kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0360 Bilag 3
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende forordning om et finansielt rammeværk for

datadeling (”Open finance”)

KOM(2023) 360

Materialet

udarbejdet

Erhvervsministeriet

Økonomiministeriet

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 2 af 13

Forordning om et finansielt rammeværk for datadeling

(”Open finance”)

1. Resume

Kommissionen fremsatte 28. juni 2023 et forslag til forordning om en ramme

for finansiel datadeling. Forslaget er en del af en lovpakke, som skal

modernisere betalingsområdet og øge adgangen til data om finansielle

tjenester.

Sagen er ikke på ECOFIN 8. december 2023, men der kan muligvis opnås

enighed i Rådet i 1. kvartal 2024. Der er endnu ikke fremlagt et

kompromisforslag. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med

Europa-Parlamentet.

Formålet med forslaget er at skabe en mere åben og transparent finansiel

sektor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne

tjenesteydelser. Forslaget kan skabe basis for øget konkurrence og udvikling

af en række nye finansielle produkter og services, som forbrugere ikke har

adgang til i dag. Forslaget gør det obligatorisk for virksomheder på det

finansielle område efter kundens anmodning og under hensyn til regler om

databeskyttelse at tillade deling af data, som den pågældende virksomhed har

om kunden, fx data om banklån, realkreditlån, investeringer, pension mv.

Kunden skal samtidig have et overblik over og kontrol med, hvilke

virksomheder, der har tilladelse til at få adgang til deres data.

Med forslaget kan fremtidige udbydere af finansielle oplysningstjenester fx

anvende kundernes data til at give en bedre sammenligning af forskellige

finansielle virksomheders produkter samt deres priser og vilkår og dermed

gøre produkterne transparente og gennemskuelige for forbrugerne.

Forslaget ventes at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser i form af

erhvervsøkonomiske, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter forslagets formål, idet det kan bidrage til øget konkurrence

i sektoren, og idet det ikke vurderes at være muligt at skabe åben datadeling i

den finansielle sektor og sikre kunderne kontrol med egne data uden, at der

samtidig vil være meget betydelige implementeringsomkostninger for den

finansielle sektor. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke medføre

unødige byrder for danske virksomheder på det finansielle område og

myndigheder. Dvs., at byrderne skal være proportionale med forslagets

formål. Det er her vigtigt, at byrder forbundet med Kommissionens forslag

reduceres.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at en åben og mere transparent finansiel

sektor kommer kunderne til gavn. Regeringen støtter derfor, at forbrugerne

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 3 af 13

med forslaget vil få bedre ejerskab over deres data. Det er centralt, at der

stilles tilpas høje sikkerhedskrav for håndtering af forbrugernes data.

Der tages stilling til et kompromisforslag på baggrund af danske prioriteter.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 28. juni 2023 fremsat et forslag til forordning om

rammeværk for finansiel datadeling (Framework for Financial Data Access –

”FIDA”).

Forslaget sætter en ny ramme for deling af finansielle data i EU og er

en del af en lovpakke, som skal modernisere betalingsområdet og åbne for øget

adgang til data om finansielle tjenester på tværs af den finansielle sektor.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens digitale finansstrategi af

september 2020, som overordnet har til formål at fremme digitaliseringen af

den europæiske finansielle sektor og gøre sektoren mere innovativ, herunder at

fremme innovation af datadrevne produkter og tjenesteydelser.

Hensigten er at gøre det nemt for både forbrugere og virksomheder at dele den

data, deres finansielle virksomheder, såsom deres bank eller forsikringsselskab,

har om dem. Det kan f.eks. omfattet oplysninger om lån, investeringer og

forsikringer. Adgangen skal gøre det muligt at udvikle tjenester, der ikke

eksisterer i dag eller forbedre eksisterende tjenester. Den forbedrede

dataadgang kan potentielt gøre det muligt for regnskabsprogrammer at tilbyde

små og mellemstore virksomheder bedre regnskabsløsninger. Kreditgivere kan

potentielt lave mere effektive kreditvurderinger, og forbrugere kan få nemmere

mulighed for at skifte forsikring eller modtage en mere effektiv

investeringsrådgivning. Disse tjenester kan både udbydes af nye fintech-

virksomheder eller etablerede finansielle virksomheder.

