Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3907 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-17310
Den 2. november 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. november 2022
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 2
2. Afrikas store søers region .............................................................................................................................. 4
3. Vestbalkan ..................................................................................................................................................... 6
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
2637931_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Indholdet af drøftelsen vil afhænge
af udviklingen frem mod rådsmødet, men forventes på nuværende tidspunkt at
omhandle EU’s tilgang til Rusland;
beskyttelse af kritisk infrastruktur i både Ukraine og Moldova; yderligere sanktioner relateret til krigen i
Ukraine; samt accountability. Politisk vedtagelse af igangsættelsen af EU’s militære træningsmission til støtte
for
Ukraine (EUMAM). Regeringen forsætter støtten til Ukraine samt de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås
enighed om samt en robust EU-tilgang til Rusland.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære aggression mod Ukraine fortsætter på niende måned. Præsident
Putin har efter de succesfulde ukrainske fremrykninger markant eskaleret krigen. Rusland har
gennemført en delvis militær mobilisering og formelt annekteret de øst- og sydukrainske
regioner Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja efter afholdelse af ulovlige
folkeafstemninger i regionerne. Putin er flere gange kommet med slet skjulte trusler om brug af
atomvåben, hvis russisk territorium
–
herunder de annekterede områder
–
trues. Belarus har
indtaget en fornyet rolle i Ruslands krig mod Ukraine med en ny fælles russisk-belarussisk
militærindsats ved landets vestlige grænse. Senest har Rusland markant intensiveret konflikten
med missil- og droneangreb på civil og kritisk infrastruktur i flere af Ukraines storbyer samt
suspenderet aftalen om korneksport fra Ukraine.
Energisektoren i Ukraine er hårdt ramt af de seneste russiske bombardementer og droneangreb.
Den ukrainske regering anslår, at ca. 40-45 pct. af energiinfrastrukturen er kritisk beskadiget.
Op mod 1,4 mio. ukrainske husstande er uden elforsyning. Moldova er presset af mangelfulde
og dyre energileverancer samt en generel usikker sikkerhedssituation.
Der pågår drøftelser i EU om rammerne og prioriteterne for EU's tilgang til Rusland. Fokus er
på styrkelse af EU’s modstandsdygtighed,
støtte til og samarbejde med østlige partnerlande,
fortsatte sanktioner og international isolering af Rusland samt støtte til russisk civilsamfund.
EU vedtog d. 6. oktober 2022 den ottende sanktionspakke. Pakken indeholder bl.a. en række
import- og eksportforbud, forbud mod tjenesteydelser og etablering af juridisk grundlag for at
indføre G7’s olie-prisloft
i EU, når arbejdet med dette er fuldendt i G7. Kommissionen
arbejder kontinuerligt på mulige yderligere sanktioner relateret til krigen i Ukraine.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2022 blev det vedtaget at etablere en
militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM). Træningsmissionen forventes i
første omgang at have et 2-årigt mandat og gennemføres midlertidigt
på EU’s eget territorium.
Først når omstændighederne tillader det, vil missionens træningsaktiviteter kunne flyttes til
Ukraine. En evt. flytning af missionen til Ukraine vil kræve en ny selvstændig politisk beslutning
og kræve enstemmighed.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
20.-21. oktober 2022 anerkendte Det Europæiske Råd Ukraines bestræbelser på at sikre, at de
ansvarlige drages til ansvar for krigsforbrydelser og opfordrede den højstående repræsentant og
Kommissionen til at undersøge mulighederne for at sikre accountability.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Der ventes på
nuværende tidspunkt særligt fokus på mulige yderligere sanktioner, beskyttelse af kritisk
infrastruktur i Ukraine og Moldova samt accountability. Desuden forventes igangsættelsen af
EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine at blive politisk vedtaget. Herudover ventes
en drøftelse af
EU’s tilgang til Rusland
mhp. at enes om en linje, der vil kunne kommunikeres
efter mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel konsensus om, at de hidtidige vejledende principper i EU’s Ruslandspolitik
må
erstattes af en ny tilgang i lyset af Ruslands militære invasion af Ukraine. Der ventes dertil bred
opbakning blandt medlemsstaterne til eventuelle nye sanktioner og opbakning fra
medlemslandene til politisk vedtagelse af igangsættelsen af den militære EU-træningsmission til
støtte for Ukraine og igangsættelse af træningsaktiviteterne hurtigst muligt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forsætter støtten til Ukraine samt de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås
enighed om samt en robust EU-tilgang til Rusland. I forlængelse af forhandlingsoplæg den 30.
september 2022 støtter regeringen politisk vedtagelse af igangsættelsen af den militære EU-
træningsmission til støtte for Ukraine.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. oktober
2022 i forbindelse med skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17.
oktober 2022.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
2637931_0004.png
2. Afrikas store søers region
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes drøftelsen om Afrikas store søers region at bidrage til at give politisk retning for en ny
strategisk tilgang til EU’s engagement i regionen.
