Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0528 Bilag 1
Offentligt
2794204_0001.png
Notat
4. december 2023
J.nr. 2023-7042
Kontor: Selskab, aktionær
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om indførelse af et
hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og
mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU,
COM(2023) 528.
Nyt notat.
1. Resumé
og erhverv [SAE]
Initialer: SF
Kommissionen har den 12. september 2023 fremlagt et direktivforslag om
indførelse
af
et
hovedkontorbaseret
beskatningssystem
for
mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder og om ændring
af direktiv 2011/16/EU, COM(2023) 528 (Head Office Tax system – HOT).
Direktivforslaget vil indebære, at mikrovirksomheder samt små og
mellemstore virksomheder, som udelukkende har fast(e) driftssted(er) i
andre EU-medlemsstater, kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst
for deres faste driftssted(er) efter skattereglerne i det EU-land, hvori deres
hovedkontor er skattemæssigt hjemmehørende. De(t) faste driftssted(er)s
skattepligtige indkomst vil fortsat blive beskattet med den relevante
skattesats i det EU-land, hvori de(t) faste driftssted(er) er beliggende.
Umiddelbart vurderes direktivforslaget at ville medføre et ikke uvæsentligt
mindreprovenu for Danmark, fordi den danske selskabsskattebase generelt
skønnes at være bredere end i en række andre EU-medlemsstater. Dertil
vurderes direktivforslaget med betydelig usikkerhed at medføre væsentlige
administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, herunder betydelige
omkostninger til systemtilpasning.
Regeringen ser flere alvorlige udfordringer med dette forslag, særligt fsva.
suverænitetsafgivelse på afgørende områder, konkurrenceskævvridning
samt Danmarks mulighed for at sikre det danske selskabsskattegrundlag og
kontrol hermed.
2. Baggrund
Kommissionens formand fremhævede i sin tale om den Europæiske Unions
tilstand 2022 vigtigheden af at træffe yderligere foranstaltninger for at gøre
det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at drive
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0002.png
forretning i det indre marked. Som opfølgning herpå vedtog Kommissionen
den 12. september 2023 en hjælpepakke til SMV’er. Som en del af denne,
og med det formål at adressere SMV’ernes skattemæssige udfordringer i
form af store administrative byrder ved at overholde reglerne i de
forskellige systemer for erhvervsbeskatning, fremlagde Kommissionen den
12. september 2023 et forslag til Rådets direktiv om indførelse af et
hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU,
COM(2023) 528 (Head Office Tax system – HOT).
Det grundlæggende formål med forslaget, som indebærer et
hovedkontorbaseret beskatningssystem er ikke nyt. Kommissionen vedtog i
2005 en meddelelse med en lignende løsning, som et svar på de
europæiske SMV’ers udfordringer med store omkostninger ved
overholdelse af forskellige skatteregler i EU’s medlemsstater og andre
skattemæssige hindringer. Kommissionen præsenterede dengang systemet
for ”hjemstatsbeskatning” baseret på frivillig gensidig anerkendelse og
accept af skatteregler i EU’s medlemsstater, som skulle have kørt i en 5-
årig pilotfase. EU’s medlemsstater har imidlertid aldrig gennemført de
anbefalede løsninger i pilotprojektet.
Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF i artikel 115 og kan vedtages
med en særlig lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og
høring af Europa-Parlamentet.
Den 26. oktober 2023 blev den danske sprogversion af forslaget oversendt
til Rådet.
3. Formål og indhold
Formål
Kommissionen begrunder forslaget med, at EU’s medlemsstater har hvert
deres system for erhvervsbeskatning, hvilket er forbundet med en betydelig
grad af kompleksitet. Dette betyder, at virksomheder – og i særlig grad
SMV’er – har store administrative byrder ved at overholde reglerne i de
forskellige systemer for erhvervsbeskatning, og at disse udgør en hindring
for grænseoverskridende aktiviteter, risiko for dobbeltbeskatning og/eller
overbeskatning, som kan føre til usikkerhed om betaling af den korrekte skat
med risiko for hyppige, tidskrævende retstvister. Disse administrative byrder
medfører barrierer i form af faste omkostninger, som er forholdsmæssigt
større for SMV’er end for store koncerner, hvilket kan være en hindring for
SMV’er i at udvikle deres forretning på tværs af grænserne i EU. Særligt i
begyndelsen af aktivitetsudvidelsen, hvor de aktiviteter, der udføres i
udlandet, hovedsageligt vil være af accessorisk art i forhold til de primære
forretningsaktiviteter i oprindelsesstaten.