For uddybning henvises der til grund-og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalgt 30. oktober 2020.

Forslaget bygger på erfaringerne med eksisterende åbne banktjenester (ofte

omtalt ”Open Banking”) fra EU's betalingstjenestedirektiv. Åbne banktjenester

har bl.a. gjort det muligt for pengeinstitutters kunder at give databrugere

adgang til deres data fra betalingskonti, så databrugerne fx kan tilbyde tjenester,

der hjælper kunden med at skabe overblik over deres økonomi og

budgetplanlægge, eller som udregner kreditværdighed til lån. Initiativet udvides

med forslaget til at omfatte det meste data på det finansielle område,

jf. figur 1.

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 4 af 13

Figur 1

Overblik over pensionsdata på tværs af pensionsselskaber

Anm.: Illustration af hvordan pensionsdata fra forskellige pensionsselskaber kan deles via en tredjepart (FISP) frem for, at kunden skal tilgå hvert

pensionsselskabs hjemmeside.

Kilde: Egen tilvirkning.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser om det

indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer

beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fremskynde udviklingen af og styrke

forudsætningerne for datadrevne innovative finansielle tjenesteydelser til gavn

for forbrugere og virksomheder. Forslaget skal ifølge Kommissionen sikre, at

forbrugere, som ønsker det, i stigende grad kan få adgang til datadrevne

produkter og ydelser, som i højere grad passer til deres specifikke behov og

præferencer. Forslaget vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence i den

finansielle sektor.

De væsentligste elementer i forslaget gennemgås nedenfor:



Typer af data (3.1)

Udbydere af finansoplysningstjenester (3.2)

Dataadgang (3.3)

Ansvarlig brug af data og dashboards med tilladelsesstyring (3.4)

Finansielle datadelingsordninger (3.5)

Kompetente myndigheder og ramme for tilsyn (3.6)

Grænseoverskridende adgang til data (3.7)

Anvendelsesdato (3.8)

3.1 Typer af data

Forslaget fastsætter krav om, at finansielle virksomheder, fx pengeinstitutter,

pensions- og forsikringsselskaber, investeringsselskaber mv. skal give adgang

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 5 af 13

til og tillade deling på tværs af den finansielle sektor af næsten alt kundedata.

Forslaget omfatter bl.a. brugerdata om kundernes (både privat personers og

virksomheders) kredit, bank- og realkreditlån, herunder restgæld og rente,

opsparing, investeringer i værdipapirer, pension og visse typer af forsikringer.

Forslaget omfatter også deling af data og oplysninger indhentet til brug for fx

egnetheds-

hensigtsmæssighedsvurderinger

kunder

på

investeringsområdet. På kreditområdet omfatter det bl.a. data til brug for

kreditværdighedsvurderinger af virksomheder, dvs. vurderinger af

kreditværdighed

til

optage

lån.

egnetheds-

hensigtsmæssighedsvurdering kan fx indebære at kunden skal besvare

spørgsmål om sin forståelse af en given investering, så banken kan vurdere, at

kunden forstår og er egnet til at købe det givne produkt.

Forslaget undtager dog visse data og oplysninger fra at kunne blive delt. Det

gælder interne og konkurrencefølsomme data, herunder oplysninger hentet til

brug for kreditinstitutters kreditværdighedsvurderinger af forbrugere, samt

data forbundet med forsikring inden for liv, sygdom og sundhed. Hensigten er

at undgå at visse kundegrupper ekskluderes fra at kunne tilgå finansielle

tjenesteydelser på baggrund af deres data (”finansiel eksklusion”). Det kan fx

være en forbruger med et handicap eller sygdom, som ellers udelukkes fra at

optage lån eller få en skadesforsikring på baggrund af deres personlige

oplysninger.

