L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 4
Offentligt

ENERGIFÆLLESSKABER

OG BORGERINDDRAGELSE

I UDBYGNINGEN MED VE

- fjernelse af barrierer og behov

for befordrende regulering

Baggrundsnotat til høringen den 1. marts om mangler

i den danske implementering af borgernes ret til at

etablere og dele egenproduceret VE-baseret el

Februar 2023

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

Indhold

Forord

Udbygning med VE ved energifællesskaberr

Mangelfuld implementering af rettigheder

Nødvendige ændringer i Elforsyningsloven

Forord

Dette notat er udarbejdet som baggrund for den hø-

ring, som afholdes på Christiansborg den 1 marts

2023 Det tager udgangspunkt i, hvordan det store

potentiale for at involvere borgerdrevne lokale ini-

tiativer i udbygningen med vedvarende energi (VE)

kan realiseres (eller hindres) med aktuelle ændrin-

ger af elforsyningsloven m m Notatet er forfattet

på vegne af de neden for anførte organisationer

af Ulrik Jørgensen, Mikkel Jungshoved og Gunnar

Boye Olesen

Formålet med notatet er at pege på, hvordan regler

kan sikre en realisering af de potentialer, der er ved

at fremme lokal energi- og klimaindsats i boligfor-

eninger og forskellige former for lokale energifæl-

lesskaber med et bredt folkeligt engagement

Der er i dag en række reelle administrative og

økonomiske barrierer, der hindrer at lokale energi-

og klimaløsninger bliver etableret Det skyldes ikke

mindst den praksis på elforsyningsområdet, som er

resultatet af den danske regulering på området, og

som fortsat skaber stor uklarhed og modarbejder

lokalt drevne løsninger Samtidig er det med politi-

ske aftaler i 2022 fastslået, at der skal være bedre

muligheder for de lokalt drevne løsninger Desværre

fjerner det aktuelle forslag til ændring af elforsy-

ningsloven og tilhørende bekendtgørelser ikke disse

barrierer for realisering af et væsentligt bidrag fra en

borgerdrevet VE-udbygning. Høringen skal afdække

disse barrierer og vise vejen for at fjerne hindringer-

ne for at inddrage borgerne i omstillingen

Der er et stort behov og store planer for at øge

mængden af vedvarende energi, både for at dække

det nuværende elforbrug og for at gennemføre pla-

nerne om en øget elektrificering af samfundet. Hvis

denne udbygning skal lykkes uden større folkelige

protester, fordrer den folkelig opbakning og reel

lokal deltagelse, samt større udnyttelse af flere frie

arealer som tagflader

Underskrivere

· Miljøorganisationen Vedvarende

· Energi, Middelgrunden Vindmøllelaug

· BL – Danmarks Almene Boliger

· Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

· Energifællesskab Avedøre AMBA

· Hyllegaard Udvikling

· Permatopia

· Bofællesskab.dk

· Landsforeningen for Økosamfund

· Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger

· Landsforeningen Økologisk Byggeri

· Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

· Brancheforeningen for Små

og Mellemstore Vindmøller

· Dansk Solcelleforening

· energifællesskaber.dk

· IDA-selskaberne Teknologivurdering

og Grøn Teknologi

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

Udbygning med VE ved

energifællesskaber

Almene boligafdelinger og andelboligforenin-

ger begyndte allerede for 10 år siden at etablere

egenproduktion af el på deres egne ejendomme

Det samme har været tilfældet for bofællesskaber

Disse initiativer blev taget før EU gjorde etablering af

energifællesskaber til et nyt element i medlemssta-

ternes elsystemer med de formål at fremme VE og

imødegå energifattigdom De tidlige initiativer lykke-

des kun i et vist omfang, idet den danske regulering

af elsystemet ikke havde medtænkt egenproduktion

som en mere udbredt bidrag til energiomstillingen

Det var ofte de lokale netselskaber, der opstillede

begrænsninger for fællesskabernes etablering af

egenproduktion og deling af den producerede el.

Med EU-direktiverne for elmarkedet hhv VE-støtte

fra 2018 ændrede mulighederne sig drastisk, men

var dog betinget af det enkelte medlemslands imple-

mentering Danmark valgte i løbet af 2020 og 2021

at foretage hvad Energistyrelsen betegnede som en

minimumsimplementering

Allerede fra 2020 blev der igangsat mange initiativer

for at etablere borgerdrevne fællesskaber inden for

de rammer, som EU-direktiverne udstak Disse initia-

tiver har især været organiseret omkring:

• boligorganisationer i eksisterende byområder med

fjernvarme, som med vægt på solceller og ladning

af elbiler ønskede at opsætte VE og udjævne

døgnbelastningen af elnettet og undgå behov for

udbygning af elnettets kapacitet

• gamle bydele vil også ofte have fjernvarme, men

kan være placeret, så de i nogle tilfælde kan etable-

re elproduktion fra både vindmøller og solceller

• bofællesskaber, som har regler for beboernes

køb og salg af boliger og etableres med fælles el,

varme og elbiladning og samtidig en fælles styring

af forbrugs- og produktionsenheder, hvilket giver

optimale muligheder for at nedbringe trækket på

elnettet

• nye bydele ligner på mange måder bofællesska-

ber om end de kan være sammensat af flere

bebyggelser med forskellige grader af fællesskab

og dermed ikke alle vil være i stand til at styre og

samordne forbrug og produktion

• landsbyer, som også etablerer både egenprodukti-

on af el fra vindmøller og solceller og deler el sam-

tidig med at de etablerer fælles varmesystemer og

ladning af elbiler, vil ofte også kunne etablere en

styring af forbrugs- og produktionsenheder, så de

undgår behov for udbygning af elnette og i væsent-

lig grad aflaster det

Et større antal projekter er i gang i boligorganisati-

oner og flere projekter er i gang med det formål at

etablere energifællesskaber på tværs af boliger, insti-

tutioner og erhverv i eksisterende bydele De sidst-

nævnte projekter involvere mange kommuner, der

også ønsker at etablere solceller på tagene af deres

institutioner Deres reelle bidrag til omstillingen til VE

vil være afhængige af, at deres anlæg bliver omkost-

ningseffektive og at de kan dele egenproduceret el.

Det er her ikke – som nogen synes at tro – mindre

effektivt med solcelleanlæg på tage fremfor i det

åbne land, men fordelen ved solceller på tagflader er,

at den producerede el kan udnyttes i nærområdet og

ikke som ved landanlæg kræver stor netudbygning

Potentialet de kommede år alene ved etablering af

de tagplacerede solcelleanlæg, der aktuelt er under

planlægning, vil være i størrelsesordenen 3 GW i

produktionskapacitet svarende til en årlig produkti-

on på omkring 2,7 TWh Det samlede potentiale på

egnede tagflader på boliger, institutioner og erhverv i

hele landet er i en rapport fra AAU skønnet til en årlig

produktion på omkring 20 TWh

Erfaringer viser, at borgerdrevne initiativer

fremmer:

• etableringen af og opbakning til VE i form af

lokale vindmøller og solceller

• større lokalt sammenhold og medborger-

skab

• konkret engagement i klimapolitikkens og de

ændringer, klimaforandringerne kræver

• styring af forbruget, så det modsvarer den

tilgængelige elforsyning

• stabilisering af omkostningerne til el gen-

nem deleøkonomisk ansvar

• lavere priser for el og varme og dermed

imødegåelse af energifattigdom

• indsigt i eget forbrug af energi og vilje til at

spare på energien

• fordele for elnettet ved at undgå udbygning

af kapaciteten

i landdistrikter, bofællesskaber og nye byde-

le desuden:

