Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3970 (konkurrenceevne) 25-26/9-23 Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

4. september 2023

davchi

Indhold

1. Europa-Kommissionens forslag til designreform: ................................. 2

2. Opfølgning på EU’s langsigtede konkurrenceevne og produktivitet

i lyset af Kommissionens meddelelser ’EU’s konkurrenceevne

på

lang sigt efter 2030’ og ’30 året for det indre marked’: Politisk

drøftelse af betydningen af konkurrenceevnetjekket i formuleringen

af lovgivningsforslag. ................................................................................ 9

EU’s maritime sikkerhedspakke

.......................................................... 13

a. Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende

principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren, KOM

(2023) 270 Final ....................................................................................... 13

b. Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af

kravene til flagstater ................................................................................. 20

c. Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om

havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet) ...................................... 27

d. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 1406/2002............................................................. 35

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende en platform for strategiske teknologier i

Europa (STEP) ......................................................................................... 41

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

2/49

1. Europa-Kommissionens forslag til designreform:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer,

der er ved registrering af EF-design (KOM-nr. (2022) 666).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse

af mønstre (omarbejdning) (KOM-nr. (2022) 667

Notatet er en revideret udgave af samlenotat af den 10. maj 2023. Ændrin-

ger er markeret med streg i margen.

Resumé

På rådsmødet forventes Rådet at vedtage sine generelle indstillinger til de

to retsakter, der til sammen udgør forslaget til en designreform.

Kommissionens forslag til designreformen blev fremsat den 28. november

2022. Forslaget består af to retsakter, en forordning og et direktiv, og frem-

sættes som én sammenhængende pakke.

Pakken skal bidrage til gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan

for immaterielle rettigheder, der har til formål at hjælpe særligt SMV’er

med at få mest muligt ud af deres opfindelser, designs mv. til gavn for sam-

fundet.

Kommissionens forslag indeholder ændringer af både procesmæssig og

materiel karakter. Hovedformålet er at modernisere og yderligere harmo-

nisere den nuværende EU-lovgivning om designbeskyttelse ved bl.a. at

fjerne hindringer i det indre marked på designområdet og gøre det lettere

for SMV’er og individuelle designere at registrere designs. Forslaget læg-

ger op til at liberalisere markedet for reservedele ved at udfase designbe-

skyttelsen af reservedele til bl.a. biler over en 10-årig periode. Dette vil

medføre en øget konkurrence på markedet for reservedele til gavn for for-

brugerne. Herudover lægger forslaget op til at harmonisere processen hos

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Regeringen støtter op om en modernisering af designreglerne. Regeringen

finder det vigtigt at harmonisere reglerne på designområdet og lette pro-

cessen for designbeskyttelse i EU, således at særligt SMV’er og individu-

elle designere får bedre adgang til designbeskyttelse.

Baggrund

Rådet for konkurrenceevne forventes at vedtage sin generelle indstilling til

forslaget på rådsmødet d. 25. september.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

3/49

Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

2246/200 om de gebyrer, der er ved registrering af EF-design, samt om

ophævelse og erstatning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre, er modtaget i dansk sprogver-

sion den 28. november 2022.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 118 stk. 1 og TEUF-

artikel 114 stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Forslagene er behandlet i råds-

arbejdsgruppe for immaterielle rettigheder.

Den nuværende designregulering i EU er mere end 20 år gammel. Inden

for EU findes både nationale designsystemer og et fælles EU-designsy-

stem. De nationale designsystemer varetages af nationale myndigheder, i

Danmarks tilfælde Patent- og Varemærkestyrelsens, og anvendes primært

af de brugere, som har størst interesse på det nationale marked, eventuelt

kombineret med et ønske om en beskyttelse i et par yderligere lande. EU-

designsystemet varetages af Den Europæiske Unions Kontor for Intellek-

tuel Ejendomsret (EUIPO), der udsteder rettigheder gældende for hele EU.

Designregistrering anvendes til at beskytte et produkts udformning og ud-

seende eller dele heraf. Beskyttelsen gælder for det visuelle helhedsindtryk,

og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur for det konkrete

design. For at opnå en gyldig designregistrering skal designet bl.a. være nyt

og have individuel karakter, hvilket betyder, at helhedsindtrykket skal ad-

skille sig fra det helhedsindtryk, som brugeren får af andre designs. Det

visuelle udtryk er centralt i forbrugernes valg af produkter, og designregi-

streringer kan dermed bidrage til at skabe en konkurrencefordel for virk-

somheder. Samtidig giver designregistrering virksomheder mulighed for at

forhindre andres krænkelser af deres designs. En designregistrering giver

en eksklusiv ret, der kan opretholdes i op til 25 år.

I 2020 vedtog Kommissionen en handlingsplan om immaterielle rettighe-

der for at styrke EU's økonomiske modstandskraft. Som en del af planen

gennemgik Kommissionen EU-lovgivningen om designbeskyttelse og kon-

kluderede, at selv om EU’s designsystem generelt fungerer godt, er der sta-

dig mangler. Registreringsprocedurerne er delvist forældede og medfører i

nogle tilfælde unødige administrative byrder. Beskyttelsen af nye former

for design er ikke tilstrækkelig klar, og den manglende harmonisering af

designbeskyttelse af reservedele skaber et fragmenteret og konkurrencefor-

vridende marked.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

4/49

Kommissionen vil med forslagene løse to hovedproblemstillinger. For det

første skal forslagene sikre, at designbeskyttelsessystemet bliver mere til

gængeligt og effektivt for individuelle designere, SMV'er og designinten-

sive industrier. For det andet skal forslagene fjerne hindringer på det indre

marked og øge konkurrencen inden for reservedelsbranchen.

Formål og indhold

Formålet med designreformen er at fremme designkvalitet, innovation og

konkurrenceevne i EU. Dette skal bl.a. ske ved at sikre, at designbeskyttel-

sessystemet er tilgængeligt og effektivt for individuelle designere, design-

intensive industrier

og SMV’er samt tilpasset den digitale tidsalder. Forsla-

get ophæver og erstatter det eksisterende direktiv 98/71/EF og foreslår æn-

dringer til forordning (EF) nr. 6/2002 samt (EF) nr. 2246/200. Indholdet i

forslaget udgør derfor en sammenhængende pakke.

3.1 Forslag til ændring af forordningen

Der sker en revision og modernisering af reglerne med henblik på at gøre

designbeskyttelsessystemet mere tilgængeligt og effektivt for ansøgerne i

form af bl.a. lavere gebyrer og øget hastighed i registreringen. Forslaget

indeholder en række proceduremæssige ændringer, der skal sikre større ef-

fektivitet i designproceduren. Dette indebærer bl.a., at de nationale konto-

rer ikke længere kan være modtagende myndighed for ansøgninger om EU-

design. Det nationale kontor i Danmark har siden 2018 fungeret som mod-

tagende myndighed ved tre EU-designansøgninger.

I lyset af den teknologiske udvikling foreslår Kommissionen at harmoni-

sere kravene til afbildning af designs, så det bliver lettere for ansøgere at

reproducere og indgive design ved hjælp af almindeligt tilgængelig tekno-

logi, såsom 3D-computermodellering. Derudover forslår Kommissionen at

udvide produktbegrebet, således at det klart fremgår af lovteksten, at nye

digitale designtyper kan designbeskyttes. Ændringerne skal gøre forordnin-

gen fremtidssikker samt skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed i

forhold til designbeskyttede produkter og sikre effektiv beskyttelse mod

kopiering af digitale design.

Kommissionen foreslår samtidig at sænke ansøgningsgebyret og forenkle

systemet ved bl.a. at sammenlægge registreringsgebyret med gebyret for

offentliggørelse af et design til ét enkelt ansøgningsgebyr. Dette vil, sam-

men med en lempelse af betingelserne for at kombinere flere designs i én

ansøgning, gøre registrering af EU-design billigere og mere tilgængelig

samt øge brugervenligheden for særlig SMV’er og

individuelle designere.

Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage visse

regler ved delegerede retsakter.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

5/49

3.2. Forslag til ændringer af direktivet

Kommissionens forslag udgør primært en harmonisering af regler i direk-

tivet med forordningen, men indfører også nye materielle og procedure-

mæssige regler i direktivet. Det foreslås bl.a. at ændre design- og produkt-

begrebet, kravene til afbildninger og samregistrering, hvad der udgør en

krænkelsessituation samt at regulere varer i transit

i EU’s toldområde. Der-

udover foreslår Kommissionen, at ansøger skal kunne vælge at udskyde

offentliggørelsen af sit design i op til 30 måneder samt at de nationale myn-

digheders mulighed for at afslå en designansøgning med henvisning til, at

designet ikke er nyt eller at det mangler individuel karakter, skal afskaffes.

De sidste to forslag harmonerer med de regler, der allerede er i den gæl-

dende EF-design forordning.

Derudover lægger forslaget op til at udfase muligheden for at designbe-

skytte reservedele. Forslaget betyder, at det fremadrettet ikke skal være

muligt for producenter af sammensatte produkter

–

f.eks. bilproducenter -

at få designbeskyttet enkelte reservedele, der anvendes til reparation af et

sammensat produkt. Den originale producent vil dermed ikke have mulig-

hed for at strække sin designbeskyttelse til markedet for reservedele.

Formålet med bestemmelsen er at give konkurrenter til de originale produ-

center mulighed for at producere reservedele til reparation af et sammensat

produkt uden at krænke den originale producents designbeskyttelse. Dette

modvirker monopolstatus hos de originale producenter og styrker konkur-

rencen mellem originale producenter og producenter af uoriginale reserve-

dele, hvilket på sigt forventes at sænke priserne på reservedelsmarkedet til

gavn for forbrugerne.

Det er samtidig præciseret i forslaget, at producenter af reservedele skal

oplyse forbrugeren om, at reservedelen ikke er produceret af den originale

producent af produktet, så forbrugerne kan vælge produkter på et oplyst

grundlag. Det bemærkes i øvrigt, at uoriginale reservedele til for eksempel

personbiler er underlagt samme regler, for så vidt angår trafiksikkerhed

som originale reservedele.

Ud over at tilgodese forbrugerne, er forslaget i overensstemmelse med ini-

tiativet om bæredygtige produkter, som har til formål at fremme reparatio-

ner og den cirkulære økonomi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

6/49

Forordningen er baseret på artikel 118, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet til at træffe foranstaltninger til at skabe europæ-

iske intellektuelle ejendomsrettigheder i EU, herunder indførelse af centra-

liserede tilladelses-, koordinerings- og tilsynsordninger i EU.

Forslaget er ifølge Kommissionen udformet med henblik på at mindske de

administrative byrder og omkostninger for virksomheder og individuelle

designere, der anvender EF-designsystemet, og for EUIPO. Forslaget inde-

bærer målrettede ændringer af forordning (EF) nr. 6/2002 og går ifølge

Kommissionen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.

Direktivet er baseret på artikel 114, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger Europa

Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger med henblik på ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmel-

ser, der vedrører det indre markeds funktion.

Harmonisering fokuserer på de vigtigste bestemmelser på de procedure-

mæssige områder, som interessenterne har identificeret som havende størst

behov for tilpasning til de relevante bestemmelser i forordningen. Forslaget

går dermed, ifølge Kommissionen, ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at opnå den nødvendige harmonisering.

Med hensyn til spørgsmålet om beskyttelse af reservedele anser Kommis-

sionen den foreslåede ændring for at være den mest proportionelle måde at

harmonisere det indre marked på.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslagene ikke går ud

over, hvad der er nødvendigt for at opnå den ønskede harmonisering af de-

signreglerne i EU, og at ændringerne kan foretages inden for bemyndigel-

sen i TEUF artikel 114 og 118

Gældende dansk ret

Designbeskyttelsessystemet i EU er harmoniseret ved Rådets forordning

(EF) nr. 6/2002 af 12. december 2021 om EF-design, der finder direkte

anvendelse i Danmark, og direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig

beskyttelse af mønstre, der er implementeret i dansk ret ved Designloven

(lov nr. 89 af 29/01 2019) og tilhørende bekendtgørelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslag til ændring af forordningen vurderes ikke at have

lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordningen er direkte anvende-

lig.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

7/49

En vedtagelse af forslag til ændring af direktivet vil medføre behov for æn-

dring af Bekendtgørelse af designloven nr. 89 af 29/01/2019 og Bekendt-

gørelse om ansøgning og registrering af design nr. 1099 af 20/11/2008.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Høring

Forslagne er den 2. december 2022 sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 16. decem-

ber 2022. Der er modtaget høringssvar fra Design Danmark, Dansk Erhverv

og Danske Advokater, der alle støtter formålet med at gøre det nemmere

og mere attraktivt at ansøge om designbeskyttelse.