3.2 Udbydere af finansoplysningstjenester (FISP)

Forslaget introducerer en ny kategori af tredjepartstjenester i form af udbydere

af finansoplysningstjenester (Financial Information Service Providers -

FISP’er). En FISP er en virksomhed (også kaldet en tredjepart eller databruger),

som med kundens tilladelse kan indhente data om kunden fra dennes finansielle

virksomheder. Disse data kan indhentes mhp. på at levere en tjeneste, der er

aftalt mellem FISP’en og kunden. Det kunne f.eks. være med henblik på at

præsentere kunden finansielle oplysninger på en overskuelig måde for

kunderne og eventuelt tilbyde finansielle tjenesteydelser på baggrund af

kundernes data.

En FISP kan fx automatisk samle et overblik over en kundes aktiver (indlån,

investeringer mv) og forpligtigelser (banklån, realkreditlån, forbrugslån mv.) og

fx komme med forslag vedr. lån, investering og forsikring, jf. baggrundsafsnit.

I Danmark har pensionskunder i flere år haft adgang til et overblik over deres

pensionsordninger i danske pensions- og forsikringsselskaber gennem

Pensionsinfo, der er blevet fremhævet som et godt eksempel for deling af

finansielle data af Kommissionens ekspertgruppe i forberedelsen af forslaget.

Pensionsinfo er i dag et frivilligt initiativ, som pensionsselskaberne kan vælge

at tilslutte sig.

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 6 af 13

Forslaget pålægger FISP’er særskilte krav om tilladelse og tilsyn. Virksomheder,

der som FISP vil hente og bruge kunders data, skal ansøge om tilladelse hos den

nationale kompetente myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn.

3.3 Dataadgang

Forslaget indebærer, at de finansielle virksomheder, fx banker,

realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, som ligger inde med kundens data

(de såkaldte ”dataindehavere”) skal stille kundedata til rådighed for kunder og

databrugere (andre finansielle virksomheder, FISP’er) efter kundens

anmodning,

jf. figur 2.

Figur 2

Dataadgang og deling med forslaget

Anm.:

Kilde: Egen tilvirkning.

Dataindehaverne skal gøre deres data tilgængelig gennem en såkaldt

adgangsinterface (Application Programming Interfaces - API), som er software,

der muliggør, at databrugere automatisk kan hente data fra dataindehaverene

efter kundens samtykke. En API er en slags ”stikkontakt” mellem to forskellige

systemer, som gør det muligt for systemerne at udveksle oplysninger

struktureret ud fra et sæt af regler mv.

Kundedata kan hentes af virksomheder med tilladelse som FISP, og kundens

data må udelukkende bruges til de formål, som kunden har givet tilladelse til.

3.4 Ansvarlig brug af data og dashboards med tilladelsesstyring

Kunderne skal have overblik og styre, hvem der har adgang til deres data og til

hvilket formål, det anvendes til, herunder have mulighed for at bekræfte eller

trække samtykker tilbage. Dette skal kunne styres i et såkaldt dashboard, som

dataindehaverne skal stille til rådighed for kunden. Dashboardet kan fx stilles

til rådighed i kundens netbank, således at kunden får et overblik over, hvem

vedkommende har givet adgang til sine data.

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 7 af 13

3.5 Finansielle datadelingsordninger

Kommissionen foreslår, at rammerne for deling af finansielle data skal

udarbejdes inden for såkaldte finansielle datadelingsordninger. I disse

ordninger skal markedsaktørerne (dataindehavere og databrugere) udarbejde

en rammeaftale, der fastsætter vilkår og betingelser for forholdet mellem

dataindehavere (finansielle virksomheder) og databrugere (FISP’er), herunder

hvilke fælles standarder for kundedata og tekniske grænseflader, der skal

anvendes. Datadelingsordningerne skal drives i samarbejde mellem

markedsaktørerne. Rammeaftalerne skal omfatte markedsaktørerne, som

repræsenterer en betydelig del af markedet for det pågældende finansielle

produkt eller tjeneste, der udveksles data om. Dataindehavere og databrugere

kan generelt blive medlemmer af flere aftaler. For at sikre, at

datadelingsprogrammerne fungerer og opererer efter hensigten, har

Kommissionen foreslået en række kriterier, som ordningerne som minimum

skal indeholde.

