om elforsyning’ 
Ud over en række rettelser og justeringer i lov om elforsyning lægger det fremlagte ændringsforslag op til tre 
ændringer, der har betydning for den lokale, samordnede udbygning med VE i Danmark. De vil blive 
kommenteret i dette høringssvar. De tager alle tre afsæt i den aftale, der er blevet indgået om PtX og 
herunder ikke mindst ønsket om at opnå en større samordning af produktion og forbrug for at mindske 
behovet for udbygning af det kollektive elnet. Dette formål er både realistisk og reguleringsmæssigt 
prisværdigt, idet det har fokus på skabelse af en koordinering, der uanset om der er tale om industrielle PtX 
anlæg eller lokale energifællesskaber er betinget af en lokal nærhed mellem produktion og forbrug. 
Direkte linjer: 
Det første af de tre ændringsforslag omhandler muligheden for at etablere direkte linjer’ for 
spændingsniveauer på 10 kV og derover, som bliver defineret i §5, stk.1, nr.8 og hvor der opfølgende i §23 
lægges op til at nærmere regler gennem endnu en bemyndigelse overlades til Klima‐, energi‐ og 
forsyningsministeren. 
Det er i denne sammenhæng værd at notere at denne type af direkte linjer ikke kun vil være relevante for 
industrielle fællesskaber og samarbejdskonstruktioner, men også for lokale energifællesskaber, der kunne 
bestå af landsbyer beliggende i nærheden af hinanden, der går sammen om at etablere vindmølleanlæg og 
fælles varmeforsyning, eller for større bofællesskaber, som etablerer eller viderefører vindmølleanlæg i 
tilknytning til de arealer, som de ejer eller hvor de indgår samarbejde med andre i et lokalområde. 
Geografisk differentierede forbrugstariffer: 
Det andet ændringsforslag er indeholdt i tilføjelsen af et pkt.4 til §73, stk.1 som åbner for prisdifferentiering 
på baggrund af en geografisk afgrænsning for elkunder tilsluttet elnettet på 10kV‐spændingsnveauet og 
opefter. Den skal gøre det muligt for net‐selskaber, at gøre det tarifmæssigt attraktivt for virksomheder at 
lokalisere nye anlæg (og måske flytte anlæg) til områder, hvor der er en god net‐dækning for at mindske 
behovet for udbygning af elnettet.  
Det overlades til net‐selskaberne om de overhovedet vil gøre brug af denne mulighed for differentiering af 
tariffer, som det fremgår af bemærkningerne til denne lovændring øverst side 12, hvor det noteres, at der 
’alene er tale om en muliggørelse’.  
Muliggørelse af ’lokal kollektiv tarifering’: 
I samme pkt.4, som er nævnt ovenfor, indgår også det tredje ændringsforslag, der også kun er tænkt som en 
muliggørelse af det, som i PtX‐aftalen og i Energistyrelsens analyse til KEF‐udvalget fra dec. 2021 omtales om 
’lokal kollektiv tarifering’. Det er svært at læse PtX‐aftalen således, at den kun skulle føre til en ordning, der 
muliggøres. Herved vil hele ideen med lokal samordning jo falde til jorden, hvis dette ikke sker. Men på grund 
af den måde, denne løsning formuleres i loven bliver implementeringen af PtX‐aftalen ikke forpligtende. 
Selvom denne ændring IKKE ifølge bemærkningerne på side 9 forudsætter en geografiske differentiering, men 
modsætningsvist vil være betinget af, at en sådan tarifering indføres generelt og kostægte, er den medtaget i 
en bestemmelse, der åbner for en afvigelse fra den ellers generelt forbudte differentiering. Det forekommer 
af indlysende grunde principielt ikke hensigtsmæssigt af blande to så forskellige forhold sammen i en 
bestemmelse kun afskilt af et ’eller’. 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Mere afgørende er dog, at implementeringen af ’lokal kollektiv tarifering’ alene sker med formuleringen ’over 
for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer’. Til trods for, at Energistyrelsen netop 
peget på, at dette ikke kræver en prisdifferentiering af geografiske hensyn, samt at der snarere bør være tale 
om en omkostningsægte generel ordning, blandes den ind i en bestemmelse, der som udgangspunkt handler 
om geografisk differentiering. Så hvad er det egentlig, der åbnes for her? 
