Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0616
Offentligt
2720131_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.5.2023
COM(2023) 616 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Luxembourgs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om
Luxembourgs stabilitetsprogram 2023
{SWD(2023) 616 final}
DA
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Luxembourgs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om
Luxembourgs stabilitetsprogram 2023
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig artikel
6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241
3
om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til
gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk
impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske
semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til
gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme
den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere
modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub
i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale
samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for
sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for
1
2
3
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
DA
1
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0003.png
rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev i overensstemmelse med
artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.
(2)
Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig
vækst 2023
4
, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning
af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023
prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af
konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på
grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om
varslingsmekanismen 2023, hvori Luxembourg blev udpeget som en af de
medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af
ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme
dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Luxembourgs udkast til budgetplan
2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om
den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 16. maj 2023, samt
forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023 med en analyse af
gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den
europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 13. marts 2023.
Selv om EU's økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den
geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. EU står last og brast med Ukraine
og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de
negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder
på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den
digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk
stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad
også på at øge EU's konkurrenceevne og produktivitet.
Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "En industriplan for
den grønne pagt til den CO
2
-neutrale tidsalder"
5
for at øge konkurrenceevnen for EU's
nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer
den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har
til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge EU's produktionskapacitet inden for
de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå EU's ambitiøse
klimamål, samt at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved
diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i
medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Planen er baseret på
fire søjler, nemlig forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere
adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på
modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde
Kommissionen også meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030"
6
, der
er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde
hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske
prioriteter med henblik på aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede
investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på EU's og
medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper
med at opfylde disse prioriteter.
(3)
(4)
4
5
6
COM(2022) 780 final.
COM(2023) 62 final.
COM(2023) 168 final.
DA
2
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0004.png
(5)
I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af genopretnings- og
resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er
fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske
semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en
betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de
senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst
relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller
ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.
REPowerEU-forordningen
7
, der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en
hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette
vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig
øge
udbredelsen
af
vedvarende
energi,
energilagringskapaciteten
og
energieffektiviteten. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt
REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at
finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-
målene. De vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri som
skitseret i industriplanen for den grønne pagt til den CO
2
-neutrale tidsalder og til at
imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til
medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-
forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte,
der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede
reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og
resiliensplaner.
Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske
retningslinjer for 2024. Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes
stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning
8
.
Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle
undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og
2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger
den potentielle vækst på en bæredygtig måde. Medlemsstaterne blev opfordret til i
deres stabilitets- og konvergensprogrammer 2023 at redegøre for, hvordan deres
finanspolitiske planer vil sikre, at referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP
overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et
forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til
at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte
husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst
målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge
støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør
medlemsstaterne i langt højere grad end tidligere målrette sådanne foranstaltninger
mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen foreslog, at de
finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres og formuleres på
grundlag af de primære nettoudgifter som foreslået i dens meddelelse om
(6)
(7)
7
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af
forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner
og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og
direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).
COM(2023) 141 final.
DA
3
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0005.png
retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU
9
. Den henstillede,
at alle medlemsstaterne fortsat bør beskytte nationalt finansierede investeringer og
sørge for at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-
fonde effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale
omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i
overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede
underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
på grundlag af endelige data for 2023.
(8)
Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at
gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i EU.
Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og
fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og
investeringer. Forslagene skal give medlemsstaterne mere kontrol over
tilrettelæggelsen af deres mellemfristede planer, samtidig med at der indføres en
strengere håndhævelsesordning til at sikre, at medlemsstaterne opfylder tilsagnene i
deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er hensigten at
afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.
Den 21. april 2021 indgav Luxembourg sin nationale genopretnings- og resiliensplan
til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU)
2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241
vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og
sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.
Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af
Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan
10
. Tilrådighedsstillelsen af trancher er
betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning
(EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Luxembourg på tilfredsstillende vis har
opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse.
En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og
mål ikke er blevet tilbagerullet.
Den 28. april 2023 forelagde Luxembourg sit nationale reformprogram 2023 og den
27. april 2023 sit stabilitetsprogram 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram
2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også
Luxembourgs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen
af genopretnings- og resiliensplanen.
Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2023 for
Luxembourg
11
. Heri foretages der en vurdering af Luxembourgs fremskridt med
gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af
Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Luxembourgs gennemførelse af
genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i
landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke
håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der
COM(2022) 583 final.
Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Luxembourgs
genopretnings- og resiliensplan (ST 10155/21; ST 10155/21 ADD 1).
SWD(2023) 616 final.
(9)
(10)
(11)
9
10
11
DA
4
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0006.png
også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af
Luxembourgs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse,
færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af
FN's mål for bæredygtig udvikling.
(12)
Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Luxembourg i henhold
til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24.
maj 2023
12
. Den konkluderede, at Luxembourg ikke er berørt af makroøkonomiske
ubalancer. Navnlig er sårbarhederne i forbindelse med høje boligpriser og høj gæld i
husholdningerne steget i den seneste tid, men synes foreløbig generelt at være under
kontrol og forventes at aftage på mellemlang sigt. En stærk befolkningstilvækst
sammen med øget adgang til realkreditlån, der fremmes af finanspolitisk støtte, har
øget efterspørgslen efter boliger, mens udbuddet er blevet begrænset af manglen på
jord til bebyggelse og af, at jordejere holder fast i deres jord. Det voksende gab
mellem efterspørgslen og udbuddet på boligområdet har resulteret i kraftige stigninger
i boligpriserne med stigende risiko for overvurderede og mindre overkommelige
priser. I slutningen af 2022 aftog prisstigningerne klart, og antallet af
boligtransaktioner faldt kraftigt, da rentestigningen medførte et skift på markedet. Der
forventes imidlertid ikke en stærk korrektion af boligpriserne, da indkomstniveauet
fortsat er højt, og knapheden på udbudssiden forventes at fortsætte. Husholdningernes
gæld er meget høj set i forhold til den disponible indkomst og har været stigende,
mens låntagningen er faldet en del i slutningen af 2022. Husholdningernes finansielle
aktiver er også betydelige, gældsætningen stiger i takt med indkomst- og
formueniveauet, og banksektoren er sund, hvilket samlet set mindsker de
makrofinansielle risici. Yderligere politiske tiltag, herunder optrapning og prioritering
af vedtagelsen og gennemførelsen af de seneste foranstaltninger, bl.a. løbende
beskatning for at øge udbuddet af byggegrunde, kombineret med den igangværende
reform af den fysiske planlægning, kan bidrage til at øge boligudbuddet, f.eks. gennem
udbud af socialt boligbyggeri til overkommelige priser rettet mod dem, der har størst
behov. Udlejningsmarkedet kunne også gøres mere effektivt. Desuden vil en reduktion
af rentefradraget på realkreditlån, som for nylig blev hævet betydeligt, mindske de
skattemæssige incitamenter til at optage lån, der bidrager til høje boligpriser.
Ifølge data valideret af Eurostat
13
faldt Luxembourgs offentlige underskud fra 0,7 % af
BNP i 2021 til 0,2 % i 2022, mens den offentlige gæld steg fra 24,5 % af BNP ved
udgangen af 2021 til 24,6 % ved udgangen af 2022.
Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er
truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i
energipriserne. I 2022 omfattede dette indtægtsreducerende foranstaltninger i form af
en nedsættelse af produktafgifterne for at sænke forbrugerpriserne på benzin, diesel og
fyringsolie med 7,5 eurocent pr. liter; samtidig indførtes udgiftsforøgende
foranstaltninger, herunder en energirelateret skattenedsættelse
14
, støtte til
virksomheder, der var påvirket af stigende energipriser, og begrænsning af
prisstigningerne på gas. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse
SWD(2023) 638 final.
Eurostats Euroindikatorer 47/2023 af 21.4.2023.
Skattegodtgørelserne kan overstige de skyldige skattebeløb og berøre både skatteydere og
ikkeskatteydere; de klassificeres derfor som udgifter i nationalregnskabet (ENS 2010, artikel 20.167 og
20.168).
(13)
(14)
12
13
14
DA
5
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0007.png
foranstaltninger til udgøre 0,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet
påvirket af budgetomkostningerne ved midlertidig beskyttelse af fordrevne personer
fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede
omkostninger ved midlertidige nødforanstaltninger som følge af covid-19 til 0,1 % af
BNP i 2022 fra 0,8 % i 2021.
(15)
Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Luxembourg
15
i 2022 fastholdt en
understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten af genopretnings- og
resiliensfaciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.
Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs
16
i 2022 gunstig, nemlig -
0,9 % af BNP, som henstillet af Rådet. Som henstillet af Rådet fortsatte Luxembourg
med at støtte genopretningen med investeringer, finansieret af genopretnings- og
resiliensfaciliteten. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,1 % af BNP i 2022 (0,1 % af
BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et neutralt bidrag til den
finanspolitiske kurs
17
. Luxembourg opretholdt således de nationalt finansierede
investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig indebar væksten i nationalt
finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et
ekspansivt bidrag på 1,3 procentpoint til den finanspolitiske kurs. Dette betydelige
ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af foranstaltningerne til
afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af energiprisstigningerne (yderligere
nettobudgetomkostninger på 0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde
midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Samtidig
bidrog tilskud, andre løbende udgifter og forbrug i produktionen også (0,3 % af BNP)
til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Luxembourg holdt derfor ikke væksten
i de nationalt finansierede løbende udgifter tilstrækkeligt under kontrol. Det betydelige
ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes kun delvist
foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i
energipriserne samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne
personer fra Ukraine.
Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i
stabilitetsprogrammet, er gunstigt i 2023 og derefter. Regeringen forventer en
realvækst i BNP på 2,4 % i 2023 og 3,8 % i 2024. Til sammenligning forventes der
ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 1,6 % i 2023
og 2,4 % i 2024, hvilket primært tilskrives lavere bidrag til væksten fra nettoeksporten
i 2023 og den indenlandske efterspørgsel i 2024
18
.
(16)
(17)
15
16
17
18
Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2021
(EUT C 304 af 29.7.2021, s. 73).
Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden), idet der ses bort fra kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger i
forbindelse med covid-19, mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst
på mellemlang sigt. Yderligere oplysninger findes i boks 1 i de finanspolitiske statistiske tabeller.
Andre nationalt finansierede investeringsudgifter indebar et kontraktivt bidrag på 0,4 procentpoint af
BNP som følge af et fald i "andre kapitaloverførsler", der hovedsagelig skyldtes udfasning af
erhvervsstøtte og genopretningsbistand i forbindelse med covid-19-pandemien ("genopretnings- og
solidaritetsfonden for virksomheder").
For det nominelle BNP ser det en smule anderledes ud; ifølge stabilitetsprogrammet forventes der en
vækst i det nominelle BNP på 4,7 % i 2023 og 6,0 % i 2024, mens der ifølge Kommissionens
DA
6
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0008.png
(18)
Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen en forværring af den
offentlige saldo, med en underskudskvote på 1,5 % af BNP i 2023. Forværringen i
2023 afspejler hovedsagelig yderligere foranstaltninger til støtte for husholdningernes
og virksomhedernes indkomster i kølvandet på høje energipriser og inflation. Ifølge
programmet ventes den offentlige gældskvote at stige fra 24,6 % ved udgangen af
2022 til 26,1 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023
forventes der et offentligt underskud på 1,7 % af BNP i 2023. Dette er en smule højere
end det underskud, der er anført i stabilitetsprogrammet, primært fordi der i
Kommissionens prognose regnes med en lidt lavere skatteindtægt. Ifølge
Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være en
smule lavere ved udgangen af 2023, nemlig 25,9 %. Forskellen skyldes en højere
vækst i det nominelle BNP i 2023 ifølge Kommissionens prognose.
Den offentlige saldo i 2023 forventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger,
der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i
energipriserne. Det drejer sig om foranstaltninger, der er forlænget fra 2022 (navnlig
begrænsning af prisstigningerne på gas ved hjælp af tilskud til husholdningernes
energiomkostninger og netafgifter, stabilisering af elpriserne gennem tilskud til
husholdninger og foranstaltninger til støtte for virksomheder) og nye foranstaltninger
såsom tilskud til varmeforsyning gennem fjernvarmenet og til store boliger samt
tilskud til fremme af virksomheders egetforbrug af solcelleenergi.
Nettobudgetomkostningerne
ved
støtteforanstaltningerne
forventes
ifølge
19
Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 1,1 % af BNP i 2023 . Nogle af
foranstaltningerne i 2023 er rettet mod de mest sårbare husholdninger eller
virksomheder, men de fleste opretholder ikke prissignalet om at reducere
energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås det i
Kommissionens forårsprognose 2023, at de målrettede støtteforanstaltninger, der skal
tages i betragtning ved vurderingen af, om den finanspolitiske henstilling for 2023
efterleves, udgør 0,6 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,4 % af BNP i 2022).
