Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0023 Bilag 2
Offentligt
2871851_0001.png
NOTAT
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
22. maj 2024
2024 - 4704
kirisk
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om screening
af udenlandske investeringer i Unionen og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452
KOM (2024) 23
Revideret notat. Ingen ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 25. marts
2024.
1.
Resumé
Kommissionen har den 24. januar 2024 fremsat et forslag til en ny forord-
ning for screening af udenlandske direkte investeringer. Flere evaluerin-
ger har vist, at der er stor forskel på EU-medlemslandenes screeningsme-
kanismer og hvilke sektorer, der betragtes som kritiske. Det udgør en po-
tentiel trussel og mulighed for omgåelse.
Forslaget indebærer, at det bliver obligatorisk for alle medlemsstater at
indføre investeringsscreeningsordninger. Forordningen vil eksplicit også
omfatte investeringer mellem selskaber inden for EU, hvor selskaberne re-
elt kontrolleres fra tredjelande. Med forslaget bliver det desuden obligato-
risk for medlemslandene at screene investeringer i virksomheder, der er
økonomisk aktive inden for bestemte kritiske sektorer og teknologier, som
Kommissionen får mulighed for at definere og fastlægge. Forslaget gør det
samtidig obligatorisk at screene investeringer i virksomheder, der deltager
i fælleseuropæiske infrastrukturprojekter samt forsknings- og udviklings-
programmer. Endelig foreslås en risikobaseret tilgang, hvor særligt risi-
kable sager skal deles mellem medlemslandene og Kommissionen.
Det vurderes, at der vil være behov for visse tilpasninger i det danske re-
gelsæt. Forslaget vurderes at have positiv betydning for samfundsøkono-
mien og investeringsklimaet i Danmark, idet der sikres en større grad af
lige konkurrencevilkår internt i Unionen. Der forventes begrænsede er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark, da nuværende, national regu-
lering allerede i stort omfang indeholder tilsvarende bestemmelser.
Regeringen støtter forslaget og ser behov for en mere fælles tilgang til in-
vesteringsscreening på tværs af EU. Regeringen finder det vigtigt, at nati-
onale screeningsmekanismer omfatter teknologier og infrastruktur, der er
kritisk for EU og Danmark. Det er centralt for regeringen at fastholde ba-
lancen mellem nationale kompetencer inden for national sikkerhed og for-
svar samt Kommissionens kompetencer i relation til international handel
og det indre marked. Regeringen støtter oprettelsen af en fælles EU-data-
base over investeringsscreeningssager, at samarbejdet mellem medlems-
staterne gøres mere operativt, og at de administrative byrder mindskes.
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0002.png
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 24. januar 2024 pakken for økonomisk
sikkerhed. Pakken har til formål at understøtte EU's økonomiske sikkerhed,
samtidig med, at EU stadig er åben for handel, investeringer og forskning
i EU. Pakken indeholder 1) En meddelelse om den økonomiske sikkerheds-
strategi, 2) forslag til revideret investeringsscreeningsforordning, 3) hvid-
bog om eksportkontrol, 4) hvidbog om udgående investeringer, 5) hvidbog
om forskning og udvikling inden for teknologier med dobbelt anvendelse
og 6) rådshenstilling om forskningssikkerhed. Der udarbejdes særskilte
grund- og nærhedsnotater for pakkens elementer.
