Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3915 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
2637785_0001.png
Samlenotat
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Dagsorden for møde i konkurrenceevnerådet - forskning og rum den
2. december 2022
Forskningsdelen
1. Rådskonklusioner om forskningsinfrastrukturer .................................................. 2
-Vedtagelse
- KOM-dok foreligger ikke
2. Rådskonklusioner om en ny europæisk innovationsdagsorden ......................... 6
-
Vedtagelse
- KOM-dok foreligger ikke
3. Rådshenstilling om vidensudnyttelse ................................................................. 2
-Vedtagelse
- KOM 2022 (391)
4. Samspil mellem forskningsbaseret viden og politikudvikling ............................... 9
- Drøftelse
- KOM-dok foreligger ikke
Rumdelen
1. Bedre udnyttelse af rumdata og samarbejde mellem hovedaktører i
rumsektoren ........................................................................................................... 11
- Drøftelse
- KOM-dok foreligger ikke
4. november 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Montse Badia Serrano
Tel. 72 31 88 64
[email protected]
Ref.-nr.
318260
Side 1/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0002.png
1. Rådskonklusioner om forskningsinfrastrukturer
-
-
-
Vedtagelse
KOM-dok foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusionerne udspringer af arbejdet med det europæiske forskningsrum,
herunder det europæiske samarbejde om forskningsinfrastrukturer. Rådskonklusi-
onerne understreger den særlige og vigtige rolle, som forskningsinfrastrukturer
spiller i det samlede forsknings- og innovationsøkosystem. Yderligere understre-
ges vigtigheden af det allerede eksisterende samarbejde i det europæiske strate-
giforum for forskningsinfrastruktur (ESFRI). Regeringen støtter vedtagelse af
rådskonklusionerne. Regeringen anerkender den vigtige rolle, som forskningsin-
frastrukturer spiller i det samlede forsknings- og innovationsøkosystem. Samtidig
bakker regeringen op om behovet for forsat at styrke det europæiske samarbejde
på området. Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ikke omfatter
væsentlige nye problemstillinger eller nye tilgange til forskningsinfrastrukturer.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er det kontinuerlige arbejde med udviklingen
af det europæiske forskningsrum, som udspringer af Kommissionens meddelelse
herom fra 2020. Målet med det nye europæiske forskningsrum er at realisere am-
bitionen om at gennemføre overgangen til et bæredygtigt, digitalt og modstands-
dygtigt Europa. Arbejdet med at styrke det europæiske samarbejde om forsknings-
infrastrukturer indgår i arbejdet med det europæiske forskningsrum.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at understrege den særlige og vigti-
ge rolle, som forskningsinfrastrukturer spiller i det samlede forsknings- og innova-
tionsøkosystem. Det bemærkes i rådskonklusionerne, at forskningsinfrastrukturer,
ud over at bidrage positivt til forskning og innovation, også bidrager positivt til
samspillet mellem forskning og erhvervsliv.
Rådskonklusionerne anerkender den rolle forskningsinfrastrukturer spillede i hånd-
tering af covid-19 pandemien og opfordrer til, at forskningsinfrastrukturer også
fremadrettet indtænkes som en del af et kriseberedskab. Rådskonklusionerne
opfordrer til, at forskningsinfrastrukturerne udvikler samarbejdet omkring data,
herunder brug af data, opbevaring af data mv.
Rådskonklusionerne understreger, at forskningsinfrastrukturer kræver langsigtet
strategisk investering, og opfordrer til politisk opbakning til denne type investerin-
ger fra medlemsstaterne og fra Kommissionen. Rådskonklusionerne understreger
yderligere den vigtige rolle, som det europæiske strategiforum for forskningsinfra-
struktur (ESFRI) spiller. I regi af ESFRI drøfter medlemsstater og Kommission en
sammenhængende strategi for udvikling og etablering af forskningsinfrastruktur.
ESFRI opfordres til fremadrettet også at påtage sig øvrige opgaver, som kan styr-
ke samarbejdet yderligere, f.eks. analyser.