Side 2 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0003.png
Kommissionen finder det vigtigt, at SMV’er, der planlægger at vokse og
ekspandere på tværs af grænserne gennem faste driftssteder, fortsat kan
anvende de skatteregler, som de kender fra hjemlandet, til at opgøre den
skattepligtige indkomst for deres faste driftssted(er) i andre medlemsstater.
Kommissionen finder det vigtigt at give SMV’erne de bedste muligheder for
at træffe den forretningsmæssige beslutning, der passer bedst, mellem at
fortsætte med at anvende forskellige skatteregler for deres
forretningsaktiviteter eller at vælge de skatteregler, som de kender fra
oprindelsesstaten
via
direktivet
om
et
hovedkontorbaseret
beskatningssystem.
Indhold
Forslaget vil overordnet indebære, at mikrovirksomheder samt små og
mellemstore virksomheder (SMV’er), som udelukkende har fast(e)
driftssted(er) i andre EU-medlemsstater, kan vælge at opgøre den
skattepligtige indkomst for deres faste driftssted(er) efter skattereglerne i
det EU-land, hvori deres virksomheds hovedkontor (selskabet) er
skattemæssigt hjemmehørende.
De(t) faste driftssted(er)s skattepligtige indkomst vil fortsat blive beskattet
med den relevante skattesats i det EU-land, hvori de(t) faste driftssted(er)
er beliggende. Fordelingen af indkomsten mellem virksomhedens
hovedkontor og de(t) faste driftssted(er) vil fortsat blive fastsat efter de
principper, der findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem den
medlemsstat, hvor hovedkontoret (i form af selskabet) er skattemæssigt
hjemmehørende, og den medlemsstat, hvor det faste driftssted er
beliggende.
Anvendelsesområde
Forslaget
indeholder
flere
regler,
der
indsnævrer
forslagets
anvendelsesområde, således at det kun er visse SMV’er, der har mulighed
for at vælge beskatning på baggrund af et hovedkontorbaseret
beskatningssystem. Det følger af disse regler, at den enkelte virksomhed:
- Vil skulle være etableret i henhold til en medlemsstats lovgivning og
skal antage en af de selskabsformer, der er anført i bilag I og II til
direktivet. For Danmarks vedkommende omfatter dette aktie- eller
anpartsselskaber samt andre selskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, for så vidt deres skattepligtige indkomst
opgøres efter de almindelige skatteregler, der gælder for
aktieselskaber. Interessentskaber og kommanditselskaber nævnes
også, men de vil som hovedregel ikke opfylde betingelsen nedenfor
om at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
- Vil skulle være skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat i
overensstemmelse med denne medlemsstats skattelovgivning,
Side 3 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0004.png
-
-
-
-
herunder evt. dobbeltbeskatningsoverenskomster. Betingelsen vil
skulle være opfyldt i de seneste to regnskabsår.
Vil skulle svare selskabsskat eller andre skatter med lignende
karakteristika af selskabets overskud. Betingelsen vil dog også kunne
opfyldes, hvis ejerne i stedet betaler personlig indkomstskat af
selskabets overskud.
Vil skulle opfylde to ud af følgende tre kriterier om 1) at have en
balance på maksimalt 20 mio. euro, 2) at have en nettoomsætning på
maksimalt 40 mio. euro eller 3) at have i gennemsnit maksimalt 250
ansatte i et regnskabsår. Betingelsen vil skulle være opfyldt i de
seneste to regnskabsår.
Vil skulle operere i andre medlemsstater udelukkende gennem et
eller flere faste driftssteder. Den samlede omsætning i de(t) faste
driftssted(er) må i de seneste to regnskabsår ikke have oversteget et
beløb svarende til det dobbelte af hovedkontorets omsætning.
Vil skulle udgøre en selvstændig virksomhed, hvorved forstås, at den
ikke må være associeret virksomhed eller tilknyttet virksomhed. Den
må heller ikke være en del af en koncern i regnskabsmæssig
henseende.
Forslaget vil ikke finde anvendelse på indtægter fra skibsfartsaktiviteter,
såfremt sådanne indtægter er omfattet af en tonnageskatteordning i den
medlemsstat, hvori hovedkontoret er hjemmehørende.