Forslaget om screening af udenlandske investeringer i Unionen er over-
sendt til Rådet den 4. marts i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 207 og 114 og skal behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret har gennemført evalue-
ring af den eksisterende investeringsscreeningsforordning fra 2020. Evalu-
eringerne peger på, at der er store forskelle i medlemslandenes screenings-
mekanismer og hvilke sektorer, der betragtes som kritiske. Forskellene ud-
gør en potentiel trussel, idet andre medlemslande ikke får mulighed for at
afgive bemærkninger til investeringer, der potentielt udgør en risiko for
dem. Desuden mangler fire medlemslande forsat at indføre screeningsme-
kanismer. Den nuværende forordning indeholder en samarbejdsmeka-
nisme, hvor medlemslandene fortroligt kan udveksle oplysninger om kon-
krete sager via en sikret platform. De sager, der sendes i EU-høring i me-
kanismen, bliver ikke risikovurderet ift. om de ligger inden for anvendel-
sesområde. Derfor sendes mange ukritiske sager i EU-høring, hvilket risi-
kerer at overbebyrde samarbejdsmekanismen.
Desuden er der behov for ensretning af nationale procedurer, så sammen-
lignelige regler anvendes i sammenlignelige situationer. Dette med henblik
på at undgå unødig begrænsning af de frie kapitalbevægelser.
3.
Formål og indhold
Formålet med forordningen er at mindske risikable investeringer og omgå-
else. Kommissionen lægger op til at gøre det obligatorisk for alle medlems-
stater at indføre investeringsscreeningsordninger. I dag kan medlemsstater
frivilligt indføre investeringsscreeningsordninger. Forordningen vil ekspli-
cit også omfatte investeringer mellem selskaber inden for EU, hvor selska-
berne reelt kontrolleres fra tredjelande. I dag omfattes sådanne selskaber
kun, hvis de alene og entydigt er oprettet mhp. at omgå screening.
2
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
Forslaget indeholder som noget nyt en obligatorisk liste over følsomme
sektorer. Disse sektorer skal som minimum indgå i medlemslandenes na-
tionale screeningsordninger. Det drejer sig om virksomheder, der er ak-
tive inden for følgende områder og teknologier:
Produkter med dobbelt anvendelse
Militær teknologi og udstyr
Finansiel Infrastruktur
Kritiske medicinalprodukter, som er defineret i EU’s liste over kri-
tisk medicin fra december 2023
Nærmere specificerede undergrupper af følgende teknologier, som
Kommissionen i sin henstilling fra oktober 2023 har udpeget som
særligt kritiske:
o
Halvlederteknologier
o
Teknologier vedrørende kunstig intelligens
o
Kvante-teknologier
o
Bioteknologier
o
Avanceret konnektivitet, navigation og digitale teknologier
o
Avancerede sensorteknologier
o
Rum- og fremdriftsteknologier
o
Energiteknologier
o
Robotteknologi og autonome systemer
o
Teknologier vedrørende avancerede materialer, fremstilling
og genanvendelse.
Desuden gøres det med forslaget som noget nyt obligatorisk at screene in-
vesteringer i virksomheder, der er en del af eller deltager i infrastruktur,
projekter eller EU-programmer af betydning for Unionen som bl.a. ram-
meprogrammerne for forskning og innovation (Horizon 2020 og Horizon
Europe), rumprogrammet, de transeuropæiske transport- og energinetværk
(TEN-T og TEN-E), Digital Europe-programmet, EU4Health-programmet
samt også vigtige projekter af fælles europæisk interesse (IPCEI). Kom-
missionen lægger op til, at den gennem delegerede retsakter vil få mulig-
hed for at udvide listen. Således vil Kommissionen med forslaget få bety-
delig medbestemmelse i hvad der skal screenes for i de nationale ordnin-
ger.
Ift. kritisk infrastruktur fastholdes de enkelte medlemslandes egne defini-
tioner heraf. Dog henvises som noget nyt til både direktivet om kritiske
enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) samt direktivet om foran-
staltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionen
(NIS2-direktivet). Under CER-direktivet skal medlemslandene bl.a. iden-
tificere kritiske virksomheder inden juli 2026. Med forslaget vil medlems-
landene forpligtes til at vurdere kommende investeringers mulige påvirk-
ning af disse enheder.