I sin effekt en ’lokal kollektiv tarifering’ ikke give mening, hvis den ikke gælder på tværs af net‐selskaberne og 
uanset sted, da dens funktion ifl. Energistyrelsens egen analyse er at sikre en bedre udnyttelse af det 
eksisterende elnet for derved at mindske behovet for yderligere udbygning. Alternativt vil denne ordning 
hverken give mening for net‐selskaberne eller de elkunder eller fællesskaber af elkunder, der kunne have 
glæde af denne nye tarifering. 
Problemet med realiseringen af ’lokal kollektiv tarifering’ handler dog ikke alene om svage incitamenter til 
net‐selskaberne og en fejlagtig fastholdelse af ophævelse af forbuddet mod geografisk differentiering. Det 
bunder også i, at der ikke er nogen nærmere definition af, hvad der ligger i ’sammenslutninger af netbrugere’. 
Skal de f.eks. have status som et selskab? Det vil være svært for et net‐selskab at indgå aftale med en gruppe 
af netbrugere, der deler el, men som ikke kan identificeres som aftalepart. Det hjælper her ikke, at der i 
bemærkningerne anføres, at der kan være tale om et ’lokalt energifællesskab’, da der samtidig refereres til en 
ny type fællesskab, der ikke har noget status i Elforsyningsloven, nemlig ’fællesskaber med industrielle 
aktører’. 
Udfordringerne bliver endnu større, hvis det tages i betragtning, hvilke aktuelle problemer ideen med ’lokal 
kollektiv tarifering’ var tiltænkt at løse. Det ene af disse er, at lokale energifællesskaber, der som medlemmer 
har flere elkunder med egen tilslutning, har ret til med hinanden at dele egenproduceret el via det kollektive 
elnet. Det er åbenlyst, at der ikke i dag findes en tarif eller en tarif‐model, der dækker denne situation, hvor 
der alene er tale om lokal transport af el. Den anden er den situation, hvor f.eks. en boligforening ønsker at 
etablere fælles solceller og måske andre fælles VE‐baserede anlæg, men aktuelt er opdelt på mange ’små’ 
tilslutninger og hvor net‐selskaber ofte har krævet en både fordyrende og ofte direkte ødelæggelse opdeling 
af disse anlæg. I stedet for fysisk at erstatte det etablerede kollektive elnet med en internt net, ville et 
samarbejde med net‐selskabet om en fælles tarifering og en hensigtsmæssig tilslutning af de nye anlæg være 
en bedre løsning, hvis den også indebar at delingen bag den fælles måler blev betragtet som deling på et 
internt net, sådan som boligforeningen ville have ret til med eget fysisk internt net. Det ville virkelig løse en 
række praktiske og økonomiske problemer for både elkunde og net‐selskaber.  
Det skal for god ordens skyld her noteres at de her anførte løsninger IKKE vil indebære en overflytning af 
omkostninger på andre netbrugere, hvis den ’lokale kollektive tarifering’ udføres kostægte. Men de vil åbne 
for lokal samordning af produktion og forbrug og dermed for en aflastning af hele elnettet. 
Måske vil det første problem kunne løses med den foreslåede ændring i Elforsyningsloven, hvis den 
overhovedet bliver realiseret af net‐selskaberne i overensstemmelse med intentionerne, mens den anden 
meget uheldigt synes udelukket på forhånd.  
Den valgte implementering af denne ændring efterlader det indtryk, at der kan være tale om en måde at 
undgå, at PtX‐aftalen på dette punkt bliver realiseret.  
