kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0512 Bilag 4
Offentligt

Enhed

Center for Jura og

Internationale

Opgaver

Sagsbehandler

Oscar Hermund

Olsen / Eva Ejdrup

Winther

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg angående

direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og

EU-parkeringskortet for personer med handicap

Nyt notat

KOM (2023)512

Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 18. september 2023

Sagsnr.

2021 - 8130

Doknr.

743817

Dato

31-10-2023

1. Resume

Kommissionen har den 6. september 2023 fremsat forslag til direktiv om

etableringen af et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for personer med

handicap. Direktivet har til formål at etablere et særligt EU-handicapkort og et

uniformt EU-parkeringskort for personer med handicap. Formålet med EU-

handicapkortet er at give personer med handicap adgang til særlige betingelser

eller positiv særbehandling med hensyn til tjenester, aktiviteter eller faciliteter,

der tilbydes eller forbeholdes personer med handicap eller personer, der

ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter. Formålet

med etableringen af et EU-parkeringskort til personer med handicap er, at sikre

et ensartet og gensidigt anerkendt handicapparkeringskort på tværs af

medlemslandene, som sikrer indehaveren adgang til parkeringsbetingelser og

faciliteter for personer med handicap.

Regeringen støtter generelt op om formålet med, at gøre det lettere for

personer med handicap, at rejse i EU. Det er dog vigtigt for regeringen, at

direktivet ikke omfatter ydelser, som bevilges på baggrund af individuelle

behov, da det potentielt vil kunne medføre store udgifter, på bl. a. transport- og

kulturområdet.

2. Baggrund

I mange medlemslande har borgere med handicap, og et nationalt bevis herpå,

adgang til særlige fordele og handicapkompenserende ordninger. Dette er fx

særlige ordninger i forbindelse med deltagelse i kulturelle aktiviteter,

sportsbegivenheder, forlystelsesparker samt i offentlig transport og ved

parkering.

Personer med handicap møder imidlertid udfordringer med at få deres

handicapstatus anerkendt i andre EU-medlemsstater. Dette udgør sammen

med fysiske barrierer og høje rejseomkostninger en barriere for personer med

handicap i forhold til at rejse i EU.

Der eksisterer allerede et fælles europæisk parkeringskort for personer med

handicap. Dog oplever flere brugere af kortet, ifølge forslaget, at kortet ikke

altid anerkendes i andre medlemslande, grundet forskellige formater for kortet i

forskellige lande.

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

3. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at fastsætte regler for udstedelse af

henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med

handicap:



Formålet med EU-handicapkortet er at give personer med handicap

adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til

tjenester, aktiviteter eller faciliteter, der tilbydes eller forbeholdes personer

med handicap eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder

deres personlige assistenter.

Formålet med EU-parkeringskortet for personer med handicap er at give

personer med handicap adgang til parkeringsbetingelser og faciliteter, der

tilbydes eller forbeholdes personer med handicap.



Direktivforslaget lægger op til, at der også skal udvikles digitale versioner af

disse to kort, som personer med handicap kan bruge sammen med eller i

stedet for de fysiske kort. Disse digitale kort skal fungere i samspil med de

europæiske digitale identitetstegnebøger, der er blevet introduceret med

revisionen af eIDAS-forordningen

Etableringen af de to kort sigter mod at lette

kortvarige ophold

for personer

med handicap i andre EU-medlemslande end det land, som de bor i.

Direktivet omfatter

ikke

sociale ydelser, og vurderes ikke at omfatte ordninger

på beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på

baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Direktivet vurderes

således

ikke

at omfatte ydelser, der ydes til langsigtet integration, inklusion,

habilitering eller rehabilitering af personer med handicap.

Medlemsstaternes kompetence angående tildeling af handicapstatus, særlige

ydelser til personer med handicap eller disses ledsagere, adgang til særlige

parkeringsfaciliteter eller udstedelse af dokumentation for handicapstatus,

berøres heller ikke.

Endelig vedrører direktivet ikke medlemsstaters eller private aktørers ret til at

definere, hvilke ydelser, fordele eller specifikke gunstige betingelser, som ydes

til personer med handicap i det enkelte land.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig, da

forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne

individuelt. De identificerede problemer har en grænseoverskridende

dimension, hvorfor der vurderes at være behov for at sikre en koordineret

tilgang blandt medlemsstaterne.

Det er med forslaget op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om,

hvem handicapkortet og handicapparkeringskortet udstedes til. Derudover har

en besøgende borger, fra et andet EU-land, kun ret til de samme fordele, som

tilbydes til personer med handicapkort og handicapparkeringskort i den

pågældende medlemsstat.

