Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0798 Bilag 1
Offentligt
2819056_0001.png
31. januar 2024
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske
Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for
aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag
for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og Schweiz' associering med EU-
programmer
KOM (2023) 0798
Revideret notat på baggrund af samlenotat forud for rådsmøde den 21. maj 2019. Ændringer er markeret med streg
i margen.
1. Resumé
Forhandlingerne mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale afsluttedes på teknisk niveau i november
2018, men blev afbrudt i 2021 af Det Føderale Råd i Schweiz.
Med aftalen ønskede man at etablere en institutionel ramme for det bilaterale forhold og muliggøre en løbende
tilpasning af eksisterende og fremtidige aftaler i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen, ensartet
fortolkning af gældende ret, effektiv overvågning samt håndhævelse og tvistbilæggelse.
I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd i Schweiz en alternativ tilgang til forhandlingerne, hvor de
institutionelle udfordringer blev løst i de eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre marked fremfor i
én horisontal aftale. I november 2023 opnåede Schweiz og Kommissionen enighed om en fælles forståelse om
tilgangen til nye forhandlinger, som skal håndtere de udfordringer, som blev adresseret med udkastet til den
institutionelle rammeaftale. Forhandlingsdirektiverne bygger på den fælles forståelse mellem Schweiz og
Kommissionen. Ambitionen er at afslutte forhandlingerne i 2024. Regeringen støtter som hidtil forhandlingerne
mellem EU og Schweiz og finder, at resultatet bør sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’
forhold til EU. Fastlæggelsen af institutionelle bestemmelser for aftaler mellem EU og Schweiz vedr. det indre
marked kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Den 22. maj 2014 indledte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, som
skulle regulere det indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre marked. Aftalen skulle
etablere en ramme for det bilaterale forhold mellem EU og Schweiz for bl.a. at sikre ensartet
implementering. I november 2018 nåede man til enighed om aftaleudkastet på rammeaftalen.
Aftaleudkastet opnåede imidlertid ikke støtte fra Det Føderale Råd i Schweiz, og derfor blev
forhandlingerne i maj 2021 afbrudt fra schweizisk side. I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd
i Schweiz at genoptage forhandlingerne med udgangspunkt i at løse de institutionelle problemer i
eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre marked
fremfor
i én horisontal aftale. Fra
marts 2022 til november 2023 afholdt Schweiz og Kommissionen drøftelser for at afklare,
hvorvidt dette var muligt. I november 2023 opnåedes der enighed mellem Schweiz og
Kommissionen om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede forhandlinger. Den fælles
forståelse danner grundlag for de forhandlingsdirektiver, som Schweiz og Kommissionen søger
politisk godkendelse af. Det er parternes ambition, at forhandlingerne afsluttes i 2024.
1
 kom (2023) 0798 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU og Schweiz
2819056_0002.png
31. januar 2024
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til ”rådsafgørelse
om bemyndigelse til at indlede
forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle
løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler,
der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og Schweiz' associering
med EU-programmer” den 20. december 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 20. december 2023. Forslaget til rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 218, stk. 3 og 4. Rådets beslutningsprocedure er under afklaring.
Schweiz’ økonomiske og handelsmæssige relationer med EU er i dag
fastsat gennem mere end
120 bilaterale aftaler, hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod
at kunne få adgang til tilhørende dele af EU’s indre marked. Schweiz
har siden 2007 ydet et
finansielt bidrag med fokus på nye EU-medlemsstater.