Varighed
Forslaget vil indebære, at en virksomheds valg af beskatning på baggrund af
det hovedkontorbaserede beskatningssystem vil være gældende for en
periode på fem regnskabsår, og at valget vil gælde for samtlige faste
driftssteder i andre medlemsstater, herunder nye faste driftssteder som
etableres i løbet af perioden. Beskatning på baggrund af det
hovedkontorbaserede beskatningssystem vil ophøre i løbet af
femårsperioden, hvis en af følgende situationer indtræffer:
- Virksomhedens skattemæssige hjemsted flytter til en anden
medlemsstat.
- De(t) faste driftssted(er)s samlede omsætning oversteg i de sidste
to regnskabsår et beløb svarende til det tredobbelte af
hovedkontorets omsætning.
Det følger af forslaget, at valget af beskatning på baggrund af det
hovedkontorbaserede beskatningssystem automatisk vil udløbe efter
femårsperioden, medmindre virksomheden fornyer sit valg inden udløbet af
femårsperioden. Det vil dog ikke være muligt at forny valget af beskatning
på baggrund af det hovedkontorbaserede beskatningssystem, hvis der i
løbet af den femårigperiode er indtruffet en af følgende situationer:
Side 4 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0005.png
-
-
-
De(t) faste driftssted(er)s samlede omsætning oversteg i to af
regnskabsårene et beløb svarende til det dobbelte af hovedkontorets
omsætning.
Virksomheden har stiftet et eller flere datterselskaber i eller udenfor
EU.
Virksomheden har i to på hinanden følgende regnskabsår ikke
opfyldte to ud af de tre tidligere nævnte kriterier om 1) at have en
balance på maksimalt 20 mio. euro, 2) at have en nettoomsætning på
maksimalt 40 mio. euro eller 3) at have i gennemsnit maksimalt 250
ansatte i et regnskabsår,
Administration
Virksomheden vil kunne vælge at anvende de hovedkontorsbaserede
beskatningsregler på dets faste driftssted(er) ved at meddele det til
skattemyndigheden i dets hjemland (herefter indberetningsmyndigheden)
senest tre måneder inden udgangen af det regnskabsår, der går forud for det
regnskabsår, hvor de hovedkontorsbaserede beskatningsregler skal finde
anvendelse. Det vil umiddelbart være indberetningsmyndigheden, der skal
vurdere og afgøre, om betingelserne er opfyldte.
Virksomheden vil skulle indlevere selvangivelsen i sit hjemland.
Selvangivelsen vil skulle indeholde den skyldige skat for så vidt angår det
skattepligtige resultat i hjemlandet og hver enkel medlemsstat, hvori
virksomheden har fast driftssted. Indberetningsmyndigheden vil skulle
udarbejde udkast til skatteansættelser for virksomhedens hovedkontor og
hvert af de faste driftssteder. Skattemyndighederne i de medlemsstater,
hvor virksomheden har fast(e) driftssted(er), vil skulle godkende eller afvise
udkastet til skatteansættelse senest to måneder efter modtagelsen af
udkastet.
Afviser en skattemyndighed i en af de medlemsstater, hvor virksomheden
har fast(e) driftssted(er), skatteansættelsen, vil en tvist mellem
skattemyndighederne
skulle
løses
efter
bestemmelserne
i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller Rådets direktiv 2017/1852 om
skattetvistbilæggelsesmekanismer i EU. Virksomheden vil have ret til at
indbringe skatteansættelsen for domstolene i selskabets hjemland.
Virksomheden vil skulle afregne skatten via indberetningsmyndigheden.
Indberetningsmyndigheden vil herefter skulle overføre den relevante
skattebetaling til skattemyndighederne i de medlemsstater, hvor
virksomheden har faste driftssteder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF
art. 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Side 5 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0006.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:
”EU's virksomheder opererer i stigende grad på tværs af grænserne i det
indre marked, men
den nuværende skatteramme i EU består af 27 forskellige
selskabsskattesystemer. Denne mangfoldighed af regler fører til
fragmentering og udgør en alvorlig hindring for forretningsaktiviteten.
Grænseoverskridende virksomheder står faktisk over for høje omkostninger
til overholdelse af skattereglerne i det indre marked, da de skal overholde
forskellige retlige rammer. Dette er især tilfældet for SMV'er, for hvilke disse
omkostninger er forholdsmæssigt langt højere (se Europa-Kommissionen.