Bemærkningerne om interne net 
I bemærkningerne til lovændringsforslaget indgår flere siders overvejelser omkring det, som fremføres som 
Energistyrelsens praksis og forståelse af, hvad begrebet ’interne net’ dækker over. Det er meget prisværdigt, 
da vi netop på dette punkt står med et af de forhold, som alle ved eksisterer, men som ikke er søgt defineret i 
Elforsyningsloven. Det er meget uheldigt! 
Det bliver i bemærkningerne klart fremhævet, at hensynet til det kollektive elnet er den ’hovedregel’, som de 
hidtidige ændringer og tilpasninger af Elforsyningsloven er blevet gennemført ud fra. Problemet er her, at 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
hensynet til eneretsbevillingen har givet net‐selskaberne et råderum, der går langt videre end deres 
samfundsmæssige opgave med at drive og udvikle det kollektive distributionsnet. Ved ikke at klargøre, hvilke 
aktører der er legitime elkunder hhv. elproducenter og reelt overlade det til net‐selskaberne at afgøre dette, 
indebærer eneretsbevillingen i praksis, at de rettigheder, som egenproducenter i form af bl.a. boligforeninger 
og lokale energifællesskaber bliver mødt med et utal af administrative og økonomiske hindringer, som strider 
både mod EU‐direktiverne og den implementering, der er sket i bl.a. Elforsyningsloven. 
Det er værd her at erindre, at der IKKE er nogen af de aktører, der har talt egenproducenternes sag og 
dermed påpeget den samfundsmæssige betydning af, at deres rettigheder blev respekteret, som har været 
imod fastholdelsen af det kollektive transmissions‐ og distributionsnet. Sagen handler altså ikke om ønsket 
om at have et kollektivt elnet, men om en modsigelsesfyldt implementering af de nye rettigheder, som 
egenproducenter har som har skabt mange hindringer gennem den praksis, som net‐selskaberne kan udøve i 
ly af deres monopol. 
Det er derfor meget oplysende, men også meget uheldigt, at Energistyrelsen jf. side 15 i sin praksis kun 
sondrer mellem interne net i produktionsleddet og interne net i distributionsleddet. Denne opdeling overser 
helt, at disse to funktioner i dag varetages samlet af den nye type egenproducerende elkunder og 
fællesskaber. I modsætning til elproducenter er deres aktivitet ikke‐kommerciel og de vil derfor typisk ikke 
levere mere el end de forbruger i spidslast. Den eneste logik, der kan forklare sondringen er, at 
Energistyrelsen hænger fast i den danske elforsyning, som den så ud for mere end et årti siden, men som 
endegyldigt blev ændret med de nye EU‐direktiver, som giver plads til en tredje aktør ved siden af 
elproducenter og elkunder, nemlig egenproducerende elkunder/lokale energifællesskaber (somme tider også 
betegnet: prosumers). 
Det centrale er her, hvad en boligforening, en virksomhed eller et energifællesskab benytter deres elanlæg 
inkl. egne produktionsanlæg og lagre til. Og især hvorledes disse forbindes og styres. Det åbner for to 
funktioner, som et ’internt net’ kan varetage: (a) at fordele el mellem de forskellige elanlæg og (b) samlet set 
at forbinde disse med det kollektive elnet. Herved adskiller et internt net sig afgørende fra et distributionsnet, 
som er tænkt at forbinde uafhængige produktions‐ og forbrugsenheder med hinanden. Den nye kombinerede 
rolle, en elkunde kan have som ’prosumer’, ændrer dette ikke fundamentalt ved netkonfigurationen, idet det 
blot betyder, at nogle tilslutninger periodisk trækker hhv. leverer el. Net‐selskabernes rolle er i denne 
sammenhæng fortsat, at være (passive) net‐leverandører, idet de ikke foretager sig anden styring end den der 
ligger i at sikre, at kapaciteten i de enkelte dele af nettets kapacitet ikke overskrides samt i nogle situationer, 
at give incitamenter til at flytte forbrug gennem tariffer, der i faste tidsintervaller varierer ud fra en typisk 
belastning. 
