Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0188
Offentligt
2690584_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.4.2023
COM(2023) 188 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om den aktuarmæssige balance i pensionsordningen for EU-tjenestemænd (EU-
pensionsordningen) og de budgetmæssige virkninger af vedtægtens bilag XII
DA
DA
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0002.png
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN
PARLIAMENT AND TO THE COUNCIL
om den aktuarmæssige balance i pensionsordningen for EU-tjenestemænd (EU-
pensionsordningen) og de budgetmæssige virkninger af vedtægtens bilag XII
1. R
ETSGRUNDLAG
I henhold til artikel 14, stk. 1, i bilag XII til tjenestemandsvedtægten (vedtægten) skulle
Kommissionen i 2022 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den
aktuarmæssige balance i pensionsordningen for EU-tjenestemænd (EU-pensionsordningen)
og de budgetmæssige virkninger af vedtægtens bilag XII.
Denne rapport gennemfører ovennævnte bestemmelse ved at vurdere ordningens
aktuarmæssige balance og analysere de budgetmæssige virkninger af bilag XII i perioden
2014-2021. Når det er muligt, og hvor det er relevant, omhandler rapporten også udviklingen
fra 2022 og frem.
2.
G
RUNDLÆGGENDE TRÆK VED
EU-
PENSIONSORDNINGEN
2.1. Retsgrundlaget for EU-pensionsordningen
Det hedder som følger i artikel 83 i vedtægten:
Udbetalinger i henhold til disse pensionsordninger
1
sker over Unionens budget.
Medlemsstaterne skal tilsammen garantere udbetalingen af disse ydelser.
Tjenestemændene bidrager med en tredjedel til finansieringen af ordningen.
Artikel 83a i vedtægten fastlægger, at balancen i pensionsordningen sikres gennem den
pensionsberettigende alder og pensionsbidragssatsen. Den fastsætter også procedurer for de
årlige og femårige ajourføringer af pensionsbidragssatsen.
Bilag XII til vedtægten omhandler de aktuarmæssige bestemmelser for beregning af
bidragssatsen med henblik på at sikre, at ordningen er i balance.
2.2. Princippet med en fiktiv (virtuel) pensionskasse
EU-pensionsordningen er en fiktiv (virtuel) pensionskasse med nærmere fastsatte ydelser,
hvor personalets bidrag har til formål at finansiere de fremtidige pensioner. Selv om der ikke
findes nogen egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet af en
sådan pensionskasse, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede
obligationer, og det er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for
1
De ydelser, der skal udbetales i henhold til EU-pensionsordningen, er fastsat i afsnit V, kapitel 3, og i
bilag VIII til vedtægten. De ydelser, der udbetales i henhold til EU-pensionsordningen, omfatter
alderspension, overførsler af pensionsrettigheder, fratrædelsesgodtgørelse, efterladtepension og
invaliditetsydelser.
1
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0003.png
Den Europæiske Union. Medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af ydelserne i
henhold til artikel 83 i vedtægten og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Da EU-pensionsordningen er udformet som en fiktiv pensionskasse, har personalets bidrag til
formål at finansiere de fremtidige pensioner for bidragyderne. Bidragene dækker reelt
omkostningerne til de pensionsrettigheder, der er erhvervet i et givet år, og de er på ingen
måde knyttet til dette års pensionsudgifter. EU's retspraksis har bekræftet, at EU-
pensionsordningen er en fiktiv pensionskasse, selv om det blev fastslået, at den også har
nogle solidariske træk
2
.
EU-pensionsordningen adskiller sig fra de fleste af medlemsstaternes pensionsordninger for
offentligt ansatte, hvor bidragssatsen eller ydelserne tilpasses for at sikre, at der hvert år er
balance mellem de opkrævede bidrag og pensionsudgifterne. I denne type ordninger, der
knytter bidragene sammen med pensionsudgifterne i samme periode (løbende
finansieringsordninger), dækkes forskellen over budgettet, hvis det ikke er muligt at opnå
balance.
Den fiktive EU-pensionskasse vurderes både årligt og hvert femte år, som om der fandtes en
virkelig pensionskasse, hvorved dens langsigtede bæredygtighed sikres yderligere.
2.3. Princippet om aktuarmæssig balance
Balancen i EU-pensionsordningen sikres regelmæssigt gennem ajourføringer
bidragssatserne og, hvor det er relevant, af den pensionsberettigende alder.
af
EU-pensionsordningen følger princippet om aktuarmæssig balance, hvor personalets årlige
bidrag skal dække en tredjedel af de rettigheder, der er erhvervet i det pågældende år
3
, og
som svarer til de fremtidige pensioner, som det samme personale vil modtage efter
pensionering, samt (på visse betingelser) invaliditetsydelser og efterladtepension og
børnepension. De fremtidige pensionsydelser vurderes på hver referencedato
4
, hvilket
indebærer, at deres nutidsværdi beregnes ved hjælp af en diskonteringssats
5
. Denne beregning
er en aktuarmæssig vurdering.
Pensionsbidragssatsen er den mekanisme, der sikrer balance i ordningen fra år til år. Den
ajourføres automatisk, hvis den aktuarmæssige vurdering i henhold til artikel 83a i vedtægten
viser, at dette er nødvendigt for fuldt ud at dække de pensionsrettigheder, der er erhvervet i et
givet år. Når medarbejdere betaler den ajourførte bidragssats, erhverver de
pensionsrettigheder for et givet år, som er beskyttet af princippet om velerhvervede
rettigheder.