Den 12. juli 2022 henstillede Rådet
20
, at Luxembourg tog skridt til i 2023 at sikre, at
væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med
en overordnet neutral finanspolitisk kurs
21
, under hensyntagen til fortsat midlertidig og
målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for
stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Luxembourg skulle
være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev
også henstillet til Luxembourg at øge de offentlige investeringer i den grønne og den
digitale omstilling samt i energiforsyningssikkerhed under hensyntagen til
REPowerEU-initiativet, bl.a. ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og
andre EU-midler.
I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at
være ekspansiv (-1,5 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger en
forårsprognose 2023 forventes en højere vækstrate på 7,1 % i 2023 og en tilsvarende (i forhold i 2023)
vækstrate på 5,9 % i 2024.
Tallet angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved foranstaltningerne, inkl. løbende
indtægter og udgifter samt — hvis det er relevant — investeringsforanstaltninger.
Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Luxembourgs nationale reformprogram for 2022 og med Rådets
udtalelse om Luxembourgs stabilitetssprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 128).
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 anslås Luxembourgs potentielle produktionsvækst på
mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år), som anvendes til at bestemme den finanspolitiske kurs,
nominelt at være på 7,8 %.
(19)
(20)
(21)
19
20
21
DA
7
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0009.png
ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (-0,9 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede
primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden)
ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,3 procentpoint til den
finanspolitiske kurs. Dette omfatter en stigning på 0,3 % af BNP i omkostningerne til
målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest
sårbare over for stigninger i energipriserne. Det ekspansive bidrag fra nationalt
finansierede primære løbende nettoudgifter kan derfor kun delvis tilskrives den
målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for
energiprisstigninger. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende
udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes også bl.a.
sociale ydelser bortset fra naturalier, tilskud i forbindelse med ikkemålrettede
energiforanstaltninger, permanente lønstigninger i den offentlige sektor, et
engangsbidrag til EU-budgettet og en nedsættelse af momssatserne. Alt i alt er den
forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse
med Rådets henstilling. Udgifter, der finansieres via tilskud fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten, forventes at udgøre 0,2 % af BNP i 2023, mens de nationalt
finansierede investeringer forventes at indebære et ekspansivt bidrag til den
finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint. Luxembourg planlægger at finansiere
yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-
midler, samtidig med at landet forventes at opretholde nationalt finansierede
investeringer
22
. Der planlægges offentlige investeringer i den grønne og den digitale
omstilling og i energisikkerhed, f.eks. elektrificering af den offentlige transport,
styrkelse af sporvogns- og jernbanenettet, en klima- og energifond til støtte for
erhvervelse af solcellepaneler, digitalisering af offentlige tjenester og sikker digital
kommunikation (kvanteteknologi), som delvis finansieres af genopretnings- og
resiliensfaciliteten og andre EU-midler.
(22)
Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at stige til 1,7 % af
BNP i 2024. Stigningen i 2024 afspejler hovedsagelig forlængelsen af
støtteforanstaltningerne for at afbøde følgerne af inflationsstigningen for
husholdningernes og virksomhedernes indkomster. Ifølge programmet forventes den
offentlige gældskvote at stige til 27,5 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de
politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes
der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud i 2024 på
1,5 % af BNP. Dette er en smule lavere end det underskud, der er anført i
stabilitetsprogrammet, primært fordi der i Kommissionens prognose regnes med en
lavere stigning i aflønningen af ansatte og sociale ydelser. Ifølge Kommissionens
forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 27,0 %
ved udgangen af 2024.
Ifølge stabilitetsprogrammet er det planen at forlænge energistøtteforanstaltningerne
indtil udgangen af 2024. Kommissionen antager i øjeblikket, at nettoomkostningerne
ved energistøtteforanstaltningerne vil udgøre 0,5 % af BNP i 2024
23
, sammenlignet
med 1,1 % af BNP i 2023. Disse skøn bygger på antagelsen om, at der ikke kommer
nye energiprisstigninger. De energistøtteforanstaltninger, der i øjeblikket også
Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et neutralt bidrag til BNP.