Dansk Erhverv fremhæver, at det er deres erfaring, at designbeskyttelse

sjældent anvendes, da den registrerede designbeskyttelse er for nem at

”vælte”. Dansk Erhverv lægger vægt

på, at det for mindre designere mv.

kan være afgørende, om de kan støtte ret på en registrering, og de mener

derfor, at der i videst muligt omfang bør foretages de fornødne undersøgel-

ser inden registrering

–

evt. mod en mindre merpris

–

eller at der indsættes

en frist for, hvor lang tid der kan fremkommes med indsigelser mod regi-

streringen.

Danske Advokater støtter overordnet indholdet af ændringsforslagene, men

bemærker, at reservedelsbestemmelsen i artikel 20a bør fortolkes ind-

skrænkende og opfordrer til, at anvendelsen af bestemmelsen monitoreres.

Forhandlingssituationen

Første rådarbejdsgruppemøde blev afholdt den 19. december 2022. Arbejds-

gruppen har siden gennemgået både direktiv og forordning, og det svenske

formandskab har på baggrund af bemærkninger fra medlemsstaterne fremlagt

et kompromisforslag på designdirektivet og designforordningen.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

8/49

Der er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at harmonisering er vig-

tig. Medlemsstaternes bemærkninger har i høj grad centreret sig omkring ud-

dybelse af reglerne i forhold til at opnå klarhed og undgå divergerende imple-

mentering i medlemsstaterne.

Det spanske formandskab forventer, at det er muligt at opnå generel indstil-

ling på næste rådsmøde for konkurrence evne den 25. september 2023.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det foreliggende kompromisforslag, der vil modernisere

og yderligere harmonisere designreglerne i EU, samt bidrage til at lette pro-

cessen for designregistrering i EU til gavn for særlig SMV’er og individu-

elle designere.

Regeringen støtter op om en liberalisering af reservedelsmarkedet, der skal

styrke konkurrencen på markedet til gavn for forbrugerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 10. januar 2023. Forslaget har

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. februar

2023, og forhandlingsoplægget blev forelagt d. 17. maj 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

9/49

Opfølgning på EU’s langsigtede konkurrenceevne og produktivitet

i lyset af Kommissionens meddelelser ’EU’s konkurrenceevne på lang

sigt efter 2030’ og ’30 året for det indre marked’: Politisk drøftelse af

betydningen af konkurrenceevnetjekket i formuleringen af lovgiv-

ningsforslag.

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat.

Resumé

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 25. september 2023 lagt op til en

drøftelse af

’konkurrenceevnetjekkets’

rolle i formuleringen af ny EU-lovgiv-

ning, og hvordan dette kan

være med til at sikre EU’s konkurrenceevne på

lang sigt.

Kommissionen har i juli 2023 udarbejdet et udkast til konkurrenceevnetjek-

ket. Det er Kommissionens redegørelse for, hvordan et givent lovforslag på-

virker europæiske virksomheders konkurrenceevne inden for fire parametre:

Pris- og omkostninger, international konkurrence, innovationsevne og et sær-

skilt fokus på SMV’erne.

Drøftelsen tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds konklusioner fra

marts og juni 2023, som opfordrede til at styrke det indre marked og den

europæiske konkurrenceevne bl.a. gennem konkrete værktøjer som konkur-

renceevnetjekket.

Drøftelsen skal derudover ses i lyset af Kommissionens meddelelser fra marts

2023 om

’EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2030’ og ’30 året for det

indre marked’, samt Kommissionens fremsatte målsætning

om, at virksomhe-

ders

rapporteringsforpligtigelser fra EU-lovgivning skal reduceres

med 25

pct.

Regeringen hilser drøftelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om at

styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne gennem konkrete værktøjer som

konkurrenceevnetjekket. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at kon-

kurrenceevnetjekket i tilstrækkelig grad belyser et lovforslags betydning for

EU’s konkurrenceevne, og at der tages højde for dette i fremsættelsen af nye

lovforslag. Regeringen støtter derudover målsætningen om en 25 pct. reduk-

tion i virksomhedernes rapporteringsforpligtigelser og vil arbejde for, at der

fremsættes ambitiøse tiltag, der kan sikre at målsætningen opnås

Baggrund

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

10/49

Det Europæiske Råd har i dets konklusioner fra marts og juni 2023 efter-

spurgt, at der arbejdes

for at styrke EU’s konkurrenceevne

gennem bl.a. ind-

førelsen af det såkaldte konkurrenceevnetjek. Kommissionen har i juli 2023

udarbejdet et udkast til, hvordan et konkurrenceevnetjek kan gennemføres

som en del af Kommissionens konsekvensanalyser, der udarbejdes i forbin-

delse med fremsættelsen af ny EU-lovgivning. Konkurrenceevnetjekket har

til formål at redegøre for, hvordan et givent lovforslag påvirker europæiske

virksomheders konkurrenceevne, hvor Kommissionens udkast baserer sig på

fire parametre: Pris- og omkostninger, international konkurrence, innovati-

onsevne og et særskilt fokus på SMV’erne. Derudover er det hensigten, at

konkurrenceevnetjekket skal vurdere de samlede effekter af ny lovgivning

på EU’s konkurrenceevne.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2023 to meddelelser for hhv.

’EU’s

konkurrenceevne på lang sigt efter 2030’

og ’30 året for det indre marked’

I førstnævnte fastsættes en retning for, hvordan EU’s langsigtede konkurren-

ceevne kan styrkes gennem ni fokusområder

, og sidstnævnte fremsætter ini-

tiativer, der yderligere kan styrke integrationen af det indre marked.

Af meddelelsen for EU’s langsigtede konkurrenceevne har Kommissionen

bl.a. fremhævet det som en prioritet at rationalisere og simplificere virksom-

heders rapporteringskrav fra EU-lovgivning, herunder med en konkret mål-

sætning om, at rapporteringskrav skal reduceres med 25 pct. Byrdedagsorde-

nen har i de seneste år genvundet større fokus i EU, hvilket bl.a. sker på

bagtæppet af indførslen af et stort antal ny lovgivning indenfor særligt det

grønne og digitale. Ny lovgivning har bl.a. medført et stigende antal krav

til virksomhedernes rapporteringsforpligtigelser inden for bæredygtighed.

Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen i løbet af efteråret 2023 vil frem-

sætte konkrete forslag til, hvordan byrderne fra sådanne rapporteringskrav vil

kunne reduceres. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har ligeledes

bekræftet denne målsætning i en tale til Europa-Parlamentet i marts 2023

Formål og indhold

På konkurrenceevnerådsmødet forventes en drøftelse af, hvordan konkur-

renceevnetjekket i forbindelse med fremsættelsen af ny lovgivning kan un-

derstøtte EU’s langsigtede konkurrenceevne.

Derudover forventes en bredere politisk drøftelse af, hvordan EU’s langsti-

gende konkurrenceevne og produktivitet kan styrkes med udgangspunkt i

Dokument KOM(2023)168 af den 16. marts 2023.

Dokument KOM(2023) 162 af den 16. marts 2023

De ni fokusområder omfatter: Et velfungerende indre marked, adgang til privat kapital og investe-

ringer, offentlige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirkularitet, digita-

lisering, uddannelse og færdigheder samt handel og åben strategisk autonomi.

Kommissions formand Ursula von der Leyens tale til plenarsessionen i Europa-Parlamentet den

15. marts 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

11/49

Kommissionens seneste meddelelser om

’EU’s konkurrenceevne på lang

sigt efter 2030’ og ’30 året for det indre marked’,

herunder målsætningen om

en 25-pct. reduktion i virksomheders rapporteringsforpligtigelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige

konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning på tværs af medlemsstaterne til at styrke EU’s

langsigtede konkurrenceevne, og at ny lovgivning bør fremsættes med ud-

gangspunkt i gennemarbejdede konsekvensanalyser, der kan give et samlet

billede af et lovforslags konsekvenser.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen og støtter fuldt ud

ambitionen om at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne. Regeringen

finder det vigtigt, at EU i tillæg til at håndtere kortsigtede udfordringer an-

lægger en proaktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi

gennem initiativer, der bidrager til øget vækst og produktivitet.

Regeringen mener, at gode vækst- og konkurrencevilkår er afgørende for

den europæiske økonomi og konkurrenceevne. Det indebærer blandt andet,

at kvaliteten i erhvervsrettet EU-lovgivning sikres, og at den samlede

mængde af erhvervsøkonomiske byrder mindskes. Derfor støtter regerin-

gen også en tilføjelse af et konkurrenceevnetjek i udarbejdelsen af Kom-

missionens konsekvensanalyser. Regeringen vil i den forbindelse arbejde

for, at konkurrenceevnetjekket i tilstrækkelig grad belyser et lovforslags be-

tydning for EU’s konkurrenceevne, og at der tages

højde for dette i fremsæt-

telsen af nye lovforslag.

Regeringen støtter derudover målsætningen om en 25 pct. reduktion i virk-

somhedernes rapporteringsforpligtigelser og vil arbejde for, at der fremsættes

ambitiøse tiltag, der kan sikre at målsætningen opnås.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

12/49

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rege-

ringens holdning til meddelelserne ’EU’s konkurrenceevne på lang sigt’ og

’30 året for det indre marked’ fremgik af grund-

og nærhedsnotater over-

sendt til Folketinget hhv. den 9. og 31. maj 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

13/49

EU’s maritime sikkerhedspakke

a. Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende

principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren, KOM

(2023) 270 Final

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 29. juni 2023. Ændringer

er markeret med streg i margen. fed og kursiv.

Resumé

Med forslaget tilsigter Kommissionen at opdatere og præcisere grundlaget

for undersøgelse af ulykker til søs i det maritime kommercielle segment. Dette

for at fremme læring fra ulykker og forebyggelse af tilsvarende fremadrettet.

Med forslaget indarbejdes tillige de erfaringer og den udvikling, der er sket i

den internationale regulering siden revisionen i 2009. Herunder falder navn-

lig den Internationale Kode for ulykkes undersøgelse

, som er udarbejdet af

FN’s søfartsorganisation IMO (International Maritime

Organization).

EU-reguleringen er imidlertid mere omfattende end de internationale regler.

Således fastlægges det, at EU-medlemslandene skal etablere uafhængige un-

dersøgelsesenheder, som via national regulering informeres om maritime

ulykker og hændelser. De uafhængige undersøgelsesenheder skal herefter

foranledige en undersøgelse af maritime ulykker efter fælles retningslinjer og

metoder. For alvorlige ulykker skal der udarbejdes og offentliggøres sikker-

hedsundersøgelsesrapporter herom. Med henblik på erfaringsopsamling skal

alle ulykker og hændelser tillige registreres i en fælles EU-database.

Med direktivforslaget lægges op til, at maritime ulykkesundersøgelser skal

forestås af en selvstændig myndighed. For at kunne udføre en grundig og

dækkende ulykkesundersøgelse skal de involverede ulykkesundersøgere såle-

des have vide beføjelser. De skal eksempelvis have fornøden adgang til et

ulykkessted, kunne kræve nødvendig dokumentation udleveret, og de skal

kunne udspørge skaderamte og vidner. En struktur, som allerede er gennem-

ført for den Danske Maritime Havarikommission (Danish Maritime Accident

Investigation Board - DMAIB). Hertil skal de ressourcemæssige rammer sik-

res, og denne myndigheds virke skal kvalitetssikres og certificeres.

Fokus har i det nuværende direktiv været på last- og passagerskibe samt

større fiskeskibe. Det er imidlertid en erkendelse, at mange ulykker finder sted

på mindre fiskeskibe. Kommissionen foreslår derfor, at alvorlige ulykker på

fiskeskibe under 15 meter tillige skal undersøges.

Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Marine Casualty

or Marine Incident (Casualty Investigation Code)

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

14/49

Endelig lægger forslaget op til, at EU's søsikkerhedsagentur, EMSA, i større

omfang skal tilbyde uddannelse af ulykkesundersøgere og yde teknisk og ope-

rationel bistand til medlemslandene.

Regeringen er positiv over for at opdatere grundlaget for ulykkesundersø-

gelse til søs, herunder at grundlaget på EU-plan kommer til at omfatte mindre

fiskeskibe, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Regeringen støtter forsla-

get om, at nationale ulykkesundersøgelser skal udføres af en selvstændig

myndighed og hvile på et egnet kvalitetsstyringssystem. Proportionaliteten i

forslaget om, at systemet tillige skal certificeres, skal yderligere drøftes og

afvejes i lyset af, at flere medlemslande (herunder Danmark) har relativt små

ulykkesundersøgelsesenheder, hvorfor en certificering kan forekomme res-

sourcetung. Regeringen vil herudover arbejde for at få området for ulykkes-

undersøgelse afgrænset til hændelser, der sker i direkte forbindelse med ma-

ritime transport- og arbejdsopgaver til søs.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter:

•

Direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

•

Direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol

•

Direktiv 2009/18/EF om undersøgelser af ulykker i

søtransportsektoren

•

Direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af

sanktioner for overtrædelser og

•

Forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af det europæiske

agentur for søfartssikkerhed (EMSA)

Hensigten er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim sikkerhed

og miljøbeskyttelse. Kommissionen ønsker med forslagene at tilpasse EU-

regelsættet til de internationale bestemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Sø-

fartsorganisation (IMO); at styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og di-

gitalisering; og at fremme tillid og samarbejde mellem medlemslandene,

Kommissionen og interessenter.

For ændring af Direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for

undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren blev den danske sprogversion

af forslaget fremsendt til Rådet den 5. juni 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken

der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rå-

det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

15/49

Forslaget fremsættes som opfølgning på den evaluering, Kommissionen ud-

førte på det maritime transportområde i 2018. Evalueringen viste, at regule-

ringen havde opnået sit formål, fortsat er relevant og har medført merværdi i

form af selvstændige og uvildige undersøgelser af ulykker i den maritime

transportsektor. Undersøgelser, som helt overordnet bidrager til bedre viden

om sikkerhed til søs og som værktøj til at identificere områder, som fordrer

en særlig indsats.

Evalueringen viste yderligere, at der var behov for en opdatering, så direktivet

stemmer overens med den udvikling, der er sket i international regulering.

Dette drejer sig blandt andet om vedtagelsen af en ny IMO kode særlig for

ulykkesundersøgelser

, som skal sikres indført i medlemslandene. Evaluerin-

gen viste også, at der er særlige udfordringer med visse kategorier af fartøjer,

som ikke indgår i det nuværende undersøgelsesregime, herunder fiskeskibe

med en længde under 15 meter. Der bliver altså ikke på nuværende tidspunkt

foretaget en systematisk undersøgelse af alvorlige ulykker for mindre fiske-

skibe i EU-landene. Generelt var der også behov for at præcisere uklare defi-

nitioner herunder at tydeliggøre, på hvilken måde forskellige ulykker skal un-

dersøges. Endelig fastlægges tidsrammer for undersøgelser ligesom grøn tek-

nologi inddrages.

Kommissionen fremlægger forslaget som led i en større maritim pakke som

tillige tilsigter en revision af havestatskontroldirektivet

og flagstatsdirekti-

vet

Formål og indhold

Med forslaget vil Kommissionen adressere den internationale udvikling i nor-

mer for ulykkesundersøgelse, de erfaringer, der er oparbejdet siden det nuvæ-

rende direktiv trådte i kraft, og det behov, der er konstateret for en harmoni-

seret tilgang til området.

Konkret foreslås det at:

i) fastlægge, at ulykkesundersøgelser skal udføres af en myndighed i

medlemslandene, da det fordrer vidtgående beføjelser for at kunne

undersøge en hændelse på tilstrækkelig vis.

ii) præcisere, at skibe uden mekaniske fremdrivningsmidler, træskibe af

primitiv konstruktion og fritidsfartøjer omfattes, såfremt de anvendes

kommercielt.

iii) udvide området for ulykkesundersøgelser således, at det for meget

alvorlige ulykker (dødsulykker og forlis) på fiskeskibe med en

Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Ma-

rine Casualty or Marine Incident (Casualty Investigation Code).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

16/49

længde under 15 skal vurderes, om der skal iværksættes en ulykkes-

undersøgelse.

iv) opdatere den fælles EU-regulering så den stemmer overens med den

udvikling, der er sket i forhold til internationale regulering på ulyk-

kesundersøgelser og evt. udbygge, hvor det er relevant.

v) muliggøre, at andre involverede lande kan biddrage med relevant in-

formation til en ulykkesundersøgelse.

vi) pålægge medlemslandene, at alle ulykker rapporteres til den fælles

EU-database hertil (EMCIP).

vii) medlemslandene skal sikre de fornødne ressourcer til maritime ulyk-

kesundersøgelser.

viii) sikre at ulykkesundersøgelse sker på grundlag af et certificeret kva-

litetsstyringssystem.

ix) pålægge Kommissionen at sikre en kapacitetsopbygning til at støtte

ulykkesundersøgelser i de enkelte medlemslande med såvel træning

og vejledning som teknisk bistand.

Kommissionen finder, at forslaget vil fremme maritim sikkerhed ved, at erfa-

ringer fra undersøgelser af ulykker til søs inddrages i læring og forebyggelse

af tilsvarende ulykker fremadrettet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2,

ifølge hvilken der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og for-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF ar-

tikel 294.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg

(TRAN).

Nærhedsprincippet

Forslaget skal fremme, at maritime ulykkesundersøgelser iværksættes konse-

kvent i alle EU-lande og på et fælles grundlag. Tilsvarende, at der sker en

rapportering til en fælles EU-database, hvorfra medlemslandene og Kommis-

sionen kan udlede læring og tendenser, der fordrer handling.

En individuel tilgang til maritime ulykkesundersøgelser i de enkelte lande vil

medføre en større grad af vilkårlighed i såvel omfanget af ulykkesundersø-

gelser som de fremgangsmåder, der anvendes. En ordning, der ikke sikrer, at

ulykkesundersøgelser finder sted i alle medlemslande, kan betyde usikkerhed

og forvridning af det indre marked. Erfaringen med det nuværende direktiv

har desuden vist, at fælles rammer fremmer samarbejdet om ulykkesundersø-

gelser mellem medlemslandene og mulighederne for at drage fælles læring.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

17/49

Det vurderes derfor, at fælles rammer for ulykkesundersøgelser bedst kan op-

nås ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise rammer

herfor.

Regeringen vurderer på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Det nuværende direktiv fastlægger primært rammer for, hvorledes de enkelte

medlemslande organiserer maritime ulykkesundersøgelser. Denne ikke-bor-

gerrettede del er ikke indført i national regulering. Den borgerrettede del om

pligten til at anmelde søulykker m.v. er gennemført ved bekendtgørelse nr.

638 af 14. juni 2011 om indberetning af søulykker, dødsfald samt hændel-

ser til søs.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget rettes primært mod myndigheder i medlemslandene. Hertil

er det allerede indeholdt i den danske regulering om indberetning af søulykker

m.v. fastlagt, at de omhandlede hændelser skal indberettes til Søfartsstyrel-

sen. Der vurderes derfor ikke at være behov for nye reguleringsmæssige til-

tag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der vurderes ikke, at de foreslåede ændringer til direktivet medfører nye

økonomiske konsekvenser for skibsfarten.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Tilpasningen og certificeringen af det kvalitetssystem, som i dag anvendes,

forventes at koste 1-2 mio. kr. Hertil kommer et årligt beløb i størrelsesor-

denen 300.000 kr. til opretholdelse og styring af sikkerhedsstyringssyste-

met.

Kommissionens forslag om at udvide området for ulykkesundersøgelser af

pramme, træskibe af primitiv konstruktion og fritidsfartøjer vurderes at

medføre yderligere merudgifter.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at afledte nationale ud-

gifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er ikke identificeret andre konsekvenser ved forslaget.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

18/49

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget er sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 7. juni 2023

med frist den 19. juni 2023.

Der er modtaget høringssvar fra CO-Søfart, Danske Rederier og Danske

Havne.

CO-Søfart har ikke bemærkninger til forslaget.

Danske Rederier har ikke bemærkninger til forslaget, men er generelt interes-

seret i at EU opererer med ensartede principper for undersøgelser af ulykker

i søtransportsektoren for at forbedre sikkerheden til søs og beskytte havmil-

jøet.

Danske Havne har ikke bemærkninger til de overordnede formål med forsla-

get, som de kan tilslutte sig, men finder det uhensigtsmæssigt, hvis midler til

Connecting Europe Facility (CEF) reduceres som følge af styrkelsen af EU's

søsikkerhedsagentur, EMSA.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne startede i juni 2023. Der er bred opbakning til formålet

med Kommissionens forslag. En række lande lægger vægt på, at direktivet

fortsat alene finder anvendelse på maritime transport- og arbejdsopgaver.

Dertil kommer, at flere lande ønsker at sikre fleksibilitet mht. et certificeret

kvalitetsstyringssystem.

Flere lande ønsker ikke at udvide direktivets anvendelsesområde mht.

skibe, der ikke fremdrives med mekaniske midler, primitive træskibe og

fritidsfartøjer. Ligeledes er medlemslandene splittede omkring at lade min-

dre fiskeskibe være omfattet af direktivet.

Slutteligt er det et ønske fra flere medlemslande om klarheden om uaf-

hængigheden af undersøgelsesenhederne samt EMSA’s involvering i ulyk-

kesundersøgelser.

10.

Regeringens holdning

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende.

Konkret er regeringen positiv over for at opdatere grundlaget for ulykkes-

undersøgelse til søs, herunder at grundlaget på EU-plan kommer til at om-

fatte mindre fiskeskibe, hvilket allerede er tilfældet i Danmark.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

19/49

Regeringen støtter forslaget om, at nationale ulykkesundersøgelser skal udfø-

res af en myndighed og hvile på et egnet kvalitetsstyringssystem. Proportio-

naliteten i forslaget om, at systemet tillige skal certificeres, skal yderligere

drøftes og afvejes i lyset af, at flere medlemslande (herunder Danmark) har

relativt små ulykkesundersøgelsesenheder, hvorfor en certificering kan fore-

komme ressourcetung.

Regeringen vil herudover arbejde for at få området for ulykkesundersøgelse

afgrænset til hændelser, der sker i direkte forbindelse med maritime transport-

og arbejdsopgaver til søs.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt

at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber forhand-

linger om den kommende flerårig finansielle ramme for EU’s budget, og at

udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 29. juni 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

20/49

b. Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af

kravene til flagstater

KOM (2023) 272

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 1. septem-

ber 2023. Ændringer er markeret med streg i margin.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret forslag til ændring af flag-

statsdirektivet. Direktivet regulerer flagstaters forpligtelser til at sikre, at in-

ternationale regler for sikkerhed til søs på flagstatens egne skibe er opfyldt.

Med forslaget ønsker Kommissionen at opdatere og tilpasse direktivet i for-

hold til nye internationale regler og procedurer; at sikre tilstrækkelig kapa-

citet hos flagstaterne til at udføre inspektion af egne skibe og monitorering af

anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber), som udfører arbejdet

på vegne af flagstater; at fremme digitale løsninger i forhold til inspektions-

rapporter og brug af udveksling af elektroniske certifikater; og at sikre en

ensartet tilgang til opgørelsen af, i hvilken grad flagstaten opfylder sine for-

pligtelser.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser til forvaltning af

de foreslåede ændringer, da der bl.a. stilles krav om en øget kontrolindsats

over for egne skibe samt over for de anerkendte organisationer, som udfører

kontrol på vegne af flagstater. Der stilles også krav om EU-fælles efterud-

dannelse af skibsinspektører, som udfører flagstatskontrol. Desuden kan der

forventes en potentiel it-udviklingsudgift for at gøre nationale systemer kom-

patible med EU-systemer.

