Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 451
Offentligt
2848927_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Kofod (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-290
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 94 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Kofod (MFU).
Spørgsmål nr. 94:
”Vil
ministeren sende en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale
ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjem-
landet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Dan-
mark?”
Svar:
EU-arbejdstagere har ifølge EU-retten samme ret til danske velfærdsydelser som
danske statsborgere. For visse ydelser kan der efter EU-retten stilles krav om bo-
pæl, og det er f.eks. en betingelse for kontanthjælp, at man har bopæl i Danmark.
I det følgende er der udarbejdet to oversigter over EU-arbejdstageres ret til sociale
ydelser, herunder deres familiers ret til sociale ydelser, hvis EU-arbejdstageren
bor
i Danmark, samt hvis EU-arbejdstageren
arbejder
i Danmark, men ikke bor i Dan-
mark.
Med sociale ydelser tages udgangspunkt i afgrænsningen i
Rapport om Optjenings-
principper i forhold til danske velfærdsydelser
(marts 2011), som Udvalg om ud-
lændinges ret til velfærdsydelser udarbejdede,
jf. vedlagte rapport i bilag 1.
Det in-
debærer, at sociale ydelser afgrænses ud fra følgende kriterier:
Midlertidigt indkomsterstattende overførselsindkomster som SU, kontanthjælp
o.l.,
Permanente indkomsterstattende overførselsindkomster som bl.a. efterløn og
førtidspension
Tillægsydelser inden for det sociale område som børne- og ungeydelsen, bolig-
sikring mv.
Sundhedsrelaterede tillægsydelser som eksempelvis tolkebistand i forbindelse
med behandling.
Der er indhentet bidrag til besvarelsen fra de ministerier, som har ressortansvar for
en eller flere sociale ydelser, der fremgår af
Rapport om Optjeningsprincipper i
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0002.png
forhold til danske velfærdsydelser.
Der oplyses desuden om evt. nye ydelser, der er
tilkommet efterfølgende.
Præmissen for svaret er, at det omhandler personer med status som vandrende EU-
arbejdstager efter EU-retten, og at EU-arbejdstageren har mulighed for at modtage
ydelsen, hvis den pågældende bor eller arbejder i Danmark og derudover opfylder
de gældende betingelser for at modtage den pågældende ydelse.
Nedenfor vises i tabel 1 udbetalingen af ydelser vedr. vandrende EU-arbejdstagere
som bor i Danmark. I tabel 2 vises udbetalingen af ydelser vedr. vandrende EU-ar-
bejdstagere, som arbejder i Danmark men bor i et andet EU-land.
I begge tabeller forstås ved ”familie i hjemlandet”, at den vandrende EU-arbejdsta-
ger har en ægtefælle, som vedkommende har ét eller flere børn med, og at hjemlan-
det er et andet EU-land.
Oversigten i tabel 1 og 2 indeholder følgende kategorier:
Individuel ydelse:
EU-arbejdstageren har selv ret til den pågældende sociale
ydelse, dvs. den pågældende sociale ydelse er ikke afhængig af, om vedkom-
mende har familie i hjemlandet.
Ydelse til familie i hjemlandet:
Der udbetales ydelser direkte til EU-arbejdsta-
gerens familie i hjemlandet.
Ydelse, forhøjet ydelse eller særligt tillæg til forsørgere med familie i hjem-
landet:
EU-arbejdstageren modtager en social ydelse, en forhøjet social ydelse
eller særligt tillæg til den sociale ydelse som følge af, at vedkommende har fa-
milie med børn i hjemlandet.
I bilag 2 fremgår anmærkninger og forudsætninger knyttet til de enkelte angivelser
om rettigheder og vilkår, som fremgår af tabel 1 og 2, samt kilder til tabellerne.