Regeringen støtter den fælles EU-linje.
2. Baggrund
Afrikas store søers region, som i sin snævre form omfatter Burundi, Den Demokratiske
Republik Congo (DRC), Rwanda og Uganda, er et regionalt brændpunkt i det centrale Afrika,
der påvirker sikkerheden og stabiliteten på hele det afrikanske kontinent. En af de værste
humanitære kriser i verden pågår i det østlige DRC, som har været genstand for væbnet konflikt
de sidste 25 år. Næsten 6 mio. congolesere er internt fordrevne (IDPs), det højeste antal i
Afrika, omkring 27 mio. mennesker er akut fødevareusikre, og 3,4 mio. mennesker er alvorligt
underernærede. Der rapporteres dagligt om menneskerettighedskrænkelser og seksuel og
kønsbaseret vold. Næsten 1 mio. congolesere er flygtet til nabolande.
Landene i de store søers region, særligt DRC, har nogle af verdens vigtigste og største
mineralreserver, en rækker såkaldte konfliktmineraler som kobber, coltan, guld og tantal, som
anvendes i
produktion af højteknologisk udstyr. DRC’s
østlige minerige region er kampplads
for mere end 100 væbnede grupper, der kæmper om kontrol med minerne. Flere af grupperne
bruger området som base for angreb på nabolandene Angola, Burundi, Den Centralafrikanske
Republik, Rwanda og Uganda.
Siden november 2021
er væbnede kampe mellem DRC’s hær og oprørsgruppen M23 blusset op
i det østlige DRC og pustet til spændingerne mellem DRC og Rwanda. DRC anklager Rwanda
for at støtte M23, og Rwanda anklager DRC for at samarbejde med militsen Forces
démocratiques de Libération du Rwanda (FDLR), som har bånd til den milits af etniske hutuer,
der var ansvarlig for folkemordet på tutsierne i Rwanda i 1994, og som opererer i det østlige
DRC.
Hen over sommeren har stigende utilfredshed blandt civilbefolkningen i DRC
med FN’s
fredsbevarende mission MONUSCO resulteret i flere voldlige sammenstød, og både
demonstranter og FN-soldater har mistet livet.
DRC’s regering har efterfølgende bedt
MONUSCO om at trække sig ud af landet senest i december 2024. MONUSCO’s mandat skal
forhandles
i FN’s Sikkerhedsråd til december
2022, hvor det er tvivlsomt, om der kan vedtages
en mandatfornyelse.
East African Community (EAC), et politisk samarbejdsforum bestående af DRC, Burundi,
Kenya, Rwanda, Sydsudan, Uganda og Tanzania, undertegnede i september en formel aftale
(Status of Forces Agreement) om deployeringen af regionale sikkerhedsstyrker til det østlige
DRC for at bistå DRC’s militær med at stabilisere situationen. Burundi har allerede indsat
styrker, og der ventes bidrag fra Kenya, Tanzania, Sydsudan og Uganda. Det er aftalt, at
Rwanda ikke bidrager med styrker.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
3. Formål og indhold
EU vedtog rådskonklusioner om de store søers region i 2013, som fastsatte rammerne for
EU’s
strategiske engagement i regionen. Drøftelsen på Rådsmødet vil give retning for senere
rådskonklusioner, der skal fastlægge en fornyet strategisk EU-tilgang til regionens udfordringer
og muligheder og til brugen af
EU’s
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske instrumenter.
Fokus for drøftelserne vil således være, hvordan EU styrker sin position i den geostrategisk
vigtige region og mobiliserer det fulde spektrum af
EU’s
politikker og instrumenter for at støtte
bestræbelser på at deeskalere situationen og fremme fred og stabilitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes konsensus om behovet for at udvikle en mere strategisk EU-tilgang til regionens
udfordringer og muligheder og til brugen af EU’s udenrigs-,
sikkerheds- og udviklingspolitiske
instrumenter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter den fælles EU-linje.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
2637931_0006.png
3. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af Vestbalkan, herunder EU’s engagement
i regionen, udenrigs- og
sikkerhedspolitiske forhold, geopolitik samt reformer. Dette i lyset af det kommende EU-Vestbalkan-topmøde i
december. Der er samtidig tale om en opfølgning på tidligere drøftelser, herunder den drøftelse Rådet havde i maj
2022 mhp. at se på mulighederne for at øge
EU’s
engagement på det vestlige Balkan, ikke mindst i lyset af
Ruslands invasion af Ukraine.