Afslutningsvis påpeger rådskonklusionerne behovet for, via ESFRI, at se nærmere
på mulighederne for et øget globalt samarbejde omkring forskningsinfrastrukturer.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0003.png
Et sådant samarbejde skal, som øvrigt forskningssamarbejde, bygge på respekt
for europæiske værdier og princippet om en balanceret gensidig åbenhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil støtte vedtagelsen af råds-
konklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Regeringen anerkender den
vigtige rolle, som forskningsinfrastrukturer spiller i det samlede forsknings- og
innovationsøkosystem. Samtidig bakker regeringen op om behovet for forsat at
styrke det europæiske samarbejde på området. Det er regeringens vurdering, at
rådskonklusionerne ikke omfatter væsentlige nye problemstillinger eller nye tilgan-
ge til forskningsinfrastrukturer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0004.png
2. Rådskonklusioner om en ny europæisk innovationsdagsorden
-
-
-
Vedtagelse
KOM-dok foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusioner udspringer af Kommissionens meddelelse af 5. juli 2022 om en
ny europæisk innovationsdagsorden. Meddelelsen beskriver de mest væsentlige
udfordringer og de allerede annoncerede eller igangsatte EU initiativer på områ-
det. Rådskonklusionerne understreger behovet for en skærpet indsats på innova-
tionsområdet, som vurderes at være afgørende for at løse de globale samfunds-
mæssige udfordringer, som Unionen står over for. Regeringen støtter vedtagelse
af rådskonklusionerne. Generelt anser regeringen det som positivt, at Kommissio-
nen og Rådet har fokus på at styrke innovationssystemet i EU. Det er regeringens
vurdering, at rådskonklusionerne ikke omfatter nye problemstillinger eller løsninger
i forhold til Kommissionens meddelelse.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens meddelelse af 5. juli 2022 om
en ny europæisk innovationsdagsorden. Meddelelsen analyserer EU's innovati-
onsresultater og fokuserer på langvarige udfordringer, som kræver en skærpet
indsats på innovationsområdet.
Kommissionen peger på følgende punkter som Europas mest væsentlige udfor-
dringer i forhold til innovation:
Behov for styrkelse
af ”deep tech” innovative start-ups.
Behov for kapital, herunder særligt risikovillig kapital.
Behov for flere kvindelige innovatører.
Behov for et forbedret innovationsøkosystem, f.eks. eksperimentelle ”sand-
boxes”, testfaciliteter og øget brug af innovativt, offentligt indkøb.
Behov for at styrke samarbejdet
mellem EU’s stærkeste og svageste inno-
vationsøkosystemer.
Meddelelsen peger på følgende, allerede annoncerede eller påbegyndte, initiati-
ver, der kan understøtte innovationsindsatsen:
Revision af statsstøtteretningslinjerne for forskning og innovation.
Skub på innovativt, offentligt indkøb.
Etablering af en ”GovTech Incubator” til transnationalt samarbejde mellem
nationale digitaliseringsmyndigheder under Digital Europe.
Udvidelse af European Scale-Up Action for Risk Capital (ESCALAR) under
InvestEU.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne understreger behovet for at styrke et sammenhængende EU
innovationssystem, som i højere grad muliggør en hurtig og effektiv omsætning af
forskning til nye teknologier og innovation. Det vurderes essentielt for at kunne
opnå
EU’s prioriteter, særligt inden for den grønne og digitale omstilling.
Kommissionen og medlemslandene opfordres i rådskonklusionerne til at øge of-
fentlige investeringer i innovation samt revidere de juridiske og politiske rammer,
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0005.png
der måtte stå i vejen for at udnytte det fulde potentiale for udvikling af banebry-
dende teknologi eller innovation med mulighed for stor gennemslagskraft i marke-
det.
Uddannelsesinstitutionernes rolle som bindeled mellem forskning og teknologi
betones i konklusionerne. Uddannelsesinstitutioner opfordres til at udvikle fleksible
uddannelsesmuligheder samt målrettede initiativer, der udvikler, tiltrækker og fast-
holder talenter, herunder inden for ’deep-tech’.
Kommissionen opfordres til at optimere Det Europæiske Innovationsråd (EIC)
mhp. at give bedre adgang til opskaleringskapital. I den forbindelse fremhæves
også udvidelsen af European Scale-Up Action for Risk Capital (ESCALAR) under
InvestEU, som en mulig finansieringskilde til opskalering.
Afslutningsvis inviteres medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle fælles
retningslinjer, der koordinerer initiativer på tværs af niveauer og medlemsstater,
for at udvikle stærkere europæiske innovationsøkosystemer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne vil støtte vedtagelsen af rådskonklusio-
nerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Generelt anser regeringen
det som positivt, at Kommissionen og Rådet har fokus på at styrke innovationssy-
stemet i EU. Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ikke omfatter
nye problemstillinger eller løsninger i forhold til Kommissionens meddelelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0006.png
3. Rådshenstilling om vidensudnyttelse
-
-
-
Vedtagelse.
KOM 2022 (391)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Rådshenstillingen om vidensudnyttelse har til formål at opdatere Kommissionens
henstilling om intellektuel ejendomsret fra 2008. Hvor fokus i 2008 alene var på
intellektuel ejendomsret, patenter og tech-trans, så er sigtet her langt bredere.
