EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt

Danmarks Globale Klimapåvirkning - Global Afrapportering 2023

(GA23): Finansiering af investeringer internationalt

Baggrundsnotat nr. 22

Indhold

1. Rammesætning

.................................................................................................. 2

2. Status for internationale indsatser og instrumenter

............................................ 3

2.1 Øget fokus i klimaforhandlingerne på mobilisering af finansiering

................ 3

2.2 EU fortsætter fælleseuropæisk dagsorden om bæredygtig finansiering........

3. Status for offentlig dansk finansiering i udlandet

................................................ 7

3.1 Offentlig finansiering medvirker til at tiltrække grøn finansiering globalt

....... 7

3.2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond fremmer grøn eksport

.................... 8

3.3 IFU fremmer investeringer i udviklingslande med stigende fokus på klima

. 12

3.4 Danmarks Grønne Fremtidsfond styrker den grønne omstilling

.................. 17

3.6 Øget klimafokus i de multilaterale banker, hvor Danmark er medejer

.......... 18

4. Status for private investeringer og finansieringer

.............................................. 20

4.1 For første gang indgår klimaaftryk af institutionelle investeringer

............... 20

5. Metodebeskrivelse

............................................................................................ 24

5.1 Klimaaftryksberegninger for IFU og EKF

..................................................... 24

5.2 Klimaaftryksberegninger for den finansielle sektor

..................................... 25

6. Perspektivering

................................................................................................. 26

7. Kilder.................................................................................................................

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

1. Rammesætning

Indfrielsen af de globale klimamål kræver betydelige investeringer og finansiering.

Danmark arbejder derfor på internationalt at vende de finansielle strømme, så de un-

derstøtter investeringer i grøn omstilling og klimatilpasning i tråd med Parisaftalens

mål.

Der er i de seneste år set en stigende interesse fra den danske finansielle sektor for

at øge investeringerne i og finansieringen til grøn omstilling. De danske pensionssel-

skaber har i dag bl.a. betydelige investeringer i grøn infrastruktur, såsom vindmølle-

parker. De danske banker og realkreditinstitutter yder i stigende grad finansiering og

lån til grønne projekter, ligesom udbuddet af grønne og bæredygtige investeringspro-

dukter, som fx investeringsfonde og pensionsprodukter, er øget betragteligt.

Teknologi- og markedsudviklingen bidrager til at gøre vedvarende energi til et stadigt

mere konkurrencedygtigt alternativ til fossil energi. Det medfører et stigende fokus

på forretningspotentialerne i grøn omstilling. Derudover knytter der sig en række tran-

sitionsrelaterede og fysiske risici til klimaforandringerne, som investorer og finan-

sielle aktører i stigende grad er opmærksomme på for at undgå, at deres traditionelle

aktiver mister værdi.

Dette baggrundsnotat ser nærmere på indsatser og instrumenter, der bidrager til at

løfte den grønne omstilling internationalt – som selvstændige finansieringskilder,

og/eller ved at mobilisere private investeringer gennem regulering eller offentlig fi-

nansiering i såvel højindkomst som udviklingslande

. Den offentlige klimafinansie-

ring til udviklingslande over udviklingsbistanden behandles specifikt og mere dybde-

gående i baggrundsnotat nr. 21 om Klimafinansiering.

Notatet redegør endvidere for klimaaftrykket for offentlige fonde med internationalt

fokus, samt for institutionelle investorers porteføljer af børsnoterede aktier og er-

hvervsobligationer i udenlandske selskaber.

Dette baggrundsnotat er udarbejdet af Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i sam-

arbejde med Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet og med bi-

drag fra EKF, IFU og Danmarks Nationalbank.

Højindkomstlande betegnes også som OECD-lande (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-

vikling).

Side 2/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

2. Status for internationale indsatser og instrumenter

2.1 Øget fokus i klimaforhandlingerne på mobilisering af finansiering

2022 blev endnu et år med et stort og stigende fokus globalt på den finansielle sek-

tors afgørende rolle for at kunne indfri Parisaftalens mål, herunder at holde den glo-

bale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Dette afspejledes også tydeligt i

COP27-drøftelserne i november i Egypten, hvor klimafinansiering var et nøgletema,

og hvor særligt tre spor ift. øget mobilisering af klimarelaterede investeringer og grøn

finansiering tegner sig fremadrettet:

1) Et nyt kollektivt mål for klimafinansiering til udviklingslandenes klimaindsats,

som efter 2025 skal erstatte det aktuelle klimafinansieringsmål på 100 mia. USD

om året. En af de centrale diskussioner er i den sammenhæng, hvordan der sik-

res øget mobilisering af privat klimafinansiering.

2) Parisaftalens artikel 2.1c om at vende de globale finansielle strømme fra sort til

grøn. På COP27 blev man enige om, at der det kommende år skal være en dialog

om artiklens formål og rækkevidde. Et spørgsmål er i den forbindelse, hvordan

offentlig finansiering, i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 9, i højere

grad kan bidrage til at mobilisere finansiering fra øvrige finansieringskilder, her-

under ikke mindst private, til støtte for såvel reduktions- som tilpasningsindsat-

ser i udviklingslandene.

3) Udviklingsbankernes rolle i mobiliseringen af øget finansiering til klima og grøn

omstilling blev for første gang direkte nævnt i COP27-aftaleteksten og anses for

at være et nøgletema af bl.a. Danmark, der ønsker en reform af den måde udvik-

lingsbankerne prioriterer og allokerer deres finansiering på.

Boks 1: Sharm el-Sheikh Implementation Plan om nødvendigheden af at transformere det finansielle sy-

stem

54. Reiterates Articles 2, 4 and 9 of the Paris Agreement and highlights that about USD 4 trillion per year

needs to be invested in clean energy technologies by 2030 to be able to reach net zero emissions by

2050, and that, furthermore, a global transformation to a low carbon economy is expected to require an

investment of at least USD 4–6 trillion per year;

55. Also highlights that delivering such funding will require a transformation of the financial system and

its structures and processes, engaging governments, central banks, commercial banks, institutional in-

vestors and other financial actors.

Kilde: UNFCCC (2022). Anmærkning: Uddrag fra aftaleteksten fra COP27, Sharm el-Sheikh Im-

plementation Plan.

Side 3/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

2.2 EU fortsætter fælleseuropæisk dagsorden om bæredygtig finansiering

EU har i de seneste år styrket sit fokus på at mobilisere den finansielle sektor i den

grønne omstilling gennem en fælleseuropæisk dagsorden om bæredygtig finansie-

ring. Sigtet er at facilitere den nødvendige finansiering til at levere på EU’s grønne

pagt

(European Green Deal),

herunder EU’s klimamål om mindst 55 pct. drivhusgasre-

duktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

2.2.1 Taksonomiforordningen om bæredygtige investeringer

Taksonomiforordningen er et af hovedinitiativerne og skal gøre det lettere for inve-

storer at identificere miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og finansielle

produkter både nationalt og internationalt (se boks 2). Den danske regering har fra

starten støttet op om udviklingen af EU-taksonomien og vurderer, at den kan bidrage

til at facilitere de nødvendige investeringer i den grønne omstilling.

I 2021 blev taksonomiens tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter re-

lateret til klima vedtaget. Taksonomien har fokus på sektorer med størst reduktions-

potentiale, såsom energi, skovbrug, transport og bygninger. Samlet inkluderedes i

første omgang 88 forskellige økonomiske aktiviteter som bidragende væsentligt til

modvirkning af klimaændringer og 95 aktiviteter ifm. tilpasning til klimaændringer.

