kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0062 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

4. marts 2024

J nr.

2024-942

Meddelelse om vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

KOM (2024) 62

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort meddelelsen

”Vejen til en am-

bitiøs industriel kulstofhåndtering i EU”, som har til formål

at lægge sporerne for en

effektiv og sammenhængende udbredelse af industrielle kulstofteknologier inden for

fangst, anvendelse og lagring (CCUS) i EU. CCUS er et afgørende led i at opnå EU's

mål om klimaneutralitet i 2050 i tillæg til en fortsat reduktion af drivhusgasudlednin-

ger. Der lægges vægt på at fremme tværsektorielt, europæisk og internationalt sam-

arbejde, skabe et gunstigt investeringsmiljø og sikre den nødvendige CO

-transport-

og lagringsinfrastruktur.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Det forventes, at meddelel-

sen på sigt udmøntes i konkret lovgivning på CCUS-området, som ventes at inde-

bære statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser,

som ikke kan estimeres på det foreliggende grundlag.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ambitiøs, europæisk strategi

for CCUS velkommen. Regeringen er enig i, at CCUS er en essentiel del af den

grønne omstilling, særligt i de sektorer, hvor udledninger ikke helt kan undgås. Re-

geringen finder det vigtigt, at hele CO

-værdikæden sammentænkes på tværs af

fangst, transport, anvendelse og lagring. Der skal skabes et sammenhængende, eu-

ropæisk CCUS-marked, der fremmer innovation og en konkurrencedygtig industri,

og som kan øge investeringssikkerheden i hele værdikæden. Dertil finder regeringen

det vigtigt, at fangst og lagring af biogent og atmosfærisk kulstof (BECCS og DACCS)

integreres i EU’s kvotehandelssystem.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. februar 2024 en meddelelse om vejen

til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU. Meddelelsen lægger sporerne for hånd-

teringen og udbredelsen af industrielle kulstofteknologier i EU, der vurderes som et

Side 1/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

vigtigt og nødvendigt supplement til en fortsat reduktion af drivhusgasudledninger.

Det gælder særligt i de sektorer, hvor udledninger ikke helt kan undgås, herunder

inden for industrien samt skibs- og luftfart. Dertil kan en ambitiøs CCUS-strategi

sikre, at EU opnår en global førertrøje inden for kulstoffangst, anvendelse og lagring.

Meddelelsen er endnu ikke modtaget i dansk sprogversion. Kommissionen har sam-

tidig offentliggjort en meddelelse om Europas klimamål for 2040 og vejen mod klima-

neutralitet senest i 2050. Der henvises til separat udvidet grund- og nærhedsnotat

herom.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til formål at præsentere en strategi for kulstoffangst,

anvendelse og lagring, som vurderes

nødvendigt for at nå EU’s mål om klimaneutra-

litet senest i 2050 og negative emissioner herefter. Kommissionens anbefaling om et

klimamål på 90 pct. i 2040, nødvendiggør ifølge meddelelsen en tidligere implemen-

tering af kulstoffjernelsesteknologier, herunder teknologier, der fanger biogent kulstof

(BECCS) og kulstof direkte fra atmosfæren (DACCS) for at modbalancere de sekto-

rer, hvor udledninger ikke helt kan undgås. Der vurderes et behov for at fange ca.

280 millioner tons CO

i 2040 og ca. 450 millioner tons CO

i 2050 for at nå EU's

klimamål. I 2040 forventes det, at næsten halvdelen af den fangede CO

vil komme

fra biogene kilder eller direkte fra luften, altså såkaldt kulstoffjernelse. I 2050 forven-

tes fangst fra atmosfæren at udgøre over 150 mio. tons.

EU er allerede langt i forhold til at fremme teknologisk CO

-fangst og lagring, ligesom

europæiske virksomheder allerede har stor erfaring med udbygning af infrastruktur

til fangst og transport af CO

. Der er dog behov for en sammentænkt, politisk strategi

for at støtte udviklingen og opskaleringen af CO

-forsyningskæder og sikre den nød-

vendige CO

-transport og -lagringsinfrastruktur.

Eksisterende lovgivning

Meddelelsen opridser de eksisterende rammer for CCUS, der i en vis grad allerede

er reguleret i EU-lovgivningen. CCS-direktivet har siden 2009 fastlagt regler for geo-

logisk lagring af CO

, ligesom fangst og lagring af CO

fra fossile kilder har været

omfattet af EU’s kvotehandelssystem

(EU ETS) siden 2013. Det tillader, at udledere

kan trække den opsamlede mængde CO

fra deres kvotepligtige udledningsregn-

skab. Negative emissioner kan dog ikke videresælges inden for kvotesystemet. Ved

den seneste

revision af EU’s kvotehandelssystem

blev kemisk lagring af CO

i visse

produkter samt syntetiske brændstoffer også omfattet af direktivet. Forslaget til

”Net

Zero Industry Act” (NZIA),

som Rådet og Europa-Parlamentet har opnået foreløbig

enighed om, indeholder ligeledes regulatoriske rammer for udbredelse af CCS-pro-

jekter, herunder tilskyndelse til hurtigere godkendelsesprocedurer og regler for lag-

ringsfaciliteter. Dertil fastsætter NZIA et mål om en injektionskapacitet på 50 millioner

tons CO

årligt i 2030.

Side 2/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

Transport

Kommissionen vurderer, at der er et stort behov for at udvikle en effektiv og integreret

transportinfrastruktur, der muliggør transport af CO

på tværs af grænser. Der eksi-

sterer ikke for nuværende en EU-reguleret grænseoverskridende CO

-transportinfra-

struktur, og der er behov for massive investeringer for at udbygge en transportinfra-

struktur, der kan understøtte den nødvendige CO

-fangst og lagring.

Kommissionen vil i 2024 initiere en analyse af et muligt reguleringsrammeværk for

transport af CO

i samarbejde med medlemsstaterne og CCUS-forummet for inte-

ressenter. Kommissionen vil i den forbindelse undersøge mulighederne for at an-

vende eksisterende infrastruktur fra el- og gassektoren, og hvordan transportnettet

bedst kan tage højde for de forskellige punktkilder, hvorfra kulstoffet fanges. Særligt

før 2030, vurderer Kommissionen, at der også er behov for at sikre tilgængeligheden

af specialiserede skibe til CO

-transport, herunder gennem samarbejde med Den

Internationale Maritime Organisation (IMO).

Fangst og lagring af CO

Kommissionen lægger vægt på, at der kan sikres en permanent, geologisk lagring af

. Derfor sætter Kommissionen fokus på at udpege og udvikle lagringsfaciliteter

og strømline godkendelsesprocesser så hurtigt som muligt for at kunne understøtte

ovenstående mål om en injektionskapacitet på 50 millioner tons CO

i 2030. Det på-

peges, at otte lande, herunder Danmark og Nederlandene, forventer at fange 15,2

millioner tons CO

årligt fra 2030, og at landene forventer fangst fra 2025. Kommis-

sionen vil kickstarte et EU investeringsatlas over mulige CO

lagringssteder i samar-

bejde med Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Dertil vil Kommissionen oprette en

CCUS-platform i starten af 2026, som skal synliggøre det efterspurgte behov for CO

fangst og medlemsstaternes tilgængelige lagringskapacitet. Alle medlemsstater op-

fordres i den forbindelse til at inkludere deres behov for fangst samt identificere for-

ventede lagringskapaciteter og potentielle lagringsmuligheder i de nationale energi-

og klimaplaner.

Kulstoffjernelsesteknologier

Det fremgår af meddelelsen, at teknologier, der kan fjerne kulstof permanent fra at-

mosfæren (herunder BECCS og DACCS) vil spille en afgørende rolle ift. at nå

EU’s

klimaneutralitetsmål, samt at biogent og atmosfærisk kulstof skal være den primære

kilde til brug for brændstoffer og kulstofbaserede, industrielle processer fra 2040.

