Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0064
Offentligt
2658812_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.2.2023
COM(2023) 64 final
2023/0027 (CNS)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle en bilateral aftale med Algeriet om
spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i familieretlige sager
DA
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
2658812_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Den løbende udvikling i gældende EU-ret om spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i
civile og handelsretlige sager har også konsekvenser på internationalt plan, idet en stor del af
disse spørgsmål nu henhører under EU's eksterne enekompetence som bekræftet af Den
Europæiske Unions Domstols faste praksis. EU-reglerne kan ganske vist blive berørt eller
ændret af internationale forpligtelser, når sådanne forpligtelser vedrører et område, der
allerede i vid udstrækning er dækket af sådanne regler
1
. I den forbindelse er forhandlingerne
om bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande begrænset til de muligheder, der
ligger i den særlige mekanisme, der er fastsat i forordning (EF) nr. 662/2009
2
, Rådets
forordning (EF) nr. 664/2009
3
og artikel 351 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF).
Ved verbalnote af 26. juli 2016 kontaktede Algeriets ambassade i Frankrig sidstnævnte med
forslag om at indlede forhandlinger om en ny bilateral aftale om retligt samarbejde i civile og
handelsretlige sager. Målet var at modernisere og konsolidere i ét instrument de tre allerede
eksisterende instrumenter for retligt samarbejde mellem Frankrig og Algeriet, der blev indgået
i 1962, 1964 og 1980.
Ved brev af 8. december 2016 henvendte Frankrig sig til Kommissionen og anmodede om
bemyndigelse til at forhandle og indgå en bilateral aftale med Algeriet på det civil- og
handelsretlige område. Det blev tilføjet, at det endnu ikke var besluttet at medtage
familieretlige spørgsmål i aftalen. Der blev fremlagt et aftaleudkast, som bl.a. indeholdt
bestemmelser om forkyndelse af dokumenter, bevisoptagelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser og retslig bistand. Frankrig erkendte, at mindst nogle af aftaleudkastets
bestemmelser ville henhøre under EU's eksterne enekompetence.
Frankrig forklarede, at de gamle instrumenter ikke længere var egnede til at håndtere det
meget tætte bilaterale samarbejde mellem Frankrig og Algeriet på en effektiv måde, og at der
generelt var behov for at tilpasse deres bestemmelser til EU's standarder på de samme
områder. Det var f.eks. ikke muligt at forkynde dokumenter pr. anbefalet brev eller ad
elektronisk vej. Ved bevisoptagelse var det ikke tilladt at anvende videoforbindelse.
Selv om Kommissionen anerkender de særlige økonomiske, kulturelle, historiske, sociale og
politiske bånd mellem Frankrig og Algeriet, bemærkede den, at EU i sit retlige samarbejde
med tredjelande i vid udstrækning er afhængig af den eksisterende multilaterale ramme såsom
den, der blev oprettet af Haagerkonferencen om International Privatret (i det følgende
benævnt "Haagerkonferencen"). Herved sikres det, at samme retlige ramme finder anvendelse
på et stort antal stater med forskellig retsorden og giver betydelige fordele. EU fremmer
1
2
3
F.eks. Domstolens udtalelse 1/13, præmis 73.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 662/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en
procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende
lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold (EUT L 200 af
31.7.2009, s. 25).
Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og
indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse
af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt
samt lovvalgsregler vedrørende underholdspligt (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 46).
DA
1
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
derfor sine partnerlandes tiltrædelse — navnlig Middelhavslandene såsom Algeriet — af de
relevante internationale konventioner på det civilretlige område, hvoraf mange er udarbejdet
af Haagerkonferencen.
Kommissionen konkluderede, at det på baggrund heraf ikke ville være i overensstemmelse
med EU's politik på dette område at bemyndige en medlemsstat til at forhandle og indgå
bilaterale aftaler med tredjelande på det civilretlige område, der falder uden for
anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 662/2009 og Rådets forordning (EF)
nr. 664/2009.
