kom (2023) 0061 - Ingen titel

Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0061
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.2.2023

COM(2023) 61 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Unions mål for katastrofemodstandsdygtighed: sammen om at

håndtere fremtidige nødsituationer

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Den Europæiske Union i et risikolandskab under forandring: at forberede sig

på det ukendte

EU står over for flere, samtidige udfordringer og trusler, hvoraf nogle ville have været

betragtet som værende "utænkelige" indtil for ganske nylig. EU skal foregribe disse

udfordringer og være bedre forberedt. Ruslands

angrebskrig mod Ukraine

har rystet

kontinentet og viser nødvendigheden af, at vi styrker det civile katastrofeberedskab over for

flere trusler, både menneske- og naturskabte, inden for rammerne af den i stigende grad

ustadige globale sikkerhed. Nukleare risici, afbrydelser af energi-, transport- og

fødevareforsyningen, afbrudt lægebehandling, ødelæggelse af sundhedsinfrastruktur og

masseflugt inden for Europa fremhæver vigtigheden af at opretholde de væsentlige tjenester,

som vores samfund bygger på.

Samtidig med der raser en krig ved vores østlige grænse, fortsætter EU med at håndtere

konsekvenserne af

covid-19-pandemien.

Pandemier var blandt de vigtigste risici, som flere

europæiske lande identificerede i de nationale risikovurderinger, inden covid-19 brød ud.

Dog havde risikoafdækningen endnu ikke resulteret i specifik beredskabsplanlægning og

katastrofeforebyggelsesbestræbelser, som bedre kunne have beskyttet vores borgere. På

grundlag af disse erfaringer styrkede Unionen sin ramme for sundhedssikkerhed, navnlig

gennem EU's sundhedsunion.

Samtidig med vi håndterer disse kriser, fremstår den alvorlige indvirkning af

klimaforandringerne

til stadighed mere klar i vores dagligdag og forværrer yderligere

Europas sårbarhed over for kriser

. Temperaturerne i Europa er steget mere end det dobbelte

af gennemsnittet på verdensplan i de seneste 30 år, og det er den højeste stigning blandt alle

verdens kontinenter

. Denne opvarmningstendens har alvorlige konsekvenser. I 2022

påvirkede

tørke

næsten to tredjedele af EU's område

, hvilket reducerede

flodgennemstrømninger, vandreservoirer og grundvandet med konsekvenser for sundhed,

energi, vandforsyning, transport og landbrugsproduktionen.

Hedebølger

udgør en alvorlig

risiko for livet og folkesundheden. Gentagne, langvarige tørkeperioder øger det geografiske

omfang, hyppigheden og intensiteten af

naturbrande

i hele EU. Brandsæsonen i 2022 var

den anden værste i EU med en stigning på 250 % i forhold til det gennemsnitlige afbrændte

areal i de seneste 15 år

. De ødelæggende

oversvømmelser,

der ramte flere europæiske lande

i juli 2021, er også en klar påmindelse om, at ekstreme vejrhændelser koster menneskeliv,

ødelægger hjem og forårsager betydelige økonomiske tab.

Miljøforringelse

forårsaget af

forurening, skovrydning og andre menneskelige aktiviteter øger økosystemernes sårbarhed og

forstærker virkningerne af klimaforandringer. Over halvdelen af EU's medlemsstater anser

jordskælv

for at være en hovedrisiko. Ekstremt vejr forværrer Europas aldrende

infrastrukturs seismiske sårbarhed, herunder transportinfrastrukturen, hospitaler,

brandstationer, energiproduktionsfaciliteter og energidistributionsfaciliteter.

I kølvandet på en katastrofe er

civilbeskyttelse

en livline for berørte befolkninger. Gennem

EU-civilbeskyttelsesmekanismen

("EU-mekanismen")

har

optrappet

sit

Rapporten "The State of the Climate in Europe" fra Den Meteorologiske Verdensorganisation fra 2022.

Det

Europæiske

Miljøagentur,

"Global

and

European

temperatures",

2022,

https://www.eea.europa.eu/ims/global-and-european-temperatures

JRC,

Drought in Europe August 2022,

https://edo.jrc.ec.europa.eu/documents/news/GDO-

EDODroughtNews202208_Europe.pdf.

Siden satellitbaseret registrering af brande på EU-niveau begyndte i 2006.

Civilbeskyttelse består af katastrofebistand, der ydes under ledelse af offentlige myndigheder som led i

forberedelsen af eller umiddelbart efter en katastrofe i Europa eller på verdensplan.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

katastrofeberedskab på alle niveauer. Når en krise overvælder et enkelt lands kapacitet, udgør

EU-mekanismen den operationelle rygrad for Europas kollektive indsats både inden for

Unionen (herunder EU's fjernområder) og uden for Unionen. I 2020 og 2022 blev EU-

mekanismen aktiveret over 320

gange, herunder over 100 gange af medlemsstaterne. Dette

er fem gange mere end de seneste ti års gennemsnit.

I forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine er der gennem EU-mekanismen ydet

livreddende bistand med den største og mest komplekse EU-civilbeskyttelsesindsats siden

dens oprettelse. Den har leveret mere end 80 000 tons naturaliebistand til Ukraine og dens

nabolande til en værdi af ca. 500 mio. EUR.

