kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0063 Bilag 1
Offentligt

Udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for International Klima

og Energi

Dato

1. marts 2024

J nr.

2024 - 996

Meddelelse om Europas klimamål i 2040 og vej til klimaneutralitet i se-

nest 2050 med henblik på at opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og vel-

stående samfund

KOM (2024)63

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort meddelelsen

”Europas

2040-klimamål for EU og vej til klimaneutralitet i 2050 med henblik på at opbygge et

bæredygtigt, retfærdig

og velstående samfund”.

Meddelelsen indeholder en anbefa-

ling om at fastsætte et klimamål for EU i 2040 på 90 pct. i forhold til 1990-niveauet.

Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen skal fremlægge et forslag til et nyt EU

2040-klimamål senest seks måneder efter Den Globale Statusopgørelse, som fandt

sted i december 2023. Det anbefalede mål dækker både udledninger og optag af

drivhusgasser.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Et EU klimamål i 2040 på

90 pct., der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgivning for

EU's klima- og energipolitik, ventes at indebære statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske og erhvervsmæssige konsekvenser afhængig af udmøntningen.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Europas klimaambitioner for 2040

velkommen. Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i

EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt

en vigtig forudsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen

og dermed også inspirere til øget klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et

ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i over-

ensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Regeringen ønsker desuden, at der

også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige

tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen. Regeringen har samtidig

fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gennem kvotehandel og fælles-

europæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på tværs af medlemslande og

sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i EU mindskes gennem lige

konkurrencevilkår.

Side 1/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. februar 2024 en meddelelse om

”Euro-

pas klimamål for 2040 og vejen mod klimaneutralitet inden 2050 med henblik på at

bygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund”, KOM (2024) 63 med der-

tilhørende konsekvensvurdering. Det følger af EU's klimalov, at EU-Kommissionen

senest seks måneder efter den Globale Statusopgørelse af fremskridt i forhold til

opnåelse af de langsigtede mål i Parisaftalen, som fandt sted på COP 28 i december

2023, skal fremlægge et forslag til et EU 2040-klimamål. Meddelelsen er endnu ikke

modtaget i dansk sprogversion. Kommissionen har endvidere den 6. februar 2024

fremlagt en meddelelse om

”Vejen til en ambitiøs industriel kulstofhåndtering i EU”,

Der henvises til separat grund- og nærhedsnotat herom.

Det er endnu uklart, hvornår der vil blive truffet beslutning om 2040-klimamålet. Et

nyt 2040-klimamål vil skulle lovfastsættes i den europæiske klimalov via en revision

af loven på baggrund af et forslag fra Kommissionen. Et forslag herom forventes først

fremlagt i 1. kvartal 2025 og vil skulle behandles i den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det

bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regeringsche-

ferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gennem

forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er sandsynligt, at Det Europæi-

ske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte niveauet herfor, inden

det lovfastsættes i den europæiske klimalov på baggrund af forslag fra Kommissio-

nen. Meddelelsen er på den foreløbige dagsorden for Miljørådsmødet den 25. marts

2024 med henblik på udveksling af synspunkter. Et EU 2040-klimamål vil udgøre

EU's nye bidrag til Parisaftalen, som skal indmeldes senest 9-12 måneder inden COP

30 i november 2025.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til formål at starte en strategisk og politisk dialog om

et EU 2040-klimamål og indeholder ikke konkrete lovgivningsforslag. Meddelelsen

fremlægger en fremtidig vision, hvor Europa er globalt ledende på klimadagsordenen

samt det mest attraktive kontinent for investeringer i og industriel produktion af lav-

emissionsteknologier mv. Dette skal sikre et robust EU, der kan modstå eksisterende

og kommende kriser. For at levere på denne vision og for at sikre at EU når klima-

neutralitet i 2050, anbefaler Kommissionen et EU klimamål for 2040 på 90 pct. re-

duktion af udledningen af drivhusgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbe-

falede klimamål dækker udledninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en

konsekvensvurdering af tre målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct.

og 3) 90-95 pct.

Kommissionen anfører, at 90 pct. er i overensstemmelse med EU's forpligtelser un-

der Parisaftalen og

i EU’s klimalov,

samt er det eneste scenarie i overensstemmelse

med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd (ESABCC). Det fremgår ligeledes,

at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt efter, at der er truffet beslutning

Side 2/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

om 2040-klimamålet, med henblik på kommunikation heraf

som en del af EU’s

nye

bidrag til Parisaftalen.