3. A
KTUARMÆSSIG BALANCE I
EU-
PENSIONSORDNINGEN
Den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen sikres ved den årlige ajourføring af
pensionsbidragssatsen og, hvor det er relevant, ajourføringen af pensionsalderen.
Beregningsmetoden for pensionsbidragssatsen valideres af EU-medlemsstaternes nationale
2
3
4
5
Se f.eks. sag F-105/05Wils mod Parlamentet, præmis 85, og sag T-439/09, Purvis mod Parlamentet,
præmis 45.
Jf. vedtægtens artikel 83, stk. 2.
31. december i år "n".
Pensionsbidragssatsen beregnes efter "projected unit credit"-metoden som foreskrevet af den
internationale regnskabsstandard for den offentlige sektor IPSAS 39 "Employee benefits"
(personaleydelser). Summen af de aktuarmæssige værdier af de rettigheder, som de bidragydende
medarbejdere har erhvervet (benævnt "tjenesteomkostninger" i overensstemmelse med aktuarmæssig
praksis), sammenholdes med den samlede årlige grundløn/ydelse med henblik på beregning af
bidragssatsen.
2
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0004.png
eksperter og eksterne aktuarer (kapitel 3.1). Pensionsbidragssatsen svarer til forholdet mellem
tjenesteomkostningerne
6
i år N og de samlede årlige grundlønninger/ydelser pr. 31. december
det foregående år for samme befolkning. Til beregning af tjenesteomkostningerne anvendes
en række parametre, og et komplet sæt demografiske og finansielle antagelser vurderes
(kapitel
3.2).
EU-pensionsordningens
aktuarmæssige
balance
garanteres
af
pensionsbidragssatsen (kapitel 3.3) og pensionsalderen (kapitel 3.4).
3.1. Den tekniske gennemførelse af reglerne for opretholdelse af balancen i EU-
pensionsordningen
Eurostat er den myndighed, der er ansvarlig for den tekniske gennemførelse af bilag XII til
vedtægten.
Eurostat bistås af:
nationale eksperter fra medlemsstaterne ("artikel 83-arbejdsgruppen", der
mødes mindst én gang om året) vedrørende metodespørgsmål, der opstår i
forbindelse med gennemførelsen af bilag XII
en eller flere kvalificerede uafhængige eksperter ved udførelsen af de
aktuarmæssige vurderinger af EU-pensionsordningen
7
.
Dette system sikrer, at metodologien og resultaterne af de aktuarmæssige vurderinger af EU-
pensionsordningen gennemgås og valideres korrekt. Dette er et centralt aspekt for processens
robusthed.
3.1.1. Artikel 83-arbejdsgruppens aktiviteter i perioden 2014-2022
I perioden 2014-2022 har artikel 83-arbejdsgruppen holdt møde hvert år i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i vedtægten
8
. Artikel 83-arbejdsgruppen har gennemgået,
drøftet og godkendt de metodologiske dokumenter, som Eurostat har udarbejdet.
De årlige møder i artikel 83-arbejdsgruppen har også deltagelse af observatører, der
repræsenterer internationale organisationer såsom ISRP (den internationale tjeneste for
vederlag og pensioner under de samordnede organisationer, herunder OECD, NATO, ESA,
Europarådet), Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den
Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Patentmyndighed og Eurocontrol. Eurostat
udveksler relevante oplysninger vedrørende aktuarmæssige spørgsmål med disse
organisationer.
3.1.2. Vurderinger foretaget af den uafhængige ekspert
I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i bilag XII til vedtægten bistås Eurostat af en eller
flere uafhængige eksperter i forbindelse med den metodologiske gennemførelse af det nævnte
bilag og modelleringen og beregningen af alle relevante aktuarmæssige antagelser.
I overensstemmelse med resultaterne af offentlige udbud blev Eurostat bistået af:
-
-
EY Actuaires Conseils i forbindelse med vurderingerne af EU-pensionsordningen i
2014-2016
konsortiet Agilis S.A. og Prudential Ltd. i forbindelse med vurderingerne af EU-
pensionsordningen i 2017-2022.
6
7
8
Summen af de aktuarmæssige værdier af de rettigheder, som de bidragydende medarbejdere har
erhvervet (i aktuarmæssig praksis benævnt "tjenesteomkostninger").
Artikel 13, stk. 2, i bilag XII til vedtægten.
Artikel 13, stk. 4, i bilag XII til vedtægten.
3
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0005.png
I løbet af referenceperioden gennemgik og godkendte begge aktuarer metoden, beregningerne
og rapporterne i relation til vurderingen af EU-pensionsordningen. Navnlig de elementer, der
skulle indgå i beregningerne, såsom EU-pensionsordningens population og de aktuarmæssige
antagelser, blev aftalt med disse eksterne eksperter.
Eurostat har i sine endelige vurderingsrapporter gennemført aktuarernes anbefalinger
9
.
3.2. Parametre og aktuarmæssige antagelser
Reglerne for vurdering af den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen er fastsat i
bilag XII til vedtægten. Bilaget fastsætter et system baseret på underliggende parametre og
antagelser, som sikrer den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen.