Levering af rescEU-kraftværker til Ukraine

I starten af covid-19-pandemien blev der gennem EU-mekanismen oprettet det første

strategiske rescEU

-beredskabslager af medicinske modforanstaltninger, hvilket bidrog til at

redde tusinder af menneskeliv i hele Europa. Den lettede hjemtransporten for over 100 000

EU-borgere, der var strandet i udlandet under pandemien, og distribution af 40 mio.

vaccinedoser til 49 lande verden over i overensstemmelse med EU's vaccinestrategi.

Via EU-mekanismen blev der kanaliseret kollektiv europæisk solidaritet, som muliggjorde en

stærk indsats over for massive naturbrande i sommeren 2022: Fly og helikoptere blev brugt til

38 EU-brandslukningsoperationer i tillæg til de næsten 400 brandfolk og 100 køretøjer, der

blev indsat under EU-flag for at redde liv og forhindre europæiske skove i at brænde.

De 27 medlemsstater og otte tredjelande (Albanien, Bosnien og Hercegovina, Island, Montenegro,

Nordmakedonien, Norge, Serbien and Tyrkiet) deltager i EU-civilbeskyttelsesmekanismen. I 2022

anmodede Ukraine og Moldova formelt om at blive deltagende stater i EU-mekanismen.

Selv om aktiveringen fra Ukraine i 2022 i forbindelse med krigen kun blev talt én gang, omfatter dette

mere end 120 ajourførte anmodninger om bistand.

European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations,

rescEU Factsheet,

https://civil-protection-

humanitarian-aid.ec.europa.eu/what/civil-protection/resceu_en.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

I over to årtier har EU-mekanismen endvidere støttet og suppleret medlemsstaternes indsats

med henblik på katastrofeforebyggelse og -beredskab. I lyset af udviklingen i

risikolandskabet skal denne indsats forstærkes. Effektiv forebyggelse og beredskab skal tage

udgangspunkt i fremadskuende scenarier, som rækker ud over civilbeskyttelsesordningen, på

tværs af forskellige samfundsøkonomiske sektorer, herunder vores kulturarv. Kompleksiteten

af og den indbyrdes afhængighed mellem de risici, som EU står over for, viser vigtigheden af

at afdække kritiske sektorers sårbarheder, at foregribe farer og trusler og forstærke den

kollektive indsats for

bedre at forebygge og forberede sig på katastrofer.

II.

Fem mål for katastrofemodstandsdygtighed til styrkelse af EU's overordnede

modstandsdygtighed

Konvergensen mellem flere, samtidige risici, som breder sig på tværs af nationale grænser,

kræver en

holdningsændring på alle niveauer.

Den nationale katastroferisikoafdækning og

-planlægning når hurtigt sine grænser, når trusler, sårbarheder og indbyrdes afhængighed er

grænseoverskridende og omfatter hele Europa. Selv om sektorspecifikke foranstaltninger

anerkendes, er det nødvendigt, at forebyggelse og beredskab tilpasses i overensstemmelse

hermed og bliver multisektoriel, flerstrenget og paneuropæisk.

EU og medlemsstaterne har derfor som krævet i den retlige ramme om oprettelsen af EU-

civilbeskyttelsesmekanismen

fællesskab

identificeret

fem

mål

for

katastrofemodstandsdygtighed,

som tager fat på de områder, hvor behovet for at styrke

Europas modstandsdygtighed over for katastrofer og kriser er størst. Sådanne mål er et fælles

udgangspunkt for at understøtte forebyggelses- og beredskabsindsatsen i tilfælde af

katastrofer, som kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne. De er fastsat i

Kommissionens

henstilling

, som ledsager denne meddelelse. Målene fastsætter hver især

med konkrete målsætninger en fælles dagsorden for at styrke EU's kollektive evne til at

modstå virkningerne af fremtidige katastrofer og beskytte borgerne, levebrød og miljøet.

De fem mål er følgende:

Foregribelse

— forbedring af risikovurdering, foregribelse og planlægning af

katastroferisikostyring

Beredskab

— styrkelse af befolkningens bevidsthed om risici og beredskab

Varsling

— styrkelse af tidlig varsling

Indsats

— styrkelse af indsatskapaciteten hos EU's civilbeskyttelsesmekanisme

Sikring

— sikring af en robust civilbeskyttelsesordning.

Artikel 6, stk. 5, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

Kommissionens henstilling om europæiske mål for katastrofemodstandsdygtighed, C(2023)400.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Figur 1: Målene styrker katastrofeforløbet forebyggelse-beredskab-indsats

Foregribelse

Bedre risikovurdering,

foregribelse og

planlægning af

katastroferisikostyring

Sikring

Sikring af et robust

civilbeskyttelsessystem

Beredskab

Styrkelse af

befolkningens

risikobevidsthed og

beredskab

Indsats

Styrkelse af

indsatskapaciteten hos

EU's

civilbeskyttelsesmekanis

Varsling

Øget tidlig varsling

Målene for katastrofemodstandsdygtighed styrker EU's indsats for at gøre

modstandsdygtighed til et nyt kompas for EU's politikker

Kommissionens dagsorden for

strategisk fremsynethed

og målene for katastrofemodstandsdygtighed deler et fælles formål,

nemlig at modstandsdygtighed er et centralt element for politikudformning. Begge ser på

fremtiden for at træffe velbegrundede nutidige beslutninger med støtte i forskning, scenarier,

