Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 75 Bilag 3
Offentligt
2695632_0001.png
Til Skatteudvalget
25-04-2023
Vedrørende L 75
–
Omvendt betalingspligt for teleydelser
På vegne af telebranchen skal brancheforeningen Teleindustrien hermed rejse en række spørgsmål til
afklaring og overvejelse i Skatteudvalget vedrørende det fremsatte lovforslag L75 om omvendt
betalingspligt for teleydelser. Det vedrører lovforslagets ikrafttrædelse, rækkevidde, koncerninterne
videresalg og definitionen af teleydelser. Vi opfordrer udvalget til at søge dette belyst og afklaret i
udvalgsarbejdet.
1.
Ikrafttrædelse
Den nye bestemmelse om omvendt betalingspligt for teleydelser fremgår af lovforslagets § 1, nr. 9 og ifølge
ikrafttrædelses bestemmelser skal det træde i kraft 1. juli 2023. Se nedenfor.
Ifølge høringsskemaet fremgår det af svaret til Dansk Erhverv, at datoen er ændret til 1. januar 2024, men
det er ikke det, der fremgår af lovforslaget.
2.
Primært formål/aktivitet
Det fremgår af ovenstående nye bestemmelse i momsloven, at det primære formål med købet af ydelser
skal være videresalg. I bemærkningerne til lovforslaget side 40 fremgår nedenstående definition af
 L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 25/4-23 fra Teleindustrien om omvendt betalingspligt for teleydelser
”primært formål” som ”at
mere end halvdelen af de erhvervede teleydelser skal videresælges til andre
momspligtige personer”:
”Den
foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse på videreforhandlere. Som videreforhandlere anses
virksomheder, hvis primære aktivitet knytter sig til handel med teleydelser, og hvis eget forbrug af disse
ydelser udgør et ubetydeligt omfang, dvs. som udgangspunkt 5 pct. Eller derunder. Ved primær aktivitet
forstås, at mere end halvdelen af de erhvervede teleydelser videresælges til andre momspligtige personer.”
Et eksempel kunne være en virksomhed, der ejer et fibernet, og som sælger adgang til fibernettet til en
fiberudbyder, som så igen videresælger adgangen til både private og erhvervsmæssige slutbrugere.
Fiberudbyderen er i eksemplet videresælger og salget fra fiberejeren til fiberudbyderen er i
udgangspunktet det salg, der vil være omfattet af omvendt betalingspligt.
Er de korrekt forstået, at hvis salget fra fiberudbyderen til slutbrugerne for mere end halvdelen af de
erhvervede teleydelsers vedkommende er til andre momspligtige personer, så er salget fra fiberejerne til
fiberudbyderen med omvendt betalingspligt?
Og på samme måde, hvis salget fra fiberudbyderen derimod for mere end halvdelen af de erhvervede
teleydelsers vedkommende er til ikke momspligtige personer, så er salget fra fiberejeren til fiberudbyderen
med moms?
3.
Videresalg indenfor koncerner
Det fremgår ikke klart, om også videresalg indenfor koncerner er omfattet af de nye regler. Her tænker vi
på de tilfælde, hvor et selskab, der fungerer som tjenesteudbyder, køber teleydelser og gennem en
koncernintern serviceaftale videresælger disse til de øvrige selskaber indenfor koncernen.
Regler om omvendt betalingspligt er indført for at bekæmper svig med teleydelser ved videresalg. Set i det
lys giver det ikke mening at anse salg til et serviceselskab, der alene videresælger teleydelserne til øvrige
koncernselskaber som del at en serviceaftale, for køb af salg af teleydelser til videresalg.
Til sammenligning er disse transaktioner da også fritaget for omvendt betalingspligt i UK, hvor man har
indført lignende regler. Vi opfordrer til at etablere en lignende ordning i Danmark.
4.
Teleydelser
Teleydelser er defineret i momsloven § 21c, stk. 4:
a) faste og mobile telefoniydelser til transmission og kobling af tale, data og video, herunder
telefoniydelser med en billeddannelseskomponent (videotelefoni)
b) telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP)
c) voicemail, ventende opkald, viderestilling af opkald, opkaldsidentifikation, trevejsopkald og andre
opkaldsstyringstjenester
d) personsøgetjenester
e) audioteksttjenester
f) fax, telegraf og telex
g) adgang til internettet, herunder World Wide Web
h) private nettilslutninger med telekommunikationsforbindelser, der udelukkende er til brug for
kunden
Når der er tale om videreforhandling af teleydelser, vil en teleydelse i nogle tilfælde være delt op i flere
ydelser, og det er her usikkert, hvilke der er teleydelser, og hvilke der ikke er.
 L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 25/4-23 fra Teleindustrien om omvendt betalingspligt for teleydelser
2695632_0003.png
Slutbrugeren vil tegne et abonnement, som der opkræves en samlet pris for, og det omfatter både adgang
til infrastrukturen, dataforbrug, teknisk support og evt. teknikker i forbindelse med en fejl. Samlet set vil
det blive set som en teleydelse.
I det tidligere led fra infrastrukturejeren til teleudbyderen vil teleydelsen derimod ofte blive set som
separate ydelser, der faktureres særskilt:
•
•
•
•
adgang til infrastruktur
dataforbrug
teknisk support
teknikker besøg
Samlet pris for
abonnement, inkl..
evt. teknikerbesøg
Infrastruktur-
ejer
Adgang til netværk
Dataforbrug
Teknikerbesøg
Separate ydelser
Service-
provider
Slutbruger
Der er derfor et ønske om en nærmere afklaring af, hvad der er en teleydelse, og hvad der ikke er.
Umiddelbart er det vores opfattelse, at teknikerbesøg ikke er en teleydelse.
Det kan oplyses, at der i Tyskland i forbindelse med en tilsvarende regel om omvendt betalingspligt for
teleydelser er en bestemmelse om, at hvis der er enighed mellem parterne om, at det er en teleydelse og
omfattet af omvendt betalingspligt, så godkendes det af myndighederne som en teleydelse.
Det ville være hensigtsmæssigt hvis en tilsvarende bestemmelse indføres i Danmark.