Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 87
Offentligt
2703950_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2023
Formueretskontoret
Lars Møller Haase
2023-0037-0174
2804362
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. (L 87)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om indsamling m.v. (L 87), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 11. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at udarbejde et ændringsforslag, som udvider Indsamlingsnævnet med en ekstra plads
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om indsamling (L 87):
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor ISOBRO ikke længere
skal være repræsenteret ved to medlemmer i Indsamlingsnæv-
net, samt hvorfor man ikke blot har udvidet nævnet med en plads
til Erhvervsministeriet?”
Svar:
1.
På nuværende tidspunkt består Indsamlingsnævnet af 5 medlemmer ud
over formanden. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlings-
organisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), 1 medlem beskikkes ef-
ter indstilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra
Forbrugerrådet Tænk og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Rigspoli-
tiet. Det medlem, der beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, skal have
særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring.
Der lægges med lovforslaget op til at ændre Indsamlingsnævnets sammen-
sætning, så et af de to medlemmer, som indstilles af ISOBRO, fremover
indstilles af Erhvervsministeriet.
Formålet med ændringen er at tilføre nævnet særlig viden inden for IT og
digital udvikling.
Der lægges op til at ændre nævnets sammensætning i stedet for at udvide
nævnet med et ekstra medlem, da nævnets sammensætning efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse bør sikre en ligelig repræsentation af indsamlingsorga-
nisationerne, befolkningen og erhvervslivet, hvilket den nuværende sam-
mensætning ikke er udtryk for.
Det skal ses i lyset af, at indsamlingsorganisationerne er repræsenteret med
2 medlemmer, mens borgerne og erhvervslivet alene er repræsenteret med
1 medlem hver. Herudover er der et sammenfald mellem de interesser, som
repræsenteres af indsamlingsorganisationernes repræsentanter og erhvervs-
livets repræsentant. Erhvervslivets repræsentant i nævnet beskikkes således
efter indstilling fra Dansk Erhverv, som bl.a. har Civilsamfundets Branche-
forening som medlem. Civilsamfundets Brancheforening repræsenterer, li-
gesom ISOBRO, en række indsamlingsorganisationer. Som følge heraf er 3
af Indsamlingsnævnets nuværende 5 medlemmer (udover formanden)
Side 2/3
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at udarbejde et ændringsforslag, som udvider Indsamlingsnævnet med en ekstra plads
repræsentanter for indsamlingsorganisationerne, mens alene 1 medlem re-
præsenterer borgerne.
Det bemærkes, at Indsamlingsnævnets opgave er at føre tilsyn med, at ind-
samlinger foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven, jf. lovens §
10, stk. 1. Det indebærer bl.a., at nævnet fører tilsyn med, at indsamlinger
foregår i overensstemmelse med god indsamlingsskik, herunder at der ud-
vises respekt for bidragyderens integritet og handlefrihed.
Det bemærkes endvidere, at Udvalget om revision af reglerne om offentlige
indsamlinger fandt, at Indsamlingsnævnet bør have en begrænset størrelse,
bl.a. for at sikre en smidig sagsbehandling, jf. betænkning nr. 1532/2012 om
indsamlinger, side 112-113.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget og pkt. II.4 i den kommenterede høringsoversigt.
2.
Jeg er enig i vigtigheden af, at indsamlingsorganisationerne er repræsen-
teret i Indsamlingsnævnet, der behandler sager på indsamlingsområdet. Or-
ganisationerne besidder en faglig viden, som er yderst relevant for nævnets
sagsbehandling. Jeg mener dog også, at indsamlingsorganisationerne fortsat
vil kunne bidrag med denne viden med den nævnssammensætning, som der
lægges op til med lovforslaget. ISOBRO vil som indsamlingsorganisatio-
nernes brancheorganisation således fortsat indstille et medlem, og de orga-
nisationer, som foretager indsamlinger, vil kunne være repræsenteret via
både ISOBRO og Dansk Erhverv. Med den foreslåede ændring skabes der
således i højere grad en balance blandt de interesser, som repræsenteres i
nævnet, der som nævnt har til opgave at føre tilsyn med, at indsamlinger
foregår i overensstemmelse med indsamlingsloven og god indsamlingsskik.
På den baggrund finder jeg det derfor mest rigtigt at ændre Indsamlingsnæv-
nets sammensætning i stedet for at udvide nævnet med et ekstra medlem.
Side 3/3