Kommissionen har udviklet resultattavlerne om modstandsdygtighed for at danne en holistisk vurdering af

modstandsdygtighed i EU og medlemsstaterne. Indikatorerne på resultattavlerne omfatter fire dimensioner:

social og økonomisk, grøn, digital og geopolitisk.

https://ec.europa.eu/info/strategy/strategic-

planning/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-report/resilience-dashboards_da.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

tendensanalyser og andre redskaber for at øge Europas modstandsdygtighed. Målene for

katastrofemodstandsdygtighed vil derfor støtte gennemførelsen af Kommissionens dagsorden

for strategisk fremsynethed ved at omsætte en fremsynet krisestyringstilgang til konkrete

tiltag. Selv om medlemsstaterne har det primære ansvar, er det nødvendigt at alle lag i

beslutningsprocessen og i samfundet involveres for at støtte tiltag vedrørende

modstandsdygtighed.

Samfundets modstandsdygtighed afhænger af en række aktørers samarbejde med

civilbeskyttelse. I nogle tilfælde, såsom terrorisme, krig og andre forsætlige trusler, ligger

mandatet for forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger i de enkelte medlemsstaters

bredere krisestyringssystem. Dette omfatter sikkerhedsstyrkerne og militæret. Selv om

målene for katastrofemodstandsdygtighed fortsat er specifikke for civilbeskyttelse, supplerer

og udnytter de EU's værktøjskasse til modstandsdygtighed på flere områder.

Væsentlige tjenester som f.eks. energi, vand, sundhedsydelser, transport

telekommunikation er afgørende for at sikre menneskers velfærd samt for selve

katastrofeberedskabet. Disse tjenester skal være operationelle under og efter en katastrofe.

Derfor bør civilbeskyttelsesmyndighederne arbejde tæt sammen med bestræbelserne på at

styrke modstandsdygtigheden for enheder, der driver

kritisk infrastruktur

med henblik på at

levere væsentlige tjenester

. Beredskabsbestræbelserne skal endvidere tage hensyn til den

stigende forekomst af

cyberangreb,

herunder nødsituationer hvor cyberangreb forstyrrer

væsentlige tjenester.

Beredskabet for fremtidige pandemier og andre

sundhedstrusler,

som kræver

opmærksomhed på EU-niveau, er vokset med vedtagelsen af sundhedsunionen og

etableringen af EU-Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet

(HERA). Målene for katastrofemodstandsdygtighed vil bidrage til at styrke identifikationen

af alvorlige grænseoverskridende

sundhedstrusler.

Dette omfatter foranstaltninger til

forbedring af overvågning og tidlig varsling samt opbygning af lagre af medicinske

modforanstaltninger

I tilfælde af handelsrestriktioner eller andre kriser, der påvirker

den fri bevægelighed for

varer, tjenesteydelser og personer

— eksempelvis covid-19-pandemien — omfatter det

foreslåede nødinstrument for det indre marked (SMEI)

et specifikt fokus på

katastrofemodstandsdygtighed. Det nye instrument vil sikre fri strøm og tilgængelighed af

kriserelevante varer og tjenesteydelser under en nødsituation, der påvirker det indre marked,

og dermed også støtte civilbeskyttelsesarbejdere.

Kommissionen har for at styrke EU's transportsektors modstandsdygtighed i krisetider vedtaget en

meddelelse om en beredskabsplan for transport (COM(2022) 211 final). Se også handlingsplanen for

militær mobilitet 2.0:

https://defence-industry-space.ec.europa.eu/action-plan-military-mobility-20_en.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022

om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333

af 27.12.2022, s. 164), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om

foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af

forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972, om ophævelse af direktiv 2016/1148 (EUT

L 333 af 27.12.2022, s. 80) og Rådets henstilling om en koordineret tilgang fra Unionens side til styrkelse

af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed (EUT C 20 af 20.1.2023, s. 1).

https://health.ec.europa.eu/publications/state-health-preparedness-report_en,

(europa.eu) for en oversigt

over EU's beredskab for sundhedskriser.

COM(2022) 459 final, COM(2022) 461 final og COM(2022) 462 final.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Investering i modstandsdygtighed

baner vejen for sociale, økonomiske og miljømæssige

fordele, som opvejer omkostningerne, uanset om og hvornår en katastrofe indtræffer. Når

investeringer integrerer

"intelligent" forebyggelse,

er investeringsafkastet højest. Sådanne

funktioner omfatter f.eks. systemer til tidlig varsling af flere farer eller naturbaserede

løsninger (grønne tage, damme, vådområder) til forebyggelse af varmeøer, skovbrande og

oversvømmelser. F.eks. redder tidlige varslingssystemer for ekstrem varme menneskeliv i

Europa, og det giver bevisligt mere end 130 EUR i afkast for hver euro, der investeres

Stærkere synergier mellem klima-, miljø- og civilbeskyttelsessamfundene kan bidrage til

bedre forebyggelse og indebære fordele for både befolkningen og planeten. Målene for

katastrofemodstandsdygtighed vil fremme sådanne synergier og bidrage til

Den Grønne

Pagts

målsætninger, navnlig om klimatilpasning og beskyttelse og genopretning af

biodiversitet.

