S 810 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 810: Mener ministeren, at økonomiaftalen for kommunernes økonomi giver de nødvendige rammer for at lykkes med opgaven, hvis problemerne som beskrevet i Berlingskes artikler fra den 4. september 2023 »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag, spark og spyt«, og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et år« og Politikens artikel fra den 4. september 2023 »Lærere mangler hjælp til inklusion: En klasse kan gå i stykker af det« skal tages alvorligt og håndteres ansvarligt?

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 810
Offentligt

Offentligt

Ministeren

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

15. september 2023

Sagsnr.: 23/10888

Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september 2023

stillet spørgsmål nr. S 810, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 810:

Mener ministeren, at økonomiaftalen for kommunernes økonomi giver de

nødvendige rammer for at lykkes med opgaven, hvis problemerne som

beskrevet i Berlingskes artikler fra den 4. september 2023 »Stor rift om

pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag, spark og spyt«, og »Sær-

skole har haft 939 arbejdsskader på et år« og Politikens artikel fra den 4.

september 2023 »Lærere mangler hjælp til inklusion: En klasse kan gå i

stykker af det« skal tages

alvorligt og håndteres ansvarligt?”

Svar:

Det ligger mig meget på sinde, at landets kommuner har de fornødne øko-

nomiske rammer til at sikre, at alle børn og unge modtager den undervis-

ning, de har behov for og med den fornødne kvalitet.

Folkeskoleområdet er en vigtig prioritet for regeringen, og området er et

vigtigt tema i de årlige økonomiaftaler med kommunerne.

I de seneste år er der prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kom-

munerne. Med finansloven for 2020 blev der afsat ca. 850 mio. kr. årligt

fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen gennem flere lærerres-

sourcer. Dertil har kommunerne de seneste tre år også haft udvidede fri-

hedsgrader i folkeskolen. Frihedsgraderne giver blandt skoler og kommu-

ner mulighed for at afkorte skoleugen og prioritere de frigivne ressourcer

til understøttende indsatser i undervisningen efter de lokale forhold.

I forhold til det fremadrettede har regeringen med finanslovforslaget for

2024 foreslået, at der afsættes flere midler til folkeskolen i form af under-

visning i små hold. Konkret foreslår regeringen at afsætte 35 mio. kr. i

2024 stigende til 500 mio. kr. i 2028 og frem.

S 810 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 810: Mener ministeren, at økonomiaftalen for kommunernes økonomi giver de nødvendige rammer for at lykkes med opgaven, hvis problemerne som beskrevet i Berlingskes artikler fra den 4. september 2023 »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag, spark og spyt«, og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et år« og Politikens artikel fra den 4. september 2023 »Lærere mangler hjælp til inklusion: En klasse kan gå i stykker af det« skal tages alvorligt og håndteres ansvarligt?

I tillæg til de konkrete prioriteringer af folkeskoleområdet, er det også vig-

tigt for mig at understrege, at regeringen generelt har et stort fokus på

styrkelse af den borgernære velfærd i kommunerne. Regeringen har med

Aftale om kommunernes økonomi for 2024

dækket det demografiske træk fra

det stigende antal børn og ældre for at holde hånden under kommunerne

i de svære prioriteringer, de skal foretage. Udviklingen af de store velfærds-

områder kræver i de kommende år, at ressourcerne anvendes der, hvor

borgerne har størst gavn af det. Regeringen og KL har derfor også aftalt

at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommu-

nernes arbejde med at udvikle velfærdsområderne inden for de økonomi-

ske rammer og styrke det lokalpolitiske råderum.

Endelig har regeringen besluttet at give kommuner og regioner en hånds-

rækning ud over det, der er aftalt i de respektive økonomiaftaler. Konkret

er der samlet afsat 1 mia. kr. ekstra årligt til borgernær velfærd fra 2024,

hvoraf 650 mio. kr. går til kommunerne til løft af servicerammen.

Det er min forventning, at ovenstående prioriteter kan komme folkesko-

lens elever bredt til gavn. Både de elever, som er i folkeskolernes almen-

og specialklasser og på specialeskoler. Men jeg ved dog godt, at vi ikke er

i mål, men vi er på vej. Jeg vil arbejde for, at børn og unge med særlige

behov får den støtte og hjælp, de har brug for. Dette skal dog ske med

respekt for det kommunale selvstyre.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye