kom (2023) 0148 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forretnings- og indtjeningsmodeller i forbindelse med udbygning af vedvarende energi, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0148
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. juni 2023

J nr.

2023-3511

Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. juni 2023 stillet mig følgende spørgsmål

1 ad KOM(2023) 0148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Theresa Scavenius (ALT).

Spørgsmål 1

I forlængelse af drøftelserne på mødet i Europaudvalget den 14. juni 2023 bedes mini-

steren sende et notat med overblik over forskellige muligheder for forretnings- og ind-

tjeningsmodeller i forbindelse med udbygning af vedvarende energi.

Svar

Der kan anvendes forskellige modeller for forretnings- og indtjeningsmodeller i for-

bindelse med udbygning af vedvarende energi. Nedenfor beskrives en række mo-

deller, der bl.a. har været undersøgt i forbindelse med havvindsaftalen. Listen kan

dog ikke anses for udtømmende.

•

Koncessionsbetaling,

som indebærer en fast periodisk betaling for retten til at

anvende havarealet.

Statsligt medejerskab,

der sikrer, at staten

–

ud over den eksisterende beskat-

ning

–

kan få del i de faktiske realiserede gevinster fra de danske havarealer.

Fast betaling pr kWh,

hvor en fast betaling kobles op på produktionen.

Omvendt 1-sidet CfD,

hvor der bydes en afregningspris, hvormed staten modta-

ger betaling, når elprisen overstiger den budte afregningspris, men ikke modta-

ger betaling, når prisen er under afregningsprisen (afregnes ift. målt produktion

og observeret elspotpris i markedet).

Indtægtsdeling,

hvor staten får del i salget via en andel af indtægten (afregnes

ift. målt produktion og observeret elspotpris i markedet).

2-sidet CfD,

hvor der bydes en afregningspris, hvormed staten modtager beta-

ling, når elprisen overstiger den budte afregningspris og skal betale byder, når

prisen er under afregningsprisen (afregnes ift. målt produktion og observeret

elspotpris i markedet). En 2-sidet CfD kan både resultere i netto-støtte eller netto-

indtægt til staten.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

•

Koncessionsbetaling

En model med koncessionsbetaling indebærer, at deltagerne i udbuddene konkurre-

rer om at tilbyde den højeste faste, årlige betaling over f.eks. en havvindparks levetid.

Betalingen er uafhængig af elproduktionen og elprisen. Vinderen med det højeste

kom (2023) 0148 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forretnings- og indtjeningsmodeller i forbindelse med udbygning af vedvarende energi, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren

bud tildeles koncession for det givne areal, som udbydes, dvs. vinderen opnår brugs-

ret til arealet. Modellen er forholdsvis simpel og er også anvendt i andre lande og

brancher.

En fast koncessionsbetaling er ikke koblet til elspotprisen eller produktion og bør

derfor ikke påvirke producentens incitamenter ift., hvordan parken udformes. Model-

len vil spille godt sammen med nye mulige forretningsmodeller i fremtiden, f.eks. PtX-

produktion eller produktion, der i høj grad er dækket med PPA’er (power purchase

agreements), herunder fastprisaftaler. Modellen indebærer ikke risikoafdækning,

hvorfor producenten bærer den samlede risiko ved investeringen.

Statsligt medejerskab

En model, der involverer statsligt medejerskab, kan sikre, at samfundet ud over den

eksisterende beskatning kan få del i de faktiske realiserede gevinster fra f.eks. de

danske havarealer i det tilfælde, at projekterne bliver mere rentable end forventet, og

dermed at opstillerne senere realiserer en højere gevinst, end hvad de lagde til grund

med i deres bud. Et medejerskab kan også sikre staten mere indsigt i f.eks. havvinds-

aktiviteter.

Et statsligt medejerskab kan designes på flere måder. I havvindsaftalen er det valgt,

at staten indtræder via et statsligt holdingselskab (A/S) som medejer af VE-projek-

terne ved at indskyde egenkapital, der sikrer staten en given ejerandel. Holdingsel-

skabet skal i dette tilfælde agere ud fra kommercielle interesser mhp. at sikre, at

staten deltager på markedsmæssige vilkår. Den valgte model sikrer den økonomiske

værdi af statens investering gennem rettigheder, som følger af bl.a. selskabsloven.

Fast betaling pr. kWh

Ved en betaling pr. mængde strøm produceret (kWh) byder budgiverne på en

øre/kWh-betaling, hvor højeste betaling pr. enhed produceret vinder udbuddet. Da

produktionen kan være forskellig mellem budgivere er det ikke sikkert, at den største

betaling pr. enhed produktion også medfører den største totale betaling til staten.

Modellen medfører ligesom koncessionsbetaling en vis budgetsikkerhed, da betalin-

gerne svinger med produktionen, mens der modsat fås lidt større risikoafdækning.

Indtægtsdeling

Ved en indtægtsdelingsmodel konkurreres på en fast andel af indtægten fra el-sal-

get. Betalingen til staten i denne model skal for at overholde udbudsretten afgøres

ved mængde af produceret el, ganget med gældende elspotpris, ganget med den

valgte andel til staten over den fastsatte kapacitet. Modellen kan give mindre bud-

getsikkerhed for staten pga. udsving i elprisen. Omvendt kan modellen give staten

mulighed for at få en højere indtægt, når elprisen er høj og tilbyder en risikoafdæk-

ning til opstiller.

Omvendt 1-sidet CfD (indtægtsloft)

Side

2/4

I en omvendt 1-sidet CfD (contract for difference) bydes på en maksimal afregnings-

pris. Er elprisen over denne budpris betales differencen til staten, og omvendt behol-

der opstiller hele indtægten, når elprisen er under budprisen. Modellen kan derfor

betragtes som en form for et indtægtsloft, hvor producenten betaler til staten, når

indtægten er over loftet. Modellen ligner skatten på overnormal profit i energisekto-

ren. Elprisrisikoen deles til en vis grad mellem producenten og staten.

Ved modellen modtager producenten al indtægt, så længe elprisen er under budpri-

sen, mens staten kun modtager indtægt, når der er en høj indtægt for producenten.

Det kan betyde svingende indtægter for staten, som kan være svært at budgettere

med. Til gengæld betyder modellen, at staten får del i evt. uforudsete indtægter som

følge af højere elpriser.

2-sidet CfD

En 2-sidet CfD kan både resultere i netto-støtte eller netto-indtægt til staten, og kan

således fungere som både støtte- og indbetalingsmodel. En sådan model vil, i tråd

med 1-sidet CfD indebære, at staten vil opnå del i alle indtægter over en fast afreg-

ningspris. Dog vil staten også skulle yde støtte, når elprisen ligger under afregnings-

prisen. Med 2-sidet CfD tilbyder staten risikoafdækning i højere grad end ved de

øvrige modeller og vil derfor til en vis grad kunne erstatte andre instrumenter på

markedet for risikoafdækning via eksempelvis fastprisaftaler. Samtidig betyder mo-

dellen, at staten vil få hele overskuddet, hvis elprisen udvikler sig mere gunstigt end

forventet, og modsat vil betale opstiller, hvis elprisen udvikler sig mindre gunstigt end

forventet. Modellen vurderes i udgangspunktet at reducere både behovet og mulig-

heden

for at indgå PPA’er, da afregningen til staten er koblet til spotprisen.

Modellerne er illustreret i figur 1

Figur 1

Illustration af modellerne (ikke baseret på faktiske data)

Kilde: Energistyrelsen

Side

3/4

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

4/4