Tabel 1
Social ydelse, som vandrende EU-arbejdstagere, som bor i Danmark, kan have ret til
17
Ydelse
Individuel
ret
Direkte udbe- Ydelse, forhøjet
taling til fami- ydelse eller
lie i hjemland særligt tillæg
for forsørgere
med familie i
hjemlandet
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Uddannelses- og kontanthjælp
1
Enkeltydelser (LAS kap. 10)
Efterlevelseshjælp
2
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring
3
Ressourceforløbsydelse under
Ledighedsydelse
4
ressourceforløb
3
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2
X
X
X
X
1
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0003.png
Fleksløntilskud
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
Førtidspension
Seniorpension
Tidlig pension
Folkepension
Supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
Varmetillæg
Helbredstillæg
Personligt tillæg
Arbejdsløshedsdagpenge
7
Efterløn
Børnetilskud
8
Fleksydelse
Revalidering
9
Boligstøtte
11
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Specialpædagogisk støtte (SPS) til videregående uddannelse
Befordringsrabat til videregående uddannelse
Betaling for videregående uddannelse
Flytte- og etableringstilskud i almenboligloven
12
Godtgørelse for tab af indtægt ved deltagelse i VEU (VoksenEfter-
Uddannelse) og tilskud til befordring
13
Børne- og ungeydelse
Begravelseshjælp
Tilskud til ernæringspræparater
Tilskud til cannabisslutprodukter
Tolkebistand
Befordringsgodtgørelse
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
14
X
15
X
X
X
X
16
X
15
X
10
5
5
6
5
5
5
5
Tabel 2
Social ydelse, som vandrende EU-arbejdstagere, som arbejder, men ikke bor, i Danmark, kan
have ret til
17
Ydelse
Individuel
ret
Direkte udbe- Ydelse, forhøjet
taling til fami- ydelse eller
lie i hjemland særligt tillæg
for forsørgere
med familie i
hjemlandet
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Uddannelses- og kontanthjælp
1
Enkeltydelser (LAS kap. 10)
1
Efterlevelseshjælp
2
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring
3
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Ledighedsydelse
X
X
X
X
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0004.png
Fleksløntilskud
3
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
Førtidspension
Seniorpension
Tidlig pension
Folkepension
Supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
Varmetillæg
Helbredstillæg
Personligt tillæg
Arbejdsløshedsdagpenge
6
Efterløn
Børnetilskud
7
Fleksydelse
Revalidering
1
Boligstøtte
8
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Specialpædagogisk støtte (SPS) til videregående uddannelse
Befordringsrabat til videregående uddannelse
Betaling for videregående uddannelse
Flytte- og etableringstilskud i almenboligloven
Godtgørelse for tab af indtægt ved deltagelse i VEU (VoksenEfter-
Uddannelse) og tilskud til befordring
11
Børne- og ungeydelse
Begravelseshjælp
13
Tilskud til ernæringspræperater
15
Tilskud til cannabisslutprodukter
15
Tolkebistand
15
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
4
4
5
4
4
4
X
9
X
X
X
X
10
X
X
12
X
14
X
X
X
X
16
X
14
Befordringsgodtgørelse
15
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0005.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94
Offentligt
NOTAT
Anmærkninger og kilder til tabel 1 og 2 i svar
på BEU alm. del spørgsmål nr. 94
26. februar 2024
J.nr. 2024 - 290
Anmærkninger og kilder til tabel 1
Anm.:
1.
En grundlæggende betingelse for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (LAS),
herunder kontanthjælp m.m. og revalideringsydelse, er, at personen opholder
sig i Danmark, jf. LAS § 5. Opholds- og beskæftigelseskravet, som betingelse
for uddannelses- og kontanthjælp, gælder ikke for EU-EØS-borgere med
arbejdstagerstatus. Kontanthjælp m.m. med forsørgersats forudsætter som
udgangspunkt, at barnet opholder sig i Danmark, men efter EU-retten kan
personen være berettiget til hjælpen, selvom barnet opholder sig i et andet EU-
land. Ægtefælles indtægtsgrundlag i hjemlandet kan nedsætte ydelsen.
Afkrydsningen gælder også STU elever, som modtager ydelser i
kontanthjælpssystemet.
2. Efterlevelseshjælp kan udbetales til person med bopæl i et andet EU/EØS-land,
hvis afdøde og samlever har haft fælles bopæl i de seneste 3 år inden for EU-
/EØS-området.
3. Forsørgersats for ressourceforløbsydelsesmodtagere forudsætter som udgangs-
punkt, at barnet opholder sig i DK, men efter EU-retten kan personen være be-
rettiget til hjælpen, selvom barnet opholder sig i et andet EU-land.
4. Der stilles krav om, at ledighedsydelsesmodtagere opholder sig i Danmark .
Dog kan personen modtage ledighedsydelse i 3 måneder under jobsøgning i
EU/EØS, hvis det andet land har en tilsvarende ordning, jf. Forordning
883/04. Der er ikke kendskab til andre lande med en tilsvarende ordning. Indtil
d. 1. janaur 2013 kunne en ledig fleksjobber modtage særlige ydelser.
5. Ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag kan nedsætte ydelsen.
6. Ægtefæller, samlevende, børn eller logerende kan påvirke ydelsen negativt
7. Dimittenddagpenge med forsørgersats forudsætter som udgangspunkt, at
barnet opholder sig i Danmark, men efter EU-retten vil personen være
berettiget til hjælpen, hvis barnet opholder sig i et andet EU-land.
8. Børnetilskud udbetales som udgangspunkt til enlige forsørgere. Med de angivne
præmisser om, at familie i hjemlandet består af en ægtefælle og et eller flere
børn, vil de derfor ikke være berettiget til ydelsen. Det bemærkes, at en
vandrende EU-arbejdstager med bopæl i Danmark som udgangspunkt har ret til
børnetilskud, hvis personen er enlig forsørger og det forsørgede barn har bopæl
i Danmark. Der gælder dog undtagelser for krav om barnets bopæl i Danmark
for visse pensionister med tidsbegrænsede udlandsophold.
9. Revalidender kan deltage i uddannelse i udlandet, når aktiviteten er af kortere
varighed og et led i en revalidering, herunder i forrevalidering. Det er en
betingelse, at den pågældende er bosat her i landet på det tidspunkt, hvor
uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddannelsesforløbet under
udlandsopholdet, herunder reglerne om opfølgning.
