kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0492 Bilag 1
Offentligt

Den 3. oktober 2023

FVM 304

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimulig-

heder i andre farvande

KOM (2023) 492

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2024. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Forslaget indeholder kun tal for tre

bestande

–dvs.

for to laksebestande og sild i Rigabugten. Kommissionen har efterfølgende opdateret

sit forslag med tal for de syv resterende bestande den 19. september 2023. Kommissionen foreslår, at

torsk i østlig og vestlig Østersø, vestsild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst. Endvidere fore-

slås det som noget nyt, at central sild og sild i Den Botniske Bugt også kun kan fanges som bifangst.

Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2023 i både den vestlige og

østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for

fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15.

august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer

redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske

i lukkeperioderne, særligt for fartøjer under 12 meter, idet en tidligere undtagelse for visse sildefiske-

rier til menneskelig konsum fjernes. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri

efter torsk i den vestlige Østersø i 2024, samtidig med at det nuværende forbud i østlig Østersø vide-

reføres. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt uændret som i 2023 være forbud mod rekreativt

fiskeri efter laks, dog må hver rekreativ fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag. Forslaget

skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forventede kvote-

reduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da

forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlems-

stat har af den samlede EU mængde.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 492 af 28. august 2023 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 19. september 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139.

Kommissionens forslag indeholder kun forslag til TAC/kvoter for tre af i alt ti bestande i Østersøen.

Kommissionen har efterfølgende i et non paper i september 2023 suppleret sit forslag med tal for de

resterende syv bestande med kvoter i Østersøen. Baggrunden for, at kvoteforslag for de syv bestande

ikke var inkluderet i det oprindelige forslag er, at Kommissionen havde anmodet Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) om yderligere information om uundgåelige bifangster af sild og torsk i an-

dre fiskerier. Da ICES imidlertid i 2023 ikke er i stand til at fremkomme med de ønskede oplysninger,

har Kommissionen med henblik på at undgå, at fiskerier på andre arter end de to nævnte skal stoppe,

baseret sine resterende kvoteforslag på skøn på grundlag af eksisterende information.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2024

–

KOM (2023)

303 fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning.

Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis

forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen

muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige

rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan, navnlig for blandet fiskeri. For

bestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget,

at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende

foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande

fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2024 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen redu-

cerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Fiskerimuligheder

ICES fremlagde sin rådgivning den 31. maj 2023 for bestandene i Østersøen.

Torsk i vestlig og i østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet østtorsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den vest-

lige Østersø. Det er antagelser om, at der nu muligvis også forekommer vesttorsk i den østlige Østersø.

I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk.

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 136 tons med henvisning til uundgåelige bifangster særligt i fladfiskfiskeriet

og ønsket om at opnå balance mellem at undgå at stoppe dette fiskeri og at minimere omfanget af bi-

fangster af vestlig torsk. Direkte fiskeri efter torsk i hele vestlig Østersø har ikke været tilladt i 2022 og

2023. Det vil dog fortsat være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen

henviser til, at der har været en betydelig usikkerhed i ICES rådgivningen for vesttorsk i flere år. Derfor

har ICES i år ændret sin rådgivning fra en MSY rådgivning til en rådgivning i henhold til forsigtighed-

stilgangen og anbefalet en reduktion af samlede fangster med 97 pct. i forhold til sidste års rådgivning.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber,

er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2024. I lukkeperioden foreslås det som hidtil,

at det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter

og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være tilladt

at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august 2024. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med

passive redskaber på dybder indtil 20 meter ud til seks sømil målt fra basislinjen. Den tidligere undta-

gelse til at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, når der

fiskes med redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, fjernes. Kommissionen begrunder dette

med, at det kun vil være muligt at fiske sild til bifangst både i den vestlige og centrale Østersø. Fiskeri til

videnskabelige formål kan ligeledes gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommis-

sionen et fuldstændigt forbud hele året (I 2023 er der fastsat en "bag limit" på et styk torsk, som hver

rekreativ fisker må bringe i land pr. dag, bortset fra i lukkeperioden 15. januar til 31. marts, hvor der er

et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. Dog må rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underom-

råde 24 i 2023 alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen.).

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreslår Kommissionen en uændret bifangst-

kvote på 595 tons i mangel på ny information. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været tilladt

siden juli 2019. Det vil som hidtil være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommis-

sionen bemærker, at de seneste års supplerende tiltag som begrænsning af fiskeriet til udelukkende at

være bifangst kombineret med afhjælpende foranstaltninger i form af lukning af gydeområder ikke har

resulteret i en forbedret bestandssituation.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø uændret fra 1. maj til 31. au-

gust 2023, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse betingelser

må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabelige formål.