3.2.1. Vedtægtsmæssige parametre
Det er værdier, der primært er knyttet til anvendelsen af vedtægten, herunder regler for
beregning af pensionsydelser. Nogle af disse parametre ændrer sig afhængigt af en række
forhold, der vedrører den enkelte tjenestemands situation. Bilag 1 indeholder en liste over de
vigtigste vedtægtsbestemte parametre, der blev anvendt ved den seneste vurdering af
pensionsordningen i 2022.
3.2.2. Aktuarmæssige antagelser
Aktuarmæssige antagelser er opdelt i demografiske og finansielle/økonomiske antagelser.
Aktuarmæssige antagelser skal modelleres og estimeres i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i vedtægten og den bedste aktuarmæssige praksis.
Værdierne af de berørte aktuarmæssige antagelser aftales af nationale eksperter fra
medlemsstaternes relevante myndigheder på de årlige møder i artikel 83-arbejdsgruppen.
I overensstemmelse med bestemmelserne i bilag XII til vedtægten og de afgørelser, der blev
truffet af arbejdsgruppen, ajourføres nogle af disse antagelser (f.eks. dødelighedstabellen) i
forbindelse med den femårige vurdering af ordningen, mens andre ajourføres hvert år. Den
seneste femårige vurdering fandt sted i 2018.
3.2.2.1.
Demografiske antagelser
De demografiske antagelser er et væsentligt element i beregningen af den aktuarmæssige
balance i EU-pensionsordningen. Med hensyn til de fremtidige pensionsydelser er de
aktuarmæssige demografiske antagelser afgørende for at ajourføre befolkningens struktur,
den gennemsnitlige pensionsalder og invaliditetstabellen i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 9 i bilag XII til vedtægten.
De vigtigste demografiske aktuarmæssige antagelser er:
-
Dødelighedstabellerne: EU-overlevelsestabellen for 2018 (EULT), der er udviklet af
Eurostat, er en fremadskuende tabel
10
, som omfatter en tendens i den forventede
Aktuarerne udfører uafhængige parallelle beregninger af pensionsbidragssatsen for EU-
pensionsordningen og afgiver en aktuarudtalelse, som enten kan være "uden forbehold" eller "med
forbehold" (sidstnævnte er tilfældet, når aktuarernes resultater afviger fra Eurostats resultater med mere
end den accepterede væsentlighedstærskel på 3 %). I alle vurderingsrapporter vedrørende EU-
pensionsordningen, der blev offentliggjort mellem 2014 og 2022, afgav aktuarerne en udtalelse "uden
forbehold".
De fremadskuende overlevelsestabeller, som Eurostat anvender, svarer til den aktuarmæssige bedste
praksis, da de omfatter fremtidige ændringer i dødeligheden ved at tage hensyn til observerede og
forventede ændringer i dødeligheden for EU-pensionsordningens population i løbet af dens levetid.
9
10
4
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0006.png
-
-
-
-
levetid inden for en tidshorisont på 20 år (samme længde som EU-pensionsordningens
estimerede varighed ved slutningen af 2017) baseret på udviklingen i dødeligheden
blandt EU-pensionsordningens population. EU-overlevelsestabellen for 2018 er
således en overlevelsestabel baseret på en population, der er fuldt ud relevant for EU-
pensionsordningen. Tabel 2 er et uddrag af EULT.
De invaliditetstabeller, som Eurostat har udviklet, er baseret på tidligere iagttagelser.
Den skønnede pensionsalder: I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i bilag XII til
vedtægten må det antages, at pensioneringerne vil finde sted efter en bestemt
gennemsnitlig procentsats, der varierer afhængigt af datoen for den enkelte ansattes
tiltrædelse af tjenesten.
Sandsynligheden for, at den ansatte er gift på pensioneringstidspunktet.
Koefficienterne for forældreløse børn og fraskilte ægtefæller osv.
Aktuarmæssige demografiske antagelser indgår i beregningen af de tjenesteomkostninger, på
grundlag af hvilke pensionsbidragssatsen beregnes, for at sikre den aktuarmæssige balance i
EU-pensionsordningen. Bilag 3 indeholder listen over de demografiske antagelser, der blev
anvendt ved den seneste vurdering af pensionsordningen i 2022.
3.2.2.2.
Finansielle antagelser
11
De aktuarmæssige finansielle antagelser, såsom den reelle diskonteringssats og den generelle
lønvækst, har en betydelig indvirkning på, hvordan EU-pensionsordningen fungerer.
Den reelle diskonteringssats afspejler den gennemsnitlige realrentesats for medlemsstaternes
langfristede offentlige gæld, mens den generelle lønvækst hænger sammen med den årlige
ændring i lønskalaerne. I begge tilfælde anvendes et 30-årigt glidende gennemsnit af de
tilsvarende satser
12
. I den årlige vurdering af EU-pensionsordningen i 2022 var værdierne af
den reelle diskonteringssats og den generelle lønvækst henholdsvis 2,7 % og – 0,1 %.
Tabellen for individuel lønfremgang er en anden vigtig aktuarmæssig finansiel antagelse. Den
individuelle lønfremgang afspejler virkningen af den lønstigning, der er knyttet til EU-
ansattes karriereforløb som følge af forfremmelser og løntrin. Reformen af vedtægten i 2014
styrkede forbindelsen mellem lønklasse og stilling. F.eks. var adgangen til de højeste
lønklasser i ansættelsesgruppe AD og AST stærkt begrænset. Desuden blev der indført en ny
personalekategori: sekretærer og kontorpersonale (AST/SC). Denne udvikling afspejles i den
individuelle lønfremgang.