Det interne net, som disse nye aktører trækker på til intern deling (og fordeling) kræver en dimensionering, 
som ofte er større end det et typisk distributionsnet leverer i det yderste lokale led. Har man store 
forbrugsenheder (varmepumper, industrianlæg) og store produktionsenheder (solceller, vindmøller) skal 
kablingen mellem disse typisk have stor kapacitet over korte afstande. Ofte større end de lokale 
distributionsnet hidtil har været udbygget til. Dette dog uden, at det pågældende fællesskabs samlede 
tilslutningspunkt til det kollektive elnet kræver den samme store kapacitet netop fordi den interne styring 
sørger for at optimere produktion og forbrug og minimere trækket på det kollektive elnet. Men sådan er det 
decentrale distributionsnet ikke tænkt, så dimensioneringen af dette er ikke tilrettelagt ud fra etableringen af 
lokale energifællesskaber. Det afspejler sig ikke blot i forbrugstarifferne, men især i tilslutningsgebyrerne, som 
ud fra et behov for kapacitet i det enkelte tilslutningspunkt antager, at dette skal sikres i hele 
distributionsnettet, selvom behovet kan klares med en kabling mellem anlæg beliggende tæt på hinanden i 
det interne net. 
Disse forhold betyder også, at et ’internt net’ ikke blot kan sidestilles og juridisk set sammenlignes med de 
sidste decentrale dele af et distributionsnet som det f.eks. afspejler sig i Energistyrelsens brug af begrebet 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0088.png
’fordeling’ om det, der foregår i et internt net, om end det er prisværdigt, at begrebet distribution ikke 
(mis)bruges i denne sammenhæng. 
’Interne net’ har for større virksomheder, for større boligforeninger, for lokale energifællesskaber og for den 
sags skyld for de nye ’fællesskaber af virksomheder’ en selvstændig og helt afgørende funktion for at disse 
fællesskaber reelt kan bidrage med lokale, robuste løsninger til den danske energiomstilling. En opgave, hvor 
net‐selskabernes bidrag og forståelse i dag erfaringsmæssigt stort set er fraværende. Det viser sig bl.a. ved, at 
de afviser at indgå i den dialog, der ellers er foreskrevet i bekendtgørelsen om energifællesskaber i §15, stk.4, 
men blot henviser til deres eksisterende tilslutningsbestemmelser. Den manglende afgrænsning af net‐
selskabernes eneret i relation til elkunders interne net har vist sig at være kontraproduktiv og 
uhensigtsmæssig både for det kollektive elnet, for den lokale samordning af produktion og forbrug og for 
udbygningen med VE. 
Definitionen af elkunder og deres forbrugssted: 
Det må igen fastslås, at der savnes en tydelig definition af hvilke aktører, der kan være elkunder. Dette forhold 
ligger klart inden for det område, som Elforsyningsloven kan og bør sætte rammer for. Det samme gælder for 
’interne net’, som er omtalt i det foregående afsnit. Hvis disse åbenlyse mangler afhjælpes med respekt for de 
rettigheder, som fællesskaber har i forhold til egenproduktion, deling m.v. vil Elforsyningsloven blive mere 
ajour med den virkelighed, som eksisterer på energiområdet, og den vil kunne fjerne en række af de 
økonomiske og administrative barrierer, der i dag implicit og eksplicit følger af den eksisterende 
Elforsyningslov. 
Det er også en mangel i det fremlagte lovforslag, at det ikke opdaterer bestemmelsen om forbrugssted, så 
lovens bogstav kommer i overensstemmelse med Energistyrelsens praksis jf. analysen sendt til KEF‐udvalget 
dec. 2021. Dette ville også være fremmende for den reelle implementering af de rettigheder til 
egenproduktion m.v. som EU‐direktiverne giver, så de ikke mødes af net‐selskaber med 
tilslutningsbestemmelser, der faktuelt er flere år bagud i forhold til lovgivningen. Den mangelfulde 
implementering har nemlig været en af de væsentligste årsager til de gentagne og helt urimelige kontroverser 
mellem elkunder og net‐selskaberne hhv. Forsyningstilsynet, som har vist sig de seneste år. Det har i betydelig 
grad svækket den danske udbygning med VE og har medført helt ubegrundede fordyrelser af VE‐anlæg. 