Kommissionens definition af energiforanstaltninger omfatter kun finanspolitiske foranstaltninger, der
direkte påvirker energipriserne eller yder midlertidig indkomststøtte til energiforbruget. Generelle
inflationsstøtteforanstaltninger klassificeres ikke som energiforanstaltninger, hvilket forklarer forskellen
i de anslåede budgetomkostninger til energistøtteforanstaltninger mellem stabilitetsprogrammet og
Kommissionens prognose.
(23)
22
23
DA
8
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0010.png
forventes at være i kraft i 2024, synes ikke at være rettet mod sårbare husholdninger
eller virksomheder. De fleste af dem opretholder ikke fuldt ud prissignalet om at
reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten.
(24)
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den
strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning med 0,5 % af
BNP som benchmark
24
. Under hensyn til behovet for at sikre finanspolitisk
holdbarhed
25
bør der ske en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af
BNP for 2024. For at sikre en sådan forbedring bør væksten i nationalt finansierede
primære nettoudgifter
26
i 2024 ikke overstige 4,8 %, som det fremgår af denne
henstilling. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som
Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,1 % af BNP i 2023) udfases i 2023, afhængigt
af udviklingen på energimarkedet, idet der startes med de mindst målrettede
foranstaltninger, og de dertilhørende besparelser bør anvendes til at nedbringe det
offentlige underskud. På grundlag af Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning
i de primære nettoudgifter, der ligger under den anbefalede maksimale vækstrate for
2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 er væksten i nationalt finansierede
primære løbende nettoudgifter i 2023 imidlertid ikke i overensstemmelse med Rådets
henstilling. Hvis dette bekræftes, bør der tilstræbes en lavere vækst i de primære
nettoudgifter i 2024.
Under antagelse af en uændret politik forventes det ifølge Kommissionens
forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære nettoudgifter stiger til 2,9 %
i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate.
Ifølge programmet forventes de offentlige investeringer fortsat at ligge stabilt på 4,5 %
af BNP i 2023 og 2024. I programmet henvises der til reformer og investeringer, som
forventes at bidrage til bæredygtig og inklusiv vækst. Disse omfatter investeringer til
fremme af energiomstillingen og den digitale omstilling, som også er en del af
genopretnings- og resiliensplanen.
Stabilitetsprogrammet udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2027.
Ifølge programmet forventes det offentlige underskud at falde gradvist til 1,0 % af
BNP i 2025 og til 0,8 % i 2026 for derefter at stige en smule til 0,9 % i 2027. Det
offentlige underskud ventes dermed at forblive under 3 % af BNP inden for
programmets tidshorisont. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at stige
fra 27,5 % ved udgangen af 2024 til 29,0 % ved udgangen af 2027.
Den demografiske udviklings indvirkning på de offentlige udgifter vil blive mere akut
i de kommende årtier, da antallet af pensionister pr. arbejdstager forventes at stige støt
som følge af den aldrende befolkning og faldet i nettomigrationsstrømmene. I et
scenario uden politikændringer vil Luxembourg stå over for en af EU's største
stigninger i pensionsudgifternes andel af BNP, der forventes at blive fordoblet til
Jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, som også kræver en tilpasning på over 0,5 % af BNP
for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller med mere udtalte risici for
gældsholdbarheden.
Kommissionen skønnede, at Luxembourg ville skulle opnå en stabil strukturel primær saldo for at sikre,
at den offentlige gæld forbliver på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Dette skøn var baseret på
Kommissionens efterårsprognose 2022. Udgangspunktet for dette skøn var det forventede offentlige
underskud og den forventede offentlige gæld for 2024, der var baseret på antagelsen om, at
energistøtteforanstaltningerne vil blive afviklet i 2024.
Primære nettoudgifter er defineret som nationalt finansierede udgifter ekskl. diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden og renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter.