Teknologierne indgår ikke i EU’s 2030-arkitektur,

hvilket begrænser incitamentet til

udbredelsen af teknologierne på europæisk plan. Det understreges, at modsat CO

fangst og lagring af fossile punktkilder, er BECCS og DACCS ikke

omfattet af EU’s

kvotehandelsdirektiv og kan således ikke modtage indtægter gennem salg af ETS-

kvoter. Investeringer er derfor afhængig af statssubsidier eller frivillige kulstofmarke-

der, hvilket blandt andet understøttes af

EU’s kommende certificeringsramme for kul-

stoffjernelse.

Side 3/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

Kommissionen vurderer på den baggrund et behov for at analysere, hvordan incita-

mentsstrukturen for permanente, negative emissioner kan forbedres, herunder mu-

ligheden for at integrere teknologierne i EU’s kvotehandelssystem.

Hertil fremhæves,

at Kommissionen i henhold til kvotehandelsdirektivet er forpligtet til at udgive en rap-

port og potentielt fremsætte et lovforslag i 2026 om mulighederne for at integrere

permanente, negative emissioner i EU ETS.

Anvendelse af fanget

(CCU)

I meddelelsen fremhæves, at genanvendelse af CO

til fremstilling af blandt andet

avancerede syntetiske brændstoffer, kemikalier, polymerer og mineraler er endnu et

vigtigt aspekt af CO

-forsyningsværdikæden. Kommissionen estimerer, at op mod en

tredjedel af alt fanget CO

kan anvendes til at substituere fossile råstoffer.

Kommissionen vurderer et behov for at udpege eksisterende strukturelle og regula-

toriske udfordringer samt danne et rammeværk for udbredelse af CCU-teknologier. I

forbindelse med revisionen af kvotehandelsdirektivet i 2026, skal Kommissionen

tage højde for, hvordan kvotehandelssystemet kan sikre, at den opsamlede CO

ikke

dobbelttælles, samt at anvendt CO

ikke regnes som permanent lagring af CO

Muliggørelse af en attraktiv og rentabel CCUS-forsyningskæde

Kommissionen anerkender, at en effektiv CO

-værdiforsyningskæde kræver betyde-

lige investeringer og finansielle incitamenter, som på nuværende tidspunkt ikke er

tilstrækkelige. Derfor er det centralt at mobilisere investeringer fra både offentlige og

private kilder for at støtte innovation og implementering af CCUS-teknologier. Indu-

strien forventer, at det kommercielle marked vil begynde at tage form efter 2030, ikke

mindst fordi prissignalet fra kvotehandelssystemet kan sidestille prisen for lagring af

med prisen for en tilsvarende udledning. Kommissionen anerkender dog, at der

–

særligt i perioden frem mod 2030

–

er behov for yderligere finansiering på både

medlemsstatsniveau og ved at styrke brugen af europæiske finansieringskilder så-

som Innovationsfonden, Connecting Europe Facility (CEF) og Den Europæiske In-

vesteringsbank. Tilstrækkelig investering er nødvendig for at skabe en dynamisk og

konkurrencepræget forsknings- og innovationssektor, der kan levere de nødvendige

værktøjer og løsninger til en vellykket udbredelse af industrielle kulstofteknologier.

Kommissionen vil, i samarbejde med medlemsstaterne, arbejde for at inddrage civil-

samfundet og belønne lokalsamfund, der berøres af forskellige led i CO

-værdikæ-

den.

Kommissionen understreger ligeledes et behov for samarbejde på tværs af in-

dustrien, energisektoren og andre relevante sektorer for at sikre den nødvendige vi-

dens- og ressourcedeling. Dertil vurderes det vigtigt at samarbejde med tredjelande

for at mobilisere ressourcer på tværs af grænser, reducere udgifter til etablering af

værdikæder og fremme en harmoniseret opgørelse og rapportering af CCUS-aktivi-

teter under UNFCCC.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 4/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen, der ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Det forventes, at meddelelsen på sigt udmøntes i

konkret lovgivning på CCUS-området, som ventes at indebære statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, men som ikke kan estimeres

på det foreliggende grundlag. Det vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag

til udmøntning foreligger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få andre konsekvenser eller berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 6. februar 2024 sendt i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med høringsfrist den 19. februar 2024.