Den tidligere mulighed for i lukkeperioden at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum, når der

fiskes på vanddybder under 50 meter, og der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

mm fjernes, da målrettet fiskeri efter central sild foreslås forbudt. I lighed med 2023 indeholder Kom-

missionens forslag et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26 i 2024.

Vestsild og central sild

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24). Da

bifangsterne i andre fiskerier vurderes at være begrænsede, foreslås en reduktion af bifangstkvoten på

50 pct. til 394 tons. Kvoten har i 2022 og 2023 alene været til bifangst. Det vil fortsat være tilladt at

gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen lægger op til at fjerne en tidligere undta-

gelse for mindre fartøjer under 12 meter til at kunne fiske direkte på bestanden med passive redskaber.

Kommissionen henviser til ICES rådgivningen om, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at bestanden vil

vokse sig større i de kommende år.

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) på

28.550 tons, idet der henvises til uundgåelige bifangster af sild i brislingefiskeriet. Kommissionen hen-

viser til, at bestandssituationen i flere år har været usikker, og ved en analyse (”benchmark”) af bestan-

den, har ICES nu vurderet, at bestanden er i en dårligere stand end hidtil antaget. Kommissionen har

som noget nyt alene foreslået en bifangstkvote med henvisning til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan i

Østersøen, hvoraf det fremgår, at fiskerimulighederne under alle omstændigheder fastsættes på en så-

dan måde, at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at en bestands gydebiomasse

falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim3

Brisling

Kommissionen foreslår en kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 175.815 tons

svarende til en reduktion på 23 pct. i forhold til 2023. Kommissionen henviser til samspillet med uund-

gåelige bifangster af forskellige sildebestande i brislingefiskeriet.

Rødspætte

Kommissionen foreslår en kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 11.313 tons

(uændret i forhold til 2023). Kvoten er en kombination af MSY rådgivning for bestanden i ICES under-

område 21-23 og MSY rådgivning for bestanden i ICES underområde 24-32. Begge bestande har en god

bestandssituation. Kommissionen bemærker, at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne

og fremhæver specifikt, at torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte.

Laks og havørred

Rådgivningen fra ICES om fiskerimuligheder for laks i ICES underområde 22-31 er for 2024

–

ligesom

for 2023 - nul fangst for både kommercielt og rekreativt fiskeri i hele området, hvor de forskellige be-

stande blander sig. ICES anfører dog samtidig, at hvis der implementeres områdebaseret forvaltning

begrænset til kystfiskeri i Den Botniske Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt 60.000 stk. laks kunne

være muligt. Kommissionen foreslår for 2024 fiskerimuligheder på 53.967 stk. svarende til en reduktion

på 15 pct. i forhold til 2023. Der vil være forbud mod et direkte fiskeri efter laks, dog må der fiskes direkte

på bestanden i kystnære områder i Den Botniske Bugt (I 2023 var der også mulighed for direkte kystfi-

skeri ved Åland, men denne mulighed fjernes som følge af en ændret bestandssituation i en flod). I det

rekreative fiskeri må der dagligt som i 2023 tages et stk. fedtfinneklippet laks med i land. Hvis der fanges

vildlaks, skal de smides ud med det samme. Efter fangst af den første fedtfinneklippede laks, skal fiske-

riet efter laks stoppe.

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

For fiskeri efter havørred i Østersøen ønsker Kommissionen i 2024 at opretholde forbuddet mod fiskeri

efter havørred i hele Østersøen uden for fire sømil målt fra basislinjen.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2024 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog

ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelse af fiskerimu-

ligheder. ICES ikke planen for sild i vestlig Østersø, fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne

bestand i Skagerrak, ikke har godkendt planen.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2024 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2023.

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

788

(kun

bifangst)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

394 (kun til bi-

fangst)

(-50 pct.)

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

Sild i den vestlige

Østersø (22-24)

Rådgivning: Nul-fangst (samme rådgivning

som for 2023).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst

sker for sjette år i træk. Rekruttering i 2020-22

er den laveste siden tidsseriens start i 1991. Gy-

debiomassen i 2023 er under grænseværdien,

lim

. Fiskeridødeligheden i 2022 er historisk lav

og under F

MSY

Beregninger viser, at selv med nul- TAC i 2024

og 2025 vil bestanden ikke kunne bringes over

lim

i 2026. Bestanden deles traditionelt mel-

lem Skagerrak/ Kattegat og område 22-24.

Rådgivning: Fangst mellem 41.706 tons og

52.549 tons inkl. andelen til Rusland (-45 pct i

forhold til rådgivning for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige

forvaltningsplan og MSY. Gydebiomassen er

under grænseværdien, B

lim

og vurderingen er

efter en evaluering (”benchmark”) af bestan-

den i 2023, at den har været dette de meste af

de sidste 30 år. Fiskeridødeligheden ligger un-

der F

MSY

(0,34) i 2022. Ved evalueringen er der

kommet ny model og referencepunkter. Den

reducerede fangstanbefaling skyldes hovedsa-

gelig brugen af de nye referencepunkter.