Ifølge meddelelsen kræver et EU klimamål på 90 pct., at de resterende EU-udled-

ninger i 2040 er mindre end 850 Mt CO

-ækvivalenter (eksklusiv udledninger fra skov

og jorde/LULUCF), og kulstoffjernelse (både teknologisk og naturbaseret) skal nå op

på 400 Mt CO

i 2040. Ifølge Kommissionen er et mål på 90 pct. økonomisk over-

kommeligt og vil sikre den nødvendige og rettidige klimahandling. Det indebærer

samtidigt en omstilling med færre omkostninger og mere forudsigelighed, end hvis

indsatsen udskydes. Det vil ligeledes sikre EU's energiuafhængighed og strategiske

autonomi samt en markant reduktion i udgifter til import af fossile brændsler fra 4,1

pct. af BNP i 2022 til mindre end 1,4 pct. af BNP i 2040 samlet set. Kommissionen

vurderer, at investeringsbehovet i 2031-2050 er ensartet for alle scenarier, hvor sce-

narie 3 forudsætter et fremrykket investeringsbehov i 2031-2040, som til gengæld

har et lavere investeringsbehov i 2040-2050 end de øvrige scenarier. Det fremgår,

at forskel i omkostninger for husholdninger er begrænset på tværs af scenarier, men

samtidigt at et mål på 90 pct. vil kræve et større fokus på en retfærdig omstilling.

Meddelelsen opgør forventede økonomiske omkostninger som følge af manglende

klimahandling. Her fremhæves, hvordan stigningen i klimarelaterede ekstreme begi-

venheder i de seneste fem år har forårsaget skader i Europa, som ifølge Kommissi-

onen estimeres til 170 milliarder euro. Det fremgår desuden, at selv ved konservative

skøn kunne en højere global opvarmning som følge af manglende handling reducere

EU's BNP med cirka 7 pct. ved århundredets slutning.

I meddelelsen nævnes en række forudsætninger for, at et EU-mål på 90 pct. kan

implementeres. Her fremhæves behovet for, at medlemslandene sikrer en imple-

mentering af Fit for 55-lovpakken i national lovgivning og i de nationale energi- og

klimaplaner, samt at en retfærdig omstilling sikres. Det fremgår desuden af medde-

lelsen, at et mål på 90 pct. vil skulle realiseres gennem handling i alle sektorer. Det

fremgår ligeledes, at Kommissionen estimerer ud fra en teoretisk betragtning, at en

videreførelse af eksisterende politikker, som vedtaget med Fit for 55 lovpakken, vil

medføre en samlet reduktion på 88 pct. i 2040.

Omstilling af energisystemet

Ifølge Kommissionen vil det primært være energisektoren, der skal drive omstillingen

frem mod 2040. Dette vil forudsætte en væsentlig og hurtig udbygning af vedvarende

energi (VE) samt andre nul- og lavemissions-teknologier inden 2040 samt en fortsat

energieffektiviseringsindsats baseret på princippet om

”energieffektivisering først”.

Det fremgår ligeledes, at hurtigere tilladelsesprocesser for VE-anlæg og en bedre

omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter vil styrke udbygning af

havvind. Det fremgår ligeledes, at der vil være behov for en væsentlig elektrificering

af energisystemet, hvor Kommissionen forventer, at 90 pct. af elektriciteten i 2040

primært vil være baseret på vedvarende energikilder og dernæst atomkraft. Det frem-

Side 3/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

går i den forbindelse, at Kommissionen vil fremme udbygningen af små atomkrafts-

reaktorer i starten af 2030’erne

gennem

lancering af en ny Industrialliance. Elsekto-

ren vurderes at komme tæt på fuld dekarbonisering i anden halvdel af 2030'erne,

hvilket vil medføre behov for en væsentlig øget fleksibilitet og integration af energi-

systemet gennem smarte elnet, energilagring og sektorkobling for at sikre energifor-

syningssikkerheden, samt behov for konvertering væk fra fossile brændsler til op-

varmning og renovering af bygninger.

Dekarbonisering af industrien

For at sikre omstillingen og udnyttelse af de europæiske styrkepositioner inden for

en række grønne teknologier såsom vedvarende energi, varmepumper, solceller mv.

lægges der i meddelelsen vægt på behovet for en bæredygtig og styrket EU-indu-

stripolitik gennem blandt andet bedre adgang til finansiering, robuste værdikæder,

især for kritiske råmaterialer, reduktion af administrative byrder og øget indenlandsk

produktionskapacitet i strategiske sektorer. Kommissionen lægger ligeledes op til

fortsat brug af handelsinstrumenter for at beskytte den europæiske industri mod un-

fair konkurrence fra tredjelande. Industrisektoren vil ifølge meddelelsen blive omstil-

let gennem øget elektrificering, tilpassede produktionsprocesser, lavemissions-

brændstoffer og udnyttelse af fangst, lagring eller anvendelse af procesemissioner.