Der er afgivet i alt 11 høringssvar.

Dansk Metal

er positiv over for Kommissionens CCS-Strategi. CO

fangst og lag-

ring kommer til at spille en afgørende rolle for at vi kan nå Europas mål om reduk-

tion af CO2-udledningerne fra blandet andet virksomhederne.

Europa og specielt Danmark har potentiale for i de kommende år at blive førende

inden for CO

fangst og lagring, da vi har de optimale lagringsområder og medar-

bejdere med de rette kompetencer.

Dansk Metal

mener, at det er vigtigt, at vi ska-

ber de rigtige rammebetingelser for en CO

-værdikæde i EU. Det vil sikre både

gode arbejdspladser i Europa, men også være et afgørende og nødvendigt skridt i

den grønne omstilling.

Dansk Metal

støtter Kommissionens intention om en fremtidig lovpakke om trans-

port og lagring af CO

. CCUS er et helt centralt virkemiddel i industrien i kampen for

Side 5/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

klimaneutralitet. Rammevilkårene for etablering af rørinfrastrukturen for CO

er der-

for afgørende for, at vi overhovedet kan få igangsat et marked for CO

-fangst, an-

vendelse og lagring.

Dansk Metal

mener, at det er vigtigt, at man sikrer de rette

markedsvilkår for aktørerne, som ønsker adgang til rørnettet, herunder at der også

bliver mulighed for tredjepartsadgang. Rørinfrastruktur er et offentligt anliggende og

derfor bør medlemslandene og EU også engagere sig i etableringen og koordine-

ring af særligt CO

-rørinfrastruktur, men også i at sikre den øvrige transport af CO

Dansk Metal

støtter Europa-Kommissionens ønske om at øge midlerne til forsk-

ning og innovation med henblik på projekter inden for industriel CO

- forvaltning.

Der er behov for flere investeringer i teknologi og mere forskning for at EU kan blive

førende inden CO2-forvaltning.

Dansk Standard

byder strategien velkommen og ser positivt på de standardise-

ringsområder og

–behov,

som fremdrages.

Dansk Standard

ønsker at fremhæve

det igangværende standardiseringsarbejde på europæisk og globalt niveau. Samti-

dig understreger

Dansk Standard

vigtigheden af, at eventuel kommende EU- lov-

givning på området følger den nye lovgivningsmæssige ramme for produktregler

(NLF), som beskriver hvordan lovgivning sætter de overordnede krav og rammer,

imens standarder beskriver de tekniske specifikationer, der understøtter de forskel-

lige CC(U)S teknologier. Endelig fremhæver

Dansk Standard,

at standarder kan

være et værktøj i udbud og auktioner, der kan skabe lige konkurrencevilkår og

være en nyttig metode til at stille krav til projektudviklere.

Landbrug & Fødevarer

finder det positivt, at Kommissionen vil udarbejde og drive

en samlet strategi for CCS. Man mener dog, at det bør fremgå af strategien, at den

eksisterende tilgang skal udvides til at indtænke øvrige muligheder for at fange og

anvende kulstof. Der bør sikres øget fokus på hurtig implementering, herunder et

smidigt myndighedssystem og de rette incitamenter.

Forbrugerrådet Tænk

finder, at det er fornuftigt at forske i og få erfaringer med

CCS, men advarer imod at satse så stærkt på CO

-lagring som virkemiddel, sna-

rere end målrettede investeringer i energieffektiviseringer, vedvarende energi og

udvikling af mere cirkulær økonomi.

Dansk Fjernvarme

støtter op om den samlede udvikling inden for CCUS og nega-

tive emissioner, herunder EU Kommissionens CCS-strategi.

Dansk Fjernvarme

ser et tydeligt behov for en fælles EU-indsats for at sikre en ac-

celereret og ambitiøs udvikling af CCUS og negative emissioner i Europa.

Dansk

Fjernvarme

støtter Kommissionens CCS-strategi og opfordrer til, at meddelelsen

hurtigst muligt følges op af konkrete lovforslag og initiativer.

Side 6/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

Danske Fjernvarme

finder, at udviklingen af CCUS og negative emissioner er es-

sentielt, hvis EU skal nå sine klimamål og bidrage til, at de globale temperaturstig-

ninger holdes inden for Parisaftalens mål. Særligt mangler der rammevilkår og inci-

tamenter, der accelererer udviklingen af teknologier til negative emissioner.

Dansk

Fjernvarme

mener, at EU bør sætte specifikke og bindende mål for negative emis-

sioner for at understøtte udviklingen, og at permanente negative emissioner skal in-

kluderes i det europæiske kvotesystem. Det er i den forbindelse væsentligt, at der

generelt i EU-lovgivningen sondres mellem forskellige typer af negative emissioner,

da ikke alle teknologier sikrer permanent fjernelse af CO

fra atmosfæren. Der bør

derfor gives prioritet til opskalering af teknologier, der sikrer permanent fjernelse af

fra atmosfæren.

For at sikre en effektiv udvikling af CCUS i Europa bør der skabes fælles EU-ram-

mer for transport og lagring af CO

Dansk Fjernvarme

støtter derfor op om Kom-

missionens foreslåede initiativer på dette område og ønsker en hurtig implemente-

ring.

Green Power Denmark

ser flere positive elementer i Kommissionens meddelelse,

som adresserer flere af både de økonomiske og klimamæssige udfordringer, der pt

er for CO

-fangst til både lagring og anvendelse, herunder prisen på CO

-fangst,

forskelle på typen af CO

samt handel med CO

og carbon kreditter, og hvorledes

disse udfordringer konkret kan imødekommes og mitigeres. Der er dog ligeledes

flere elementer, som er uhensigtsmæssige og bør indarbejdes i det fremtidige ar-

bejde med strategien for at nå de meget ambitiøse målsætninger, der er for CO

fangst på tværs af unionen.

Green Power Denmark

mener derfor, der bør fokuseres på en række områder, for

at fremme CO

-fangst i europæisk regi. Forholdene er overordnet: Behov for en

fælles koordineret europæisk indsats vedr. handel med CO

til lagring og anven-

delse, herunder negative emissioner. Behov for fælles europæiske standarder for

kvaliteten og typen af CO

. I strategien fremgår, at DAC forventes at bidrage med

store mængder CO

. Grundet teknologiens nuværende udviklingsstadie, vil Green

Power Denmark påpege, at der må forventes en risiko herved. Det er vigtigt at se

på udbygning af CO

-fangst og anvendelsen af CO

til grønne brændsler i sam-

menhæng med udbygningen af VE, da forudsætningen for anvendelsen af CO

til

PtX produktion er store mængder tilgængeligt VE. På samme vis bør udviklingen af

tværeuropæisk CO

-fangst og transport sammentænkes med brintinfrastrukturen

for at sikre synergier herimellem.

Drivkraft Danmark

støtter op om en samlet strategi for kulstofopsamling og anven-

delse på EU-plan. CCS er en vigtig del af omstillingen, men bør ikke begrænse

muligheden for CCU. Strategien bør prioritere biogent kulstof og DAC til PtX-pro-

duktion. Der er risiko for utilsigtede konsekvenser af en stærk incitamentsstruktur

for negative emissioner, da det kan begrænse adgangen til kulstof til PtX-produk-

tion. Det er nødvendigt med adgang til kulstof og VE-brint for PtX-produktion.

Side 7/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

Drivkraft Danmark

bakker op om en fælleseuropæisk standard for kulstoffets ren-

hed for at undgå fragmentering af kulstofmarkedet og foreslår "kulstof-swapping"

som en løsning indtil en egentlig rørført kulstofinfrastruktur er på plads, for at frem-

skynde PtX-produktion og anvendelse af kulstofindsamlings-teknologier.

Rådet for Grøn Omstilling

finder generelt, at yderligere begrænsning af restudled-

ninger i industrien, landbruget og transportsektoren vil være billigere og mere ro-

bust klima- og miljømæssigt end rensningsløsninger som CCUS. Kommissionens

udspil er for pessimistisk om potentialet for drivhusgasreduktioner i vigtige sektorer.