Regeringen hilser forslaget om en revision af flagstatsdirektivet velkomment

sammen med ambitionen om styrket implementering og håndhævelse af in-

ternationale regler for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed, bekæm-

pelse af forurening og beskyttelse af søfarende. Regeringen er enig i at

fremme digitalisering af den maritime sektor, grøn skibsfart og reducere ad-

ministrative byrder for søfartsadministrationerne og erhvervet. Dertil finder

regeringen det vigtigt, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de

forskellige dele af den maritime sikkerhedspakke, og forslaget ikke påfører

staten urimeligt store byrder.

Regeringen finder, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale

forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være velbe-

grundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at medlems-

landene bevarer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med maritim

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

21/49

sikkerhed og ønsker derfor, at medlemslandene bevarer fleksibilitet med hen-

syn til uddannelse af inspektører og til prioritering af egne ressourcer i for-

hold til tilsyn, således at unødige statsfinansielle udgifter kan undgås, og sik-

kerhedsniveauet kan opretholdes.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, heriblandt direktiv

2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.

Hensigten med den maritime sikkerhedspakke er at modernisere og styrke

EU-reglerne for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse. Kommissionen

ønsker med forslagene at tilpasse EU-regelsættet til de internationale be-

stemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation (IMO), samt

styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering, og at fremme

tillid og samarbejde mellem medlemslandene, Kommissionen og interes-

senter.

Den danske sprogversion af forslaget blev oversendt til Rådet den 5. juli

2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der fastlægges

foranstaltninger på søtransportområdet, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på en evaluering, Kommissionen ud-

førte på det maritime transportområde i 2018, samt løbende monitorering af

landes implementering fra Kommissionens side. Evalueringen viste, at

direktivet bidrog til et højt niveau af søfartssikkerhed i EU i kraft af en

harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler.

Evalueringen viste også, at der i Kommissionens øjne var behov for:

at der skabes klarhed i forhold til implementering af nye

internationale regler på EU niveau,

ii)

en harmoniseret tilgang til flagstaters inspektioner, kontroller,

monitorering af og informationsudveksling om deres skibe,

iii)

at sikre, at de nationale myndigheder har de nødvendige

ressourcer til at opfylde flagstatskravene.

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT program, som skal sikre klarere

og mere effektiv regulering, som er i tråd med blandt andet den teknologiske

udvikling. Kommissionen peger på, at forslaget introducerer brug af elektro-

nisk udveksling af information, som vil reducere administrative byrder. Det

fremhæves også, at forslaget

tjener til at implementere EU’s politiske

ret-

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

22/49

ning om en kulstofneutral og konkurrencedygtig europæisk maritim trans-

portsektor og bidrager til European Green Deal ved at introducere nye tek-

nologier, som skal effektivisere og dermed gøre maritim transport mere

grøn.

Formål og indhold

Formålet med opdateringen af flagstatsdirektivet (2009/21/EF) er at sikre, at

medlemsstaterne effektivt og konsekvent opfylder deres forpligtelser ifølge

FN’s søfartsorganisations (IMO) konventioner om sikkerhed til søs, der fast-

sætter en række globale regler for søfarten. Sigtet med direktivet er at for-

bedre sikkerheden og forebygge forurening fra skibe, der sejler i internati-

onal fart under en medlemsstats flag og dermed sikre kvaliteten af europæ-

isk skibsfart.

Medlemsstaterne forpligtes blandt andet til at sikre, at procedurer for regi-

strering og inspektion af skibe overholdes, at skibe overholder internatio-

nale regler og standarder, at kontrol- og overvågningssystemer implemen-

teres, at eventuelle overtrædelser af internationale regler sanktioneres, samt

at en række nærmere angivne retningslinjer for medlemsstaternes indsats,

hvor et skib tilbageholdes ved havnestatskontrol,

overholdes.

Dette gøres ved, at flagstater udsteder relevante certifikater på baggrund af

flagstatsinspektioner. Flagstater kan uddelegere dette arbejde til organisa-

tioner,

som er anerkendte af EU, men det endelige ansvar for, at skibe

overholder reglerne, ligger hos flagstaterne.

Formålet med de foreslåede ændringer til direktivet er tillige at opdatere og

tilpasse direktivet til gældende internationale regler for dermed at sikre ju-

ridisk klarhed og en ensartet tilgang på EU-niveau. Dette gælder særligt i

forhold til IMO’s kode for gennemførelse af retligt bindende IMO instru-

menter (III-koden), hvor de kontraherende lande blandt andet er forpligtet

til at undergå regelmæssige audits i forhold til regelimplementering.

Ændringerne skal også sikre tilstrækkelig inspektion af skibe og monitore-

ring af anerkendte organisationer, som udfører dette arbejde på vegne af

flagstater. Det indebærer at sikre en mere harmoniseret tilgang til inspekti-

oner og konsistens i forhold til tilsyn med anerkendte organisationer. Til

dette arbejde lægger forslaget op til, at der bevares en kernekapacitet af

teknisk personale i flagstatsadministrationerne. Medlemslandene skal der-

med sikre, at personale, som er involveret i at udføre syn, inspektioner eller

Havnestatskontrol er medlemsstatens kontrol af fremmedflagede skibe i sine havne med hensyn til

overholdelse af internationale konventioner mv. for skibes sikkerhed, forureningsforebyggelse samt

besætningens leve- og arbejdsvilkår om bord.

Ikke-statslige organisationer, som fastsætter og vedligeholder tekniske standarder for skibsopera-

tion og konstruktion med henblik på forsikring af skibe (klassifikationsselskaber). Organisationerne

varetager forskellige godkendelsesopgaver og certifikatudstedelser på vegne af flagstater.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

23/49

audits af skibe og rederier, har deltaget i en fælles ordning for kapacitets-

opbygning, som oprettes af Kommissionen efter rådførelse med medlems-

staterne. Ikke-myndighedspersonel kan anvendes til at bistå med udførel-

sen af inspektioner, men der stilles krav til dokumentation af typen og om-

fanget af det inspektionsarbejde, der kan udføres, og det skal præciseres,

hvordan dette personel skal kommunikere og rapportere. Flagstaten skal

også sikre, at dette personel har tilstrækkelig uddannelse, og at de overvå-

ges i henhold til deres definerede opgaver.

Ændringerne har også til formål at fremme digitale løsninger. Dette gælder

særligt rapportering i forbindelse med skibsinspektioner samt brug af og

udveksling af elektroniske certifikater, som skal ske på måder, der er kom-

patible med Det Europæiske Maritime Sikkerhedsagenturs (EMSA) data-

baser. Dette tiltag sker på baggrund af et pilotprojekt mellem Søfartsstyrel-

sen og EMSA om udvikling og indførelse af elektroniske certifikater.

Ændringerne skal yderligere sikre en ensartet tilgang til forståelsen og opgø-

relsen af, hvor godt flagstater opfylder sine krav som flagstat. Dette indebærer

forbedret samarbejde mellem nationale myndigheder, herunder nedsættelsen

af en EU højniveaugruppe for flagstatsanliggender. Desuden skal systemet til

at opgøre opfyldelsen af krav (performance measurement scheme) opdateres

og moderniseres for en mere effektiv og fortsat forbedret indsats.

Forslaget indfører et krav om, at administrationerne skal råde over tilstræk-

kelige ressourcer, der svarer til flådens størrelse og type med henblik på at

opfylde forpligtelsen til at udføre supplerende inspektioner af skibe, der synes

af anerkendte organisationer, samt efterleve EU-krav for tilsyn med og over-

vågning af anerkendte organisationer. De nærmere bestemmelser herfor vil

blive fastlagt ved en gennemførelsesretsakt.

I forslaget er der tilføjet et anneks til flagstatsdirektivet, som indeholder de

for flagstater relevante dele af

IMO’s kode for gennemførelse af retligt bin-

dende IMO instrumenter (III-koden). Kommissionen tildeles beføjelser til at

udstede delegerede retsakter i forhold at til opdatere annekset i tilfælde af at

nye bestemmelser for flagstater vedtages internationalt, særligt i IMO.

Forslaget giver på nuværende tidspunkt anledning til en ændring i EU-bud-

gettet i form af en øget bevilling til EMSA. Kommissionen foreslår, at

EMSA tilføres 26 mio. kr. i perioden 2024-2027 samt 50 mio. kr. i perioden

2028-2034. Bevillingen finansieres inden for det eksisterende EU-budget via

omprioritering inden for udgiftsområde 1 (det indre marked, innovation og

det digitale område) fra Connecting Europe Facility.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

24/49

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN).

Nærhedsprincippet

Forslaget skal sikre, at internationale krav til flagstater iværksættes konse-

kvent i alle EU-lande og på et fælles grundlag for at sikre skibsfart af høj

kvalitet og lige markedsvilkår. I lyset af skibsfartens internationale karakter

vurderes det, at formålet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de individu-

elle medlemsstater.

Det vurderes derfor, at fælles rammer for krav til flagstater bedst kan opnås

ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise rammer her-

for.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Forpligtelserne til at varetage flagstatsopgaverne med henblik på at opfylde

de gældende internationale konventioner, som Danmark er tiltrådt, er indar-

bejdet i gældende dansk ret, hvorfor forslaget vedrører en lang række danske

søfartslove med tilhørende bekendtgørelser og tekniske forskrifter.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at medføre behov for tilpasning

af dansk lovgivning, idet det primært er rettet mod myndighedsarbejde,

som ikke vil skulle reguleres med lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de foreslåede ændringer til direktivet vil medføre nye er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for skibsfarten bl.a. i form af betaling af

supplerende tilsyn fra Søfartsstyrelsen, ud over de tilsyn som foretages af

de anerkendte organisationer. Disse vurderes dog ikke være af væsentlig

karakter, ligesom forslaget heller ikke forventes at medføre væsentlige ad-

ministrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 8 mio.

kr. årligt. Der lægges op til en forøget kontrolindsats over for alle danske

skibe, som ikke nødvendigvis kan dækkes fuldt ud af brugerbetaling. Her

ud over skal der gennemføres en yderligere kontrolindsats over for de an-

erkendte organisationer, som udfører kontrol på vegne af Danmark. Lige-

ledes gøres efteruddannelse i regi af EMSA af skibsinspektører, som udfø-

rer flagstatskontrol, obligatorisk. Indførelsen af en inspektionsdatabase vil

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

25/49

desuden skulle gøres kompatibel med nationale it-systemer, hvilket kan

medføre en potentiel it-udviklingsudgift.

En vedtagelse af forslaget, som det foreligger, forventes derfor at medføre

væsentlige udgifter til opnormering af antallet og uddannelsen af skibsin-

spektører samt andre udgifter forbundet med efterlevelsen af ovennævnte

bestemmelser. Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes på EU-niveau at bidrage til forebyggelse af ulykker,

som involverer tab af menneskeliv eller skade på miljøet, som resultat af

den forbedrede sikkerhed.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalg for skibsfartspolitik

med frist den 14. august 2023. Der er ved fristens udløb ikke modtaget hø-

ringsvar vedr. forslaget.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er på et tidligt stadie. Generelt tegner sig bred opbakning

til formålet med forslaget. Der er også en del lande, som ønsker at reducere

administrative byrder, tilpasse regelsættet til international regulering samt

fremme digitalisering og grøn skibsfart. Flere lande udtrykker skepsis i for-

hold til medlemsstaternes kapacitet til at imødekomme de nye krav, de ad-

ministrative byrder og omkostninger forbundet hermed.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en revision af direktivet om opfyldelse af krav

til flagstater velkomment og bakker op om Kommissionens ambition om at

styrke implementering og håndhævelse af internationale regler.

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen finder,

at kvalitetsskibsfart er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs og for

at skabe lige konkurrencevilkår globalt.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den mari-

time sektor, fremme grøn skibsfart og reducere administrative byrder for sø-

fartsadministrationerne og erhvervet. Dertil finder regeringen det vigtigt, at

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

26/49

der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den ma-

ritime sikkerhedspakke og at forslagene ikke påfører staten urimeligt store

byrder.

Grundet søfartens globale karakter finder regeringen, at reglerne som ud-

gangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og at eventuelle supple-

rende europæiske krav skal være velbegrundede og stå mål med formålet.