Kommissionen vedtog i foråret 2022 at inkludere yderligere seks aktiviteter relateret

til atomenergi og naturgas. Der var ikke flertal i Rådet eller Parlamentet for at gøre

indsigelse mod den delegerede retsakt, og den har derfor fundet anvendelse fra den

1. januar 2023. De klimarelaterede aktiviteter vil løbende blive yderligere udbygget, li-

gesom de tekniske screeningskriterier for eksisterende aktiviteter vil blive justeret. I

foråret 2023 har Kommissionen således fremlagt udkast til såvel en række nye som

reviderede aktiviteter.

I 2022 fortsatte udarbejdelsen også af flere tekniske screeningskriterier for økonomi-

ske aktiviteter relateret til de øvrige miljømål i taksonomiforordningen. Den første del

af de miljørelaterede aktiviteter forventes fastlagt i 2023.

Som led i implementeringen af taksonomiforordningen fastlagde Kommissionen i

2021 desuden krav til den rapportering, som de største finansielle og ikke-finansielle

aktører fremover skal give årligt om, hvordan og i hvilket omfang deres aktiviteter le-

ver op til taksonomiens kriterier for miljømæssig bæredygtighed. Rapporteringskra-

vene trådte i kraft 1. januar 2022 og indfases i de kommende år. Taksonomiforord-

ningens rapporteringskrav forventes på virksomhedsniveau umiddelbart at omfatte

ca. 60 store ikke-finansielle børsnoterede virksomheder og ca. 20-25 finansielle virk-

somheder i Danmark. Derudover omfattes op mod 2.200-2.300 finansielle produkter

(fx investeringsfonde og pensionsprodukter), hvis de investerer i miljømæssigt bære-

dygtige aktiviteter.

Side 4/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Der vil blive set på muligheder for at anvende taksonomien i forbindelse med Global

Afrapportering i fremtiden, når de største virksomheder er begyndt at afrapportere i

henhold til taksonomiforordningen.

Boks 2: EU's taksonomi for bæredygtige økonomiske aktiviteter

EU’s taksonomi skal gøre det lettere for investorer at identificere miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og

finansielle produkter både nationalt og internationalt. For at kunne blive klassificeret som bæredygtig skal en økono-

misk aktivitet bidrage væsentligt til mindst ét af seks miljømål, bl.a. modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer,

uden at skade andre miljømål. Taksonomien fastlægger således, hvilke kriterier for eksempel produktion af elektricitet

skal leve op til for at blive anset for væsentligt at bidrage til modvirkning af klimaændringer.

Virksomheder, der udbyder bæredygtige finansielle produkter, skal offentliggøre information om, i hvilket omfang pro-

duktet lever op til kriterierne i taksonomien. Herudover skal store virksomheder af interesse for offentligheden med over

500 ansatte rapportere om, hvordan og i hvilket omfang deres aktiviteter kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige

ifølge taksonomien. Taksonomien indfører dermed en fælles klassificering i EU af, hvad der kan betegnes som bære-

dygtige økonomiske aktiviteter og investeringer, og åbner også mulighed for fælles produktstandarder som grønne obli-

gationer.

Taksonomien finder anvendelse fra den 1. januar 2022 i alle EU-lande.

Kilde: EU (2020)

Kommissionens tekniske arbejdsgruppe har i 2022 desuden fremlagt anbefalinger til

en ramme for det fremtidige arbejde med at udvikle tekniske screeningskriterier for

de såkaldte muliggørende aktiviteter i henhold til taksonomiforordningen. En mulig-

gørende aktivitet er en aktivitet, der muliggør, at en anden aktivitet kan bidrage væ-

sentligt til mindst ét af de seks miljømål i taksonomiforordningen. Regeringen støtter

etablering af en ramme for muliggørende aktiviteter og har bidraget med ønsker til,

hvilke sektorer der snarest muligt bør udvikles tekniske screeningskriterier for.

2.2.2 Andre initiativer fra EU, der skal fremme bæredygtige investeringer

Rådet har den 28. november 2022 vedtaget direktiv om virksomheders bæredygtig-

hedsrapportering (CSRD)

. Med CSRD vil flere europæiske virksomheder, herunder

danske, blive omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering end i dag

. Det

Virksomhederne skal rapportere efter kravene allerede i starten af 2022 for regnskabsår, som begynder

den 1. januar 2021 eller senere. I det første år skal virksomhederne dog kun rapportere på, hvor stor en

andel af deres samlede aktiviteter, der er omfattet af taksonomien og ikke for, om de omfattede aktiviteter

også lever op til kravene for at være bæredygtige.

EU (2022). CSRD.

Anvendelsesområdet for CSRD er virksomheder, der er noteret på et reguleret marked i EU, og store virk-

somheder, der opfylder to af tre følgende tærskelværdier: Gennemsnitligt 250 fuldtidsansatte eller flere; en

balancesum på mere end 20 mio. euro; en nettoomsætning på 40 mio. euro eller mere. Derudover omfat-

tes visse tredjelandsvirksomheder med dattervirksomhed eller filial i EU.

Side 5/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

fremgår af direktivet, at kommende europæiske bæredygtighedsstandarder skal

præcisere de oplysninger, som virksomhederne skal offentliggøre om miljøforhold -

herunder klimaforandringer. Regeringen støtter styrkelsen af bæredygtighedsrappor-

tering, der er et centralt led i omstillingen af erhvervslivet til en bæredygtig økonomi.

Kommissionen fremsatte i 2021 en fornyet strategi for bæredygtig finansiering, som

annoncerede en række nye tiltag. Desuden har Kommissionen fremsat et forslag til

forordning om en EU-standard for grønne obligationer, som bygger på taksonomien.

Trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet blev indledt i juli

2022, og i marts 2023 blev der indgået en foreløbig politisk aftale

. Aftalen etablerer

en frivillig, høj standard for grønne obligationer (såkaldt European Green Bond Stan-

dard - EuGBS), som såvel private virksomheder som offentlige myndigheder kan an-

vende til at rejse finansiering på de internationale kapitalmarkeder til at finansiere de-

res grønne investeringer på betingelse af, at en række høje bæredygtighedskrav op-

fyldes. Først og fremmest skal udstedere af EuGBS sikre, at mindst 85 pct. (og som

hovedregel 100 pct.) af de midler som rejses gennem obligationen, går til økonomi-

ske aktiviteter, der lever op til taksonomiforordningen.

Endelig forventes det, at Kommissionen vil genoptage arbejdet med at udvikle EU-

miljømærkekriterier for finansielle produkter i 2023. Formålet er at skabe et pålideligt

og troværdigt mærke, der er tredjeparts-verificeret, og som skal bidrage til at undgå

greenwashing

og strømline miljø- og klimakrav på tværs af EU.

Council of the EU (2023). Aftalen er foreløbig, da den mangler at blive bekræftet og vedtaget i hhv. Rådet

og Parlamentet, før den er endelig.

Side 6/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

3. Status for offentlig dansk finansiering i udlandet

3.1 Offentlig finansiering medvirker til at tiltrække grøn finansiering globalt

Virksomheder kan møde udfordringer ift. at finde finansiering til den grønne omstil-

ling, herunder af investeringer i udlandet. Det gælder bl.a. i forbindelse med risikovillig

finansiering af ny grøn teknologi eller større projekter, samt på mere risikable marke-

der såsom i vækstøkonomier og udviklingslande. Tilsvarende kan det være en udfor-

dring for både nye og etablerede virksomheder at finde finansiering til udvikling af

nye teknologier og løsninger, der kan fremme den grønne omstilling.