EU’s kvotehandelssystem vil tilskynde hertil ved også at styrke incitament til øget

innovation i industrien. Derudover kan implementering af cirkulære løsninger mind-

ske sektorens klimamæssige aftryk og afhængighed af kritiske råstoffer fra tredje-

lande.

Kulstoffangst, anvendelse og lagring (CCUS)

Kommissionen vurderer, at et klimamål på 90 pct. vil indebære en tidligere imple-

mentering af CCUS. Der understreges derudover i meddelelsen, at CCUS kan

hjælpe de sektorer i industrien, der er svære at omstille grundet fravær af alternative

teknologiske løsninger til brug for reduktionstiltag. Der vurderes herudover at være

et stort behov for industriel kulstoffjernelse gennem fangst og lagring af biogent kul-

stof (BECCS) og fangst og lagring direkte fra atmosfæren (DACCS). Meddelelsen

peger i den forbindelse på behovet for at fremme en økonomisk incitamentsstruktur

for industriel kulstoffjernelse, hvilket ifølge Kommissionen kan ske gennem EU's kvo-

tehandelssystem eller andre instrumenter.

Omstilling af transportsektoren

Kommissionen vurderer, at implementeringen af "Fit for 55"-pakken gennem stram-

mere CO

-standarder for nye køretøjer, øget kvotehandel samt nye regler for mere

grønne brændstoffer vil medføre en reduktion af udledninger fra transportsektoren

på næsten 80 pct. i 2040 i forhold til 2015-niveau. Meddelelsen understreger endvi-

dere, at en grøn omstilling af transportsektoren vil kræve betydelige investeringer i

særligt nul- og lavemissionstransportmidler, jernbaneudstyr samt infrastruktur til op-

ladning og tankning. Derudover anses sikring af tilstrækkelig tilgængelighed af bæ-

redygtige alternative brændstoffer som central for at nå målsætningen omkostnings-

Side 4/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

effektivt. Ifølge Kommissionen bør der lægges særlig vægt på udviklingen af en in-

telligent integreret energiinfrastruktur på distributionsniveau, herunder til opladning

og tankning af køretøjer, samt til industrielle klynger, herunder til levering af brint,

kulstof og lavemissionsråvarer til at erstatte fossilbaseret input.

Landbrug- og fødevaresektoren

I meddelelsen lægges der vægt på betydningen af EU's landbrug og skovdrift for

EU's økonomi, fødevareproduktion, miljø, klimatilpasning mm. samt i indsatsen for

at nå EU's klimamål. Derfor har Kommission igangsat en strategisk dialog med sek-

toren for i fælleskab at forme den fremtidige omstilling af sektorerne. Kommissionen

vil samtidigt se på, hvordan unfair konkurrence fra tredjelande kan håndteres særligt

gennem handelsaftaler.

Det fremgår ligeledes, at idet en række beslutninger med indflydelse på landbrugets

udledninger træffes i andre sektorer, vurderes der at være behov for en helhedstil-

gang til hele fødevaresektoren.

I den forbindelse nævnes EU’s fælles landbrugspoli-

tik i forhold til at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. Kommissionen nævner

ligeledes nye markedsbaserede instrumenter, der kan fremme bæredygtige land-

brugsprodukter og dermed en pris, som giver landbrugene en genvist og samtidigt

en ny finansieringskilde til investeringer. Ifølge meddelelsen vil bioenergi og bio-

masse kunne benyttes i forskellige dele af bioøkonomien. Det understreges samti-

digt, at sidstnævnte bør ske baseret på klare bæredygtighedsregler, der tager højde

for det samlede optag i LULUCF-sektoren.

En samlet investeringsdagsorden

Kommissionen fremhæver behovet for omfattende investeringer fra den private sek-

tor for at tiltrække den nødvendige kapital til forskning, innovation, implementering af

nye teknologier, cirkulære løsninger og infrastruktur. Ifølge Kommissionen bør der

årligt investeres yderligere 1,5 pct. af

EU’s

BNP sammenlignet med årtiet 2011-2020

ved at flytte ressourcer væk fra mindre bæredygtige anvendelser såsom subsidier til

fossile brændstoffer. Derudover understreges behovet for, at EU bliver bedre til at

tiltrække bæredygtige investeringer.

