Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2845214_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 20. marts vedr. vægtningen
mellem Nordsøaftalen og undergrundsloven over for
klimaloven og Parisaftalen
Center i departement
Center for strategisk
kommunikation og
Ledelsesbetjening
Kontor
Kontor for tværgående politik
Dato
21. marts 2024
J nr. 
2024
- 940 
/ PEJEN
Ministerens svartale:
Jeg er blevet spurgt til vægtningen mellem Nordsøaftalen
og undergrundsloven over for klimaloven og Parisaftalen.
Jeg synes desværre, at vi mødes om emner, som vi har
diskuteret på tidligere samråd. Derfor vil udvalget igen i dag
høre mig gentage tidligere pointer. Det håber jeg ikke, at I
vil lægge mig til last.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke anerkender spørgers
præmis om, at der skulle være et modsætningsforhold
mellem klimaloven og Parisaftalen på den ene side, og
Nordsøaftalen og undergrundsloven på den anden side.
Det er ganske enkelt fejlagtigt. Men lad mig komme tilbage
til det.
Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at grundlaget for
regeringens olie- og gaspolitik er Nordsøaftalen 2020,
indgået af S, M, V, RV, DF, SF og K. Det er en bredt
funderet politisk aftale, med partier fra begge sider af det
politiske spektrum, som har fastlagt de fremtidige
rammevilkår for investeringer i Nordsøen.
Med aftalen er der lovfæstet en slutdato for den danske
olie- og gasproduktion senest i 2050.
Som jeg har oplyst ad flere omgange nu, har vi set på data
fra Statistical Review of World Energy 2023, som viser, at
Side 1/6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 20/3-24 om, hvorfor Nordsøaftalen og undergrundsloven vægtes højere end Parisaftalen og klimaloven (KEF alm. del – samrådsspørgsmål S)
2845214_0002.png
der på verdensplan i grove træk er mindst 55
olieproducerende lande og 55 gasproducerende lande.
Sammenholdes det med ministeriets kendskab til lande i
regi af alliancen Beyond Oil and Gas, der har indført en
lovfæstet slutdato som Danmark, er vi nået frem til, at kun 5
andre lande med olie eller gasproduktion har en tilsvarende
slutdato. Danmark har altså taget taktstokken, når det
gælder den globale dagsorden for udfasning.
Der vil være efterspørgsel efter olie og gas i mange år
frem. Det vurderer IEA selv inden for energiagenturets Net
Zero scenarie, hvilket jeg også tidligere har oplyst udvalget
om. Danmark bidrager således med at styrke europæisk
energiforsyningssikkerhed.
Olie- og gasaktiviteterne ændrer ikke på regeringens
ambitiøse klimamål om 70 pct. reduktion i 2030,
klimaneutralitet i 2045 og et netto CO
2
-optag i 2050.
Jeg vil gerne bruge tid på at udfolde hovedelementerne i
klimaloven og Parisaftalen.
Det håber jeg vil give en bedre ramme for vores diskussion
bagefter, at vi alle i rummet har de faktuelle forhold på
plads.
Klimaloven udgør en overordnet ramme for den danske
klimaindsats. Lovens formål er, at Danmark skal reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. og senest
opnå klimaneutralitet i 2050.
Loven tager ikke stilling til, hvilke virkemidler der kan eller
ikke kan anvendes til at nå målet, og den tager heller ikke
stilling til, hvordan bestemte virkemidler tages i brug.
Det er et politisk ansvar og en politisk beslutning at
fastlægge den danske klimapolitik til at opfylde målene.
Side 2/6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 20/3-24 om, hvorfor Nordsøaftalen og undergrundsloven vægtes højere end Parisaftalen og klimaloven (KEF alm. del – samrådsspørgsmål S)
2845214_0003.png
Loven indeholder en række principper, som sammen skal
virke guidende, dvs. vejledende, for klimaindsatsen:
”Klimaudfordringerne
er en global problemstilling.
Derfor skal Danmark være et foregangsland i den
internationale klimaindsats, som kan inspirere og
påvirke resten af verden. Danmark har derudover både
et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så
omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til
både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig
erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde
offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk
erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling
og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund,
hvor sammenhængskraften og den sociale balance
sikres.
De tiltag, der skal anvendes for at reducere
udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle,
indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres,
at danske tiltag ikke blot flytter hele
drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.”
Det fremgår af lovens forarbejder, at der ikke fastsættes
nærmere retningslinjer for, hvordan principperne skal
vægtes i forhold til hinanden og de opstillede klimamål,
men at det vil bero på en konkret vurdering.