• opbygning af en effektiv el-baseret varmefor-

syning med varmepumper

• revitalisering af lokalmiljøer, der giver kræfter

og midler til andre initiativer

• fremtidssikret varmeforsyning af ejendom-

me og dermed sikring af deres værdi

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

Der er helt aktuelt mindst 20 projekter i gang i

landsbyer og bofællesskaber, som arrangørkredsen

har kontakter til Der er desuden en lang række

interessetilkendegivelser fra aktører, der ønsker at

gå i gang. Hvert af disse projekter omfatter fra 60 til

300 boliger, flere ervervsvirksomheder og instituti-

oner, som tilsammen har et stort forbrug, som de

kan styre en væsentlig del af, så det tilpasses den til-

gængelige egenproduktion af el Omfanget af disse

projekter vil i løbet af få år kunne vokse til hundreder,

vurderet ud fra den interesse, der er for denne type

initiativer lokalt og i kommunerne

Tages som udgangspunkt etablering af 100 af disse

projekter, hvilket er ganske realistisk, viser de fore-

liggende planer for VE-produktion, at de vil kunne

etablere en produktionskapacitet i løbet af få år på

omkring 200 MW i vindmøller og 60 MW i solceller

svarende til en årlig produktion på samlet omkring

780 GWh

Samlet set vil disse lokale fællesskabsprojekter kun-

ne bidrage med en produktionskapacitet på mere

end 3 GW i løbet af få år, som kan sammenlignes

med de mål, der indgik i aftalen om udbygning af sol

og vind på land fra sommeren 2022, på 28 GW helt

frem til 2030 De vil udgøre et godt supplement til de

kommercielle projekter, der planlægges, og det vel at

mærke uden at kræve samme udbygning af elnettet

som store produktionsanlæg

Delkonklusion

Boligorganisationer og lokale energifællesskaber i byer og på land kan bidrage

med et væsentligt supplement til den nødvendige udbygning med VE-baseret el

og derved sikre langt større lokal opbakning. Samtidig vil disse projekter reducere

behovet for de ellers dyre udbygning af elnettet

Mangelfuld implemen-

tering af rettigheder

Den danske implementering af EU-direktiverne om

elmarkedet og VE-støtte er mangelfuld, og i denne

sammenhæng specielt i Elforsyningsloven. Det net-

op fremlagte ændringsforslag ændrer ikke væsent-

ligt på dette De sikrer reelt heller ikke den politiske

aftale om PtX fra 15 marts 2022 og herunder 'lokal

kollektiv tarifering'

Eksempler på barrierer påvist

i net-selskabers hidtidige praksis:

• DAB i Herlev:

Krav om opsætning af nye

målere og ledninger

• Toften i Ringkøbing:

Krav om hovedmåler

per bygning gør solceller uøkonomiske.

• Tilst i Aarhus:

Solcelleanlæg ikke sat i drift,

da kabler på ejendom ikke må benyttes

• Silergården:

Krav om opsplitning af anlæg

gør solcelleanlæg uøkonomisk.

• Solhusene i Albertslund:

Halvdelen af byg-

ninger kan ikke få gavn af solceller.

• Lundtoftegade i Kbh. N:

Mange små anlæg

med lavere kapacitet forsinket 10 år.

• Hedelyngen i Herlev:

Krav om opsplitning i

mange små, uøkonomiske anlæg

• Nybyggeri i Ringkøbing:

Måtte opgive sol-

celler, da opsplitning var usolidarisk.

De positive effekter ved i langt højere grad at

inddrage borgerne er vist i det foregående afsnit

gennem det supplerende bidrag, de kan yde til

etablering af flere VE-anlæg på land De mange

initiativer, der er i gang, forudsætter dog en bedre

lovgivning for at kunne lykkes

Den danske implementering af borgernes rettigheder

er hidtil alene sket ved, at direktivernes bestemmel-

ser er skrevet ind i lovgivningen i form af definitioner

af energifællesskaber, mens der ikke er foretaget

ændringer i andre, vigtige bestemmelser, som stam-

mer tilbage fra lovgivning før 2020 Det har efterladt

borgere, der ønsker at etablere og dele el fra egne

anlæg, i situationer, hvor deres ret ikke kan indfri-

es De støder mod bestemmelser og praksis, især

fra netselskabernes side, der (måske) gav mening

dengang el-systemet i Danmark meget klart kunne

opdeles i 1) elforbrugere (nu elkunder), der enten var

husholdninger eller virksomheder (herunder instituti-

oner), 2) det kollektive elnet og 3) producenter.

Den danske implementering indebærer, at der skel-

nes mellem to typer af fællesskaber Den ene type vi-

derefører tilslutninger, som er kendt fra tidligere ved

betegnelsen 'bag måleren' tilslutninger De var og er

baseret på en hovedmåler knyttet til et aftagenum-

mer, som flere elforbrugere var tilsluttet gennem

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

interne net ved bimålere Denne første type dækker

i den reviderede lovgivning fra dec. 2020 'aktive kun-

der' og 'VE-egenforbrugere', som de betegnes i EU’s

terminologi Den anden type er helt ny og en direkte

konsekvens af EU-direktivernes indførelse af ener-

gifællesskaber, som i den danske implementering

bliver henvist til at dele egenproduceret el gennem

det kollektive elnet Denne type dækker 'borgerener-

gifællesskaber' og 'VE-fællesskaber' i EU’s termino-

logi, selvom definitionerne er så brede, at de også

kunne være fællesskaber bag en hovedmåler

De to sidste typer, som indgår i EU-direktiverne:

