Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2772425_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-
GDK
30. oktober 2023
EUU - svar på spørgsmål 12 stillet af Søren Søndergaard
den
13.
oktober
2023
til
ministeren
for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 6. oktober bedes
ministeren bekræfte, at Danmark ikke arbejder for, at støtte fra den
kommende globale fond for tab og skader begrænses til udelukkende
at kunne gå til de mindstudviklede lande og små ø-stater?
Svar
Spørgsmålet om hvem der skal kunne modtage støtte fra en tab-og-
skader fond indgår i det arbejde, som Danmark sammen med
Nederlandene er engageret i som medlem af Transitionskomitéen for
tab og skader. Danmark/Nederlandene har sammen med tre andre
EU-medlemslande, Frankrig, Tyskland og Irland, udarbejdet et indspil
til Transitionskomitéen. Hvad angår modtagere af støtte fra fonden er
linjen heri, at støtte skal kunne gå til udviklingslande, der er særligt
sårbare over for klimaforandringernes negative konsekvenser, nemlig
mindst udviklede lande og små udviklingsøstater samt andre særligt
sårbare lande, identificeret ud fra specifikke kriterier fastsat af en
kommende fondsbestyrelse.
For regeringen er det vigtigt, at der på COP27 blev opnået enighed
om, at støtte til tab og skader skal gå til udviklingslande, der er særligt
sårbare over for klimaforandringerne. Regeringen betragter sårbarhed
som et spørgsmål om eksponering overfor f.eks. ekstreme
klimaskabte katastrofer såvel som at have ressourcer og kapacitet til
at håndtere dem. Derfor anser regeringen det for væsentligt, at støtte
fra en tab-og-skader fond især går til lande og befolkninger, der både
er fattige og sårbare.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen