Europaudvalget 2023
JOIN (2023) 0012
Offentligt
2704543_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 3.5.2023
JOIN(2023) 12 final
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
om bekæmpelse af korruption
DA
DA
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0002.png
1.
INDLEDNING
Korruption er meget skadelig for samfundet, vores demokratier, økonomien og den enkelte.
Den virker undergravende på de institutioner, som vi er afhængige af, og udvander deres
troværdighed samt deres evne til at gennemføre offentlige politikker og offentlige tjenester af
høj kvalitet. Den fungerer som katalysator for organiseret kriminalitet og fjendtlig udenlandsk
indblanding. En vellykket forebyggelse og bekæmpelse af korruption er afgørende både for at
beskytte EU's værdier og effektiviteten af EU's politikker og for at bevare retsstatsprincippet
og tilliden til regeringer og offentlige institutioner.
Korruption er en hindring for bæredygtig økonomisk vækst, idet den fjerner ressourcer fra
produktive resultater, underminerer effektiviteten af de offentlige udgifter og forværrer de
sociale uligheder. Den hæmmer det indre markeds effektive og gnidningsløse funktion, skaber
usikkerhed i forbindelse med forretningsvirksomhed og hæmmer investeringer. Korruption er
i sagens natur vanskelig at kvantificere, men selv konservative skøn tyder på, at den koster
EU's økonomi mindst 120 mia. EUR om året
1
. De negative virkninger af korruption mærkes
på verdensplan, hvilket undergraver bestræbelserne på at skabe god regeringsførelse og
velstand og opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
Effektive politikker til bekæmpelse af korruption er en væsentlig del af det gunstige miljø, der
er nødvendigt for retsstaten, sammen med respekt for retsvæsenets uafhængighed, frie og
pluralistiske medier, en gennemsigtig offentlig forvaltning af høj kvalitet og et frit og aktivt
civilsamfund. Der er behov for et konstant engagement i
forebyggelse,
opretholdelse af en
integritetskultur
og aktiv
håndhævelse
af lovgivningen om bekæmpelse af korruption, herunder
effektiv retsforfølgning af korruption, for at holde den under kontrol. Denne tilgang afspejles
også i EU's eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, der underbygges af støtte
til retsstatsprincippet og forvaltningen af de offentlige finanser i partnerlandene.
Globale korruptionsindekser placerer mange EU-medlemsstater blandt de lande, der betragtes
som de mindst korrupte i verden
2
. Som det også fremgår af rapporterne om retsstatssituationen,
er der imidlertid mange spørgsmål, der skal tages op, og korruption er fortsat et problem for
mennesker i hele EU, som det fremgår af Eurobarometerdata. I 2022 mente næsten syv ud af ti
europæere (68 %), at korruption var udbredt i deres land, og kun 31 % var af den opfattelse, at
deres regerings indsats for at bekæmpe korruption er effektiv. Desuden mener over halvdelen
af de virksomheder, der er etableret i EU (51 %), at det er usandsynligt, at korrupte personer
eller virksomheder i deres land vil blive fanget eller anmeldt til politiet eller myndighederne
3
.
I talen om Unionens tilstand 2022 påpegede kommissionsformand Ursula von der Leyen
behovet for en beslutsom indsats mod korruption. EU kan spille en vigtig rolle: ikke kun på
den måde, det forvalter sit eget arbejde, men også gennem igangværende bestræbelser på at
integrere foranstaltninger til forebyggelse af korruption i udformningen af EU's politikker og
programmer og ved aktivt at støtte medlemsstaternes arbejde med at indføre stærke politikker
og lovgivning til bekæmpelse af korruption.
1
2
3
Dette skøn er baseret på arbejdet i specialiserede institutioner og organer såsom Det Internationale
Handelskammer, Transparency International, FN's Global Compact, World Economic Forum og Clean
Business is Good Business, som viser, at tabet af økonomisk velstand som følge af korruption beløber sig til
5 % af BNP på verdensplan. Et andet skøn antydede, at omkostningerne ved korruption lå på mellem 179 mia.
EUR og 990 mia. EUR om året i EU (RAND Europes undersøgelse om omkostningerne ved manglende EU-
tiltag over for korruption, 2016).
Se f.eks. 2022 Transparency International Global CPI:
https://www.transparency.org/en/cpi/2022.
Særlig Eurobarometerundersøgelse 523 om korruption (2022) og Flash Eurobarometerundersøgelse 507 om
virksomhedernes holdning til korruption i EU (2022).
1
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0003.png
Kommissionen har i dag vedtaget to målrettede forslag for at styrke EU-lovgivningen på dette
område. For det første foreslår Kommissionen et direktiv om ajourføring og harmonisering af
EU's regler om definitioner af og sanktioner for korruption, for at sikre høje standarder i forhold
til hele spektret af korruption, for bedre at forebygge korruption og for at forbedre
håndhævelsen
4
. For det andet foreslår Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med støtte fra Kommissionen at supplere
værktøjskassen med restriktive foranstaltninger under den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik (FUSP-sanktioner) med en særlig FUSP-sanktionsordning til bekæmpelse af
korruption, når og hvor korruption i alvorlig grad påvirker eller risikerer at påvirke Unionens
grundlæggende interesser og målene for FUSP, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske
Union
5
. Den højtstående repræsentant forelægger derfor et forslag til Rådets afgørelse og
sammen med Kommissionen et forslag til Rådets forordning om en tematisk ramme for FUSP-
sanktioner rettet mod korruption som supplement til vores interne og eksterne politiske
foranstaltninger til bekæmpelse af korruption.
Kommissionen vil intensivere sin indsats, og de forslag til bekæmpelse af korruption, der
fremlægges i dag, udgør en milepæl i bekæmpelsen af korruption på nationalt plan og EU-plan.
Denne meddelelse viser, hvordan disse byggesten vil ledsage en bredere indsats for at opbygge
en omfattende og systematisk strategisk tilgang. Til dette formål skal det eksisterende arbejde
samles, og nye retningslinjer og nye værktøjer skal udvikles på både EU- og medlemsstatsplan,
hvilket også vil bidrage til en klar forpligtelse til at bekæmpe korruption på globalt plan. Succes
vil afhænge af en fælles og vedvarende indsats på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt
plan med inddragelse af offentlige myndigheder, civilsamfundet og den private sektor samt
internationale organisationer. Dette vil ikke blot gøre offentligheden opmærksom på
konsekvenserne af korruption, men også give borgere og virksomheder tillid til at udfordre
den.
2.
HVAD ER KORRUPTION?
Korruption betegnes almindeligvis som misbrug af betroet magt til privat vinding
6
. Selv om
arten og omfanget af korruptionen kan variere fra land til land, kan intet land kalde sig
korruptionsfrit. Som et globalt problem med store grænseoverskridende konsekvenser er det
omfattet af en særlig FN-konvention, De Forenede Nationers konvention mod korruption
(UNCAC). Konventionen er det eneste juridisk bindende universelle instrument til
bekæmpelse af korruption og indeholder definitioner af forskellige former for korruption, der
omfatter forbrydelser fra småbestikkelse til store politiske skandaler. EU og alle
medlemsstaterne er parter i konventionen. Bekæmpelse af korruption har også været et vigtigt
emne for Europarådet
7
med instrumenter som Europarådets strafferetlige og civilretlige
konventioner om korruption. Desuden arbejder Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling (OECD) på foranstaltninger til forebyggelse af korruption og har fastsat retligt
4
5
6
7
Forslag til direktiv om bekæmpelse af korruption (COM(2023) 234).
Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Rådet med
henblik på Rådets afgørelse om restriktive foranstaltninger over for alvorlige tilfælde af korruption
(HR(2023) 108) og fælles forslag til Rådets forordning om restriktive foranstaltninger over for alvorlige
tilfælde af korruption (JOIN(2023) 13).
Der findes ikke en enkelt juridisk definition af korruption på grund af de forskellige former, den kan antage.
Strafferetskonventionen om korruption samt tillægsprotokollen til strafferetskonventionen om korruption
(CETS 191) og en civilretskonvention om korruption (CETS 191). Europarådets arbejde omfatter også 20
vejledende principper mod korruption (resolution (97) 24) samt henstillinger, der dækker områder som f.eks.
offentligt ansattes ansvar og partifinansiering.
2
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0004.png
bindende bestemmelser for at kriminalisere bestikkelse af udenlandske embedsmænd i
forbindelse med internationale forretningstransaktioner
8
.
Et politisk og institutionelt system baseret på integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i det
offentlige liv er den bedste garanti mod korruption. Offentlige tjenester er også mere
modstandsdygtige over for korruption, når der er en stærk offentlig servicekultur og en rimelig
aflønning. Alle offentlige myndigheder skal beskytte sig mod risikoen for korruption.
Korruption er først og fremmest en forbrydelse, og specifikke korruptionshandlinger er
defineret i national og international ret, men manglende integritet, interessekonflikter eller
alvorlige overtrædelser af etiske regler kan også være tegn på korruptionsrisici. Derfor bygger
effektive tilgange til bekæmpelse af korruption ofte på foranstaltninger til forbedring af
gennemsigtighed, etik og integritet samt regulering af områder som interessekonflikter,
lobbyvirksomhed og svingdørssituationer. Offentlige organer bør stræbe efter de højeste
standarder for integritet, gennemsigtighed og uafhængighed som en vigtig del af bekæmpelsen
af korruption mere generelt.
Korruption er en integreret del af næsten alle former for organiseret kriminalitet, idet 60 % af
den organiserede kriminalitet bruger korruption til at infiltrere den offentlige eller private
sektor
9
. Strategien for EU's sikkerhedsunion
10
og EU-strategien for organiseret kriminalitet
2021-2025
11
anerkendte denne forbindelse og pegede på den særlige risiko for korruption i
specifikke sektorer, herunder sundhedspleje, transport, byggeri, affaldshåndtering, luft- og
rumfart og forsvar, landbrug, fødevarer, arbejdskraft og social beskyttelse. En nylig rapport
viser, at korruption er den vigtigste katalysator for infiltrering af havne og logistikkæder, hvor
kriminelle netværk søger at danne korruptionsnetværk flere steder for at fremme kriminalitet
såsom narkotikahandel
12
.