Efter yderligere brevveksling fik Kommissionen ikke forelagt spørgsmålet igen før november
2019. Det udestående problem blev ved flere lejligheder drøftet indgående, både på politisk
og teknisk plan. På disse møder præciserede Frankrig, at aftaleudkastets bestemmelser også
anses for at finde anvendelse i familieretlige sager, selv om der ikke er nogen udtrykkelig
henvisning til dem i teksten. Et lettere ændret aftaleudkast blev sendt til Kommissionen i juli
2020. Ved notat af 9. april 2021 (som Kommissionen modtog den 9. juli 2021) præciserede
Frankrig yderligere anvendelsesområdet for aftaleudkastet og fremlagde en ny version, hvor
bestemmelserne om udøvelse af juridiske erhverv var fjernet fra teksten.
Frankrig forklarede, at bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser,
forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse også finder anvendelse i familieretlige sager,
navnlig i forbindelse med skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab,
forældremyndighed, barnebortførelse, underholdspligt, formueforholdet mellem ægtefæller og
registrerede partnerskaber. Af særlig betydning for Frankrig var anerkendelsen af skilsmisse
ved enighed herom mellem ægtefællerne. Frankrig forsikrede Kommissionen om, at det
franske retsvæsens omfattende brug af undtagelsen vedrørende den offentlige orden i
forbindelse med algeriske afgørelser er garanti for respekten for menneskerettighederne,
ligestilling mellem kønnene og beskyttelse af børn.
Frankrig meddelte også Kommissionen de seneste tilgængelige oplysninger om landets tætte
forbindelser med Algeriet. I 2021 var der 611 084 myndige algeriske statsborgere med bopæl
i Frankrig, hvilket gør dem til den største gruppe af udlændinge. Dette tal omfatter ikke
mindreårige, personer med dobbelt statsborgerskab eller personer, der opholder sig ulovligt i
Frankrig. 31 980 franske statsborgere har i øjeblikket bopæl i Algeriet, jf. oplysningerne i
registrene over franske statsborgere, der bor i udlandet. På det økonomiske og
handelsmæssige område er Frankrig Algeriets næststørste handelspartner og den største
investor uden for kulbrintesektoren.
Under hensyntagen til de nye oplysninger fra Frankrig og redegørelserne på flere tekniske
møder, der fandt sted i perioden 2019-2021, besluttede Kommissionen at tage situationen op
til fornyet overvejelse.
Det var klart, at Algeriets tiltrædelse af de centrale konventioner, der blev udviklet af
Haagerkonferencen om International Privatret, ikke ville ske inden for en overskuelig fremtid.
Dette blev tydeliggjort af Algeriet ved verbalnote af 14. februar 2021 rettet til Frankrig og
videresendt af Frankrig til Kommissionen.
På trods af Kommissionens indsats (regelmæssige JLS-underudvalg med Algeriet, hvor
spørgsmålet om Algeriets tiltrædelse af Haagerkonventionerne konstant blev rejst, Algeriets
deltagelse i alle udgaver af Euromedprogrammet for retlige anliggender, der finansieres af
Kommissionen) og Haagerkonferencen (deltagelse i "Maltaprocessen", som blev indledt ved
DA
2
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
Haagerkonferencen, hvor der blev gjort rede for fordelene ved at tiltræde den multilaterale
ramme), har Algeriet altid afvist at engagere sig konstruktivt uden at uddybe årsagerne til
dette valg.
På den anden side har Kommissionen ikke planer om at indgå en aftale mellem EU og
Algeriet om retligt samarbejde i civilretlige sager. EU's politik på dette område er baseret på
multilateralisme, således at tredjelandes tiltrædelse af den multilaterale ramme, der er udviklet
ved Haagerkonferencen, i sig selv vil skabe en fælles retlig ramme mellem EU og dets
medlemsstater på den ene side og Algeriet på den anden side. Bilaterale aftaler mellem EU og
et tredjeland, selv om tredjelandet konsekvent afviser at tiltræde Haagerkonferencens
konventioner, kan kun overvejes, hvis EU's interesse heri er tilstrækkelig stor på baggrund af,
at det retlige samarbejde med det pågældende land i væsentlig grad er relevant på tværs af
medlemsstaterne og ikke kun for en enkelt medlemsstat. Dette er ikke tilfældet her.