For at imødekomme disse udfordringer har staten en række finansielle institutioner,

som kan bidrage med finansiering der, hvor den private finansielle sektor ikke umid-

delbart har appetit på det. Den offentlige finansiering er dermed med til at mindske

risikoen ved projektet og mobilisere privat finansiering, så investeringen kan realise-

res.

De væsentligste af de finansielle institutter med internationalt fokus er EKF Dan-

marks Eksportkredit (Danmarks Eksport- og Investeringsfond – EIFO – fra 1. april

2023), Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og de multilaterale banker, som

Danmark er medejer af. Dertil kommer etableringen i 2020 af Danmarks Grønne

Fremtidsfond, hvis midler går til at styrke grønne projekter, herunder også internatio-

nalt.

Boks 3: Stop for offentlig finansiering til fossile brændsler i energisektoren i udlandet

Regeringen besluttede i 2021 at stoppe offentlig dansk finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brændsler i

energisektoren i udlandet. Stoppet trådte i kraft i starten af 2022 og gælder eksportfinansiering via EKF Danmarks Ek-

sportkredit, eksportfremme via Trade Council, investeringer i Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), samt dansk

linje i de multilaterale banker. Der er enkelte begrænsede undtagelser indtil 2025. Disse omfatter naturgasfyrede kraft-

værker i de fattigste udviklingslande, gas til clean cooking og eksportrelaterede projekter, hvor naturgas indgår som et

element i en overgangsløsning. Finansiering vil i disse tilfælde alene kunne ske på betingelse af, at en række krav er

opfyldt, bl.a. under forudsætning af at aktiviteten flugter med landets transition til klimaneutralitet i overensstemmelse

medParis-aftalen. I 2022 opdaterede IFU sin klimapolitik for at afspejle IFU’s nye ambitionsniveau og regeringens be-

slutning om at stoppe offentlig dansk finansiering til fossile brændsler i energisektoren i udlandet, se afsnit 3.3.

Læs mere her:

Faktaark

Kilde: KEFM, EM og UM (2021).

Dansk stop for offentlig finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brændsler i energisektoren i ud-

landet:

https://kefm.dk/Media/637715447185084500/Faktaark%20Stop%20for%20offentlig%20finansie-

ring%20og%20eksportfremmeydelser%20til%20fossile%20br%C3%A6ndsler%20i%20energisekto-

ren%20i%20udlandet.pdf

Side 7/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

3.2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond fremmer grøn eksport

Fra den 1. april 2023 er EKF blevet en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond

(EIFO). Fonden er skabt ved at sammenlægge EKF, Vækstfonden og DGIF. Danmarks

Eksport- og Investeringsfond har til formål at skabe størst muligt samfundsmæssigt

afkast ved at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv, fremme dansk er-

hvervslivs muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale

værdikæde og opdyrkelse af nye markeder og bidrage til en bæredygtig og grøn om-

stilling. I Global Afrapportering 2023 rapporteres der på EKF’s 2022-aktiviteter.

EKF tilbyder finansiering af dansk eksport og internationalisering og bidrage dermed

til at sikre danske virksomheder mod de økonomiske og politiske risici, der er forbun-

det med at eksportere til andre lande. Dermed bidrager EKF til at muliggøre og mobi-

lisere internationale investeringer og projekter.

Tabel 1: EKF's samlede internationale nyudstedelser og engagement opgjort på

sektor, mia. kr.

Nyudstedelse

2020

Olie og gas

Minedrift

Fødevare og landbrug

Kemikalier

Metaller og Mineraler

Fossil energiproduktion i

alt

Petroleum

Natural gas

Vedvarende energi i alt

Vind

Sol

Hydro

Biomasse

Anden vedvarende energi

Spildevand

Infrastruktur og transport

Andet

I alt

Kilde: EKF Danmarks Eksportkredit

2021

0,1

1,1

2022

1,3

0,5

1,3

0,2

0,1

0,6

Engagement før genfor-

sikring

2020

2021

2022

0,9

0,7

0,3

1,2

1,6

1,4

1,6

0,4

0,3

0,2

1,6

1,5

0,9

0,7

0,6

0,9

69,8

65,6

0,1

2,1

11,5

1,1

87,9

0,7

74,5

71,2

0,5

1,8

0,9

15,7

3,6

98,4

0,6

87,8

83,9

0,4

1,7

0,4

1,4

15,4

3,6

112,3

8,9

9,7

9,2

0,5

24,1

22,7

1,4

0,6

4,3

2,5

17,7

4,3

2,5

Hvis man ser på de samlede aktiviteter i perioden 2020-2022, er vedvarende energi

den sektor, der fylder langt den største andel (68 pct. over perioden 2020-2022). Målt

på engagement udgør vedvarende energi 88 mia. kr. ultimo 2022 svarende til 78 pct.

Side 8/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

af EKF’s internationale engagement. Infrastruktur udgør ligeledes en væsentlig del på

15 mia. svarende til 14 pct. af EKF’s internationale engagement i 2022. Forretninger

rettet imod olie og gas samt den fossile energisektor er indgået før 2022 og udgør en

meget begrænset andel af EKF’ internationale engagement (<1 pct. i 2022), jf. figur 1.

Figur 1: EKF’s samlede internationale aktiviteter i 2022, opgjort efter sektorer (pct.)

14%

0% 2%

78%

Olie og Gas

Fødevare og landbrug

Vedvarende energi i alt

Andet

Minedrift, Metaller og Mineraler

Fossil energiprodukton i alt

Infrastruktur og Transport

Kilde: EKF Danmarks Eksportkredit Anmærkning: Figuren viser EKF’s samlede internationale

aktiviteter ved udgangen af 2022.

EKF’s internationale klimarelaterede aktiviteter er primært vedvarende energi, herun-

der særligt vindenergi samt elektrificerede jernbaner. Nyudstedelser for 15,3 mia. kr.

svarende til 28 pct. af EKF’s klimarelaterede internationale finansieringer gik i 2020-

2022 til projekter i udviklingslande, jf. tabel 2. Samlet har EKF ultimo 2022 forretnin-

ger inden for klimarelaterede aktiviteter i udviklingslande for samlet 28,8 mia. kr. I re-

sten af verden har EKF i perioden 2020-2022 klimarelaterede nyudstedelser for i alt

34,5 mia. Globalt har EKF ultimo 2022 forretninger inden for klimarelaterede aktivite-

ter for over 100 mia. kr.

Tabel 2: EKF’s finansiering til klimaprojekter internationalt opgjort geografisk og efter

sektor, mia. kr.

Nyudstedelse

2020

Udviklings-

lande i alt

7,6

2021

5,7

2022

2,0

Engagement før genforsikring

2020

23,6

2021

27,3

2022

28,8

Side 9/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Vedvarende

energi

Transport

Fødevare og

landbrug

Resten af

verden i alt

Vedvarende

energi

Transport

I alt

0,7

6,9

8,2

15,8

1,4

4,3

8,3

14,0

2,0

0,0

22,0

24,1

15,3

8,2

0,1

54,5

78,1

14,7

12,5

0,1

59,8

87,1

16,4

12,3

0,1

71,3

100,2

Kilde: EKF Danmarks Eksportkredit Anmærkning: Definition af udviklingslande er baseret på DAC’s ODA-

liste over lande og –territorier, der kan modtage officiel udviklingsbistand. Definition af klimaprojekter er

begrænset til vedvarende energi og elektriske jernbaner og er i overensstemmelse med EU’s taksonomi

for bæredygtige investeringer.