For at fremme investeringer, som støtter modstandsdygtighed, bør medlemsstaterne udnytte

den brede støtte, der er tilgængelig med EU-finansiering som f.eks.: genopretnings- og

resiliensfaciliteten, samhørighedspolitikkens midler, landbrugsfonden for udvikling af

landdistrikterne, Life-programmet, instrumentet for teknisk støtte og EU-missionen om

tilpasning til klimaændringer. Der er teknisk bistand tilgængelig fra EU-mekanismen til at

udforme "intelligente" forebyggelsesinvesteringer, som vil medvirke til at beskytte borgere

mod katastrofer, fremme tilpasning til klimaændringerne, undgå miljømæssig forringelse og

fremme den grønne omstilling. Private borgere og virksomheder i EU er udsat for tab som

følge af klimarelaterede katastrofer. Dialogen om modstandsdygtighed

over for

klimaændringer identificerer måder, f.eks. gennem forsikring, til at dække klimarelaterede

risici. Desuden bidrager EU's klassificeringssystem for bæredygtige investeringer (EU-

klassificeringssystemet) til at kanalisere private investeringer over i økonomiske aktiviteter,

der bidrager til tilpasning til klimaændringer, og vil omfatte kriterier for

beredskabstjenesternes

katastroferisikostyring.

Katastrofemodstandsdygtighed afhænger også af

krisestyring.

EU har medvirket til at sikre,

at tværsektorielle og grænseoverskridende virkninger fra covid-19, Ruslands angrebskrig

mod Ukraine og andre omfattende kriser og nødsituationer håndteres.

Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) har udviklet sig til EU's operationelle

krisestyringsknudepunkt. Det arbejder nu med øget foregribende og analytisk kapacitet,

koordinering mellem sektorer og sammenkobling af efterspørgslen med reaktion fra

medlemsstater, tredjelande og aktører i den private sektor. Det samarbejder desuden med den

integrerede politiske kriserespons (IPCR) i Rådet og, når det står over for sikkerhedskriser og

konsulære kriser uden for EU, også med EU-Udenrigstjenestens kriseresponscenter. For at

håndtere morgendagens kriser vil ERCC yderligere styrke sin rolle som et centralt

knudepunkt i et netværk, der forbinder alle krisestyringsaktører, der respekterer eksisterende

kompetencer, og i overensstemmelse med anbefalingerne fra "Scientific Opinion on Crisis

Management"

Verdensbanken, "Economics

for Disaster Prevention and Preparedness. Investeringer i

katastroferisikostyring

Europa

Makes

Economic

Sense,

2021,

https://www.worldbank.org/en/news/feature/2021/06/04/economics-for-disaster-prevention-and-

preparedness-in-europe.

https://climate.ec.europa.eu/eu-action/adaptation-climate-change/climate-resilience-dialogue_en.

Videnskabelig rådgivningsmekanisme, gruppen af ledende videnskabelige rådgivere, strategisk

krisestyring i EU: forbedring af EU's kriseforebyggelse, -beredskab, -indsats og -modstandsdygtighed, Den

Europæiske Unions Publikationskontor, 2022,

https://data.europa.eu/doi/10.2777/517560.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Katastrofer kan kræve vedtagelse af ekstraordinære beredskabsforanstaltninger. Disse er et

legitimt instrument, men skal være begrundede, tidsbegrænsede og forholdsmæssige. De skal

have et solidt retsgrundlag og give mulighed for kontrolforanstaltninger for at beskytte

retssamfundet.

Katastrofeberedskabskoordinationscenteret, Bruxelles

III.

Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed

Mål 1:

Foregribelse

— forbedring af risikovurdering, foregribelse og

planlægning af katastroferisikostyring

Gode beslutninger træffes på basis af pålidelige og rettidige oplysninger. De nuværende

forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger under EU-mekanismen skal være baseret på

europæiske antagelser, der anvendes til at prioritere kapacitet og investeringer på både det

nationale niveau og på EU-niveau. Det drejer sig navnlig om katastrofer og kriser af

tværsektoriel og grænseoverskridende karakter, hvilket bliver mere og mere almindeligt.

Både Unionen og medlemsstaterne skal holde sig løbende underrettet om nye og

fremspirende trusler og forbedre forståelsen for deres potentielle konsekvenser. En regional

tilgang kan supplere foregribelse af risiciene på nationalt niveau og på EU-niveau samt deres

eventuelle grænseoverskridende konsekvenser. For at omdanne vurderingen af fremtidige

risici til oplysninger, der kan udløse en tidlig indsats, er det Kommissionens hensigt at

forbedre den europæiske evne til

scenarieudvikling, risikovurderingen,

den

foregribende

kapacitet

planlægningen af risikostyring

med henblik på at udvikle

forebyggende

foranstaltninger.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Flagskib: Europæiske katastrofescenarier

Inden udgangen af 2023 forventer Kommissionen at færdiggøre udviklingen af centrale

grænseoverskridende, tværsektorielle scenarier, der omfatter de i figur 2 angivne 16

væsentligste farer og mulige kaskadevirkninger, som Europa er udsat for. Et sådant initiativ

har til formål at forbedre Europas kollektive evne til at foregribe fremtidige kriser, prioritere

forebyggelsesforanstaltninger og tilpasse planlægningen af risikostyring i overensstemmelse

hermed.