Henstillingen beskæftiger sig mere bredt med, hvordan der i højere grad kan ska-
bes social og økonomisk værdi af den viden, som produceres på de offentligt fi-
nansierede forskningsinstitutioner. Til det formål indeholder henstillingen uforplig-
tende retningslinjer for politikudviklingen inden for videnoverførsel. Regeringen
støtter vedtagelse af rådshenstillingen. Regeringen finder det overordnet positivt,
at der er fokus på, at den viden, der skabes via offentligt finansieret forskning,
omsættes til værdi for samfundet. Det er regeringens vurdering, at henstillingen er
i overensstemmelse med den etablerede danske tilgang til området.
2. Baggrund
Baggrunden for rådshenstillingen er det arbejde, der er pågået i EU, siden Kom-
missionen i 2008 vedtog en henstilling om udnyttelse af intellektuel ejendomsret,
samt et adfærdskodeks for universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner.
Siden er fulgt en række henstillinger, rådskonklusioner m.m., der på forskellig vis,
og i forskelligt omfang, understreger vigtigheden af, at den viden, der skabes via
offentligt finansieret forskning, omsættes til værdi for samfundet.
3. Formål og indhold
Formålet med rådshenstillingen er at opdatere tilgangen til vidensudnyttelse og
udvide begrebet ift. retningslinjerne fra 2008, hvor fokus alene var på intellektuel
ejendomsret, patenter og tech-trans inden for STEM. Ift. retningslinjerne fra 2008,
så er der i henstillingen et langt bredere blik på vidensudnyttelse.
”Knowledge
valorisation” defineres i henstillingen
ganske bredt, som enhver proces, der skaber
social og økonomisk værdi fra viden ved at forbinde forskellige områder og sekto-
rer og ved at omdanne data, knowhow og forskningsresultater til bæredygtige
produkter, tjenester og løsninger og videnbaserede politikker, der gavner samfun-
det.
Til det formål indeholder henstillingen retningslinjer for politiske initiativer rettet
mod alle typer af aktører involveret i alle dele af forsknings- og innovationsproces-
sen. Henstillingen lægger op til, at retningslinjerne senere udmøntes i mere kon-
krete kodeks målrettet specifikke områder og / eller aktører. Retningslinjerne er
grupperet under syv overskrifter:
1. Vidensudnyttelse i forskning og innovationspolitik
Der lægges bl.a. op til, at man i offentligt finansierede F&I-aktiviteter skal
overveje den bredest mulige samfundsmæssige anvendelse af de intellek-
tuelle aktiver, der genereres, herunder ift. forskningsbaseret politikudvik-
ling.
2. Færdigheder og kapacitet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0007.png
Der lægges bl.a. op til, at færdigheder og organisatoriske kapaciteter, der
kan understøtte vidensudnyttelse, skal styrkes.
3. Incitamentsstrukturer
Der peges bl.a. på, at der skal være incitamenter for forskere, studerende
og medarbejdere på offentligt finansierede forskningsinstitutioner til at læ-
re om og indgå i videnoverførsel, samt at der skal arbejdes for, at aktører
uden for forskningsinstitutionerne kan blive aktive partnere i samskabelse
af innovation.
4. Forvaltning af intellektuelle aktiver
Der lægges bl.a. op til, at der skal være politikker for forvaltning af intellek-
tuel ejendomsret i alle organisationer involveret i
”knowledge valorisation”.
Forvaltningen af intellektuel ejendomsret i forskningsinstitutioner skal styr-
kes, ligesom brugen af intellektuel ejendomsret i Open Science.
5. Offentlig finansiering
Der lægges op til at overveje, hvordan brugen af principper for videnover-
førsel kan styrkes i offentlig finansieret forskning. Ligeledes lægges der op
til at supplere forskningsfinansiering med finansiering af videnoverførsel.
6.
”Peer
Learning”
Der lægges op til at styrke ”peer
learning” inden for videnoverførsel, både
nationalt og internationalt.
7. Måling, monitorering og evaluering
Der arbejdes på fælles europæiske definitioner af indikatorer og måle-
punkter, der kan øge Unionens viden om performance inden for viden-
overførsel.
Henstillingen understreger, at retningslinjerne ikke er bindende og skal implemen-
teres med respekt for national og international lov.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0008.png
Det er forventningen, at medlemsstaterne vil støtte vedtagelsen af rådets henstil-
ling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådshenstillingen. Regeringen finder det over-
ordnet positivt, at der er fokus på, at den viden, der skabes via offentlig finansieret
forskning, omsættes til værdi for samfundet. Det er regeringens vurdering, at hen-
stillingen er i overensstemmelse med den etablerede danske tilgang til området.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 8/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0009.png
4. Samspil mellem forskningsbaseret viden og politikudvikling
-
-
-
Politisk drøftelse
KOM-dok foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvordan med-
lemsstaterne i højere grad kan styrke kvaliteten af politikudvikling gennem forsk-
ningsbaseret viden. Der er ikke modtaget materiale til punktet, men drøftelsen
forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens arbejdsdokument fra oktober
2022 om samme emne. Emnet har yderligere en sammenhæng til rådshenstillin-
gen om videnudnyttelse. Regeringen bakker op om drøftelsen og anerkender, at
forskningsbaseret viden og evidens kan udgøre et vigtigt bidrag til politikudvikling.