Dataindehaverne, fx en bank eller et forsikringsselskab, må ikke opkræve

betaling fra deres kunder for at stille API’erne til rådighed. Dataindehavere kan

dog kræve betaling fra databrugere (f.eks. en FISP) for at stille kundedata til

rådighed for denne. Som en del af de finansielle datadelingsordninger får de

finansielle virksomheder, som skal åbne for adgangen til data via de udviklede

API’er, således mulighed for at tage en passende betaling og dermed få dækket

en del af deres omkostning. Formålet er at skabe incitament til, at

dataindehaverne udvikler gode API’er og brugergrænseflader med henblik på,

at databrugere nemt kan tilkoble sig på API´en og tilgå kundens data. Samtidig

skal betalingen bidrage til en rimelig fordeling af de forbundne omkostninger

mellem dataindehavere og databrugere.

Hver datadelingsordning bliver underlagt tilsyn af de nationale kompetente

myndigheder i de tre EU-lande, hvor de tre største dataindehavere i ordningen

er etableret.

3.6 Nationale kompetente myndigheder og ramme for tilsyn

EU-lande skal udpege en national kompetent myndighed som ansvarlig for at

håndhæve og føre tilsyn med aktører omfattet af forslaget. Landene skal sikre,

at den nationale kompetente myndighed har de nødvendige ressourcer, særligt

i form af dedikeret personale, til at kunne opfylde deres forpligtigelser.

De nationale kompetente myndigheder skal efter forslaget kunne pålægge

juridiske eller fysiske personer tvangsbøder for en igangværende manglende

overholdelse af enhver afgørelse, kendelse, foreløbig foranstaltning,

anmodning, forpligtelse eller anden administrativ foranstaltning, der er

vedtaget i overensstemmelse med FIDA.

I Danmark vil det være Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med de finansielle

institutters overholdelse af forslaget. Derudover skal der udpeges en kompetent

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 8 af 13

myndighed ift. tilladelser og tilsyn med FISP’er og datadelingsordninger.

Danmark vil som en del af implementeringen skulle tage stilling, hvilket

national myndighed der i så fald vil skulle føre tilsyn med dette.

3.7 Grænseoverskridende adgang til data

Udbydere af finansoplysningstjenester (FISP) skal efter anmodning fra kunden

have adgang til relevant data om kunden, som enhver dataindehaver etableret i

EU ligger inde med, uanset hvor kunde og dataindehaver er hjemmehørende.

Første gang en FISP ønsker adgang til data vedr. en kunde, som befinder sig i et

andet EU-land, end det EU-land FISP’en er hjemmehørende, skal den meddele

dette til den nationale kompetente myndighed i sit eget hjemland, som

videregiver oplysningerne til den nationale kompetente myndighed i kundens

land. Dette svarer til eksisterende praksis på det finansielle område.

Virksomheder fra tredjelande, der som FISP vil hente og bruge kunders data i

EU, skal være juridisk repræsenteret af en fysisk eller juridisk person

hjemmehørende i et EU-land. Virksomheden skal anmode om tilladelse hos den

nationale kompetente myndighed i det EU-land, hvor den juridiske

repræsentant er hjemmehørende. Formålet er, at virksomheder fra tredjelande,

fx USA, som ikke har en egentlig virksomhed i EU, kan få adgang til data

omfattet af forslaget via en repræsentant.

3.9 Anvendelsesdato

Forordningen finder anvendelse 24 måneder efter dens ikrafttræden, bortset fra

de dele af forslaget, som fastsætter kriterierne for finansielle

datadelingsordninger og finansoplysningstjenester. Disse vil være gældende 18

måneder efter ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at dataøkonomien er en integreret del af det indre

marked. Der er behov for fælleseuropæiske regler for at sikre lige

konkurrencevilkår på tværs af EU, da dataindehavere generelt er finansielle

institutter underlagt regler og tilsyn, der i vid udstrækning er fastlagt i direkte

anvendelige forordninger på EU-niveau. Yderligere bør reglerne ifølge

Kommissionen indføres på EU-niveau pga. det høje integrationsniveau i den

finansielle sektor.