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette kan

regeringen tilslutte sig.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for

elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS). KOM (281/2021)

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

6. Gældende dansk ret

Social-, Bolig- og Ældreministeriets område

På Social-, Bolig- og Ældreministeriets område bevilges hjælp og støtte til

personer med handicap efter lov om social service og efter d. 1. januar 2024

også efter barnets lov, til alle personer som opholder sig lovligt i landet.

Bevilling sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den

enkeltes behov, og der bevilges ikke ydelser, som følge af en generel

handicapstatus. Personer der modtager handicapkompenserende ydelser får

ikke en formel handicapstatus.

Danske Handicaporganisationer (DH) administrerer og udsteder to forskellige

typer af kort til personer med handicap: Et ledsagerkort, som udstedes til

personer med handicap, som har brug for en ledsager til at færdes i det

offentlige rum, samt et handicapparkeringskort.

En formel status er ikke et krav for at få bevilget et ledsagekort eller et

parkeringskort til personer med handicap. Dog opfylder man automatisk

betingelserne for, at få et ledsagekort, hvis man er visiteret til et botilbud, et

handicapparkeringskort, en ledsageordning, støtte til køb af bil, hvis man er

godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel, eller hvis man er

medlem af Dansk Blindesamfund.

Hvis man ikke opfylder en af ovenstående betingelser, skal der kunne

fremvises lægeerklæring, der dokumenterer ledsagebehovet for at få bevilget

et af ovenstående kort. Betingelserne for bevilling af et ledsagerkort er ikke

lovbestemt, men fastsat af DH.

Betingelserne for bevilling af et handicapparkeringskort er fastsat i § 5 i

bekendtgørelse nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer med

handicap og institutionskort.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel

Individuel handicapkørsel er for personer med handicap, som i lov om

trafikselskaber er defineret som svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt

svagsynede på 18 år og derover, jf. § 11, stk. 1. I lovens § 11, stk. 2, nr. 1,

hjemles et retskrav på minimum 104 enkeltture om året og individuel

handicapkørsel er dermed et alternativ for de borgere, som ikke har mulighed

for at benytte den almindelige kollektive transport.

Kommunen skal visitere den enkelte til individuel handicapkørsel. Visitationen

skal bero på en konkret og individuel vurdering. De regionale trafikselskaber er,

i henhold til lovgivningen, ansvarlige for at koordinere og udbyde individuel

handicapkørsel for kommunerne.

Reglerne for den øvrige kollektive transport – assistance og ledsagerordning

Reglerne for tilgængelighed i den øvrige kollektive transport, reguleres af

trafikvirksomhederne selv, og er beskrevet i de fælles landsdækkende

rejseregler.

Kørestolsbrugere og personer med permanent eller midlertidigt handicap kan

få assistance til at stige på og af toget og til medtagning af kørestol efter det

enkelte selskabs nærmere vilkår.

Er man indehaver af enten Ledsagerkort Danmark, medlemskort til Dansk

Blindesamfund eller medlemskort til Synscenter Refnæs, giver dette en person

med handicap mulighed for at medtage en ledsager gratis eller til en reduceret

pris i den kollektive transport.

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

Kulturministeriets område

I henhold til Folkeoplysningslovens § 44 stk. 2 yder kulturministeren ”tilskud til

handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed”. Der er på

Finansloven 2023 afsat 4 mio. kr. (FL §21.51.01.30) til dette formål.

I henhold til Bibliotekslovens § 15 skal Danmarks Blindebibliotek fremskaffe

materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til

blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af

stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst.

7. Konsekvenser

Fri bevægelighed

Forslaget vurderes at forbedre mulighederne for fri bevægelighed for

mennesker med handicap. Danske borgere med handicap opnår ved kortere

besøg i andre EU-lande, samme fordele som borgere fra disse lande. Dette

vurderes at forbedre danske borgere med handicaps muligheder for kortere

rejser og ophold i andre EU-lande, herunder vores nabolande.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes at kræve en lovændring, hvis en bestemt myndighed eller

organisation vil skulle gives bemyndigelse til at udstede EU-handicapkortet.

Det er vurderingen, at store dele af de krav, der fastsættes i forslaget til

direktivet vedr. EU-parkeringskortet, allerede er imødekommet i eksisterende

bekendtgørelse om det danske parkeringskort, men der vil muligvis skulle

foretages mindre tilpasninger.

Det undersøges, hvorvidt der er behov for at fastsætte i dansk ret, at et EU-

parkeringskort fra et andet medlemsland skal anerkendes på lige fod med et

kort udstedt i Danmark, ved parkering underlagt privatretlig regulering.

Det er vurderingen, at såfremt individuel handicapkørsel ikke undtages fra

direktivets anvendelsesområde, hvilket det er i seneste kompromisforslag, da

vil Lov om trafikselskaber vedrørende individuel handicapkørsel, formentlig

skulle ændres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udstedelse af kort

DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort.