Ifølge Kommissionen er der behov for en fælleseuropæisk tilgang til finansiering i tæt

samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og an-

dre finansielle aktører.

I den forbindelse fremhæves EIB’s investeringsinitiativ,

hvor

5 mia. euro garanteres til havvindsprojekter i forventning om at generere investerin-

ger for 80 mia. euro. Ligeledes fremhæves behovet for en forenkling af EU’s støtte-

programmer og finansielle regulering samt mere skræddersyede løsninger. Derud-

over vil provenuet

fra EU’s kvotehandelssystem

tildelt henholdsvis medlemslandene

og EU's Innovationsfond fortsat spille en vigtig rolle i at tilskynde til investeringer i

rene teknologier og generere indtægter til klimahandling og en retfærdig omstilling

understøttet af de nødvendige strukturreformer. Ligeledes fremgår det, at EU's bud-

get skal blive bedre gearet til at fremme investeringer i omstillingen.

Side 5/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

Ambitiøst global klimahandling

Det fremgår af meddelelsen, at den Første Globale Statusopgørelse (COP28) viste,

at det haster med yderligere klimahandling for at sikre, at verdenen er på rette vej til

at opnå Parisaftalens mål. Ifølge Kommissionen bør EU fastholde sin position som

global leder for at sikre, at andre lande følger EU's eksempel samt udvide og styrke

sine internationale partnerskaber, hvor et ambitiøst klimamål for 2040 kan bruges

som løftestang. Endvidere fremgår det, at EU vil føre et aktivt globalt diplomati om

udbredelse af kvotehandelssystemer internationalt i samspil med andre EU-klimapo-

litiske instrumenter såsom handelspolitiske aftaler og EU's CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme (CBAM). Det fremgår ligeledes, at Kommissionen fortsat vil arbejde ak-

tivt for, at nuværende og kommende EU kandidatlande tilpasser sig EU's klima- og

energilovgivning, herunder den europæiske klimalov.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen, der ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-

hvervsmæssige konsekvenser. Fastsættelse af et EU 2040-klimamål vurderes at

medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Disse vil dog afhænge af den spe-

cifikke udmøntning i konkret lovgivning. De statsfinansielle, samfundsmæssige og

erhvervsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag

til udmøntning foreligger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udmøntning af målet gennem revideret konkret lovgivning kan bidrage til at forbedre

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om Europas 2040-klimamål og vej til klimaneutralitet i

2050 er den 6. februar 2024 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og

Forsyningspolitik med høringsfrist den 19. februar 2024.

Side 6/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

Der er afgivet i alt 13 høringssvar.

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, støtter ambitiøse europæiske klima-

målsætninger. Den danske vandsektor er gået foran på dette område og har udfor-

met en fælles målsætning om klima- og energineutralitet i vandsektorens drift i

2030. Den danske og den europæiske vandsektor kan yde et solidt bidrag til at rea-

lisere 2040-målene, men i mange lande er de økonomiske rammer for udvikling i

vandsektoren en udfordring, som man bør håndtere. I nogle lande er der ikke

penge til at udvikle sektoren, mens den største udfordring i Danmark er den økono-

miske regulering, der ikke giver incitament og mulighed for at udvide aktiviteterne

med nye vigtige områder. DANVA opfordrer også til, at man i dansk og europæisk

klimapolitik inddrager potentialerne for sektorkobling mellem de forskellige forsy-

ningsbrancher i forhold til den grønne omstilling. Ved et tættere samarbejde med

den øvrige forsyningsbranche har vandselskaberne store muligheder for at bidrage

til at nå klimamålene. Det er f.eks. ved at bidrage med brændselsfri varme i form af

varmepumper på drikkevand og renset spildevand, levering af vand til udbygning af