EKF vedtog i 2021 en klimapolitik, der har som mål, at EKF's portefølje i 2045 er kli-

maneutral. Dette indebærer, at CO

e-udledning genereret af de projekter, EKF delta-

ger i, bliver balanceret af CO

e-reduktion fra andre EKF-projekter i 2045 – fx gennem

e-fangst, -lagring og -anvendelse. Dette kræver et stort fokus på grønne projekter,

vedvarende energi og grøn omstilling samt udfasning af fossile projekter

I 2022 udførte EKF for første gang beregninger af porteføljens samlede CO2e-emissi-

oner (dvs. CO2 ækvivalent-emissioner) som et skridt på vejen mod at fastlægge del-

mål og retning for vejen mod klimaneutralitet

I 2022 udgør EKF’s samlede klimaaftryk fra finansiering af projekter internationalt 2,8

mio. ton CO2e, jf. tabel 3. Opgørelsen omfatter alle EKF’s internationale projekter

som enten er i drift eller under konstruktion

. Figur 2 viser EKF’s klimaaftryk fordelt

på sektorer.

EKF (2021)

EKF (2023B)

For mere information vedrørende metode for opgørelse af CO2e-klimaaftryk se metodeafsnit i afsnit 5 og

EKF (2023B).

Side 10/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Tabel 3: EKF’s samlede klimaaftryk fra internationale aktiviteter

CO2e-aftryk,

CO2e (1)

Olie og gas (2)

Minedrift

Fødevarer og landbrug

Kemikalier

Metaller og mineraler

Fossil energiproduktion

Vedvarende energi

Spildevand

Infrastruktur og transport

ton

Andel per sektor, pct.

CO2e-aftryk, ton/mio.

kr.

122

296

511

726

656

15.584

79.705

199.172

56.781

766.303

469.415

771.136

8.096

232.967

Andet

Total

235.580

2.834.740

100

25 (3)

Kilde: EKF Danmarks Eksportkredit Anmærkninger: (1) Klimaaftryk indeholdende scope 1-,2- og

3-emissioner og opgjort ift. EKF’s andel af investeringen. (2) Olie- og gassektoren dækker her

over finansiering af projekter relateret til udvinding og produktion af olie og gas. (3) Total,

CO2e-aftryk ton CO2e/mio. DKK, angiver gennemsnittet for tons CO2e udledt per million kro-

ner finansieret af EKF.

Side 11/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Figur 2: EKF’s klimaaftryk i 2022 fordelt på sektorer (pct.)

1% 3%

27%

17%

Olie og Gas

Fødevare og landbrug

Metaller og Mineraler

Vedvarende energi

Infrastruktur og Transport

Kilde: EKF Danmarks Eksportkredit

Minedrift

Kemikalier

Fossil energiprodukton

Spildevand

Andet

CO2e-udledning i forbindelse med vedvarende energi udgør 27% af de samlede ud-

ledninger. Denne udledning kan primært henføres til materialer, herunder cement og

stål, som benyttes i forbindelse med opførelse af vindmøller.

Det store klimaaftryk fra vedvarende energi skyldes primært omfanget af EKF’s enga-

gement inden for vedvarende energi, som i 2022 er på 88 mia. kr. Ser man på udled-

ningen relativt til mængden finansieret, er den noget mindre og udgør 9 tCO2e/mio.

kr. Fossil energiproduktion har naturligt en høj udledning per mio. finansieret, men til

gengæld har EKF en relativt lille eksponering imod disse aktiviteter på 0,6 mia. kr. i

2022, hvorfor de samlede udledninger fra denne aktivitet er mindre end for vedva-

rende energi.

3.3 IFU fremmer investeringer i udviklingslande med stigende fokus på klima

Danmark bidrager gennem IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) til at mobili-

sere offentlig og privat finansiering til investeringer i udviklingslandene og vækstmar-

keder i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. IFU tilbyder risikovillig kapital til

finansielt bæredygtige virksomheder, der bidrager til grøn omstilling samt økonomisk

og social udvikling i investeringslandene. Se baggrundsnotat nr. 21 om klimafinan-

siering for et indblik i, hvor mange midler fra andre kilder, som IFU er med til at mobi-

lisere gennem sine investeringer.

IFU forvalter bl.a. Klimainvesteringsfonden og Verdensmålsfonden, der begge er ek-

sempler på investeringspartnerskaber mellem offentlige og private aktører (såkaldt

blended finance),

og som medvirker til at realisere projekter i udviklingslande, der el-

lers ikke kan finansieres, fordi store investeringer i disse markeder ofte opfattes som

risikofyldte.

Side 12/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

IFU’s samlede investerede kapital udgjorde i 2020 5.170 mio. kr., mens det i 2021 var

steget til 6.340 mio. kr.

– den samlede investeringssum er med andre ord stigende.

Tabel 4 viser IFU’s investeringssum for nye investeringer i henholdsvis vedvarende

og fossil energi for årene 2017-2022. Det ses, at investeringssummen for nye inve-

steringer i vedvarende energi i 2022 var 303,1 mio. kr.

Tabel 4: IFU’s samlede nye investeringssum i vedvarende og fossil energi samt den

samlede nye investeringssum (mio. DKK) i perioden fra 2017 til 2022

2017

Vedvarende energi

Fossil energi

Total investeringssum - en-

ergi

Total investeringssum - inve-

steringer i alt (2)

364,7

1120,9

2018

299,1

1361,7

2019

365,4

1009,1

2020

344,4 (1)

96,4 (1)

440,8

1620,2

2021

409,6

803,4

2022

303,1

1185

Kilde: IFU. Anmærkninger: (1) I 2020 investerede IFU i det vestafrikanske forsyningsselskab

Eranove, der har aktiviteter i vedvarende energi, fossil energi, vandforsyning og spildevands-

rensning. Fordelingen af investeringssummen mellem vedvarende og fossil energi er beregnet

baseret på Eranove’s samlede kapacitet på 1250 MW fordelt på 604 MW i vedvarende energi

og 646 MW i fossil energi. (2) Den totale investeringssum indeholder ikke tillægsinvesteringer i

eksisterende investeringer for det pågældende år.

Det bemærkes, at IFU i 2022 – ud over investeringer i vedvarende energi – har inve-

steret i nye anlæg, som opfylder kravene for en bæredygtig investering i henhold til

EU’s taksonomi. Disse investeringer er henholdsvis i et anlæg, der genanvender PET-

flasker

og et cementanlæg, som substituerer en andel af klinker med ler og derved

reducerer CO

2e-

emissioner ved cementproduktionen.

For anden gang har IFU beregnet det samlede klimaaftryk for investeringernes aktivi-

teter. Dermed er der nu foretaget klimaaftryksberegninger for 2020 og 2021, baseret

på rapportereringer i henholdsvis 2021 og 2022. Tabel 5 viser, at IFU’s samlede kli-

maaftryk var på 0,74 mio. ton CO2e for 2020 og 0,82 mio. ton CO2e for 2021, hvilket

er en stigning på 10%. Dette skyldes primært en stigning i den samlede portefølje,

som er vokset med 23 pct. fra 2020 til 2021.

Der er tillige sket en række udviklinger, som har givet anledning til både fald og stig-

ninger i emissionerne. Emissioner fra højemissionssektorer som cement, landbrug

med dyrehold og gødningsproduktion er således faldet. Faldet i udledninger fra ce-

Fratrukket investeringer i inaktive selskaber og investeringer i udviklingsprojekter (PDP).

PET er let genanvendelig termoplast, der bl.a. bruges til sodavandsflasker.