Som nærmere redegjort for i næste kapitel fandt hverken den i artikel 351 i TEUF fastsatte
mulighed eller en bemyndigelse i henhold til forordning (EF) nr. 662 og (EF) nr. 664/2009
anvendelse i den foreliggende sag.
Kommissionen konkluderede derfor, at en ad hoc-bemyndigelse til Frankrig i henhold til
artikel 2 i TEUF kunne overvejes. Frankrig kan bemyndiges til at forhandle (og på et senere
tidspunkt indgå) en bilateral aftale med Algeriet i sager, der henhører under EU's eksterne
enekompetence, under hensyntagen til de ganske særlige bånd, der forbinder disse to lande,
forudsat at dette ikke udgør en hindring for udviklingen og gennemførelsen af Unionens
politikker.
Det er underforstået, at multilateralisme fortsat udgør en hjørnesten i EU's politik over for
tredjelande inden for retligt samarbejde i civil- og handelsretlige sager, og at denne
bemyndigelse til at forhandle, hvis den gives af Rådet, skal betragtes som en undtagelse, og
den kan på ingen måde komme til at give anledning til en præcedens. Et tredjelands afvisning
af at tiltræde Haagerkonferencens konventioner bør ikke betragtes som den eneste
forudsætning for at give bemyndigelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF, men det bør
behørigt påvises, at der er tale om en ekstraordinær situation med hensyn til en medlemsstats
relationer til et givet tredjeland.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I henhold til artikel 351 i TEUF er det tilladt tiltrædende medlemsstater at genforhandle
eksisterende bilaterale aftaler på områder, der henhører under EU's eksterne enekompetence,
med henblik på at fjerne eventuelle uoverensstemmelser mellem gældende EU-ret og de
internationale aftaler, som disse medlemsstater og tredjelande har indgået inden deres
tiltrædelse af Unionen. Flere medlemsstater har allerede benyttet sig af denne bestemmelse for
at ajourføre aftaler om retslig bistand i forbindelse med retligt samarbejde i civil- og
handelsretlige sager med tredjelande, og Kommissionen er blevet holdt underrettet om denne
proces. Ordlyden af artikel 351 TEUF giver imidlertid ikke medlemsstater, der er
grundlæggere af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, mulighed for at ajourføre aftaler
indgået efter den 1. januar 1958. Muligheden for at genforhandle bilaterale aftaler med
tredjelande med henblik på at tilpasse dem til gældende EU-ret er derfor udelukket for disse
DA
3
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
2658812_0005.png
medlemsstaters vedkommende, herunder for Frankrig, hvis aftaler, der skal genforhandles, er
fra 1962, 1964 og 1980
4
.
Denne situation blev i vis udstrækning afbødet med vedtagelsen af forordning (EF)
nr. 662/2009 og Rådets forordning (EF) nr. 664/2009, som undtagelsesvis og på strenge
betingelser giver medlemsstaterne mulighed for at forhandle og indgå internationale aftaler på
visse områder, hvor EU har enekompetence. Anvendelsesområdet for disse to forordninger er
imidlertid meget snævert og kan ikke dække de mange spørgsmål, der er omhandlet i udkastet
til aftale mellem Frankrig og Algeriet. Forordningerne er ganske vist af ekstraordinær karakter
og bør fortolkes restriktivt.
I denne forbindelse henvises til ordlyden af artikel 2, stk. 1, i TEUF:
"Når Unionen i
traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive
og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter
bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter."