Forholdet mellem EU og Schweiz baserer sig bl.a. på en frihandelsaftale af 1972. Schweiz, som
er et EFTA-medlemsland, afviste i 1992 på baggrund af en folkeafstemning medlemskab af
EØS, hvorefter EU og Schweiz forhandlede en pakke af syv bilaterale sektoraftaler (kendt som
bilaterale aftaler I), som trådte i kraft i 2002. Disse omfattede bl.a. fri bevægelighed for personer,
tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, landbrug samt luft- og landtransport. I 2004 blev
yderligere et sæt af sektoraftaler underskrevet (bilaterale aftaler II), som bl.a. omfattede Schweiz’
deltagelse i Schengen- og Dublin-samarbejdet, aftaler om beskatning af opsparinger, forarbejdede
landbrugsprodukter, statistik, bekæmpelse af svindel, deltagelse i EU’s medieprogram og Det
Europæiske Miljøagentur. Den bilaterale tilgang er løbende blevet videreudviklet.
De eksisterende bilaterale aftaler indeholder forpligtelser, der varierer på tværs af sektorområder.
I modsætning til EØS-aftalen er karakteren af de bilaterale aftaler med Schweiz mere statisk, idet
der ikke findes en mekanisme til at tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen.
Formålet med forhandlingerne om institutionelle bestemmelser er derfor at sikre en effektiv
håndhævelse af eksisterende bilaterale aftaler og horisontal regulering af forholdet mellem EU og
Schweiz, der sigter efter at etablere en ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsregler,
herunder statsstøtteregler. EU har gjort det til en betingelse for yderligere schweizisk tilknytning
til det indre marked, herunder adgang til flere sektorer som f.eks. markedet for elektricitet, at der
vedtages fælles institutionelle bestemmelser for gældende og fremtidige aftaler relateret til det
indre marked med henblik på at sikre ensartethed og retssikkerhed for borgere og virksomheder.
Forhandlingerne søges afsluttet i løbet af 2024, hvorefter resultatet af forhandlingerne vil blive
præsenteret for medlemsstaterne med henblik på rådsgodkendelse.
3. Formål og indhold
Formålet med forhandlingerne mellem EU og Schweiz er at etablere institutionelle løsninger, der
regulerer gældende og fremtidige aftaler relateret til det indre marked ud fra følgende
grundlæggende hensyn:
•
Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-
ret ensartet i det indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.
•
Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at
sikre dynamisk tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten.
2
 kom (2023) 0798 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU og Schweiz
2819056_0003.png
31. januar 2024
•
En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som
sikrer tilsyn og kontrol med anvendelse af aftalerne.
•
Aftalernes indbyrdes forbindelse: Den procedure, der skal følges, ved manglende
efterlevelse af afgørelser fra tvistbilæggelsesmekanismen, herunder mulighed for
kompenserende tiltag i den berørte aftale eller andre aftaler relateret til det indre marked.
•
Den fremadrettede karakter af institutionelle løsninger: De institutionelle bestemmelser
skal være gældende for og identiske i eksisterende og fremtidige aftaler relateret til det
indre marked.
I udkastet til rådsafgørelsen om forhandlingsdirektiver skal de institutionelle bestemmelser
omfatte alle aftaler mellem EU og Schweiz, der relaterer sig til det indre marked, herunder også
fremtidige aftaler. Af eksisterende aftaler forventes følgende at skulle inkludere de institutionelle
bestemmelser, der forhandles om:
•
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det
Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, 1999.
•
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
•
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, 1999.
•
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med
landbrugsprodukter, 1999.
•
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig
anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, 1999.
Som en del af forhandlingerne indgår
en mekanisme for Schweiz’ løbende økonomiske bidrag til
EU’s samhørighedspolitik.
Derudover forhandles også
en mekanisme for Schweiz’ bidrag til
omkostningerne forbundet med udvikling, drift og vedligehold af de EU-informationssystemer,
som Schweiz har adgang til.
Forhandlingerne skal desuden aftale vilkår og betingelser
for Schweiz’
deltagelse i EU-
programmer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke høres om forslaget til rådsafgørelsen.