Power to X branchen samt optimeret anvendelse af slam og biogasproduktion. Det

kræver samarbejde og bedre rammer mellem forsyningsgrenene. I EU kommer vi

som i resten af verden til at stå overfor store udfordringer med klimatilpasning, som

ikke mindst vandsektoren er med til at håndtere og finde løsninger på. DANVA op-

fordrer i den forbindelse til, at man ser klimatilpasning og reduktion af udlednin-

gerne af drivhusgasser i en sammenhæng, så klimatilpasning gennem byggeri og

anlæg ikke bidrager unødigt til udledning af drivhusgasser.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 90 pct. reduktion bliver et minimumsmål, så

man i EU’s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere. Det vur-

deres realistisk at hæve reduktionsmålet til 95-100 pct. i 2040-2045. Det anbefales

også, at der fastsættes separate mål for emissioner, permanent lagring og naturba-

serede optag. Snarest bør landbrugets forbrug af fossile brændsler inkluderes i

kvotesystemet for transport og boligopvarmning, mens non-CO

-udledninger bør in-

kluderes i kvotesystemet for store virksomheder, fly og skibe. Udledninger fra orga-

niske lavbundsjorde kan håndteres ved at betinge EU’s arealbetingede tilskud af

vådlægning og kvotekøb for ikke-vådlagte jorde. Rådet for Grøn Omstilling vurde-

rer, at øget industriel CO

-fangst er en dyrere satsning end investering i energief-

fektivisering, vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i EU.

SYNERGI støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion af drivhus-

gasudledninger på 90 pct. i 2040. Det er et ambitiøst mål, hvor øget energieffektivi-

tet skal levere en betydelig del. EU-Kommissionens meddelelse er dermed en posi-

tiv tilkendegivelse, da der fortsat er enorme potentialer i at spare på energien

–

ikke

mindst i bygninger, som kommer til at spille en altafgørende rolle for, om EU formår

at indfri målet. I kraft af energieffektivitets vigtige rolle anbefaler SYNERGI et mål

om, at EU’s energiforbrug sænkes med mindst

34-36 pct. i 2040 sammenholdt med

2015, som EU-Kommissionen selv foreslår. SYNERGI anbefaler derudover, at den

Side 7/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

forstående energieffektiviseringsindsats også indtænker de store potentialer i sek-

torkobling, digitalisering og fleksibilitet.

Dansk Fjernvarme er skuffet over, at strategien ikke anerkender den rolle opvarm-

ning og køling kan/vil betyde for opfyldelsen af det ambitiøse 2040-mål. For byg-

ningssektoren fokuserer meddelelsen for ensidigt på elektrificering af bygninger.

Danmark bør kalde på en fornyelse af EU's Strategy for Energy System Integration

COM (2020), som kan bruges til at forstærke den systemiske tænkning og effektivi-

tet, fjernvarme og -køling tilbyder. Det er dog positivt med den prioritering, der gives

til implementeringen af 2030-målet og den relaterede lovgivning og at der kikkes på

CCS/CCSU samt statsstøttereglerne.

Drivkraft Danmark støtter Kommissionens forslag om et ambitiøst 2040-mål på 90

pct. For at målet kan nås, er de rette rammevilkår afgørende. Herunder fremhæver

Drivkraft Danmarks 1) Danmark skal arbejde for, at EU opstiller langsigtede ambiti-

øse mål for vejtransporten, der rækker udover 2030, ligesom der allerede er for fly

og skibe, 2) CCS bliver et vigtigt redskab til at nå de langsigtede klimamål. Men

omstillingen af særligt skibe og fly kræver PtX-produktion i stor skala. CCS må der-

for ikke forhindre, at opsamlet CO

bliver anvendt til PtX-produktion 3) For at sikre

adgang til brint og CO

til produktion af VE-brændstoffer, skal der etableres den

rette infrastruktur både nationalt og på EU-niveau 4) Danmark skal arbejde for, at

ILUC-effekterne af VE-brændstoffer altid indregnes 5) Al produktion, der er omfattet

af ETS, bør være dækket af CBAM, herunder raffinerede produkter for at sikre pro-

duktionens globale konkurrenceevne.

Dansk Metal bakker op om Europas samlede klimamål om at blive klima-neutral se-

nest i 2050 og hilser Kommissionens anbefalinger velkommen. Det skal være et

mål for Europa at holde grøn industri på europæiske hænder, så Europa også i

fremtiden også er et produktionskontinent. I kampen om fremtidens grønne industri

skal Europa satse på gode rammevilkår for industrien, produktivitetsforøgelser hos

medarbejder og ny teknologi. Der er behov for ny teknologi både for at kunne op-

bygge en stærkere grøn industri i Europa, men også for at holde den relevant i

fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at EU investerer i ny teknologi og forskning i

den grønne industri. En stærkere grøn industri kan give både hurtigere grøn omstil-

ling og skabe gode arbejdspladser. Dansk Metal bakker derfor op om at gøre euro-

pæisk økonomi mere robust ved at øge den indenlandske produktion. Europa og

specielt Danmark har potentiale for i de kommende år at blive førende inden for

fangst og lagring grundet optimale lagringsområder og medarbejdere med de

rette kompetencer. Derfor er Dansk Metal positiv over for Kommissionens ambitio-

ner om at sætte CO

-fangst, anvendelse og lagring centralt. Det er centralt, at EU

bidrager til en retfærdig grøn omstilling for alle arbejdere. Derfor bør EU også øge

midlerne til de relevante EU-fonde,

herunder særligt EU’s innovationsfond. Samti-

dig bør EU fortsat anspore medlemslandene at udvikle udførlige planer for en ret-

færdig omstilling som en del af medlemslandenes nationale klimaplaner.