Regeringen finder det vigtigt at sikre et højt generelt sikkerhedsniveau på

skibe. Regeringen finder det derfor vigtigt, at medlemslandene bevarer mu-

ligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med maritim sikkerhed og miljøbe-

skyttelse, således at unødvendige statsfinansielle udgifter kan undgås og sik-

kerhedsniveauet på danskflagede skibe opretholdes. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at medlemslandene bevarer fleksibilitet med hensyn til uddannelse

af inspektører og til prioritering af egne ressourcer i forhold til synsindsatsen.

Regeringen ønsker, at tilgangen til sikkerhedskontrol på skibe skal fremme

en sikkerhedskultur, hvor der er en generel forståelse af vigtigheden af sik-

kerhed, og hvordan den opnås. Tilgangen skal være risikobaseret og tage

højde for det enkelte skibs individuelle operationelle forhold.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber forhand-

linger om den kommende

flerårige finansielle ramme for EU’s budget,

og at

udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 1. september 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

27/49

c. Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om havne-

statskontrol (havnestatskontroldirektivet)

KOM (2023) 271

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 1. september

2023. Ændringer er markeret med streg i margin.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret forslag til ændring af di-

rektiv om havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet).

Havnestatskontroldirektivet regulerer inspektioner af fremmede skibe i nati-

onale havne med henblik på kontrol af overholdelse af regler for sikkerhed,

miljø, arbejds- og levevilkår om bord på skibe. Kommissionen ønsker med

forslaget at opdatere direktivet i forhold til nye internationale regler og pro-

cedurer, at inkludere større fiskeskibe i kontrolregimet, at sikre udbredelsen

af digitale løsninger og at sikre en effektiv og harmoniseret tilgang til udfø-

relsen af havnestatskontrol på tværs af EU, som har fokus på nye komponen-

ter såsom opfyldelse af miljøkrav og brug af digitale løsninger som elektro-

niske certifikater.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af be-

hov for opdatering af national regulering. Forslaget forventes ikke at have

væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forsla-

get i form af øget ressourcebehov til forvaltning af de foreslåede ændrin-

ger.

Regeringen hilser forslaget om en revision af havnestatskontroldirektivet vel-

komment sammen med ambitionen om styrket implementering og håndhæ-

velse af internationale regler, for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af søfarende. Regeringen er enig i,

at revisionen skal facilitere digitalisering af den maritime sektor, fremme

grøn skibsfart og reducere administrative byrder for søfartsadministratio-

nerne og erhvervet. Dertil finder regeringen det vigtigt, at der skabes størst

mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den maritime sikkerheds-

pakke og at forslaget ikke påfører staten urimeligt store byrder. Regeringen

finder, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale forpligtel-

ser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være velbegrundede

og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at medlemslandene

bevarer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med sikring af maritim

sikkerhed og miljøbeskyttelse, således at unødige statsfinansielle udgifter kan

undgås og sikkerhedsniveauet opretholdes.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

28/49

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, herunder direktiv 2009/16/EF

om havnestatskontrol.

Hensigten med pakken er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim

sikkerhed og miljøbeskyttelse. Kommissionen ønsker med forslagene at til-

passe EU-regelsættet til de internationale bestemmelser, der er fastsat i bl.a.

FN’s Søfartsorganisation (IMO); at styrke sikkerhed

til søs, miljøbeskyt-

telse og digitalisering; og at fremme tillid og samarbejde mellem medlems-

landene, Kommissionen og interessenter.

Forslag til ændring af direktiv 2009/16/EC om havnestatskontrol blev over-

sendt til Rådet den 4. juli 2023 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsendt med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der fastlægges for-

anstaltninger på søtransportområdet. Forslaget skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på den evaluering, Kommissionen ud-

førte på det maritime transportområde i 2018, samt løbende monitorering af

landenes implementering fra Kommissionens side. Evalueringen

konkluderede, at direktivet bidrog til søfartssikkerheden i EU i kraft af en

harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler.

Evalueringen viste dog også nogle områder, som var problematiske

herunder:

uoverensstemmelse mellem EU-krav og international

regulering,

ii)

EU-krav finder ikke anvendelse på fiskeskibe,

iii)

en skæv fordeling af inspektioner i EU,

iv)

udformning af skibets risikoprofil og mekanismen til

udvælgelse af skibe til inspektion er utidssvarende,

overdreven afhængighed af papirbaserede certifikater,

vi)

utilstrækkelige og ufleksible procedurer og ressourcer.

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT program, som skal medvirke

til, at EU lovgivning er enkel og tydelig, ikke medfører unødvendige byrder

og holder trit med den politiske, samfundsmæssige og teknologiske udvik-

ling.

Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

29/49

Havnestatskontrol er en ordning for inspektioner af fremmede skibe i natio-

nale havne og skal bidrage til at sikre, at flagstatskravene er overholdt på

skibe under andre landes flag. Kontrollen foretages af havnestatsinspektører

med henblik på at sikre, at besætningens kompetencer og skibets tilstand og

udstyr opfylder kravene i internationale konventioner om sikkerhed, miljø,

arbejds- og levevilkår om bord.

De specifikke formål med revisionen af havnestatskontroldirektivet er at:

1) opdatere og tilpasse direktivet til nye internationale regler og procedurer,

som er fastsat i FN's internationale søfartsorganisation (IMO), den inter-

nationale arbejdsorganisation (ILO) og det regionale havnestatskontrol-

regime (Paris-MoU).

2) beskytte fiskefartøjer, deres besætning og miljøet. Fiskefartøjer er for nu-

værende ikke omfattet af havnestatskontrollen. Forslaget indebærer en

mulighed for havnestaten til at indføre et havnestatskontrolsystem for

større fiskefartøjer med en længde på over 24 meter for derved at øge

graden af overholdelse af de internationale standarder for sikkerhed og

miljøbeskyttelse for denne type fartøj.

3) sikre en større udbredelse af digitale løsninger. Ændringerne tilskynder

navnlig en udbredelse og anvendelse af lovpligtige elektroniske certifika-

ter ved at knytte dem til skibets risikoprofil. En profil, der anvendes når

skibe udvælges til inspektion.

4) sikre en effektiv og harmoniseret tilgang til at udføre havnestatskontrol-

inspektioner for bedre at kunne udpege fartøjer til inspektion. Det inde-

bærer en ændring af den risikoprofil, der ligger til grund for udpegningen

af fartøjer til inspektion. Der tilføjes blandt andet nye komponenter for at

målrette inspektioner mod skibe, der ikke opfylder standarderne, mens

skibe som opfylder kravene belønnes med mindre hyppige inspektioner.

De nye komponenter lægger blandt andet øget vægt på efterlevelse af mil-

jøkrav og brug af elektroniske certifikater.

5) opdatere en række definitioner og henvisninger til relateret EU-lovgiv-

ning og relaterede IMO-regler for derved at sikre klarhed og sammen-

hæng.

I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til at udstede delegerede retsak-

ter med henblik på at opdatere en liste med henvisninger til konventioner,

hvis nye konventioner vedtages som relevante instrumenter i regi af Paris-

Paris Memorandum of Understanding (Paris MoU) er et internationalt samarbejde om havnestats-

kontrol, der blev udarbejdet i 1982 som det første af ni regionale mellemstatslige strukturer til sy-

stematisk koordination af arbejdet med havnestatskontrol.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

30/49

MoU. Kommissionen får også beføjelse til at ajourføre listen over procedurer

og retningslinjer vedrørende havnestatskontrol, der er vedtaget i Paris-MoU.

Forslaget fastsætter desuden, at Kommissionen ved vedtagelsen af gennem-

førelsesretsakter skal tage særligt hensyn til Paris-MoU's rolle og ekspertise,

og sørge for at sådanne retsakter tager hensyn til den ekspertise og erfaring,

der er opbygget i inspektionssystemet i EU.

Forslaget giver på nuværende tidspunkt anledning til en ændring i EU-bud-

gettet i form af en øget bevilling til Det Europæiske Agentur for Søfartssik-

kerhed (EMSA). Kommissionen foreslår, EMSA tilføres 14 mio. kr. i perio-

den 2024-2027 samt 31 mio. kr. i perioden 2028-2034. Bevillingen finansie-

res inden for det eksisterende EU-budget via omprioritering inden for udgifts-

område 1 (det indre marked, innovation og det digitale område) fra Connec-

ting Europe Facility.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN).

Nærhedsprincippet

Forslaget skal sikre, at havnestatskontrol iværksættes konsekvent i alle EU-

lande og på et fælles grundlag for at sikre skibsfart af høj kvalitet og lige

markedsvilkår. I lyset af skibsfartens internationale karakter vurderes det, at

formålet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de individuelle medlems-

stater.

Regeringen finder på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forpligtelserne til at varetage havnestatsopgaverne med henblik på at opfylde

de gældende internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, er indar-

bejdet i gældende dansk ret i Bekendtgørelse om havnestatskontrol af skibe

(BEK nr. 262 af 09/04/2018).

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning, herunder Bekendtgørelse om havnestatskontrol af skibe (BEK nr.

262 af 09/04/2018).

Økonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

31/49

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Kommissionens tiltag sker på baggrund af et pilotprojekt mel-

lem Søfartsstyrelsen og EMSA om udvikling og indførelse af elektroniske

certifikater. Der er således allerede gennemført indførelse af elektroniske

certifikater for danske skibe omfattet af direktivet. Der forventes admini-

strative lettelser for erhvervet som følge af afskaffelse af kravet om, at

skibe, der potentielt er genstand for inspektion, skal anmelde det forventede

ankomsttidspunkt 72 timer i forvejen.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 6 mio.

kr. årligt i form af flere årsværk til Søfartsstyrelsen til forvaltningen af de

foreslåede ændringer. Dette gælder særligt i forhold til, at der indføres krav

om, at alle rapporter fra havnestatskontrolinspektioner skal valideres af en

anden inspektør end den inspektør, der har foretaget inspektionen. Der stil-

les også krav om, at udvidede inspektioner af visse fartøjer, som anses for

at frembyde en højere risiko, skal foretages af mere end én havnestatsin-

spektør. Såfremt der fra dansk side gøres brug af den frivillige ordning om

at gennemføre havnestatskontrol af større udenlandske fiskeskibe, vil dette

medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser i form af flere årsværk til

Søfartsstyrelsen til gennemførelse af kontrollen og forvaltningen af den fo-

reslåede ordning. Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have en positiv effekt for sikkerheden til søs og bidrage

til efterlevelsen af miljøkrav og reglerne om forurening fra skibe samt sikre

bedre arbejds- og levevilkår om bord for søfarende.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor samt at bidrage til lige konkurrencevilkår i sekto-

ren.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalg for skibsfartspolitik

med frist den 14. august 2023. Der er ved fristens udløb indkommet høring-

svar fra Danske Rederier, Danske Havne og Danske Shipping og Havnevirk-

somheder

Danske Rederier

støtter Kommissionens forslag om at overveje at inkor-

porere miljøparametre i skibets risikoprofil for inspektioner i havnestater,

så længe disse kan håndhæves effektivt og bidrager til at skabe lige vilkår

for alle skibe. Samtidig lægger Danske Rederier op til, at det skal sikres, at

sikkerhedsparametre bevarer deres betydning i forhold til beregningen af

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

32/49

skibets risikoprofil. Danske Rederier mener, at en omfattende og afbalan-

ceret tilgang er afgørende for at opretholde sikkerheden og miljøintegrite-

ten for skibe, der opererer i danske farvande. Det helt primære mål med

havnestatskontrol er stadig muligheden for at kunne identificere skibe, der

ikke lever op til de internationale regler via et harmoniseret system. Danske

Rederier bemærker i den forbindelse, at Kommissionen ønsker at inddrage

skibets Carbon Intensity Indicator (CII) som en parameter for skibets risi-

koprofil, hvilket Danske Rederier stiller sig uforstående overfor. Kommis-

sionen foreslår, at skibe i CII kategori D-E skal anses som skibe med en

højere risiko, og derfor skal udtages til hyppigere inspektion. Danske Re-

derier vil her gerne bemærke, at hvis et skib bliver klasset i kategori D (3

år i træk) eller E, så er rederiet forpligtet til at udarbejde en action plan,

som herefter kan godkendes af skibets flagstat, hvorefter der udstedes et

Certificate of Compliance, som medfører at skibet kan sejle videre i helt

lovlig og compliant tilstand. Danske Rederier mener derfor ikke, at inddra-

gelse af CII i skibets risikofaktor vil være i tråd med hensigten i havnestats-

kontrollen, og bemærker i tillæg også, at et skib kan få en mindre god ra-

ting, hvis det grundet sin operation har ligget meget stille i længere perio-

der, og at det derfor ikke behøver at være et udtryk for mis-management.