3
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0004.png
Med forordningen foreslår Kommissionen som noget nyt at filtrere hvilke
sager, der deles i samarbejdsmekanismen, så kun risikovurderede sager bli-
ver delt. Sagerne vurderes risikable, såfremt de både falder inden for de
følsomme sektorer, jf. ovenstående, og hvis, der er tale om en investor, der
tidligere er afvist, statskontrolleret eller sanktioneret. Dog skal samtlige
investeringer, der vedrører virksomheder med deltagelse i de fælles EU-
programmer deles uanset risikovurdering.
Herudover foreslås visse opstramninger ift. den nuværende samarbejdsme-
kanismes muligheder for at udveksle oplysninger om sager, hvor flere
screeningsmyndigheder er aktive.
Det screenende medlemsland skal således
begrunde, hvordan det tager evt. bekymringer fra andre medlemslande og
Kommissionen i betragtning. Desuden
indføres bestemte tidsfrister for med-
lemslandenes gensidige informationsudveksling. Samtidig indføres krav
om, at en given investor selv skal koordinere samtidig indgivelse af ansøg-
ninger for selskaber med datterselskaber i flere lande, der derfor kræver
tilladelse fra flere medlemslandes screeningsmyndigheder.
Endelig indeholder forslaget en ny fortrolig fælles database til at sikre en
fælles oversigt over delte sager og afgørelser. Den fælles EU-database om-
fatter ikke klassificerede oplysninger efter det danske cirkulære om sikker-
hedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO
eller EU.
Retsgrundlaget for forordningen udvides, idet den reviderede udgave også
omfatter investeringer mellem selskaber inden for EU. Udvidelsen skyldes,
at der foruden henvisningen til artikel 207 om den fælles handelspolitik i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) også hen-
vises til artikel 114 om indvirkninger på det indre marked.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger pt. ingen udtalelse til forslaget fra Europa-Parlamentet.
Parlamentet vedtog i januar 2024 en resolution om opbygning af en omfat-
tende europæisk havnestrategi. Her opfordrede Parlamentet kraftigt Kom-
missionen til at styrke beskyttelsen af havne ved at lave en ambitiøs revi-
sion af bl.a. forordningen om direkte udenlandske investeringer. Det skal
bl.a. ske ved at gøre screening af direkte udenlandske investeringer obliga-
torisk i alle medlemsstater og sikre, at anvendelsesområdet og de procedu-
remæssige aspekter er ensartede på tværs af medlemsstaterne.
I juni 2022 vedtog Parlamentet
en resolution om fremtiden for EU’s inter-
nationale investeringspolitik. I resolutionen understreger Parlamentet, at
samarbejdsmekanismen er et vigtigt skridt i retning af bedre overvågning
af udenlandske direkte investeringer i EU. Parlamentet opfordrede Kom-
missionen til bl.a. at vurdere forskellige muligheder for at overvåge de ak-
tiviteter, der støttes af udgående strømme, og til at vurdere muligheden for
4
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0005.png
yderligere at præcisere, om andre sektorer bør betragtes som strategiske
sektorer.
Parlamentet opfordrede endvidere Kommissionen til at undersøge mulig-
heden for at styrke EU's screeningsmekanisme for udenlandske direkte in-
vesteringer. Parlamentet så gerne, at Kommissionen med medlemslande-
nes samtykke får beføjelse til at blokere investeringer, der kan udgøre en
risiko for sikkerheden og den offentlige orden. Derudover skal det være
muligt for Kommissionen at opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har
en, til at oprette en national mekanisme til screening af udenlandske direkte
investeringer for at sikre effektiviteten af det europæiske samarbejde.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at de nuværende store forskelle i medlemslandenes
investeringsscreeningsmekanismer skabe ulige konkurrencevilkår på det
indre marked og unødvendige omkostninger for økonomiske aktører i sek-
torer, der er relevante for
EU’s
sikkerhed eller offentlig orden. Kommissi-
onen mener, at kun fælles handling på EU-niveau kan tilpasse de nationale
screeningsordninger og give sikkerhed om regelgrundlaget til potentielle
investorer med hensyn til kritisk infrastruktur, teknologi og materialer.