Som nævnt ovenfor kan denne bestemmelse anvendes til at bemyndige Frankrig til at indlede
forhandlinger med Algeriet. Rådet er i sine konklusioner fra 2019 om fremtiden for det
civilretlige samarbejde
5
åbent for denne mulighed, idet det bemærker, at "en
multilateral
tilgang også er et væsentligt element i det internationale samarbejde på det civilretlige
område (...) I særlige tilfælde, hvor det multilaterale samarbejde ikke er en mulighed,
opfordrer Rådet Kommissionen til at fremlægge effektive alternativer for at imødekomme
borgernes og virksomhedernes behov".
Da den fremtidige aftale vil tage udgangspunkt i gældende EU-ret og Haagerkonferencens
konventioner, kan de dermed forbundne forhandlinger bidrage til at øge Algeriets bevidsthed
om de fordele, som tiltrædelse af den multilaterale ramme kan give.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Algeriet er en meget vigtig partner for Europa på grund af landets nærhed og størrelse, dets
stabiliserende rolle i regionen og på det afrikanske kontinent og frem for alt på grund af de
tætte bånd, der længe har været mellem EU's medlemsstater og Algeriet.
Den Europæiske Union samarbejder med Algeriet inden for rammerne af den europæiske
naboskabspolitik og den sydlige dimension heraf, "Fornyet partnerskab med de sydlige
nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet"
6
. Relationerne mellem EU og
Algeriet er baseret på de associeringsaftale, der trådte i kraft i 2005. Aftalen udgør den retlige
ramme for relationerne mellem parterne på det økonomiske, handelsmæssige, politiske,
sociale og kulturelle område. Den har muliggjort en tilnærmelse mellem Algeriet og EU
gennem et tæt teknisk samarbejde om de forskellige akser i aftalen.
I artikel 85 om retligt og retligt samarbejde henvises der i forbindelse med civilretligt
samarbejde til styrkelse af den gensidige bistand vedrørende samarbejde om bilæggelse af
4
5
6
Med hensyn til fortolkningen af artikel 351 i TEUF henvises til sag C-435/22 PPU, præmis 115-126,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:62022CJ0435.
EUT C 419 af 12.12.2019.
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget: Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for
Middelhavsområdet,
https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/joint_communication_renewed_partnership_southern_nei
ghbourhood.pdf.
DA
4
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
2658812_0006.png
tvister eller sager af civil-, handels- eller familieretlig karakter. Et sådant samarbejde kan
eventuelt omfatte forhandling af aftaler.
Medlemsstaternes mulighed for at genforhandle bilaterale aftaler med tredjelande er tilladt på
andre områder af EU's politikker, både gennem en særlig mekanisme eller en bemyndigelse i
henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF, hovedsagelig i tekniske spørgsmål vedrørende transport.
Forordning (EF) nr. 847/2004
7
indeholder f.eks. retningslinjer for medlemsstaternes tilpasning
af eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler og kriterier for forhandling og indgåelse af
fremtidige bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Ved forordningen blev
der også indført en særlig godkendelsesprocedure.
Bemyndigelsesproceduren i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF er for nylig blevet anvendt i
transportspørgsmål, f.eks. i forbindelse med en aftale mellem Italien og Schweiz
8
og en aftale
mellem Tyskland og Schweiz
9
.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 2, stk. 1, i TEUF og artikel 81, stk. 3, i TEUF, da
formålet med dette forslag er at behandle de bestemmelser i udkastet til aftale mellem
Frankrig og Algeriet, der omhandler retligt samarbejde i familieretlige sager, med undtagelse
af civil- og handelsretlige sager, som behandles i et parallelt initiativ.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ikke relevant, da forslaget henhører under Unionens enekompetence.
•
Proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF at give bemyndigelse til at
føre forhandlinger om en bilateral aftale mellem Frankrig og Algeriet om spørgsmål
vedrørende retligt samarbejde i familieretlige sager, der henhører under EU's eksterne
enekompetence. Forslaget til Rådets afgørelse går derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål.