2. Baggrund
Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens arbejdsdokument fra
26. oktober 2022 om samspillet mellem forskningsbaseret viden og politikudvik-
ling. I arbejdsdokumentet har Kommissionen kortlagt udfordringer, muligheder og
best practice
ved brug af forskningsbaseret viden og evidens i politikudvikling.
Emnet har yderligere en sammenhæng til rådshenstillingen om videnudnyttelse,
som beskæftiger sig mere bredt med, hvordan der i højere grad kan skabes social
og økonomisk værdi af den viden, som produceres på de offentligt finansierede
forskningsinstitutioner.
3. Formål og indhold
Formandskabets oplæg til drøftelse er ikke modtaget. Forventningen er umiddel-
bart, at det vil tage udgangspunkt i de tre væsentlige udfordringer for samspillet
mellem forskningsbaseret viden og politikudvikling, som Kommissionen har identi-
ficeret i sit arbejdsdokument:
-
Behovet for at styrke tætte netværksbaserede samarbejdsrelationer mel-
lem politikudviklere samt videns- og forskningsmiljøer, der omtales som
’to
verdener’, der ikke forstår hinanden.
Fokus på at udvikle individuelle kompetencer og incitamentsstrukturer hos
forskere og politikudviklere, der gør det nemmere at se hinandens behov
og at indgå i et samarbejde.
Bedre rammer for samarbejde, f.eks. anderkendelse af begrænsninger i
brug af forskningsbaseret viden i politikudvikling samt større transparens
omkring brug af ressourcer og input i forbindelse med samarbejder.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
-
-
Formandskabet kan også tænkes at inddrage rådshenstillingen om videnudnyttel-
se i drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Side 9/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0010.png
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om drøftelsen og anerkender, at forskningsbaseret viden
og evidens kan udgøre et vigtigt bidrag til politikudvikling.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 10/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0011.png
1. Bedre udnyttelse af rumdata og samarbejde mellem hovedaktører i
rumsektoren
-
-
-
Politisk drøftelse
KOM-dok foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet har inviteret til en drøftelse med fokus på bedre udnyttelse af
rumdata og samarbejdet mellem hovedaktører i rumsektoren. Formandskabets
oplæg til drøftelsen er ikke modtaget. Regeringen bakker op om drøftelsen. Rege-
ringen finder det vigtigt, at rumdata udnyttes af en bred række af aktører og bidra-
ger til værdiskabelse i samfundet.
2. Baggrund
Rumdata har i dag kvaliteten til at understøtte løsninger inden for en lang række
samfundsudfordringer. Data fra satellitter har længe understøttet vores evne til at
observere vejr, klima og klimaforandringer, kommunikere over store afstande samt
navigere sikkert til vands, til lands og i luften. Samfundet benytter i stigende grad
satellitter til at beskytte natur, miljø og biodiversitet, udpege optimal placering af
varige energikilder eller føre kontrol og tilsyn med fiskeri, landbrug, skovbrug samt
håndhæve bæredygtig anvendelse af naturressourcer.
EU's rumprogram har i perioden 2021-2027 et budget på omkring 111 mia. kr.
Kommissionen, medlemsstaterne og andre hovedaktører har en fælles interesse i,
at den betydelige investering udnyttes af en bred række aktører til en bred vifte af
opgaver, således at investeringen kan skabe mest mulig værdi i samfundet.
3. Formål og indhold
Formandskabets oplæg til drøftelse er ikke modtaget. Forventningen er umiddel-
bart, at drøftelsen særligt vil fokusere på at styrke udnyttelsen af, og samarbejdet
om, de europæiske rumaktiviteter for i endnu højere grad at understøtte de euro-
pæiske prioriteter
og EU’s økonomi,
herunder:
-
Fuld udnyttelse af de satellitbaserede tjenester
i EU’s rumprogram
(Copernicus, EGNOS og Galileo), som tilvejebringer kritiske data og tje-
nester, der understøtter europæiske prioriteter.
Styrket samarbejde mellem Kommissionen, medlemslandene og andre
hovedaktører såsom f.eks. den europæiske rumorganisation, ESA, mhp.
at udbrede kendskabet til rumdata og de muligheder, som rumdata giver
både for forskning og innovation, men også for erhvervsliv og myndighe-
der.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
-
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Side 11/12
Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - forskning og rum 1-2/12-22
2637785_0012.png
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke
kommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen finder det vigtigt, at rumdata
udnyttes af en bred række af aktører og bidrager til værdiskabelse i samfundet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 12/12