Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0459 Bilag 3
Offentligt
2789356_0001.png
23. november 2023
SAMLENOTAT
Indhold:
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske
Unions
arbejdsmarkedsstatistikker
om
virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr.
450/2003
og
(EF)
nr.
453/2008
………………………………...................................................2-7
2.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af
forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning
(EF)
nr.
763/2008
og
(EU)
nr.
1260/2013
…….
…………………………………………………………8-12
1
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0002.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr.
453/2008
KOM (2023) 459 final)
Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 25. september 2023 er markeret streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte 31. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning om Europæiske
Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003
og (EF) nr. 453/2008
Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige
stillinger for virksomheder. Forslaget samordner tre eksisterende områdespecifikke
retsgrundlag for udarbejdelsen af arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder med henblik på
at integrere og harmonisere udarbejdelsen af statistikken.
Forslaget forventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser, umiddelbare
samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark. Den danske finansieringsandel ventes at udgøre ca. 0,01 mio. kr.. Derudover
kan forslaget potentielt medføre administrative byrder for erhvervslivet og særligt mindre
virksomheder.
Regeringen støtter intentionerne om at integrere det lovgivningsmæssige grundlag for
arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder. Regeringen er dog generelt opmærksom på
risikoen for at pålægge virksomhederne unødige byrder, herunder særligt de små
virksomheder, hvor en øget indberetningsbyrde, er svært at håndtere. Regeringen er derfor
særligt opmærksom på, at det gøres muligt at udarbejde statistikken på baggrund af allerede
tilgængelige datakilder.
Regeringen er endvidere af den opfattelse, at omfanget af delegering af beføjelser til
Kommissionen skal afgrænses og præciseres. Endelig forholder regeringen sig kritisk til
forslagets indførelse af ’ad hoc’-moduler
til belysning af forefaldende arbejdsmarkedsforhold.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 31. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning.
Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste
Repræsentation ved EU 31. juli 2023.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af
fællesskabsstatistikker. Forslagets hensyn til beskyttelse af fortrolige data sker
i henhold til forordning nr. 223/2009. Forordning nr. 223/2009 sikrer retten
til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, jf.
artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
2
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0003.png
rettigheder, samt beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger, jf. EU's regler for databeskyttelse, herunder
databeskyttelsesforordningen. Forslaget skal vedtages i form af en forordning
efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel
294.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk
arbejdsmarkedsstatistik
om løn og ledige stillinger
for virksomheder.
Lovgivningen integrerer hidtidige forordninger for løn- og
lønomkostningsstrukturer,
om
lønomkostningsindekset
og
kvartalsstatistikker over ledige stillinger i en samlet rammelovgivning.
Det overordnede formål er at:
1) samle den hidtidige lovgivning på området i en fælles
rammelovgivning, der er tidssvarende;
2) sikre, at lovgivningen er relevant og dækkende for alle væsentlige
brancher og sektorer;
3) sikre, at statistikken er sammenlignelig på tværs af medlemsstater og
statistikområder.
Forslaget lægger op til at samordne og udvide lovgivningen for at kunne
imødekomme nye brugerbehov, bl.a. gennem muligheden for at gennemføre
supplerende spørgsmål til eksisterende dataindsamlinger på ’ad hoc’-basis.
De væsentlige brugere er EU-institutionerne, nationale myndigheder,
forskere og offentligheden. Herudover inkluderer forslaget den kønsopdelte
lønstatistik i statistikforordningen. Den er tidligere blevet indsamlet på
frivillig basis.
Generelt udvider forslaget kravene på nogle statistikområder, så der er bedre
dækning af mindre virksomheder og af den offentlige sektor, der ikke alle
steder har været omfattet af den hidtidige lovgivning.
De præcise datakrav vil blive yderligere specificeret i gennemførelsesretsakter,
den foreslåede forordning giver mulighed for at justere listen over detaljerede
emner, deres hyppighed, referenceperioder og tidsfrister for dataindberetning
ved hjælp af delegerede retsakter. I det nuværende forslag er der ingen
afgrænsning af de statistiske informationer, som medlemsstaterne via
kommissionsretsakter kan blive forpligtet til at levere.
Forordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 338, stk. 1, og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF, artikel 294.
Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 1. januar
2026 og gennemførselsforordningerne fra 2026 og 2028.
3
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.
proceduren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse
fra Europa-Parlamentet.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg
(ECON), med bidrag fra udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender
(EMPL). Tidspunktet for afgivelse af udvalgets rapport er endnu ikke fastlagt.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre
sammenhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske
arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder på tværs af EU’s medlemsstater.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk
statistik nødvendiggør en fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles
definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedokumentation m.v.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget erstatter en række Råds- og Parlamentsforordninger ((EF)
nr. 530/1999, (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008) såvel som de heraf
afledte Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk
arbejdsmarkedsstatik om virksomheder.
Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 0,3 mio.
kr. i udviklingsomkostninger og 0,1 mio. kr. i driftsomkostninger på EU’s
budget i perioden 2025-2026. Den danske finansieringsandel udgør ca. 2 pct.,
hvilket svarer til ca. 0,01 mio. kr.
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget kan potentielt medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
giver Kommissionen beføjelse til at udmønte forslaget via
gennemførelsesretsakter, hvilket kan medføre meromkostninger. Det er ikke
muligt at vurdere disse på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundssøkonomiske konsekvenser:
Forslaget skønnes ikke at have umiddelbare samfundsøkonomiske
konsekvenser. Dette afhænger af at gennemførelsen af forordningen kan
baseres på allerede tilgængelige datakilder, hvilket skal afklares.
4
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0005.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser:
Der en risiko for, at svarbyrderne for erhvervslivet øges, da forslaget åbner
muligheden for at indføre ekstra undersøgelser på ’ad hoc’-basis
for at kunne
tilgodese relevante policy hensyn. Dette kan medføre administrative byrder
for erhvervslivet og særligt mindre virksomheder. Da det konkrete indhold
og udmøntningen af disse gennemførelsesretsakter endnu ikke er kendt, er
det ikke muligt at skønne meromkostningerne og svarbyrden knyttet hertil.
Andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med svarfrist 1. september til følgende interessenter:
Akademikerne (AC),
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT),
Danmarks Nationalbank,
Danmarks Apotekerforening,
Danske Revisorer,
Danske Universiteter,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv,
Dansk Industri,
Danske Malermestre,
Danske Maritime,
Danske Medier,
Dansk Metal,
Danske Rederier,
Danske Regioner,
Dansk Sygeplejeråd,
DTL - Danske Vognmænd,
Drivkraft Danmark,
FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation),
Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
FOA,
Foreningen Danske Revisorer,
Forhandlingsfællesskabet,
FTFa,
GLS-A,
GRAKOM,
Green Power Denmark,
HORESTA,
Kommunernes Landsforening (KL),
SMVdanmark,
IDA,
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE),
ITD (International Transport Danmark),
Ledernes Hovedorganisation,
SAMA (Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger),
5
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0006.png
TEKNIQ Arbejdsgiverne,
3F
Der er modtaget tre høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Akademikerne og Lederne.
Generelle bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening
konstaterer, at forslaget potentielt indebærer en
betydelig administrativ byrde for virksomheder med færre end ti ansatte. For
DA står gevinsterne ved at udvide dækningen for statistikkerne for de mindre
virksomheder ikke mål med omkostningerne. DA ønsker en implementering
med genbrug af data fra andre administrative kilder mhp. at minimere byrderne
ved udvidelsen af dækningsområdet ift. de mindre virksomheder. Herudover
mener DA, at det er unødvendigt, at Kommissionen med forslaget får beføjelse
til at vedtage delegerede retsakter om indberetning af data på ’ad hoc’-
basis.
Akademikerne
mener, at det er godt at efterse, om de aktuelle
arbejdsmarkedsstatistikker modsvarer de behov, der er på området.
Akademikerne er positive, hvis der gives bedre indsigt i lønforhold på
virksomheder med mindre end ti ansatte. Akademikerne udtrykker, at det er af
stor vigtighed, at der så vidt muligt er sammenlignelighed over tid i
statistikkerne. Slutteligt er Akademikerne enige i ambitionen om at skabe mere
sammenlignelighed på tværs af EU-landene.