Side 8/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet Kommissionens sigtelinje om et ambitiøst

klimamål på 90 pct. reduktion og overvejelserne om behovet for en retfærdig om-

stilling, der er socialt afbalanceret. Dog er følgende vigtigt: 1) Målet bør være et mi-

nimumsmål, 2) Der bør også fastsættes et mål for det forbrugsbaserede klimatryk,

3) og der bør i tilknytning hertil lægges større vægt på at fremme livsstilsændringer

som virkemiddel, 4) Der savnes en klarere plan for landbrugets grønne omstilling

og 5) for ændring af befolkningens kostvaner til et mindre forbrug af animalske pro-

dukter, 6) handelsaftaler med tredjelande bør i højere grad anvendes som instru-

ment til at fremme den grønne omstilling, og dermed snarere forstås som bæredyg-

tigheds- og handelsaftaler, 7) der advares imod at satse så stærkt på CO

-lagring

som virkemiddel, snarere end målrettede investeringer i energieffektiviseringer,

vedvarende energi og udvikling af mere cirkulær økonomi, og 8) der bør satses på

et sammenhængende energinet, baseret på vedvarende energi. Atomkraft bør ikke

indgå i EU's energipolitik.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at EU formulerer fælles mål for klimare-

gulering. EU er en stor global spiller, og den grønne omstilling i EU har derfor stor

betydning. Det er vigtigt, at man på EU-plan søger at sikre, at omstillingen sker på

lige konkurrencevilkår på tværs af hele EU

–

og gerne globalt. Reduktionsmålene

skal opfyldes ved at udvikle og styrke den samlede europæiske erhvervs- og land-

brugssektor. Det er centralt, at Kommissionen har øje for at understøtte udviklin-

gen, herunder prioritering af forskning og finansiering af forskellige virkemidler. På

den måde kan der fortsat leveres gode fødevarer til forbrugerne såvel i EU som

uden for EU, som er en af

EU’s kerneopgaver.

Dansk Industri støtter op om et overordnet EU 90 procent klimamål i 2040 og der-

med en forøgelse af EU’s CO

e-reduktionsti frem mod 2050 sammenlignet med re-

duktionsstien givet af EU’s 2030 klimamål på 55 pct. Alle sektorer skal bidrage

alle teknologier til at sikre et samfund med mere grøn energi, energieffektivitet,

brint/PtX og CCUS skal fremmes. Det er en forudsætning for 2040ambitionen, at

EU og medlemslandene gennemfører de aftalte indsatser i Fit For 55 pakken. Er-

hvervslivet vil bidrage med investeringer og innovation, hvilket sker bedst med ram-

mer der fremme investeringssikkerheden. Regeringen kan med egne dokumente-

rede indsatser, erfaringer og konstruktiv dialog med kolleger i EU bidrage positivt til

det fælles implementeringsansvar.

EU skal holde fast i en omkostningseffektiv indsats med en fælles CO

-kvotepris

som anker i klimaomstillingen. I 2030 vil en stor del af EU’s CO

-udledninger være

omfattet af CO

-kvotereguleringen og det resulterende CO

-prissignal. Det vil være

positivt såfremt landbrugssektoren kan omfattes at CO

-kvoter

–

og at byrdeforde-

lingslovgivningen rationaliseres. Den grønne omstilling i EU er betinget af løsninger

på tværs af medlemslandenes grænser

–

og af kritisk grøn infrastruktur for el, brint

og CO

på tværs af grænser. Regeringen opfordres til at forfølge alle muligheder

for at italesætte dette behov og bidrage til samarbejde med kolleger i EU. Infra-

struktur er nøglen til at nå klimamålene og fastholde EU's grønne position.