10. Gælder kun hvis de har børn i udlandet og ikke ved andre familiemedlemmer.
11. Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) er betinget af, at ansøgeren har fast
bopæl i Danmark. Ved midlertidigt ophold i udlandet (normalt ikke over 6
måneder) er formodningen, at der stadig vil være tale om fast bopæl.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten. Som
medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle,
hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være
logerende. Boligstøtte ydes således til hustanden, der udbetales til ansøgeren
eller boligselskabet. Der gives derfor ikke boligstøtte til flere ansøgere i samme
hustand.
Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår for tilskuddet, herunder den berettigede
personkreds.
Elever på erhvervsuddannelse (eud) med en uddannelsesaftale anses for
arbejdstagere og er således definitorisk omfattet af reglerne om VEU-
godtgørelse, men undtaget herfra fordi de qua uddannelsesaftalen får løn under
uddannelse. Det samme gælder elever på Forberende Grunduddannelse (fgu),
som har en uddannelsesaftale. Eud-elever, der ikke har en uddannelsesaftale er
ikke arbejdstagere, men elever og derfor ikke omfattet. De ydelser, disse elever
kan få, som fx skoleoplæringsydelse efter erhvervsuddannelsesloven og
mobilitetsfremmende ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
som fx rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads, er derfor heller
ikke medtaget i oversigten. Elever på fgu uden en uddannelsesaftale er ikke
arbejdstagere. Den skoleydelse, de kan få, evt. suppleret med forsørgertillæg, til
dækning af leveomkostninger, er derfor heller ikke medtaget i oversigten.
Børne- og ungeydelsen udbetales til EU-borgere, der opnår ret til ydelsen ved
beskæftigelse eller bopæl i Danmark eller modtagelse af pension fra Danmark.
Ydelsen kan udbetales til den anden forælder i hjemlandet, hvis den person, til
hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender pengene til
familiemedlemmernes underhold. Ændring af udbetalingen skal ske ved en
anmodning fra og gennem den kompetente institution eller organ i den
medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl.
Hjælpen udbetales til den, der betaler for begravelsen. Dette kan både være
efterladt familie, en anden person eller til afdødes bo, såfremt der ikke er
efterladte, der står for begravelsen.
Ledsagere til en patient kan også have ret til befordringsgodtgørelse, men dette
anses som en særskilt rettighed for ledsageren og er derfor ikke anført i kolonne
2 som en rettighed, der tilkommer familie i hjemlandet. Anvendelsen af
befordringsreglerne på sidstnævnte gruppe vil i øvrigt bero på
befordringsreglernes interaktion med reglerne om social sikring.
Tjenestemandspension indgik i rapport om optjeningsprincipper i forhold til
danske velfærdsydelser som en social ydelse. Finansministeriet oplyser, at de i
højere grad betragter tjenestemandspensioner i kategori med
arbejdsmarkedspensioner end som en social ydelse. Tjenestemandspensioner er
derfor ikke medtaget i tabellen.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,
Skatteministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Anmærkninger og kilder til tabel 2
Anm.:
1.
En grundlæggende betingelse for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (LAS),
herunder kontanthjælp m.m. og revaliderinsydelse, er, at personen opholder sig
i Danmark, jf. LAS § 5. Opholds- og beskæftigelseskravet, som betingelse for
uddannelses- og kontanthjælp, gælder ikke for EU-EØS-borgere med
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
arbejdstagerstatus. Afkrydsningen gælder også STU elever, som modtager
ydelser i kontanthjælpssystemet.
2. Efterlevelseshjælp kan udbetales til person med bopæl i et andet EU/EØS-land,
hvis afdøde og samlever har haft fælles bopæl i de seneste 3 år inden for EU-
/EØS-området.
3. Kun i det omfang de er ansat hos en dansk arbejdsgiver og er grænsegængere.
4. Ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag kan nedsætte ydelsen.
5. Ægtefæller, samlevende, børn eller logerende kan påvirke ydelsen negativt
6. Der kan udbetales a-dagpenge under delvis og periodevis ledighed for EU-EØS
borgere omfattet af forordning 883/04.
7. Den der skal have børnetilskuddet udbetalt, skal have fast bopæl i Danmark.
Det særlige børnetilskud til personer, der har ret til at modtage pension i
udlandet efter lov om social pension, forudsætter dog ikke bopæl i Danmark.
8. Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) er betinget af, at ansøgeren har fast
bopæl i Danmark.
9. I forhold til SU til uddannelse i udlandet, som EU-arbejdstagere, der arbejder i
Danmark, kan have ret til, bemærkes, at foruden status som arbejdstager i
Danmark efter EU-retten skal den uddannelsessøgende opfylde yderligere krav
om tilknytning til Danmark, ligesom uddannelsen i udlandet skal være godkendt
som SU-berettigende.