Bilag 4 indeholder en liste over de finansielle antagelser, der blev anvendt ved den seneste
pensionsvurdering i 2022, samt en følsomhedsanalyse af variationen i disse antagelser.
3.3. Gennemførelse af princippet om aktuarmæssig balance
Balancen i EU-pensionsordningen sikres gennem ajourføringer af pensionsbidragssatsen i
henhold til bestemmelserne i bilag XII til vedtægten og, hvor det er relevant, pensionsalderen.
I lyset heraf er EU-pensionsordningen pr. definition altid i aktuarmæssig balance. Mens
pensionsalderen kan ajourføres hvert femte år, vurderes pensionsbidragssatsen hvert år af
Eurostat.
Vedtægten fastsætter et system til ajourføring af pensionsbidragssatsen baseret på to tærskler:
en tærskel for "gulvet" og en for "loftet". Gulvtærsklen henviser til minimumsforskellen
11
12
Undertiden benævnt "økonomiske aktuarmæssige antagelser".
Artikel 10 og 11 i bilag XII til vedtægten.
5
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0007.png
mellem den gældende sats og den sats, der er nødvendig for at opretholde den aktuarmæssige
balance (0,25 point). Denne bestemmelse reducerer på den ene side i betydelig grad den
administrative byrde ved kun at ajourføre pensionsbidragssatsen, når ændringerne heraf i
væsentlig grad vil påvirke den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen, og den sikrer
på den anden side, at pensionsbidragssatsen forbliver stabil og forudsigelig for personalet.
Loftstærsklen fastsætter, at pensionsbidragssatsen ikke må ajourføres med mere end et
procentpoint over eller under den gældende sats for det foregående år. Denne bestemmelse
sikrer, at personalet beskyttes mod pludselige ændringer af pensionsbidragssatsen i korte
perioder, og at bidraget til EU-budgettet forbliver relativt stabilt.
Bilag 5 viser, at EU-pensionsordningen har været i aktuarmæssig balance i hele perioden
2014-2022. Saldoen blev sikret ved Eurostats årlige vurderinger af EU-pensionsordningen og
den deraf følgende ændring af pensionsbidragssatsen, dvs. pensionsbidragssatsen svarer til en
tredjedel af forholdet mellem de samlede tjenesteomkostninger og den samlede sum af de
årlige grundlønninger/ydelser. Desuden virkede det ikke til, at forskellen mellem den
beregnede og anvendte pensionsbidragssats havde væsentlige konsekvenser, og derfor forblev
EU-pensionsordningen i aktuarmæssig balance.
3.4. Vurdering af den pensionsberettigende alder
Systemet med regelmæssige vurderinger af den pensionsberettigende alder, der blev fastsat af
medlovgiveren i 2014, sikrer også EU-pensionsordningens bæredygtighed. Ved at etablere en
klar forbindelse mellem EU-ansattes forventede levetid og pensionsberettigende alder sikrer
vedtægten, at EU-pensionsordningen er tilstrækkelig i lyset af en generelt aldrende
befolkning.
Den normale pensionsalder, der defineres som den alder, der gør det muligt for de ansatte at
gå på pension uden sanktioner, er fastsat til 66 år i vedtægten. I henhold til artikel 77, stk. 7, i
vedtægten skal den pensionsberettigende alder vurderes hvert femte år på grundlag af en
rapport fra Kommissionen, der vurderer udviklingen i den pensionsberettigende alder for
offentlige ansatte i medlemsstaterne og udviklingen i den forventede levetid for tjenestemænd
i EU-institutionerne.
I sin vurdering fra 2021 af den pensionsberettigende alder
13
bemærkede Kommissionen, at
den forventede levetid for EU-pensionsordningens population, som vurderet i Eurostats
overlevelsestabeller, ikke var steget væsentligt. Desuden er EU-tjenestemændenes
pensionsberettigende alder i den højere ende sammenlignet med de pensionsberettigende
aldre, der gælder hos EU-medlemsstaternes offentlige tjenester. Som følge heraf blev det i
denne rapport konkluderet, at den nuværende pensionsberettigende alder på 66 år for EU-
ansatte var passende og svarede til de højeste standarder, der gælder hos medlemsstaternes
nationale offentlige tjenester.
4. D
E BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER AF
EU-
PENSIONSORDNINGEN
4.1. Baggrund
4.1.1. Den historiske baggrund for EU-pensionsordningen
I 1960'erne besluttede Rådet, at personalets bidrag ikke skulle placeres i en egentlig
pensionskasse, men i stedet krediteres EU-budgettet på det tidspunkt, hvor de blev opkrævet,
13
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 77 i
tjenestemandsvedtægten — COM(2021) 94.
6
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0008.png
og anvendes i overensstemmelse med budgetmyndighedens beslutninger, dvs. at de ikke
afsættes til noget bestemt politikområde.
Samtidig besluttede Rådet, at arbejdsgiverens andel af bidraget ikke ville blive opkrævet. I
stedet forpligtede EU's institutioner sig til at betale fremtidige pensionsydelser (der skal
afholdes over Unionens budget), når de ansatte går på pension. Selv om der ikke findes nogen
egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet af en sådan
pensionskasse, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede obligationer, og
det er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for Den Europæiske
Union.