Da virkningerne af omfattende katastrofer breder sig udover nationale grænser, bør

medlemsstaterne bidrage fuldt ud til at sikre, at den nationale scenarieplanlægning indgår i

europæiske katastrofescenarier og er bestemmende for efterfølgende katastrofeberedskab.

Efter 2023 vil scenarierne eventuelt blive ajourført og udvidet efter en løbende dialog med

medlemsstaterne.

Figur 2: De 16 farer, som katastrofescenarierne vil blive udviklet på grundlag af

Jordskælv

Oversvømmelse

Hedebølge/kuldebølge

Kraftig storm

Sundhedstrusler,

herunder pandemier

Tsunami

Vulkanudbrud

Naturbrand

Blackout og

energiafbrydelse

Følger af en væbnet

konflikt

Følger af en

cyberhændelse

Følger af et terrorangreb

Industriel nødsituation

Havforurening

Nuklear nødsituation

Befolkningsfordrivelse i

nødsituationer

Mål 2:

Beredskab

— styrkelse af befolkningens bevidsthed om risici og

beredskab

Når en katastrofe rammer, har personerne i de berørte områder brug for at vide, hvordan de

skal reagere for at beskytte egne liv og aktiver samt lokalbefolkningens liv og aktiver. Da

katastrofeindsatsen i første omgang altid er lokal, skal passende viden om

katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats nå ud til alle segmenter af befolkningen.

I dag er det, skønt risiciene for og virkningerne af katastrofer kan være store, omkring 60 %

af EU's befolkning, der er bekendt med risiciene i deres region (denne procentsats varierer

kom (2023) 0061 - Ingen titel

meget i de enkelte medlemsstater)

. Alle samfundsmedlemmer, herunder personer med

specifikke sårbarheder, bør deltage aktivt i beredskabs- og forebyggelsesindsatsen, bistå

myndighederne med at kortlægge risici og supplere videnskabelig viden med deres praktiske

erfaringer fra de områder, hvor de bor. Det er en afgørende forudsætning for at gøre alle

borgere til aktive aktører i et modstandsdygtigt samfund at sikre, at ingen lades i stikken i

forbindelse med fremme af bevidsthed om risici og katastrofeforebyggelsesforanstaltninger.

For at gøre EU-borgerne risikobevidste og forberede dem vil Kommissionen støtte

medlemsstaterne i at øge den

samlede risikobevidsthed,

forbedre

offentlig adgang til

oplysninger om katastroferisiko i et tilgængeligt format

, øge

vedtagelsen af

risikoforebyggelses-

beredskabsforanstaltninger

fremme

risikoforebyggelseskulturen

blandt EU's befolkning.

Flagskib:

"preparEU",

katastrofemodstandsdygtighed

paneuropæisk

oplysningsprogram

Det kan redde menneskeliv at kende de væsentligste risici og de foranstaltninger, der skal

træffes i forbindelse med de katastrofer, som kan opstå i områder, som mennesker bor i eller

rejser til. Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen indlede en offentlig

kommunikationsindsats for at bringe katastrofeforebyggelse og bevidsthed om beredskab ind

i EU-borgernes hverdag, fremme borgerdeltagelse og initiativer baseret på frivillighed

vedrørende katastrofeforebyggelse og -beredskab, hvilket Europa-Parlamentet har opfordret

til

De redskaber, der skal udvikles, kunne omfatte:



"katastroferisikoikoner"

og -billeder

til skoler, offentlige steder (herunder

transportknudepunkter) og turisthotspots, som kommunikerer sikker og modstandsdygtig

adfærd, og som er letforståelige på tværs af alle medlemsstater, sprog, kulturer og

handicaps.



"europæisk risikoatlas"

for at gøre EU-borgere bevidste om deres væsentligste risici

baseret på velfunderet videnskabelig dokumentation

ryddet for falske nyheder og

desinformation.



"katastrofeberedskabsmåned",

hvor aktiviteter på EU-niveau er forbundet med

lignede initiativer fra medlemsstaterne for at bevidstgøre mennesker om

modstandsdygtighed på husstandsniveau og i hverdagsbeslutninger og fremme

risikobevidsthedsadfærd samt katastrofeberedskabstjeklister og -øvelser.

Kommissionen og medlemsstaterne bør udnytte potentialet fra kunstig intelligens, nye

teknologier, brugervenlige applikationer og udvidet virkelighed til at støtte oplysning,

beredskab og uddannelse.

Den Europæiske Union,

Special Eurobarometer 511b: EU Civil Protection,

2021,

https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2264.

Medlemsstaterne skal for deres del tilvejebringe tilgængelige oplysninger om katastroferisiko i

overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til FN's konvention om handicappedes rettigheder.

Rådets afgørelse af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede

Nationers konvention om handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).

Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2022 om konsekvenserne af tørke, brand og andre

ekstreme vejrfænomener: en øget EU-indsats for at bekæmpe klimaændringer (2022/2829[RSP]).

Herunder fra bl.a. det kommende "tørkerisikoatlas", som offentliggøres i 2023 af European Drought

Observatory for Resilience and Adaptation (EDORA).

kom (2023) 0061 - Ingen titel

Mål 3:

Varsling

— styrkelse af tidlig varsling

Nylige katastrofer har vist, at det fortsat er en udfordring at varsle lokalbefolkninger rettidigt.