10. Der findes i SU-systemet ikke en særlig ydelse, forhøjet ydelse eller særligt tillæg
for forsørgere med familie i hjemlandet, der gives som følge af, at EU-arbejds-
tageren har familie i hjemlandet. Det skal dog bemærkes, at en uddannelsessø-
gende, der er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan have ret til et SU-for-
sørgertillæg til enlige, hvis vedkommende har ret til og modtager ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller
hvis den uddannelsessøgende alene pga. udenlandsk statsborgerskab ikke kan
modtage ekstra børnetilskud, når der foreligger dokumentation fra Udbetaling
Danmark, hvoraf det fremgår, at vedkommende opfylder alle øvrige betingelser
for at modtage ekstra børnetilskud. En uddannelsessøgende, der læser på en ud-
dannelse i Danmark og bor i udlandet, har ret til SU-forsørgertillægget til enlige,
hvis vedkommende dokumenterer at være enlig forsørger. Dokumentationen
skal være udstedt af en offentlig myndighed i bopælslandet og bekræfte, at bar-
net (under 18 år) bor hos vedkommende, og at vedkommende er enlig og ikke
lever i et ægteskabslignende forhold. Yderligere bemærkes, at en uddannelsessø-
gende, der er biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, der
har folkeregisteradresse hos den uddannelsessøgende, kan optage et supple-
rende SU-lån for forsørgere.
11. Elever på erhvervsuddannelse (eud) med en uddannelsesaftale anses for
arbejdstagere og er således definitorisk omfattet af reglerne om VEU-
godtgørelse, men undtaget herfra fordi de qua uddannelsesaftalen får løn under
uddannelse. Det samme gælder elever på Forberende Grunduddannelse (fgu),
som har en uddannelsesaftale. Eud-elever, der ikke har en uddannelsesaftale er
ikke arbejdstagere, men elever og derfor ikke omfattet. De ydelser, disse elever
kan få, som fx skoleoplæringsydelse efter erhvervsuddannelsesloven og
mobilitetsfremmende ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
som fx rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads, er derfor heller
ikke medtaget i oversigten. Elever på fgu uden en uddannelsesaftale er ikke
arbejdstagere. Den skoleydelse, de kan få, evt. suppleret med forsørgertillæg, til
dækning af leveomkostninger, er derfor heller ikke medtaget i oversigten.
12. Børne- og ungeydelsen udbetales til EU-borgere, der opnår ret til ydelsen ved
beskæftigelse eller bopæl i Danmark eller modtagelse af pension fra Danmark.
Ydelsen kan udbetales til den anden forælder i hjemlandet, hvis den person, til
hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender pengene til
familiemedlemmernes underhold. Ændring af udbetalingen skal ske ved en
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
13.
14.
15.
16.
17.
anmodning fra og gennem den kompetente institution eller organ i den
medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl.
Hvis arbejdstagerens arbejde i Danmark medfører, at Danmark er det
kompetente land iht. forordning 883/2004, gælder de danske regler for
begravelseshjælp, også selv om dødsfaldet sker i et andet medlemsland, eller
sikrede nu bor i en anden medlemsstat, jf. forordning 883/2004, art. 42.
Hjælpen udbetales til den der betaler for begravelsen. Dette kan både være
efterladt familie, en anden tredjemand eller til afdødes bo såfremt der ikke er
efterladte der står for begravelsen.
Arbejdstagerens arbejde i Danmark kan medføre, at Danmark er det
kompetente land iht. forordning 883/2004. I visse tilfælde vil en person, som er
omfattet af et andet lands lovgivning i henhold til lovvalgsreglerne i forordning
883/2004, alligevel have adgang til sundhedsydelser i Danmark og krav på at
blive stillet som en gruppe 1-sikret (f.x. forordning 883/2004, art. 17 og 19). I
disse tilfælde ydes der dog refusion fra den kompetente stat, medmindre
Danmark har givet afkald herpå.
Ledsagere til en patient kan også have ret til befordringsgodtgørelse, men dette
anses som en særskilt rettighed for ledsageren og er derfor ikke anført i kolonne
2 som en rettighed der tilkommer familie i hjemlandet. Anvendelsen af
befordringsreglerne på sidstnævnte gruppe vil i øvrigt bero på
befordringsreglernes interaktion med reglerne om social sikring.
Tjenestemandspension indgik i rapport om optjeningsprincipper i forhold til
danske velfærdsydelser som en social ydelse. Finansministeriet oplyser, at de i
højere grad betragter tjenestemandspensioner i kategori med
arbejdsmarkedspensioner end som en social ydelse. Tjenestemandspensioner er
derfor ikke medtaget i tabellen.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,
Skatteministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0009.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Kofod (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-290
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 95 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Kofod (MFU).
Spørgsmål nr. 95:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de EU-borgere, der arbejder i Dan-
mark, som modtager sociale ydelser?”