Da medlemsstaterne i fællesskab garanterer udbetalingen af ydelserne i henhold til artikel 83
i vedtægten og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, låner budgettet reelt
disse penge fra medlemmerne af ordningen til gengæld for en garanti for betaling af
fremtidige ydelser.
4.1.2. Oprettelse af en egentlig pensionskasse
Kommissionen har i 2012 undersøgt fire muligheder for at oprette en egentlig pensionskasse
for EU-institutionerne
14
. Hver mulighed medførte forskellige omkostninger afhængigt af den
planlagte overgang. I 2013 besluttede medlovgiveren imidlertid, da man blev enige om en
reform af vedtægten i 2014, at opretholde princippet om en teoretisk pensionskasse for EU-
institutionerne.
For at oprette en egentlig pensionskasse vil EU-budgettet skulle overføre en del af EU-
pensionsordningens forpligtelser til pensionskassen. Imidlertid er forpligtelsernes
nutidsværdi, beregnet på grundlag af de seneste rentesatser, meget ugunstig for et sådant
skift. Desuden vil oprettelsen af en egentlig pensionskasse nødvendigvis øge de årlige
pensionsudgifter og reducere indtægterne til EU-budgettet. I lyset af de nuværende disponible
midler under den flerårige finansielle ramme (FFR) er en sådan tilgang derfor ikke mulig.
Selv hvis der var blevet oprettet en egentlig pensionskasse, kunne de finansielle markeders
volatilitet desuden rejse tvivl om muligheden for at investere en sådan pensionskasses
reserve.
4.2. EU-pensionsordningens population
4.2.1. Tjenstgørende personale
4.2.1.1.
Personaleudvikling
I den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013
15
nåede EU-institutionerne til enighed om
en nedskæring på 5 % af stillingerne i de respektive stillingsfortegnelser. I 2017 bekræftede
Den Europæiske Revisionsret, at alle EU-institutioner og -agenturer gennemførte
personalenedskæringen på 5 % mellem 2013 og 2017, om end med visse forsinkelser
16
.
Samtidig bevilgede budgetmyndigheden, som Revisionsretten allerede bemærkede i 2017,
nye stillinger og bevillinger til ansættelse af kontraktansatte til institutionerne, organerne og
agenturerne inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Disse stillinger blev primært
stillet til rådighed for at tage højde for de yderligere opgaver, der er tildelt EU-institutionerne
14
15
16
Rapport fra Kommissionen til Rådet om pensionsordningen for tjenestemænd og øvrige ansatte ved
Den Europæiske Union, COM(2012)37 final.
Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den Europæiske Revisionsrets kortfattede sagsgennemgang om gennemførelsen af nedskæringen af
stillinger på 5 %.
7
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0009.png
(dette forklarer den betydelige stigning i antallet af stillinger, der tildeles agenturer), samt
Kroatiens tiltrædelse.
Mens Kommissionens personale således faldt en smule mellem 2014 og 2021, steg den
samlede mængde af tjenstgørende personale i EU-institutionerne fra 58 567 til 66 120 (bilag
6). Stigningen skyldes hovedsagelig forvaltningsorganerne, de decentrale agenturer og
fællesforetagenderne som følge af budgetmyndighedens beslutninger om at udvide visse
aktivitetsområder (f.eks. Frontex) og oprette nye organer og agenturer, f.eks. Den Fælles
Afviklingsinstans
17
,
Den
Europæiske
Anklagemyndighed
18
,
Den
Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed
19
og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det
Digitale Område
20
.
4.2.1.2.
De ansattes sammensætning
Den stigning i antallet af ansatte, der er konstateret i agenturer og andre organer, påvirker den
samlede sammensætning af EU-ansatte ved at øge andelen af midlertidigt ansatte og
kontraktansatte. Disse ansatte har, uanset arten af deres kontrakter, lavere løn og/eller
langsommere karrieremuligheder end tjenestemændene. Desuden er kontraktansatte omfattet
af en anden lønskala end tjenestemænd
21
, og deres pensionsrettigheder tilpasses, hvis de
bliver tjenestemænd
22
.
Både 2004- og 2014-reformerne af vedtægten var genstand for overgangsbestemmelser,
eftersom pensionsrettighederne er beskyttet i henhold til princippet om velerhvervede
rettigheder. Ved at fastsætte overgangsregler i henhold til bilag XIII til vedtægten fastsatte
medlovgiveren, at tre grupper af ansatte skulle eksistere side om side. Selv om den årlige
pensionsbidragssats for eksempel er på 1,8 % for personale ansat efter den 1. januar 2014, er
den på 1,9 % for personale ansat mellem den 1. maj 2004 og den 31. december 2013 og på
2 % for personale ansat indtil den 30. april 2004.
Siden reformen af vedtægten i 2014 er andelen af tjenstgørende personale, der er omfattet af
reglerne fra før 2004, faldet fra 36 % til 19 %, mens den andel af det tjenstgørende personale,
der er omfattet af de regler, der har været gældende siden den 1. januar 2014, udgør næsten
48 % (bilag 7).
17
18
19
20
21
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og
en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for
rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en
europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011
og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344.
De fleste decentrale agenturer oprettes enten af Rådet på grundlag af artikel 352 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde eller af Parlamentet og Rådet på grundlag af en særlig
traktatbestemmelse. På nuværende tidspunkt er 35 decentrale agenturer blevet oprettet på dette
grundlag over en periode på 40 år.