Det er af afgørende betydning, at der oprettes en effektiv institutionel struktur, der sikrer

rettidig udsendelse af advarsler på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommissionen har til

hensigt at støtte medlemsstaterne i at afdække og håndtere dårlige forbindelser i deres

nationale systemer for tidlig varsling. En hurtig overgang til såkaldt "virkningsbaseret

prognosticering", en form for vejrprognosemeddelelse, som viser den potentielle virkning af

en alvorlig vejrhændelse, vil også hjælpe folk i farezonen med at gøre en hurtigere indsats.

Medlemsstaterne bør, når de udarbejder advarsler, tage hensyn til de særlige behov hos

personer i sårbare situationer, til handicappede og børn. Advarslerne bør være tilgængelige,

klare og anvendelige og i videst mulige omfang gives på flere sprog for at sikre, at de når alle

segmenter af befolkningen, herunder turister, personer med sæsonbestemt ophold og

migranter. Endelig fremhæver komplekse grænseoverskridende katastrofer behovet for et

bredspektret system for tidlig varsling på EU-niveau. Kommissionen har til hensigt sammen

med medlemsstaterne at undersøge, hvordan nationale tidlige varslinger kan blive mere

tilgængelige for alle unionsborgere, herunder rejsende, turister og samfundene i

grænseområderne, på tværs af Unionens område.

For at fremme systemer til tidlig varsling i EU har Kommissionen til hensigt at forbedre

kapaciteten med hensyn til forudsigelse, opdagelse

overvågning

og fremme

offentlige

varslingssystemer.

Flagskib: Sammenkobling af global tidlig varsling med en lokal indsats i Europa

ERCC har udviklet en række automatiske europæiske og globale systemer for tidlig varsling

og opdagelse, hvorigennem det overvåger hændelser i og uden for Unionens område. For at

omsætte advarsler og alarmer fra disse systemer til brugerrettede oplysninger med henblik på

katastrofeberedskab støtter EU-mekanismen europæiske videnskabelige partnerskaber

, der

døgnet rundt foretager hurtige konsekvensanalyser for konstaterede og prognosticerede

hændelser.

For bedre at støtte medlemsstaterne i en hurtig fortolkning af varslinger om lokale hændelser

vil ERCC udvide en sådan tidlig varsling og analytisk kapacitet til et specifikt program til

nationale myndigheder, der tilbyder en proaktiv og tidlig analysetjeneste, der kan aktiveres

ved behov. ERCC vil endvidere udvikle en "resultattavle", der omfatter flere faremomenter,

og som leverer europæisk situationskendskab til kriseledere. Interoperationalitet med andre

sektorspecifikke systemer og civile/militære myndigheder vil blive fremmet for at øge

ERCC's situationskendskab og brug af værktøjer

Herunder European Natural Hazard Scientific Partnership. Se:

https://civil-protection-humanitarian-

aid.ec.europa.eu/what/civil-protection/early-warning-and-information-systems_en.

Et eksempel herpå inden for det maritime område er den fælles ramme for informationsudveksling (CISE),

som i øjeblikket er under udvikling.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

For at en tidlig varsling, der omfatter hele Europa, kan have en reel effekt, opfordres

medlemsstaterne til at gennemgå leddene i den tidlige varsling og sikre, at vigtige

oplysninger når de katastrofetruede områder på det rette tidspunkt, så der kan reddes

menneskeliv og aktiver. Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for de nationale tidlige

varslinger, kan målrettet teknisk støtte stilles til rådighed under EU-mekanismen for at

bidrage til at afdække mangler i landenes systemer for tidlig varsling og opbygge kapacitet til

styrkelse af formidlingen af advarsler til det lokale niveau.

Mål 4:

Indsats

— styrkelse af indsatskapaciteten hos EU's

civilbeskyttelsesmekanisme

I en krisesituation skal medlemsstaternes beredskabstjenester være parate til at imødekomme

befolkningens behov. Når et lands kapacitet overvældes, kan EU's beredskabsaktiver og -hold

gribe ind for at afhjælpe kritiske mangler og forhindre en yderligere forværring af situationen.

Nødsituationer bliver stadig mere almindelige, mere komplekse og mere omfattende. Dette

betyder til gengæld, at Kommissionen bliver nødt til oftere at mobilisere EU-kapaciteter fra

rescEU's beredskabslager. Dette mål for katastrofemodstandsdygtighed fastsætter derfor

konkrete mål for at styrke EU's evne til at reagere på en anmodning om bistand i henhold til

EU-mekanismen og bistå medlemsstaterne i at reagere på fremtidige nødsituationer. EU's

indsatskapacitetsbehov vil blive evalueret regelmæssigt gennem rapporter om

"kapacitetsmangler".

Arten og antallet af indsatskapaciteter vil bygge på dokumentation og scenerier hentet fra

Mål 1 —

Foregribelse,

som vil give EU mulighed for at definere de kollektive mindstebehov

til indsatskapaciteten. Med mål 4 —

Indsats

defineres det første sæt konkrete, kvalitative og

kvantitative præstationsmål for kapaciteter, herunder transport- og logistikkapaciteter, under

EU-mekanismen til at reagere på katastrofer og kriser, der involverer oversvømmelser,

eftersøgnings- og redningsoperationer, naturbrande, behov i forbindelse med

sundhedsmæssige nødsituationer samt radiologiske og nukleare hændelser. Medlemsstaterne

opfordres for deres del til at tilvejebringe ajourførte oplysninger vedrørende deres nationale

beredskabsplaner, der bør omfatte særlige bestemmelser vedrørende indsatsen over for

identificerede

risici,

som

omfatter

hele

Europa.

