Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3942 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2023-737

Den 9. marts 2023

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. marts 2023

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2023 (udkast til konklusioner) .2

2. Relationerne mellem EU og Storbritannien .................................................................................4

3. Det europæiske semester ..............................................................................................................7

4. Den landespecifikke retsstatsdialog .............................................................................................9

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2023 (udkast til konklu-

sioner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 forventes udkast til konklusioner for møde i Det

Europæiske Råd den 23.-24. marts præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke. Indtil

videre er det dog forventningen, at der på topmødet vil være en drøftelse af Ukraine, økonomi og energi. Derudover

forventes det svenske EU-formandskab og EU-Kommissionen at gøre status for implementering af Det Europæiske

Råds konklusioner på migration fra det ekstraordinære møde d. 9. februar 2023.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2023. I henhold til forretningsordenen

for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-

ropæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 forventes udkast til konklusioner for

møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner

foreligger endnu ikke. Indtil videre er det dog forventningen, at der på topmødet vil være en drøf-

telse af Ukraine, økonomi og energi. Derudover forventes EU-formandskabet og EU-Kommissi-

onen at gøre status for implementering af konklusionerne om migration fra det ekstraordinære

møde i Det Europæiske Råd d. 9. februar 2023.

Drøftelsen af Ukraine vil afhænge af udviklingen, men vil blandt andet

kunne fokusere på EU’s

fortsatte støtte til Ukraine, sanktioner samt på krigens afledte effekter.

Derudover forventes en bred drøftelse af økonomi,

herunder af EU’s konkurrenceevne, det in-

dre marked, handelspolitik og industripolitik. Drøftelsen af konkurrenceevne og industripolitik

forventes at tage udgangspunkt i EU-Kommissionens meddelelse af 1. februar,

”En

industriplan

for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder”,

med fokus på konkrete tiltag og vil forventeligt

ligge i forlængelse af den strategiske drøftelse på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

i februar. EU-Kommissionen forventes forud for topmødet 23.-24. marts at fremlægge to forslag

til retsakter, der skal udmønte centrale dele af industriplanen. Det drejer sig om

Net Zero Industry

Act

Critical Raw Materials Act,

der således også forventes at danne grundlag for drøftelserne.

Derudover er der lagt op til en drøftelse af reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske ram-

mer (Stabilitets- og Vækstpagten) samt af det Europæiske Semester. Rådet (økonomi og finans)

forventes d. 14. marts, forud for mødet i Det Europæiske Råd, at vedtage rådskonklusioner om

en reform af de finanspolitiske og økonomiske rammer, hvilket forventes at danne grundlag for

stats- og regeringschefernes drøftelser. Der henvises i øvrigt til Økonomiministeriets samlenotat

om rådsmødet (økonomi og finans) d. 14. marts vedr. de aktuelle drøftelser i Rådet. Det Euro-

pæiske Semester er et fast tilbagevendende emne på forårsmøderne i Det Europæiske Råd. Der

forventes således på topmødet som en del af det Europæiske Semester en drøftelse af de over-

ordnede økonomiske-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed samt endossering af de

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

økonomiske-politiske anbefalinger til euroområdet. Den generelle økonomiske situation forven-

tes drøftet på eurotopmødet i forlængelse af mødet i Det Europæiske Råd.

Derudover forventes en drøftelse af energi. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i implementering af

Det Europæiske Råds tidligere konklusioner med henblik på forberedelse af næste fyringssæson

og længere frem.

Endelig er der lagt op til en orientering fra EU-formandskabet og EU-Kommissionen om status

for implementering af konklusionerne om migration fra det ekstraordinære møde i Det Europæi-

ske Råd d. 9. februar 2023.

Det må forventes, at dagsordenen vil blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for møde i Det Europæiske Råd den 23.- 24. marts 2023 forventes ikke

i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i

Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller an-

det, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når

der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusionerne, kendes andre landes holdninger ikke

på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder

sted få dage før topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske syns-

punkter i forhold til den kendte dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

2. Relationerne mellem EU og Storbritannien

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat (ændringer er markeret i marginen)

1. Resumé

På rådsmødet for almindelige anliggender d. 21. marts 2023 forventes Kommissionen at gøre status på behandlingen

af den

politiske principaftale (”Windsor Framework”) om implementeringen af Nordirlandsprokotollen, der blev

indgået mellem Storbritannien og EU den 27. februar i år. Det vurderes, at aftalen vil være et betydeligt fremskridt

i forholdet mellem Storbritannien og EU, herunder også for udvidet samarbejde på områder dækket af Handels- og

Samarbejdsaftalen. Aftalen mellem EU og Storbritannien er endnu ikke godkendt. I Storbritannien afventer den

bl.a. reaktionen i Nordirland.