Side 13/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

mentsektoren skyldes fald i produktionen i 2021. Faldet i emissioner fra gødnings-

sektoren skyldes primært en ændring i den anvendte emissionsfaktor for et ældre

gødningsanlæg. IFU’s investeringer i fonde har derimod et øget klimaaftryk i 2021 i

sammenlignet med 2020, hvilket skyldes øgede investeringer samt øget produktion i

nogle af fondene. Disse fonde er andre fonde end Klimainvesteringsfonden og Ver-

densmålsfonden, som IFU forvalter.

Klimaaftrykket fra investeringer i vedvarende energi er opgjort til 87.885 ton CO

e i

2021, hvilket er en væsentlig stigning fra 16.701 ton CO

e i 2020. Stigningen skyldes

en stigning i vedvarende energianlæg under opførelse og særligt de såkaldte scope

3-emissioner forbundet hermed (dvs. emissioner i leverandørkæden). I henhold til

den anvendte metode er emissionerne fra opførelsen af anlæggene indeholdt i inve-

steringens første to år og vil således aftage over tid.

Af tabel 5 fremgår endvidere, at klimaaftrykket per investeret mio. kr. er faldet 10 pct.

fra 143 tCO2e/mio. kr. i 2020 til 129 tCO2e/mio. kr. i 2021. Endvidere ses at IFU’s in-

vesteringer i fonde, cement og vedvarende energi står for over halvdelen af IFU’s

samlede klimaaftryk.

Tabel 5: IFU’s totale investeringer fordelt på sektorer baseret på klimaaftryksbereg-

ning

Sektor

CO2e-af-

tryk,

ton CO

(1)

(2020)

Andel per

sektor,

pct.

(2020)

CO2e-af-

tryk,

ton/mio. kr.

(2020)

CO2e-af-

tryk,

ton CO

(1)

(2021)

Andel per

sektor

(pct.)

(2021)

CO2-aftryk,

ton/mio. kr.

(2021)

Vedvarende

energi

16.701

87.885

Fossil energi

14.610

218

32.913

141

Gødning

77.469

1993

63.798

602

Cement

175.473

1587

149.535

1352

Landbrug (dy-

rehold)

77.677

185

65.319

161

Landbrug (an-

det)

2.659

6.535

Side 14/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Hotel, restau-

rant og ejen-

domme

Anden industri

21.680

17.700

69.898

100

65.214

Fonde (andre

fonde end for-

valtet af IFU)

114.910

140

186.130

182

Microfi-

nansfonde

Andre finan-

sielle institutio-

ner

Total

96.155

340

13.035

73.118

128.825

131

740.348

100

143

816.889

100

129 (2)

Kilde: IFU. Anmærkninger. (1): Klimaaftryk indeholdende scope 1-,2- og 3-emissioner og opgjort

ift. IFU’s andel af investeringen. (2): Total, klimaaftryk ton CO2e/mio. DKK, angiver gennemsnit-

tet for tons CO2e udledt per million kroner investeret af IFU.

Figur 3 viser den procentvise fordeling af IFU’s udestående kapital mellem sektorer i

2021, mens figur 4 viser IFU’s klimaaftryk fordelt på sektorer.

Figur 3: IFU's udestående kapital i 2021 fordelt på sektorer (i pct.)

16%

26%

16%

12%

Fossil energi

Cement

Landbrug (andet)

Andet industri

Microfinans-fonde

Vedvarende energi

Gødning

Landbrug (dyrehold)

Hotel, restaurant og ejendomme

Fonde (andre fonde end forvaltet af IFU)

Andre finansielle institutioner

Kilde: IFU

Side 15/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Figur 4: IFU’s klimaaftryk i 2021 fordelt på sektorer (i pct.)

16%

11%

23%

18%

Vedvarende energi

Gødning

Landbrug (dyrehold)

Hotel, restaurant og ejendomme

Fonde (andre fonde end forvaltet af IFU)

Andre finansielle institutioner

2% 1%

Fossil energi

Cement

Landbrug (andet)

Andet industri

Microfinans-fonde

Kilde: IFU

Beregningerne af klimaaftrykket er baseret på en international og anerkendt metode

(PCAF), som anvendes af finansielle institutioner, og som beskrives i afsnit 5. Formå-

let med opgørelsen er at kunne følge udviklingen, således at IFU løbende kan redu-

cere de samlede CO

e-udledninger i porteføljen.

IFU har haft en klimapolitik siden 2019. I 2022 opdaterede IFU-politikken for at af-

spejle IFU’s nye ambitionsniveau og regeringens beslutning om at stoppe offentlig

dansk finansiering til fossile brændsler i energisektoren i udlandet (se boks 3). Med

den nye politik forpligter IFU sig til:

at IFU’s investeringsportefølje skal have netto-nul-udledninger i 2040,

at CO2e-intensiteten gennemsnitligt falder målt per sektor over en treårig pe-

riode

at minimum 50 pct. af alle direkte investeringer i perioden 2022-2024 kvalifi-

ceres som klimainvesteringer

at screene alle nye investeringsmuligheder for bl.a. modvirkning af eller til-

pasning til klimaændringer, uden at skade andre miljømål.

af eller tilpasning

til klimaændringer, uden at skade andre miljømål.

Med investeringsstrategien fra 2020 er

impact

blevet styrende for udvælgelsen af

de investeringsaftaler, IFU indgår. Alle potentielle investeringer bliver derfor vurderet

på, om de bidrager til økonomisk vækst i udviklingslandene, der enten understøtter

den grønne omstilling eller mere retfærdige og lige samfund. Derudover bliver der for

CO2e-intensiteten opgøres i ton COe/mio. kr. investeret.

impact

investering foretages med det formål at skabe en målbar, gavnlig social eller miljømæssig

effekt sammen med et økonomisk afkast.

Side 16/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

alle nye investeringer udarbejdet

impact-planer,

som skal sikre, at de aftalte initiativer

implementeres.

I tabel 6 fremgår IFU’s nye investeringers geografiske fordeling fra 2017 til 2022

samt den geografiske fordeling af investeringer i vedvarende og fossil energi.

Tabel 6: IFU’s nye investeringers geografiske fordeling (mio. kr.)

2017

Afrika

Vedvarende energi

Fossil energi

Asien

Vedvarende energi

376,7

117,2

275,4

22,7

262,5

455,1

128,1

2018

496,9

2019

359

83,3

2020

762,1

214,4

96,4

103,5

324,4

310,6

2021

479

85,1

2022

266,4

Europa

Vedvarende energi

Globalt (1)

Vedvarende energi

Latin Amerika

I alt

Vedvarende energi

11,3

159,4

110

183,9

117

112

170,1

162,2

74,4

112,8

124,6

277,7

119,4

1120,8

246,1

100,5

479,6

409,2

303,1

1361,7

1009,1

1620,2

803,4

1185

Kilde: IFU. Anmærkning: (1) ”Globalt” omfatter her aktiviteter i flere regioner inden for IFU’s

mandat.

3.4 Danmarks Grønne Fremtidsfond styrker den grønne omstilling

Danmarks Grønne Fremtidsfond blev etableret i 2020 og har til formål at finansiere

og investere i virksomheder og projekter, der bidrager til national og global grøn om-

stilling. Fremtidsfonden råder over 25 mia. kr., som er fordelt på fire statsejede insti-

tutioner, EKF Danmarks Eksportkredit, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU),

Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) og Vækstfonden.