'fællesskaber af aktive kunder' og 'fællesskaber af

VE-egenforbrugere' omtales slet ikke, hvilket må

forstås – kan tolkes – sådan, at disse kan optræde

enten som en variant af ’bag måleren’ elforbrugere,

eller skal omfattes af reglerne for energifællesska-

ber, der er henvist til at dele el via det kollektive elnet

De nye rettigheder, som gør det muligt, at bor-

gere individuelt og i fællesskaber både kan være

elforbrugere og producenter (egenforbrugere) på

samme tid, kræver rettelser i nogle af de 'gamle'

bestemmelser i Elforsyningsloven Disse kan

forekomme at være små, men de er helt afgørende

for, om borgernes ret bliver tilgodeset Ellers lever

Elforsyningsloven ikke op til EU-direktivernes krav

om, at implementeringen skal ske ved 'et gunstigt

regelsæt' og samtidig pålægger medlemsstaterne

et ansvar for at sikre, at der ikke er eller skabes

'administrative og økonomiske barrierer' for, at bor-

gerne kan udøve deres ret ifølge EU-direktiverne

Rettighederne drejer sig dels om muligheden for,

at boligorganisationer (fællesskaber af lejere hhv

ejere af boligejendomme med flere boliger, kan

etablere og dele egenproduceret el bag en fælles

hovedmåler, dels om at lokale energifællesskaber

(borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber) får

ensartede regler, som sikrer fællesskabet status

som elkunde med et fysisk eller virtuelt målepunkt,

som det er beskrevet i Energistyrelsen oplæg til

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i dec. 2022,

og dermed sikres hjemmel for, at der skal etable-

res 'lokal kollektiv tarifering', som også fremgår af

PtX-aftalen fra marts sidste år

De nuværende bestemmelser om en tarif for

energifællesskaber, som alene findes i bekendtgø-

relsen om disse, har ikke haft anden effekt, end at

netselskaberne har hjulpet med at stille summerede

data til borgergrupper, der planlægger at etablere

energifællesskaber Bortset herfra har deres reaktion

været helt på linje med Green Power Denmark, som i

høringssvar til Energistyrelsen har anført, at der ikke

er noget klart grundlag for, hvad netvirksomhederne

kan og skal, ligesom beregningen ikke gennemføres

i praksis, som ellers angivet i bekendtgørelsen om

energifællesskaber Der er således ikke i hverken den

eksisterende Elforsyningslov eller i ændrings-

forslagene hjemmel til i praksis at etablere kost-

ægte tarif-modeller, som giver grundlag for indførel-

se af 'lokal kollektiv tarifering' Dette er også blevet

bekræftet i en afgørelse fra Forsyningstilsynet, som

afviste en ansøgning fra netselskabet Radius om at

lave en test af 'lokal kollektiv tarifering'