I nogle af disse sektorer udgør korruption i den private sektor også en vigtig risiko og har været
genstand for handling, da korrupte transaktioner mellem private påvirker hele
forsyningskæden, forvrider markederne, undergraver konkurrencen og øger omkostningerne
for virksomhederne. Dette er en del af et omfattende regelsæt, programmer for overholdelse af
lovgivningen og due diligence-programmer samt blødere værktøjer, der har til formål at
fremme en generel etik- og integritetskultur i erhvervslivet, som bidrager til den bredere ramme
for bekæmpelse af korruption på såvel EU-plan som globalt plan
13
.
3.
RAMMEN FOR EU'S BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
EU's indsats for at hjælpe med at forebygge, opdage og bekæmpe korruption på alle niveauer
kan bygge på et solidt grundlag af allerede eksisterende foranstaltninger. Dette bør også danne
grundlag for en proces med at udvikle en mere omfattende strategisk tilgang, herunder nye
arbejdsgange og nye tilgange med henblik på at matche udfordringens omfang og holde trit
med de voksende korruptionsrisici. Som anerkendt i rapporterne om retsstatssituationen giver
8
9
10
11
12
13
OECD's konvention fra 1997 om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med
internationale forretningstransaktioner. Arbejdet med forebyggelse omfatter OECD's principper for
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med lobbyvirksomhed og OECD's henstilling om offentlig
integritet.
Se:
https://www.europol.europa.eu/cms/sites/default/files/documents/socta2021_1.pdf.
COM(2020) 605 final.
COM(2021) 170 final.
Fælles rapport fra Europol og sikkerhedsstyringskomitéen for havnene i Antwerpen, Hamburg/Bremerhaven
og Rotterdam (2023), Criminal networks in EU ports, Risks and challenges for law enforcement.
UNCAC dækker korruption i både den private og den offentlige sektor. Yderligere internationale initiativer,
der giver vejledning om erhvervsetik, kommer fra Det Verdensøkonomiske Forum,
FN's Global Compact,
Alliance for Integrity,
Transparency International, OECD og G20.
3
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0005.png
en strategisk ramme for bekæmpelse af korruption en vigtig mulighed for at omsætte politisk
engagement og vision til konkrete tiltag. Korruptionsbekæmpelsesstrategier kan sikre, at
individuelle lovgivningsmæssige eller institutionelle smuthuller ikke håndteres isoleret, og at
bestemmelserne om bekæmpelse af korruption integreres i alle relevante politikområder. Dette
kræver en
EU-strategi for bekæmpelse af korruption.
For at være effektiv skal denne
udvikles på et solidt grundlag af konsensus og bred høring, navnlig med Europa-Parlamentet
og medlemsstaterne. Den skal også ledsages af specifikke og målbare mål, et klart budget og
personale og veldefinerede ansvarsområder.
I forbindelse med udarbejdelsen af sådanne reformer kan der i høj grad drages fordel af
udveksling af ekspertise og erfaringer på EU-plan. Et første skridt i processen vil være at
oprette et
EU-netværk til bekæmpelse af korruption.
Siden 2015 har et EU-program for
udveksling af erfaringer om bekæmpelse af korruption givet fagfolk inden for
korruptionsbekæmpelse fra medlemsstaterne et forum, hvor de kan søge inspiration og lære af
lovgivningsmæssige, institutionelle og politiske reformer i andre medlemsstater. Dette arbejde
vil blive udvidet og uddybet gennem et netværk, der skal fungere som katalysator for indsatsen
for at forebygge korruption i hele EU. Det vil få til opgave at udvikle bedste praksis og praktisk
vejledning på forskellige områder af fælles interesse. Det vil også støtte en mere systematisk
indsamling af data og dokumentation, der kan tjene som et solidt grundlag for foranstaltninger
til bekæmpelse af korruption og for overvågning af disse foranstaltningers succes. Netværket
vil bygge på erfaringer med at arbejde med bl.a. retshåndhævende og offentlige myndigheder
og samle alle relevante interessenter, herunder fagfolk, eksperter og forskere samt
repræsentanter for civilsamfundet og internationale organisationer.
3.1
Bekæmpelse af korruption som en forbrydelse
Selv om EU har indført straffelovgivning til bekæmpelse af korruption, er den fragmenteret,
forældet og begrænset i omfang. EU's vigtigste lovgivning om bekæmpelse af korruption er
konventionen fra 1997 om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd
14
, og
Rådets rammeafgørelse fra 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
15
, som
begge blev vedtaget før Lissabontraktaten. De er blevet suppleret med nyere instrumenter
såsom direktivet om strafferetlig beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser
16
("BFI-direktivet") og det foreslåede direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver
17
.
I direktivforslaget, der blev vedtaget parallelt med denne meddelelse,
fastsættes regler om
definitioner og sanktioner for korruption
18
. Det udvider listen over korruption til at
omfatte uretmæssig tilegnelse, handel med indflydelse, misbrug af funktioner samt hindring
af rettens gang og ulovlig berigelse i forbindelse med korruption ud over de mere klassiske
former for bestikkelse. Det fastsætter også ensartede sanktionsniveauer samt skærpende og
formildende omstændigheder. Skærpende omstændigheder kan f.eks. være gældende, når
gerningsmanden har et offentligt embede på højt niveau eller er ansvarlig for
retshåndhævelse. Formildende omstændigheder kan omfatte situationer, hvor
gerningsmanden identificerer andre lovovertrædere eller bistår med at retsforfølge dem. For
første gang på EU-plan samler forslaget korruption i den offentlige og den private sektor i
14
15
16
17
18
Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber
eller i Den Europæiske Unions medlemsstater.
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).
Direktiv (EU) 2017/ 1 371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser.
COM(2022) 245 final.
Det foreslåede direktiv er baseret på artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 83, stk. 1, og artikel 83, stk. 2, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
4
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0006.png
én retsakt. Det fastsætter også klare overvågnings- og rapporteringskrav, der skal bidrage til
håndhævelsen.
Indsatsen mod korruption begynder med
forebyggelse
og skabelse af en
integritetskultur,
hvor korruption ikke tolereres. I henhold til det foreslåede direktiv skal medlemsstaterne
træffe foranstaltninger såsom oplysnings- og bevidstgørelseskampagner samt forsknings- og
uddannelsesprogrammer, og civilsamfundet og lokalsamfundsbaserede organisationer
tilskyndes til at deltage i indsatsen for at bekæmpe korruption. De skal også sikre, at der
findes vigtige forebyggende redskaber såsom åben adgang til oplysninger af offentlig
interesse, effektive regler for offentliggørelse og håndtering af interessekonflikter i den
offentlige sektor, effektive regler for offentliggørelse og kontrol af offentligt ansattes aktiver
og effektive regler for samspillet mellem den private og den offentlige sektor. Det indeholder
et sammenhængende sæt regler til bedre bekæmpelse af korruption i EU og bedre
koordinering af tiltag på nationalt plan og EU-plan.
Forslaget vil også styrke
håndhævelsen.
Rapporterne om retsstatssituationen har vist, at
effektive strafferetlige systemer med de rette redskaber til at bekæmpe korruption er
afgørende for at opretholde høje standarder. Direktivet vil fremme en effektiv bekæmpelse
af korruption i hele EU og fastsætte minimumsregler for at tackle det komplekse net af
indbyrdes forbundne aktiviteter, der bidrager til korruption i dagens samfund. Det vil tage
fat på centrale faktorer i forbindelse med effektivt korruptionsbekæmpelsesarbejde, herunder
kapacitet, specialisering og adgang til de relevante efterforskningsværktøjer, samt hindringer
for effektiv efterforskning og retsforfølgning, såsom besværlige og uigennemsigtige
procedurer for ophævelse af immuniteter eller overdrevent korte forældelsesfrister for
korruptionsforbrydelser.
3.2
Integration af bekæmpelse af korruption i udformningen af EU's politikker
Bekæmpelse af korruption indtager en central plads i EU's interne og eksterne politikker.
Kommissionen har i sit arbejde altid bestræbt sig på at sikre beskyttelse mod korruption ved at
lukke potentielle smuthuller, sikre, at gennemsigtighed og klarhed mindsker det rum, hvor
korruption kan trives, og at de institutioner og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af
EU's politikker på alle niveauer, overholder høje standarder for uafhængighed og integritet.
Koordinering af centrale aktører i EU bidrager også til både at minimere risikoen for
korruption, der skader EU's politikker, og til at støtte tiltag på nationalt plan og på verdensplan.
Håndhævelsesforanstaltninger, der sikrer, at korruption kommer frem i lyset og straffes, har en
effektiv afskrækkende virkning. EU's politikker og programmer omfatter derfor en bred vifte
af foranstaltninger, ikke blot for at afskrække fra og afsløre korruption, men også for at styrke
effektiviteten af indsatsen for at efterforske og sanktionere korruption, når den forekommer.
Det foreslåede direktiv vil styrke denne ramme yderligere.
Opbygning af en kultur præget af integritet og gennemsigtighed
Et politisk og institutionelt system baseret på integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i det
offentlige liv er den bedste garanti mod korruption. Derfor bygger effektive tilgange til
bekæmpelse af korruption ofte på foranstaltninger til forbedring af gennemsigtighed, etik og
integritet samt regulering af områder som interessekonflikter, lobbyvirksomhed og
svingdørssituationer.
Erfaringerne, herunder fra rapporterne om retsstatssituationen, viser, at en stærk reaktion på
korruption på både nationalt plan og EU-plan bygger på systemer til forebyggelse og
håndtering af interessekonflikter, oprettelse af åbenheds- og lobbyregistre og etablering af
levedygtige mekanismer til offentliggørelse og kontrol af embedsmænds aktiver og interesser.
5
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0007.png
Gennemsigtighed er ikke kun af central betydning for den politiske ansvarlighed, men er også
afgørende for opbygningen af integritet. Et system baseret på gennemsigtig beslutningstagning
og gennemførelse er afgørende for at lukke mulighederne for korruption. Digitale transaktioner
og offentlige organers offentliggørelse af finansielle og andre data vanskeliggør også korrupte
udvekslinger. Stærke og klare etiske rammer med de strukturer og institutioner, der er
nødvendige for at fungere godt, er effektive værktøjer. Der er også en vigtig international
dimension: Som led i det kommende initiativ til forsvar af demokratiet
19
vil Kommissionen
fremlægge lovgivning om gennemsigtighed i repræsentationen af udenlandske interesser for at
begrænse risikoen for skjult indblanding i demokratiske processer på EU- og
medlemsstatsplan.