Ingen information om russiske fangster for

2022 er officielt rapporteret til ICES. Derfor er

den russiske fangstmængde for 2022 inklude-

ret baseret på offentlig tilgængelig information.

Der var ikke nogen biologisk information om

fangstsammensætningen tilgængelig for ICES.

Rådgivning: Nul-fangst på østbestanden til

både det kommercielle og det rekreative fiskeri

(samme rådgivning som for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincip-

pet. Anbefalingen er for femte år i træk en nul-

14 pct.

Sild i den centrale

Østersø

(25-27, 28.2, 29 og

32)

70.822

28.550 (kun til bi-

fangst)

(-60 pct.)

2,2 pct.

Torsk i den østlige

Østersø (25-32)

595 (kun til

bifangst)

595 (kun til bi-

fangst)

(0 pct.)

22,9 pct.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

Torsk i den vestlige

Østersø (22-24)

Rødspætte (22-32)

Laks (22-31) (stk.)

fangst. Bestanden er fortsat under grænsevær-

dien for bestanden (B

lim

). Gydebiomassen er

fortsat på et rekord lavt niveau. Den naturlige

dødelighed er meget høj og er væsentlig højere

end fiskeridødeligheden, som i 2022 blev vur-

deret til 0,025. Rekrutteringen er fortsat histo-

risk lav, selvom der ses en begrænset stigning,

der muligvis hænger sammen med migration

fra den vestlige Østersø. ICES vurderer, at et

nulfiskeri ikke kan bringe bestanden over B

lim

på 108.942 tons i 2025.

I de sidste 3 år vurderes det, at Rusland har

stået for hovedparten (>80 pct.) af fiskeriet på

øst torsken, det medfører en stigende usikker-

hed i bestandsvurderingen fordi Rusland ikke

længere afleverer data til ICES.

Rådgivning: 24 tons på vestbestanden i hen-

holdsvis 2024 og 2025 til kommercielle og re-

kreative fangster (-97 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincip-

pet. Tidligere er der rådgivet efter MSY, men

ICES har ændret til forsigtighedsprincippet

pga. upålidelige estimater af fiskeridødelighed.

Bestanden har været under grænseværdien for

bestanden (B

lim

) de meste af de sidste 15 år og

var på historisk lavt niveau i 2022. Rekrutte-

ringen vurderes i 2022 at være over gennem-

snittet de seneste 10 år. Det er antaget, at fiske-

ridødeligheden er uændret. Der er dog stor

usikkerhed og risici knyttet til bestandsvurde-

ringen, særligt ukendte dødelighedsfaktorer. I

2022 udgør de rekreative fangster, som er in-

kluderet i bestandsvurderingen 68 pct. af de

samlede fangster.

Rådgivning: Fangst i Østersøen på 17.947 tons

(+35 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-tilgang for område 21-23 og for område

24-32. Begge bestande er robuste med høj re-

kruttering. Fiskeridødeligheden i område 21-

23 er under F

MSY

og lavest i en lang tidsserie i

område 24-32. Gydebiomassen er i område 21-

23 over MSY B

trigger.

og den største siden tidsse-

riens start i 1999, mens den i område 24-32 er

på et stabilt højt niveau.

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt

og rekreativt fiskeri, hvor de forskellige be-

stande blander sig (samme rådgivning som for

2023).

MSY-tilgang. Denne rådgivning er uændret i

forhold til sidste år. ICES anfører samtidig, at

hvis der implementeres områdebaseret forvalt-

ning begrænset til kystfiskeri i Den Botniske

Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt

489

(kun

som

bi-

fangst)

136 (kun til bi-

fangst)

(-72 pct.)

43,6 pct.

11.313

(0 pct.)

71,6 pct.

63.811 (kun

bifangst og

direkte

fangst

kystfiskeri i

Åland

Den Botnis-

ke Bugt)

53.967 (kun bi-

fangst og direkte

fangst i kystfiskeri

i Den Botniske

Bugt)

(-15 pct.)

20,7 pct.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

Brisling (22-32)

60.000 stk. laks kunne være muligt. Rådgiv-

ningen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet

fra floder med dårlig bestandsstatus.

Rådgivning: fangst mellem 191.075 og 247.704

tons inkl. andelen til Rusland (-3,1 i forhold til

rådgivningen for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige

forvaltningsplan og MSY. En kvote på F

MSY

ni-

veau vil give en kvote til EU på 217.250 tons.

Gydebiomassen ligger over MSY-niveauet. Fi-

skeridødeligheden ligger over F

MSY.

Rekrutte-

ringen i 2021 og 2022 er vurderet til at være

lav.