Udstedelse af et parkeringskort koster 425 kr., fornyelse koster 250 kr., mens

et ledsagerkort koster 200 kr. Dette dækker de løbende driftsomkostninger.

I det omfang det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer

for hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort, lægges det til

grund, at driftsomkostninger kan dækkes derigennem. Såfremt udstedelse af et

EU-parkeringskort viser sig dyrere end det danske handicapparkeringskort i

dag, og et EU-handicapkort viser sig dyrere end det danske ledsagekort i dag,

vil merudgifterne falde over på borgeren.

Transport

Antallet af borgere i EU med handicapstatus og fremtidige rejsemønstre

kendes ikke. Derfor er det svært at give et estimat på de økonomiske

konsekvenser for den kollektive transport, både for så vidt angår rejser til

reduceret pris og udgifter til assistance.

Dog vurderer kommissionen at der på EU-plan vil være tale om udgifter til

rabatter i offentlig transport eller i museer mv. på mellem 116 og 161 mio. EUR.

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

Turisme

Forslaget har potentiale til at have en positiv samfundsøkonomisk betydning,

idet en styrkelse af mobiliteten for personer med handicap kan tiltrække flere

turister med handicap samt deres medrejsende til Danmark, hvilket kan

medføre øgede indtægter for erhvervslivet.

Det vurderes ikke muligt at foretage et konkret skøn over de potentielle positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med EU-handicapkortet. Samlet

set er det derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt de positive

samfundsøkonomiske konsekvenser vil opveje udgifterne, der netop er

tilknyttet formålet med forslaget som er, at personer med handicap opnår

særlige fordele.

Statsfinansielle konsekvenser

Etableringsomkostninger

Indførelse af digitale formater til et EU-handicapkort og parkeringskort er ikke

omfattet af it-projektet for en dansk version af en europæisk digital

identitetstegnebog.

Forslaget vurderes derfor at have statsfinansielle konsekvenser i kraft af

engangsudgifter til udvikling af nye systemintegrationer og logikkomponenter,

såfremt der træffes beslutning om at udvikle et digitalt bevis for henholdsvis

handicap-kortet og parkeringskortet. Det er endnu ikke muligt at give et estimat

herfor.

Formkrav til kortenes udseende formodes at medføre en mindre engangsudgift

til udvikling og en mindre forøgelse af omkostninger til print.

Løbende drift

DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort,

hvilket dækker de løbende driftsomkostninger.

Såfremt det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer for

hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort, lægges det til grund,

at driftsomkostninger kan dækkes derigennem.

Såfremt et EU-handicap og EU-parkeringskort evt. fremadrettet skal være

gratis at få udstedt som borger, vil det medføre statslige udgifter. Der vil skulle

tages nærmere stilling til omfanget af borgere, som omfattes af de fremtidige

EU-handicapkort og EU-parkeringskort for at kunne beregne de statslige

udgifter hertil. Herunder også om der forventes en øget efterspørgsel på

kortene som følge af, at de kan anvendes i EU, samt hvis de bliver gratis.

Såfremt et EU-parkeringskort og EU-handicapkort (det nuværende

ledsagekort) fremadrettet skal være gratis for borgeren, forventes de statslige

udgifter til løbende driftsomkostninger at være ca. 6,0-7,0 mio. kr. årligt,

såfremt udgiften pr. kort er på niveau med de danske kort i dag og

modtagerkredsen er af tilsvarende størrelse som i dag.

Øvrigt

Det fremgår af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på

baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Såfremt dette

ikke

undtages og personer med EU-handicapkort på kortere besøg dermed opnår

adgang til disse, vil det fsva. kollektiv transport formentlig udgøre en

uforholdsmæssig administrativ og økonomisk byrde for kommunerne samt de

regionale trafikselskaber. Det vil dermed forventeligt udløse DUT-krav fra

lokale parter.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge af

EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende ramme.

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have beskedne erhvervsøkonomiske konsekvenser i

form af ’øvrige efterlevelseskonsekvenser’. Direktivforslaget stiller ikke krav til,

hvilke konkrete services og særlige forhold, den enkelte private operatør

udbyder, blot at disse også tilbydes borgere fra andre EU-lande. Det betyder,

at det står den enkelte operatør frit for eventuelt at tilpasse eller begrænse

udbudte services.

Kommissionen vurderer, at den øgede rejseaktivitet for personer med

handicap, som følge af implementeringen, vil føre til øget omsætning for

tjenesteudbydere, fra betaling af de personer som ledsager personer med

handicap, samt fra øgede turismeindtægter. Kommissionen vurderer, at

indtægterne på europæisk plan, vil være på mellem 2,1 og 3,1 mia. EUR.