Danske Rederier bemærker også Kommissionens hensigt med at fremme

brugen af elektroniske certifikater, ved at inddrage dette som en risikofak-

tor for udvælgelse af skibe til havnestatskontrol. Det er Danske Rederiers

opfattelse, at dette ikke er en hensigtsmæssig måde at fremme brugen af

elektroniske certifikater, idet der ikke er belæg for at tro, at skibe er mere

sikre eller compliant, hvis de er udstyrede med elektroniske certifikater i

forhold til konventionelle papircertifikater. Desuden så er papircertifikater

fortsat i overensstemmelse med de internationale konventioner.

Danske Havne

har ikke generelle bemærkninger til de overordnede regler

i forslaget. Danske havne har dog følgende konkrete bemærkninger:

Ad art. 8 (12) om force majeure og adgangsforbud:

Danske Havne lægger

vægt på, at opgaven ikke vil påføre havnene væsentlige administrative byr-

der, herunder at det er nemt tilgængeligt at undersøge, hvilke skibe er om-

fattet af adgangsforbud.

Ad art. 25 om oplysninger, som en havnemyndighed skal meddele havne-

statskontrolmyndigheden:

Danske Havne lægger vægt på, at opgaven ikke

vil påføre havnene væsentlige administrative byrder.

Ad art. 30 om overvågning af medlemsstaternes overholdes af reglerne:

Det fremgår ikke klart, hvem der har ansvaret for at lave et kvalitetssty-

ringssystem, men det lægges til grund, at det er Søfartsstyrelsen, som bærer

ansvar og omkostninger herfor.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

33/49

Danske Shipping og Havnevirksomheder

bemærker den tidsmæssige

stramning af den eksisterende tidsramme for hvornår Actual Time Arrived

(ATA) og Actual Time Departure (ATD), jf. Artikel 24 stk. 2., senest skal

indrapporteres efter faktisk ankomst og afgang i SafeSeaNet.

I den eksisterende operationelle virkelighed accepterer Søfartsstyrelsen op

til 6 timers forsinkelse, hvilket betyder at der er tale om en væsentlig stram-

ning.

I en offentlig tilgængelig tabel med procentvis fordeling af hvornår regi-

streringerne af ATA og ATD i medlemslandene finder sted, kan man læse

følgende fordelinger, der op-rundet fra en decimal er ens i Danmark:

Indenfor 3 timer: 72%

Efter 3 timer: 27%

Danske Shipping og Havnevirksomheder opfordrer derfor til at have denne

fordeling i erindring ift. en overgang til tre timers frist, og for Danske Ship-

ping og Havnevirksomheder er det ønskeligt at en stramning tidsmæssigt

er tættere på 6 timer end på 3 timer, på baggrund af den operationelle vir-

kelighed.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er på et meget tidligt stadie. Der forventes bred opbakning

til forslagets formål. Der er en del lande, som ønsker at reducere admini-

strative byrder, tilpasse regelsættet til international regulering samt fremme

digitalisering og grøn skibsfart. Flere lande har udtrykt skepsis, hvad angår

medlemsstaternes kapacitet til at imødekomme de nye krav, de administra-

tive byrder og omkostninger forbundet hermed.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en revision af havnestatskontroldirektivet vel-

komment og bakker op om Kommissionens ambition om at styrke implemen-

tering og håndhævelse af internationale regler.

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen finder,

at kvalitetsskibsfart er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs og for

at skabe lige konkurrencevilkår globalt.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den mari-

time sektor, reducere administrative byrder for søfartsadministrationerne og

erhvervet samt fremme grøn skibsfart. Dertil finder regeringen det vigtigt, at

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

34/49

der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den ma-

ritime sikkerhedspakke, og at forslagene ikke påfører staten urimeligt store

byrder.

Grundet søfartens globale karakter finder regeringen, at reglerne som ud-

gangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og at eventuelle supple-

rende europæiske krav skal være velbegrundede og proportionale. Regerin-

gen finder det vigtigt, at medlemslandene bevarer muligheden for selv at til-

rettelægge arbejdet med sikring af maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse, så-

ledes at unødige statsfinansielle udgifter kan undgås og sikkerhedsniveauet

på danskflagede skibe opretholdes.

Regeringen vil generelt arbejde for, at ændringer i direktivet tjener faglige

formål og ikke skaber unødige byrder for erhvervet eller myndighederne.

Regeringen ønsker derudover, at direktivet følger procedurer og vejledninger

vedtaget i regi af det internationale samarbejde om havnestatskontrol, Paris-

MoU. Forslaget inkluderer for eksempel frivillig havnestatskontrol af fiske-

skibe over 24 meter, hvilket regeringen stiller sig positiv over for. Dog vil

regeringen arbejde for, at det forberedende arbejde sker i regi af Paris MoU,

da den største ekspertise inden for området findes her.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber forhand-

linger om den kommende flerårige

finansielle ramme for EU’s budget, og at

udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 1. september 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

35/49

d. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 1406/2002

KOM (2023) 269

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 1. september

2023. Ændringer er markeret med streg i margen.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 1. juni 2023 forslag til revision af forordning

om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA). Forordningen

sætter rammerne for EMSA’s opgaveportefølje og forpligtelser, og med for-

slaget opdateres forordningen i lyset af de forpligtelser, EMSA er blevet på-

lagt i kraft af anden EU-lovgivning siden seneste revision af forordningen i

2016.

Med forslaget ønsker Kommissionen at skabe det bedst mulige grundlag for,

at EMSA kan støtte medlemsstaterne og Kommissionen med den nødvendige

tekniske, operationelle og videnskabelige bistand for at sikre sikkerhed til søs

samt den grønne og digitale omstilling i sektoren. Ydermere søger Kommis-

sionen at sikre, at forordningen er fremtidssikret ved at indarbejde tilstræk-

kelig fleksibilitet til, at forordningen kan omfatte potentielt nye opgaver, der

imødekommer søfartssektorens foranderlige natur.

Forslaget forventes ikke at give anledning til yderligere udgifter for relevante

danske myndigheder. Forslaget forventes imidlertid at få konsekvenser for

EU-budgettet, idet Kommissionen søger at imødekomme

EMSA’s

behov for

tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer.

Regeringen støtter en opdatering af EMSA-forordningen, således at agentu-

rets mandat, ansvarsområde og portefølje afspejles mere retvisende. Rege-

ringen ønsker at beholde og fokusere EMSA’s rolle som teknisk rådgiver for

Kommissionen og medlemsstaterne. Regeringen ønsker tillige, at EMSA fun-

gerer som drivkraft for fælles digitale løsninger og for digitaliseringen af sø-

fartssektoren i EU.

Regeringen

finder det vigtigt at fastholde, at bevillinger for EU’s budget fra

2028 og frem ikke foregriber forhandlinger om den kommende MFF, og at

udgifter behandles som led i en samlet prioritering. Regeringen finder det

tilsvarende vigtigt, at antallet af ansatte stabiliseres jf. gældende MFF-aftale,

hvorfor evt. nye årsværk må findes via omprioritering og at forslaget ikke

påfører staten urimeligt store byrder.

Baggrund

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

36/49

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, herunder forordning EF nr.

1406/2002 om det europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA).

Hensigten med den maritime sikkerhedspakke er at modernisere og styrke

EU-reglerne for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse. Med forslagene

ønsker Kommissionen at tilpasse EU-regelsættet til de internationale be-

stemmelser, der er

fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation (IMO); at styrke

sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering; og at fremme tillid og

samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og interessenter.

Den danske sprogversion af forslaget blev oversendt til Rådet den 5. juli 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der fastlægges for-

anstaltninger på søtransportområdet, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

Forslaget til revision af EMSA-forordningen fremsættes som opfølgning

på en ekstern evaluering i 2017. Evalueringen fandt,

at selvom EMSA’s

mål, aktiviteter og output var tilstrækkelige, kunne der være behov for at

opdatere EMSA’s mandat for at tilpasse det til udviklingen i lovgivningen,

søfartssektoren og nye politiske prioriteter. Forslaget skal dermed også ses

i sammenhæng med den europæiske grønne pagt, strategien for bæredygtig

og intelligent mobilitet, EU’s strategi for maritim sikkerhed (EUMSS) og

”Fit for 55”-pakken.

Formål og indhold

EMSA er etableret i kraft af forordning EF nr. 1406/2002, som fastlægger

EMSA’s mandat. Med forslaget ønsker Kommissionen at revidere

manda-

tet, som senest blev ændret i 2016. Den foreslåede revision af EMSA's man-

dat har til formål at:

1) bedre forankre og afspejle agenturets nuværende opgaver og mål i

forordningen om dets oprettelse. Agenturets juridiske mandat skal

tydeliggøres, således at det kan udføre dets opgaver i tråd med for-

ordningen. På den måde kan EMSA understøtte medlemsstaterne

og Kommissionen med den nødvendige tekniske, operationelle og

videnskabelige bistand for at sikre sikkerhed til søs samt den grønne

og digitale omstilling i sektoren,

2) sikre, at EMSA's mandat i forordningen er fremtidssikret ved at

give tilstrækkelig fleksibilitet til, at nye opgaver, der imødekommer

søfartssektorens skiftende behov, kan indarbejdes,

3) sikre, at agenturet har tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine

opgaver og udfylde sin rolle som rådgiver for både medlemsstaterne

og Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

37/49

Forordningen giver EMSA mandat til at bistå medlemsstaterne og Kom-

missionen teknisk og operationelt med en bred vifte af aktiviteter, der ud-

springer af forskellige dele af søfartslovgivningen.

Med hensyn til sikkerhed til søs afspejler forordningen EMSA's bistand til

Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af

direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af til flagstater, direktiv 2009/16/EF om

havnestatskontrol og direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper

for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren. I revisionen tages der

hensyn til Kommissionens forslag til ændring af disse tre direktiver som

del af den maritime sikkerhedspakke.

Desuden har forordningen også forbindelser til EU-lovgivningen om pas-

sagerskibes sikkerhed og registrering. Der er navnlig tale om direktiv

2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe samt Rå-

dets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passager-

skibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater. Med for-

slaget ønsker Kommissionen at fortsætte med at udvikle relevante databa-

ser og værktøjer, der støtter gennemførelsen af disse direktiver, samt at

agenturet fortsat aktivt kan bistå med passagerskibes generelle sikkerhed.

Endvidere foreslås det i forordningen at fortsætte agenturets bistand med at

gennemføre reglerne om "anerkendte organisationer"

i henhold til forord-

ning (EF) nr. 391/2009, som vedrører fælles regler og standarder for orga-

nisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, samt direktiv

2014/90/EU om skibsudstyr og direktiv (EU) 2022/993 om minimumsud-

dannelsesniveauet for søfartserhverv.

På miljøområdet ønsker Kommissionen, at EMSA skal fortsætte og udvide

sin bistand med gennemførelsen af de nye foreslåede regler om forurening

fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser. Samtidig skal

agenturet fortsat støtte gennemførelsen af det supplerende direktiv (EU)

2019/883 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe.

Forslaget giver endvidere agenturet mandat til fortsat at støtte direktiv

2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpoli-

tiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) samt direktiv (EU)

2016/802 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer.

Endelig afspejler forslaget agenturets igangværende arbejde med at støtte

gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe.

Hvad angår dekarbonisering af skibsfarten forventes EMSA at støtte Kom-

missionen og medlemsstaterne i gennemførelsen af nye regler om anven-

delsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport

Ikke-statslige organisationer, som fastsætter og vedligeholder tekniske standarder for skibsopera-

tion og konstruktion med henblik på forsikring af skibe (klassifikationsselskaber). Disse organisati-

oner varetager forskellige godkendelsesopgaver og certifikatudstedelser på vegne af flagstater.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

38/49

og de regler, der følger af udvidelsen af EU's emissionshandelssystem til

søtransport. Sådanne aktiviteter vil blive føjet til de tjenester, som agenturet

allerede leverer, og det vil fortsat være forpligtet til at yde Kommissionen

og medlemsstaterne støtte i forbindelse med gennemførelsen af forordning

(EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emis-

sioner fra søtransport.