I løbet af de seneste årtier er der udviklet vigtige standarder for integritet og bekæmpelse af
korruption på disse områder. Nøgleinstitutionernes funktion og udviklingen af stærke rammer
for bekæmpelse af korruption og integritet har i høj grad nydt godt af det arbejde, der udføres
af organisationer som Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco),
Venedigkommissionen under Europarådet, OECD og FN's Kontor for Narkotikakontrol og
Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC). Med udgangspunkt i disse standarder skal
integritetspolitikker og politiske reformer imidlertid skræddersys til konteksten, hvis de skal
lykkes. Henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen har til formål at støtte
medlemsstaterne i at gennemføre sådanne reformer og styrke integritetsreglerne, forebygge
interessekonflikter, øge gennemsigtigheden i lobbyvirksomhed, regulere og håndhæve reglerne
om "svingdørssituationer" mellem offentlige og private funktioner og indføre effektive
systemer til offentliggørelse af aktiver og interesser.
Forebyggende politikker til håndtering af korruptionsrisici
Som alle andre former for kriminalitet lever korruption af muligheder. EU's politikudformning
har til formål at indsnævre potentialet for korruption ved at afdække risici og skabe de
nødvendige redskaber til at håndtere dem. En af de første opgaver for det nye EU-netværk til
bekæmpelse af korruption vil være at kortlægge
fælles højrisikoområder
inden 2024.
Kommissionen vil lede dette arbejde i tæt samråd med medlemsstaterne. Det vil udgøre et
vigtigt element i udviklingen af fremtidige EU-initiativer til bekæmpelse af korruption.
Dette vil bygge videre på det arbejde, der allerede er udført på områder med åbenlys risiko.
Der har været særligt fokus på
offentlige indkøb
— som tegner sig for 14 % af EU-
medlemsstaternes BNP.
En større reform i 2014
20
styrkede sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende
interessekonflikter med obligatorisk udelukkelse af tilbudsgivere på grund af tidligere korruption.
Fuldt
elektroniske indkøb har været obligatorisk i EU siden 2018, og der arbejdes fortsat på at
opbygge en gennemsigtighedskultur med offentliggørelse af alle offentlige indkøbskontrakter
og med en forpligtelse for medlemsstaterne til at indberette tilfælde af korruption i forbindelse
med EU-indkøb. Åben konkurrence i et gennemsigtigt miljø, der afholdes af uddannede
fagfolk, er afgørende for at stoppe mulighederne for korruption.
Korruption trives, når den ikke kan konstateres eller bevises. Korruption forbindes ofte med
skattesvig,
skatteunddragelse
og
skatteundgåelse.
Gennemsigtighedsreglerne
i
skattelovgivningen
bidrager til at afsløre sådanne praksisser. Ajourføringer af reglerne om
19
20
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13744-Transparency-of-covert-
interference-by-third-countries_da.
Direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU af 26. februar 2014 ("koncessionsdirektivet", "det klassiske
direktiv" og "forsyningsvirksomhedsdirektivet").
6
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0008.png
administrativt samarbejde inden for direkte beskatning
21
og moms
22
har til formål at styrke
udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne, hvilket bidrager til at identificere
korruption, inden der indledes formelle strafferetlige undersøgelser.
Et særligt problem med at konstatere korruption er, når skuffeselskaber og andre
uigennemsigtige og komplekse selskabsformer
23
anvendes til at skjule transaktioner og de
reelle ejeres identitet.
EU's direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
er
regelmæssigt blevet revideret og styrket
24
for at indføre obligatoriske registre over reelt
ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder
25
. Disse registre bidrager til at afdække
interessekonflikter, afsløre korruption på højt niveau og støtte efterforskningen af ulovlige
pengestrømme. Direktivet har også en vigtig forebyggende værdi, da det kræver, at forpligtede
enheder fra den private sektor gennemfører større kundelegitimationsprocedurer i tilfælde,
hvor der konstateres højere risici, f.eks. i forbindelse med politisk udsatte personer
26
. Forslaget
til pakken om bekæmpelse af hvidvask af penge fra juli 2021 styrker yderligere EU's ramme
for at forsvare integriteten af EU's finansielle system og det indre marked
27
.
Initiativer til bekæmpelse af specifikke risici for organiseret kriminalitet bidrager også til at
begrænse mulighederne for korruption. Et eksempel herpå er
ulovlig handel med
kulturgoder,
hvor EU's handlingsplan for bekæmpelse af handel med kulturgoder fra
december 2022
28
udgør en omfattende ramme for EU og medlemsstaterne med henblik på at
fremme forebyggelse, afsløring og strafferetlig reaktion på ulovlig handel med kulturgoder.
21
22
23
24
25
26
27
28
Direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ("direktivet om administrativt
samarbejde") og ændring heraf. Et yderligere forslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde
("det 8. direktiv om administrativt samarbejde" — COM(2022) 707) er i øjeblikket i gang. I forslaget fastsættes
det, at skatteoplysninger, der udveksles inden for rammerne af direktivet om administrativt samarbejde mellem
medlemsstaternes skattemyndigheder, også kan anvendes til andre formål, f.eks. til bekæmpelse af hvidvask
af penge og bekæmpelse af korruption samt formål, der er omfattet af en retsakt baseret på artikel 215 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette vil lette samarbejdet mellem medlemsstaternes
relevante myndigheder og sikre en mere effektiv bekæmpelse af korruption.
Ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af
svig vedrørende merværdiafgift blev Eurofisc oprettet, som er et netværk af medlemsstater til bekæmpelse af
grænseoverskridende momssvig, som kan anmode OLAF og Europol om oplysninger. Der er planer om
yderligere forbedringer af skattemyndighedernes samarbejde med EU's institutioner og organer som bebudet
i handlingsplanen for retfærdig og enkel beskatning.
Den 22. december 2021 foreslog Kommissionen et centralt initiativ til forebyggelse af misbrug af
skuffeselskaber til uretmæssige skattemæssige formål (COM(2021) 565 final).
Direktiv 2015/849 af 20. maj 2015, som ændret ved direktiv 2018/843 af 30. maj 2018. Dette suppleres af
direktiv 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge, som harmoniserer
definitioner og sanktioner i forbindelse med hvidvaskning af penge, herunder korruption som
prædikatforbrydelse.
Indsamling af data om reelt ejerskab er også blevet gjort obligatorisk med henblik på kontrol og revision i en
række basisretsakter, såsom forordningen om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten eller
forordningen om fælles bestemmelser. Dette er også en del af forslaget til den kommende revision af
finansforordningen.
I henhold til lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge er en "politisk eksponeret person" (PEP)
en person, der har eller har haft en fremtrædende funktion. Da politisk eksponerede personer indtager
positioner, der kan misbruges med henblik på korruption/bestikkelse og hvidvaskning af de deraf følgende
ulovlige midler, anses de for at udgøre en højere risiko og skal derfor underkastes yderligere due diligence-
foranstaltninger.
Pakken består af forslag til et nyt direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2021) 423), en
forordning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2021) 420), en forordning om oprettelse af en
myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge (COM(2021) 421) og en omarbejdning af forordningen om
overførsel af midler fra 2015 (COM(2021) 422). Pakken forhandles i øjeblikket interinstitutionelt.
COM(2022) 800 final.
7
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0009.png
Indbygget forebyggelse af korruption kræver
uafhængighed og upartiskhed i nationale
organer, der er oprettet i henhold til EU-retten,
hvad enten der er tale om nationale
konkurrencemyndigheder, kontrolorganer for offentlige indkøb eller tilsynsmyndigheder.
Dette samler EU og de nationale niveauer i en fælles kultur for forebyggelse og integritet.
F.eks. fastsætter konkurrencelovgivningen minimumsgarantier for uafhængighed for nationale
myndigheder, der håndhæver EU's konkurrenceregler
29
. Disse omfatter regler om
interessekonflikter og beskyttelse mod afskedigelse. Lovgivningen om det indre marked, der
fastsætter regler for nationale regulerings- og sikkerhedsmyndigheder på områder som
elektronisk kommunikation, medier, elektricitet, gas, fødevarer og foder, det fælles europæiske
jernbaneområde og jernbanesikkerhed kræver, at medlemsstaterne garanterer, at de
pågældende organer er funktionelt uafhængige og udøver deres beføjelser på en upartisk og
gennemsigtig måde.
Afdækning og kortlægning af risikoområder
er afgørende for en effektiv indsats til
bekæmpelse af korruption. Korruptionsaktiviteterne udvikler sig hele tiden og tilpasser sig nye
muligheder, og mønstrene varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Ingen sektor og intet
aktivitetsområde er sikret mod korruptionsrisici, men
fælles højrisikoområder
fortjener særlig
opmærksomhed — normalt dem, der omfatter forvaltning af betydelige offentlige midler eller
adgang til tilladelser eller til en kritisk tjeneste. Sektorer som sundhedspleje, byggeri og
byplanlægning er derfor sårbare, og pludselige stigninger i de offentlige investeringer kan
skabe nye korruptionsrelaterede risici. Områder med høj risiko for kriminalitet såsom havne,
som er kritiske punkter for organiserede kriminelle grupper, der smugler narkotika, kræver
også konstant overvågning.
Eksempler på, hvordan nye indsatsområder kan tackles, omfatter
ordninger for
investorophold og statsborgerskab
("gyldne visa" og "gyldne pas"), som Kommissionen har
advaret om kan bruges til at skjule økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse og
korruption
30
. Kommissionen mener, at statsborgerskabsordninger for investorer, i henhold til
hvilke statsborgerskab i en medlemsstat og dermed unionsborgerskab systematisk tildeles mod
forudbestemte betalinger eller investeringer og uden en reel tilknytning til den udstedende
medlemsstat, er i strid med EU-retten, og har truffet foranstaltninger mod medlemsstater, der
opretholder sådanne ordninger
31
. Sport er et andet eksempel på et område, der for nylig er
blevet udpeget som højrisikoområde, hvor organiserede kriminelle grupper søger profit
gennem
aftalt spil
gennem korruption og afpresning
32
.