Artikel 93 i AØA.
Artikel 3, litra d), i bilag VIII til vedtægten bestemmer, at pensionsberettigende tjenesteår for
kontraktansatte, der senere bliver tjenestemænd, beregnes på grundlag af forholdet mellem den sidste
grundløn modtaget som kontraktansat og den første grundløn modtaget som tjenestemand. Med andre
ord har kontraktansatte, der bliver tjenestemænd, lavere pensionsrettigheder end dem, der ansættes som
tjenestemænd fra den første dag.
8
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0010.png
Samtidig, og fordi de ansatte, der blev ansat efter reformerne af vedtægten i 2004 og 2014, er
de seneste aktive medlemmer af EU-pensionsordningen, stiger andelen af de
pensionsberettigende tjenesteår, de har optjent — som vil være underlagt de strengere
betingelser, der er fastsat i 2004 og 2014 — gradvist. Denne andel udgør 60 % af alle
optjente pensionsrettigheder. Når man kun ser på pensionsrettigheder, der er optjent i henhold
til reglerne efter 2014, udgør den allerede en betydelig del (22 %) af den samlede andel af
pensionsberettigende tjenesteår, som personalet har optjent (bilag 8 og 9). Dette afspejler de
stadig større virkninger, som reformerne af vedtægten i 2004 og 2014 vil få i fremtiden.
4.2.2. Pensionister
Siden 2014 er antallet af pensionister steget. Dette skyldes den gradvise udvidelse af EU's
arbejdsstyrke som følge af de gradvise udvidelser af EU og dets stigende antal opgaver. På
længere sigt vil antallet af pensionister nødvendigvis stige, efterhånden som det tjenstgørende
personale går på pension. Stigningen vil fortsætte, indtil antallet af pensionister i et givet år
udligner antallet af tjenstgørende personale
23
.
Bilag 10 viser, at gruppen fra før 2004 på nuværende tidspunkt udgør næsten 90 % af alle
pensionister, mens pensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2014, udgør 9 %, og dem,
der er omfattet af reglerne efter 2014, kun udgør 1 % af alle pensionister. For sidstnævnte er
dette kun normalt, da der — som hovedregel — kræves ti års tjeneste for at være berettiget til
en pension i henhold til EU-pensionsordningen
24
. Det følger heraf, at de medarbejdere, der
gradvist falder ind under reglerne for perioderne efter 2004 og efter 2014, vil udgøre
størstedelen af de pensionerede medarbejdere, og virkningerne af de to på hinanden følgende
reformer, som medlovgiveren indførte i 2004 og 2014, vil blive yderligere styrket i betydelig
grad.
4.3. Indtægter fra EU-pensionsordningen
Siden 2014 har EU-pensionsordningen genereret indtægter på 5,8 mia. EUR til EU-budgettet.
Disse består af personalets pensionsbidrag, personalets overførsler af pensionsrettigheder,
bidrag betalt af Det Forenede Kongerige på grundlag af udtrædelsesaftalen
25
og bidrag fra
decentrale agenturer og internationale organisationer, der deltager i EU-programmer.
4.3.1. Provenuet af pensionsbidragssatsen
Pensionsbidragene er baseret på aktuarmæssige beregninger foretaget af Eurostat for at sikre
den aktuarmæssige balance og EU-pensionsordningens bæredygtighed. Selv om nationale
tjenestemænd i visse medlemsstater ikke betaler nogen pensionsbidragssats, udgør den
pensionsbidragssats, som EU-ansatte betaler, en af de højeste satser sammenlignet med
pensionsordningerne for medlemsstaternes offentlige tjenester (bilag 17-20).
Det beregnede bidrag sikrer, at de ansatte finansierer en tredjedel af de pensionsrettigheder,
der erhverves hvert år. Indtægterne fra sådanne bidrag tildeles ikke nogen specifik budgetpost
og anvendes til at finansiere EU-politikker, hvilket begrænser de bidrag, der kræves fra
medlemsstaterne for at støtte EU-institutionerne i at udføre de mange opgaver, de har fået
23
24
25
Dette svarer til en af definitionerne af det tidspunkt, hvor en pensionsordning får fuld virkning.
1 % af de pensionister, der er omfattet af reglerne efter 2014, repræsenterer dem, der enten har nået
pensionsalderen med mindre end ti års tjeneste, eller som, selv om de har fuldført mindst ti års tjeneste,
har ændret kontrakt og dermed er omfattet af reglerne efter 2014.
Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union
og Det Europæiske Atomenergifællesskab 2019/C 384 I/01.
9
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0011.png
tildelt. Siden 2014 har dette beløbet sig til 4,2 mia. EUR, som er blevet brugt til at finansiere
budgettet. Alene i 2022 udgjorde disse indtægter mere end 500 mio. EUR.
4.3.2. Indtægter fra ansattes overførsler af pensionsrettigheder
De ansatte har i henhold til EU-pensionsordningen mulighed for at overføre de
pensionsrettigheder, de har optjent i nationale pensionsordninger eller pensionskasser
26
. Dette
indebærer overførsel af kapital, der repræsenterer de rettigheder, de har erhvervet gennem
deres erhvervsmæssige virksomhed, inden de påbegynder deres tjeneste hos EU. Den kapital,
der svarer til pensionsrettighederne, overføres af den oprindelige pensionsordning og
konverteres til EU-pensionsordningen som pensionsberettigende tjenesteår. Disse
pensionsberettigende tjenesteår indgår i beregningen af alderspensionen i henhold til EU-
pensionsordningen. Disse overførsler repræsenterer hele kapitalen (3/3), hvilket svarer til den
aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, der anerkendes i henhold til EU-
pensionsordningen. De har tilført EU-budgettet 950 mio. EUR siden 2014 og tilfører i
gennemsnit mere end 100 mio. EUR om året til EU-budgettet (bilag 12).