Side 9/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduk-

tion af drivhusgasudledninger på 90 pct. i 2040. Målet kræver en hurtig udrulning af

nul- og lavemissionsteknologier, herunder investeringer i vedvarende energi, ener-

gieffektivitet og elektrificering. TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at medde-

lelsen beskriver disse områder som centrale elementer i den grønne omstilling.

En hurtig udrulning af nul- og lavemissionsteknologier kommer til at lægge et stort

pres på såvel de udførende virksomheder som på ejerne af den nødvendige infra-

struktur. I det lys mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Danmark bør arbejde for: 1) At

Kommissionen påser, at der sættes rammer op for virksomhederne i el- og fjernvar-

mesektoren, som sætter dem i stand til at håndtere det pres, som udbygningen af

den nødvendige energiinfrastruktur påfører dem, 2) at Kommissionen sikrer en ens-

artet implementering af initiativer og instrumenter i alle EU-lande for at undgå ni-

veauforskelle, ulige byrdefordeling og konkurrenceforvridning, 3) at Kommissionen

sikrer, at de nationale implementeringer tilrettelægges, så der gives tid til omstilling

uden flaskehalse for borgere og virksomheder, 4) og at Kommissionen kræver, at

medlemsstaterne leverer vejledning og bistand af høj kvalitet og i god tid inden nye

krav træder i kraft.

Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til et ambitiøst klimamål på 90

pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Målet er ambitiøst og baner vejen for indfrielse

af EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Fastsættelsen af klimamål gør det imidlertid

ikke alene. Der er også behov for handling. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at

fremtidige EU-klimapolitiske instrumenter bør udvikles omkring følgende hovedprin-

cipper: 1) fremme af en markedsbaseret grøn omstilling, hvor prissignaler bør være

den drivende kraft, 2) fremme innovation, hvor EU-klimapolitikker bør være teknolo-

gineutrale og brede nok til også at omfatte teknologier og løsninger, der ikke an-

vendes i dag, 3) muliggøre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Omstillingen af

de europæiske samfund er forbundet med økonomiske fordele såvel som byrder.

For at sikre en bæredygtig omstilling er det afgørende, at politikker sigter mod om-

kostningseffektivitet, 4) og politikker skal være så enkle, gennemsigtige og lette at

overholde som muligt for medlemsstater, borgere og virksomheder.

Ift. meddelelsens opstillede scenarier for opnåelse af 2040-målet bemærker Dansk

Erhverv, at det er positivt, at Kommissionen anerkender elektrificering som et helt

centralt værktøj for at indfri målet. I den forbindelse understreger Dansk Erhverv, at

det er vigtigt, at der på EU-niveau skabes rammer, der faciliterer en hurtigere udrul-

ning af VE og udbygning af elnettet, idet disse elementer er helt afgørende for at fa-

cilitere elektrificeringen af EU. Samtidig bemærker Dansk Erhverv, at landbrugets

rolle ift. at realisere reduktioner frem mod 2040 fremstår alt for uambitiøst. Det er

stærkt uhensigtsmæssigt, da der omkostningseffektivt kan realiseres store drivhus-

gasreduktioner i landbrugssektoren. Reduktioner som vil være tilsvarende omkost-

ningstunge at foretage i andre sektorer. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der

på europæisk niveau arbejdes for, at landbruget i højere grad skal bidrage til at nå

Side 10/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

2040-målet end, hvad der er lagt op til i meddelelsen. Nye teknologier

–

såsom bio-

solutions

–

forventes at spille en vigtig rolle ift. at nedbringe landbrugets udlednin-

ger. Derfor bør rammevilkårene for biosolutions ligeledes styrkes i EU.

Danske Rederier hilser 2040-målsætningen velkommen og opfordrer til, at Europa-

Parlamentet og Det Europæiske Råd lægger sig fast på målet under det belgiske

formandskab for dermed at skabe sikkerhed for EU’s klimakurs til gavn for klimaet

såvel som for de investeringer, som omstillingen kræver. Det er afgørende, at mål-

sætningen udmøntes i konkret regulering, hvor vi særligt hæfter os ved meddelel-

sens opmærksomhed på følgende forhold: 1) prisforskellen mellem fossile og ved-

varende brændstoffer spiller en afgørende rolle for skibsfart, 2) adgang til vedva-

rende brændstoffer skal prioriteres for luft- og skibsfartfart i lyset af manglende al-

ternativer, 3) taskforce til udvikling af global tilgang til prissætning af karbon, skal

tage højde for arbejdet i FN’s Søfartsorganisation, 4) og behovet for en europæisk

tilgang til finansiering af omstillingen er påkrævet.