Det fører til betydelig overestimering af CCUS-behov og tilhørende infrastruktur og

dermed risiko for betydelige fejlinvesteringer i dyr og teknologisk usikker CO

fangst og lagring.

Ørsted

hilser det velkommen, at Kommissionen vil se på økonomiske incitamenter

for at fange biogen CO

- både via EU's kvotesystem (ETS) samt andre finansie-

ringskilder. Det er vigtigt at se på en pallette af finansieringskilder og sikre deres

samspil og sameksistens, da en enkelt finansieringskilde næppe er tilstrækkelig til

at drive industrien fremad.

Derudover ser

Ørsted

positivt på prioritering af CO

-fangst og -lagring i

Kommissionens klimafremskrivninger frem mod 2040 og 2050. Hertil bør der

fastsættes eksplicitte mål for både CO

-fangst og lagerkapacitet, samt et

konkret mål for negative emissioner genereret fra teknologiskfangst.

Endvidere er det væsentligt at fremme CCU og brugen af bæredygtigt kulstof i

såvel industrielle sektorer som i mere forarbejdede PtX produkter.

Ørsted

anser yderligere, at det er afgørende, at regeringen arbejder for, at der

kommer garantier vedrørende CO

'ens oprindelse på EU-niveau. Særligt for biogen

, så det kan skelnes fra fossil CO

Endelig opfordrer

Ørsted

regeringen til at arbejde for en fortsat reduktion af den

fossile CO

-udledning fra sektorer, hvor alternativer til fossil produktion er tilgænge-

lig og konkurrencedygtige. Det er kritisabelt, at CO

-fangst fra fossil elproduktion

kommer til at spille en rolle i Kommissionens projektioner for at nå den fremsatte

målsætning på 90 pct. CO

reduktion i EU i 2040.

Dansk Industri

finder det godt, at Kommissionen allerede nu peger på nødvendig-

heden af CO

-fangst, anvendelse, og lagring.

Dansk Industri

mener, at Danmark

kan og skal derfor spille en afgørende rolle i, at det samlede EU når sine klimamål

med lagring af CO

Dansk Industri

finder det afgørende, at regeringen arbejder

for at sikre et effektivt CCUS-marked i EU, hvor der samarbejdes på tværs af lan-

degrænser, bl.a. med henblik på import af CO

til Danmark fra andre europæiske

Side 8/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

lande med store punktkilder. Det kan hjælpe med at sikre etableringen af en kon-

kurrencedygtig og rentabel CCUS-branche i Danmark og Danmarks position som

europæisk CO

-hub.

Dansk Industri

ønsker, at regeringen arbejder målrettet for en EU-indsats, der

fremmer CO

-fangst, anvendelse, transport og lagring med henblik på at sikre et ef-

fektivt CCUS-marked i EU. I den forbindelse peger man på behovet for et konkur-

rencedygtigt CCUS-marked, en åben og transparent infrastruktur til transport og

lagring, fastsættelse af en målsætning for CO

-fangst og lagerkapacitet og et certifi-

ceringssystem til negative emissioner i EU. Endvidere ser man gerne, at negative

emissioner inkluderes i ETS, at der sikres de nødvendige investeringsbetingelser,

at CCU fremmes, samt at der sker en harmonisering af regler, tilladelser, kulstof-

regnskab og rapporteringsstandarder.

Dansk Offshore

opfordrer til, at der sikres et stabilt investeringsklima for aktørerne

med forudsigelighed og gennemsigtighed, der kan understøtte skala, adgang og an-

svar på tværs af værdikæden hurtigst muligt.

Dansk Offshore

støtter Kommissionens idé om at indgå i dialog med offshore-bran-

chen og bruge dens knowhow til at forberede et forslag til en CO

-transport-pakke.

Man hilser det velkomment, at Kommissionen vil udpege en koordinator til at forestå

grænseoverskridende udvikling af CO

-infrastruktur, og foreslår, at denne koordina-

tor får en opgaveportefølje, der ligner de tilsvarende koordinatorer på el- og gasom-

rådet, ENTSO-E og ENTSO-G.