Afsløring af korruption
Selv om interne og eksterne kontrolmekanismer og myndigheder i den offentlige sektor —
såvel som aktive og ressourcestærke retshåndhævende myndigheder — har de bedste
29
30
31
32
Direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders
forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked
(artikel 4 "Uafhængighed").
COM(2019) 12 final af 23. januar 2019.
I marts 2022 henstillede Kommissionen i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine til, at
medlemsstaterne straks vurderer, om tidligere tildeling af indfødsret til russiske eller belarussiske statsborgere,
som var baseret på en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer, bør trækkes tilbage, fordi den
pågældende person er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, eller fordi den i væsentlig grad støtter
krigen i Ukraine. Kommissionen anbefalede også medlemsstaterne at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for
at imødegå de risici, der er forbundet med ordninger for opholdsret for investorer (C (2022) 2028 final af 28.
marts 2022).
I 2019 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse om kortlægning af korruption inden for sport i EU, som
beskrev forbindelserne mellem doping og aftalt spil og korruption.
8
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0010.png
forudsætninger for at opdage tegn på korrupte aktiviteter, har samfundet som helhed en central
rolle at spille med hensyn til at afsløre korruption.
Mange fremtrædende nylige sager er blevet afsløret takket være personer, der gør opmærksom
på, når de støder på uregelmæssigheder i forbindelse med deres arbejde.
Whistlebloweres
centrale rolle med hensyn til at forsvare offentlighedens interesser anerkendes i direktivet om
beskyttelse af whistleblowere fra 2019
33
. Dette direktiv bidrager til bekæmpelsen af korruption
på mange centrale EU-politikområder såsom offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser,
beskyttelse af EU's finansielle interesser, miljøbeskyttelse, transportsikkerhed, folkesundhed
og nuklear sikkerhed. Det fastsætter effektive standarder for beskyttelse mod repressalier for
whistleblowere, der afslører ulovlige aktiviteter. Det kræver, at medlemsstaterne opretter klare
interne og eksterne indberetningskanaler, der kan garantere fortrolighed for whistleblowere i
både den offentlige og den private sektor samt veldefineret feedback og opfølgning. En effektiv
gennemførelse af direktivet om beskyttelse af whistleblowere er et vigtigt skridt i opbygningen
af en stærk håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af korruption. Det foreslåede direktiv vil
gå et skridt videre ved at udvide beskyttelsen til også at omfatte personer, der indberetter
korruption. Dette vil tilskynde folk til at indberette korruption uden at frygte repressalier og
forbedre effektiviteten af undersøgelser af korruption.
Journalister
spiller en særlig vigtig rolle i afsløringen af korruption. Mange journalister og
medieorganisationer udsættes imidlertid for chikane og andre trusler, når de taler om spørgsmål
af offentlig interesse og afslører korruption. Kommissionen har for nylig foreslået
foranstaltninger til at forbedre deres sikkerhed
34
og beskytte dem bedre mod misbrug i
retssager
35
. Forslaget fra 2022 til en europæisk retsakt om mediefrihed
36
indeholder vigtige
bestemmelser, der skal styrke mediernes uafhængighed. Sikkerhedsforanstaltninger mod
politisk indblanding i redaktionelle beslutninger gennem uafhængighedskrav, tilstrækkelig
stabil finansiering af public service-medier og regler om gennemsigtighed i medieejerskab og
tildeling af statslig annoncering vil gøre det muligt for medierne bedre at udøve deres vigtige
samfundsmæssige rolle, herunder med hensyn til at opretholde tilsyn og afsløre korruption.
Forslaget indeholder også foranstaltninger til at beskytte redaktørernes uafhængighed og
oplyse om interessekonflikter.
Den
private sektor
er også en vigtig partner i bekæmpelsen af korruption. I den finansielle
sektor har private enheder pligt til at udvise rettidig omhu, hvilket bidrager til at beskytte EU's
finansielle system. De har brug for støtte i deres bestræbelser på at identificere og indberette
tilfælde af hvidvaskning af udbyttet fra korruption, og EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask
af penge har til formål at forbedre den private sektors forståelse af risiciene og styrke deres
kapacitet til at opdage og indberette. Dette understøttes af oplysninger fra finansielle
efterretningsenheder og retshåndhævende myndigheder om korruptionstypologier, tendenser
og risikoindikatorer. For at fremme en integritetskultur fastsætter direktivet om virksomheders
bæredygtighedsrapportering fra 2022
37
forpligtelser for enheder i den private sektor inden for
dets anvendelsesområde til i deres ledelsesrapporter at medtage oplysninger om forretningsetik
og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af korruption.
33
34
35
36
37
Direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-
retten.
C(2021) 6650 af 16. september 2021.
COM(2022) 177 final og C(2022) 2428 af 27. april 2022.
COM(2022) 457 final.
Direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022.
9
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0011.png
Bekæmpelse af korruption
Efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af korruption er i vid udstrækning de
retshåndhævende myndigheders ansvar i medlemsstaterne. Overvågningen i henhold til
rapporterne om retsstatssituationen afslører udfordringer i forbindelse med efterforskning,
retsforfølgning og pådømmelse af korruptionssager, og det foreslåede direktiv om strafferetlig
bekæmpelse af korruption behandler specifikke svagheder. Bekæmpelsen af korruption kræver
uafhængige og effektive retssystemer, der råder over tilstrækkelige finansielle midler, passende
menneskelige ressourcer og muligheden for at gøre fuld brug af digitale værktøjer, med henblik
på effektivt at anvende og håndhæve lovgivning om bekæmpelse af korruption på grundlag af
upartiske efterforskninger og retsforfølgelser. Effektive, forholdsmæssige og afskrækkende
sanktioner for korruption og behørig inddrivelse og konfiskation af udbyttet fra disse
forbrydelser understøtter retsvæsenets og de retshåndhævende myndigheders troværdighed og
virker afskrækkende.
En intensivering af
samarbejdet mellem EU og de nationale niveauer
kan give en stærkere
reaktion på korruption. Harmoniserede regler om lovovertrædelser og sanktioner, regler om
retligt samarbejde i straffesager baseret på princippet om gensidig anerkendelse og det arbejde,
der udføres af specialiserede agenturer og organer såsom Eurojust, Europol, Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO),
bidrager til at afsløre, efterforske og retsforfølge korruption.
Kommissionen har taget vigtige skridt til at udstyre medlemsstaterne med bedre redskaber til
at fratage kriminelle
ulovligt opnået velstand,
herunder aktiver fra korruption
38
. Den
gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning
39
gør indefrysning og konfiskation af
kriminelle aktiver i hele EU hurtigere og enklere.
For nylig foreslog Kommissionen i maj 2022
et direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver
40
for at sikre, at overskud fra kriminelle
aktiviteter, herunder korruption, effektivt kan spores, identificeres, indefryses, forvaltes og
konfiskeres
41
.
Anden EU-lovgivning til støtte for
retshåndhævelse mod korruption
omfatter den nyligt
vedtagne pakke om elektronisk bevismateriale, der afspejler kriminelles øgede brug af
elektroniske kommunikationskanaler og organiserede kriminelle strukturer. Dette vil gøre det
muligt for de nationale myndigheder at anmode om elektronisk bevismateriale i straffesager
direkte fra tjenesteudbydere i andre medlemsstater. Korruption er blandt de lovovertrædelser,
for hvilke det vil være muligt at anvende europæiske editions- og sikringskendelser. Den
europæiske arrestordre
42
giver allerede mulighed for en hurtig grænseoverskridende
overgivelsesprocedure mellem medlemsstaternes judicielle myndigheder med henblik på
strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf, herunder i korruptionssager. De
retshåndhævende myndigheders arbejde, navnlig kontorer for inddrivelse af aktiver og
38
39
40
41
42
COM(2021) 170 final.
Forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning
og afgørelser om konfiskation.
Forslag til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver, COM(2022) 245 final.
Sammen med det foreslåede direktiv om kriminalisering af overtrædelse af restriktive foranstaltninger vil
direktivet om inddrivelse og konfiskation af aktiver gøre det muligt at konfiskere aktiver tilhørende
enkeltpersoner og enheder, der omgår EU's restriktive foranstaltninger, som er indført på grund af Ruslands
krig mod Ukraine.
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne
for overgivelse mellem medlemsstaterne.
10
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0012.png
korruptionsbekæmpende myndigheder, lettes også af muligheden for at få adgang til og
anvende finansielle oplysninger og bankkontooplysninger
43
.
EU's indsats for at bekæmpe svig støtter bestræbelserne på at bekæmpe korruption
EU og dets medlemsstater har et fælles ansvar for at beskytte EU's finansielle interesser
44
.
Meget ofte bidrager foranstaltninger til bekæmpelse af svig — hvor folk forsøger at opnå
ulovlige gevinster fra EU-budgettet — også til at bekæmpe korruption, hvor den offentlige
magt misbruges til samme formål.
EU's
finansforordning
45
indeholder generelle bestemmelser om forebyggelse og afsløring af
svig, der fastsætter regler for offentlige indkøb og tildeling af finansiering for at minimere
risikoen for korruption, der påvirker EU-midler. Dette omfatter regler om undgåelse af
interessekonflikter
46
. Kommissionens nuværende
strategi til bekæmpelse af svig
47
udgør en
ramme for en koordineret anvendelse af de regler, der beskytter EU-budgettet mod svig,
korruption og andre forsætlige uregelmæssigheder. Med henblik på gennemførelsen af EU-
budgettet findes der forskellige værktøjer til at sikre, at der foretages streng kontrol, der er
tilpasset til, om finansielle programmer gennemføres ved Kommissionens direkte forvaltning,
ved indirekte forvaltning eller ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Værktøjer såsom
systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse bidrager til at afsløre svigagtige eller upålidelige
økonomiske aktører og udelukker dem fra at modtage EU-midler. Et nyligt forslag om revision
af finansforordningen
48
vil også forbedre kvaliteten af data om modtagere af EU-midler
(herunder deres reelle ejere), herunder gennem obligatorisk brug af et fælles integreret IT-
system til datamining og risikoscore, som stilles til rådighed af Kommissionen. Med forslaget
udvides desuden systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse bidrager til også at omfatte nye
udgiftsområder
49
.