Ifølge Kommissionen er screening af udenlandske investeringer i EU et
tværnationalt spørgsmål med grænseoverskridende konsekvenser, som
skal løses på EU-niveau. En udenlandsk investering i ét medlemsland kan
have en effekt ud over medlemslandets grænser. Hvis der ikke kommer et
EU-tiltag, bliver medlemslandene mindre i stand til at beskytte deres sik-
kerhed eller offentlige orden i forbindelse med udenlandske investeringer.
Dette skyldes bl.a., at en investering i ét medlemsland kan påvirke sikker-
hed og offentlig orden i et andet medlemsland.
Kommissionen finder derfor et stærkt argument for handling på EU-plan
for at tilpasse og harmonisere de nationale rammer for at gøre behandlin-
gen af investeringer mere ensartet på det indre marked.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på det forelig-
gende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
6.
Gældende dansk ret
Den danske investeringsscreeningslov trådte i kraft i juli 2021. Loven og
medfølgende bekendtgørelser udgør fundamentet for en bredspektret
screeningsmekanisme, der bl.a. omfatter samfundsvigtige funktioner inden
for 11 sektorer af infrastruktur og ligeledes definerer 11 kritiske teknologi-
områder, hvor en udenlandsk investors opkøb af danske virksomheder i
udgangspunktet vil være omfattet af investeringsscreening.
5
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0006.png
Formålet med investeringsscreeningsloven er at forhindre, at udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Ved siden af investeringsscreeningsloven regulerer krigsmaterielloven
specifikt adgangen til optagelse af udenlandske lån eller lån med uden-
landsk garanti for virksomheder, der producerer krigsmateriel i Danmark.
Det følger således af lovens § 7, at virksomheder, som fremstiller krigsma-
teriel, kun må optage udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti
med tilladelse fra justitsministeren.
Endelig finder kontinentalsokkelloven anvendelse på danske eller uden-
landske virksomheder, som ønsker at nedlægge elkabler eller rørledninger
til transport af udenlandsk produceret kulbrinter på dansk søterritorium, jf.
kontinentalsokkelovens § 3 a. Med en ændring af kontinentalsokkelloven i
2018 blev der indført en række bestemmelser, som bl.a. giver hjemmel til
at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i afgørelsen
af, hvorvidt klima-, energi-, forsyningsministeren kan give tilladelse til at
nedlægge elkabler og rørledninger til transport af udenlandsk producerede
kulbrinter på dansk søterritorium.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningsforslaget kan medføre ændringer i den danske investerings-
screeningslov og medfølgende bekendtgørelser. Det gælder bl.a. listen
over kritiske teknologier. De udvalgte teknologier i Danmark stemmer
overvejende overens med Kommissionens oplæg, men visse underkatego-
rier skal ændres eller udvides. På området for visse finansielle virksomhe-
der vurderes de nye definitioner også at medføre behov for udvidelse af de
danske regler. Den foreslåede obligatoriske screening af investeringer i
virksomheder med tilknytning til de fælleseuropæiske programmer og pro-
jekter vil også medføre ændringer i de danske regler.
Samtidig vurderes, at henvisningerne til kritiske infrastrukturer i CER-di-
rektivet og NIS-direktivet kan medføre ændringer af de danske regler, idet
virksomheder, der bliver identificeret som kritiske under direktiverne, po-
tentielt også vil være omfattet af medlemslandenes screeningsforpligtelser.
Desuden skal det afklares nærmere, hvorvidt forslaget om en ny risikoba-
seret filtermekanisme til deling af sager, der skal i EU-høring, vil kræve
ændringer til bestemmelserne om faseopdeling af sagsbehandlingen i den
danske investeringsscreeningslov. I dag deles en overvejende del af sa-
gerne i udgangspunktet ikke i den første fase. Med forslaget indføres dog
et krav om, at der skal gennemføres en EU-høring inden for 15 dage efter
modtagelsen af en ansøgning, der skal deles i mekanismen.