Størsteparten af de 25 mia. kr. – nærmere bestemt 15 mia. kr. – er afsat til at styrke

grønne projekter og virksomheder internationalt gennem EKF (14 mia. kr.) og IFU (1

mia. kr.). De øvrige 10 mia. kr. afsat til DGIF (6 mia. kr.) og Vækstfonden (4 mia. kr.)

skal primært anvendes til at styrke grøn omstilling og innovation i Danmark. Det kan

imidlertid også indebære udvikling af nye grønne produkter og løsninger, som efter-

følgende kan udbredes globalt.

Side 17/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

I 2022 har EKF ydet finansiering for i alt ca. 6,3 mia. kr. til 9 projekter

gennem mid-

lerne fra Danmarks Grønne Fremtidsfond, mens IFU har ydet finansiering for i alt 378

mio. kr. til 4 nye projekter og et eksisterende projekt

3.5 Det danske garantiinstrument

Som del af den danske indsats for at mobilisere klimafinansiering har Danmark i

2022 igangsat pilotfase på et nyt dansk garantiinstrument. Instrumentet har en

ramme på 2 mia. kr., der er afsat i tillæg til udviklingsbistanden.

Udviklingsgarantiinstrumentet fungerer ved, at IFU garanterer en andel af private og

internationale finansielle institutioners investeringer og lån mod risikoen for tab. Ga-

rantiinstrumentet kan derved mobilisere privat kapital til grønne og bæredygtige inve-

steringer i udviklingslande, der ellers ikke ville være sket. Garantirammen ventes sær-

ligt relevant for klimafinansiering til grønne investeringer i bl.a. energiomstilling.

Pilotfasen løber frem til 2025, og det ventes, at rammen vil kunne bidrage til at mobi-

lisere betydelig klimafinansiering.

3.6 Øget klimafokus i de multilaterale banker, hvor Danmark er medejer

Danmark er medejer af en række multilaterale banker

. Bankerne er helt centrale in-

strumenter for Danmark til mobilisering af både offentlige og private investeringer.

En del af mandatet for de multilaterale banker er at finansiere den globale bæredyg-

tige omstilling, både i form af konkrete projekter i private virksomheder, lande, regio-

ner og kommuner, og ved at sætte retning for den grønne omstilling. Samtidig har de

multilaterale banker betydning for udvikling af de finansielle markeder for bæredygtig

finansiering, herunder markedet for grønne obligationer.

En række af de multilaterale banker har et klart fokus på udviklingslandene – klimafi-

nansiering mobiliseret gennem udviklingsbankerne er opgjort i baggrundsnotat nr. 21

om Klimafinansiering. Andre af bankerne har andre målgrupper. Fx yder Den Euro-

pæiske Udviklingsbank (EIB) lån og finansiering til både EU-lande, EU's nabolande og

en række udviklingslande. Den Europæiske Bank for Genopretning og Udvikling

(EBRD) yder lån i en række lande i Nordafrika, Mellemøsten, Centralasien og Syd- og

Østeuropa, mens Den Nordiske Investeringsbank (NIB) primært yder finansiering i de

otte nordiske ejerlande, men har mulighed for at yde finansiering i andre lande også.

EKF's aktiviteter under Danmarks Grønne Fremtidsfond er inkluderet i tabel 1 og figur 1, som viser de

samlede internationale aktiviteter. I tabel Y og Z, som er begrænset til eksportkreditter, er aktiviteterne kun

delvist inkluderet.

IFU’s investeringer under Danmarks Grønne Fremtidsfond er inkluderet i tabel 4, 5 og 6.

Danmark er medejer af følgende multilaterale banker: Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Euro-

pæiske Bank for Genopretning og Udvikling (EBRD), Den Nordiske Investeringsbank (NIB), Verdensbanken

(WB), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), Den Interamerikanske

Udviklingsbank (IDB), Den Asiatiske Infrastrukturbank (AIIB).

Side 18/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

De multilaterale banker samarbejder om en fælles tilgang til at strømline alle deres

aktiviteter med Parisaftalens mål. På COP27 præsenterede banker sammen status

på dette arbejde. Alle bankerne har sat dato for, hvornår de hver især forpligter sig til

at være strømlinet med Parisaftalen. Sammen med ligesindede lande bakker Dan-

mark op om dette arbejde og følger processen.

Danmark arbejder aktivt for at fremme og konkretisere de multilaterale udviklings- og

investeringsbankers grønne ambitionsniveau – gennem øget finansiering til fx vedva-

rende energi og energieffektivitet – samt udfasning af deres finansiering til fossile

energiprojekter, jf. boks 3.

Boks 5: Flere multilaterale banker styrkede deres grønne fokus i 2022

Forhandlingerne om opdateringen af energisektorstrategien i Den Asiatiske Infrastruktur-investerings-

bank (AIIB) blev afsluttet i 2022. Med den nye strategi støtter AIIB ikke længere kul, eller olie- og gasud-

vinding. Banken vil kun støtte gasbaseret energi i få tilfælde og med udgangspunkt i en række krav. Grøn

omstilling står centralt i AIIBs nye energisektorstrategi.

Den Afrikanske Udviklingsfonds (ADF) kommende aktivitetsperiode 2023-2025 fastholder et højt ambiti-

onsniveau inden for klima og grøn vækst, herunder med et måltal for klimafinansiering på 40 pct. samt

etablering af et separat finansieringsvindue til klimaindsatser (’Climate

Action Window’).

ADF er en facili-

tet under den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), der støtter bæredygtig økonomisk og social udvikling i

de fattigste afrikanske lande. ADF genopfyldes hvert tredje år.

Verdensbanken lancerede i 2022 de første nye nationale klima- og udviklingsrapporter (Country

Climate

and Development Reports).

Rapporterne sammenholder for første gang landenes klima- og udviklings-

mål og identificerer, hvilke tiltag landene skal prioritere for at nå deres egne målsætninger. Efter massivt

pres fra G7+ har Verdensbanken i 2022 igangsat en reformproces med det formål at øge finansiering til

håndtering af globale udfordringer bl.a. inden for klima.

Side 19/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

4. Status for private investeringer og finansieringer

4.1 For første gang indgår klimaaftryk af institutionelle investeringer

Den finansielle sektor er med til at finansiere aktiviteter i ind- og udland gennem lån

og investeringer i virksomheder, som i varierende grad udleder drivhusgasser. For

første gang rapporteres der i år i Global Afrapportering på et udsnit af de udenland-

ske investeringer fra danske institutionelle investorer. Der er ikke tidligere rapporteret

en samlet klimapåvirkning fra de institutionelle aktørers investeringer. Rapportering

på klimapåvirkning er komplekst, hvilket bl.a. skyldes udfordringer med virksomheds-

data. Derudover er det først er nu, at der er ved at blive etableret EU-krav for den fi-

nansielle sektors klimarapportering og udviklet ensartede metoder (se afsnit 2.2 om

EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter).

Rapporteringen i Global Afrapportering 2023 bygger på beregninger lavet af Dan-

marks Nationalbank, der i marts 2023 for første gang har beregnet scope 1 og 2-ud-

ledninger fra danske forsikrings- og pensionsselskaber samt investeringsfondes in-

vesteringer

. Til Global Afrapportering er der lavet et udtræk af disse investorers in-

vesteringer i aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomhe-

der. Scope 3-emissioner indgår ikke i beregningerne på grund af usikkerhed i opgørel-

sesmetoden samt lav grad af rapportering fra virksomhederne.

Det bemærkes, at opgørelsen af de institutionelle investorers klimaaftryk ikke er fuldt

belyst. En fuld belysning vil kræve, at alle aktivklasser inkluderes, således at der også

ses på unoterede investeringer, alle typer obligationer, udlån og øvrige finansierings-

kilder. Unoterede investeringer medtages ikke på grund af utilstrækkelig datatilgæn-

gelighed på nuværende tidspunkt.