Europa-Parlamentet vedtog en rapport på plenar den 4. oktober 2023, hvori Parlamentet bl.a.
udtrykte bekymring over de eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz’ manglende
tilpasning til udviklinger i EU-retten. Parlamentet påmindede, at vedtagelsen af en pakkeaftale
for eksisterende og kommende aftaler, der muliggør Schweiz’ deltagelse i EU’s indre marked, for
at sikre ensartethed og juridisk klarhed, forblev en forudsætning for yderligere fremdrift af en
sektorbaseret tilgang.
3
 kom (2023) 0798 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU og Schweiz
2819056_0004.png
31. januar 2024
Europa-Parlamentet vedtog en rapport på plenar den 26. marts 2019, da forhandlingerne om en
institutionel rammeaftale fortsat pågik. Her forholdt Europa-Parlamentet sig positivt til
rammeaftalen og henstillede, at aftalen burde indgås så hurtigt så muligt med henblik på at skabe
sammenhæng i det eksisterende komplekse sæt af bilaterale aftaler EU og Schweiz imellem.
Samtidig blev det gjort gældende, at en institutionel rammeaftale med Schweiz ville garantere
retssikkerheden for både Schweiz og EU, en dynamisk indarbejdelse af EU's regelværk, øget
adgang til det indre marked for Schweiz til gavn for begge parter og Den Europæiske Unions
Domstols kompetence i tilfælde af uløste tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af
den institutionelle rammeaftale.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indarbejdelse af institutionelle bestemmelser i aftalerne mellem EU og Schweiz relateret til det
indre marked forventes at bidrage til en mere ensartet fortolkning og anvendelse af indre
markedsreglerne samt oprettelsen af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, hvilket vil skabe
større forudsigelighed for virksomheder fra EU, herunder danske, der handler i og med Schweiz,
hvilket kan få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage
til styrkede økonomiske relationer.
Aftaler om Schweiz’ økonomiske bidrag til EU’s samhørighedspolitik,
vilkårene
for Schweiz’
deltagelse i EU-programmer
samt Schweiz’
bidrag til forvaltningen af de EU-
informationssystemer, som Schweiz har adgang til
og Schweiz’ bidrag til omkostninger til de af
EU’s agenturer og organer, som Schweiz vil deltage i,
kan få positive statsfinansielle
konsekvenser i form af et mindre dansk bidrag til
EU’s budget, i det omfang at Schweiz’ bidrag,
herunder særligt til samhørighedspolitikken, lægges ind i budgettet inden for de eksisterende
udgiftslofter. De nærmere konsekvenser for
EU’s budget afhænger af de endelige aftaler.
Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Aftalerne forventes ikke på det foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådsafgørelsen og den fælles forståelse har været i høring i handelspolitisk
specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige organisationer,
d. 20. december 2023 til d. 18. januar 2024. Der indkom høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk,
DI og Landbrug & Fødevarer, som gengives nedenfor i resuméform.
DI:
•
I en tid med stigende usikkerhed og krig i Europa, må lande, der deler de samme værdier
om frihed, demokrati, retsstatsprincip og en social markedsøkonomi arbejde tættere
sammen end
før. Derfor er det vigtigt at udvikle EU’s relationer med Schweiz og
genoptage forhandlinger om en institutionel rammeaftale, der skal sikre retssikkerhed og
en level playing field i samhandlen.
4
 kom (2023) 0798 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU og Schweiz
2819056_0005.png
31. januar 2024
•
Den nuværende situation er for uholdbar, da de mange nuværende delaftaler mellem EU
og Schweiz gør vilkårene usikre for virksomhederne og hæmmer samhandlen.
•
Sammenbruddet i forhandlingerne har allerede fået direkte konsekvenser for danske
virksomheder, da EU og Schweiz ikke længere anerkender hinandens test af medicinsk
udstyr.
•
DI støtter derfor fuldt op om Kommissionens henstilling til forhandlingsmandat og det
er tillige vurderingen, at mandatet indeholder en god balance i forhold til begge parters
interesser og positioner.