Dansk Offshore

lægger stor vægt på, at regulerin-

gen af rørført CO2 i EU lægger op til et

reguleret

marked for transport af CO

fra

starten for så vidt angår backbone/regionale net og transnationale forbindelser.

Dansk Offshore

lægger stor vægt på, at CCS på biogen CO

får økonomisk værdi,

så negative emissioner inkorporeres i EU ETS.

Dansk Offshore

er enig med EU-

kommissionen i, at investeringsbehovet for at få en samlet CO

-værdikæde er meget

store. Især i udviklings- og opskaleringsfasen. Man er også enig med EU-kommissi-

onen i, at prisen på CO

via ETS er afgørende for at sikre, at CCS-værdikæder bliver

rentable, skaber jobs og skaber samfundsmæssig værdi.

Dansk Offshore

er dog ikke sikre på, at de angivne nye initiativer er stærke nok til

at sikre, at en samlet EU-værdikæde kommer hurtigt nok op at stå. Man opfordrer

derfor til, at Kommissionen laver en gennemgribende analyse af, om de økonomiske

støtteinitiativer til at kickstarte en samlet værdikæde er på plads.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til medde-

lelsen.

Side 9/10

kom (2024) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vejen til ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en ambitiøs, europæisk strategi

for CO

fangst, anvendelse og lagring velkommen. Regeringen er enig i, at CCUS

er en essentiel del af den grønne omstilling og nødvendig for, at vi når vores natio-

nale og europæiske klimamål. Fangst, anvendelse og lagring af CO

er derfor et

vigtigt supplement til reduktion af drivhusgasudledninger, særligt i de sektorer, hvor

udledninger ikke helt kan undgås.

Regeringen er enig i, at det er vigtigt, at hele CO

-værdikæden sammentænkes på

tværs af fangst, transport, anvendelse og lagring. Regeringen vil arbejde for at

skabe et sammenhængende, europæisk CCUS-marked, der fremmer innovation og

en konkurrencedygtig industri, som kan øge investeringssikkerheden i hele værdi-

kæden. Det er vigtigt, at der hurtigst muligt etableres en infrastruktur for CCUS,

som tilgodeser tidlige indsatser og first-movers.

Danmark har en stor, geologisk lagringskapacitet, og regeringen har som målsæt-

ning, at Danmark skal være en europæisk hub for lagring af CO

Grænseoverskri-

dende infrastruktur, fx fra Tyskland til Danmark, er et helt centralt element i realise-

ringen af den ambition. Derfor finder regeringen det vigtigt, at Kommissionen hurtigt

fremsætter et forslag om en grænseoverskridende transportinfrastruktur.

Foruden permanent lagring af CO

finder regeringen det vigtigt, at kommende euro-

pæisk regulering fremmer produktionen af grønne, syntetiske brændstoffer og ke-

mikalier. Det er regeringens ambition, at udbygningen med Power-to-X så vidt mu-

ligt skal ske på markedsvilkår.

Regeringen arbejder for, at fangst af biogent CO

(BECCS) og direkte fangst af

fra atmosfæren (DACCS) integreres i EU’s kvotehandelssystem.

Permanente,

negative emissioner vil spille en vigtig rolle i indfrielsen af Kommissionens forslag

om et mål på 90 pct. reduktion i 2040, og regeringen finder det derfor vigtigt, at

Kommissionen hurtigst muligt fremsætter et forslag

om integration heraf i EU’s kvo-

tehandelssystem. Det vil sikre en høj klimamæssig integritet, korrekt prissætning,

større investeringssikkerhed og muliggøre en ensretning af incitamentsstrukturerne

for drivhusgasreduktioner og permanente, negative emissioner, som på lang sigt

reducerer behovet for statsstøtte. Regeringen bemærker, at Kommissionens vurde-

ring af potentialet for DACCS er ambitiøs, herunder grundet de store omkostninger

forbundet med etablering af DACCS-anlæg, som er betydeligt højere end for andre

fangstteknologier.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10