Disse urimeligheder har ved flere lejligheder været klart og tydeligt dokumenteret over for Energistyrelsen, 
som meget uheldigt har undladt at medtage og belyse disse forhold i sin analyse af 'matrikelkravet’ til KEF‐
udvalget dec. 2021. 
 
 
Mvh, Ulrik Jørgensen 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0089.png
Energistyrelsen
Att: Søren Brandt Clausen
[email protected]
28. juni 2022
Vores ref.: HILDJ
Ørsteds høringssvar til høring over
lovforslag til ændring af lov om
elforsyning
Indledningsvis vil Ørsted gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til høring
af lovforslag til ændring af lov om elforsyning.
Vi bakker op om den retning, som lovforslaget sætter ved at åbne op for en mulighed
om tilladelse til etablering af direkte linjer og for muligheden for indførelsen af
geografisk differentierede tariffer. Begge tiltag vil bidrage til at skabe en mere
omkostningseffektiv grøn omstilling og er samtidigt et nødvendigt fundament for
begyndelsen på en PtX industri i Danmark.
Nedenfor fremgår vores bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget.
Mulighed for at etablere direkte linjer
Vi ser muligheden for at etablere direkte linjer som en central del af, hvordan man
kombinerer massiv udbygning af storskala havvind med en massiv udbygning af nyt
forbrug med færrest mulige meromkostninger til udbygning af elnettet.
En direkte linje vil – i samspil med omkostningsægte tariffer – give både varierende
produktion og fleksibelt forbrug tilskyndelse til at tilslutte sig elnettet på en måde, der
påfører elnettet færrest mulige omkostninger. Energinet estimerer i
Konsekvensanalyse
af mulighed for direkte linjer på transmissionsnettet (oktober 2021),
at direkte linjer kan
bidrage til at indhente en samfundsøkonomisk gevinst på 300 mio. kr. årligt ved 5 GW
elektrolyse. Den samfundsøkonomiske gevinst er et resultat af valg om anden placering
end ellers, hvormed det fremtidige forbrug og den fremtidige produktion samplaceres.
Direkte linjer bidrager endvidere til at sikre klarhed over oprindelsen af strømmen,
således at den kan anvendes til produktion af grønne brændsler (se Article 27(3), fifth
subparagraph, of Directive (EU) 2018/2001).
For at direkte linjer kan leve op til dets potentiale skal modellen for tilladelse til
etablering af direkte linjer:
i)
give de rette incitamenter
til modning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige direkte linje projekter – både ift. placering af forbrug og
produktion samt beslutning om udvekslingskapacitet, samt
ii)
være forudsigelig
for udviklere allerede i modningsfasen af et projekt –
både for statslige udbud og markedsdrevne projekter.
Ørsted A/S
Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 36 21 37 28
1/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0090.png
Vores ref.: HILDJ
Direkte linjer er alene et redskab for, at de samfundsøkonomiske gevinster kan opstå –
deter omkostningsægte tariffer og innovative tarifprodukter, der skal levere de
samfundsøkonomiske gevinster. Her kan den direkte linjer være nødvendige for at
kunne opføre sig omkostningsminimerende ift. elnettet. Vi finder derfor, at der er behov
for, at tilladelsen til direkte linjer følges op med omkostningsægte kapacitetsbaserede
tariffer, der giver retvisende prissignaler. Vi finder endvidere, at kapacitetsbaserede
omkostningsægte tariffer kan være et instrument til at sikre overensstemmelse mellem
projektøkonomi og samfundsøkonomi og dermed et værktøj til at sikre, at
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige direkte linje projekter iværksættes. De
omkostningsægte tariffer vil endvidere spille en stor rolle ift. at etablere en PtX industri i
Danmark.