Strenge
forudgående vurderinger
bidrager til at sikre, at enheder, der gennemfører EU-
midler, har indført effektive interne kontrolsystemer til især forebyggelse af svig og korruption.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption er af afgørende betydning for
kontrolsystemer for EU-midler på nationalt plan
50
, og medlemsstaterne er forpligtet til at
forebygge, opdage, udbedre og indberette uregelmæssigheder, der kan være forbundet med
korruption.
Revisionsorganerne
spiller også en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at der
findes effektive systemer til at opdage og forebygge korruption. Den Europæiske Revisionsret
og Kommissionens Interne Revisionstjeneste supplerer medlemsstaternes og
programspecifikke revisioner, og der anvendes tilbagebetalingsmekanismer på alle EU-midler,
der er berørt af korruption.
43
Direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med
henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger.
44
Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
45
Forordning (EU) 2018/1046.
46
Se også Kommissionens meddelelse "Vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold
til finansforordningen" 2021/C 121/01, EUT C 121 af 9. april 2021.
47
COM(2019) 196 final. Som led i rammen for intern kontrol har Kommissionen udarbejdet en strategi for
bekæmpelse af svig på virksomhedsplan (CAFS) samt skræddersyede strategier til bekæmpelse af svig i hver
af sine afdelinger, som gælder for alle forvaltningsmetoder for EU-programmer og -fonde.
48
COM(2022) 223 final.
49
Navnlig delt forvaltning, som tegner sig for mere end 70 % af EU-budgettet og genopretnings- og
resiliensfaciliteten. Kommissionen har også indført en række værktøjer til at forebygge, opdage og undersøge
eventuelt misbrug af EU-midler, såsom risikovurderingsværktøjet Arachne eller systemet til indberetning af
uregelmæssigheder.
50
Forordning 2021/1060 og forordning 2021/2116.
11
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0013.png
Ud over at forebygge korruption i forbindelse med EU-midler har EU også udviklet en stærk
institutionel arkitektur for at hjælpe med at identificere og retsforfølge korruption i forbindelse
med EU-budgettet. Dette omfatter OLAF, EPPO, Eurojusts koordinerende rolle og Europols
analytiske kapacitet, alt sammen i tæt samarbejde med de nationale myndigheder. EPPO har
været operationel siden juni 2021
51
og er ansvarlig for at efterforske, retsforfølge og dømme
gerningsmænd og medvirkende til strafbare handlinger, der skader EU's finansielle interesser,
herunder korruption, der kan skade EU-budgettet. Inden for dette område foretager den
efterforskning og udøver hvervet som anklager ved de kompetente domstole i de deltagende
medlemsstater.
Velfungerende efterforsknings- og anklagemyndigheder i bekæmpelsen af korruption er
afgørende for at sikre, at retsstatsprincippet opretholdes. Den
generelle ordning med
konditionalitet
52
beskytter EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der
påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke budgettet. Dette omfatter systemiske mangler
fra medlemsstaternes side med hensyn til at bekæmpe korruption. I henhold til denne
forordning om konditionalitet kan Rådet på forslag af Kommissionen suspendere forpligtelser
eller betalinger eller vedtage andre foranstaltninger, hvis tilsidesættelser af retsstatsprincippet
i den pågældende medlemsstat
53
påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den
forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet eller beskyttelsen af EU's finansielle
interesser på en tilstrækkelig direkte måde.
4.
STØTTE TIL BEKÆMPELSE AF KORRUPTION I MEDLEMSSTATERNE
Korruption forekommer i mange former, og korruptionsmønstrene er forskellige fra
medlemsstat til medlemsstat, på nationalt og lokalt plan og på tværs af forskellige sektorer. Og
selv om visse fælles regler, standarder og god praksis er nødvendige for at bekæmpe
korruption, skal effektive politiske løsninger tilpasses specifikke udfordringer, risici og behov.
EU iværksætter derfor skræddersyede initiativer for at støtte de enkelte medlemsstater i deres
bekæmpelse af korruption på nationalt plan.
EU-støtte til nationale reformer til bekæmpelse af korruption
EU yder sit eget bidrag til udviklingen og udvekslingen af bedste praksis gennem den årlige
rapport om retsstatssituationen.
Siden 2020 har Kommissionen overvåget udviklingen i
bekæmpelsen af korruption på nationalt plan som et af de centrale aspekter af
retsstatsprincippet. Siden 2022 har rapporterne også indeholdt henstillinger for hvert land, der
har til formål at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme igangværende eller
planlagte reformer, tilskynde til en positiv udvikling og bidrage til at udpege, hvor der kan være
behov for forbedringer eller opfølgning på nylige ændringer eller reformer.
Landevurderingerne i de årlige rapporter om retsstatssituationen viser, hvordan de enkelte
medlemsstater arbejder på at forebygge korruption, tilpasse deres lovgivning til at holde trit
med nye tendenser og trække på de indhøstede erfaringer, hvordan de opbygger en kultur til
bekæmpelse af korruption og bestræbelser på at forbedre håndhævelsen. Gennem henstillinger
og opfølgning af hver rapport samarbejder Kommissionen på teknisk og politisk plan med
51
52
53
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om
oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed. 22 medlemsstater er i øjeblikket en del af det forstærkede
samarbejde og deltager i EPPO.
Forordning (EU, Euratom) 2020/2092.
Mulige tilsidesættelser af retsstatsprincippet i henhold til forordningen omfatter situationer, hvor nationale
myndigheder, der efterforsker og retsforfølger korruption, ikke fungerer korrekt, hvor de nationale
foranstaltninger til forebyggelse og sanktionering af korruption er utilstrækkelige, eller hvor der mangler et
effektivt og rettidigt samarbejde med OLAF eller EPPO.
12
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0014.png
medlemsstaterne om at tilbyde ekspertise, hjælpe dem med at overvinde de konstaterede
udfordringer og gå videre med de nødvendige reformer. Processen giver også værdifuld fælles
indsigt og fremhæver specifikke emner, der kan fremmes i det nye netværk.
Bekæmpelse af korruption er sammen med retssystemets uafhængighed og effektivitet og
kvaliteten og inklusionen i lovgivningsprocessen også en del af det
europæiske semester.
I
betragtning af deres økonomiske betydning og direkte indvirkning på erhvervsklimaet,
investeringerne, den økonomiske vækst og beskæftigelsen omfatter vurderingerne i rapporterne
om det europæiske semester de udfordringer, som nogle medlemsstater står over for som følge
af korruption. Specifikke eksempler herpå har været en mere effektiv beskyttelse af
whistleblowere, styrkelse af rammerne for bekæmpelse af korruption gennem oprettelse af nye
uafhængige kontrolorganer, strengere kontrolprocedurer, systematisk kontrol af
formueangivelser, skabelse af uafhængige muligheder for at forfølge korruptionssager og
strengere regler om interessekonflikter og håndhævelse heraf.
De landespecifikke henstillinger under det europæiske semester har været retningsgivende for
konkrete reformer og investeringer i flere medlemsstater for at forbedre deres kapacitet til at
bekæmpe korruption. Disse er afspejlet i konkrete milepæle i de nationale
genopretnings- og
resiliensplaner.
Specifikke reformtilsagn, som flere medlemsstater har påtaget sig i disse
planer, vil sikre forebyggelse, afsløring og korrektion af interessekonflikter, korruption og svig
i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler.
Kommissionen gør også brug af sektorprogrammer til støtte for indsatsen for at bekæmpe
korruption i medlemsstaterne.
Instrumentet for teknisk støtte
yder skræddersyet teknisk
ekspertise for at hjælpe medlemsstaterne med at opbygge administrativ kapacitet og udforme
og gennemføre reformer, hvoraf mange har fokuseret på at øge deres forsvar mod korruption.
Eksempler på reformer, der støttes af instrumentet for teknisk støtte, omfatter indarbejdelse af
gennemsigtighed og ansvarlighed i nationale strukturer, teknisk støtte til udformning og
gennemførelse af etiske retningslinjer og strategier for bekæmpelse af korruption og
bekæmpelse af svig samt støtte til gennemførelse og anvendelse af EU's lovgivning om
bekæmpelse af korruption.
Under
Fonden for Intern Sikkerhed
finansierer EU også en række foranstaltninger til
bekæmpelse af korruption. Disse har primært til formål at styrke koordineringen og
samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og mellem andre nationale
myndigheder, herunder med centrale organer såsom Europol og relevante internationale
organisationer. Som eksempler kan nævnes kapacitetsopbygning for nationale
korruptionsbekæmpende myndigheder samt støtte til projekter, der gennemføres af
civilsamfundsorganisationer.
EU-programmet for bekæmpelse af svig
yder støtte til
medlemsstaterne til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der
skader Unionens finansielle interesser. Programmet hjælper navnlig de nationale myndigheder
med at styrke deres efterforskningskapacitet og omfatter et uddannelsesafsnit.
Eksempel:
Projektet "Speak Up Europe" har til formål at sætte europæerne i stand til at gøre
opmærksom
på
forseelser
i
offentlige
og
private
organisationer
og
civilsamfundsorganisationer. Det tilskynder til sikre kanaler til indberetning af korruption og
yder teknisk og juridisk bistand samt bistand til fortalervirksomhed. Kommissionen finansierer
også nationale projekter. I Østrig omfattede dette et program fra forbundskontoret for
bekæmpelse af korruption med henblik på at udbrede kendskabet i både regeringen og
civilsamfundet. I Litauen fik den særlige efterforskningstjeneste i 2021 støtte til at lancere en
e-læringsplatform med professionelt undervisningsmateriale til bekæmpelse af korruption for
tjenestemænd og andre, der er interesserede i at skabe et miljø for bekæmpelse af korruption.
13
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0015.png
Støtte til retlige og retshåndhævende myndigheder
Samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder kan yde et væsentligt bidrag til
efterforskning og retsforfølgning af korruption.