Svar:
Der er udarbejdet en opgørelse over, hvor stor en andel af EU-borgere med beskæf-
tigelse i Danmark i 2022, som modtager sociale ydelser. Opgørelsen er udarbejdet
med udgangspunkt i samme sociale ydelser, som indgår i svaret på BEU alm. del
spørgsmål nr. 94 (samling 2023-24).
Beskæftigelsesministeriet har ikke adgang til at trække data vedr. alle sociale ydel-
ser på øvrige ressortministeriers områder. Der er derfor indhentet bidrag fra andre
ministerområder, men det har ikke været muligt at foretage helt identiske opgørel-
ser på tværs af ministerområder.
I tabel 1 fremgår det, at i 2022 havde 276.300 EU-borgere lønmodtagerbeskæfti-
gelse i Danmark i kortere eller længere tid. Populationen omfatter således både
EU-borgere med op til fuldtidsbeskæftigelse i alle årets tolv måneder og EU-bor-
gere med få timers beskæftigelse i en enkelt måned i 2022. Det bemærkes, at popu-
lationen både omfatter personer, der har boet og arbejdet i Danmark i mange år og
personer, der har fået udstedt et CPR-nummer i løbet af 2022.
Det fremgår af tabel 1, hvor stor en andel af de beskæftigede EU-borgere i 2022,
som i samme år har modtaget én eller flere sociale ydelser. Personer, der har mod-
taget flere ydelser i 2022, vil indgå under hver af disse ydelser i opgørelsen, hvor-
for man ikke kan lægge antallet af modtagere af de forskellige ydelser sammen. I
alt har 55.700 unikke personer, svarende til 20 pct. af de 276.300 EU-borgere med
lønmodtagerbeskæftigelse i 2022, i samme år modtaget en eller flere af de sociale
ydelser, der fremgår af tabel 1.
Det fremgår af tabel 2, at det for en række ydelser ikke har været muligt at foretage
en opgørelse af, hvor mange EU-borgere med beskæftigelse, som modtager den
konkrete ydelse. For andre ydelser er der foretaget særskilte opgørelser. Der er for
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0010.png
VEU-godtgørelse foretaget en opgørelse af antallet og andelen på baggrund af en
anden metode end den anvendte af STAR. Denne opgørelse er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de øvrige opgørelser af sociale ydelser under Beskæftigelses-
ministeriet som opgjort af STAR.
Tabel 1
Antal og andel EU-borgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark i
2022, som i samme år har modtaget en social ydelse
Ydelse
Sygedagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge
Barselsdagpenge
Kontanthjælp
Fleksløntilskud (Fleksjob)
Folkepension
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring
Uddannelseshjælp
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (SHO-
ydelse)
2
Førtidspension
Efterløn
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Seniorpension
Revalidering
Fleksydelse
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
Tidlig pension
Forrevalidering
Supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
Varmetillæg
Helbredstillæg
Personligt tillæg
Beskæftigede EU-borgere i alt i 2022
Beskæftigede EU-borgere, der i 2022 har modtaget én eller flere
ydelser
Antal
33.662
16.161
9.984
1.185
1.153
877
748
284
282
183
159
78
69
48
19
3
3
.
3
.
3
141
26
.
3
.
3
276.331
55.700
Andel
12,2 pct.
5,8 pct.
3,6 pct.
0,4 pct.
0,4 pct.
0,3 pct.
0,3 pct.
0,1 pct.
0,1 pct.
0,1 pct.
0,1 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
.
3
.
3
0,1 pct.
0,0 pct.
.
3
.
3
20,2 pct.
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0011.png
Anm.: Statsborgerskab er opgjort ultimo 2022. Lønmodtagerbeskæftigelse er baseret på indberetninger til indkomst-
registeret vedr. a-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag uanset omfang i måneden/året. Opgø-
relsen over beskæftigede EU-borgere omfatter endvidere personer registreret i Registeret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT). Personer i RUT er aflønnet af den udenlandske tjenesteyder, og der foreligger ikke et
CPR-nummer for disse personer. Det er derfor ikke muligt at opgøre eventuel ydelsesmodtagelse for denne
gruppe.
2
Selvforsørgelse- og hjemrejseydelser eller overgangsydelse er medtaget, da EU-borgere med beskæfti-
gelse i Danmark ikke nødvendigvis er undtaget opholds- og beskæftigelseskrav, som det er tilfældet med alle
vandrende EU-arbejdstagere efter EU-retten, jf. BEU alm del spørgsmål nr. 94.
3
Observationer mellem 0-2 er
markeret med '.'
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Jobindsats.dk, UDKPE og egne beregninger.
Af de beskæftigede EU-borgere i 2022 var der flest, der i samme år modtog hen-
holdsvis sygedagpenge (12,2 pct.), a-dagpenge (5,8 pct.) og barselsdagpenge (3,6
pct.).
