Forsvarsudvalget 2023-24
B 132 Bilag 1
Offentligt
2882603_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets forsvarsudvalg
Tak for vores mulighed for at få foretræde for udvalget. Vi har indledningsvist
sendt jer vores umiddelbare holdning til afskaffelse af 5 minutters afgangskravet.
Det vil vi selvfølgelig gerne uddybe til dette foretræde.
Vi mener fortsat, at det er en risikofyldt affære at afskaffe kravet om at
beredskaberne skal være afgået fra stationen indenfor 5 minutter, som det er
beskrevet i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering.
I 73 af landets kommuner er afgangstiden vokset sammenlignet med for fem år
siden. I 60 af disse kommuner er brandvæsenet også kommet senere frem til
ulykkesstedet. Det viser en kortlægning, som FOA har lavet på baggrund af tal fra
Beredskabsstyrelsens statistikværktøj ODIN. Statistikken viser også, at i 44
kommuner går der mere end 10 minutter fra alarmen går til brandvæsenet er
fremme. I 2017 var antallet 31 kommuner. Dermed er responstiden for
igangsættelse af en indsats steget de seneste 5 år.
Dato:
18-06-2024
Dokumentnummer:
24/224319-3
Ref.:
thbr
FOA
Der er et ønske om at afskaffe kravet, så flere deltidsbrandfolk kan nå med. Det
vil betyde længere afgangstid, som igen vil betyde længere responstid. Går der
brand i et hus, vil flere huse ende med at brænde ned. Så enkelt er det.
Afskaffelsen af kravet skal således holde liv i deltidssystemet og dermed virke
livstidsforlængende som Danske beredskaber selv udtrykker det i deres
henvendelse til jer.
I min optik viser det jo med klar tydelighed, at arbejdsgiver godt er klar over at
man ikke kan bygge det nuværende og fremtidige beredskab op omkring
deltidsbrandmænd som man gør det i dag. Alene det bør jo være tilstrækkelig
argumentation for, at vi bliver nødt til at organiserer beredskaberne anderledes i
stedet for blot at holde liv i det, vi kender ved at forringe den service, der leveres
overfor borgerne. Vi er nødt til at kigge ind i et beredskab, som kan være robust
og sikkert, for at sikre borgernes sikkerhed i fremtiden.
Tid er så absolut en altafgørende faktor ved de fleste hændelser og derfor er det
også helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt. Branden på
Børsen udviklede sig på minutter og havde Hovedstadens Beredskab ikke været
så tæt på, havde man ikke kunne sikre den del af Børsen som rent faktisk blev
bevaret. Rigtig mange af Danmarks slotte og bevaringsværdige bygninger ligger i
yderområder, hvor beredskaberne består af primært deltidsfolk. Branden i
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
www.foa.dk
B 132 - 2023-24 - Bilag 1: Henvendelser af 30 og 31/5-24 samt oplæg til brug for foretræde 18/6-24 vedrørende afskaffelse af 5 minutters afgangskrav for beredskaber, fra FOA
2882603_0002.png
-2-
Børsen viste også, hvor hurtigt bygninger med byggematerialer af den type
brænder. Vores kulturarv risikerer at gå op i røg, hvis vi fastholder at afskaffe
eller forlænge afgangstiden med en efterfølgende længere responstid.
Vi skal igen huske på at årsagen til, at det kan være svært at overholde afgangs-
kravet, er, at det er svært at skaffe deltidsbrandmænd, der bor tæt nok på en
brandstation til, at kravet på de 5 minutter kan overholdes alle steder. Løsningen
er ikke at fjerne kravet, det vil blot føre til at flere kommuner vil slække på
kravene, og det vil resultere i flere større ildebrande.
I Beredskabsstyrelsens system ODIN registreres afgangs- og responstider på det
første køretøj, der afgår fra stationen og det første køretøj, der ankommer til
skadestedet. I flere tilfælde er det et mindre køretøj bemandet med kun 2 mand,
som ikke i sig selv kan påbegynde indsatsen. Sprøjterne kan risikere at komme
meget senere.
Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne,
mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale
prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og
faglig hjælp, når ulykken er ude, uanset hvor i landet man bor.
Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem.
Tværtimod. I min tid som brandmand og fagligt aktiv har jeg alt for ofte set, at
den risikobaserede dimensionering blev besluttet ud fra, hvad der var muligt.
Både operativt og økonomisk.
Man er nødt til i kommunerne at sikre et hurtigt og robust beredskab. Og det gør
man bedst ved at sikre at der altid er tilstrækkeligt med brandmænd der kan
rykke ud indenfor 5 minutter og gerne hurtigere. For eksempel ved at sikre at
der er fast ansat personale i de tidsrum hvor 5 minutters kravet ikke kan
overholdes. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk skal
komme endnu længere fra.
Med venlig hilsen
Thomas Brücker
Sektorformand for Teknik- og Servicesektoren
FOA