I forhold til maritim sikring foreslås det fortsætte den bistand, som EMSA

tilbyder Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af forordning

(EF) nr. 725/2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter. Med hen-

syn til overvågning af skibes position og overvågning på havet er forslaget

i overensstemmelse med de opgaver, som agenturet allerede udfører i for-

bindelse med gennemførelsen af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et

trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fælles-

skabet.

Endelig er forslaget i overensstemmelse med de opgaver, der er pålagt

Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2019/1239 om oprettelse af et

europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt (EMSWe), som giver agentu-

ret mandat til fortsat at bistå Kommissionen med disse opgaver.

I forhold til at sikre agenturet har tilstrækkelige menneskelige og finansielle

ressourcer anslås det, at EMSA får behov for et yderligere budget på 379,9

mio. kr. og 33 yderligere stillinger i den resterende periode af den flerårige

finansielle ramme for at kunne håndhæve det reviderede mandat. Midlerne

skal findes i EU-budgettet og omallokering af ressourcer.

EMSA’s finan-

sieringsbehov vil bl.a. afhænge af udfaldet af forhandlingerne af de sidste

fire øvrige lovgivningstiltag i den maritime sikkerhedspakke.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN).

Nærhedsprincippet

Med forslaget ønsker Kommissionen at skabe det bedst mulige grundlag for,

at EMSA kan støtte medlemsstaterne og Kommissionen med den nødvendige

tekniske, operationelle og videnskabelige bistand for at opretholde et højt ni-

veau af sikkerhed til søs samt understøtte den grønne og digitale omstilling i

sektoren.

I lyset af skibsfartens internationale karakter vurderes det, at formålet ikke

i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de individuelle medlemsstater.

Regeringen finder på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

39/49

Gældende dansk ret

Forordningen (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for

søfartssikkerhed trådte i kraft i dansk ret den 25. august 2002 og har siden

været revideret fem

gange som følge af ændringer i EU’s søfartslovgivning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har direkte virkning i dansk ret og rettes primært mod myndig-

heder i medlemsstaterne. Forordningen erstatter den eksisterende forordning

og tildeler ikke medlemsstaterne yderligere pligter.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes ikke, at de foreslåede ændringer til forordningen medfører nye

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

EMSA-forordningen forventes ikke at give anledning til yderligere udgifter

for relevante danske myndigheder.

EMSA-forordningen forventes imidlertid at få konsekvenser for EU-bud-

gettet. EMSA’s budget og personale er fastsat i den flerårige finansielle

ramme (MFF). Kommissionen anslår, at der frem til 2027 vil være behov

for at tildele EMSA yderligere 379,9 mio. kr. og 33 yderligere stillinger,

idet agenturet alene har kunnet omprioritere syv stillinger til at varetage

opgaverne i forordningen. Udgifterne finansieres via omprioritering på det

eksisterende EU-budget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er ikke identificeret andre konsekvenser ved forslaget.

Høring

Forslaget er sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 6. juli med

frist den 14. august. Der er ved fristens udløb ikke modtaget høringsvar vedr.

forslaget.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er endnu ikke påbegyndt, hvorfor forhandlingssituationen

endnu ikke er afklaret.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en opdatering af EMSA-forordningen, således at agentu-

rets mandat, ansvarsområde og portefølje afspejles mere retvisende. Regerin-

gen hilser derfor revisionen velkommen og ønsker at beholde og fokusere

EMSA’s rolle som teknisk rådgiver for Kommissionen og medlemsstaterne

og at forslaget ikke påfører staten urimeligt store byrder.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

40/49

Regeringen støtter arbejdet med at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen finder,

at kvalitetsskibsfart i EU er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs

og for at skabe lige konkurrencevilkår globalt. Tillige finder regeringen det

vigtigt, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af

den maritime sikkerhedspakke, og at medlemsstaterne bevarer muligheden

for selv at tilrettelægge arbejdet med sikring af maritim sikkerhed og miljø-

beskyttelse, således at unødige statsfinansielle udgifter kan undgås og sikker-

hedsniveauet på danskflagede skibe opretholdes.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den mari-

time sektor, fremme grøn skibsfart og reducere administrative byrder for sø-

fartsadministrationerne og erhvervet. Regeringen ønsker således, at EMSA

fungerer som drivkraft i fælles digitale løsninger og som en drivkraft i digita-

liseringen af søfartssektoren i EU.

Regeringen finder det vigtigt

at fastholde, at bevillinger for EU’s budget fra

2028 og frem ikke foregriber forhandlingerne om den kommende MFF med

virkning fra 2028, og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

Regeringen finder det tilsvarende vigtigt, at antallet af ansatte stabiliseres jf.

gældende MFF-aftale, hvorfor evt. nye årsværk må findes via omprioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 1. september 2023.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

41/49

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning vedrørende en platform for strategiske teknologier i Europa

(STEP)

KOM(2023) 335

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat forslag til en forordning ved-

rørende etableringen af en platform for strategiske teknologier i Europa.

Platformen skal bidrage til at fastholde og udbygge den europæiske indu-

stris styrkepositioner inden for strategisk vigtige teknologier, og at under-

støtte at der opbygges styrkepositioner inden for nye teknologiområder af

central betydning.

Forslaget lægger også op til, at en række af de eksisterende EU-fonde og

programmer ændres, således at de vil kunne anvendes til at kanalisere mid-

ler som støtte til strategiske teknologier.

Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser via

EU-budgettet. Forslaget ventes overordnet at medføre positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, dog med forbehold for hjemtaget inden for Ho-

rizon Europe-programmet. Forslaget ventes ikke at have væsentlig lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's position inden for strate-

gisk vigtige teknologier, særligt i lyset af en skærpet geopolitisk situation

og en global konkurrence om strategiske teknologier. Forslaget må dog

ikke foregribe forhandlingerne af Kommissionens forslag til revision af

EU’s flerårige ramme, ligesom det er vigtigt, at excellence-princippet

fast-

holdes i udmøntningen af EU’s støtteprogrammer.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat et forslag til en for-

ordning som skal oprette en platform til finansieringen af innovation og

produktionen af strategiske teknologier for Europa (Strategic Technologies

for Europe Platform, STEP). Forslaget skal bidrage til, at EU kan etablere,

fastholde og udbygge den europæiske industris styrkepositioner inden for

strategisk vigtige teknologier og understøtte EU's position i forhold til nye

teknologier. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 11. juli 2023.

Forslaget er fremsat som del af Kommissionens pakke om midtvejsevalue-

ring af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), som også indeholder for-

slag til ændring af selve MFF samt forslag til ny Ukraine-facilitet.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

42/49

Forslaget skal ifølge Kommissionen ses i kontekst af en ændret geopolitisk

virkelighed, hvor EU risikerer at tabe terræn i den globale konkurrence in-

den for en række nøgleteknologier bl.a. på det digitale og grønne område.

Europæiske virksomheder har generelt beklaget, at den regulatoriske pro-

ces i Europa for innovation og produktion af grønne teknologier er for byr-

defuld, og at der kan opnås betydelig statsstøttefordele i andre regioner.

Dette gælder ikke mindst den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA),

som estimeres at uddele op til 370 mia. dollars over de kommende 10 år til

produktion af grønne teknologier.

Som reaktion på IRA, globale udsving i forsyningskæder, og et teknologi-

kapløb mellem USA og Kina

mv. har Kommissionen fremlagt EU’s indu-

stripolitik.

EU’s industripolitik har til formål at skabe bedre erhvervspoli-

tiske rammevilkår for at fastholde og opskalere virksomheders produktion

af grønne nøgleteknologier i EU. Der er to hovedelementer. Det ene er re-

gulering, forsyningskæder mv., som forslag til forordninger vedr. kritiske

råstoffer, nettonulindustrier og mikrochips omhandler. Det andet er støtte

til virksomheders etablering og opskalering af grønne teknologier. Det

adresseres i de allerede vedtagende lempede og midlertidige statsstøttereg-

ler samt dette forslag til at målrette EU-midler til strategiske teknologier.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har tidligere varslet en Suve-

rænitetsfond, men Kommissionen har imidlertid skønnet, at det ville tage

for lang tid at etablere en helt ny fond og har derfor i stedet fremsat forlag

til STEP. I dette forslag kanaliseres midler ud via en række eksisterende

EU-programmer, som ændres for at kunne omfatte formålene under STEP.

Kommissionen beskriver i forslaget, at man ser det som en trædesten frem

mod en egentlig Suverænitetsfond, som vil kunne etableres i forbindelse

med den kommende MFF for 2028

–

2034.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artiklerne 164, 173, 175(3), 176, 177,

178, 182(1) samt 191(1) TEUF og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

I forslaget lægges der op til at oprette en platform for at støtte udviklingen

og produktionen af teknologier inden for en række teknologiområder, som

Kommissionen anser for kritiske og strategisk vigtige.

Konkret vil platformen kunne støtte udvikling eller fremstilling inden for

områderne digitale teknologier, grønne teknologier og bioteknologi.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

43/49

Teknologi inden for disse områder anses for kritisk, såfremt den enten bi-

drager med et særdeles innovativt element med betydeligt økonomisk po-

tentiale for det indre marked eller bidrager til at nedbringe eller forhindre

strategiske afhængigheder for EU.

Støtten til projekter kan omfatte udvikling og produktion af kritiske tekno-

logier. Derudover kan der ydes støtte til projekter med henblik på uddan-

nelse og videreuddanne, for at sikre de nødvendige kompetencer til pro-

duktionen af strategiske teknologier.

Forslaget indebærer ny finansiering på 10 mia. euro, som kanaliseres ud i

eksisterende programmer. Det lægges op til at tilføre Innovationsfonden 5

mia. euro, Den Europæiske Forsvarsfond 1,5 mia. euro, Horizon Europe

0,5 mia. euro, og InvestEU 3 mia. euro. Midlerne forhandles i regi af Kom-

missionens forslag til revision af MFF

Herudover forslås det, at 2,13 mia. euro allokeres til European Innovation

Council (EIC) under Horizon Europe. Midler allokeres fra andre dele af

Horizon Europe samt ved genaktivering af midler, som ikke er blevet ud-

betalt, under Horizon 2020.

Der ændres dertil i en række eksisterende EU-programmer, så de også vil

kunne støtte projekter som falder inden for platformens formål. Der åbnes

for fleksibilitet i reglerne for tildeling af støtte via EU's Regionalfond, Fon-

den for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Socialfond Plus til STEP-

projekter. For at skabe incitament for at rette støttemidler mod STEP-for-

mål lægges der op til, at der kan opnås 100 pct. EU-finansiering af projek-

ter. Der er også mulighed for forudbetaling (dvs. udbetaling inden tiltag er

gennemført) i 2024 på 30 pct. af støttemidler fra disse fonde til STEP-for-

mål. Hertil vil der være muligt at støtte andre virksomheder end

SMV’er

(fx større virksomheder) i regioner eller lande med velstandsniveau under

EU-gennemsnittet.

Forslaget indebærer yderligere fleksibilitet i form af, at lofterne for frivil-

lige overførsler fra EU-landenes genopretningsplaner til InvestEU øges (fra

4 til 10 pct.).

Kommissionen anslår, at de øgede midler samt øgede fleksibilitet kan in-

vesteringer for op mod 160 mia. euro.

Forslaget indebærer derudover, at størrelsen på mulige investeringer under

Horizon Europe’s EIC, øges fra 15 mio. EUR til 50 mio. EUR, hvor Dan-

mark har et mindre hjemtag.

KOM(2023) 337

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

44/49

Desuden vil der blive indført en bestemmelse om, at de nye midler, der

kanaliseres via Innovationsfonden til støtte af strategiske teknologier, alene

kan gå til projekter i EU-medlemslande, hvor BNP pr. indbygger ligger

under EU27-gennemsnittet.

Forslaget vil oprette et såkaldt suverænitetsmærke ("Sovereignty Seal”).

