L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-23 fra Finans og Leasing om yderligere bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt

17. maj 2023

J.nr. 2023 - 3567

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 17. april 2023.

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-23 fra Finans og Leasing om yderligere bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/4-23 fra Finans og Leasing, jf. L 74 -

bilag 3.

Svar

Finans og Leasing bemærker, at leasingselskaber ikke bør hæfte solidarisk for vejafgift.

Dette begrundes bl.a. med, at vejafgiften relaterer sig til brugen af lastbilen og ikke ejer-

skabet. Det bemærkes også, at Finans og Leasings medlemmer tidligere har oplevet store

problemer ift. myndighedernes opkrævning af periodiske afgifter, som ligeledes opkræves

ved solidarisk hæftelse mellem ejer og bruger.

Hertil bemærkes:

Det foreslås i L 74, at der skal være solidarisk hæftelse for vejafgiften mellem ejeren og

brugeren af et afgiftspligtigt køretøj. I praksis indebærer dette, at hvis bruger og ejer ikke

er den samme, som det vil være tilfældet med et leasingkøretøj, vil afgiften først blive op-

krævet hos brugeren. Hvis denne ikke betaler, vil afgiften blive opkrævet hos køretøjets

ejer. Hvilken af parterne, der skal afholde udgiften endeligt, er et privatretligt anliggende,

som beror på, hvad parterne har aftalt.

Det er vurderingen, at solidarisk hæftelse er den mest hensigtsmæssige hæftelsesform for

vejafgiften. Det skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af de omfattede køretøjer vil

være tilknyttet vognmandsvirksomheder, og at chaufførerne vil være underlagt instruks-

beføjelser fra en vognmand, som enten er ejer eller bruger af lastbilen. Det vil være vogn-

manden, der enten ejer eller er registreret som bruger, der skal sikre sig, at korrekt køre-

tøjsudstyr er installeret i lastbilen, eller at vejafgiften betales manuelt af vognmanden eller

af dennes ansatte.

Finans og Leasing spørger om, hvorvidt den nye vejafgift erstatter den allerede eksiste-

rende periodiske afgift, eller om begge afgifter skal betales med den konsekvens, at det vil

minde om en dobbeltafgift.

Hertil bemærkes:

Den foreslåede vejafgift vil afløse den gældende periodebaserede vejbenyttelsesafgift (Eu-

rovignetten), som for danske køretøjer som udgangspunkt opkræves én gang årligt. Køre-

tøjer, der vil være omfattet af den nye vejafgift, vil dog fortsat skulle betale vægtafgift ef-

ter de minimumssatser, det følger af Eurovignettedirektivet, som det også gælder i dag.

Finans og Leasing opfordrer til en genovervejelse af fravigelse af retten til partshøring,

når der træffes afgørelse.

Hertil bemærkes:

Af lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at forvaltningslovens § 19 om partshøring

ikke finder anvendelse ved de afgørelser om afgiftsopkrævning, som selskabet (Sund og

Bælt Holding A/S) træffer efter den foreslåede § 6, stk. 1 og 2. Det betyder, at der ikke

foretages partshøring i forbindelse med selve opkrævningen af afgiften.

Side 2 af 4

L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-23 fra Finans og Leasing om yderligere bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

Hvis der skulle gennemføres partshøring i forbindelse med enhver kørsel, som en afgifts-

pligtig lastbil foretager på det afgiftspålagte vejnet, og hvor det kan komme på tale at op-

kræve vejgift, ville det ikke kun være en administrativ tung byrde for Sund og Bælt Hol-

ding A/S, men også for de vognmænd, der foretager mange kørsler med deres lastbiler.

For klager, der af den afgiftspligtige indbringes for transportministeren, vil forvaltningslo-

vens § 19 om partshøring derimod finde anvendelse, og den relevante ejer eller bruger vil

i den forbindelse have mulighed for at kommentere på opkrævningen.

Finans og Leasing bemærker desuden, at klagefristen i lovforslaget er 4 uger og henvi-

ser til, at klagefrister normalvis er tre måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,

og spørger i den forbindelse ind til, hvorfor lovforslaget indeholder en kortere klagefrist.

Hertil bemærkes:

Skatteforvaltningsloven vil som udgangspunkt ikke finde anvendelse i forbindelse med

opkrævning af vejafgiften, da det ikke er Skatteforvaltningen, men Transportministeriet

eller en af transportministeren bemyndiget myndighed, jf. den foreslåede § 13, der opkræ-

ver afgiften. Klagefristen på 4 uger svarer til klagefristen i lov om offentlige veje og miljø-

beskyttelsesloven, der hører under Transportministeriet.

En klagefrist på 4 uger vurderes desuden at være af passende længde i forhold til en be-

slutning om at gøre brug af indsigelsesretten, idet opkrævning af vejafgift i modsætning til

andre mere skønsmæssige afgørelser på skatteområdet beror på, om objektive betingelser

er opfyldt.