Lederne
konstaterer, at forslaget potentielt indebærer betydelige administrative
byrder for virksomheder med færre end ti ansatte. Gevinsterne med at udvide
statistikdækningen med løsningsmodel 2 eller 3 står ikke mål med
omkostningerne. Derfor er det for Lederne vigtigt at sikre genbrug af data fra
andre administrative kilder. Herudover finder Lederne det unødvendigt, at
Kommissionen med forslaget får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om
indberetning af data på ’ad hoc’-basis.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel støtte til forslaget.
Dog er der stor tilbageholdenhed i forhold til at give Kommissionen for vide
delegationsbeføjelser, til at ændre og udvide listen af detaljerede emner, som
der skal indsamle statistik om, samt mulighed for at indføre ekstra spørgsmål
på ’ad hoc’-basis
i enkelte år.
Herudover er der blandt en gruppe medlemsstater udtrykt skepsis med
hensyn til at pålægge små virksomheder og nationale statistikmyndigheder
yderligere byrder.
Forhandlingerne i Rådet indledtes den 22. november..
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter intentionerne om at integrere det lovgivningsmæssige
grundlag for arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige stillinger for
virksomheder.
6
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0007.png
Regeringen er dog generelt opmærksom på risikoen for at pålægge
virksomhederne øgede byrder, herunder særligt små virksomheder, der i
forvejen har sværest ved at absorbere en øget indberetningsbyrde. Regeringen
vil derfor arbejde for at det gøres muligt at udarbejde statistikken på baggrund
af allerede tilgængelige datakilder.
Regeringen mener endvidere, at omfanget af Kommissionens
delegationsbeføjelser skal afgrænses og præciseres med henblik på at begrænse
de økonomiske omkostninger og administrative byrder for virksomheder og
myndigheder.
Endelig forholder regeringen sig
kritisk til forslagets indførelse af ’ad hoc’-
moduler, hvor Kommissionen får bemyndigelse til at indføre krav om
yderligere
dataindsamlinger
til
belysning
af
forefaldende
arbejdsmarkedsforhold.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d.
25. september 2023. Folketingets Europavalg er desuden blevet orienteret om
udviklingen af sagen den 17. november 2023.
7
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0008.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske
befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr.
862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU)
nr. 1260/2013
KOM (2023) 31 final
Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 17. februar 2023 er markeret med streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har den 20. januar udarbejdet forslag til forordning om europæiske
befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013 (Kom (2023) 31
final
Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik. Forslaget samordner tre
eksisterende områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdelsen af befolkningsstatistik med
henblik på at integrere og harmonisere udarbejdelsen af statistikken. Herudover lægger
forslaget op til at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegering af beføjelser til
Kommissionen.
Regeringen støtter intentionerne om at harmonisere den berørte europæiske
befolkningsstatistik på output-siden samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag.
Regeringen er dog af den opfattelse, at omfanget af delegering af beføjelser til Kommissionen
skal afgrænses og præciseres med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring
forordningsforslagets implikationer.
Regeringen lægger stor vægt på at sikre, at indsamling af sensitive variabler ikke bliver en
del af forordningsforslaget, og at det fortsat skal være muligt at basere
befolkningsstatistikken på registerdata uden brug af interviewbaserede undersøgelser.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 20. januar 2023 ovennævnte forslag til forordning.
Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste
Repræsentation ved EU 20. januar 2023.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af
fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk
befolkningsstatistik. Forslaget samordner og harmoniserer tre eksisterende
områdespecifikke forordninger for udarbejdelsen af befolkningsstatistik. Det
overordnede formål er at:
1) sikre sammenhængende og sammenlignelige europæiske statistikker
om befolkning og boliger;
2) sikre rettidig og hyppig statistik for at imødekomme brugernes behov;
8
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0009.png
3) levere mere detaljerede statistikker;
4) sikre en fleksibel lovgivning, der kan imødekomme skiftende politiske
behov og muliggør udnyttelse af nye datakilder.
Konkret omfatter forslaget tre europæiske befolkningsstatistikker, der i dag
er reguleret igennem separate forordninger om folke- og boligtælling ((EC)
No 763/2008), demografi ((EU) No 1260/2013) og migration (artikel 3 i
(EC) No 862/2007) samt disses implementeringsretsakter.