224.114

171.815

(-23 pct.)

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2024 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den

vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op

til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 9. oktober 2023.

TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2023

til 31. oktober 2024.

Bestanden er delt med UK, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Kullerkvoterne blandt andet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat er sat lavere end den videnskabelige råd-

givning. Hensigten har været at beskytte torsken, der kan være bifangst. Kvoterne for kuller fastsættes

årligt af EU, Storbritannien og Norge i en fælles forvaltning af bestanden, da bestanden også omfatter

britiske og norske farvande.

Det forventes, at Grønland på grundlag af EU’s fiskeripartnerskabsaftale mellem Grønland og

EU vil

fremlægge tilbud til EU om fiskeri efter lodde i grønlandske farvande, når kyststaterne har fastsat den

foreløbige TAC for den kommende sæson 2023-24 startende 15. oktober 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen oplyste i sit oprindelige forslag, at den afventede information fra ICES om samspillet

mellem visse arter og uundgåelige bifangster for en række bestande, og at de økonomiske konsekvenser

af forslaget derfor ikke kunne vurderes, men at der vil være en reduktion i fiskerimulighederne for alle

medlemsstater.

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2024 have negative økonomiske konse-

kvenser for de berørte fiskere. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de en-

kelte bestande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i

afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og

de øvrige følgeerhverv og lokalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), og repræsentanter fra turbådene er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) påpeger, at der ikke er sket betydelige æn-

dringer i Østersøen i forhold til det foregående år, og at forvaltningen af fiskeriet derfor ikke bør ændres

markant. DFPO udtrykker bekymring over en bestemmelse i forvaltningsplanen, som Kommissionen nu

anvender som grundlag for ikke at fastsætte kvoter. Denne bestemmelse kræver, at der er mindre end

fem pct. sandsynlighed for, at en bestands gydebiomasse falder under et grænsereferencepunkt. DFPO

påpeger, at denne bestemmelse ikke specificerer tidshorisonten for, hvornår dette skal opnås, og at det

derfor er uklart, hvornår det er rimeligt at fastsætte kvoter. DFPO henviser til, at der bør foretages en

revision af forvaltningsplanen, så den kan tilpasses den aktuelle situation i Østersøen og forvaltningen

heraf, da kortsigtet og omskiftelig forvaltning af fiskeriet er uholdbart. DFPO argumenterer for en øko-

systembaseret tilgang til forvaltningen, som anerkender den nuværende tilstand i Østersøen og ikke in-

sisterer på at opretholde bestande på niveauer fra 1980'erne. De påpeger også behovet for at adressere

andre faktorer som rovdyr, eutrofiering og klimaændringer, som påvirker fiskebestandenes udvikling.

Samlet set udtrykker DFPO bekymring over Kommissionens tilgang til fiskeriforvaltning i Østersøen og

opfordrer til en mere nuanceret tilgang, der tager hensyn til den aktuelle tilstand og videnskabelig råd-

givning. De ønsker også at bevare erhvervets bæredygtighed og adgang til fiskeriressourcerne og under-

streger behovet for at justere fiskeriforvaltningen for at tage hensyn til ændringer i bestandenes situa-

tion. DFPO efterspørger større bevågenhed fra EU’s side på, hvordan sæl og skarv negativt påvirker fi-

skebestandene.

DFPO anbefaler for torsk, at kvoterne for 2024 fastsættes på samme niveau som i 2023 (489 tons i

vestlig Østersø og 595 tons i østlig Østersø), og at reglen om, at torsk kun må fanges som bifangst, fjer-

nes. DFPO anfører, at ICES beskriver en fremgang for begge torskebestande, og konstaterer, at selv om

bestandene endnu er noget mindre end ønsket, så har fiskeritrykket ikke været så stort, at væksten er

forhindret. DFPO opfordrer desuden til, at systemet med lukkede områder og perioder undergår et ser-

viceeftersyn, så fiskerne får mulighed for at fiske i områder og perioder, hvor bifangsten af torsk er lille.

Det er vigtigt, at man giver fiskerne så gode muligheder som muligt for at opretholde et fiskeri. For

rødspætte ønsker DFPO kvoten sat i overensstemmelse med ICES' vurdering af bestandens størrelse til

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

17.947 tons. De argumenterer for at ændre restriktionerne vedrørende landingsforpligtelse for små rød-

spætter. Med hensyn til laks ønsker DFPO en genoptagelse af et kommercielt dansk laksefiskeri i Øster-

søen. Der henvises til, det ikke er fiskeriet, der har reduceret produktionen af laks

–

det er ødelæggelsen

af deres naturlige gydeområder i elvene. For vestsild anbefaler DFPO en kvote baseret på EU's forvalt-

ningsplan på 27.346 tons. Fordeles denne mængde med 50 pct. til 22-24 og 50 pct. til 3a, vil det give en

kvote til Østersøen på 13.673 tons. For central sild foreslås kvoten fastsat efter den seneste rådgivning,

selv om DFPO deler den udbredte skepsis i forhold til validiteten af ICES nye model. DFPO finder såle-

des, at kvoten således bør derfor sættes til mindst 52.549 tons, og samtidig skal forslaget om kun at

måtte fange mængden som bifangst fjernes. For brisling anbefales kvoten fastsat baseret på den biolo-

giske rådgivning og forvaltningsplanen, idet man bør undlade at begrænse brislingfiskeri af hensyn til

sildens situation. Med hensyn til sperling vil DFPO komme med bemærkninger, når den nye rådgivning

foreligger.