(25)
(26)
(27)
(28)
24
25
26
DA
9
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0011.png
omkring 18 % af BNP i 2070, hvilket er den højeste i EU. Dette vil medføre en
betydelig stigning i den offentlige gæld, der bringer holdbarheden i de offentlige
finanser i fare. Genopretnings- og resiliensplanen behandler ikke pensionssystemets
langsigtede bæredygtighed. Navnlig behandler den ikke de negative virkninger af
førtidspensionsordninger og finansielle incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet
tidligt, der bidrager til den lave beskæftigelsesfrekvens blandt ældre arbejdstagere. En
forhøjelse af den faktiske pensionsalder vil have en gavnlig makroøkonomisk virkning
og potentiale til at reducere pensionsudgifterne, da en højere andel af ældre
arbejdstagere i beskæftigelse vil understøtte den økonomiske vækst. Bekæmpelsen af
aggressiv skatteplanlægning i Unionen er afgørende for at: i) forhindre
konkurrenceforvridning mellem virksomheder, ii) sikre en retfærdig behandling af
skatteyderne og iii) beskytte de offentlige finanser. Luxembourg er en lille, åben
økonomi med en stor international finanssektor, hvilket i vid udstrækning forklarer de
betydelige finansielle strømme. Disse strømme afspejler imidlertid også
tilstedeværelsen af mange udenlandsk ejede virksomheder i landet, der er involverede i
koncerninterne likviditetsaktiviteter. Et særligt problem er fraværet af kildeskat eller
tilsvarende foranstaltninger angående rente- og royaltybetalinger til jurisdiktioner med
en skattesats på nul eller lav skat ud over de lande, der er opført på EU-listen over
ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner
27
. Udgående rente- og royaltybetalinger fra
selskaber med hjemsted i Luxembourg til tredjelandsjurisdiktioner kan være pålagt lav
eller ingen beskatning, hvis disse betalinger ikke beskattes eller beskattes på et lavt
niveau i modtagerjurisdiktionen. Luxembourg har truffet visse forholdsregler for at
bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. Hidtil har disse foranstaltninger dog ikke været
tilstrækkelige til at rette op på de elementer i skattesystemet, som multinationale
selskaber kan udnytte med henblik på aggressiv skatteplanlægning.
(29)
I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og
kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og
resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer,
som skal gennemføres senest i 2026. Luxembourg er i færd med at gennemføre sin
genopretnings- og resiliensplan. Den 28. december 2022 indgav Luxembourg sin
første betalingsanmodning, der vedrørte 26 milepæle og mål i Rådets
gennemførelsesafgørelse, med henblik på udbetaling af 20 mio. EUR under
genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen offentliggjorde en positiv
foreløbig vurdering den 28. april 2023. Betalingsanmodningen er nu til drøftelse i
Rådet. De pågældende milepæle og mål omfatter ikrafttrædelsen af reformen
"boligpagten 2.0", der har til formål at øge kommunernes udbud af lejeboliger til en
overkommelig pris, investering i digitalisering af den offentlige sektor og udvikling af
ultrasikker kommunikation, opkvalificering af arbejdsstyrken med lanceringen af
programmet "FutureSkills" samt en reform vedrørende køb af renere køretøjer. Den
11. november 2022 forelagde Luxembourg en ændring af planen, som blev godkendt
af Rådet den 17. januar 2023. Luxembourg forventes at fremlægge et REPowerEU-
kapitel og har allerede besluttet at overføre 128,5 mio. EUR fra
brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten til finansiering af
gennemførelsen. En hurtig indarbejdelse af det nye REPowerEU-kapitel i
genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer
og investeringer til støtte for Luxembourgs strategiske mål på energiområdet og inden
Rådets konklusioner af 24. februar 2022 om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner (EUT C 103 af 3.3.2022, s. 1).
27
DA
10
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og effektivt at inddrage
lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante
interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og
resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der
går ud over planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske
dagsorden.
(30)
Kommissionen godkendte alle Luxembourgs programmeringsdokumenter vedrørende
samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende
samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og
resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne
og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed
samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Luxembourg.
Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, der tages op i genopretnings- og
resiliensplanen, står Luxembourg over for en række yderligere udfordringer, navnlig
de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, der hovedsagelig hænger sammen med
pensionssystemet, juridiske smuthuller, der kan udnyttes af multinationale selskaber
med henblik på aggressiv skatteplanlægning, sårbarheder i forbindelse med høje
boligpriser og husholdningernes gæld, svagheder i uddannelsessystemet, der skaber
øget ulighed, og spørgsmål vedrørende energipolitik og den grønne omstilling,
herunder potentielle hindringer for omstillingen fra fossile brændstoffer og problemer
med transportnettet.
Elevernes grundlæggende færdigheder og generelle resultater afhænger i høj grad af
deres socioøkonomiske og sproglige baggrund. Det gennemsnitlige niveau af centrale
kundskaber og færdigheder i 15-årsalderen målt ved OECD's program for international
elevevaluering (PISA) er betydeligt lavere i Luxembourg end EU-gennemsnittet.