Forslaget fastlægger, hvilke underemner der skal udarbejdes statistikker om,
men lægger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre
i disse emner ved brug af delegerede retsakter med henblik på at
imødekomme ændrede brugerbehov. Ligeledes lægger forslaget op til, at
Kommissionen bemyndiges til via gennemførelsesretsakter at fastlægge det
konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til blandt andet antallet og
beskrivelsen af variable, statistiske klassifikationer m.m. Kommissionen
bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordningens indhold ved
brug af delegerede- og gennemførelsesretsakter.
Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 2026 og
gennemførselsforordningerne fra 2026.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.
proceduren om almindelig lovgivning.
Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender i Europa-Parlamentet
vedtog udvalgets rapport d. 2. oktober 2023.. Europa-Parlamentets forslag
gør det ikke muligt at benytte administrative datakilder (registre). Den
foreslåede befolkningsdefinition i Europa-Parlamentets forslag betyder, at
medlemsstaternes
registerbaserede
og
output-harmoniserede
produktionssystemer ikke kan bruges, når der skal laves befolknings- og
boligstatistik. Samtidig er ’ad-hoc’-modulet
blevet bevaret i Europa-
Parlamentets rapport. Hermed får Kommissionen mulighed for at beslutte
indhentning af data på områder, der ikke nødvendigvis kan imødekommes
via administrative datakilder (registre). Europa-Parlamentet har heller ikke
indført et loft for, hvor mange nye emneområder og variabler, der
fremadrettet kan tilføjes eller udskiftes vha. gennemførelsesretsakter.
Europa-Parlamentet har på tilsvarende vis, heller ikke ændret på
Kommissionens forslag om obligatorisk udveksling af såvel
personhenførbare og af-identificerede mikro-data mellem Kommissionen og
medlemsstaterne.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre
sammenhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske
befolkningsstatistik på tværs af EU’s medlemsstaterne.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk
9
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0010.png
statistik nødvendiggør en fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles
definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedokumentation m.v.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og
Parlamentsforordninger såvel som Kommissionsforordninger vedr.
udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik.
Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget forudses ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 19,5
mio. EUR på EU’s budget i perioden 2025-2027.
Den danske
finansieringsandel udgør ca. 2 pct., hvilket svarer til ca. 2,9 mio. DKK for
perioden 2025-2027.
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget kan potentielt have væsentlig statsfinansielle konsekvenser. Under
forudsætning af at Kommissionens forslag til rammeforordning vedtages i en
form, der fortsat muliggør implementering alene ved brug af administrative
datakilder (registre), med det forelagte indhold og i henhold til
Kommissionens tidsplan, vurderes de samlede danske meromkostninger til
etablering og udvikling at være 6,6 mio. DKK i perioden 2025-2031. Hertil
kommer årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra 2031 og frem.
Ovenstående skøn over meromkostninger er baseret på, at gennemførelsen
af forordningen kan baseres på registerdata uden brug af interview og har
samme indhold, som det, der leveres i dag. Forslaget åbner imidlertid for, at
Kommissionen (Eurostat) kan ændre i indholdet af statistikkerne gennem
brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den konkrete
udmøntning af disse retsakter er endnu ikke kendt, hvorfor det ikke er muligt
at skønne over meromkostningerne og svarbyrden knyttet hertil.
Hvis ikke det lykkes under forhandlingerne at sikre, at forslaget kan
implementeres på grundlag af administrative datakilder (registre), vil
meromkostningerne blive markant forøget. Til sammenligning kan det
nævnes, at en medlemsstat som Irland med en befolkningsstørrelse på ca. 5
mio. anslår, at en interviewbaseret folke- og boligtælling hvert femte år
beløber sig til næsten 500 mio. DKK. Foreliggende forslag lægger dog op til
en mere detaljeret og hyppigere opgørelse end hvert femte år.