Beregningerne viser, at de danske investeringsfonde finansierede scope 1- og 2-ud-

ledninger af ca. 3,8 mio. ton CO2e i 2022 gennem deres investeringer i aktier og obli-

gationer i udenlandske børsnoterede selskaber, mens forsikrings- og pensionssel-

skaberne finansierede udledning af ca. 6,7 mio. ton CO2e gennem deres investerin-

ger i børsnoterede udenlandske virksomheder. Dette er mere end investeringsfon-

dene, hvilket hænger sammen med, at forsikrings- og pensionsselskaberne forvalter

større formuer i børsnoterede aktier og erhvervsobligationer end investeringsfon-

dene. Tilsammen finansierede de to omfattede aktørgrupper ca. 10,5 mio. tons driv-

husgasser gennem deres investeringer i udenlandske selskaber i 2022.

Danmarks Nationalbank (2023A)

For yderligere information se metodeafsnittet i afsnit 5, samt Danmarks Nationalbank (2023B)

Side 20/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Figur 5: Finansierede udledninger i udlandet fra danske forsikrings- og pensionssel-

skaber og investeringsfonde via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsno-

terede virksomheder, 2018-2022 (mio. ton CO2e)

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

Mio. ton

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2018

2019

Forsikring og pension

2020

2021

2022*

Investeringsfonde

Kilde: Danmarks Nationalbank. Anmærkning: Finansierede udledninger (scope 1- og 2-emissio-

ner) via aktier og erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata be-

regnet ved kvartalsgennemsnit. *2022 er foreløbige tal.

Da Nationalbankens beregninger omfatter perioden 2018-2022, kan udviklingen over

tid endvidere observeres. Den viser, at de finansierede scope 1 og 2-udledninger fra

forsikrings- og pensionsselskabernes investeringer i børsnoterede selskaber i udlan-

det er faldet med 17 pct. fra 2018 til 2022, mens reduktionen er på 11 pct. hos inve-

steringsfondene, se figur 5. Faldet i de finansierede udledninger skyldes først og

fremmest, at både forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde har ned-

bragt deres ejerandele i virksomheder med store udledninger af drivhusgasser. Desu-

den er udledningen af drivhusgasser stagneret eller faldet i en del virksomheder si-

den 2018.

Side 21/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Figur 6: CO2e-aftryk i udlandet fra danske forsikrings- og pensionsselskaber og inve-

steringsfondes investeringer via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsno-

terede virksomheder, 2018-2022 (ton CO2 pr. mio. kr. investeret)

15,0

14,0

13,0

Ton

pr. mio. kr. investeret

12,0

11,0

10,0

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

2018

2019

2020

2021

2022*

Forsikring og pension

Investeringsfonde

Kilde: Danmarks Nationalbank. Anmærkning: CO2e-aftryk (scope 1- og 2-emissioner) via aktier

og erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata beregnet ved kvar-

talsgennemsnit. *2022 er foreløbige tal.

Tilsvarende billede tegner sig for så vidt angår beregningerne af CO2e-aftrykket pr.

mio. kr. investeret i børsnoterede udenlandske selskaber. CO2e-aftrykket er således

opgjort til ca. 7,1 ton CO2e pr. mio. kr. investeret for forsikrings- og pensionsselska-

berne i 2022, mens den udgør ca. 6,6 ton CO2e pr. mio. kr. investeret for investe-

ringsforeningerne. Ses der på udviklingen 2018-2022 er der tale om et fald på ca. 50

pct. for både forsikrings- og pensionssektoren og investeringsfondene.

Danmarks Nationalbanks beregning begrænser sig til klimaaftrykket fra forsikrings-

og pensionsselskaberne samt investeringsfondenes investeringer i børsnoterede ak-

tier og erhvervsobligationer. Bankers klimaaftryk er således ikke medtaget i 2022-be-

regningerne fra Danmarks Nationalbank. Bankernes klimaaftryk er især knyttet til er-

hvervsudlån til ikke-finansielle virksomheder. Nationalbanken påtænker gradvist at

udvide de klimarelaterede indikationer og beregninger til flere sektorer og aktivklas-

ser i takt med at datakvaliteten og datatilgængeligheden bliver bedre.

Side 22/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Boks 6: 2022-status for pensionsselskabernes grønne tilsagn for 2030

Forsikring & Pension (F&P) har i sin 2022-status opgjort den samlede pensionsbranches grønne inve-

steringer fra juli 2021 – juni 2022 til 68 mia. kr. Dermed har branchen i alt investeret ca. 240 mia. kr. i

den grønne omstilling, hvilket er et mindre fald på 8 mia. kr. i branchens samlede totalbeholdning sam-

menlignet med 2021. Faldet skyldes især kurstab som følge af uro og nedgang på de finansielle ver-

densmarkeder. Opgørelsen omfatter både investeringer i Danmark og internationalt og følger op på pen-

sionsbranchens tilsagn på FN’s Klimatopmøde i 2019 om at investere yderligere 350 mia. kr. i den

grønne omstilling frem mod 2030. Trods faldet er branchen foran den lineære opfyldelse af 2030-målet,

og branchen vurderer derfor, at det stadig er realistisk at nå målsætningen (Forsikring & Pension, 2022).

ATP indgår ikke i F&P’s opgørelse, da ATP som selvejende institution oprettet af Folketinget ikke er

medlem af brancheforeningen. ATP indgår til gengæld – sammen med 2019-tilsagnet fra F&P-medlem-

merne – i den samlede annoncering af klimainvesteringer for i alt 130 mia. USD frem mod 2030 fra nor-

diske og britiske pensionsselskaber, som skete i regi af Climate Investment Coalition (CIC) på COP26 i

Glasgow.

Da F&P’s opgørelse af implementeringen af 2019-tilsagnet vil blive omlagt til at følge EU’s taksonomi,

forventes næste status først at blive offentliggjort medio 2024. Tilsvarende er CIC i gang med at fast-

lægge rapporteringsformat.

Side 23/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

5. Metodebeskrivelse

For så vidt angår rapporteringen på den offentlige finansiering er data for eksportfi-

nansiering leveret af EKF. Tilsvarende stammer data for IFU’s investeringer fra IFU.

Data fra Danmarks Grønne Fremtidsfond er baseret på rapporteringer fra hhv. EKF

og IFU. Rapporteringen på pensions- og forsikringsselskaber samt investeringsfor-

eninger er baseret på data og beregninger fra Danmarks Nationalbank.

5.1 Klimaaftryksberegninger for IFU og EKF

Metoden for klimaaftryksberegninger er for både IFU og EKF udviklet i samarbejde

med UNEP. Metoderne er baseret på den internationale anerkendte

Global GHG Ac-

counting and Reporting Standard for the Financial Industry,

som er udviklet af Part-

nership for Carbon Accounting Financials (PCAF)

, men er tilpasset IFU’s og EKF’s

respektive forretninger.

PCAF-standarden er udviklet for at give finansielle institutioner mulighed for at vur-

dere og offentliggøre de CO

e-emissioner, der relaterer sig til deres porteføljeengage-

ment. PCAF er baseret på fem forskellige aktivklasser, hvor EKF’s og IFU’s klimaaf-

tryk relaterer sig til hhv. projektfinansiering, lån og aktiekapital. Rent praktisk bliver

alle tre aktivklasser dog behandlet ens i de forretningsspecifikke metoder. IFU har

desuden defineret en yderligere aktivklasse for fonde og finansielle institutioner, som

pt. ikke indgår i PCAF.