Kløften mellem gunstigt stillede elever og deres dårligt stillede jævnaldrende er større
i Luxembourg end i noget andet EU-land. Uddannelsessystemet giver ikke alle elever
de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at opfylde arbejdsmarkedets
behov i landet. Det sprog, der tales i det nationale skolesystem på primærtrinnet, er
luxembourgsk, mens eleverne lærer at læse og skrive på tysk. Alle fag (undtagen
fransk) undervises på tysk. Dette stiller meget høje krav til sprogfærdigheder i et land,
hvor kun én ud af tre elever taler luxembourgsk som deres første sprog. Andelen af
unge mellem 18 og 24 år, der forlod uddannelsessystemet uden at have afsluttet en
sekundæruddannelse på andet trin, steg fra 6,3 % i 2018 til 8,2 % i 2022. I september
2022 iværksatte Luxembourg et pilotprojekt i fire grundskoler, hvor eleverne begynder
at lære først på fransk og derefter på tysk. Hvis denne tilgang udvides til flere skoler,
kan den bidrage til at forbedre resultaterne for elever, hvis første sprog ikke er fransk.
Luxembourg øgede også udbuddet af pladser på offentlige internationale skoler: fra
2022/2023 er 4 % af eleverne på førskole- og grundskoletrinnet indskrevet på sådanne
skoler, hvor de kan vælge mellem engelsk, fransk eller tysk som undervisningssprog.
Hvis denne mulighed for undervise på ét hovedsprog blev udvidet til at omfatte en
større del af skolerne, kunne det i væsentlig grad forbedre elevernes chancer for at
opnå bedre resultater.
Luxembourgs energisystem er kendetegnet ved stor afhængighed af import og
afhængighed af fossile brændstoffer. Landet er en stor nettoimportør af energi. Det er
næsten helt og holdent afhængig af import af primærenergi med en afhængighedsgrad
på 92 % i 2021. Olie tegnede sig for 69 % af Luxembourgs energimiks og naturgas
18 %, mens 12 % kom fra vedvarende energikilder, der nåede op på en kapacitet på
572 MW i 2022. Luxembourg importerer ikke olie fra Rusland. Hvad angår gas er
(31)
(32)
(33)
DA
11
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0013.png
afhængigheden af Rusland begrænset, da næsten 100 % af den gas, som Luxembourg
forbruger, stammer fra Norge og Nederlandene og importeres via rørledninger fra
Belgien og Tyskland. Luxembourgs forbrug af naturgas er faldet med 26 % i perioden
fra august 2022 til marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i
samme periode i de foregående fem år. Dette fald er større end reduktionsmålet på
15 %. Luxembourg kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere
gasefterspørgslen indtil den 31. marts 2024
28
.
(34)
Luxembourg har et veludbygget net til både elektricitets- og gasforsyning, men der
bliver behov for yderligere investeringer for at tilgodese den forventede stigning i
efterspørgslen efter vedvarende energi og elektricitet. Luxembourg må tage
udfordringen med det utilstrækkelige boligudbud op og samtidig nå sine energi- og
klimamål. Der er også behov for at renovere den eksisterende bygningsmasse. Med
20,8 % af det samlede energibesparelsespotentiale (udtrykt i GWh) udgør
boligbygnings- og renoveringssektoren den næststørste kilde til kumulative
energibesparelsesmuligheder i 2030. Omkring 89 % af boligmassen anvender
varmesystemer baseret på fossile brændstoffer (fyringsolie og naturgas). Kommunerne
kommer til at spille en nøglerolle i den forbindelse. Trængsel i vejtrafikken tynger
økonomien og den miljømæssige bæredygtighed, samtidig med at transport tegner sig
for en betydelig andel af olieforbruget og for 59 % af de samlede
drivhusgasemissioner, hvilket skal sammenholdes med et EU-gennemsnit på 24 % i
2019. Luxembourg har indført nogle relevante foranstaltninger for at fremme
bæredygtig transport, men yderligere, mere målrettede indgreb ville bidrage væsentligt
til at mindske afhængigheden af olie samt drivhusgasemissionerne. Dette afspejles i
målet for bilparken i Luxembourgs nationale energi- og klimaplan, ifølge hvilket
andelen af elbiler og opladelige hybridbiler skal op på 40 % inden 2030. Luxembourg
har sat sig som mål at blive klimaneutral senest i 2050. Det har gjort betydelige
fremskridt i de senere år med hensyn til vedvarende energi, men er fortsat en af de
medlemsstater, der har den laveste andel. Ambitionsniveauet skal hæves, så
drivhusgasemissionerne reduceres yderligere og andelen af vedvarende energi og
energieffektiviteten øges, for at Luxembourg kan nå sine energimål for 2030 — at
skaffe 25 % af energien fra vedvarende energikilder og reducere det endelige
energiforbrug i forhold til 2007 med 40 - 44 %.
Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den
grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af
nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi.
Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på
arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er
afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og
omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse
foranstaltninger være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer, der er
mest berørt af den grønne omstilling. Luxembourg har øget sin indsats for at
opkvalificere og omskole arbejdstagere i sektorer i tilbagegang og omstilling. Der er
dog stadig mangel på arbejdskraft inden for visse job, herunder policy- og
planlægningsansvarlige. Dette er en mulig flaskehals i den grønne omstilling og i
gennemførelsen af REPowerEU.
(35)
28
Rådets forordning (EU) 2022/1369 og (EU) 2023/706.
DA
12
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
2720131_0014.png
(36)
(37)
Rådet
har
på
baggrund
af
Kommissionens
vurdering
gennemgået
29
stabilitetsprogrammet 2023, og dets holdning afspejles i henstilling 1 nedenfor.
I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes
økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette
virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer
foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at
bevare gældsbæredygtigheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede
efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet
for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at
afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt
offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne
og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft
og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de
aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv)
at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er
omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den
opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den
makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at
fuldføre bankunionen. For Luxembourg bidrager henstilling 1, 2 og 4 til
gennemførelsen af den første, anden, tredje, fjerde og femte henstilling vedrørende
euroområdet.
afvikle de energistøtteforanstaltninger, der er i kraft, inden udgangen af 2023 og
bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud; sikre,
hvis nye energiprisstigninger gør det nødvendigt at træffe støtteforanstaltninger, at
disse rettes mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er
budgetmæssigt overkommelige og bevarer incitamentet til energibesparelser
sikre, at der føres en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle
stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 til højst 4,8 %
opretholde nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv
anvendelse af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler,
især for at fremme den grønne og den digitale omstilling
i perioden efter 2024 fortsat følge en mellemsigtet finanspolitisk strategi med gradvis
og holdbar konsolidering kombineret med investeringer og reformer, der skaber større
bæredygtig vækst, for at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt
mindske de risici, der er forbundet med boligmarkedet, navnlig ved at reducere
rentefradraget for realkreditlån og ved at træffe foranstaltninger til at øge udbuddet af
byggegrunde; forbedre pensionssystemets holdbarhed på lang sigt, navnlig ved at
begrænse mulighederne for førtidspensionering og øge beskæftigelsesfrekvensen for
ældre arbejdstagere; øge indsatsen for effektivt at bekæmpe aggressiv
skatteplanlægning, navnlig ved at sikre tilstrækkelig beskatning af udgående rente- og
royaltybetalinger til jurisdiktioner med en skattesats på nul eller lav skat.
HENSTILLER, at Luxembourg i 2023 og 2024 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
videreføre den stabile gennemførelse af den reviderede genopretnings- og
resiliensplan og hurtigst muligt færdiggøre REPowerEU-kapitlet med henblik på
I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
29
DA
13
DA
 kom (2023) 0616 - Ingen titel
hurtigt at påbegynde gennemførelsen; videreføre en hurtig gennemførelse af
programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i tæt komplementaritet og synergi
med genopretnings- og resiliensplanen
3.
forbedre skolesystemets resultater og fremme lige muligheder for alle elever, navnlig
ved at tilpasse undervisningen til behovene hos dårligt stillede elever og elever med
forskellig sproglig baggrund
mindske afhængigheden af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af
vedvarende energi og øge eltransmissionskapaciteten, lempe tilladelsesprocedurerne
og investere i energieffektivitet i både boliger og erhvervsbygninger; støtte
kommunerne i at udvikle detaljerede lokalplaner for at udbrede vedvarende energi,
herunder vindkraft og solceller, samt fjernvarme- og fjernkølingssystemer; yderligere
fremme elektrificering af transport og investere i offentlige transportnet og
infrastruktur; øge de politiske bestræbelser på at tilvejebringe og erhverve de
færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.
4.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
14
DA