Andelen af beskæftigede EU-borgere, der modtog sygedagpenge i 2022, skal bl.a.
ses på baggrund af, at der som følge af COVID-19 var mulighed for, at arbejdsgi-
vere i visse situationer kunne modtage sygedagpengerefusion fra medarbejderes
første sygedag. Derfor ses der generelt et markant højere niveau for antallet af sy-
gedagpengemodtagere i januar og februar 2022 på tværs af befolkningen. Det be-
mærkes herudover, at beskæftigelse eller dagpengeledighed er en forudsætning for
at kunne modtage sygedagpenge. En række øvrige ydelser kan ligeledes være på-
virket af COVID-19, eksempelvis dagpenge, hvor der ligeledes blev indført midler-
tidige lempelser under COVID-19.
For en række ydelser har det enten ikke været muligt at foretage en opgørelse af,
hvor mange EU-borgere med beskæftigelse, som modtager den konkrete ydelse, el-
ler også er opgørelsen opgjort efter en anden metode end i tabel 1. Dette fremgår af
tabel 2. I tabel 3-5 oplyses om antal modtagere, for de ydelser hvor dette kan opgø-
res.
Tabel 2
Opgørelse efter andre metoder eller opgørelse har ikke været mulig
Ydelse
Boligstøtte
Børnetilskud
Enkeltydelse (LAB kap. 10)
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Befordringsrabat til videregående uddannelse
Betaling for videregående uddannelse
Flytte- og etableringstilskud i almenboligloven
Godtgørelse for tab af indtægt ved deltagelse i VEU (VoksenEfterUd-
dannelse) og tilskud til befordring
Børne- og ungeydelse
Begravelseshjælp
Tilskud til ernæringspræperater
Tilskud til cannabisslutprodukter
Antal
-
1
Andele
-
1
Se opgørelse nedenfor
-
2
-
2
Se opgørelse nedenfor
Se opgørelse nedenfor
-
3
-
3
Se opgørelse nedenfor
-
4
4.920
5
-
4
2,7 pct.
5
Se opgørelse nedenfor
-
6
-
7
-
7
-
6
-
7
-
7
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0012.png
Tolkebistand
Befordringsgodtgørelse
-
8
-
8
-
8
-
8
Anm.:
1
Udbetaling Danmark oplyser, at oplysninger om statsborgerskab ikke er tilgængelige i deres fagsystem for bo-
ligstøtte, da boligstøtte ikke er styrende for ydelsen. De har derfor ikke mulighed for at opgøre antallet af EU-
statsborgere, der modtager ydelsen.
2
STAR oplyser, at det ikke har været muligt at opgøre omfanget af enkelt-
ydelser inden for svarfristen.
3
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at det ikke har været muligt at
opgøre omfanget af ydelserne inden for svarfristen.
4
Social-, Bolig og Ældreministeriet oplyser, at der ikke fin-
des statistik om flytte- og etableringstilskud, da det ikke bliver indberettet af kommunerne.
5
Data fra BUVMs
datavarehus er anvendt til at finde personkredsen af kursister, der udbetales VEU-godtgørelse for. DREAM-
databasen er anvendt til at finde beskæftigede EU-borgere, Lifelines fra Danmarks Statistik er anvendt til at
finde alle EU-borgere i befolkningen i løbet af 2022. Andelen af modtagere af VEU-godtgørelse beregnes ud fra
en befolkning af modtagere og ikke-modtagere af VEU-godtgørelse. Deltagere i VEU (VoksenEfterUddannelse)
kan efter de samme regler som for godtgørelse og tilskud få tilskud til kost og logi, men BUVM og AUB (Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag) har ikke tal på individniveau for kost og logi.
6
Udbetaling Danmark, der er ansvar-
lig for udbetaling af begravelseshjælp, er ikke i besiddelse af tal til brug for opgørelsen.
7
En opgørelse vil kræve
indhentelse af tal fra regioner og kommuner, hvilket ikke har været muligt inden for fristen for besvarelsen af
spørgsmålet.
8
En opgørelse vil kræve indhentelse af tal fra regioner og kommuner, hvilket ikke har været mu-
ligt inden for fristen for besvarelsen af spørgsmålet. Det er desuden usikkert, om en opgørelse vil kunne udar-
bejdes efter samme metode som STAR.
Kilde:
For Godtgørelse for tab af indtægt ved deltagelse i VEU (VoksenEfterUddannelse) og tilskud til befor-
dring:BUVM/STIL's egne beregninger på baggrund af registre fra AUB, DST og STAR.
Nedenfor følger særskilte bidrag fra andre ministerier og Udbetaling Danmark om
antal modtagere af sociale ydelser.
Uddannelses- og Forskningsministeren oplyser:
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
”I
2022 modtog 12.336 EU-/EØS-borgere SU som vandrende arbejdstagere,
jf. ne-
denstående beskrivelse af krav for at modtage SU som vandrende arbejdstagere.
Som udgangspunkt har studerende, der modtager SU som vandrende arbejdstagere,
adgang til gratis videregående uddannelse i Danmark.