8. Høring

Forslaget er 8. september sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold og Specialudvalget for Transport. Der er modtaget

høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH), Forbrugerrådet Tænk,

samt DSB

Forslaget er desuden sendt i høring blandt relevante interessenter på

Kulturministeriets område med frist 2. oktober. Disse høringssvar tilgår derfor

først herefter.

Danske Handicaporganisationer (DH)

DH tager positivt imod forslaget, da det vil give personer som rejser med

handicap i EU, adgang til de samme fordele, som statsborgere i landet, på en

lang række punkter.

DH mener forslaget vil forbedre mulighederne for fri bevægelighed for

mennesker med handicap og kvitterer ligeledes for, at der er tale om en

retsakt, som forpligter medlemslandene juridisk, til at etablere de to nye kort.

For at mennesker med handicap, der rejser til en anden medlemsstat, kan

finde frem til handicapparkeringspladser i det pågældende land, mener DH, at

der skal oprettes en finansieret central EU-database over

handicapparkeringspladser.

DH mener også, at der er behov for en finansieret centraliseret database på

EU-niveau på alle EU-sprog, en udpeget EU-finansiering af udstedelse af

kortene, som i pilotprojektet, og en oplysningskampagne på EU-niveau rettet

mod borgere og tjenesteudbydere.

DH giver udtryk for, at det er problematisk, at direktivet ikke omfatter

mennesker med handicap, der ønsker at flytte til et andet land for at studere

eller arbejde. DH gør opmærksom på, at det vil være på linje med EU’s strategi

for rettigheder for personer med handicap, der nævner personer med

handicap, der flytter til en anden medlemsstat for at arbejde, studere eller

andre årsager i punkt 3.1 om det europæiske handicapkort.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at man støtter forslaget, som vil forbedre

situationen for rejsende personer med handicap. Herudover henvises til DH’s

høringssvar, som Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig.

DSB

DSB byder velkommen, at EU-Kommissionen ønsker at gøre det lettere for

handicappede at rejse med kollektiv transport på tværs af landegrænser. Det er

således positivt, at der introduceres et fælles europæisk handicapbevis.

kom (2023) 0512 - Bilag 4: Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

DSB vil sikre, at rejsende som viser det nye handicapbevis, får de samme

rabatmuligheder som de danske PRM-kunder (personer med reduceret

mobilitet). På nuværende tidspunkt accepterer DSB andre europæiske landes

handicapbeviser ved togrejser i Danmark. Det nye fælles europæiske

handicapbevis vil således supplere de nationale handicapbeviser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at flertallet af lande tager positivt imod forslaget. Et antal

medlemslande vurderes dog at have behov for yderligere afklaring af såvel

direktivets anvendelsesområde, samt mere tekniske og administrative detaljer,

før forslaget kan støttes.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om formålet med direktivet, som sigter mod, at gøre det

lettere for personer med handicap at rejse i EU.

Regeringen bakker op om, at direktivet

ikke

omfatter sociale ydelser eller

ordninger på hverken social- eller beskæftigelsesområdet, samt ydelser som

bevilges på baggrund af visitation, dvs. på baggrund af en konkret og individuel

vurdering, men kun ordninger og særlige fordele, som følger af den mere

generelle handicapstatus, som opnås gennem et eventuelt EU-handicapkort.

Regeringen vil på den baggrund arbejde for, at det fremgår klarest muligt af

direktivforslaget, at alle ydelser som gives efter en konkret og individuel

vurdering (visitation) er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Det vil herunder være vigtigt for Danmark, at EU-borgere på kortere ophold

ikke opnår ret til blandt andet individuel handicapkørsel eller dyre

hjælpeordninger på biblioteksområdet.

Da bemyndigelsen til at udstede et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort

vurderes at kræve en dansk lovændring, vil regeringen arbejde for at

direktivforslagets tidsfrister for myndighedsudnævnelse samt endelig

implementering imødekommer danske behov.

Regeringen støtter generelt ambitionen om at indføre digitale formater til de to

kort. Det er centralt, at disse dokumenter vil blive udstedt i overensstemmelse

med de europæiske digitale identitetstegnebøger, som er reguleret i den

reviderede eIDAS-forordning.

Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne har mulighed for opkrævning af

gebyrer for hhv. EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet, således at

driftsomkostninger kan dækkes derigennem.

I forslaget fremgår det, at kommissionen vil have bemyndigelse til, at udstede

delegerede retsakter mhp. at fastlægge digitale formater for kortet. Det er

regeringens holdning, at væsentlige elementer vedr. forslaget generelt bør

fastlægges i direktivet, og alene tekniske og mindre væsentlige elementer bør

fastlægges i delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen.

Endelig er det vigtigt, at alle borgere tilbydes mulighed for at vælge mellem

digitalt eller fysisk kort eller begge dele.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 6. oktober

2023.