Der er endvidere behov for, at der i udbud af havvind skabes transparens om
muligheden for direkte linjer, allerede før der afgives bud. På den måde sikres det, at
budgiver, kan designe projektet til at være så omkostningseffektivt som muligt. Det
sikres desuden, at det muliggøres at der konkurreres på den mest omkostningseffektive
løsning for elsystemet samlet set. Vi foreslår derfor, at lovforslaget giver mulighed for,
at godkendelse af direkte linjer kan forelægge allerede i udbudsmateriale samt at dette
også fremgår af den efterfølgende bekendtgørelse.
Vi bemærker endvidere, at det er nødvendigt, at der snarest muligt skabes klare
rammer for en markedsdreven havvindsudbygning samt afklaring om arealer hertil mhp.
at forløse det samfundsøkonomiske potentiale ved direkte linjer.
Typen af forbrug, der kan forbindes med en direkte linje
Afsnit 3.2.2 beskriver, hvordan energilagrings- og energikonverteringsteknologier bør
kunne anvende mulighederne for etablering af direkte linjer. Kan Energistyrelsen
bekræfte, at etableringen af direkte linjer ikke er indsnævret til netop sådanne
teknologier, men kan anvendes bredt af alle typer forbrug givet visse kriterier er
opfyldt?
Antal anlæg og aktører i et direkte linje projekt
Vi finder, at det giver god mening, at der er en klar og tydelig forskel på kollektivt elnet
og direkte linjer.
I de specielle bemærkninger til nr. 7 anføres det, at ”I
udgangspunktet skønnes det, at
maksimalt 3-4 forbrugsanlæg vil kunne kobles med parallelle direkte linjer til ét
produktionsanlæg, før konstellationen vil få karakter af et kollektivt elforsyningsnet”.
Finder Energistyrelsen, at der er noget til hinder for, at man kan forestille sig den
omvendte situation, dvs. hvor 3-4 produktionsanlæg vil kunne kobles på ét
forbrugsanlæg?
Dette vil særligt være relevant ift. udvidelser af forbrugsanlægget i takt med at
efterspørgslen på grøn brint stiger. Det vil også kunne bidrage til at udnytte allerede
bygget hydrogeninfrastruktur bedre samt bidrage til at man kan udvide eksisterende
sites bedre. Det vil endvidere bidrage til at muliggøre at lave redundans mellem sine
produktionskilder. Dette kan med fordel udfoldes i bemærkningerne til lovforslaget.
2/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0091.png
Vi bemærker endvidere, at det i markedsdialogsmaterialet for Hesselø
1
fremgår, at EU
lovgivning om undbundling kan begrænse muligheden for forskelligt ejerskab af
produktion og forbrug, hvor en af partnerne ejer den direkte linje. Det er vores
opfattelse, at dette ikke stemmer, når direkte linjer tillades, hvorfor Energistyrelsen
gerne må bekræfte, at det er muligt etblere en direkte linje, hvor forbruget og
produktionen kan have forskellige juridiske ejere.
Godkendelse af direkte linjer
Det fremgår af den politiske aftale
udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer
(Power-to-X strategi) af 25. marts 2022,
at hovedformålet med at tillade direkte linjer er
at fremme og facilitere samplacering. Dette bør fremgå tydeligere af lovforslagets
bemærkninger.
Vi foreslår, at det tydeliggøres, at det overvejende hensyn, når der gives tilladelse til
direkte linjer, er samfundsøkonomiske hensyn. Her tænkes på de
samfundsøkonomiske gevinster ved samplacering, som bl.a. inkluderer reduktion af
lange effekttransporter. Det kan fx ske i afsnit 3.2.3.1 i lovforslagets bemærkninger.
Det fremgår af afsnit 3.2.3.1, at nettekniske forhold, kan indgå i vurdering af tilladelse til
en direkte linje. Det er uklart, hvad dette betyder mere konkret, hvilket bør udpensles.