(2022). Tax compliance costs for SMEs. An update and a complement: final
report). Desuden skaber de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne
misforhold, der kan føre til dobbeltbeskatning eller ikkebeskatning.
Disse problemer er fælles for alle medlemsstater og kan ikke løses effektivt
gennem individuelle nationale foranstaltninger. Da de i første omgang er
resultatet af forskellige skattesystemer, vil en uensartet national indsats
have utilstrækkelige og ukoordinerede virkninger. Et bedre samarbejde også
kan være gavnligt, men denne tilgang har hovedsagelig været bilateral og er
begrænset.
Derfor er et EU-dækkende initiativ om forenkling den eneste effektive vej og
er det eneste egnede retlige instrument. Kompleksiteten og dens
konsekvenser ville blive reduceret væsentligt, hvis der var en forenklet
ramme for SMV'er, der gav dem mulighed for at anvende ét sæt skatteregler,
hvis de ønskede at ekspandere i udlandet.
Hvis der blev truffet foranstaltninger på EU-plan, ville det have en klar
merværdi. For SMV'er kan forenklingen kun fungere effektivt, hvis det
anerkendes, at reglerne i oprindelsesmedlemsstaten (hovedkontorets) for
beskatning af faste driftssteder, der kun er en udvidelse af hovedkontorets
retlige enhed, kan anvendes til beregning af skattegrundlaget i de
medlemsstater, hvor "udvidelsen" finder sted, dvs. hvor de faste driftssteder
er beliggende. I stedet for at indgive en selvangivelse i hver medlemsstat,
hvor en SMV har en skattepligtig tilstedeværelse i form af et fast driftssted,
vil SMV'er desuden kunne opfylde alle krav gennem hovedkontoret og fra
dettes medlemsstat alene (kvikskranke). For skattemyndighederne, som i
øjeblikket ansætter de samme grænseoverskridende virksomheder separat,
men hver især kun med deres egne ressourcer, er dette også mere effektivt.
Side 6 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0007.png
Dette initiativ er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5, stk. 3, i
TEUF, i betragtning af at målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås gennem
en individuel national indsats, og at en fælles tilgang for alle medlemsstater
vil have størst chance for at nå de tilsigtede mål.”
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet med følgende begrundelse:
”De påtænkte foranstaltninger går ikke videre end det minimum, der er
nødvendigt for at lette SMV'ernes grænseoverskridende aktiviteter og
dermed sikre et velfungerende indre marked. De er derfor i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Den foreslåede
foranstaltnings anvendelsesområde vedrører kun beregningen af det
skattepligtige resultat i begrænsede situationer uden at harmonisere
medlemsstaternes beskatningsregler. De faste
driftssteder har ikke status som selvstændig juridisk person i forhold til
hovedkontoret selv. Der er tale om en SMV's skattepligtige tilstedeværelse i
en anden medlemsstat, hvilket imidlertid skaber beskatningsrettigheder for
den medlemsstat, hvor et sådant fast driftssted er beliggende. Forslaget
indeholder
ikke
bestemmelser
om
harmonisering
af
selskabsskattesystemer, men giver kun SMV'er mulighed for at anvende et
enkelt sæt skatteregler (reglerne i hovedkontorets medlemsstat) til
beregning af det skattepligtige resultat for aktiviteter, der udføres gennem
et fast driftssted. Systemet bygger på gensidig anerkendelse og accept
blandt medlemsstaterne af hinandens beskatningsregler for SMV'er med
driftssteder. Desuden er en sådan forenkling frivillig for alle SMV'er, der
opfylder deltagelseskravene. De faste driftsstedernes medlemsstater
bevarer
kompetencen
med
hensyn
til
skattesatsen
og
håndhævelsespolitikkerne.
Dette
initiativ
er
følgelig
også
i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i
TEUF, da dets indhold og form ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og
står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Forslaget indeholder ikke
bestemmelser om harmonisering af selskabsskattesystemerne i EU’s
medlemsstater, men bygger på gensidig anerkendelse og accept heraf.
Forslaget bygger således på en mindre vidtgående harmoniseringsmodel –
end total harmonisering af selskabsskattesystemerne i EU’s medlemsstater
– med henblik på at kunne mindske barriererne i form af administrative
byrder for at øge SMV’ernes muligheder for at udvikle deres
forretningsmæssige aktiviteter på tværs af grænserne i EU.
