B 88 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad vi ved om gerningsmændene i voldtægtssager, f.eks. i form af forskning m.v., efter samtykkelovens indførelse

Retsudvalget 2023-24
B 88
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. februar 2024

Forskningskontoret

Emilie Terp Jensen

2024-00990

3130055

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (B 88) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om ny undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager (B

88), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. ja-

nuar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehn-

hardt (SF).

Peter Hummelgaard

Anne-Julie Boesen Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

B 88 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad vi ved om gerningsmændene i voldtægtssager, f.eks. i form af forskning m.v., efter samtykkelovens indførelse

Spørgsmål nr. 4 (B 88) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad vi ved om gerningsmændene

til voldtægtssager f.eks. i form af forskning m.v., efter samtyk-

kelovens indførelse? Og vil ministeren give en status på de sær-

lige teams i relation til den viden, de har opsamlet om gernings-

mændene, efter samtykkelovens indførelse?”

Svar:

Justitsministeriets Forskningskontor gennemfører årligt en undersøgelse af

befolkningens udsathed for vold og andre former for kriminalitet, herunder

voldtægt, som kaldes offerundersøgelsen. I offerundersøgelsen indgår bl.a.

oplysninger

–

ifølge offerets opfattelse

–

om antallet af gerningspersoner,

relationen mellem offeret og gerningspersonen samt oplysninger om ger-

ningspersonens køn og alder og eventuel rusmiddelpåvirkning.

Det bemærkes, at disse uddybende analyser er baseret på oplysninger fra

kvinder, der har angivet i undersøgelsen, at de har været udsat for voldtægt

eller voldtægtsforsøg inden for de seneste fem år, hvilket vil sige, at gernin-

gen kan have fundet sted før indførelsen af den samtykkebaserede vold-

tægtsbestemmelse.

Justitsministeriet er ikke bekendt med anden forskning om gerningspersoner

i voldtægtssager, der er foretaget i en dansk kontekst, og som omhandler

sager efter indførelsen af den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

Som jeg har givet udtryk for, synes jeg, at det vil være fornuftigt at iværk-

sætte en ny undersøgelse med fokus på gerningspersoner i voldtægtssager.

En sådan undersøgelse bør dog afvente, at der foreligger et mere solidt da-

tagrundlag i form af flere afsluttede sager efter den nye samtykkelovgivning,

der trådte i kraft den 1. januar 2021. Umiddelbart vurderer Justitsministeriet,

at arbejdet med en ny undersøgelse af gerningspersoner kan påbegyndes i

2025, og at undersøgelsen kan forventes udarbejdet i 2026.

Justitsministeriet kan også oplyse, at Rigsadvokaten som led i opsamlingen

på det anklagerfaglige fokusområde om den samtykkebaserede voldtægts-

bestemmelse har set på bestemmelsens anvendelse i praksis over to år. Rigs-

advokatens gennemgang har bl.a. vist, at loven bliver anvendt efter hensig-

ten, og at hovedparten af voldtægtssagerne vedrører forhold, som også ville

have været strafbare efter den tidligere voldtægtsbestemmelse.

Side 2/3

B 88 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad vi ved om gerningsmændene i voldtægtssager, f.eks. i form af forskning m.v., efter samtykkelovens indførelse

I forhold til de specialiserede teams har Justitsministeriet til brug for besva-

relsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst

følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at alle landets politikredse har oprettet

tværfaglige specialiserede teams til behandling af sager om bl.a.

voldtægt.

I de specialiserede teams er der bl.a. ansat civile nøglepersoner,

som skal understøtte sagshåndteringen. Nøglepersonerne delta-

ger ligeledes i behandlingen af de konkrete sager og kan eksem-

pelvis være ansvarlige for screening og koordinering af sagerne

internt i politikredsen, samt for løbende at henvise både ofre og

gerningspersoner til at rette henvendelse til relevante eksterne

hjælpeorganisationer.

De specialiserede teams arbejder bl.a. for at optimere sagsgan-

gene i politikredsen, således at politiets møde med forurettede i

sager om f.eks. vold i nære relationer og voldtægt bygger på vi-

den om traumereaktioner, ligesom der er fokus på beskyttelses-

foranstaltninger, som kan støtte den forurettede efter forbrydel-

sen.

De specialiserede teams gennemfører imidlertid ikke systema-

tisk vidensindsamling om gerningsmænd

i voldtægtssager.”

Side 3/3