Med hensyn til laks finder DFPO, at man fra dansk side har historiske rettigheder til fiskeri af laks, men

at disse blev tilsidesat, da man på et rådsmøde for et par år siden med henvisning til ICES besluttede at

ændre forvaltningen af laksefiskeriet. DFPO ønsker, at man fra dansk side nu stiller sig kritisk over for

den ændring af forvaltningen der blev sat i gang for et par år siden.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærkningerne fra DFPO vedrørende

Kommissionens nyfortolkning af bestemmelsen i forvaltningsplanen. DPPO påpeger uoverensstemmel-

ser i Kommissionens fortolkning af artikel 4, stk. 6, i den flerårige forvaltningsplan for Østersøen. DPPO

mener, at en korrekt forståelse bør have en langsigtet tilgang til forvaltningen og ikke basere sig på en-

keltårsniveau, da dette ville underminere MSY-forvaltningen. DPPO udtrykker bekymring for de mulige

horisontale konsekvenser af Kommissionens nyfortolkning af artikel 4, stk. 6 vedrørende andre be-

stande og/eller andre farvande end Østersøen. DPPO udtrykker derudover bekymring for processen i

ICES i forbindelse med benchmark

undersøgelsen for sildebestanden. DPPO henviser til, at ICES’ til-

gang om at tage udgangspunkt i B

ikke giver mening i forvaltningen af Østersøen. DPPO foreslår en

revision af forvaltningsplanen og målsætningerne. DPPO anbefaler en uændret TAC på 788 tons for

vestsild i 2024 i forhold til 2023 for at støtte eksisterende flåde. De påpeger behovet for en mere nuan-

ceret forståelse af sildebestande og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige

rådgivning. DPPO kritiserer den kontroversielle metode, der blev brugt til at fastsætte de nye reference-

punkter for central sild. De opfordrer til nedsættelse af en arbejdsgruppe for at genbesøge fastlæggelsen

af referencepunkter og anbefaler, at FMSY-rådgivningen følges for kvotefastsættelse. DPPO bemærker,

at Kommissionens forslag om at fastsætte brislingekvoten baseret på FMSY lower tager hensyn til sild,

der traditionelt fanges sammen med brisling. De anbefaler, at kvoten fastsættes efter FMSY for at undgå

overskridelse af sildkvoten.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) anbefaler, at man bør finde in-

spiration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsumarter til skånsomt fiskeri med skån-

somme redskaber. Organisationen påpeger, at det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø er økono-

misk betydningsfuldt, selektivt og har minimal påvirkning af bundmiljøet. Dette fiskeri resulterer i hø-

jere kilopris og større økonomisk gevinst for lokale samfund i de indre danske farvande. FSK-PO støt-

ter fuldt ud lukkeperioder (med undtagelser for skånsomme kystfiskere under 12 meter) for at beskytte

ynglende torske. FSK-PO foreslår for torsk i vestlig Østersø en uændret bifangstkvote på 489 tons. For

rødspætte foreslås en kvote på maksimalt 11.313 tons. Endelig for vestsild anbefales en kvote på 788

tons. FSK-PO henviser derudover til, at andre faktorer, der påvirker bestandene, er dårligt belyst.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykker bekymring over den alarmerende tilbagegang i flere

fiskebestande i Østersøen og anbefaler at fastsætte kvoter ud fra et forsigtighedsprincip, hvor kvoter

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

fastholdes

under ICES’ grænser for bæredygtig udnyttelse.

Foreningen fremhæver vigtigheden af at tage

hensyn til samspillet mellem bestande og bifangst.

DN bifalder Kommissionens forslag om at opretholde lukningsperioder under torskens gydeperiode

som et skridt i retning af bestandsoprettelse. Dog mener DN, at Kommissionens forslag mangler tiltag

for at forhindre ulovligt udsmid og fejlrapportering i industrifiskeriet. DN opfordrer til obligatorisk elek-

tronisk monitorering med kameraer for at dokumentere fiskeriaktiviteter og reducere ulovligt udsmid.

