Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0921 Bilag 1
Offentligt
2851909_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til ændringsbudget 3
til EU’s budget for
2024
KOM (2024) 921
Nyt notat
1. Resume
15. april 2024
Kommissionen præsenterede d. 9. april 2024 forslag til ændringsbudget 3
til EU’s
2024-budget.
Ændringsbudgettet afsætter midler til den øgede arbejdsmængde i Den Europæiske Anklage-
myndighed (EPPO) sfa. Sveriges og Polens tilslutning til myndigheden, herunder ansættelsen af
delegerede anklagere i disse lande.
Forslaget til ændringsbudget 3 til
EU’s 2024-budget
medfører en forøgelse af både forpligtelses-
og betalingsniveauet på 3,6 mio. euro i 2024. Forøgelsen i betalingsniveauet skønnes at medføre
en stigning i det danske EU-bidrag på 0,6 mio. kr. i 2024. Idet Danmark ikke deltager i det
forstærkede samarbejde vedr. EPPO, vil Danmark modtage en tilsvarende højere refusion, der
modregnes i Danmarks EU-bidrag for 2025. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til
ændringsbudget 3 til 2024-budgettet.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget 3
til EU’s budget for 2024
(KOM (2024) 921). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningsproceduren for
budgettet og med henvisning til finansforordningens art. 44
1
, samt ordningen for
Den Europæiske Unions egne indtægter
2
.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 medfører en stigning i både forplig-
telses- og betalingsniveauet
til EU’s 2024-budget
på 3,6 mio. euro. Stigningen
skyldes, at Polen har bekræftet, at man har ønsket at deltage i det forstærkede
samarbejde om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), samt at Sverige har
meddelt sin intention om at deltage i samarbejdet. Dette forventes bekræftet i før-
ste halvår 2024.
Kommissionen anfører, at den øgede bevilling på 3,6 mio. euro skyldes, at ar-
bejdsmængden hos EPPO øges som følge af tilslutningen af to nye medlemslande.
Der skal således ansættes nye medarbejdere hos EPPO som følge af den øgede
1
2
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018.
Rådets afgørelse (EU, Euratom) nr. 2020/2053 af 14. december 2020.
kom (2024) 0921 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 til EU’s budget for 2024
Side 2 af 3
sagsmængde, ligesom der skal ansættes delegerede anklagere i Sverige og Polen.
Der skønnes i alt behov for 20 nyansættelser.
EPPO finansieres under udgiftsområde 2b i EU-budgettet. Idet margenen under
dette udgiftsområde er udtømt i 2024, foreslås det at anvende Fleksibilitetsinstru-
mentet til at afholde udgifterne ud over udgiftsloftet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et for-
slag vedrørende EU’s budget kun kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Forslaget medfører en stigning i både forpligtelses-
og betalingsniveauet til EU’s
2024-budget på 3,6 mio. euro. Forøgelsen i betalingsniveauet skønnes at medføre
en stigning i det danske EU-bidrag på 0,6 mio. kr. i 2024.
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde vedr. EPPO og bidrager der-
for ikke til EPPO’s finansiering. Konkret modtager
ikke-deltagende lande refusion
for udgifterne i det næstkommende finansår. Danmark vil derfor modtage en hø-
jere refusion i 2025 tilsvarende merudgifter til EPPO i 2024. Sverige og Polen vil
tilsvarende ikke længere modtage refusion i 2025.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-
den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-
gens bestemmelser herom.
Ændringsbudgettet skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller
samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget har heller ikke konsekvenser for
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ej relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 3.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan
støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 til EU’s 2024-
budget.
kom (2024) 0921 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 til EU’s budget for 2024
Side 3 af 3
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.