6
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0007.png
Som det fremgår ovenfor regulerer krigsmaterielloven adgangen til opta-
gelse af udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti for virksomhe-
der, der producerer krigsmateriel i Danmark. Sådanne investeringer vurde-
res også at være omfattet af forordnings anvendelsesområde (jf. artikel
4(4)(b) og Annex II pkt. 2). Da forordningsforslaget i sin nuværende form
bl.a. indeholder særlige proceskrav og tidsfrister for udveksling af oplys-
ninger om direkte udenlandske investeringer og risikovurderinger af di-
rekte udenlandske investeringer i andre medlemslande, skal det afklares,
hvorvidt der vil være behov for at foretage ændringer af krigsmateriello-
ven, som indeholder en tilladelsespligt for direkte udenlandske investerin-
ger i virksomheder, der producerer krigsmateriel i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at kunne have statsfinansielle
konsekvenser for op til 1-2 mio. kr. årligt på grund af den styrkede samar-
bejdsmekanisme. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af
EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positiv samfundsøkonomisk betydning for in-
vesteringsklimaet, da forslaget styrker det indre marked. Det vurderes hel-
ler ikke at skade økonomi og investeringsklimaet eksternt og idet partner-
lande som Storbritannien, Australien, Japan, Canada og USA også har ind-
ført tilsvarende ordninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre begrænsede administrative konsekvenser
for private danske virksomheder. Dette afhænger af den præcise udform-
ning af anvendelsesområdet. For visse finansielle virksomheder kan for-
slaget medføre en screeningsforpligtelse, som ikke findes i dag. Den fore-
slåede obligatoriske screening af investeringer i virksomheder med tilknyt-
ning til infrastruktur, projekter og EU-programmer af betydning for Unio-
nen kan også medføre administrative konsekvenser for virksomhederne.
Erhvervsministeriet vil genvurdere dette ifm. implementering.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget har potentiale til at minimere risici for omgåelse ved at harmoni-
sere medlemslandenes nationale screeningsordninger og hæve informati-
onsniveauet og dermed potentiale til at løfte sikkerhed omkring investerin-
ger i kritiske virksomheder i EU.
8.
Høring
7
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0008.png
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalgene for hhv. handelspolitik og
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 20. februar
2024. Høringssvar er modtaget fra Dansk Metal, Tænketanken Europa,
Dansk Industri, Danske Universiteter, Green Power Denmark og Danske Re-
derier.
Dansk Metal
Dansk Metal bakker grundlæggende op om Kommissionens formål om at
styrke europæisk økonomisk sikkerhed i en verden med stigende geopolitisk
usikkerhed. Dansk Metal har igennem længere tid påpeget, at EU er blevet
for afhængige af enkelte lande på strategiske områder. Dansk Metal bakker
derfor fortsat op om at gøre europæisk økonomi mere robust, samtidig med
at EU fremmer frihandel.
Dansk Metal finder det afgørende, at europæiske beslutningstagere holder
styr på, hvem der ejer strategisk vigtig infrastruktur, herunder blandt andet
havne og internet. De seneste års kriser har sat en tyk streg under, at Europa
og Danmark bliver sårbare hvis vi ikke kan producere vigtige varer selv.
Dansk Metal har længe påpeget behovet for, at Europa også i fremtiden for-
bliver et produktionskontinent. Hvis Europa skal forblive det, så er gode ram-
mevilkår vigtigt. Det betyder blandt andet, at strategisk vigtig infrastruktur,
som resten af produktions-Europa benytter sig af, bliver drevet med Europas
bedste for øje. Således at investeringer i den strategisk vigtige infrastruktur
bliver foretaget i tide og for at kunne levere de løsninger, som fremtidens
industri efterspørger. Under-investeringer i infrastrukturen kan medføre, at
produktionen i fremtiden risikerer at flytte udenfor Europa, hvis der er bedre
rammer for industrien andre steder i verden.