Med

dette

mål

for

katastrofemodstandsdygtighed fastsættes konkrete mål for at sikre Europas evne til at reagere

på en anmodning om bistand i henhold til EU-mekanismen i følgende nødsituationer:

naturbrande, oversvømmelser, eftersøgning og redning, kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare (CBRN) hændelser

samt

sundhedstruende hændelser.

Flagskib: Opgradering af det strategiske rescEU-beredskabslager

rescEU er blevet en hjørnesten i EU's indsats over for omfattende nødsituationer, der

overvælder medlemsstater og deres direkte naboer. Europas skovbrande, covid-19-pandemien

og virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har igangsat den hurtige udvikling og

mobilisering af rescEU-katastrofekapaciteter inden for brandbekæmpelse fra luften,

medicinsk hjælp, husly, energiforsyning og modforanstaltninger mod CBRN-nødsituationer.

Dagens kriser viser, hvor vigtigt det er at styrke denne strategiske reserve, herunder gennem

EU-politikker, der behandler det bredere spørgsmål om EU's åbne strategiske autonomi for

vigtige forsyninger, der anvendes i nødsituationer, for at sikre EU's og dets borgeres

kom (2023) 0061 - Ingen titel

sikkerhed. Kommissionen har derfor gennem EU-mekanismen til hensigt at opbygge rescEU-

beredskabslageret sammen med medlemsstaterne og regelmæssigt at gennemgå den samlede

kapacitet på det europæiske niveau. F.eks. har konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod

Ukraine og andre kriser vist, at et strategisk beredskabslager med medicinsk kapacitet er

afgørende ikke kun som reaktion på en pandemi.

I forlængelse af kommissionsformandens tale om Unionens tilstand 2022

har

Kommissionen til hensigt inden 2023 at fordoble rescEU's flåde til brandbekæmpelse fra

luften med op til 3 helikoptere og 12 lette fly yderligere for at afhjælpe den identificerede

mangel. Sammen med øgede forebyggelsesforanstaltninger og forhåndsplacering af brandfolk

bør denne kapacitetsforøgelse bidrage til at håndtere den næste skovbrandsæson i Europa,

herunder i Unionens centrale og nordlige områder, som nu oftere rammes af store

naturbrande. Naturbrandindsatskapaciteterne forventes at stige betydeligt med indkøbet af 9

helikoptere mellem 2023-26 og 12 fly fra 2026 inden for rammerne af rescEU's permanente

flåde. Selv om rescEU skaber et større sikkerhedsnet, skal medlemsstaterne også fortsætte

med på det nationale plan at investere i deres indsatskapaciteter, i uddannet personale og i

forebyggende foranstaltninger vedrørende naturbrande.

Mål 5:

Sikring

— sikring af en robust civilbeskyttelsesordning

Civilbeskyttelsesmyndighederne skal være operationelle under og efter en katastrofe, når

samfundet har størst brug for dem. Formålet med dette mål er at sikre, at ERCC og

civilbeskyttelsesmyndighedernes nødhjælpscentre i medlemsstaterne til enhver tid forbliver

operationelle. De foranstaltninger, som skal træffes, omfatter periodisk revision af

beredskabsplaner og -procedurer og den systematiske identificering og udnyttelse af høstede

erfaringer i kølvandet på katastrofer.

I det nuværende risikolandskab kan civilbeskyttelsesmyndighederne ikke arbejde isoleret.

Kommissionen og medlemsstaterne øger deres samarbejde på tværs af grænserne og med

flere interessenter inden for krisestyring, herunder operatører af væsentlige tjenester. For at

sikre beredskabsplanerne for nødhjælpscentrene i medlemsstaterne og på EU-plan har

Kommissionen til hensigt at forbedre

planer og procedurer,

tværsektoriel og

grænseoverskridende

koordinering, kommunikations- og informationsstyring

udnyttelse af

høstede erfaringer.

Flagskib: Stresstest af nødhjælpscentrene i Europa

En paneuropæisk "pilotstresstest" af katastrofeberedskabet for civilbeskyttelse vil kontrollere

nødhjælpcentrenes beredskabsplaner i et simuleret blackoutscenarie, der kan påvirke flere af

Europas underregioner samtidigt. En sådan simulering bør være i overensstemmelse med de

igangværende stresstest af kritisk infrastruktur på EU-plan. Alle medlemsstater bør forpligte

sig til at deltage i stresstesten af katastrofeberedskabet for civilbeskyttelse og sikre

opfølgning på dens anbefalinger. Dette pilotprojekt, som planlægges i løbet af 2023, vil give

resultater og erfaringer til brug for fremtidige udgaver.

Europa-Kommissionen,

Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2022,

2022,

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_22_5493.

kom (2023) 0061 - Ingen titel

IV.