Kommissionen anfører, at udfordringerne på dette område er fælles for alle EU-

lande. Udfordringerne kan ifølge Kommissionen ikke løses af EU-lande alene,

da dataindehavere og potentielle databrugere i den finansielle sektor ofte

opererer på tværs af EU-lande. Derfor kan en kunde have data hos flere

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 9 af 13

dataindehavere i forskellige EU-lande. For at forbedre tilliden og tillade den

integrerede brug af disse data, skal alle disse finansielle institutioner være

underlagt samme retlige ramme og samme tekniske standarder.

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre lige konkurrencevilkår og et

højt niveau af forbrugerbeskyttelse på tværs af EU, når det kommer til

anvendelse af kundernes finansielle data, og at dette ikke i tilstrækkelig grad

kan sikres på nationalt niveau alene, da dataindehavere og potentielle

databrugere i den finansielle sektor ofte opererer på tværs af EU-lande.

Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som forordning direkte gældende i dansk ret. Forslaget har derfor

ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet området for deling af

finansielle data i dag ikke er reguleret, og der findes derfor ingen gældende

dansk ret på forordningens anvendelsesområde.

Lov om betalinger indeholder dog begrænsninger for, hvad betalingsdata (der i

et vist omfang minder om data omfattet af forslaget) kan anvendes til.

Betalingsoplysninger må fx ikke behandles til at fastsætte individuelle priser

eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. Forslaget

indeholder ikke lignende begrænsning for data omfattet af forordningen, idet

forslaget dog undtager visse typer af data for at kunne blive delt.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, herunder administrative

konsekvenser. Det bemærkes, at

Den nationale kompetente myndighed vil skulle behandle ansøgninger fra

virksomheder, som ønsker en tilladelse som FISP, samt føre tilsyn med FISP’er

og datadelingsordningerne, samt at de finansielle virksomheder udvikler API’er

i overensstemmelse med forordningen.

Der vil skulle udpeges en kompetent myndighed i Danmark som et led i

implementeringen. Afhængig af, hvilken myndighed der udpeges, kan det få

statsfinansielle konsekvenser.

I Danmark er Finanstilsynet kompetent myndighed vedr. tilsyn med finansielle

virksomheders overholdelse af den finansielle lovgivning. Finanstilsynet skal

føre tilsyn med de finansielle institutters overholdelse af forordningen, hvilket

skønnes at medføre merudgifter. Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at

FIDA vil medføre statsfinansielle merudgifter på 3-6 mio. kr. årligt svarende til

6-12 årsværk i Finanstilsynet. Ressourcetrækket afhænger af den nærmere

organisering tilsynsopgaven. Det bemærkes, at Finanstilsynets tilsyn er

afgiftsfinansieret af de finansielle virksomheder underlagt tilsyn.

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 10 af 13

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende

bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ifølge Kommissionen at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet øget deling af data kan føre til en mere åben og transparent

finansiel sektor. Deling af data vil bl.a. kunne bidrage til øget transparens og

gøre forskellige udbyderes produkter og vilkår mere gennemskuelige for

forbrugerne, idet der skabes en grobund for at databrugere kan udnytte data til

at sammenligne udbydernes produkter, vilkår og priser. Forslaget kan således

skabe grobund for øget innovation og konkurrence imellem de forskellige

virksomheder på det finansielle marked. Forslaget forventes således at medføre

udvikling af nye og forbedrede finansielle produkter og tjenester, som vil være

gavn til forbrugerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser

for primært dataindehavere men også for databrugere.

Med udgangspunkt i Kommissionens omkostningsestimater skønnes det med

meget væsentlig usikkerhed, at FIDA medfører i alt ca. 560-1.120 mio. kr. i

implementerings-/omstillingsomkostninger

for

dansk

erhvervsliv.