DN ser gerne en reduktion af fiskeriet med bundslæbende redskaber og, at regeringen udpeger trawlfrie

områder for at genoprette havbunden. Det

er efter DN’s mening således beklageligt, at regeringen har

sat indførelsen af et trawlfrie område i Bælthavet på pause. Det er DN’s anbefaling, at det trawlfrie om-

råde bør indføres hurtigst muligst og dække over hele ICES-område 22, da det område er et vigtigt leve-

sted for en række vigtige kommercielle fiskebestande. Samlet set opfordrer DN Danmark til at arbejde

aktivt på EU-niveau for at sikre bæredygtig fiskeriforvaltning i Østersøen, herunder beskyttelse af hav-

miljøet og bestandene samt reduktion af skadelig praksis som bifangst og ulovlig udsmid. Disse skridt

er afgørende for at bevare Østersøens økosystem og bevare fiskeressourcerne for fremtidige generatio-

ner. Konkret opfordrer DN ift. vestsild til at støtte Kommissionens forslag om at opretholde lukningen

af det målrettede fiskeri og om at ophæve undtagelsen for kystfiskeriet og justere kvoten for at minimere

bifangsten af vestlig sild. Derudover bør der ifølge DN træffes foranstaltninger for at beskytte vigtige

gyde- og opvækstområder for silden i danske farvande. For central sild støtter DN Kommissionens for-

slag om at lukke det målrettede fiskeri og opfordrer til yderligere tiltag på EU-niveau for at reducere

bifangsten af sild i brislingfiskeriet. Hvis der fastsættes en bifangstkvote på centralsild, anbefaler DN, at

denne ikke bør fastsættes over Kommissionens forslag og skal betinges med indførelsen af tiltag, der

reducerer fejlrapportering.

For torsk i østlig Østersø bifalder DN Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioder og fortsat luk-

ning af målrettet fiskeri. Hvis der fastsættes en bifangstkvote, skal den ikke øges fra bifangstkvoten i

2023 (595 tons). Der bør dog indføres yderligere foranstaltninger for at reducere bifangsten af torsk og

forbedre beskyttelsen af marine habitater i den østlige Østersø. Danmark bør således arbejde for, at

tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at redu-

cere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af indførelse af

et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For torsk i vestlig Østersø støtter DN

Kommissionens forslag om at fastholde lukningen af målrettet kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri.

Hvis der fastsættes en bifangstkvote, bør denne ikke overstige de 24 tons, som ICES anbefaler. Der bør

dog overvejes længere lukningsperioder og reduktion af bifangsten af torsk i fladfiskeriet. At Danmark

arbejder for at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redska-

ber for at reducere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af

indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For brisling anbefaler DN, at

Danmark støtter op om Kommissionens forslag, om at holde kvoten på eller under MSY lower værdien,

da en højere brislingekvote ifølge DN vil risikere en højere bifangst af centralsild. I forhold til rødspætte

påpeger DN vigtigheden af at tage en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af rødspættebestandene

for at undgå negative konsekvenser for torsk på grund af bifangst. DN anbefaler en uændret rødspætte-

kvote i 2024 i forhold til 2023. DN foreslår tiltag som elektronisk overvågning, indførelse af trawlfrie

zoner og realtidsmonitorering for at reducere bifangsten og ulovlig udsmid.

WWF Verdensnaturfonden støtter DNs bemærkninger om Østersøkvoterne for bestande for 2024.

Marine Ingredients Denmark (MID) påpeger betydningen af Østersøens fiskeri som en central kompo-

nent i dansk fiskeri og som en afgørende råvarekilde for fiskeforarbejdningsindustrien, der omfatter

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

både danske og udenlandske fiskere. MID påpeger, at de foreslåede kvotenedskæringer vil medføre ne-

gative økonomiske konsekvenser for danske producenter af fiskemel og fiskeolie. MID påpeger, at fisk

fra Østersøen i både direkte landinger og afskær fra fisk, som bruges til konsum, udgør ca. 20 pct. af

råvaregrundlaget for dansk fiskemel- og fiskeolieproduktion og repræsenterer en årlig eksportværdi på

800 mio. kr. MID udtrykker bekymring over Kommissionens forslag om at begrænse fangst af sild i den

centrale del af Østersøen og i den Botniske Bugt til kun at kunne foretages som bifangst. Organisationen

mener, at en sådan begrænsning vil have betydelige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser og

anses for en uforholdsmæssig drastisk reduktion af TAC fra år til år. MID understreger, at grundlaget

for fastsættelse af TAC og kvoter altid bør være ICES' videnskabelige rådgivning og ikke Kommissionens

antagelser om ikke-dokumenterede fiskeriforhold og økosystemer. MID efterspørger Kommissionens

begrundelse og retfærdiggørelse af, hvordan en reducering af kvoten for botnisk sild med 99 pct. kan