Det vurderes dog overordnet set uhensigtsmæssigt at vurdering af et konkret direkte
linje projekt skal afhænge af planlægningen for det kollektive elforsyningsnet, hvorfor
dette afsnit med fordel kan udgå.
Med henblik på, at skabe transparens for udviklere og give mulighed for udvikling af
omkostningseffektive projekter, er der behov for, at skabe klare rammer for
ansøgningsproces og tilladelse tidligt i projektudviklingsfasen. Det bør derfor fremgå af
lovbemærkningerne (evt. afsnit 3.2.3.2), hvorledes der søges at skabe klarhed over
muligheden for en direkte linje allerede i udbudsmateriale samt tidligt i processen for
markedsdrevne projekter.
Vi mener endvidere, at lovforslaget bør rumme muligheden for, at der kan gives
tilladelse til direkte linjer i et havvindsudbud og at der i så fald ikke skal ansøges
yderligere herom.
Tilslutning
Det fremgår, af bemærkningerne til lovforslaget bestemmelse nr. 2, at
’elektricitetsforbindelse
skal i denne sammenhæng forstås som en direkte kobling
mellem et produktionsanlæg og et forbrugsanlæg’.
Vi mener, at det bør sikres, at
lovforlaget rummer, at forbrug og produktion kan kobles til en skinne, idet, det i flere
tilfælde vurderes, at være en den mest hensigtsmæssige løsning.
“en direkte kobling” har karakter af en elektroteknisk løsning, der formodes at blive
diskuteret og vurderet med et stort udfald. Der er en risiko for at beskrivelsen resulterer
i en løsning, der ikke er efficient. Vi vil anbefale Energistyrelsen, at beskrive hvordan
anlæg strukturelt kan sammenkobles og overlade de elektrotekniske muligheder til
aktørerne. Der vil eksempelvis være muligheder for, at anvende samme felt tilsluttet det
Vores ref.: HILDJ
Feedback report on the Market Dialogue about Hesselo OWF
final{F2#12241141#4#12192122#0} (ens.dk)
1
3/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0092.png
offentlige net til flere typer af forbrugs- og produktionsanlæg, der ikke nødvendigvis har
samme funktion.
Energinets forskrifter for afregning beskriver praksis og denne vil efter vores vurdering
kunne håndtere eksempelvis at der er en “direkte linje” mellem en række forbrugs- og
produktionsanlæg samt, at der til samme skinnesystem vil være et anlæg, der ikke
afregningsmæssigt og systemmæssigt hænger sammen med førstnævnte.
Kategorierne af anlæg får så at sige en “kanal” til nettet og det er muligt at styre dette
kapacitetsmæssigt.
Vi anbefaler nærmere diskussion af dette eksemplificeret ved projektet på Avedøre, der
er indstillet til regulatorisk frizone. Her er det vores oplæg, at to produktionsanlæg
kobles sammen med ét forbrugsanlæg på et skinnesystem, der igen er forbundet til
andet produktion inden det endelige tilslutningspunkt.
Det er vores opfattelse at disse optioner vil være meget omkostningsbesparende i
forhold til at der dedikeres et felt til hver sæt af direkte koblede forbrugs- og
produktionsanlæg.
Elafgifter
I den nugældende elafgiftslovgivning pålægges elafgift på strøm leveret via en direkte
linje til elektrolyse- eller carbon capture anlæg.
Der gælder imidlertid en særlig undtagelse for såkaldt ”eget forbrug”. Efter denne
undtagelse skal der ikke betales elafgift, hvis det er den samme juridiske enhed, som
ejer både det elektricitetsproducerende anlæg og elektrolyse eller carbon capture
anlægget. Det er en forudsætning for anvendelsen af denne særlige undtagelse, at
strømmen produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder.
Efter vores opfattelse har den nuværende afgiftsstruktur potentiale til at virke
konkurrenceforvridende, idet den selskabsretlige strukturering af en koncern eller et
partnerskab bliver styrende for den afgiftsmæssige behandling, og ikke hvorledes der
faktisk produceres eller hvorledes strømmen bliver leveret.