Desuden vil vejafgiften blive opkrævet i tidsmæssig nær sammenhæng med kørslen, hvil-

ket forventeligt vil gøre det umiddelbart konstaterbart, om de objektive betingelser for at

blive opkrævet afgift er opfyldt.

Finans og Leasing bemærker endvidere, at en hjemmel svarende til brændstofforbrugs-

afgiftslovens § 5, stk. 2, 4 og 5, om hæftelse ved ændrede ejer- og brugerforhold helt sy-

nes at mangle.

Hertil bemærkes:

Det er ejer- og brugerforholdene på tidspunktet for kørslen på det afgiftsbelagte vejnet,

der er afgørende for, hvem afgiftspligten påhviler. Det fremgår således af bemærknin-

gerne til den

foreslåede § 16, at ”hvis den person, der på gerningstidspunktet var registre-

ret i Køretøjsregisteret som ejer eller bruger, kan påvise, at der inden gerningstidspunktet

var forsøgt foretaget en ændring af ejer- eller brugerforhold, men at registreringen af sy-

stemmæssige årsager eller lignende ikke var gennemført i Køretøjsregisteret på gernings-

tidspunktet, anses den pågældende

imidlertid ikke som ansvarlig.”

Finans og Leasing anfører, at den foreslåede § 7 om, at ejeren ikke hæfter, hvis der er

registreret en bruger, ikke er videreført i den foreslåede § 8 og opfordrer til, at dette sker.

Side 3 af 4

L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-23 fra Finans og Leasing om yderligere bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

Hertil bemærkes:

Finans og Leasing har ret i, at pligtsubjektet i § 7 og § 8 skal fortolkes ens. Forskellen

mellem de to bestemmelser beror udelukkende på betalingsformen. Pligtsubjektet vil der-

for være ens. I henhold til § 8 vil det fortsat være den afgiftspligtige ejer, jf. § 3, der har

pligt til at sørge for, at der købes en rutebillet. Hvis der er registreret en afgiftspligtig bru-

ger, jf. § 3, af køretøjet, har brugeren dog pligten. For at undgå tvivlsspørgsmål vil jeg tage

initiativ til at fremsætte et ændringforslag med henblik på præcisering heraf.

Finans og Leasing spørger, hvordan bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, skal

forstås. Finans og Leasing anfører, at er uklart, hvordan bemærkningen til den foreslåede

§ 3 om,

at ”afgiftspligten

desuden påhviler den, der har rådighed over køretøjet i egen in-

teresse eller tager beslutning om brugen af køretøjet”, skal forstås.

Hertil bemærkes:

Den citerede passus fra bemærkningerne til § 3 indgår i beskrivelsen af gældende ret, dvs.

vejbenyttelsesafgiftsloven. Den citerede passus angår derimod ikke den foreslåede § 3.

Afslutningsvis bemærker Finans og Leasing, at det er uklart, om der tilstrækkelig hjem-

mel til, at Sund og Bælt Holding A/S lovligt kan behandle de oplysninger, som selskabet

kommer i besiddelse af og henviser til lovforslaget,

hvoraf fremgår: ”I

tillæg til lovforslaget

om vejafgift, og for at understøtte Sund & Bælt Holding A/S' behandlingshjemmel, er det påtænkt at

udvide § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S, således at det skrives ind i loven, at Sund og Bælt

Holding A/S også kan varetage opgaver relateret til vejafgiftsordningen, herunder automatisk registrering

af nummerplader og indsamling og behandling af persondataoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn

til udøvelsen

af Sund & Bælt Holding A/S' opgaver. Udvidelsen er ikke en del af dette lovforslag”

Hertil bemærkes:

Det er korrekt, at Sund og Bælt Holding A/S ikke har hjemmel til at udføre alle opgaver,

som selskabet vil blive pålagt i forbindelse med vejafgiftsordningen.

Det foreslås med lovforslagets § 6, stk. 4, at Sund og Bælt Holding A/S skal foretage den

digitale kontrol med, at reglerne om afgiftspligt overholdes. For at Sund og Bælt Holding

A/S kan foretage den digitale kontrol, må selskabet kende bl.a. cpr-nummeret for ejerne

eller brugerne af de afgiftspålagte køretøjer. Sund og Bælt Holding A/S har i dag adgang

til oplysninger i Køretøjsregisteret med henblik på at fastslå identiteten af et køretøjs ejer

eller bruger, jf. § 17, stk. 2, nr. 8, i lov om registrering af køretøjer. Denne adgang er imid-

lertid ikke tilstrækkelig til udførelsen af selskabets opgaver i forhold til vejafgiftsordnin-

gen.

Derfor følger det også af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 18, stk. 2, at skat-

teministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 6, stk. 4. Dette vil ske ef-

ter gennemførelse af en ændring af lov om Sund og Bælt, der skal sikre, at de rette hjem-

ler er på plads, for at Sund og Bælt Holding A/S kan løfte kontrolopgaven. Transportmi-

nisteren vil fremsætte lovforslag herom.

Side 4 af 4