Ifølge PCAF-standarden tilskrives emissioner til en finansiel institution ved at an-

vende en tilskrivningsfaktor, der udregnes på baggrund af forholdet mellem det tilba-

geværende engagement i en pågældende transaktion og den finansierede enheds

samlede balance (egenkapital + gæld). Denne tilskrivningsfaktor anvendes derefter

på den finansierede enheds samlede CO

e-emissioner.

PCAF-standarden er baseret på tanken om finansierede emissioner, dvs. hvad skal

pengene bruges til, og derved hvilke emissioner en given investering vil give anled-

ning til. Standarden er dog endnu ikke fuldt udviklet, når det kommer til at udregne fi-

nansierede emissioner relateret til garantier, som er det primære finansielle produkt,

EKF udbyder. Ifølge PCAF skal emissioner relateret til disse produkter kun attribueres

til EKF, hvis den pågældende transaktion går i skade, og garantien dermed aktiveres.

EKF og UNEP anser denne tilgang som værende utilstrækkelig, da den kun medreg-

ner emissioner fra en meget lille andel af EKF’s transaktioner, og dermed ikke giver et

retmæssigt billede af forretningens emissionsrelaterede aktiviteter. I kraft af EKF’s

finansielle involvering i projekter og virksomheder, faciliterer EKF aktiviteter rundt

omkring i verden, der udleder CO2e - uanset om EKF’s garanti aktiveres eller ej. I

samråd med UNEP, er der derfor valgt en metodetilgang, hvor emissioner tilskrives til

Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF) hjælper finansielle institutioner med at opgøre og

rapportere på drivhusgasudledningerne fra deres investeringer og finansiering.

Side 24/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

EKF på baggrund af det økonomiske engagement i hver enkelt af EKF’s portefølje-

transaktioner. Disse emissionesberegninger følger et ”follow the risk”-princip i stedet

for et ”follow the money”-princip og defineres som

enabled emissions.

Endelig definerer PCAF et datahierarki mhp. at øge kvaliteten af data for at opnå de

mest nøjagtige resultater. Første prioritet er at anvende aktuelle emissionsberegnin-

ger fra virksomhederne. Anden prioritet er at anvende data vedrørende fysisk aktivitet

(heriblandt energi og ressourceforbrug og/eller produktionsdata) samt tilhørende

emissionsfaktorer (ton CO

per enhed forbrug/produktion) til at beregne emissio-

nerne. Tredje prioritet er, at anvende økonomisk data, inklusive omsætningstal (ton

CO2 per omsat kr.) og engagementsdata, til at beregne emissionerne.

En mere uddybende beskrivelse af de anvendte metoder findes på henholdsvis IFU’s

hjemmeside (IFU 2023; UNEP-DTU, 2021) og i EKF’s årsrapport for 2022 (EKF, 2023).

5.2 Klimaaftryksberegninger for den finansielle sektor

Det er kun forsikrings- og pensionsselskabernes og investeringsfondenes investerin-

ger i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer, som bliver medtaget i bereg-

ningerne af de klimarelaterede indikatorer. Det betyder, at opgørelsen af porteføljer-

nes klimaaftryk ikke er fuldt belyst. En fuld belysning vil kræve, at der også ses på

unoterede investeringer, alle typer obligationer, udlån og øvrige finansieringskilder.

Unoterede investeringer medtages ikke på grund af utilstrækkelig datatilgængelighed

på nuværende tidspunkt.

Drivhusgasudledningerne i beregningerne af de klimarelaterede indikatorer i denne

udgivelse er baseret på virksomhedernes scope 1-udledninger (virksomhedens egne

direkte udledninger) og scope 2-udledninger (virksomhedens indirekte udledninger

fra produktionen af energi, som virksomheden køber af en forsyningsvirksomhed).

Scope 3 dækker over andre indirekte udledninger forbundet med produktion og for-

brug af virksomhedens produkter. Scope 3-udledningerne kan være forbundet med

stor usikkerhed at måle, da det stiller krav til kortlægning af udledningerne i hele vær-

dikæden. Pga. denne usikkerhed i opgørelsesmetoden for det rapporterede data

samt lav grad af rapportering fra virksomheder er scope 3-udledninger ikke inklude-

ret i beregningerne af de klimarelaterede indikatorer.

Beregningen af klimaaftryk er baseret på data på selskabsniveau og opgøres på sek-

torniveau. Der kan være metodiske forskelle, der gør, at tallene ikke direkte kan sam-

menlignes med klimaaftryk beregnet af EKF og IFU.

For uddybende metodebeskrivelse henvises til Danmarks Nationalbanks notat om

kilder og metoder (Danmarks Nationalbank, 2023).

Side 25/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

6. Perspektivering

Rapportering på danske investeringer og finansieringer med globalt aftryk er kom-

plekst og under fortsat udvikling. Global Afrapportering 2023 er således også denne

gang blevet udbygget sammenlignet med rapporteringerne fra henholdsvis 2021 og

2022, men det er forventningen, at udviklingen af rapporteringen på området vil fort-

sætte også i de kommende år.

I Global Afrapportering 2023 er rapporteringen på offentlige finansieringer og inve-

steringer blevet udbygget med data om klimaaftrykket fra EKF’s finansiering af pro-

jekter internationalt. Desuden indgår for første gang beregning fra Danmarks Natio-

nalbank af klimaaftrykket fra danske forsikrings- og pensionsselskaber samt investe-

ringsforeninger i aktier og erhvervsobligationer i internationale børsnoterede selska-

ber.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende Globale Afrapporteringer

blive set på nye muligheder for at rapportere på den finansielle sektors investeringer

og finansiering, bl.a. i samarbejde med Danmarks Nationalbank. Der vil desuden blive

set på muligheder for at anvende taksonomien i forbindelse med Global Afrapporte-

ring i fremtiden, når de største virksomheder er begyndt at afrapportere i henhold til

taksonomiforordningen.

Side 26/27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

7. Kilder

Danmarks Nationalbank (2023A).

Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet.

Statistiknyhed – Klimarelaterede indikatorer 2018-2022

Danmarks Nationalbank (2023B).

Kilder og metoder – Klimarelaterede indikatorer.

Kilder og metoder

EKF (2023A). Data og opgørelser leveret til Global Afrapportering 2023

EKF (2023B).

EKF årsrapport 2022

EKF (2021).

EKF klimapolitik.

EKF vil være klimaneutral i 2045.

EU (2022).

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

CSRD

EU (2020).

EU’s taksonomiforordning for bæredygtige investeringer.

EU Taxonomy Regulation

EU Commission (2022):

Delegeret retsakt om atomenergi og fossil gas

Complementary Delegated Act

EU Commission (2021).

Delegeret klimaretsakt under EU’s taksonomi

EU Taxonomy Climate Delegated Act

EU Council (2023).

Press release: Sustainable Finance. Provisional agreement reached

on European green bonds

Provisional agreement on European green bonds

Forsikring & Pension (2022).

Faktaark.

Faktaark 2022-status for betinget 2030-tilsagn

IFU (2023). Data og opgørelser leveret til Global Afrapportering 2023

KEFM, EM og UM (2021).

Faktaark.

Faktaark: Dansk stop for offentlig finansiering og eksportfremmeydelser til fossile

brændsler i energisektoren i udlandet

UNEP DTU (2021).

Metodepapir IFU

Methodology for the analysis of IFU’s climate footprint in 2020.

UNFCC(2022).

Sharm el-Sheikh Implementation Plan.

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agree-

ment

Side 27/27