påvirke havmiljøet positivt. MID understreger vigtigheden af fiskemel og fiskeolie som nøgleingredien-

ser i opdræt af fisk på grund af deres høje indhold af omega-3 fedtsyrer og sunde proteiner. Det påpeges,

at akvakultur er en klimavenlig produktionsform inden for fødevareproduktion, og at en reduktion af

kvoterne vil have konsekvenser for andre aktører i værdikæden ud over fiskere og fiskeforarbejdnings-

virksomheder. MID fremhæver sit engagement i at producere sikre og pålidelige produkter samtidig

med, at de bidrager til at reducere forurening i Østersøen, idet der henvises til udfordringer med dioxin

og andre miljøfremmede stoffer. MID anbefaler for sild i Den Botniske Bugt, at TAC fastsættes i over-

ensstemmelse med ICES-rådgivning dvs. mellem 48.824 - 63.049 tons. For sild i den centrale Østersø

anbefaler MID, at TAC fastsættes i overensstemmelse med ICES-rådgivning dvs. mellem 41.706 - 52.549

tons. Det fremhæves, at brisling fra Østersøen udgør ca. 15 procent af råvarerne til danske producenter

af fiskemel og fiskeolie og anses som en vigtig fiskebestand. MID opfordrer for brisling til at følge ICES'

rådgivning, som anbefaler en TAC mellem 191.075 - 247.704 tons.

Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender vurderingen af, at torsken er meget presset i Østersøen og

støtter forslaget om et stop for hjemtagelse af torsk i hele Østersøen, idet der dog opfordres til at for-

længe de regler, der tillader hjemtagelse af torsk uden for gydeperioden i ICES-område 23 (Øresund)

med henvisning til torskens bedre stand dér. Foreningen argumenterer for et større mindstemål for

torsk på 45 cm i lystfiskeri og påpeger behovet for at tage hensyn til økosystemet og byttedyrene, som

torsk og andre rovfisk som laks og havørred er afhængige af. For laks anerkender foreningen behovet

for en anderledes tilgang til forvaltningen i Østersøen og ønsker at begrænse fangsten af laks fra sårbare

bestande. Foreningen mener dog, at forslaget om at tillade kun én fedtfinneklippet laks pr. fisker pr. dag

er for restriktivt og ude af proportioner. Foreningen argumenterer for værdien af trollingfiskeriet for

lokale samfund og økonomien og påpeger, at de nye regler har haft betydelige negative økonomiske

konsekvenser. Foreningen nævner, at det i 2019 blev estimeret, at de cirka 1000 deltagere i Trollingma-

ster Bornholm samlet lagde 6,2 mio. kr. på Bornholm. Det år var fiskeriet ifølge foreningen exceptionelt

godt, for der blev i alt hjemtaget 1.095 laks i konkurrencen, hvilket giver en værdi pr. laks på 6.118 kr.

Foreningen henviser også til, at det tyske sportsfiskerforbund har estimeret, hvor meget trollingfiskeriet

i den centrale del af Østersøen påvirker de sårbare bestande i Østersøen. Med de gældende regler er

trollingfiskerne fra en lang række lande ifølge foreningen årsag til, at så få som 40 laks fra de sårbare

bestande dør. Hvis man ændrede reglerne til, at man måtte hjemtage en laks med eller uden fedtfinne,

ville det medføre, at i alt 161 laks fra de sårbare bestande måtte lade livet. Beregningerne er ifølge for-

eningen baseret på de tal, som ICES anvender, og tyske, uafhængige biologer har ikke fundet anledning

til at betvivle dem. Foreningen anbefaler således en mere fair regulering, der tillader hjemtagelse af en

laks pr. dag pr. fisker. Foreningen påpeger også risikoen for skarvprædation og opfordrer til at inddrage

dette i forvaltningen. Endelig ønskes der en redegørelse for initiativerne i sårbare vandløb og anmoder

om Kommissionens ansvar for denne undersøgelse. Danmarks Sportsfiskerforbund støtter i det store

hele forslaget, men anmoder om justeringer for at tage hensyn til økonomiske og samfundsmæssige

konsekvenser samt en mere fair regulering for laks.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Dansk Lystfiskeri udtrykker bekymring for den pressede situation for torsk og laks i dele af Østersøen

og de økonomiske konsekvenser, som de nuværende restriktioner pålægger lystfiskerbranchen. For-

eningen understreger, at dens kommentarer afspejler input fra medlemmer og samarbejdspartnere.