4.3.3. Bidrag fra Det Forenede Kongerige
I udtrædelsesaftalen
27
fastsættes det, at de kontraherende parter er blevet enige om, at Det
Forenede Kongerige hæfter for sin andel af Unionens ansvar for pensionsrettigheder og
rettigheder til andre beskæftigelsesrelaterede ydelser, der er optjent ved eller inden
overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Dette ansvar dækker alle medarbejderes
pensionsrettigheder uanset deres nationalitet.
I udtrædelsesaftalen fastsættes det endvidere, at Det Forenede Kongerige årligt skal bidrage
til nettobetalingerne fra Unionens budget til hver enkelt modtager. Alternativt kan Det
Forenede Kongerige i henhold til artikel 142, stk. 6, sidste afsnit, anmode om betaling af den
uindfriede forpligtelse pr. 31. december i et givet år.
Med hensyn til personalepensioner har Det Forenede Kongerige valgt muligheden med årlige
rater. I 2022 bidrog Det Forenede Kongerige med 235 mio. EUR til nettobetalingerne fra
Unionens budget til pensioner til tidligere EU-ansatte. I de kommende år vil Det Forenede
Kongerige fortsat finansiere sin andel af pensionsudgifterne beregnet som en fast procentdel
af pensionsudgifterne under udvikling.
Ved at sikre, at Det Forenede Kongerige anerkender sit ansvar for de pensionsrettigheder,
som alle EU-ansatte har optjent inden overgangsperiodens udløb, garanterer
udtrædelsesaftalen Det Forenede Kongeriges fortsatte bidrag til den fiktive pensionskasse for
EU-pensionsordningen. Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af EU vil således
ikke medføre yderligere omkostninger for EU-budgettet.
4.3.4. Bidrag fra ikke-subsidierede agenturer og tredjeparter, der deltager i
EU-programmer
I overensstemmelse med artikel 83a, stk. 2, i vedtægten skal agenturer, der ikke modtager
tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetale alle de bidrag til dette
budget, der er nødvendige for at finansiere ordningen.
26
27
Artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten.
Se artikel 142, stk. 2, og artikel 142, stk. 6, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, 2019/C
384 I/01.
10
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0012.png
Hertil kommer, at EU-programmer og -foranstaltninger undertiden involverer deltagelse af
tredjeparter (f.eks. tredjelande). Da deres deltagelse kan kræve ansættelse af yderligere
personale til gennemførelse af programmer, sikrer Kommissionen, at tredjeparters bidrag til
budgettet også dækker arbejdsgivernes andel af personalets fremtidige pensionsrettigheder.
Disse bidrag genererer indtægter til budgettet, samtidig med at det sikres, at fremtidige
pensionsomkostninger dækkes. Siden 2014 har dette udgjort næsten 400 mio. EUR i
indtægter til budgettet (bilag 13).
4.4. Udgifter fra EU-pensionsordningen
I løbet af de første år af dens gennemførelse har EU-pensionsordningen — i budgetmæssig
henseende — genereret nettoindtægter, dvs. bidragene fra tjenstgørende personale, der
erhverver pensionsrettigheder, har opvejet de ydelser, som et begrænset antal pensionister har
opnået. Pensionsordningens indtægter har bestået af bidrag fra ansatte og arbejdsgiverbidrag.
Sidstnævnte blev ikke indbetalt til en pensionskasse, men afspejlede sig kun i
pensionsforpligtelserne. På denne måde lånte EU-budgettet i virkeligheden penge af
medlemmerne af ordningen til gengæld for en garanti for betaling af fremtidige ydelser.
Bilag 14 viser udviklingen i pensionsudgifterne mellem 2014 og 2022. De steg
gennemsnitligt 6,2 % om året. Dette omfatter virkningerne af ajourføringen af vederlag og
pensioner.
De nuværende pensionsudgifter afspejler i vid udstrækning udbetalingen af de
pensionsrettigheder, der er optjent i henhold til reglerne fra før 2004, som gælder for 90 % af
pensionisterne. Disse regler fastsatte bl.a. en årlig pensionsbidragssats på 2 %, anvendelse af
justeringskoefficienter for pensioner, højere startlønninger, lavere pensionsalder og
personale, der udelukkende består af tjenestemænd og midlertidigt ansatte. Bilag 15 viser
udviklingen i de omkostninger, der er knyttet til udbetalingen af justeringskoefficienter for
pensioner.
Andelen af pensionister, der er omfattet af reglerne efter 2004, er steget støt. Mens ansatte,
der er ansat efter den 1. maj 2004, men før den 1. januar 2014, i øjeblikket udgør 9 % af
pensionisterne, vil alt tjenstgørende personale, der er omfattet af disse regler, have lavere
pensionsrettigheder som følge af lavere begyndelseslønklasser, lavere bidragssatser og
manglende pensionskoefficienter. Dette vil fuldt ud blive afspejlet i pensionsudgifterne, når
disse ansatte når pensionsalderen. På længere sigt vil besparelserne som følge af 2004-
reformen fortsat stige, op til en milliard om året på lang sigt
28
.