Regeringen bakker op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan,
som kun er blevet vigtigere med Ruslands invasion af Ukraine.
2. Baggrund
EU har et massivt engagement på Vestbalkan og en naturlig interesse i at sikre en positiv
udvikling både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det gælder ikke mindst i lyset af
Ruslands invasion af Ukraine og implikationerne heraf for såvel landene på Vestbalkan som for
EU’s engagement i regionen.
De seneste år har regionen fyldt mere på den europa- og udenrigspolitiske dagsorden, og
geopolitisk er der i EU stigende opmærksomhed om den rolle som Rusland, Kina, Tyrkiet og
Golflandene spiller i området, herunder gennem infrastrukturinvesteringer, kulturprogrammer,
såvel som andre former for påvirkningsarbejde mhp. at søge politisk indflydelse. Det gælder
dog fortsat, at EU-landene under ét investerer langt mere bilateralt end de ovennævnte lande.
Hertil kommer de betragtelige midler, der tilflyder regionen gennem EU’s førtiltrædelsesstøtte
og den Europæiske Bank for Genopbygnings (EBRDs) aktiviteter. Situationen på Vestbalkan er
dog fortsat skrøbelig med bilaterale spændinger samt intern politisk ustabilitet.
I Bosnien-Hercegovina er situationen ikke mindst præget af, at lederen af de bosniske serbere,
Milorad Dodik, i november 2021 bekendtgjorde, at Republika Srpska ville trække sig fra
Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker, sikkerhedstjenesterne, skattemyndighederne og dele af
retsvæsenet. Foreløbigt er den bosnisk-serbiske tilbagetrækning fra dele af landets statslige
strukturer dog sat i bero, bl.a. efter at Dodik den 14. januar 2022 havde et møde med Serbiens
præsident og efterfølgende valgte at gå i dialog om igen at deltage i det politiske samarbejde
med føderationen Bosnien-Hercegovina. Der blev afholdt valg i Bosnien-Hercegovina den 2.
oktober i år. Generelt forløb valghandlingen roligt, om end der ifølge observatører udsendt af
OSCE (herunder danske observatører) var flere tilfælde af uregelmæssigheder.
EU’s Operation
EUFOR Althea har spillet en vigtig rolle ift. at sikre stabiliteten i landet. Danmark bidrager i
perioden 15. oktober til 20. december 2022 med to helikopterlæger til Operation Althea. Det er
Danmarks første bidrag til en militær EU-operation siden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2022 sin årlige udvidelsespakke, som gennemgår
fremskridtene i landene på bl.a. Vestbalkan gennem det seneste år. Generelt tegnes der et
billede af, at der i de fleste lande ikke har været de store fremskridt at spore. Kommissionen
anbefaler dog i udvidelsespakken at tildele Bosnien-Hercegovina kandidatstatus på visse
betingelser. Det bemærkes,
at EU’s udvidelsesproces
hører under Rådet for Generelle
Anliggender.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/11-22
3. Formål og indhold
Der lægges op til en bred drøftelse med fokus på geopolitik, udenrigspolitik og
sikkerhedssamarbejde med Vestbalkan. Drøftelsen finder sted i lyset af det kommende EU-
Vestbalkan-topmøde i december 2022. Der er samtidig tale om en opfølgning på de drøftelser,
Rådet for udenrigsanliggender havde i maj og november 2021 samt i maj 2022 mhp. at se på
mulige områder, hvor EU’s engagement på det vestlige Balkan kan
øges. Der forventes særligt
fokus på implikationerne for Vestbalkan af Ruslands invasion af Ukraine, herunder regionens
opbakning til EU’s position og tiltag over for Rusland.
Endelig forventes der at være fokus på,
hvordan man kan skabe et mere aktivt regionalt engagement, herunder med internationale
partnere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse af EU’s engagement og udviklingen i regionen, hvor der ikke
træffes konkrete beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan,
som kun er
blevet vigtigere med Ruslands invasion af Ukraine. Regionalt samarbejde og gode
naboskabsrelationer er væsentlige for sikkerhed og stabilitet i regionen. Regeringen støtter op
om Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet. Ensidige tiltag, der risikerer at underminere
Bosnien-Hercegovinas sammenhængskraft eller territoriale integritet, skal afvises. Regeringen
finder det væsentligt, at EU’s udvidelsesspor med landene på Vestbalkan ikke sammenblandes
med EU’s
relationer til Vestbalkan generelt. Drøftelser, der vedrører udvidelse, bør fastholdes i
regi af rådet for almindelige anliggender.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vestbalkan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. maj
2022.