Tabel 3
EU-/EØS-borgere, der modtagere SU som vandrende arbejdstagere
2022*
EU-/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere og udløser aktivitetsbestemte
tilskud mv. til videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet
12.336
Anm.: Opgørelsen er pr. april 2023. Antallet af stipendiemodtagere opgøres, som alle studerende, som har modtaget
mindst én måned SU i løbet af et kalenderår. *Opgørelsen af antal stipendiemodtagere som arbejdstagere i Dan-
mark efter EU-retten for 2022 vil forventeligt blive nedjusteret som følge af, at Uddannelses- og Forskningssty-
relsen gennemfører en kontrolindsats mod arbejdstagere, der modtager SU.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Om SU til vandrende arbejdstagere:
-
Studerende skal som udgangspunkt være danske statsborgere for at kunne
modtage SU. Uddannelsessøgende med udenlandsk statsborgerskab kan
dog i særlige tilfælde blive ligestillet med danske statsborgere i relation til
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0013.png
retten til SU efter en række danske regler eller efter EU-retten. Reglerne
findes i kapitel 1 i SU-bekendtgørelsen.
1
-
En uddannelsessøgende, der er EU-/EØS-statsborger, kan blive ligestillet
ved at opnå status som arbejdstager i Danmark efter EU-retten. Det vil ef-
ter EU-Domstolens praksis kræve, at den uddannelsessøgende som ud-
gangspunkt arbejder minimum 10-12 timer om ugen i en sammenhæn-
gende periode på 10 uger. For at bevare retten til SU skal den uddannelses-
søgende som udgangspunkt fortsætte med at arbejde i samme omfang i
hele perioden med SU.
UFM bemærker, at opgørelsen for 2022 er foreløbig, idet opgørelsen af an-
tallet af stipendiemodtagere til vandrende arbejdstagere forventeligt vil
blive nedjusteret som følge af, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen lø-
bende kontrollerer beskæftigelsen for uddannelsessøgende, der modtager
SU som arbejdstagere i Danmark efter EU-retten. Uddannelsessøgende, der
har mistet arbejdstagerstatus, får stoppet udbetalingen af SU og modtager
et krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.
Det bemærkes, at opgørelsen i tabel 3 omfatter EU-/EØS-statsborgere, der
modtager SU pba. deres status som vandrende arbejdstagere, hvor der er
krav om løbende beskæftigelse. Opgørelsen i BEU alm. del spørgsmål nr.
97 er alle EU-/EØS-statsborgere, der modtager SU uafhængigt af ligestil-
lingsårsag, og opgørelsen omfatter dermed også EU-/EØS-statsborgere, der
modtager SU på andet grundlag end status som vandrende arbejdstager.”
-
-
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Statens voksenuddannelsesstøtte kan gives til uddannelsessøgende, der er i beskæf-
tigelse på en arbejdsplads i Danmark og opfylder de øvrige grundlæggende betin-
gelser for at modtage SVU. En uddannelsessøgende, der ikke er dansk statsborger,
kan modtage SVU, hvis vedkommende kan ligestilles med danske statsborgere.
Opgørelsen i tabel 2 viser antallet af EU-/EØS-borgere, der modtog SVU i 2022.
Tabel 4
EU-/EØS-borgere, der modtagere SVU, antal, 2022
2022*
EU-/EØS-borgere, der modtagere SVU
1.063
Anm.: Opgørelsen er pr. februar 2024*
Kilde:
Uddannelses- og forskningsministeriet.
Udbetaling Danmark, der administrerer familieydelser, oplyser:
1
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024.
5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0014.png
”Udbetaling
Danmark har ikke et datagrundlag, der åbner for at sammenholde
statsborgerskab med beskæftigelsesstatus for modtagere af ydelserne.
Efter aftale med Beskæftigelsesministeriet har Udbetaling Danmark derfor lavet et
dataudtræk, der viser antallet af samtlige EU-statsborgere, der modtager henholds-
vis børnetilskud og børne- og ungeydelsen
uanset
beskæftigelsesstatus. I alt blev
der udbetalt børnetilskud til 5.033 EU-statsborgere i 2022, mens 66.776 EU-stats-
borgere modtog børne- og ungeydelse i 2022.
Tabel 5
Ydelse
Børnetilskud
Børne- og ungeydelse
Antal ydelsesmodtagere
5.033
66.776
Anm.: Opgørelse af EU-borgere, der i 2022 modtog dansk børnetilskud eller børne- og ungeydelse. Ydelsesmodtagere
er forælderen/forældrene, der modtager ydelsen. Børnetilskud omfatter følgende: ordinært børnetilskud til
enlige forsørgere, ordinært børnetilskud til pensionister, ekstra børnetilskud til enlige forsørgere, særligt bør-
netilskud ved ingen forældre, særligt børnetilskud når faderskab ikke er fastslået, særligt børnetilskud ved ver-
serende faderskabssag, særligt børnetilskud ved assisteret reproduktion, særligt børnetilskud ved kun én for-
ælder, særligt børnetilskud til eneadoptanter, særligt børnetilskud til pensionister med tillæg, særligt børnetil-
skud til pensionister uden tillæg, særligt børnetilskud til bidragsbetalende pensionister, særligt børnetilskud
ifbm. bidragsresolution, flerbørnstilskud, adoptionstilskud, særligt børnetilskud til uddannelsessøgende foræl-
dre, supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder, midlertidigt børnetilskud til enlige*, midlerti-
digt børnetilskud til særligt nedsatte ydelsesmodtagere*, midlertidigt børnetilskud til gifte og samlevende*,
midlertidigt børnetilskud
– enligtillæg* De midlertidige børnetilskud markeret med ”*” udbetaltes frem til
primo 2023 og indgår derfor i det opgjorte tal for modtagere af børnetilskud for 2022. Ydelsen er ikke længere
aktiv.