Der mangler hjemmel til tarif for

energifællesskaber

I bemærkningerne til ændringsforslaget

til Elforsyningsloven anføres, at der findes

hjemmel til at etablere 'lokal kollektiv tariferin-

gø, som den blev defineret i Energisterelsens

analyse dec. 2021. Det er ikke tilfældet har

Green Power Denmark og flere andre påpeget

i høringssvar, ligesom Forsyningstilsynet har

underkendt denne vurdering Den kræver bl a

at energifællesskaber har status som elkunder

og at virtuelle målepunkter medtages i loven

Det er svært at forstå, hvorfor det fremlagte Æn-

dringsforslag til Elforsyningsloven ikke har fjernet

barriererne, der findes i dag. I det Høringsnotat,

som Energistyrelsen har fremlagt den 8 februar

med kommentarer til de mange høringssvar, som

de modtog til tre på hinanden følgende runder af

ændringsforslag til Elforsyningsloven fra sommeren

2022, fremføres to gennemgående argumenter for,

at det ikke kan sikres gennem Elforsyningsloven

Det ene argument bygger på, at den danske

eneretsbevilling til netselskaberne fra før EU-direk-

tiverne giver disse en ret og pligt til gennem deres

distributionsnet at forsyne en 'ubestemt kreds af

elforbrugere' helt frem til bygninger Altså at denne

ret ikke stopper ved fx grænsen for boligorganisati-

onernes ejendom Det begrundes med, at styrelsen

i Elforsyningsloven (og dermed også i kommende

bekendtgørelser) har valgt blot at 'kodificere' den

eksisterende praksis, sellvom den godt nok stam-

mer tilbage fra før de nye rettigheder for borgere

blev lovfæstet

Det andet argument er, at Energistyrelsen ikke kan

foreskrive bestemte tariffer, men at det er op til

Netselskaberne har ikke

noget formelt ansvar

Netselskaberne har ikke noget formelt ansvar

for at fremme VE-udbygningen i Danmark,

men opererer ud fra deres eneretsbevilling

forsat med tilslutningsvilkår og tariffer, der

i deres struktur og beregningsmetode alle

stammer tilbage fra før ændringerne i Elforsy-

ningsloven fra dec. 2020. Det er denne prak-

sis, der møder borgerne i form administrative

og økonomiske barrierer

Det er statens ansvar, at fjerne disse barrierer

gennem lovgivningen

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

netselskaberne – gerne på basis af fælles, lands-

dækkende tarif-modeller – at få godkendt deres ta-

rif-opbygning i Forsyningstilsynet Problemet er her,

at argumentet er misvisende, da der ikke er behov

for at foreskrive konkrete tariffer, men at definere

elkunder og målepunkter, som muliggør etablering

af dannelsen af den 'lokale kollektive tarifering'

I begge tilfælde bliver netselskaberne som kon-

sekvens placeret som den de facto myndighed,

borgerne møder når de ønsker at etablere egne

VE-anlæg og dele el fra disse Uheldigvis er begge

argumenter fra Energistyrelsens side misvisende

Delkonklusion

Det skal ses i lyset af, at der på den ene side videreføres restriktive regler for

netselskabernes eneretsbevilling, som ikke er begrundet i et samfundsmæssigt

hensyn og ikke er nødvendige for at fastholde et kollektivt elnet, på den anden

ikke sikres ensartede regler for netselskabernes virke, som giver rammer for

etablering af energifællesskaber

Nødvendige ændringer i

Elforsyningsloven

Indledningsvis kan det fastslås, at de helt afgøren-

de rettigheder, som fremgår af EU-direktiverne, slet

ikke er medtaget i Elforsyningsloven. Der findes

godt nok en paragraf i den bekendtgørelse om

energifællesskaber, der er udstedt i forlængelse

af loven, men den indeholder ikke begreberne 'ret'

og 'deling', idet den alene benytter den ret løse

formulering: 'kan beskæftige sig med' Den dækker

kun energifællesskaber og har ikke i praksis givet

nogen operativ hjemmel for at sikre disse adgang

til ’lokal kollektiv tarifering’, samtidig med at mang-

lerne i loven gør, at borgernes ’ret’ fortaber sig i de

modsætninger, der findes i lovens øvrige bestem-

melser

For at sikre at de forskellige former for fællesska-

ber: boligorganisationer (bestående af flere lejere

eller ejere af boliger), der agerer bag fælles måler,

samt lokale energifællesskaber (flere elkunder med

hver deres status som elkunde tilsluttet det kollek-

tive elnet) får en klar status som elkunder, skal der

i Elforsyningsloven indskrives

en bestemmelse, der

fastslår, at aktive kunder og VE-egenforbrugere

samt borgerenergifællesskaber og VE-fællesska-

ber har ret til at etablere egenproduktion og dele

denne blandt medlemmerne,

at benytte denne el til

egne formål samt at konvertere den til anvendelse

til bl a opvarmning og transport, samt levere (sæl-

ge) evt overskydende el til elnettet Desuden at de

to typer af energifællesskaber har ret til at optræde

som bl a som elhandlere og aggregatorer

En stor del af de lokale energifællesskaber i

Danmark vil som konsekvens af den danske

implementering være henvist til at dele el via det

kollektive elnet, da de som medlemmer vil have

flere selvstændigt registrerede elkunder Det er

derfor afgørende for at undgå barrierer gennem

fx manglende adgang til kostægte tarif-modeller

for disse fællesskaber,

at de forskellige former

for fællesskaber (leje-, andels- og ejerboliger,

bofællesskaber og energifællesskaber) eksplicit

i en bestemmelse bliver anført som elkunder ved

siden af husholdninger (enkeltboliger) og virksom-

heder (inkl. institutioner) og samtidig får tildelt et

aftagenummer og et fysisk eller virtuelt målepunkt,

der registrerer forbrug (køb) og levering (salg) af

el. I dag findes der ikke en klar definition af hvem,

der kan være elkunder Der omtales også alene

aftagenumre i relation til fysiske målepunkter (§5

pkt 1), selvom Energistyrelsen i rapporten til Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalget dec. 2022 pegede