Mål for katastrofemodstandsdygtighed inden for rammerne af global

modstandsdygtighed

Katastrofer stopper ikke ved EU's grænser. Det kræver endvidere brede partnerskaber med

beslutningstagere

interessenter

på

det

globale

niveau

opnå

katastrofemodstandsdygtighed. Et styrket samarbejde om modstandsdygtighed med centrale

partnere, nabolande og andre tredjelande er derfor afgørende. Modstandsdygtigheden af

enheder, der driver kritisk infrastruktur, samt evnen til at imødegå hybride trusler og

cyberangreb, herunder ved fremme af synergier med

NATO's syv basiskrav for civilt

beredskab

, vil hjælpe med at bevare europæiske kerneværdier. Målene for

katastrofemodstandsdygtighed supplerer endvidere EU's forpligtelser i henhold til det

strategiske kompas for sikkerhed og forsvar

og forbedrer det civil-militære samarbejde

til støtte for den civile katastrofeberedskabsindsats.

Regionalt samarbejde kan fremme målene for katastrofemodstandsdygtighed som

"EU-

modellen"

for grænseoverskridende risikostyring, katastrofeberedskab og kollektiv indsats i

andre dele af verdenen. Med udvidelsen af medlemskabet af EU-mekanismen i det vestlige

Balkan og nabolandene bør målene for katastrofemodstandsdygtighed blive et udgangspunkt

til at styre og fremme politisk dialog om katastroferisikostyring og klimatilpasning.

Udvidelse af systemer for tidlig varsling globalt

og fremme af finansieringsstrategier for

katastroferisiko sammen med finansiel og teknisk støtte til styrkelse af

civilbeskyttelsessystemer i partnerlande vil øge modstandsdygtigheden uden for EU.

Målene for katastrofemodstandsdygtighed kan også styrke EU's rolle som en

pålidelig og

ansvarlig global aktør.

De vil bidrage til prioriteterne og målene i Sendairammen for

katastrofeforebyggelse 2015-2030. Generalforsamlingens møde på højt niveau i New York

den 18.-19. maj 2023 om midtvejsrevisionen af Sendairammen vil være en lejlighed til at

fremlægge målene og fremme dem på globalt niveau. De vil endvidere bidrage til opfyldelsen

af verdensmålene for bæredygtig udvikling og gennemførelsen af Parisaftalen.

En dynamisk tilgang — konklusioner og næste skridt

Katastroferisikolandskabet vil fortsætte med at udvikle sig, da dets komponenter formes af

menneskelige aktiviteter, globale tendenser og forskelligartede påvirkninger.

Målene for

katastrofemodstandsdygtighed skal derfor også forblive dynamiske, underkastes et

periodisk fitnesstjek og udvikle sig over tid.

Disse mål har endvidere brug for

medlemsstaternes betydelige vedvarende engagement for at sikre, at de giver de nødvendige

investeringer til styrket katastrofeforebyggelse og -beredskab. Det er derfor afgørende, at

Kommissionen og medlemsstaterne sammen regelmæssigt gennemgår målene for

katastrofemodstandsdygtighed og vurderer de fremskridt, der er gjort.

I 2023 skal arbejdet med at gennemføre henstillingerne begynde på såvel EU-plan som på

nationalt plan. Dette omfatter, at der tages konkrete skridt til at gennemføre de foreslåede

flagskibe, men også at målene for katastrofemodstandsdygtighed formidles med inddragelse

Roepke, W-D., Thankey, H.,

Resilience, the first line of defence,

NATO Review, 2019,

https://www.nato.int/docu/review/articles/2019/02/27/resilience-the-first-line-of-defence/index.html.

Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar — For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere,

værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed, der er vedtaget af Rådet (almindelige

anliggender) den 21. marts 2022 (7371/22).

I overensstemmelse med målene i FN's generalsekretærs initiativ "Early Warnings for All".

kom (2023) 0061 - Ingen titel

af centrale interessenter i medlemsstaterne, og at der opbygges effektive forbindelser med

EU's initiativer og globale initiativer om modstandsdygtighed.

I løbet af 2024 vil den dokumentation, som indhentes via de nye katastrofescenarier og

retningslinjerne fra den kommende europæiske klimarisikovurdering

, blive afspejlet i en

henstilling om mål for katastrofemodstandsdygtighed. Der bør lanceres

en omfattende

peerreviewøvelse,

der

gennemgår

gennemførelsen

målene

for

katastrofemodstandsdygtighed

på landeniveau. Endelig vil fremskridtene i gennemførelsen

af målene også blive vurderet under det næste civilbeskyttelsesforum i 2024.

Kommissionen har i forbindelse med sin bredere indsats for at styrke modstandsdygtigheden

til hensigt at støtte kapacitetsopbygning og udveksling af god praksis på områder, der er

omfattet af målene for katastrofemodstandsdygtighed blandt medlemsstaterne, herunder

gennem peerreview, finansiel og teknisk bistand og med støtte af europæiske og globale

partnere. EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse

vil etablere en kvikskranke for

praktikere, forskere og civilsamfundets aktører, for at de kan skabe kontakt, videndele og

sammen engagere sig i målene for katastrofemodstandsdygtighed.

https://climate-adapt.eea.europa.eu/en/eu-adaptation-policy/key-eu-actions/climate_risk_assessment.

Den Europæiske Union,

EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse,

https://civil-protection-knowledge-

network.europa.eu/.