Erhvervsministeriet vurderer dog, at dette tal potentielt kan være markant

højere. Kommissionens vurdering er således bl.a. i deres nuværende udkast

baseret på, at omfattede virksomheder i høj grad kan genbruge eksisterende IT-

infrastruktur. Hvis ikke der er mulighed for genbrug, hvilket sektoren har

indikeret, vil implementeringsomkostningerne kunne øges op mod 5,6 mia. kr.

i henhold til Kommissionens estimater.

Omkostningerne dækker over, at der for det første er både væsentlige

omstillingsomkostninger og løbende omkostninger for virksomheder defineret

som dataindehavere til at udvikle og drive de API’er, der muliggør datadelingen.

Det omfatter udgifter til at udvikle it-løsningerne og løbende omkostninger til

at vedligeholde samt sikre et højt niveau af IT-sikkerhed mv. Forslaget giver

dataindehaverne mulighed for i nogen udstrækning at få dækket disse

omkostninger fra databrugerne. Dette er dog forudsat, at der er tilstrækkeligt

mange databrugere, som henter data fra dataindehaverens kunder. Der er

derfor en risiko for, at en række virksomheder ikke får dækket deres udgifter.

Derudover vil udgifterne til udvikling for dataindehaverne skulle afholdes

væsentligt før datadelingsordningerne kan anvendes, hvorefter det potentielt vil

være muligt at opnå kompensation fra databrugerne. Således vil

udviklingsomkostninger kunne medføre likviditetsomkostninger for

virksomhederne.

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 11 af 13

For det andet er der omkostninger for alle markedsaktører (dataindehavere og

databrugere) ved at oprette datadelingsordningerne, som de enkelte

medlemmer af ordningen skal etablere og styre.

For det tredje er der både omstillingsomkostninger og løbende omkostninger

forbundet med, at dataindehavere skal tilbyde dashboards til kunderne, som

skal udvikles og vedligeholdes.

For det fjerde er der omkostninger for virksomheder, der skal ansøge om

tilladelse som FISP. Det omfatter både omkostninger til at foretage selve

ansøgningen samt løbende omkostninger til indberetninger mv., som vil være

nødvendige for at sikre et effektivt tilsyn. Afhængig af, hvilken dansk

myndighed, som bliver kompetent myndighed for FISP’erne, vil

virksomhederne muligvis skulle betale tilsynsafgift til tilsynsmyndigheden.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 18. august 2023. Der er modtaget

høringssvar fra bl.a. Finans Danmark, Forsikring & Pension, Nationalbanken,

Forbrugerrådet Tænk mv. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 5. oktober 2023 for en gennemgang af

høringssvarerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er stadig på et tidligt stadie, og EU-landene er fortsat ved at

vurdere forslagets implikationer på teknisk niveau. EU-landene støtter

umiddelbart generelt formålet med forslaget, om end nogle lande har stillet

spørgsmål ved omfanget data, der skal stilles til rådighed. En række lande er dog

positive over for et bredt omfang af data omfattet af forordningen, idet der synes

at være generel enighed blandt EU-landene om at arbejde for større klarhed

angående hvilke typer data, som er omfattet. Der synes generel enighed blandt

EU-lande om, at man skal sikre højt niveau af beskyttelse af forbrugerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af et rammeværk for obligatorisk datadeling for

finanssektoren i EU og finder det vigtigt, at forslaget styrker udbuddet af nye og

potentielt bedre innovative produkter og tjenester til forbrugerne i Danmark og

i det europæiske marked, samt kan skabe øget konkurrence i den finansielle

sektor til gavn for forbrugerne.

Regeringen ser positive elementer i Kommissionens forslag og dets formål, idet

der også er elementer i forslaget, som man vil arbejde for ændres, så de i højere

grad imødekommer regeringens prioriteter, herunder at byrder for de berørte

virksomheder reduceres.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at en åben og mere transparent finansiel

sektor kommer forbrugere og virksomheder til gavn. Effektiv konkurrence på

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 12 af 13

de finansielle markeder kræver således, at forbrugerne nemt kan danne sig et

overblik, fx over hvad de betaler og opnår af afkast, så de kan sammenligne

deres omkostninger til finansielle produkter og services.