Som led i dette lovforslag vil det derfor efter vores opfattelse også give mening at
revidere elafgiftslovgivningen, således at denne undtagelse for ”eget forbrug”
udstrækkes til at gælde i alle tilfælde, hvor strøm produceret ved anvendelse af
vedvarende energikilder leveres på en eller flere direkte linjer til et
anerkendelsesværdigt formål, såsom eksempelvis Power to X (PtX) eller carbon
capture uanset at de forskellige aktiver ejes af forskellige juridiske enheder. Herved
elimineres en utilsigtet forskelsbehandling afhængigt af den selskabsretlige struktur
samtidig med, at der ydes de nødvendige afgiftsmæssige lempelser til disse nye og
kritiske teknologier. En sådan afgiftsmæssige lempelse vil sikre, at Danmark fortsat kan
være pioner og konkurrencedygtig indenfor disse teknologier.
Vi vil derfor også opfordre til, at der sammen med dette lovforslag implementeres
sådanne ændringer i elafgiftslovgivningen.
For at imødegå fortolkningsvanskeligheder bør det som heri også klart defineres hvad
der forstås ved vedvarende kilder, herunder om biomasseanlæg kan kvalificeres
således.
Vores ref.: HILDJ
4/5
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665802_0093.png
Interne linjer vs. direkte linjer
Energistyrelsen beskriver hvordan interne linjer skal betragtes. I denne beskrivelse, er
det ikke entydig for os hvordan dette skal tolkes på de eksisterende og kommende
termiske kraftværker.
Kraftværkerne er komplekse anlæg bestående af produktionsanlæg,
egetforbrugsanlæg og en række tredje-partsanlæg med tilknytning til
energikonverteringsprocessen. Kraftværkerne er derfor ideelle i forhold til at teste om
betragtningerne om direkte linjer og interne linjer vil være tilstrækkelig rummelige.
Vi finder ikke umiddelbart dette kriterie opfyldt og opfordrer derfor til at beskrivelserne
tilrettes så de rummer gældende praksis.
Mulighed for differentierede forbrugstariffer
Vi vurderer overordnet set forslaget om mulighed for geografisk differentierede
forbrugstariffer som værende hensigtsmæssig.
Vi foreslår, at det i teksten – særligt lovbemærkningerne – skærpes, at formålet er, at
give
mere omkostningsægte prissignaler
til at placere forbrug hensigtsmæssigt i nettet.
I den nuværende tekst, mangler bemærkninger om, at ’omkostningsægthed’ af
tarifferne er drivende for gevinsterne.
Vi bemærker endvidere, at det er , at der forelægger et tilstrækkeligt detaljeret
datagrundlag, der retvisende kan illustrere geografisk differentierede
omkostningsdrivere i nettet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor enkelte anlæg er en del
af større infrastruktur, som påvirker et lille, afgrænset geografisk område, som fx i
forbindelse med indfødning af elektricitet fra en energiø.
Registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og
elforbrugsanlæg
Vi støtter forslaget om at udvide anvendelsen af stamdataregistret til flere typer af
anlæg for både forbrug og produktion. Den nuværende anvendelse af stamdataregistret
på transmissionsanlæg kompliceres af, at det er netselskaberne, der er ansvarlige for
indsamling af disse oplysninger. Netselskaberne har udover afregningsmåleransvaret
ikke anden kontaktflade til de tilsluttede anlæg. Kvaliteten må antages at kunne
forbedres, hvis ansvaret for disse data varetages af det selskab, der indgås
nettilslutningsaftale med. Dermed vil ansvaret overgå til Energinet for
transmissionstilsluttede anlæg.
Vores ref.: HILDJ
Med venlig hilsen
Ørsted
Hilde Dalkjær Johansen
Regulatory Advisor
[email protected]
Tlf. +4599557407
5/5