6. Gældende dansk ret
Side 7 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0008.png
Selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet, er fuldt
skattepligtige til Danmark. Dette følger af selskabsskattelovens § 1.
Skattepligten for disse selskaber omfatter som udgangspunkt ikke
indtægter og udgifter, som vedrører faste driftssteder beliggende i
udlandet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.
Udenlandske selskaber og foreninger mv., der har et fast driftssted i
Danmark, er skattepligtige her i landet af den indkomst, der kan henføres
til det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Fast
driftssted foreligger som udgangspunkt, når
- selskabet mv. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i
landet, eller
-
en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af
selskabet mv. og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler
eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af
aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret
af selskabet.
Det er en betingelse, at den virksomhed, der udøves, ikke udelukkende er
af hjælpende eller forberedende karakter.
Indkomsten i det udenlandske selskabs faste driftssted opgøres efter
dansk skattelovgivning, jf. selskabsskattelovens § 8, og det udenlandske
selskab er omfattet af oplysningspligten i skattekontrollovens § 2.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af
selskabsskattesystemerne i EU’s medlemsstater, men bygger på gensidig
anerkendelse og accept heraf.
Det vil være nødvendigt at ændre i gældende skatteregler for erhvervs- og
selskabsbeskatning ved en implementering af forslaget. Først og fremmest
skal der fastsættes regler om, at udenlandsk ejede faste driftssteder i
Danmark, der er omfattet af det hovedkontorbaserede beskatningssystem,
ikke skal opgøre indkomsten på samme måde som andre virksomheder i
Danmark. Selvom forslaget bygger på gensidig anerkendelse af
selskabsskattesystemerne i andre EU-medlemsstater, vil det også være
nødvendigt med nye skatteregler, som tager stilling til f.eks. ind- og
udgangsværdier, periodisering, anvendelse/begrænsning af underskud ved
til- og fravalg af det hovedkontorbaserede beskatningssystem. Reglerne vil
skulle udformes, så der skabes sammenhæng ved overgangen mellem de
forskellige skattesystemer så dobbeltbeskatning og dobbelt-ikke-
Side 8 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0009.png
beskatning undgås. Der vil også skulle fastsættes særlige regler om
oplysningspligt, kontrol og afregning, særligt i relation til danske
virksomheders faste driftssteder i udlandet, der omfattes af det
hovedkontorbaserede selskabsskattesystem.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for
SMV´er vil indebære, at omfattede virksomheder vil kunne opgøre deres
skattepligtige indkomst i driftssteder i udlandet pba. skattereglerne i deres
hjemland, mens gældende skattesatser i værtslande stadigvæk anvendes.
Det vil bevirke et umiddelbart mindreprovenu i værtslande med bredere
skattebaser end i hovedkontorlandet. Herudover kan forslaget medvirke til
en adfærdsvirkning i kraft af, at virksomheder får et incitament til at flytte
hovedkontoret til EU-medlemsstater med smallere skattebaser for at kunne
udnytte en samlet mindre skattebase på tværs af virksomhedens aktiviteter
i de forskellige EU-medlemsstater, de opererer i. På baggrund af begge
virkninger vurderes det umiddelbart, at forslaget samlet set vil medføre et
ikke
uvæsentligt
mindreprovenu
for
Danmark,
fordi
den
danske
selskabsskattebase generelt anslås at være bredere udformet end i en
række andre EU-medlemsstater. Herudover har Danmark ingen betydelige
nationale foranstaltninger målrettet SMV’er indarbejdet i skattereglerne,
hvilket er tilfældet i andre EU-medlemsstater. Forskelle i opgjorte
skattebaser
i
EU-medlemsstater
kan
bl.a.
skyldes
forskelle
i
fradragsberettigede udgifter, regler for nedsatte beregningsgrundlag for
indkomster, forskellige periodiseringer af indkomster og udgifter osv.