Eurojust
fremmer det retlige samarbejde
mellem medlemsstaterne i bekæmpelsen af korruption. I 2021 støttede det medlemsstaterne i
326 korruptionssager, oprettede 11 fælles efterforskningshold og afholdt 13 sagsspecifikke
koordineringsmøder. Politikker til bekæmpelse af korruption fremhæves i strategien for
uddannelse af retsvæsenets aktører for 2021-2024
54
i EU's strategi for uddannelse af
retsvæsenets aktører i EU-retten. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere afholdt flere seminarer om bekæmpelse af korruption i 2023. I de første syv måneder
af sine aktiviteter i 2021 undersøgte
EPPO
40 tilfælde af korruption, der påvirkede EU-
budgettet. I 2022 steg antallet til 87.
Forbindelserne mellem korruption og organiseret kriminalitet betyder, at
Europol
aktivt støtter
medlemsstaterne i bekæmpelsen af korruption ved at foretage strategiske analyser og yde støtte
til strafferetlige efterforskninger og strafferetlige efterretningsoperationer. Europol har et
Europæisk Center for Finansiel og Økonomisk Kriminalitet, der skal yde operationel og
analytisk støtte til Europols partnere og medlemsstaterne i forbindelse med efterforskning af
finansiel og økonomisk kriminalitet, herunder korruption, og i forbindelse med indefrysning
og beslaglæggelse af kriminelle aktiver.
Eksempel:
Europols Europæiske Center for Finansiel og Økonomisk Kriminalitet støttede
den spanske civilgarde (Guardia Civil) og det nationale politi (Policía Nacional) med henblik
på at identificere korruption blandt politi- og toldembedsmænd, der letter narkotikahandel til
EU. Denne korruptionsordning havde til formål at lette overførslen af kokain og hash for
hundredvis af millioner euro til Vesteuropa. Centret støttede efterforskningen med praktisk
efterretningsstøtte og analytisk støtte samt direkte operationel støtte.
5.
EU-INSTITUTIONERNE OG BEKÆMPELSEN AF KORRUPTION
Troværdigheden af EU's indsats for at bekæmpe korruption i EU's politikker og støtte
medlemsstaternes indsats afhænger af effektiviteten og omdømmet af EU's egne institutioner,
organer, kontorer og agenturer. Siden 1990'erne har EU opbygget et sæt regler og processer,
der har til formål at minimere risikoen for korruption fra sit eget personales side og på politisk
plan. Det har forsøgt at indføre et sæt etik-, integritets- og gennemsigtighedsregler, der kan
bidrage til at forebygge korruption, samt nye organer, der skal forfølge eventuelle sager. De
seneste begivenheder har imidlertid tjent som en påmindelse om, at EU-institutionerne ikke er
immune over for korruption, og at denne ramme ikke blot skal anvendes strengt og konsekvent,
men også skal ajourføres løbende. EU-institutionerne og medlemsstaterne bør overholde de
samme standarder og bygge på den samme forpligtelse til at forebygge korruption, skabe en
integritetskultur og håndhæve krævende regler.
I EU-institutionerne er der en
nultolerancepolitik
over for korruption. Grundlaget for
forebyggelse af korruption er en stærk etik-, integritets- og gennemsigtighedsramme. EU's
personalevedtægt
55
fastsætter individuelle etiske forpligtelser for EU-ansatte. Den indeholder
specifikke regler for områder som interessekonflikter, begunstigelser og gaver,
54
55
COM(2020) 713 final.
Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den
Europæiske Union (forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske
Atomenergifællesskab).
14
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0016.png
æresbevisninger og ordener, eksterne aktiviteter og offentlige embeder, ægtefællers aktiviteter,
forpligtelser efter udtræden af tjenesten, fortrolighed, indberetning af eventuelle ulovlige
aktiviteter, whistleblowing og disciplinære sanktioner. De enkelte EU-institutioner, -organer, -
kontorer og -agenturer har et ansvar for at anvende de retlige rammer på deres personale og
sikre, at de overholdes. Dette omfatter regelmæssige ajourføringer af interne regler,
oplysningsforanstaltninger, rådgivning af personalet og sanktionering af overtrædelser af
reglerne. I henhold til personalevedtægten kan ansatte pålægges disciplinære sanktioner for
overtrædelse af regler, og institutioner, organer, kontorer og agenturer kan beslutte at oprette
særlige, specialiserede interne undersøgelses- og disciplinærafdelinger
56
. Ud over
forpligtelserne i henhold til EU's finansforordning
57
gælder forpligtelserne i henhold til
personalevedtægten.
For at muliggøre offentlig kontrol og give borgere og andre interessegrupper mulighed for at
spore lobbyaktiviteter på EU-plan vedtog Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2021
en ny fælles ramme for deres samarbejde om åbenhedsregistret
58
for yderligere at fremme den
etiske og gennemsigtige repræsentation af interesser på EU-plan
59
. Den indeholder en
adfærdskodeks med etiske regler og principper, som registrerede interesserepræsentanter skal
overholde, og suppleres af interne gennemsigtighedsforanstaltninger i institutionerne
vedrørende møder og andre interaktioner med lobbyister.
For så vidt angår
medlemmer af EU-institutionerne,
dvs. medlemmer af Europa-Parlamentet,
formanden for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions
Domstol, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten, fastsætter traktaterne de forskellige
rammer for de enkelte etiske forpligtelser og sanktioner i tilfælde af overtrædelser for hver
institutions medlemmer
60
.
Disse suppleres normalt af mere detaljerede regler, navnlig
forretningsordener eller adfærdskodekser
61
, der er forskellige fra institution til institution.
Disse etiske rammer kræver løbende ajourføringer for yderligere at øge gennemsigtigheden,
integriteten og ansvarligheden i EU-institutionerne. Kommissionen vil derfor foreslå, at der
oprettes et interinstitutionelt etisk organ, der skal fastsætte stærke fælles standarder samt
foranstaltninger til at styrke gennemsigtigheden.
56
57
58
59
60
61
Kommissionen oprettede i 2002 sit undersøgelses- og disciplinærkontor (IDOC) for at håndhæve etik og
integritet i Kommissionen. Det undersøger forhold, der kan udgøre overtrædelser af vedtægten, og
gennemfører disciplinære procedurer, som et disciplinærråd skal træffe afgørelse om i tilfælde af alvorlige
forseelser. Der er fastsat sanktioner i personalevedtægten.
Se afsnit 3.2.
Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og
Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister.
I henhold til den interinstitutionelle aftale er registrering af interesserepræsentanter i åbenhedsregistret en
nødvendig forudsætning for udførelsen af visse typer interesserepræsentationsaktiviteter. Aftalen omfatter
også en adfærdskodeks, som indeholder de etiske regler og principper, som interesserepræsentanter, der
tilslutter sig åbenhedsregistret, skal overholde.
Artikel 223, stk. 2, i TEUF, artikel 15, stk. 5 og 6 i TEU for formanden for Det Europæiske Råd, artikel 245 i
TEUF for Kommissionens medlemmer, artikel 6 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske
Unions Domstol for Domstolens medlemmer, artikel 11 i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank og artikel 286 i TEUF for Revisionsrettens
medlemmer.
For så vidt angår kommissærer præciserer adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen (C(2018) 700,
EUT C 65 af 21.2.2018, s. 7) deres forpligtelser i henhold til traktaterne, navnlig med hensyn til princippet om
uafhængighed, mulige interessekonflikter og deres forpligtelse til at udføre deres opgaver i Unionens almene
interesse. Et uafhængigt etisk udvalg rådgiver Kommissionen om, hvorvidt tidligere kommissærers planlagte
aktiviteter efter mandatets ophør og eventuelle etiske spørgsmål i forbindelse med kodeksen er forenelige med
traktaterne. I henhold til artikel 245 i TEUF kan Domstolen i tilfælde af misligholdelse af forpligtelser på
begæring af Rådet eller Kommissionen træffe afgørelse om, at det pågældende medlem skal pensioneres eller
fratages en pension eller andre tilsvarende fordele.
15
 join (2023) 0012 - Ingen titel
En central opgave for
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF) er at foretage
administrative undersøgelser af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader
EU's finansielle interesser. EU-institutionerne blev i 1999 enige om at udvide OLAF's mandat
til at omfatte alle tilfælde af alvorlige forseelser begået af EU-ansatte eller af medlemmer af
EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset hvilken indvirkning de måtte have på
EU's finansielle interesser. Dette omfatter f.eks. alvorlige sager vedrørende udførelsen af
erhvervsmæssige opgaver eller overtrædelser af adfærdskodeksen. Andre institutioner og
organer kan tilslutte sig denne aftale, men der er visse hindringer med hensyn til den praktiske
anvendelse af OLAF's adgang til oplysninger eller visse institutioners lokaler. Inden for
rammerne af sine generelle beføjelser til at behandle tilfælde af fejl eller forsømmelser fra EU-
institutionernes side har Den Europæiske Ombudsmand også en vigtig tilsynsrolle.
De nationale domstole har kompetence til at behandle sager vedrørende strafbare handlinger,
herunder korruption og svig, begået af ansatte eller medlemmer af institutionerne. Sådanne
sager kan indbringes for domstolene, enten af nationale anklagere eller, når EU's finansielle
interesser er berørt, af EPPO. Hvis medlemmer eller ansatte nyder immunitet for handlinger,
der udføres i embeds medfør, skal den pågældende EU-institution ophæve denne immunitet,
når en sådan ophævelse ikke strider mod Unionens interesser, og dens afgørelse er underlagt
EU-Domstolens kontrol.
6.
OPBYGNING AF EN FÆLLES
KORRUPTION
KULTUR TIL
BEKÆMPELSE
AF
En kollektiv kultur for hele samfundet baseret på nultolerance over for korruption er et stærkt
udtryk for det europæiske engagement i retsstatsprincippet og høje standarder for integritet i
det offentlige liv. Fremme af disse værdier er et vigtigt supplement til en mere øjeblikkelig
indsats inden for forebyggelse, afsløring og retsforfølgning. Skabelsen af en sådan kultur
kræver handling på mange fronter: fra opbygning af etik og integritet til individuelle unges
forventninger gennem deres uddannelse til fremme af udveksling mellem aktører på nationalt
og europæisk plan for at styrke forståelsen af udfordringerne og gøre dem mere engagerede i
at handle. Tæt og regelmæssig koordinering med alle relevante offentlige myndigheder,
multilaterale organisationer, civilsamfundet, medierne og den private sektor er afgørende.