på nødvendigheden af etablering af virtuelle måle-

punkter

Definitionen af

borgerenergifællesskaber (§5

pkt.5) og et nyt punkt om VE-fællesskaber skal

indeholde en præcisering af, at almene boligaf-

delinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger

kan være medlemmer af disse fællesskaber,

så de

ikke af størrelsesmæssige årsager tilfældigt bliver

udelukket, fordi nogle af disse ikke opfylder kravene

til at være i kategorien SMV’er (små- og mellemsto-

re virksomheder)

I og med at det i praksis er centralt for lokale ener-

gifællesskaber, at deres medlemmer er lokaliseret

i nærheden af hinanden – ikke mindst for at sikre,

at det kollektive elnet, de benytter, er sammenhæn-

gende,

mangler der her en ny bestemmelse, der

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE

præciserer et nærhedskrav til medlemmerne af et

lokalt energifællesskab fx til højst at være 5 km,

samt at de i bemærkning til loven og i bekendtgø-

relsen om energifællesskaber præciseres, at disse

energifællesskaber kan have tilslutninger både på

spændingsniveauerne 0,4 V og 10 kV og deres brug

af det kollektive elnet kan omfatte disse. Præci-

seres dette nærhedskrav ikke, vil det være aldeles

uklart, hvilken instans, der i givet fald skal godken-

de omfanget – den geografiske udstrækning – af

energifællesskabet

Det bør også i Elforsyningsloven

gennem en

bestemmelse præciseres, at der skal etableres

tarif-modeller, der dækker de forskellige typer el-

kunder

(fx som en præcisering i §73) - ikke mindst

for at lokale energifællesskaber – som ud over at

afregne samlet for køb og salg til det kollektive

elnet skal sikres en tarif for deres lokale deling af

el via det kollektive distributionsnet Dette er både

muligt og nødvendigt for at overholde kravet om

omkostningsægthed for hver enkelt kategori af

elkunder og for at der sikres ensartede rammer

for gennemførelse af 'lokal kollektiv tarifering' i alle

net-områder Den eneste reelle undtagelse fra dette

er den undtagelse fra forbuddet mod geografisk

differentiering, som planlægges indført alene for

erhvervskunder tilsluttet fra 10kV og opefter

Det skal i den nye bestemmelse om interne

elektricitetsforbindeler (jf. §1 pkt.4 i det aktuelle

ændringsforslag) ved en ændring gøre tydeligt,

en elkunde kan etablere interne elektricitetsfor-

bindelser inden for den ejendom, som vedkom-

mende ejer eller har rådighed over.

Disse skal være

arealmæssigt sammenhængende eller lokaliseret

på arealer i nærheden af hinanden Det kræver en

ajourføring af bestemmelsen om forbrugssted

(§5 pkt.16). I dag indeholder definitionen af for-

brugssted både formuleringer om matrikler (som

Energistyrelsen har erkendt ikke fungerer som

en meningsfuld afgræsning) og bygninger (som

Energistyrelsen holder fast i uden nogen substanti-

el begrundelse) Ingen af disse afgrænsninger giver

nogen samfundsmæssig mening, der berettiger

staten til at give (reelt private) netvirksomheder

eneret til at varetage distributionsnet (§5 pkt 9) til

samtidig at kræve opdelte tilslutninger inden for en

elkundes ejendom

Der er ingen af disse forslag, der har til hensigt

at – eller vil i praksis – svække det kollektive elnet

og de samfundsnyttige funktioner og opgaver, som

det varetager Forslagene vil heller ikke føre til, at

udgifter ved brugen af det kollektive elnet påføres

andre elkunder, hvilket ville være i modstrid med

princippet om kostægte afregning for hver kategori

af elkunder, der benytter elnettet Dette skyldes, at

evt. nedsat tarif for transport af delt el over korte

afstande (nærhed) modsvares af mindre belast-

ning af det overordnede distributionsnet og ingen

belastning af transmissionsnettet.