Dansk Metal støtter Europa-Kommissionens formål om at øge effektiviteten
i screeningerne, samt at Kommissionen udvider screeningerne til også at
gælde investorer, der er ejet af ikke-EU-virksomheder.
Tænketanken Europa
Tænketanken Europa anerkender, at en mere geopolitisk opdelt verden inde-
bærer øgede udfordringer for EU’s økonomiske sikkerhed. Det er samtidig
afgørende, at de foranstaltninger, der træffes, klart er begrundet netop i behov
for økonomisk sikkerhed og ikke ud fra skjulte ønske om konkurrencebe-
grænsning og direkte protektionisme. Det er også vigtigt, at EU søger bredest
mulig global opbakning bag de initiativer til økonomisk sikkerhed der træf-
fes. Man skal løbende sikre den rigtige balance
mellem ”Promote,
Protect og
Partnership”.
Tænketanken Europa finder, at Kommissionens forslag i ny forordning fore-
kommer som rimelige tiltag, hvad angår at sikre at alle medlemslande har
etableret en screeningsenhed; at sikre et minimumområde for FDI ind i EU
hvor alle medlemslande skal screene; samt at udvide gruppen af udenlandske
8
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0009.png
investorer til også at omfatte EU-investorer kontrolleret af personer eller virk-
somheder i tredjelande.
Når EU har valgt at have denne type screening, så må den også fungere ens-
artet i alle medlemslande
– ellers kommer der ”huller i
hegnet”
og det indre
marked rammes.
Dansk Industri (DI)
DI anerkender Kommissionens ønske om en fælles, koordineret indsats for
at afdække EU mod risici og støtter den tre-strengede
tilgang ”promote”,
”protect” & ”partnership” i EU’s økonomiske sikkerhedsstrategi. Idet DI
anser alle tre elementer som lige vigtige, kan DI være bekymrede for Kom-
missionens uforholdsmæssige store fokus på ”protect”-søjlen
med initiati-
verne i den økonomiske sikkerhedspakke og opfordrer til, at Kommissio-
nen på tilsvarende vis har blik for ”passende” tiltag under de øvrige søjler
for at sikre EU’s konkurrenceevne.
For så vidt angår forslag om revision af FDI-forordningen,
er det DI’s op-
fattelse, at alle EU’s medlemslande ideelt set bør screene udenlandske in-
vesteringer, ligesom at screeningen bør ske efter de samme regler og krite-
rier. Herved forhindres utilsigtede smuthuller for fjendtligtsindede investe-
ringer og europæiske virksomheder vil være beskyttet efter samme regel-
sæt. Derfor er DI generelt positive overfor de initiativer, som der lægges
op til med revisionen. Der er primært tale om et gennemsyn af EU’s regel-
sæt, der dels sikrer, at de tilbageværende medlemsstater får indført scree-
ningsmekanismer, dels kommer med forslag, der skal sikre en ensartet til-
gang til investeringsscreening og styrke samarbejdet mellem medlems-
lande og EU-Kommissionen. Sidstnævnte lægger eksempelvis op til en
forbedring af notifikationssystemet i form af bedre koordinering og strøm-
lining af processer og informationskrav. Det er positivt, da en transparent
og mere effektiv koordination på EU-niveau kan være med til at lette be-
handling af sager, der skal gennem screeningsprocedurer i flere medlems-
lande og skaber større forudsigelighed i forhold til afgørelser i de respek-
tive medlemslande.
