L 125 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er tilfælde, hvor der ikke tilfalder ophavsmanden et vederlag

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

18. maj 2023

Folketingets Kulturudvalg har 16. maj 2023, efter ønske fra Helle Bonnesen (KF), stil-

let mig følgende spørgsmål 9 ad (L 125), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget ikke er til hinder for at der, jf. sektor-

specifikke forhold, kan være andre tilfælde end de i lovbemærkningerne nævnte,

hvor der ikke tilfalder ophavsmanden et vederlag? Det kan f.eks. dreje sig om af-

taler mellem forfattere og mikroforlag med såkaldte break-even-kontrakter og

forsknings- og formidlingsbøger med støtte fra private fonde.

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører den foreslåede § 55, som indeholder et

princip om, at ophavsmanden har ret til et passende og forholdsmæssig vederlag for ud-

nyttelse af værket.

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen (til nr. 20 (§§ 55-55 d)) angives følgende:

”Med den foreslåede

bestemmelse vil ophavsmænd eller udøvende kunstner, der

overdrager deres rettigheder, have ret til et passende og forholdsmæssigt veder-

lag. Med den foreslåede bestemmelse lægges det naturlige udgangspunkt til

grund om, at når en ophavsmand eller udøvende kunstners rettigheder benyttes,

og der genereres indtægter på baggrund af disse rettigheder, så har disse krav på

vederlag. Det bemærkes dog, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for,

at ophavsmanden eller den udøvende kunstner kan overlade sit værk i public do-

main, hvis vedkommende ikke har nogen økonomisk interesse i at kræve veder-

lag, eller hvis det af andre grunde ønskes, at almenheden skal have fri adgang til

værket. Den frie udnyttelsesret kan være både fuldstændig men også delvis, så-

dan som det f.eks. er tilfældet med Creative Commons-licenser. Endelig vil den

foreslåede bestemmelse heller ikke være til hinder for, at brugere af sociale me-

dier lægger deres egne amatøroptagelser m.v. op på de pågældende tjenester. For-

målet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at ophavsmænd og

udøvende kunstnere modtager et passende og forholdsmæssigt vederlag for den

økonomiske brug af deres rettigheder. Hensynet og beskyttelsesbehovet i den på-

Dok. nr. 104894

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er tilfælde, hvor der ikke tilfalder ophavsmanden et vederlag

gældende bestemmelse opstår, som angivet i betragtning 73, når de står i en sva-

gere forhandlingsposition ved udstedelse af en licens eller overførsel af deres ret-

tigheder.”

De nævnte eksempler såsom public domain, Creative Commons-licenser og egne ama-

tøroptagelser er ikke udtryk for en udtømmende oplistning af de tilfælde, hvor der ikke

tilfalder ophavsmanden eller den udøvende kunstner et vederlag, og der kan således

være andre tilfælde, hvor ophavsmanden eller den udøvende kunstner ønsker en veder-

lagsfri overdragelse af rettigheder. Dette kan følge af sektorspecifikke forhold. I de al-

mindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.9.1.3. angives derudover følgende:

”Med de begrænsninger, der følger af direktivets artikel 18 samt den foreslåede §

55, finder det grundlæggende princip i dansk ophavsret om aftalefrihed anven-

delse. Dermed er det muligt, at bestemmelsen om et passende og forholdsmæssigt

vederlag kan tilpasses de særlige karakteristika, der gør sig gældende i de en-

kelte brancher. Dette har ligeledes støtte i direktivets artikel 18, stk. 2, der næv-

ner, at der skal tages hensyn til princippet om aftalefrihed og en rimelig balance

mellem rettigheder og interesser.”

Princippet om aftalefrihed gælder således stadig inden for rammerne af de nye bestem-

melser i lovforslaget.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Side 2