Det
vurderes
med
vil
betydelig
medføre
usikkerhed,
at
implementeringen
omkostninger
af
for
direktivforslaget
administrative
Skatteforvaltningen på samlet ca. 210 mio. kr. i perioden 2025-2033 og 10
mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører primært it-udvikling i UFST på
samlet 150 mio. kr. i perioden 2025-2033. Hertil er der årlige
driftsomkostninger på 5 mio. kr. fra 2026 og varigt. De resterende 40 mio. kr.
i perioden 2027-2033 vedrører administration i Skattestyrelsen. Det følger af
Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører
statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Side 9 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0010.png
Begge skøn er forbundet med betydelig usikkerhed. Skønnene vil derfor
skulle
konsolideres
yderligere.
Omkostningerne
for
Udviklings-
og
Forenklingsstyrelsen er inkl. et 100 pct. usikkerhedstillæg for at tage højde
for dette.
Forslaget medfører, at Skatteforvaltningen vil skulle udvikle en digital
indberetningsløsning og udvekslingsløsning. Indberetningsløsningen skal
være implementeret, så virksomhederne kan indberette skatteoplysninger
fra den 1. april 2027. Udvekslingsløsningen skal være implementeret, så
indberettet data kan afsendes og modtages til og fra øvrige EU-
medlemsstater i 3. kvartal 2028. Endvidere skal Skattestyrelsen gennemføre
sagsbehandling og kontrol af virksomhedernes indberetninger samt
gennemføre revision af driftssteder i samarbejde med udenlandske
myndigheder.
Forslaget vurderes at komplicere Skatteforvaltningens sagsbehandling og
systemunderstøttelse som følge af, at virksomheder vil kunne indberette
skatteoplysninger pba. udenlandske regelsæt. Dette kan øge risikoen for fejl
i opkrævningen af selskabsskat og forlænge sagsbehandlingen.
Forslaget vil trække væsentlige veksler på Skatteforvaltningens it-
udviklingskapacitet, hvorfor der er risiko for, at forslaget ikke vil kunne
implementeres rettidigt. Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en
række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i de kommende år
lægger
omfatter
beslag
bl.a.
på
en
Skatteforvaltningens
række
allerede
it-udviklingskapacitet.
EU-initiativer
Dette
samt
prioriterede
modernisering af selskabsskatteprocessen, der lægger beslag på den
relevante it-udviklingskapacitet langt ind i 2025. It-understøttelsen skal
derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver
i Skatteforvaltningen. Det bemærkes, at udviklingen af forslaget foreløbigt
vurderes at ville tage ca. 2 år.
Side 10 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0011.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Set fra dansk erhvervsliv vil forslaget kunne medføre, at virksomheder, der
udøver den samme økonomiske aktivitet og konkurrerer på det samme
marked, kan være underlagt væsentligt forskellige skatteregler. Det kan
bl.a. bevirke, at udenlandske håndværksvirksomheder vil kunne opgøre
deres selskabsskattegrundlag i Danmark pba. skattereglerne i f.eks. Polen
eller Rumænien. Danske virksomheder kan hermed blive stillet dårligere i
konkurrencen på hjemmemarkedet end udenlandske aktører med
hovedkontor i lande med lempeligere skatteregler. Udflytning af
hovedkontorer med henblik på at opnå en smallere skattebase af
selskabets samlede indkomster kan desuden betyde, at aktiviteter
tilknyttet sådanne kan få sværere ved at konkurrere på lige vilkår. Dertil
kommer, at forslagets anvendelse af omsætningstærsklerne i praksis
betyder, at danske virksomheders mulighed for at benytte det
hovedkontorbaseret beskatningssystem på faste driftssteder beliggende i
store EU-medlemsstater er ringere end tilsvarende virksomheder
hjemmehørende i store EU-medlemsstater. F.eks. vil en dansk virksomheds
omsætning i Danmark (som hjemland for hovedkontoret) i princippet altid
være mindre end virksomhedens omsætning via det faste driftssted i f.eks.
Tyskland, da det tyske marked alt andet lige må antages at være desto
meget større end det danske marked.
Det bemærkes endvidere, at antallet af faste driftssteder i Danmark, som
ikke er sambeskattet med andre danske enheder, og som derfor vil kunne
være omfattet af forslaget, i 2022 udgør ca. 1.500 enheder. Antallet må
forventes at blive øget, hvis udenlandske selskaber kan mindske
skattebetalingen ved at omstrukturere datterselskaber til faste driftssteder.