Klimaloven udgør en overordnet ramme for den danske
klimaindsats og er
ligesom undergrundsloven og anden
lovgivning, der befinder sig på samme retlige trinfølge
vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med den
procedure, som er fastsat i Grundloven.
Side 3/6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 20/3-24 om, hvorfor Nordsøaftalen og undergrundsloven vægtes højere end Parisaftalen og klimaloven (KEF alm. del – samrådsspørgsmål S)
2845214_0004.png
For så vidt angår Parisaftalen, vil jeg først og fremmest slå
fast, at regeringen naturligvis støtter fuldt op om aftalen og
dens målsætninger. I forhold til prioriteterne i de
internationale klimaforhandlinger, må jeg i udgangspunktet
henvise til ministeren for udviklingssamarbejde og global
klimapolitik. Jeg kan dog sige, at på samme måde som
klimaloven, sætter Parisaftalen udelukkende overordnede
målsætninger
på et globalt plan. Herunder at man vil
stræbe efter at holde de globale temperaturstigninger til 1,5
grader i forhold til det præ-industrielle niveau.
Det er op til de enkelte lande at bestemme hvor meget, og
hvordan, de vil bidrage hertil gennem de såkaldte
Nationally Determined Contributions eller NDC’er. Danmark
er en del af EU’s NDC.
Som det fremgår af Klimaloven har Danmark på linje med
andre vestlige lande et historisk og moralsk ansvar for at gå
forrest. Det harmonerer også med Parisaftalens princip om
et fælles, men differentieret ansvar. Derfor har vi sat
ambitiøse nationale reduktionsmål, ligesom vi presser på
for ambitiøse målsætninger i EU, inklusiv i de fælles
NDC’er.
EU er gået forrest med en ambitiøs NDC-målsætning på
mindst 55% reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i
forhold til niveauet i 1990.
Parisaftalen siger ikke noget om konkrete virkemidler for at
opnå den fælles, globale temperatur-målsætning.
Lad mig så sætte nogle ord på sagsbehandlingen.
Til at starte med vil jeg understrege, at undergrundsloven
er vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med den
procedure, som er fastlagt i Grundloven.
Det er lovgivning, som er vedtaget demokratisk af et bredt
flertal i Folketinget.
Side 4/6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 20/3-24 om, hvorfor Nordsøaftalen og undergrundsloven vægtes højere end Parisaftalen og klimaloven (KEF alm. del – samrådsspørgsmål S)
2845214_0005.png
Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen om
udbygning af Hejre-feltet inden for eksisterende
eneretstilladelse sker på grundlag af de saglige hensyn, der
findes i lovgivningen.
Den politiske vurdering af, om den danske stat ville tildele
en eneretstilladelse til Hejre-feltet blev taget, da tilladelsen
blev tildelt i 1998.
Selskaber der er i besiddelse af en eneretstilladelse til
efterforskning og indvinding af kulbrinter efter
undergrundsloven har en ret, dvs. et retligt krav på at
kunne få godkendt deres ansøgninger om at udbygge fund
og felter, hvis de relevante krav og vilkår i lovgivningen og
tilladelserne er opfyldt. Energistyrelsen har den faglige og
tekniske kompetence til at vurdere de spørgsmål.
Det er derfor ikke en politisk beslutning.
I den forbindelse vil jeg være helt tydelig omkring, at det
ligger regeringen på sinde, at branchen skal kunne stole på
de rammevilkår, der politisk bliver vedtaget. Det gælder
investeringer uanset, om det er olie og gas eller grøn
energi. Det er ansvarligt og ordentligt.
Jeg vil gerne opsummere:
Der er ikke modstrid mellem reglerne i klimaloven og
reglerne i undergrundsloven: Klimaloven har ikke forrang
fremfor undergrundsloven, og undergrundsloven har ikke
forrang fremfor klimaloven.
Begge love befinder sig på samme retlige trinfølge og er
vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med den
procedure, som er fastsat i Grundloven.
Side 5/6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 20/3-24 om, hvorfor Nordsøaftalen og undergrundsloven vægtes højere end Parisaftalen og klimaloven (KEF alm. del – samrådsspørgsmål S)
2845214_0006.png
Olie- og gasudvinding i Nordsøen ændrer
ikke
regeringens ambitiøse klimamål. Hverken nationalt,
europæisk eller globalt.
Jeg anerkender ikke præmissen om, at der skulle være
modstrid mellem klimaloven og den olie- og gasudvinding,
der foregår i Nordsøen.
På samme måde er Hejre-feltet ikke i strid med
Parisaftalen.
Energistyrelsen sagsbehandler efter gældende regler i
undergrundsloven, som er vedtaget bredt i Folketinget.
Tak for ordet.
Side 6/6