I forslagets nuværende form er der indarbejdet en l befolkningsdefinition, der
muliggør brug af registerdata, samt at afstikke stramme grænser for
Kommissionens delegering af beføjelser. Derved må det anslås, at
meromkostninger til etablering og udvikling i den indledende implementering
kan holdes på 6,6 mio. DKK i perioden 2025-2031, hvortil kommer årlige
driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra 2031 og frem. Dog efterlades
10
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
2789356_0011.png
Kommissionen fortsat med en vis fleksibilitet til at introducere nye samt
supplerende variabler via delegerede beføjelser. Det må antages, at
Kommissionen fremadrettet vil benytte sig af disse beføjelser, hvilket vil
afstedkomme yderligere omkostninger.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som
udgangspunkt afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser:
Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, og
forslaget har ingen umiddelbare administrative konsekvenser for
erhvervslivet i form af øget indberetningsbyrde, da forordningen omhandler
oplysninger om personer og husholdninger.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med frist 8. februar 2023. Høringen resulterede
ikke i svar fra organisationer uden for centraladministrationen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel støtte til forslaget.
Dog er der stor tilbageholdenhed i forhold til at give Kommissionen for vide
delegationsbeføjelser, til at ændre og udvide listen af detaljerede emner, som
der skal indsamle statistik om, samt mulighed for at indføre ekstra spørgsmål
på ’ad hoc’-basis
i enkelte år.
Herudover er der blandt en gruppe medlemsstater udtrykt skepsis med
hensyn til at pålægge små virksomheder og nationale statistikmyndigheder
yderligere byrder.
Forhandlingerne i Rådet indledtes den 22. november.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere
befolkningsstatistikken på output-siden. Regeringen anerkender ligeledes
behovet for at have en vis fleksibilitet i retsgrundlaget med hensyn til at ændre
emner på baggrund af ændrede brugerbehov.
Regeringen er dog af den opfattelse, at visse elementer, deriblandt forslagets
definition af populationen, kan have afgørende betydning for
medlemslandenes muligheder for at anvende registerdata i udarbejdelsen af
statistikken. Regeringen finder, at fokus bør være at sikre sammenlignelige
statistikker på europæisk plan (output), men at det overlades til
medlemsstaterne at vurdere, hvilke datakilder, indsamlingsmetoder m.v.
(input), der er de bedst egnede i den konkrete nationale kontekst. Det er
afgørende for, at Danmark fortsat kan gøre brug af registerdata i
statistikproduktionen
og
dermed
sikre
både
kvalitet
og
omkostningseffektivitet i statistikproduktionen. Regeringen finder det derfor
centralt, at forordningsforslaget tilrettes således, at det ikke delegeres til
Kommissionen at udstikke retningslinjerne herfor.
11
kom (2023) 0459 - Bilag 3: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker
Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses
for at være essentielle for forordningens indhold (fx befolkningsdefinitionen),
bør defineres i selve forordningen, og at det ikke, som i det foreliggende
forslag, delegeres til Kommissionen at fastlægge disse elementer. Det
vedrører blandt andet fastlæggelse af klassifikationer, referenceperioder,
geografisk afgrænsning m.v. Forordningen forpligter medlemsstaterne til at
levere data på en lang række områder, og det bør fremgå af selve
forordningen, hvad denne forpligtelse indebærer.
I det nuværende forslag er der reelt ingen afgrænsning af de statistiske
informationer, medlemsstaterne via kommissionsretsakter kan blive
forpligtet til at levere. Det er kun anført, hvilke emner der skal leveres
oplysninger om, men der er ingen oplysninger om, hvor mange variable de
forskellige emner dækker over, og hvordan disse kan ændre sig over tid. Det
kan have omfattende økonomiske konsekvenser, hvis man udvider antallet af
variable, der skal leveres, eller ændrer en statistisk klassifikation eller
definition. I de tilfælde, hvor det besluttes at delegere ansvar til
Kommissionen, bør denne delegering afgrænses tydeligt med henblik på at
sikre gennemsigtighed omkring forordningsforslagets implikationer.
I lighed med en række øvrige medlemsstater er det regeringens vurdering, at
man ikke bør inkludere interviewbaserede og meget sensitive variable i
forordningen. Hertil kommer, at det ikke er sandsynliggjort af
Kommissionen, at efterspørgslen blandt brugerne kan stå mål med
omkostningerne forbundet med at producere sådanne statistikker. Ligeledes
skal forordningen afskærmes mod dobbeltindberetninger.
Endelig vil regeringen arbejde for, at man ikke indfører tvungen deling af
såvel personhenførbare data som afidentificerede mikro-data mellem
Kommissionen og medlemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d.
16. februar 2023. Folketingets Europavalg er desuden blevet orienteret om
udviklingen af sagen den 26. maj 2023.
12