Antallet af registrerede, skattepligtige selskaber i Danmark, som ikke er
sambeskattet med andre enheder, som kun har faste driftssteder, udgør i
2022 ca. 750 enheder. Tallene er forbundet med betydelig usikkerhed, men
de peger i retning af, at forslaget ofte ikke vil være anvendeligt og heller
ikke fordelagtigt for dansk erhvervsliv, da valg af ordningen oftest vil øge
den skattepligtige indkomst i deres faste driftssteder i udlandet, idet det
Side 11 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0012.png
danske selskabsskattegrundlag oftest vil være bredere end
selskabsskattegrundlaget i fast driftsstedslandet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den differentierede beskatning og de deraf følgende uens
konkurrencevilkår på nationale markeder vil trække i retning af, at mindre
produktive virksomheder kan vinde markedsandele på bekostning af andre
virksomheder, alene fordi de er hjemhørende og har hovedkontor i lande
med lempeligere skatteregler. Dette vurderes at medføre et tab både for
dansk erhvervsliv og samfundsøkonomien som helhed.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at være forbundet med andre konsekvenser.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos 3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk
Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk
Offshore, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Rederier, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen –
Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark,
Foreningen til Søfartens Fremme, FSR - danske revisorer, Green Power
Denmark, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter,
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, SEGES Innovation P/S,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og
Vindmølleindustrien. Høringsfristen er fastsat til den 28. november 2023. Der
vil blive fremsendt et revideret grund- og nærhedsnotat med resultatet af
høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Det kan dog bemærkes, at ingen af EU’s medlemsstater har gennemført de
anbefalede løsninger i det pilotprojekt, som Kommissionen præsenterede i
2005 i form af ”hjemstatsbeskatning”, og som var baseret på idéen om
frivillig gensidig anerkendelse og accept af skatteregler i EU’s
medlemsstater i en 5-årig pilotfase. Den grundlæggende ide i forslaget til
Side 12 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0013.png
Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem
for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder bygger
således på Kommissionens pilotprojekt om ”hjemstatsbeskatning”.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op
for udvanding af de enkelte medlemsstaters skattegrundlag samt sikre fair
selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU.
I forhold til dette direktivforslag ser regeringen imidlertid særligt skeptisk
på fire elementer i forslaget.
For det første vil forslaget føre til konkurrenceforvridning, idet
virksomheder, der udfører samme erhvervsmæssige aktivitet i samme
medlemsstat, vil være underlagt vidt forskellige skatteregler.
For det andet betyder forslaget, at Danmark – og andre medlemsstater – vil
skulle opgive suverænitet i udformningen af erhvervsskattepolitikken.
Danmark vil således være underlagt de andre medlemsstaters gældende
skatteregler, som virksomhederne kan tilvælge. Det vurderes umiddelbart,
at en sådan ordning vil kunne medføre et mindreprovenu for Danmark.
For det tredje vil forslaget betyde, at Danmark (og andre medlemsstaterne)
også vil blive udfordret i forhold til kontrol med og opkrævning af
skattebetalingerne. De danske skattemyndigheder vil med forslaget
eksempelvis skulle udføre kontrollen af opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for faste driftssteder i Danmark på baggrund af reglerne i det
land, hvor virksomheden har sit hovedsæde.
For det fjerde vil forslaget umiddelbart være forbundet væsentlige
implementeringsmæssige konsekvenser og dermed er udviklings- og
omkostningstungt,
jf. ovenstående.
Forslaget vil trække store veksler på
Skatteforvaltningens i forvejen pressede udviklingskapacitet, og der er
risiko for, at forslaget ikke kan udvikles rettidigt inden for den i forslaget,
forudsatte implementeringsfrist. Regeringen finder implementeringsfristen
meget ambitiøs. Der er således behov for tid til at afdække mulige
implementeringsløsninger og sikre tilstrækkelig tid til at gennemføre den
nødvendige it-udvikling.
Opretholdes disse elementer som en del af forslaget, vil regeringen have
svært ved at støtte det.
Regeringen ser desuden med bekymring på, at forslaget alene omfatter
virksomheder, der udelukkende har faste driftssteder, hvilket vil sige, at
virksomheder med datterselskaber ikke vil være omfattet. Forslaget vil
Side 13 af 14
 kom (2023) 0528 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
2794204_0014.png
derfor umiddelbart have begrænset betydning for danske virksomheder,
fordi langt de fleste danske virksomheder, der er organiseret i
selskabsform, indgår i en holdningsstruktur.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 14 af 14