Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0139
Offentligt
2678131_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.3.2023
COM(2023) 139 final
ANNEX
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af direktivet om ekstern støj i overensstemmelse med artikel 11 i
direktiv 2002/49/EF
DA
DA
 kom (2023) 0139 - Ingen titel
2678131_0002.png
BILAG
Nøglebudskaber i rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Første overvågnings- og
perspektivrapport om nulforurening — "Veje til renere luft, vand og jord i Europa".
De sundhedsskader, der er forbundet med
støjforurening,
såsom risikoen for hjerte-kar-
sygdomme, søvnforstyrrelser og gener
1
, har været ret stabile siden 2012.
Til trods for de fremskridt, der er gjort, er over 10 % af de for tidlige dødsfald i EU hvert år
stadig relateret til miljøforurening
2
. Dette skyldes hovedsagelig høje niveauer af
luftforurening, men også
støjforurening
og eksponering for kemikalier, som sandsynligvis er
undervurderet
3
. Forurening er ikke ligeligt fordelt i hele EU. Sårbare personer, herunder børn,
ældre og personer, der lider af astma eller andre luftvejssygdomme eller hjerte-kar-
sygdomme, er mere følsomme over for eksponering for forurening, og personer i lavere
socioøkonomiske grupper er generelt også udsat for højere forureningsniveauer
4
.
Omfanget af indvirkningen af
undervandsstøj,
mikroplast og lysforurening
5
på
biodiversiteten bliver stadig tydeligere
6
.
Med hensyn til støjforurening forekommer det på nuværende tidspunkt usandsynligt, at målet
for nulforureningsstøj, som går ud på at reducere antallet af personer, der skades af
transportstøj, med 30 % inden 2030 (sammenlignet med 2017), vil blive nået. De nuværende
skøn viser, at antallet ikke vil falde med mere end 19 % i 2030, medmindre der træffes et
betydeligt antal yderligere foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, og
medmindre en styrket EU-indsats på tværs af alle relevante transportsektorer fører til en
betydelig yderligere reduktion af støjforureningen. Afstanden til målet kan reduceres
yderligere, hvis medlemsstaterne styrker deres foranstaltninger. Dette vil bl.a. omfatte
strengere støjregler og håndhævelse
7
heraf på transportområdet, f.eks. forbedring af køretøjer
og deres drift og en betydelig reduktion af vejtrafikken og hastighedsgrænserne i byerne
8
.
Sidstnævnte er allerede planlagt af mange byer som led i deres klima- og
luftkvalitetsforanstaltninger.
Generelt er forureningsniveauerne faldende på flere forureningsområder, f.eks. med hensyn
til luft- eller pesticidforurening. Samtidig er der fortsat andre forureningsproblemer. F.eks.
har tendenserne for
støj,
næringsstofforurening eller produktion af kommunalt affald været
1
2
3
4
5
6
7
8
EEA (2022):
"Health impacts of exposure to noise from transport".
Se
her.
Kun undervurdering af et begrænset antal risikofaktorer tages i betragtning, og der tages f.eks. ikke
højde for de reelle sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering for kemikalier. Der arbejdes for
øjeblikket med dette inden for Horisont Europa-partnerskabet for risikovurdering af kemikalier
(PARC).
Miljøagenturets rapport nr. 22/2018
og nyt signal
her.
F.eks.
Miljøagenturets ETC-HE-rapport 2022/8:
"Review and Assessment of Available Information on
Light Pollution in Europe".
Se signalerne
her.
Se f.eks.
NEMO-projektet.
Der vil blive offentliggjort yderligere oplysninger i den kommende rapport om gennemførelsen af
direktivet om ekstern støj.
1
 kom (2023) 0139 - Ingen titel
2678131_0003.png
ret stabile i de seneste år. Opfyldelsen af 2030-målene for nulforurening er ikke sikret for
disse.
2