I forhold til forslag om at udvide ”minimums” screening til at dække nye
områder, opfordrer DI EU til at anlægge en forsigtig og risikobaseret til-
gang. Potentielle stramninger for indgående investeringer bør altid baseres
på en grundig vurdering, der også tæller konsekvenserne for EU’s konkur-
renceevne. Danmark og EU skal være en attraktiv destination for nye in-
vesteringer, og vi spænder ben for os selv, hvis investeringer fra venligt-
sindede lande afvises.
Danske Universiteter
Danske Universiteter, herunder særligt Aarhus og Aalborg Universiteter, be-
mærker, at den samlede pakke om økonomisk sikkerhed i EU samler de
relevante indsatser for sikkerhed, som der længe har været behov for at
9
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0010.png
adressere. De skitserede indsatser og indstillinger på områderne for ek-
sportkontrol og investeringsscreening imødekommer i høj grad de obser-
vationer, som universiteterne tidligere har rejst ift. forskningssamarbejder
om følsom teknologi og samarbejder med virksomheder om teknologisk
udvikling. Der har længe været et behov for at få ét sæt spilleregler i EU
på de områder, der adresserer de følsomme teknologiområder. Med nær-
værende pakke fra EU vil der på sigt komme et fælles sæt regler for hvor-
dan man i EU håndterer samarbejder på følsomme fagområder. Det imø-
deser universiteterne med fuld opbakning.
Green Power Denmark
Green Power Denmark opfordrer til, at Danmark arbejder for, at forslaget
om en obligatorisk investeringsscreeningsmekanisme i alle EU’s medlems-
lande skal vedtages. Under den gældende forordning har 5 ud af 27 med-
lemslande ikke implementeret investeringsscreeningsregler. De nuvæ-
rende regler indeholder en samarbejdsmekanisme, men den er kun gæl-
dende for de lande, der har en investeringsscreeningspraksis, og forordnin-
gen pålægger ikke medlemslandene at implementere en investeringsscree-
ningsmekanisme. En obligatorisk implementering i alle medlemslande vil
sikre harmonisering af FDI-reglerne på tværs af EU og forhindre, at de EU-
lande, der ikke har en screeningsmekanisme, kan fungere som indgang til
resten af EU-landene og dermed underminere hensigten med reglerne.
Dertil kommer, at udvidelsen af forordningens anvendelsesområde skal ses
i lyset af, at den nuværende FDI-forordning kun gælder for direkte uden-
landske investeringer. Den gælder ikke for investeringer foretaget gennem
et selskab, der har en entitet i en medlemsstat, men med en ikke-europæisk
ejer. Green Power Denmark finder det positivt, at man udvider forordnin-
gen til at gælde for indirekte investeringer, så europæisk afhængighed af
energiteknologi fra tredjelande og fremmede magters muligheder for at
kontrollere dette, udgør en mindre risiko.
Danske Rederier
Danske Rederier mener, at Kommissionen arbejder i rigtig retning med
lovgivningen, ud fra en betragtning af at der arbejdes fra et evalueringsper-
spektiv, når det kommer til flere af elementerne i denne høringspakke. Man
har haft mulighed for at evaluere på given lovgivning (f.eks. FDI-scree-
ning) i de sidste tre år
og kan nu tilrette lovgivningen efter bedste evne,
samt på basis af de erfaringer man har gjort sig. Dette mener Danske Re-
derier er i tråd med ”good governance” når det kommer til EU regulering.
Danske Rederier mener fortsat, at enhver etablering af en ramme for scree-
ning af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union bør
målrettes specifikt for at tjene det formål, den er tiltænkt - nemlig at afbøde
eventuelle trusler mod sikkerheden og den offentlige orden i EU-medlems-
staterne.
10
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0011.png
Derudover er det fortsat Danske Rederiers holdning, at den foreslåede lov-
givning ikke må blive til en anti-handelsmekanisme, der tjener kortsigtede
økonomiske nationale interesser ved at forhindre udenlandske investorer i
at få fodfæste på et bestemt marked. I tillæg ønsker Danske Rederier også
det størst mulige niveau af gennemsigtighed, når det kommer til myndig-
hedsprocessen vedr. screening.