Partnerskaber med den private sektor, civilsamfundet, forskning og den akademiske verden,
medier samt borgere kan bidrage til at skabe en integritetskultur gennem en
tilgang, der
omfatter hele samfundet.
Kommissionen vil prioritere oplysningskampagner og programmer
for undervisning i medborgerkundskab og understrege den afgørende rolle, som enkeltpersoner
spiller med hensyn til at støtte en integritetskultur, herunder ved at undersøge, hvordan dem,
der følger sådanne programmer, kan fungere som ambassadører for integritet som
multiplikatorer.
Kommissionen
vil
også
kortlægge
de
eksisterende
EU-
finansieringsmuligheder på området for bekæmpelse af korruption for at gøre dem mere synlige
og sammenhængende.
Erasmus+-programmet
indeholder emner om bekæmpelse af korruption i arbejdet inden for
uddannelse, ungdom og idræt i Europa. Indsatsen for at bekæmpe korruption behandles under
forskellige politiske prioriteter såsom aktivt medborgerskab og ansvarligt medborgerskab. EU
støtter f.eks. den fælles kandidatgrad i sportsetik og integritet under Erasmus Mundus på
universitetsniveau, og Erasmus+ har støttet innovative tilgange til uddannelse i
korruptionsbekæmpelse i skoler i Ungarn, Italien og Slovenien.
Rammeprogrammerne for
forskning og innovation
støtter også forskning og indsamling af dokumentation om nye
former for korruption med henblik på at udvikle innovative løsninger til gavn for
korruptionsbekæmpende myndigheder og fagfolk.
16
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0018.png
Civilsamfundet
har en central rolle at spille, ikke kun som vagthunde til at identificere
potentielle risici eller tilfælde af korruption, men også som katalysatorer for fremme og
opretholdelse af en antikorruptionskultur gennem bevidstgørelse, uddannelse og
fortalerarbejde. I mange medlemsstater er civilsamfundsorganisationer vigtige partnere i
gennemførelsen af nationale strategier til bekæmpelse af korruption. Denne rolle kan udvides.
Et eksempel herpå er "integritetspagterne", der er udviklet som et redskab til at forebygge
korruption i forbindelse med offentlige indkøb, baseret på en forpligtelse fra den ordregivende
myndighed og tilbudsgiverne til at overholde bedste praksis og maksimere gennemsigtigheden.
Dette arbejde overvåges af en tredje aktør, normalt en civilsamfundsorganisation.
Integritetspagterne fremmes i EU's finansielle programmer for 2021-2027, og medlemsstaterne
tilskyndes til gradvist at indarbejde integritetspagter i deres programmer.
Et frit og pluralistisk
medie
og et miljø, hvor journalister kan arbejde uden chikane eller
intimidering, er afgørende for at sikre, at medierne kan udføre deres arbejde som vagthund.
Kommissionen støtter tiltag, der fremmer et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab.
Disse omfatter støtte til samarbejdsbaseret og grænseoverskridende journalistik, overvågning
af risici for mediepluralisme, kortlægning af krænkelser af mediefriheden og forsvar af
journalister, der er truet. EU har f.eks. siden 2021 finansieret en europæisk mekanisme for
hurtig reaktion på krænkelser af presse- og mediefriheden og opretholdt en nødhjælpsfond for
undersøgende journalister og medieorganisationer.
7.
BEKÆMPELSE AF KORRUPTION I EU'S EKSTERNE POLITIKKER
Det er en vigtig del af bestræbelserne på at fremme god regeringsførelse og velstand på
verdensplan at integrere korruptionsbekæmpelsesforanstaltninger i eksterne politikker. En
sammenhængende tilgang mellem interne og eksterne politikker til bekæmpelse af korruption
er vigtig for EU's troværdighed. EU fremmer menneskerettigheder, demokratisk
regeringsførelse, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption som en prioritet i sin
optræden udadtil
62
. Den højtstående repræsentant fremsætter med støtte fra Kommissionen i
dag et forslag om indførelse af en horisontal ramme for FUSP-sanktioner. Mere generelt støtter
EU i sine eksterne foranstaltninger retlige og politiske reformer med henblik på at opbygge
korruptionsbekæmpende institutioner og tilsynsorganer og styrke civilsamfundet,
whistleblowere, menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige medier som vagthunde mod
korruption. Stærke integritetsstandarder i EU's egne programmer bidrager til at fremme høje
standarder blandt partnerne. Bekæmpelse af korruption er også en del af de politiske og
sikkerhedsmæssige dialoger med tredjelande og internationale organisationer, der føres af den
højtstående repræsentant på Unionens vegne. EU støtter internationalt samarbejde på dette
område i samarbejde med ligesindede partnere for at hæve standarderne
63
.
Anvendelse af sanktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) til
bekæmpelse af korruption
Ud over gennemførelsen af de eksisterende internationale retlige instrumenter til bekæmpelse
af korruption er der i øjeblikket en vigtig debat i gang på EU-plan om anvendelsen af
FUSP-
sanktioner
til at bekæmpe systematisk eller udbredt korruption i lande uden for EU, når denne
62
63
I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er respekt for retsstatsprincippet og
menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed grundlæggende
værdier i EU og de grundlæggende principper for EU's optræden udadtil.
F.eks.: OECD Network on Governance (GovNet) og Anti-Corruption Task Team (ACTT), Summit for
Democracy Cohorts, IFI'er og multilaterale organisationer, initiativer fra EU's medlemsstater og Team Europe.
17
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0019.png
korruption i alvorlig grad påvirker eller risikerer at påvirke EU's grundlæggende værdier og
interesser, eller når der er behov for en indsats for at nå andre FUSP-mål såsom støtte til
demokrati og retsstatsprincippet. Indtil videre er en FUSP-sanktionsordning kun blevet
udformet med henblik på at sætte EU i stand til at bekæmpe korruption uden for EU i to
bestemte tredjelande
64
. En horisontal, tematisk ramme (der ikke er begrænset til en specifik
geografisk kontekst) til bekæmpelse af korruption vil tilføje en ekstra dimension og større
fleksibilitet til Unionens sanktionsværktøjskasse
65
. Den højtstående repræsentant forelægger
derfor et forslag til Rådets afgørelse og sammen med Kommissionen et forslag til Rådets
forordning om en tematisk ramme for FUSP-sanktioner rettet mod korruption som supplement
til vores interne og eksterne politiske foranstaltninger til bekæmpelse af korruption.
Forslaget om
indførelse af en horisontal FUSP-sanktionsramme
vil supplere og styrke
Unionens kapacitet til at bekæmpe alvorlig korruption ved at give den et redskab til at
vedtage restriktive foranstaltninger, når disse handlinger i alvorlig grad påvirker eller
risikerer at påvirke Unionens grundlæggende interesser og målene for den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Passiv eller aktiv bestikkelse af en offentligt ansat eller en
embedsmands underslæb eller uretmæssige tilegnelse kan udgøre sådanne alvorlige
korruptionshandlinger, navnlig i et land, der er opført på EU-listen over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, eller et land, der lider under strategiske mangler
i sine nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,
der udgør en betydelig trussel mod Unionens finansielle system.
Bekæmpelse af korruption som en prioritet i EU's udvidelses- og naboskabspolitikker
I
udvidelsesprocessen
er tilpasning til gældende EU-ret, overholdelse af retsstatsprincippet og
reformer til bekæmpelse af korruption i vid udstrækning bestemmende for, hvor hurtigt
kandidatlandene gør fremskridt hen imod tiltrædelse af EU. Dette er også prioriteter for
Det
Østlige Partnerskab,
hvor strategier til bekæmpelse af korruption støttes for at fremme høje
standarder for integritet og gennemsigtighed i offentlige organer og for at styrke
antikorruptionsagenturer, efterforskningskapacitet, reformer af retsvæsenet og civilsamfundet.
Regelmæssig overvågning af korruptionsbekæmpelse og relaterede reformer som led i den
årlige "udvidelsespakke" omfatter en detaljeret vurdering af status i hvert enkelt kandidatland
og potentielt kandidatland, herunder retningslinjer for fremtidige reformprioriteter.
Kommissionen gennemgår de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for både
forebyggelse og undertrykkelse med vægt på de faktiske resultater af proaktive
efterforskninger, tiltaler og domstolsafgørelser (navnlig for korruption på højt niveau). I 2022
gennemførte Kommissionen også en runde af peer review-missioner med fokus på bekæmpelse
af korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge. I de seneste analytiske
rapporter om Ukraine, Moldova og Georgien
66
vurderes deres evne til at påtage sig
forpligtelserne ved EU-medlemskab, og bekæmpelsen af korruption er en prioritet i disse
64
65
66
Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1277 af 30. juli 2021 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Libanon og Rådets forordning (EU) 2021/1275 af 30. juli 2021
om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Libanon.
Jf. også Rådets afgørelse (FUSP) 2023/891 af 28. april 2023 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova, og Rådets forordning
(EU) 2023/888 af 28. april 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer
Republikken Moldova.
Unionen har vedtaget tematiske restriktive foranstaltninger for at tackle alvorlige krænkelser af
menneskerettighederne, bekæmpe terrorisme, spredning og brug af kemiske våben og cyberangreb, der truer
Unionen eller dens medlemsstater, se f.eks. EU's sanktionskort, der findes på
https://www.sanctionsmap.eu.
2. februar 2023,
Analytical reports on Ukraine, Moldova, and Georgia (europa.eu).
18
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0020.png
rapporter. Et vigtigt spørgsmål er "afoligarisering", der har til formål at fjerne særinteressers
overdrevne indflydelse på det økonomiske, politiske og offentlige liv.
De positive skridt har omfattet en
ny e-platform
for systematisk indsamling af data om
organiseret kriminalitet og korruption på højt niveau, som kan anvendes til at vurdere de
enkelte partnerlandes fremskridt med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet. Formålet med
platformen er at sætte de nationale myndigheder i kandidatlande og potentielle kandidatlande
i stand til at indarbejde dataindsamling og gøre det muligt at aggregere data og identificere
tendenser ved hjælp af et dashboard, der er baseret på nøgleresultatindikatorer (KPI) til
identificering af tendenser og uregelmæssigheder
67
.
Eksempel:
EU bidrager med næsten 6 mio. EUR til et projekt, der gennemføres af
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa med henblik på at overvåge retssager
om alvorlig korruption og organiseret kriminalitet, identificere systemiske spørgsmål og
fremsætte anbefalinger til styrkelse af retsstatsprincippet på Vestbalkan.