De vil derfor

reducere behovet for netudbygning, hvilket bør

komme de elkunder til gode, som bidrager hertil

ved at udbygge lokal VE-baseret elproduktion

Hvad angår den enkelte elkundes ret til at vælge

elhandler, som indgår i både EU-direktiver og i Elfor-

syningsloven for især at sikre husholdninger forbru-

gerbeskyttelse, vil udnyttelsen af denne ret i mange

tilfælde konflikte med deltagelse i et fællesskab

Det skyldes ikke mindst, at fællesskabets deling og

køb/salg af el varetages af én elhandler Da

denne

ret ikke handler om valget af netselskab, er der

ingen hindringer i de foreslåede ændringer af Elfor-

syningsloven,

der sætter sig i vejen for denne for-

brugerbeskyttelse Denne rettighed kan tilgodeses

ved etablering af den pågældendes bimåler med et

selvstændigt aftagenummer og målepunkt, der re-

gistreres i Energinets datahub, hvor el stadig trans-

porteres via den interne elektricitetsforbindelse,

hvilket i praksis kan foregå uden særskilt beregning

for benyttelse. Det kan evt. præciseres sammen

med de nye bestemmelser om interne elektricitets-

forbindelser For energifællesskaber, der deler el via

det kollektive elnet, er dette ikke noget problem, da

det blot indebærer, at den pågældende elkunde må

melde sig ud af fællesskabet og dermed afstår fra

at dele energifællesskabets egenproduktion

I diskussionen om sikringen af boligorganisa-

tioners og energifællesskabers rettigheder har

interessen for disse løsninger ofte været udlagt

som et ønske om at undgå betaling af elafgift Der

formidles et indtryk af, at der her blot er tale om

skatteunddragelse Synspunktet har dog været et

andet, nemlig at

der bør være lighed for loven, så

private husejere og lejere og ejere i etageboliger

og andre fællesejede beboelser bliver behandlet

ens i forhold til egenproduceret el.

På dette punkt

vedtog Folketinget allerede i 2013 to love (L119 og

L211), som skulle sikre ligestilling mellem lejere i

almene boliger og parcelhusejere. Det er blot ikke

sket i praksis Med det voksende elforbrug vil en

ligestilling ikke reelt nedsætte skatteprovenuet fra

fællesejede boliger – alternativt bør alle boliger

pålægges betaling af elafgift, hvis ikke forskelsbe-

handlingen skal fortsætte

Konklusion

Ved tilføjelse af de her foreslåede ændringer i Elforsyningsloven (og uddybet i

tilhørende bekendtgørelser) vil de nu foreliggende administrative og økonomiske

barrierer, der er i strid med rettigheder og EU-krav, være fjernet

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer

Der er i dag en række administrative og økonomiske barri-

erer, der hindrer at lokale energi- og klimaløsninger bliver

etableret. Samtidig er der store potentialer for at borger-

drevne lokale initiativer kan give et væsentligt, suppleren-

de bidrag til udbygningen med vedvarende energi. Med

EU-direktiver er der givet rettigheder til lokale fællesskaber

til at producere og dele vedvarende energi, men den dan-

ske gennemførsel af direktiverne halter. Der er nu i februar

2023 fremlagt et forslag til ændring af elforsyningsloven,

som både skal sikre en bedre gennemførsel og EU -direk-

tiver og af danske politiske aftaler om at indføre en "lokal

kollektiv tarifering" m.m.

Dette baggrundsnotat peger på det behov, der er for æn-

dringer i lovgivning og net-selskabernes praksis for at en

inddragelse af borgerne kan blive til andet end gode inten-

tioner. Samtidig analyserer notatet det fremlagte lovfor-

slag til ændring af elforsyningsloven og foreslår en række

ændringer. Der er behov for et gunstigt regelsæt, som gør

op med de barrierer, som ligger i forlængelse af tidligere

tiders adskillelse af elforbrugere og elproduktion. Med

retten til at udnytte lokal egenproduktion af el, skal både

lovgivning og praksis ændres. Ellers bliver det potentiale,

som borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken åbner

for, ikke frigjort.