Kilde:
Udbetaling Danmark
For de opgjorte modtagere af begge ydelser gælder, at de kan modtage ydelse for
flere børn. Der er betydeligt overlap mellem de to grupper, hvor flertallet af modta-
gerne af børnetilskud også modtager børne- og ungeydelsen.
For modtagere af børne- og ungeydelsen i opgørelsen gælder, at de falder i fire
overordnede grupper:
EU-borgere hvor en familie med to forældre, der er EU-borgere, har permanent
ophold i Danmark
EU-borgere hvor den ene forælder og barnet/børnene har permanent ophold i
Danmark og forælderen, der er EU-borger enten er alene eller deler forældre-
myndigheden og dermed ydelsen med en dansk statsborger
EU-borgere, der arbejder og evt. bor i Danmark, men har børn og evt. anden
forælder i hjemlandet eller andet EU/EØS-land. (jf. også opgørelsen i BEU 96
hvor gruppen indgår)
EU-borgere hvor begge forældre bor i et (typisk) naboland, men hvor begge har
arbejde i Danmark.
En familie med to forældre, der er EU-borgere, vil som udgangspunkt fremgå som
to ydelsesmodtagere i opgørelsen for børne- og ungeydelsen, uanset antallet af
børn, på grund af den ligedelte børne- og ungeydelse.”
6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0016.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Offentligt
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. december 2023 har udvalget efter ønske fra Peter Kofod (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 97
Vil ministeren oplyse antallet af udenlandske EU-borgere, der modtager dansk su,
og hvad omkostningerne er for dette?
Svar
Man skal som udgangspunkt være dansk statsborger for at kunne modtage SU.
Uddannelsessøgende med udenlandsk statsborgerskab kan dog i særlige tilfælde
blive ligestillet med danske statsborgere i relation til retten til SU efter en række
danske regler eller efter EU-retten. Reglerne findes i kapitel 1 i SU-
bekendtgørelsen.
1
En af de danske regler er, at den uddannelsessøgende har taget fast ophold i
Danmark med forældrene inden det fyldte 20. år, og at den uddannelsessøgende
stadig bor i Danmark.
En uddannelsessøgende, der er EU-/EØS-statsborger, kan også blive ligestillet
ved at opnå status som arbejdstager i Danmark efter EU-retten. Det vil efter EU-
Domstolens praksis kræve, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt ar-
bejder minimum 10-12 timer om ugen i en sammenhængende periode på 10 uger.
For at bevare retten til SU skal den uddannelsessøgende som udgangspunkt fort-
sætte med at arbejde i samme omfang i hele perioden med SU.
I 2022 modtog 22.561 udenlandske EU-/EØS-borgere SU-stipendium svarende til
en udgift på 1.183 mio. kr. (2024-pl),
jf. tabel 1.
Det skal i den forbindelse bemær-
kes, at EU-/EØS-borgere kan være født og opvokset i Danmark.
9. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
459114
1
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024.
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 451: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 94 og 95 om sociale ydelser til vandrende EU-arbejdstagere
2848927_0017.png
Tabel 1
EU-/EØS-borgere, der modtager SU-stipendium, antal og mio. kr. (2024-pl), 2021-2022
2021
Antal stipendiemodtagere
SU-stipendium, mio. kr. (2024-pl)
22.808
1.141
2022*
22.561
1.183
Andel af alle SU-stipendiemodtagere (pct.)
Andel af samlet udbetalt SU-stipendium (pct.)
Anm.:
4,9
5,0
5,1
5,5
Kilde:
Opgørelsen er pr. februar 2023.
*Opgørelsen af antal stipendiemodtagere og tildelte SU-stipendier til arbejdstagere i Danmark
efter EU-retten for særligt 2022 vil forventeligt blive nedjusteret som følge af, at Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen gennemfører en kontrolindsats mod arbejdstagere, der modtager SU.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det skal bemærkes, at opgørelsen for 2022 er foreløbig, idet opgørelsen af antal-
let af stipendiemodtagere og udbetalte SU-stipendier til vandrende arbejdstagere
forventeligt vil blive nedjusteret som følge af, at Uddannelses- og Forskningssty-
relsen løbende kontrollerer beskæftigelsen for uddannelsessøgende, der modta-
ger SU som vandrende arbejdstagere efter EU-retten. Uddannelsessøgende, der
har mistet arbejdstagerstatus, får stoppet udbetalingen af SU og modtager et krav
om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2