Som forklaret ovenfor er den eneste mulighed, der er forenelig med den tilgængelige retlige
ramme og EU's politik for civilretligt samarbejde, som er baseret på multilateralisme og ikke
omfatter forhandling af en aftale mellem EU og Algeriet om dette emne, at bemyndige
Frankrig til at forhandle en bilateral aftale med Algeriet.
7
8
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og
gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 157 af 30.4.2004,
s. 7); Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004
om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande
(EUT L 195 af 2.6.2004, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/854 af 18. juni 2020 om bemyndigelse af Italien til
at forhandle og indgå en aftale med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med
udøvelse af international personbefordring ad vej med bus i grænseregionerne mellem de to lande
(EUT L 198 af 22.6.2020, s. 47).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/853 af 18. juni 2020 om bemyndigelse af Tyskland
til at ændre sin bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i
forbindelse med udøvelse af international personbefordring ad vej med bus i grænseregionerne mellem
de to lande (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 44).
DA
5
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
•
Valg af retsakt
Beføjelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF bør tildeles af EU-lovgiver efter den
lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 81, stk. 3, i TEUF. Den foreslåede retsakt,
der i sagens natur er en individuel bemyndigelse, skal vedtages som svar på en tilsvarende
anmodning fra Frankrig. Den bør derfor have form af en afgørelse, der rettes til Frankrig.
Forslaget til Rådets afgørelse er således et passende instrument til at bemyndige Frankrig i
henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF til at handle på dette område.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interessenter
Forslaget er baseret på en anmodning fra Frankrig og vedrører kun denne medlemsstat.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag har ingen virkninger for EU-budgettet.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der vil blive fulgt nøje med i udviklingen i forhandlingerne mellem Frankrig og Algeriet,
således at den endelige aftale får minimal indvirkning på gældende EU-ret. Med henblik
herpå deltager Kommissionen som observatør i forhandlingerne og holdes underrettet om
forløbet og resultaterne i de forskellige forhandlingsfaser. Frankrig og Kommissionen
aflægger rapport til Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål, hvis det er relevant. Der bør
udstedes visse forhandlingsdirektiver med Rådets afgørelse.
DA
6
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
2658812_0008.png
2023/0027 (CNS)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle en bilateral aftale med Algeriet om
spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i familieretlige sager
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,
stk. 3, og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
10
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved brev af 8. december 2016 anmodede Frankrig Kommissionen om bemyndigelse
til at forhandle en bilateral aftale med Algeriet om spørgsmål vedrørende retligt
samarbejde i civil- og handelsretlige sager. Målet var at modernisere og konsolidere de
tre eksisterende bilaterale aftaler fra 1962, 1964 og 1980, der i øjeblikket er i kraft.
Frankrig fremlagde oplysninger, der viser, at landet har en særlig interesse i at
forhandle det aftaleudkast, der er fremsendt til Kommissionen, på grund af de særlige
økonomiske, kulturelle, historiske, sociale og politiske bånd mellem Frankrig og
Algeriet.
Frankrig fremlagde navnlig oplysninger om det store antal algeriske statsborgere, der
bor på Frankrigs område, og franske statsborgere, der bor i Algeriet, og om den
særlige betydning af handelsudvekslinger mellem de to lande.
Relationerne mellem EU og Algeriet bygger på Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse
af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den
ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side
11
, som trådte
i kraft i 2005. Aftalen udgør den retlige ramme for relationerne mellem parterne på det
økonomiske, handelsmæssige, politiske, sociale og kulturelle område.
I artikel 85 i Euro-Middelhavsaftalen er det fastsat, at juridisk og retsligt samarbejde er
af afgørende betydning og et nødvendigt supplement til de andre former for
samarbejde mellem EU og Algeriet, og at et sådant samarbejde eventuelt kan omfatte
forhandling af aftaler på området.
EU's relationer med tredjelande i spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i civil- og
handelsretlige sager bygger på den retlige ramme, der er udviklet af
Haagerkonferencen om International Privatret i overensstemmelse med princippet om
EUT C af , s. .
Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side
(EUT L 265 af 10.10.2005, s. 1).
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
10
11
DA
7
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
multilateralisme. Algeriet er imidlertid ikke medlem af Haagerkonferencen om
International Privatret og har hidtil afvist at tiltræde dens grundlæggende
konventioner.
(7)
Ikke desto mindre synes aftaleudkastet i vid udstrækning at være inspireret af den
ordning, der er indført ved Haagerkonventionerne, og af de EU-retlige regler, der er
vedtaget på samme område.
De fleste af de spørgsmål, der skal behandles i udkastet til aftale mellem Frankrig og
Algeriet, berører gældende EU-ret, navnlig EU-lovgivningen om familieretlige
spørgsmål. De områder, der er omfattet af sådanne internationale forpligtelser,
henhører derfor under Unionens eksterne enekompetence. Medlemsstaterne kan kun
forhandle eller indgå sådanne forpligtelser, hvis de er bemyndiget hertil af Unionen i
overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), sammenholdt med det materielle retsgrundlag i artikel 81,
stk. 3, i TEUF.
På grund af EU's kompetence på de fleste områder bør Frankrig regelmæssigt aflægge
rapport til Kommissionen om forløbet af forhandlingerne. Både Frankrig og
Kommissionen vil regelmæssigt holde Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål
underrettet om udviklingen.
Der er ingen tegn på, at den fremtidige aftale nødvendigvis vil have negativ
indvirkning på EU-retten. Der bør imidlertid fastsættes forhandlingsdirektiver til
sikring af, at risikoen for sådanne negative virkninger minimeres —
(8)
(9)
(10)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Frankrig bemyndiges herved til at indgå forhandlinger om en aftale med Algeriet om
spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i familieretlige civilsager, forudsat at følgende
forhandlingsretningslinjer følges:
–
Algeriet underrettes om, at Europa-Kommissionen deltager i forhandlingerne som
observatør og vil blive underrettet om alle fremskridt og resultater i de forskellige
forhandlingsfaser
Algeriet tilskyndes til at overveje at tiltræde de centrale konventioner om
familieretlige spørgsmål, der er udarbejdet af Haagerkonferencen om International
Privatret, og indlede en omfattende analyse af årsagerne til, at Algeriet indtil videre
ikke har set sig i stand til at gøre det
Algeriet underrettes om, at der efter afslutningen af forhandlingerne kræves
bemyndigelse fra Rådet for Den Europæiske Union, før parterne kan indgå aftalen
Algeriet underrettes om, at det i bemyndigelsen fra Rådet for Den Europæiske Union
til at indgå aftalen på forslag af Kommissionen kan fastsættes, at aftalen har en
begrænset gyldighedsperiode (f.eks. fem år) og kan blive taget op til fornyet
overvejelse efterfølgende
der indsættes en bestemmelse om, at afgørelser, der er anerkendt i Frankrig i medfør
af aftalen, ikke efterfølgende kan cirkulere i andre EU-medlemsstater
det sikres, at bestemmelserne om retten til at nægte forkyndelse af dokumenter
tilpasses bestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i den omarbejdede forordning om
forkyndelse af dokumenter, hvilket betyder, at adressaten kan nægte forkyndelse af
–
–
–
–
–
DA
8
DA
 kom (2023) 0064 - Ingen titel
dokumenter enten på tidspunktet for forkyndelsen eller inden for to uger efter
forkyndelsen
–
Algeriet underrettes om, at der alt efter udviklingen i forhandlingerne kan blive
behov for andre forhandlingsdirektiver på et senere tidspunkt.
Artikel 2
Forhandlingerne føres i samråd med Kommissionen.
Frankrig aflægger regelmæssigt rapport til Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes
inden for rammerne af denne afgørelse, og hører den regelmæssigt.
Når Kommissionen anmoder herom, aflægger Frankrig skriftlig rapport til den om forløbet og
resultatet af forhandlingerne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft
[på …]dagen
efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
9
DA