Danske Regioner ser positivt på anbefalingen om at sætte et delmål for nettoreduk-

tionen i drivhusgasudledninger på 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990 hen-

blik på at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050. Klimaforandringerne udgør en

alvorlig trussel mod jordens økosystemer, og øger risikoen for en lang række syg-

domme. 2040-målet har således også en forebyggende sundhedseffekt. Danske

Regioner gør dog opmærksom på, at Kommissionens meddelelse kun i begrænset

omfang forholder sig til EU landenes forbrugsbaserede udledninger, som udgør en

markant del af de europæiske landes klimaaftryk. Regionerne ønsker at gå forrest,

og arbejder derfor aktivt for et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050, ligesom regio-

nerne i samarbejde med kommunerne støtter implementering af lokale klimaplaner

i regi af Klimaalliancen med henblik på at sikre netto nul-udledning i 2050. Regio-

nerne har sat et delmål om at halvere hospitalernes samlede udledninger inden

2035 sammenlignet med 2022. Danske Regioner ser frem til den videre dialog om

Kommissionens 2040-klimamål, som også skal ses i forhold til et dansk 2035-mål i

forbindelse med revidering af Klimaloven.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemslandes holdning til meddelelsen, herunder

et konkret niveau for et nyt EU 2040-klimamål. Danmark har i januar 2024 samlet

en gruppe på i alt 12 medlemslande bag et brev til Kommissionen, hvori der udtryk-

tes støtte til et ambitiøst EU 2040-klimamål, som er i overensstemmelse med Paris-

aftalens 1,5 gradsmål.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Regeringen er særligt opmærksom på følgende elementer:

•

Et EU 2040-klimamål skal være ambitiøst og på mindst 90 pct. for derved at

sikre, dels at målet lever op til Parisaftalens 1,5 gradsmål, dels at EU når klima-

neutralitet i senest 2050.

Side 11/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

•

Det bør undgås, at ambitionsniveauet i de kommende forhandlinger om målet

udvandes på baggrund af pres fra andre medlemslande.

Omstillingen skal ske så omkostningseffektivt som muligt og baseres mest mu-

ligt på kvotehandel samt understøttende omkostningseffektiv regulering. Det er

i Danmarks interesse og et fokus for regeringen i kommende forhandlinger.

At alle sektorer vil skulle bidrage til omstillingen og målopfyldelse.

Forpligtelser tilknyttet en aftale om målet, der kan fordyre implementering af

målet, bør undgås. Det gælder særligt øget omfordeling mellem medlemslan-

dene.

Beslutning om målet bør træffes i god tid før COP30 i 2025, således at EU kan

gå foran og derved få andre store udledere med.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt vigtigt for, at

EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed inspirere til øget

klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på

mindst 90 pct. i forhold til 1990 niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-

lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning

om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-

delse af klimabidrag til Parisaftalen.

Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt

at udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-

skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en

række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet

kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer

og et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder),

der så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseu-

ropæiske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på

klima og miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyt-

telse for sektorer, der er i risiko for lækage,

gennem fx EU’s CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt produce-

rede varer i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desu-

den fælles EU-regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanven-

delse.

Regeringen finder det overordnet vigtigt, at udmøntningen

af EU’s 2040-mål

sker

gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en

omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale

sektormål.

Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af VE er et centralt ele-

ment i at opnå

EU’s

klimamål og fremme den grønne omstilling. Regeringen finder

det desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye handlingsplaner for vind

Side 12/13

kom (2024) 0063 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. EU's klimamål 2040

og infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor for VE-anlæg og en

bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter som væsentlige

elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regeringen ser dog fortsat be-

hov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og strømline tilladelses-

processer f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er behov for tiltag, der sik-

rer en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem værtsland og forbru-

gerland.

Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er

væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed,

fremme innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen

behov for en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling

og opskalering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at

indsatsen for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO

-reduktioner i

EU-landene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løs-

ninger.

Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-

der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande,

samt sikre EU’s åbne strategi-

ske autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæ-

ver styrken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknolo-

gier.

Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion

af drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er

svære helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det

gælder også behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på

biogene kilder (BECCS) gennem EU’s

kvotehandelssystem,

som skal ske omkost-

ningseffektivt og på et bæredygtigt grundlag.

Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at til-

skynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt

til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det lige-

ledes vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter

såsom handelsaftaler, udviklingsbistand

og EU’s

grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.

Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før

COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran

og tilskynde andre store udledere til at gå med.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13