Fremme af korruptionsbekæmpelsesreformer i EU's optræden udadtil og handelsforbindelser
EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024
har et stærkt
fokus på retsstatsprincippet og omfatter tiltag til bekæmpelse af korruption. Politiske dialoger,
menneskerettighedsdialoger og sektorpolitiske dialoger er blandt de redskaber, der anvendes
til at gennemføre disse foranstaltninger. Dette afspejles også i finansieringen under
programmet for et globalt Europa/instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt samarbejde (NDICI).
EU fremmer demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet gennem tematiske, bilaterale
og regionale programmer og støtter en forbedret forvaltning af de offentlige finanser. Støtten
fokuserer på reform af den offentlige forvaltning og forsvarlig forvaltning af de offentlige
finanser, kapacitetsopbygning for retshåndhævende og retlige myndigheder, etablering af en
solid retlig ramme i overensstemmelse med internationale standarder og oprettelse og styrkelse
af specialiserede organer til bekæmpelse af korruption samt støtte til civilsamfundet, medierne,
whistleblowere og menneskerettighedsforkæmpere. Bredere støtte til retsstatsprincippet i
centrale institutioner og til forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet gavner også
rammerne for bekæmpelse af korruption. Politisk dialog spiller en central rolle i samspil med
udformningen af EU's finansielle støtte. EU's budgetstøtte er et vigtigt redskab til at forbedre
gennemsigtigheden og ansvarligheden på landeniveau, idet korruption er en af de risici, der
analyseres i forbindelse med disse finansieringsoperationer
68
.
Der er planlagt foranstaltninger for at styrke
antikorruptionsdimensionen på alle
udviklingsområder.
Ud over ovennævnte målrettede programmer omfatter dette operationelle
retningslinjer, der skal give grundig vejledning til EU-delegationer, der arbejder uden for de
traditionelle forvaltningsområder, herunder sektorer, der er omfattet af EU's Global Gateway-
initiativ. Dette bygger på en bredere Team Europe-tilgang til korruptionstruslen med
samarbejde med medlemsstaterne og internationale finansieringsinstitutioner og med
udgangspunkt i internationale standarder og bedste praksis. En række globale tematiske
programmer støtter også bekæmpelse af korruption og retsstatsprincippet. Team Europe
67
Med dashboardet vil der blive rapporteret om nøgleresultatindikatorer med henblik på at foretage
sammenligninger mellem lande. Den endelige version af e-platformen vil være tilgængelig for Kommissionen fra
juni 2023.
68
Ved implementeringen af eksterne midler er korruption en af grundene til, at alle samfinansieringsaftaler
indgået med partnerlande kan suspenderes eller bringes til ophør.
19
 join (2023) 0012 - Ingen titel
2704543_0021.png
Democracy-initiativet (TED), der samler 14 medlemsstater, omfatter støtte til
retsstatsprincippet med fokus på ansvarlighed. EU samarbejder også med civilsamfundet om
at forebygge korruption og fremme åben forvaltning.
I en nylig evaluering af EU's støtte til retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i
partnerlandene
69
blev det konkluderet, at EU har været mindre synlig og vellykket med hensyn
til bekæmpelse af korruption end med hensyn til at fremme retsstatsprincippet, og det blev
anbefalet, at EU påtager sig globalt lederskab i kampen mod korruption. En af fordelene ved
en klar og solid EU-ramme for bekæmpelse af korruption, der er forankret i UNCAC, vil være
at tjene som benchmark i sine partnerskaber med andre lande uden for EU.
EU's handelspolitik støtter også bekæmpelsen af korruption. Siden 2015 har der været
bestemmelser om bekæmpelse af korruption i EU's handelsaftaler med lande uden for EU.
Selvstændige handelsværktøjer såsom EU's generelle toldpræferenceordning (GSP) omfatter
også bestemmelser, der har til formål at bekæmpe korruption. Under GSP kan der gives
yderligere markedsadgang (GSP+) til udviklingslande, der ratificerer og effektivt gennemfører
centrale internationale aftaler, herunder UNCAC. EU's overvågningsproces i henhold til GSP-
reglerne omfatter udveksling af oplysninger, dialog og besøg i landet samt offentliggørelse af
regelmæssige statusrapporter.
Støtte til korruptionsbekæmpelsesarbejde i multilaterale fora
EU går foran med et godt eksempel i kampen mod korruption og fremmer værdierne respekt
for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet ved at fremme bekæmpelsen af
korruption på den globale dagsorden. For at bistå medlemsstaterne og styrke EU's stemme vil
EU intensivere sine bestræbelser på at lette og koordinere holdninger i multilaterale fora
sideløbende med sit arbejde som part i UNCAC.
Gennemgangen af EU's gennemførelse af UNCAC er godt i gang med koordinering fra
Kommissionens side. I december 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om
Den
Europæiske Unions revision i henhold til gennemførelsesrevisionsmekanismen under
UNCAC
70
, der skitserer de skridt, der skal tages for samarbejdet mellem de EU-institutioner,
-organer og -agenturer, der deltager i revisionsprocessen fra juli 2021. I september 2022
fremlagde og offentliggjorde EU sin selvevaluering i forbindelse med revisionsmekanismens
første cyklus. Kommissionen er fast besluttet på at fremme gennemsigtighed og inddragelse
af civilsamfundet i revisionsprocessen og vil støtte afslutningen af revisionen i den første
cyklus senest i 2024.
På grundlag af tidligere tiltag i 2021 fra Grecos, OECD's og UNODC's sekretariater vil EU
bidrage til den internationale debat om, hvordan man bedst kan forbedre synergierne og
strømline gennemgangene af gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption.
Erfaringerne fra EU's cyklus med rapporterne om retsstatssituationen og den igangværende
EU-revision under UNCAC vil bidrage til at sikre en stærk EU-deltagelse i den kommende
UNCAC-konference af deltagende stater i december 2023.
EU har i øjeblikket observatørstatus i
Greco,
og dette udgør et vigtigt ekspertforum og et
værdifuldt supplement til arbejdet i den årlige rapport om retsstatssituationen. Greco har vist
sig at være en yderst værdifuld kilde til ekspertise og en drivkraft for reformer. Kommissionen
vil intensivere sit samarbejde med Greco yderligere ved at etablere en mere regelmæssig og
69
70
Evaluation of the European Union support to rule of law and anticorruption in partner countries (2010-2021)
– EU's Publikationskontor (europa.eu).
COM(2020) 793 final.
20
 join (2023) 0012 - Ingen titel
formel dialog, herunder ved at opfordre Greco til at være permanent involveret i netværket.
Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsætte drøftelserne med de øvrige institutioner om
muligheden for at bevæge sig i retning af EU's fulde deltagelse i Greco.
8.
KONKLUSION: FREMTIDEN
Integritet, gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption er klare politiske forpligtelser for
Unionen. Det nuværende sæt forslag vil yderligere styrke bekæmpelsen af korruption i EU,
hæve standarderne i EU-lovgivningen for at sikre bedre forebyggelse og bekæmpelse af
korruption og indføre en international sanktionsmekanisme. Kommissionen opfordrer Europa-
Parlamentet og Rådet til hurtigt at overveje det foreslåede direktiv om strafferetlig bekæmpelse
af korruption. Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordrer Rådet til hurtigt at
overveje forslaget om at indføre en ny ramme for FUSP-sanktioner rettet mod korruption.
De forslag, der ledsager denne meddelelse, vil supplere den konstante indsats for at uddybe
bekæmpelsen af korruption på en lang række områder. Disse bestræbelser omfatter
regelmæssige ajourføringer af rammen for at fremme integritet og beskytte mod risikoen for
korruption og opretholde stærke bestemmelser om bekæmpelse af korruption i al relevant
horisontal og sektorspecifik lovgivning. Det vil fortsat være en prioritet for Kommissionen at
sikre, at forebyggelse af korruption integreres tilstrækkeligt i udformningen af nye politikker
og programmer og evalueringen af eksisterende politikker og programmer. Dette vil blive
baseret på den nye del af arbejdet med at kortlægge korruptionsrelaterede risici i
højrisikosektorer.
Korruption kan ikke bekæmpes isoleret. Samarbejde og udveksling af erfaringer og en løbende
dialog mellem medlemsstaterne og EU om, hvordan man udvikler og anvender reformer og
redskaber til at forebygge, opdage og retsforfølge korruption, er afgørende for at gøre indsatsen
mod korruption til en succes på stedet. Ved at oprette
EU-netværket til bekæmpelse af
korruption
vil Kommissionen sætte nyt skub i indsatsen for at forebygge korruption i hele EU.
Bekæmpelse af korruption gavner samfundet som helhed, og de enkelte borgere bør inddrages
fuldt ud i dette arbejde sammen med civilsamfundsorganisationer og den private sektor.
Kommissionen vil prioritere oplysningskampagner og programmer for undervisning i
medborgerkundskab samt
kortlægge eksisterende EU-finansieringsmuligheder for
foranstaltninger til bekæmpelse af korruption
med henblik på at skabe større synlighed og
sammenhæng og forbedre deres virkning.
Bekæmpelse af korruption inden for EU's grænser er vigtig for troværdigheden af EU's indsats
på den internationale scene. Ud over forlængelsen af sanktionsordningen vil et øget
engagement i multilaterale fora såsom UNCAC og Greco bidrage til EU's bidrag til
opbygningen af en stærk og sammenhængende forståelse af, hvorfor effektive integritets- og
antikorruptionspolitikker er så centrale for sikkerhed og velstand på verdensplan. EU vil
fortsætte sit arbejde med at bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse og
retsstatsprincippet som en af de vigtigste prioriteter i udvidelsesprocessen og EU's eksterne
forbindelser mere generelt.
Arbejdsgangene i denne meddelelse udgør en stor EU-forpligtelse til at gøre en yderligere
indsats for at bekæmpe korruption og arbejde hen imod en omfattende og strategisk tilgang
med
en EU-strategi for bekæmpelse af korruption.
Dette vil være en væsentlig del af,
hvordan EU kan sikre en demokratisk og velstående fremtid, der svarer til EU-borgernes
forventninger.
21