Til den konkrete revision mener Danske Rederier, at både en udvidelse af
medlemsstater med inkorporerede screenings-processer, harmoniseringen
af rammerne for screening
samt et system der sikrer håndhævelse - alle
er positive elementer i den nye revision af lovgivningen.
Danske
Rederier mener, at det også her er vigtigt med en ”level playing
field” –
og at snævre nationale økonomiske interesser ikke skal belønnes
ved afvigelse fra screenings reguleringen. Derudover er det stadig vigtigt
at holde sig for øje, at tiltrækning af
investeringer til Europa er en ”skøn-
hedskonkurrence” –
og at niveauet af investerings screening ikke bør blive
et konkurrenceparameter.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred støtte til forslagets hovedpunkter fra medlems-
landene. Der forventes konsensus om behovet for obligatoriske screenings-
ordninger, screeninger af investeringer inden for EU, samt mere ensartede
anvendelsesområder med et fælles minimum af følsomme sektorer. Flere
medlemslande fremhæver også hensynet til at begrænse administrative
byrder, sikre national kompetence og behovet for at tiltrække udenlandske
investeringer, og der vurderes således at være en vis grad af konsensus om-
kring balancen i de principielle spørgsmål.
Forslaget imødekommer et stærkt ønske fra flere af de mest aktive med-
lemslande på screeningsområdet, herunder Danmark, om en fokusering af
ressourceanvendelsen, hvor der er størst risiko. Drøftelserne på denne del
vil forventeligt dreje sig om de præcise kriterier for en filtreringsmeka-
nisme, og samspillet med medlemslandenes eksisterende nationale proce-
durer.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget. Det imødekommer behovet for en mere fælles
tilgang til investeringsscreening på tværs af EU i lyset af geopolitiske
spændinger og teknologiske landvindinger. Det er vigtigt for regeringen at
sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked og mindre risiko for om-
gåelse. Det er centralt for regeringen, at balancen i kompetencefordelingen
under den nye forordning fastholdes, så medlemsstaternes nationale kom-
petence inden for national sikkerhed og forsvar respekteres, herunder ift.
de centrale dele af de nationale screeningsmekanismer, og at samarbejds-
procedurerne i forordningen udgør et supplement hertil.
11
kom (2024) 0023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. screening af udenlandske investeringer
2871851_0012.png
Regeringen er positiv over for forslaget om at definere en fælles europæisk
kerne af følsomme sektorer, mens at medlemslandene kan lægge yderligere
sektorer eller typer af investeringer ind i deres nationale screeningsordnin-
ger. Regeringen finder det vigtigt, at den fælles kerne af følsomme sektorer
er baseret på grundige og evidensbaserede analyser og risikovurderinger,
der peger på konkrete fælleseuropæiske udfordringer og trusler inden for
disse.
Regeringen finder det vigtigt at sikre koordinering af tiltag om kritisk tek-
nologi for at skabe mest mulig klarhed for erhvervslivet, internationale in-
vestorer og forskningsmiljøerne.
Regeringen finder det positivt, at EU-samarbejdet fokuseres på de kritiske
sager og vil arbejde for, at EU i de kommende år etablerer en mere ensrettet
tilgang til investeringsscreening, pba. medlemslandenes erfaringer fra de
seneste år, herunder i Danmark. Regeringen finder det vigtigt,
at
forplig-
telsen til at screene investeringer i virksomheder, der deltager i de relevante
EU-programmer, indrettes proportionelt i forhold til formålet. Regeringen
er positiv over for forslagets styrkede samarbejdsmuligheder og vil have
fokus på, at de eksisterende velfungerende samarbejder fremmes yderli-
gere.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget den 7. marts 2024.
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
25. marts 2024.
12