•
For DI er det vigtigt, at EU driver en offensiv handelspolitik, der sikrer, at europæiske
virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til globale markeder og at
samhandlen foregår så frit, fair og uhindret som mulig.
•
Forhandlingsmandatet danner ydermere en fornuftig basis for yderligere at styrke
samarbejdet i form af nye aftaler på fødevaresikkerhed, offentlig sundhed og
energiforsyningssikkerhed, herunder en længe ventet el-aftale mellem EU og Schweiz.
•
Det er vigtigt, at EU og Schweiz udviser kompromisvilje og indgår en langsigtet
rammeaftale, der styrker samarbejdet og udvider markedsadgangen på fair og lige vilkår.
Aftalen skal lette handel og investeringer mellem parterne uden samtidig at gå på
kompromis med EU’s værdier, interesser og
principper, herunder især integriteten af
Unionens indre marked, der til enhver tid skal bevares. Integriteten af det indre marked er
helt afgørende for DI, da schweiziske virksomheder ikke må få lettere adgang til det indre
marked end europæiske virksomheder selv har.
Landbrug & Fødevarer:
Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens henstilling til at indlede forhandlinger med
Schweiz, herunder forhandlinger om det bilaterale handelsforhold. Den danske fødevareklynge
er i høj grad afhængig af økonomisk interaktion med omverdenen med betydelige interesser i
åbne markeder samt fri og fair handel, og fokus på eksport og markedsadgang for
fødevareklyngen er derfor afgørende. Det schweiziske marked er således også relevant for
klyngens eksport, men potentialet har indtil videre ikke været udnyttet optimalt. Det er derfor
vigtigt, at der forhandles en frihandelsaftale på plads, der afspejler erhvervets generelle, offensive
interesser, og sikrer reel markedsadgang.
Forbrugerrådet Tænk:
•
Vi finder oversigten over hensyn, der skal varetages i aftalen, mangelfuld. Især savner vi
en tydeligere markering af, at handelsaftaler bør have både hensynet til den grønne
omstilling og hensynet til bedre forbrugerbeskyttelse som centrale elementer.
•
Specielt i forhold til forbrugerbeskyttelsen skal vi opfordre til, at der arbejdes på at
inddrage Schweiz i det såkaldte CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation).
•
Det bør helt generelt være sigtet med aftalen at give mærkbare forbedringer, herunder
også økonomiske, for forbrugerne. Et konkret eksempel kunne være at sigte mod at få
Schweiz med i EU's regler om begrænsning af roaming-betaling
(”roam like at home”).
•
Vi støtter ønsket om fuld integration af Schweiz i det europæiske el-net.
•
Vi skal opfordre til at holde det digitale område ude af handelsaftalen.
•
Vi er generelt skeptiske over for anvendelse af voldgift til tvistbilæggelse vedr.
frihandelsaftaler, specielt i investor-stat tvister, men er positive over for, at der dog i dette
tilfælde lægges op til at underlægge voldgiften EU-Domstolens fortolkning af EU-retten.
5
 kom (2023) 0798 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU og Schweiz
2819056_0006.png
31. januar 2024
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at indgå aftalerne med Schweiz om bl.a.
institutionelle bestemmelser med henblik på at sikre ensartethed i det indre marked og
retssikkerhed for myndigheder, borgere og erhvervslivet. Der forventes at være et generelt ønske
blandt medlemsstaterne om at sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser for Schweiz i
aftalerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter som hidtil forhandlingerne mellem EU og Schweiz, som skal bidrage til at
sikre ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten, løbende justering i henhold til udviklinger
i EU-retten, en mere effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, aftalernes indbyrdes forbindelse og
en fremadrettet karakter af de institutionelle løsninger. Regeringen finder desuden, at aftalerne
bør sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser
i Schweiz’ forhold til EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 12.
oktober 2018 og til orientering den 15. maj 2019.
6