2. Baggrund

EU og Storbritannien indgik d. 27. februar 2023 en politisk principaftale (”Windsor Framework”)

om implementeringen af Nordirlandsprokotollen, som længe har været et udestående i EU-Stor-

britannien-forholdet. Aftalen dækker blandt andet over varehandel, herunder told og sundheds-

og plantesundhedsstandarder (SPS),

medicin samt moms og afgifter. Aftalen indfører også ”Stor-

mont Brake”,

som er en nødbremse for det nordirske parlament, når EU-lovgivning, der falder

under Nordirlandsprotokollen, opdateres eller erstattes. Aftalen mellem EU og Storbritannien er

endnu ikke godkendt i hverken London eller Bruxelles. I Storbritannien afventer den bl.a. reakti-

onen i Nordirland.

Uenigheden om Nordirlandsprotokollen har været en hindring for udviklingen af det overordnede

forhold mellem EU og Storbritannien. Forholdet nåede et lavpunkt i juni 2022, hvor den britiske

regering introducerede et lovforslag i det britiske parlament, der vil give regeringen ret til ensidigt

at sætte Nordirlandsprotokollen helt eller delvist ud af kraft. Premierminister Sunak har efter afta-

len meldt ud, at lovforslaget om Nordirlandsprotokollen bortfalder.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes Kommissionen at redegøre for og gøre status på behandlingen af den

politiske principaftale (”Windsor Framework”) om implementeringen af Nordirlandsprotokollen.

Principaftalen sikrer en bedre beskyttelse af det indre marked og sikrer enklere implementering af

Nordirlandsprotokollen. Dertil sikres Nordirlands plads i Storbritanniens indre marked samtidig

med,

at aftalen betrygger de nordirske unionister vha. nødbremsen ”Stormont Brake”.

Det svenske formandskab har givet udtryk for, at fokus i første række vil være på to rådsbeslut-

ninger om blandt andet modifikation af Nordirlandsprotokollen, idet disse rådsbeslutninger skal

være på plads inden møde i Det Blandede Udvalg mellem EU og Storbritannien, der ventes at

finde sted før 25-året for Langfredagsaftalen den 10. april.

Kommissionen har også fremsat forslag til nye forordninger om hhv. SPS-forhold og human me-

dicin i Nordirland samt til ændring af forordning om toldkontingenter. Disse skal behandles i al-

mindelig lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

Europa-Parlamentet har generelt støttet Kommissionens tilgang til forhandlingerne i forhold til

Storbritannien med vægt på opretholdelse af en fælles EU-linje og fuld implementering af de for-

pligtelser, som Storbritannien har påtaget sig.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Aftalen mellem EU og Storbritannien af 27. februar har overordnet tre resultater, såfremt den

korrekt implementeres. Først og fremmest vil det indre marked beskyttes bedre. Dernæst vil for-

holdet mellem EU og Storbritannien kunne udbygges, som kan lede til yderligere samarbejde, her-

under relateret til Handels- og Samarbejdsaftalen samt udenrigs- og sikkerhedspolitik. Endeligt kan

det være med til at sikre freden i et medlems- og naboland, ved at cementere Langfredagsaftalen

og freden i Nordirland. Aftalen er således et skridt i den rigtige retning, og samtidig fortsætter

implementeringen af Handels- og Samarbejdsaftalen.

8. Høring

Windsor-aftalen har ikke været høring.

Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for

Handels- og Samarbejdsaftalen blev sendt i høring den 6. februar 2020, og høringssvarene blev

efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat,

der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Windsor-aftalen er på foreløbig basis blevet altovervejende positivt modtaget. Der forventes at

være opbakning blandt medlemslande til Kommissionens tilgang til videre proces fsva. aftalen og

fremadrettet i forholdet med Storbritannien. Medlemslandene forventes at udvise interesse for et

øget samarbejde med Storbritannien, så snart aftalen er faldet på plads, herunder særligt på energi

og sikkerhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der nu er indgået en aftale om implementeringen af Nordirlands-

protokollen. Danmark har arbejdet for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem EU

og Storbritannien med fokus på korrekt og rettidig udmøntning af de indeholdte bestemmelser

samt etablering af stærke mekanismer til at sikre fair konkurrencevilkår i praksis. Regeringen støt-

ter, at Kommissionen har indgået Windsor-aftalen for at sikre britisk efterlevelse af Nordirlands-

protokollen. Fra dansk side bakkes der op om Kommissionens tilgang fsva. videre proces relateret

til aftalen.

Aftalen vil være et betydeligt fremskridt i forholdet mellem Storbritannien og EU, herunder åbne

for øget samarbejde med Storbritannien. Et bedre forhold mellem EU og Storbritannien vil også

være vigtigt i forholdet til tredjelande og for sammenholdet blandt de vestlige lande, hvilket ikke

mindst vil være af betydning i lyset af krigen i Ukraine.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 20. januar 2023 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anliggender)

den 6. februar 2023.

Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt Eu-

ropaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg vedr.

Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

3. Det europæiske semester

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere den årlige synteserapport om det euro-

pæiske semester for 2023 samt at informere om det opdaterede roadmap for arbejdet med det europæiske semester i

2023. Udkast til synteserapport foreligger endnu ikke. Rådet (almindelige anliggender) forventes herudover at vide-

rebringe anbefalinger til euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd.

2. Baggrund

Det svenske formandskab ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 at

præsentere den årlige synteserapport om det europæiske semester 2023 på baggrund af Kommis-

sionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023 (Annual Sustainable Growth Survey -

ASGS), som udgør startskuddet til det europæiske semester.

Undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2023 blev præsenteret den 22. november 2022. I under-

søgelsen fastsættes prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2023, der som tidligere

år er: 1) bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet.

3. Formål og indhold

Formandskabet vil sammenfatte drøftelserne af Kommissionens undersøgelse for bæredygtig

vækst for 2023 fra de forskellige rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for Rådet

(almindelige anliggender) den 21. marts 2023. Synteserapporten indgår i grundlaget for drøftelserne

i Det Europæiske Råd den 23. - 24. marts 2023. Udkast til formandskabets synteserapport forelig-

ger endnu ikke.

Derudover forventes formandskabet at informere om det opdaterede roadmap for det europæiske

semester samt at viderebringe anbefalinger for euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det euro-

pæiske semester og landenes implementering af national økonomisk politik vil kunne have positive

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at un-

derstøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke, men den forventes at modtage bred opbak-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets synteserapport, der sammenfatter drøftelserne af den

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023 i en række forskellige rådsformationer, til efter-

retning.

Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der fokuserer på at sikre sunde

europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er

stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser for de

svagest stillede grupper i samfundet.

Fra dansk side kan man generelt støtte prioriteterne i

undersøgelsen for bæredygtig vækst,

herunder un-

dersøgelsens fokus på grøn omstilling. Danmark støtter også det fortsatte fokus på produktivitet

og makroøkonomisk stabilitet, da sunde økonomier og offentlige finanser er afgørende for at

undgå kriser og en forudsætning for at kunne prioritere bl.a. grøn omstilling, velfærd og sikkerhed.

Fra dansk side noterer man sig

euroanbefalingerne,

som alene vedtages af eurolandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Synteserapporten for 2023 og det opdaterede roadmap har ikke tidligere været forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg.

Der henvises til samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst 2023

og udkast til anbefalinger for euroområdet som helhed for 2023 oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 1. december 2022 forud for GAC den 13. december 2022.

Der henvises til samlenotat om anbefalinger for euroområdet som helhed for 2023 oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 5. januar 2023 forud for ECOFIN den 17. januar 2023.

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

4. Den landespecifikke retsstatsdialog

KOM (2022) 0500

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 forventes en drøftelse af fem landekapitler i Kommis-

sionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2022. Det drejer sig om hhv. Slovakiet, Finland, Bel-

gien, Bulgarien og Tjekkiet. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterfølgende

vil der være mulighed for, at medlemslandene kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågældende

fem medlemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen

af retsstatsforholdene i medlemslandene. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige retsstatsdialog suppleres

af landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. juli 2022 sin tredje årlige retsstatsrapport. Rapporten re-

degør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande.

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande

lagde Kommissionen i

en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af

EU’s medlemslande

for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og dermed

forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt med-

lemslandene.

Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra medlemslandene samt på anerkendte kilder såsom

Venedig-Kommissionen og GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført landebesøg

under udarbejdelsen af rapporten, som har fundet sted virtuelt grundet COVID-19-situationen.

Rapporten for 2022 indeholdt for første gang konkrete, landespecifikke anbefalinger til at for-

bedre retsstatstilstanden.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig

tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-

rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst en eller flere landespeci-

fikke drøftelser. Årets horisontale drøftelse blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggen-

der) den 20. september 2022, mens der på rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december

2022 blev afholdt en landespecifik drøftelse. På nuværende tidspunkt er der blevet gennemført

landespecifikke drøftelser af 25 medlemslande, og dermed vil samtlige medlemslande have været

”under luppen” efter rådsmødet den 21. marts 2023, og man starter

derfor forfra.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 forventes en drøftelse af fem lande-

kapitler i Kommissionens retsstatsrapport (Slovakiet, Finland, Belgien, Bulgarien og Tjekkiet).

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Der vil efterfølgende

være mulighed for, at medlemslandene kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapitler og

stille spørgsmål til de pågældende medlemslande.

Rådsmøde nr. 3942 (almindelige anliggender) den 21. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/3-23

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens

øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.

Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det svenske formandskabs

initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode som un-

der de seneste formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for

både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem

EU’s medlemslande,

inkl. det indre

marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at monito-

rere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-

digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt

at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialo-

gen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og retsstats-

mekanismen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.