Mærket skal fungere som en kvalitetsmarkør og indikere, at et projekt fal-

der ind under de formål, som platformen opstiller vedrørende støtte til stra-

tegisk vigtige teknologiområder. Formålet med mærket er at signalere over-

for private investorer, at et projekt har gennemgået ansøgningsprocessen

for ét af fem omfattede programmer på EU's budget, og det i den forbin-

delse er konstateret, at det efterlever en række minimumskrav. Dertil vil

projekter med suverænitetsmærke kunne opnå støtte fra flere EU-program-

mer.

Kommissionen skal oprette en hjemmeside (Sovereignty Portal), som skal

samle informationer om alle projekter, der har opnået støtte inden for

STEP-formålene, og tilvejebringe information om alle igangværende an-

søgningsrunder om støtte til projekter inden for platformens anvendelses-

område. Portalen vil også indeholde oplysninger om strategiske projekter i

regi af Net-Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringerne med strategiske afhængigheder

og behovet for styrket produktion af strategiske teknologier går på tværs af

alle medlemslande. Håndtering af disse udfordringer via fælleseuropæiske

initiativer er derfor at foretrække, da der derved kan opnås større skala,

ligesom man derigennem kan undgå fragmenterede nationale indsatser.

Håndtering på medlemsstatsniveau vil være mindre effektivt samt inde-

bære risikoen for et statsstøttekapløb mellem medlemslandene. Regeringen

er enig i denne vurdering.

Der er tale om et initiativ, der vil supplere evt. nationale initiativer, og med-

lemsstater vil således fortsat kunne gennemføre nationale tiltag for at un-

derstøtte strategiske teknologier under hensyntagen til konkurrencereg-

lerne og statsstøttereglerne.

Derfor finder regeringen, at nærhedsprincippet er overholdt.

KOM(2023) 160 og KOM(2023) 161

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

45/49

6. Gældende dansk ret

Lov nr. 2381 af 14. december 2021 om ændring af lov om administration

af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Social-

fond og lov om erhvervsfremme.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som er direkte gældende i dansk ret. Ved

gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at supplere

forordningen med nationale regler i forbindelse med den konkrete udmønt-

ning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser via

EU’s budget som led i Kommissionens forslag til MFF-revision.

Kommissionen forslår, at der i alt tilføres 10 mia. euro til STEP-forslaget i

perioden 2024-2027 (løbende priser), foruden øget dispositionsmulighed

for yderligere 1,2 mia. euro til forskning ved genanvendelse af annullerede

tilsagn. Forudsat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. af EU's udgifter,

vil Danmarks bidrag til EU-finansieringen gennem STEP svare til ca. 1,9

mia. kr.

Hertil vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-

bidrag, idet forslagene skønnes at fremrykke betalinger fra senere finansår

samt at midler, der enten ville have været annulleret eller faldet til betaling

i efterfølgende år, kan anvendes hurtigere i EU-landene.

Hertil vil der for myndigheder være opgaver forbundet med at varetage op-

gaven som nationalt kontaktpunkt. Omfanget af opgaverne er ikke muligt

at kvantificere på foreliggende grundlag, men vurderes at være beskedne.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser kendes ikke, idet der ude-

står en nærmere og i dansk kontekst anvendelig konsekvensanalyse fra

Kommissionen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at få betydning for danske virksomheders og forsknings-

institutioners hjemtagsmuligheder og generere øget økonomisk aktivitet for

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

46/49

danske aktører. Det vurderes, at dansk hjemtag fra Horizon Europe kan

blive negativt påvirket af forslaget, da omfordelingen af midler under Ho-

rizon Europe tilgodeser dele af rammeprogrammet, hvor Danmark har et

mindre hjemtag. Dertil kommer, at midlerne vil gå til enkeltmodtagere frem

for forskningskonsortier, hvorfor danske aktører i mindre grad forventes at

byde ind.

Det vurderes, at dansk hjemtag fra Den Europæiske Forsvarsfond kan blive

positivt påvirket af forslaget, da der tilføres 1,5 mia. kr. til fonden. Danske

virksomheder og forskningsinstitutioner har mulighed for at få del i disse

midler gennem ansøgninger om finansiering til udvikling- og forsknings-

projekter i relation til forsvarsteknologi.

Forslaget forventes at medføre administrative lettelser, navnlig i medfør af

forslagets indførelse af et ”Sovereignty Seal”. Konkret vil virksomheder,

som får tildelt et såkaldt

”Sovereignty Seal” kunne opnå lettelser, såfremt

der søges om støtte fra flere af de fem omfattede EU-programmer, da de i

den forbindelse kan anvende suverænitetsmærket som dokumentation for,

at virksomheden lever op til minimumskravene for at opnå støtte fra de

pågældende EU-programmer. Omfanget af de administrative lettelser kan

ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, men vil så vidt muligt blive af-

dækket i det videre forløb.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have øvrige konsekvenser eller påvirke beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 7. juli 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri (DI),

Dansk Metal og Green Power Denmark.

I DIs (Dansk Industri) høringssvar fremhæves vigtigheden af adgang til ka-

pital og finansiering for europæiske virksomheder for at fremme den

grønne og digitale omstilling, styrke konkurrenceevnen og mindske EU's

afhængighed af andre lande. DI støtter EU-Kommissionens forslag om at

etablere STEP (Strategic Technologies for Europe Platform), der sigter

mod at styrke finansieringsmulighederne for virksomheder ved hjælp af ek-

sisterende EU-fonde. DI mener, at det er positivt, at STEP omfatter en bre-

dere tilgang til teknologier og værdikæder end Net Zero Industri Act og at

det er positivt, at eksempelvis bioteknologi er inkluderet i forslaget. Der-

udover påpeger DI, at STEP kan bidrage til mere ensartede konkurrence-

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

47/49

vilkår og mindske behovet for statsstøtte konkurrence mellem medlemslan-

dene. DI mener, at det er vigtigt, at STEP forenkler adgangen til EU-finan-

siering og at et "Suverænitetsmærke" for projekter, der støtter STEP's for-

mål, skal udformes således, at det ikke hindrer de bedste projekter i at

kunne opnå finansiering. DI påpeger også behovet for lige adgang for virk-

somheder i medlemslandene ift. de ekstra midler, der foreslås allokeret til

Innovationsfonden. Her bør det afgørende være det pågældende projekts

kvalitet fremfor hvor det er placeret i Europa, samtidig med, at det bør være

en grundlæggende præmis for det videre arbejde, at danske virksomheder

ikke stilles dårligere end virksomheder i andre medlemslande.

Dansk Metal

Dansk Metal støtter hensigten med forslaget, da man finder det afgørende

at EU investerer i nye teknologier for at bevare og udbygge sin frontløber-

position inden for grønne og digitale løsninger, og at der arbejdes for et

mere resilient Europa for at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser

i EU. Ligeledes bakker Dansk Metal op om hensigten bag oprettelsen af et

suverænitetsmærke for at hjælpe projekter med at få adgang til offentlige

og private investeringer og EU-finansiering. De støtter også oprettelsen af,

en suverænitetsportal, der kan skabe synergier mellem eksisterende EU-

fonde og gøre det nemmere for virksomheder at opnå finansiering. Dansk

Metal fremfører dog, at det kommer an på den faktiske implementering i

de enkelte medlemslande, hvorledes de vil kunne bidrage til formålet i for-

slaget. Endelig fremhæver Dansk Metal, at det er afgørende, at forslaget

styrker EU's konkurrenceevne uden, at det resulterer i, at den interne kon-

kurrence svækkes ved en øget brug af statsstøtte.

Green Power Denmark

Green Power Denmark støtter forslaget, men finder ikke, at det leverer til-

strækkeligt på det investeringsbehov, som den tidligere foreslåede Suveræ-

nitetsfond skulle levere på. Da der er et stort investeringsbehov i hele EU i

forbindelse med den grønne omstilling bør projekter i alle EU-lande kunne

støttes. Derfor er Green Power Denmark imod, at en stor del af midlerne

kun skal kunne gå til projekter i lande, der har et BNP under EU-gennem-

snittet. Derudover støtter Green Power Denmark det foreslåede Sovere-

ignty Seal og angiver, at det kan gøre det nemmere for virksomheder at

kombinere midler fra forskellige støtteinstrumenter. Ligeledes støtter

Green Power Denmark den foreslåede Sovereignty Portal, og finder blandt

andet, at den kan gøre det lettere for virksomheder og projektejere at navi-

gere i de mange støtteinstrumenter, der falder ind under STEP. Green Po-

wer Denmark påpeger i den forbindelse, at det er vigtigt, at det nationale

kontaktpunkt får tilstrækkelige ressourcer til at vejlede danske virksomhe-

der. Endelig peger Green Power Denmark på, at man skal passe på med

løsninger, der fortrinsvist kan tilgås af IPCEI-godkendte projekter (vigtige

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

48/49

projekter af fælles europæisk interesse), da danske projekter generelt vil stå

dårligere, idet vi har færre IPCEI-projekter end vores nabolande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred støtte til at investere i strategiske teknologier via EU-

budgettet. Fra en række medlemslandes side forventes der dog at være et

ønske om at forøge platformens økonomiske størrelse. Andre medlems-

lande ventes at arbejde for, at forslaget ikke fører til forhøjede nationale

bidrag til EU-budgettet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at styrke

EU's position inden for strategisk vigtige teknologier, herunder både i for-

hold til udvikling og fremstilling af de omfattede teknologier samt øget for-

syningssikkerhed i værdikæder. I lyset af en skærpet geopolitisk situation

og en global konkurrence om strategiske teknologier kan forslaget med-

virke til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne og et mere robust og

modstandsdygtigt samfund i EU og Danmark.

Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og ef-

fektivt. Regeringen finder, at forhandlingerne om STEP ikke bør foregribe

forhandlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF),

hvor regeringen er skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, herunder

yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter. Regeringen fin-

der således, at forslaget i stedet finansieres via omprioriteringer inden for

de nuværende programmer. Forøgelser i rammerne for de enkelte program-

mer bør under alle omstændigheder målrettes dem med højest potentiale

for inddragelse af private investeringer.

Regeringen finder det vigtigt, at midler til at støtte strategiske teknologier

uddeles efter projekternes kvalitet og bidrag til europæisk konkurrenceevne

og den grønne omstilling. Regeringen er derfor kritisk overfor, at forslaget

vil øremærke de yderligere midler, der skal fordeles via Innovationsfonden

til projekter i medlemslande, med en BNP pr. indbygger under EU27-gen-

nemsnittet. Det vil umuliggøre dansk hjemtag og betyder, at det ikke nød-

vendigvis er de bedste projekter, der opnår finansiering.

Regeringen finder det væsentligt, at midler fra programmerne anvendes in-

den for rammerne af deres overordnede formål, herunder at midler konkur-

renceudsættes. Regeringen finder det generelt vigtigt at fastholde EU’s am-

bitioner for at støtte excellent forskning.

Regeringen finder det vigtigt at sikre lokalt ejerskab over projekter, hvorfor

princippet om national medfinansiering bør fastholdes, således at der ikke

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne den 25/9-23

49/49

med forslaget gives mulighed for at opnå 100 pct. EU-finansiering til et

projekt.

Regeringen finder, at der bør være en snæver og evidensbaseret afgræns-

ning af hvilke teknologier og formål, der vil kunne få støtte via forslaget.

Regeringen finder det vigtigt at sikre tæt inddragelse af medlemslandene i

udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan man konkret skal fortolke de

tre overordnede teknologiområder, som forordningen vil dække.

Regeringen finder det vigtigt, at et suverænitetsmærke medfører reelle ad-

ministrative lettelser for virksomheder, og at de omfattede ordninger er til-

strækkeligt sammenlignelige til, at mærket kan finde anvendelse på tværs

af dem. Det nye suverænitetsmærke bør udformes og anvendes i overens-

stemmelse med gældende regler for konkurrenceudsatte opslag under de

enkelte programmer. Dette med henblik på at balancere hensynet til at give

en forenklet adgang til støttekilder under STEP uden uproportionelt at ud-

vande de enkelte programmers tildelingskriterier, herunder f.eks. excel-

lence-kriteriet i Horizon Europe. Excellence-princippet vurderes således

centralt for EU-merværdi såvel som fremtidigt dansk hjemtag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.