Dansk Lystfiskeri støtter et fortsat forbud mod målrettet fiskeri efter gydende torsk om vinteren, selvom

dette har haft store økonomiske konsekvenser for erhvervet. Foreningen påpeger den betydelige ned-

gang i turbåde i Øresund og anmoder om kompensationsmuligheder for de erhvervsdrivende, der er

hårdt ramt. Der opfordres til en differentieret plan for Øresund, hvor torskebestanden trives, og der

anbefales en øget bag limit på tre torsk pr. dag i dette område. Samtidig ønsker foreningen et højere

mindstemål for torsk, f.eks. 50 centimeter. Dansk Lystfiskeri opfordrer til en undersøgelse af ICES-om-

råde 23 for at dokumentere torskebestandens sundhedstilstand. Dansk Lystfiskeri anerkender vurde-

ringen af torskebestandenes forringede tilstand i de øvrige områder i Østersøen og bakker derfor op om

et fuldt stop for hjemtagelse i Østersøens øvrige ICES-underområder. Dansk Lystfiskeri mener, at Kom-

missionens nuværende tilgang til laks er for restriktiv og påpeger de desperate økonomiske konsekven-

ser for branchen, herunder lukkede virksomheder og turisttab. Dansk Lystfiskeri understreger behovet

for en bredere genopretning af Østersøens lakseførende vandløb og påpeger udfordringen med skarv-

prædation, som de mener er en overset faktor. De anmoder om en mere fair regulering for trollingfiske-

riet efter laks og ønsker mulighed for at hjemtage to laks pr. fisker pr. dag, med eller uden fedtfinne.

Dansk Lystfiskeri opfordrer til en grundigere overvejelse af reguleringen med fokus på branchens øko-

nomiske og samfundsmæssige værdi samt en anerkendelse af de lokale observationsdata og behovet for

en bæredygtig forvaltning i Østersøen.

Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskefartøjer og Turbåde (SIL) giver udtryk for at føle sig

overset. SIL påpeger, at tidligere kvoter på én torsk om dagen har haft katastrofale konsekvenser for

lystfiskerbranchen, især i Øresund. Der stilles spørgsmålstegn ved vurderingen af lystfiskeriets påvirk-

ning på torskebestanden i Øresund. Antallet af lystfiskerbåde i området er faldet markant. Det oplyses

at alle rederier melder om tilbagegang på op til 75 pct., efter at kvoten gik fra fem til en torsk pr. dag.

SIL finder det urimeligt at blive sidestilles med fiskerierhvervet, når der tales om kvoter og begrænsnin-

ger, men ikke når der er tale om hjælp/kompensation. SIL foreslår en kvote på fem torsk pr. dag pr.

person gerne som en årlig kvote med indberetning for at sikre nøjagtige data. SIL påpeger, at turbåde

ikke sejler hver dag, især ikke med den nuværende kvote på én torsk pr. person, og at kunderne bliver

væk. Sammenslutningen mener, at det er urealistisk at forvente, at man bare kan skifte til at fange andre

arter. Der henvises til, at der er sæson for de forskellige fiskearter, og kunderne ikke er sådan lige til at

ændre vaner på. Hvis der ikke kan imødekommes en højere kvote, anmoder SIL om støtte til dem, der

ønsker at forlade branchen (ophugningsstøtte), og økonomisk hjælp til dem, der ønsker at forblive aktive

i perioder uden kunder med nogle beløb, som matcher de faktiske udgifter i de måneder, som der skal

ligges stille uden kunder. SIL udtrykker alvorlig bekymring for deres erhverv og anfører, at det lukker,

hvis forslagene fra ICES bliver gældende for 2024.

Dansk Sportsdykkerforbund erkender at torskebestanden er presset men anmoder om, at der indføres

en mulighed for begrænset rekreativt fiskeri, således at der kan fanges én torsk pr. person pr. dag.

kom (2023) 0492 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder for Østersøen 2024

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober

2023. I det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne omkring Østersøen (BALTFISH)

arbejdes

der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2024.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den østlige

Østersø, for sild i den vestlige og centrale Østersø og for laks i den centrale del af Østersøen.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader

fortsat fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget

dårlig tilstand. Regeringen kan således også i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte,

at der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter torsk sted i 2024. Regeringen kan også støtte den foreslåede

maksimum på en laks pr. dag i det rekreative fiskeri efter laks, idet regeringen dog finder det vigtigt, at

der ikke skelnes mellem en fedtfinneklippet laks og en vildlaks.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og

Skagerrak fra 1. november 2023 under hensyntagen til den biologiske rådgivning.

Endvidere finder regeringen det vigtigt, at fiskerimulighederne for kuller i Skagerrak/Kattegat forhøjes

i 2023 og 2024 i forhold til de nuværende fiskerimuligheder i lyset af den videnskabelige rådgivning og

med henblik på at sikre tilstrækkelig kullerkvote i Skagerrak/Kattegat for at undgå at lukke andre fiske-

rier.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for lodde, når et eventuelt til-

bud fra Grønland foreligger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-

FISH Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Kommissionen deltager ud over de berørte medlemsstater. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level

Group, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.