Forbrugerne vil med forslaget få bedre ejerskab over deres data, og ved at dele

deres data med udvalgte finansoplysningstjenester vil de potentielt kunne få

bedre digital rådgivning om passende produkter ift. deres præferencer og behov.

Regeringen støtter, at forslaget har fokus på sikkerhed i håndteringen af

forbrugernes data, og vil arbejde for, at der stilles tilstrækkeligt høje

sikkerhedskrav for beskyttelse af forbrugere og håndtering af forbrugernes data.

Regeringen finder det positivt, at forslaget udelukkende omfatter data fra den

finansielle sektor, og at der tages hensyn til særlige følsomme persondata, fx

sundhedsoplysninger og konkurrencefølsomme data. Adgangen til et bredt

udsnit af forbrugernes finansielle data skal være forenelig med

forbrugerbeskyttelse, finansiel inklusion og ensartede priser for det samme

produkt. Regeringen vil arbejde for en ændring af forslaget, hvor principperne

for beskyttelse af betalingsdata, som vi i dag har i Danmark, også indarbejdes i

forslaget.

Regeringen støtter forslaget om udvikling af fælles standarder for deling af data

og oprettelse af tekniske grænseflader til brug for datadeling. Det er i den

forbindelse vigtigt, at forslaget indeholder fælles standarder for

dataudvekslingen mhp. at sikre en ensartet implementering på tværs af

markeder, fx bank og pension, som samtidig tager højde for markedernes

særlige karakteristika.

Regeringen støtter forslaget om, at virksomheder, som henter og anvender disse

data, skal have tilladelse, og der skal føres tilsyn med virksomhedernes

efterlevelse af reglerne. Det er med til at styrke forbrugerbeskyttelsen.

Regeringen vil arbejde for, at udbydere fra tredjelande kun kan få adgang til

finansielle data om europæiske borgere og virksomheder, hvis det kan ske under

betryggende vilkår, herunder at det i praksis er muligt at føre et effektivt tilsyn.

Regeringen vil arbejde for proportionale regler, hvor omkostningerne står mål

med gevinsterne. Regeringen vil generelt have fokus på at minimere de

erhvervsøkonomiske konsekvenser, fx ved mindre omfangsrig og obligatorisk

datadeling, herunder undtagelse af omkostningstung og konkurrencefølsomt

data, samt reduktion af omfattede virksomheder ved at undtage de mindste

finansielle virksomheder og særlige grupper, som alene formidler finansielle

produkter fra finansielle institutioner, og hvis kundedata allerede er omfattet af

forslaget.

Regeringen støtter på linje med forslaget, at det er muligt for dataindehaver at

opnå en rimelig kompensation for at stille data til rådighed for databrugeren.

Erfaringerne fra betalingsområdet viser, at det kan øge incitamentet for

dataindehaverne til at bygge effektive og tidssvarende løsninger, som i sidste

kom (2023) 0360 - Bilag 3: Samlenotat om forslag til forordning om finansielt rammeværk for datadeling (Open finance)

Side 13 af 13

ende også er i forbrugerens interesse. Regeringen støtter i forlængelse heraf, at

API’erne udvikles inden for datadelingsordninger, som skal sikre, at alle

markedsaktører tilgodeses.

Regeringen vil arbejde for, at der fastsættes mere realistiske

implementeringsfrister end med forslaget, dvs. en længere frist for anvendelse

end 24 måneder ikrafttræden og 18 måneder for kriterier for finansielle

datadelingsordninger og finansoplysningstjenester, herunder for at sikre en

hensigtsmæssig implementering og at markedsaktørerne har tilstrækkelig tid til

udvikle gode API´er. Erfaringerne fra betalingsområdet viser, at det er

tidskrævende og kompliceret at etablere gode API’er.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.