Eftersom kun 1 % af de nuværende pensionister falder ind under reglerne for perioden efter
2014, vil de strukturelle ændringer, som medlovgiveren indførte i 2014 (dvs. højere
pensionsalder, nedsat årlig pensionsbidragssats, nedsat karriereudvikling, oprettelse af en
lavere lønskala for sekretariats- og kontorstillinger) først fuldt ud blive gennemført, når
ansatte, der er omfattet af pensionsreglerne efter 2014, modtager deres pension. Det betyder,
at virkningerne for pensionsudgifterne af de seneste strukturelle ændringer, som
medlovgiveren indførte i 2014, gradvist vil stige, efterhånden som en stigende andel af de
ansatte, der er blevet ansat efter 2014, bliver pensionister
29
.
28
29
Eurostat-undersøgelse fra 2010 om de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af
pensionsomkostninger.
For at kunne opnå pension i henhold til vedtægten skal de ansatte være en del af pensionsordningen i
mindst ti år eller nå pensionsalderen, mens de er i tjeneste.
11
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0013.png
I lyset af ovenstående vil pensionsudgifterne fortsat stige, hvilket afspejler stigningen i
antallet af ansatte i EU-institutionerne, navnlig i agenturer eller gennem oprettelse af nye
organer. Samtidig har de to på hinanden følgende reformer af vedtægten allerede medført
betydelige besparelser. Disse besparelser vil blive ved med at stige, da de ansatte, der er
omfattet af de strengere regler fastsat i 2004 og 2014, vil begynde at modtage pension.
4.5. Forpligtelser vedrørende EU-pensionsordningen
EU-pensionsordningen er en fiktiv (virtuel) pensionskasse med definerede ydelser. Da der
ikke findes nogen egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet
af en sådan pensionskasse, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede
obligationer, og det er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for
Den Europæiske Union.
EU's årsregnskaber udarbejdes i henhold til regnskabsregler baseret på internationalt
anerkendte regnskabsstandarder (IPSAS 39), som er de højeste tilgængelige standarder.
Tallene for pensionsforpligtelser og andre forpligtelser efter medarbejdernes fratræden, der
fremgår af EU's balance, repræsenterer den aktuarmæssige vurdering i løbende priser af EU's
forpligtelse til at betale fremtidige pensioner og andre rettigheder, som personalet har
erhvervet (tjenstgørende personale, invalider og pensionister). Denne vurdering er baseret på
de forventede betalinger fra EU-budgettet til nuværende og fremtidige pensionister over en
tidshorisont på flere årtier.
En af de vigtigste variabler, der kræves til beregningerne, er den reelle diskonteringssats.
Denne sats er nødvendig for at beregne nutidsværdien af de forventede fremtidige fordele.
Denne rentesats beregnes på grundlag af de nominelle renter og inflationsraterne
30
, hvilket
dermed indebærer to kilder til volatilitet. I den forbindelse skyldtes de seneste forøgelser af
pensionsforpligtelserne næsten udelukkende det kraftige fald i den lange rente, der anvendes
til at værdiansætte personaleforpligtelser: Den reelle diskonteringssats blev for nylig endda
negativ, hvilket betyder, at et givet beløb er mere værd i dag end i fremtiden. I 2021 gik den
reelle diskonteringssats f.eks. fra – 0,2 % til – 0,8 %. Denne ændring førte til en stigning for
pensionsforpligtelserne på næsten 14 mia. EUR (+14,5 %) til 126 mia. EUR
31
.
Tallene for pensionsforpligtelser og andre forpligtelser efter medarbejdernes fratræden, der
fremgår af EU's balance, har klare regnskabsmæssige formål. Det er imidlertid et meget
volatilt tal, der er underlagt markedsforhold og makroøkonomiske udsving. Det har derfor
begrænset værdi med hensyn til at vurdere de reelle budgetmæssige konsekvenser af EU-
pensionsordningen.
Ovenstående konklusion illustreres yderligere med følgende to betragtninger:
For det første skal det bemærkes, at selv om rentesatsen har en betydelig indvirkning på den
aktuelle værdi af EU's fremtidige pensionsforpligtelser som præsenteret på balancen på et
bestemt tidspunkt, ændrer den ikke det pensionsbeløb, der rent faktisk skal udbetales — den
afspejler kun den aktuelle værdi af disse beløb på et bestemt tidspunkt.
For det andet ville et skøn over den samme pensionsforpligtelse beregnet ved anvendelse af
den rentesats, der anvendes til beregning af pensionsbidragssatsen i henhold til vedtægten,
medføre en drastisk reduktion af forpligtelsens størrelse og volatilitet som beregnet i henhold
til IPSAS 39-standarderne. Ved f.eks. at anvende den rentesats, der anvendes til beregning af
30
31
Markedets forventninger med hensyn til statsobligationsrenten plus inflationsforventninger.
Kapitel 2.9 "Forpligtelser — Pensioner og andre personaleydelser" i Den Europæiske Unions
konsoliderede årsregnskab.
12
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0014.png
pensionsbidragssatsen (+ 2,7 % i 2021), som beregnes i overensstemmelse med vedtægten
32
og i medfør af de bedste aktuarmæssige standarder på baggrund af et langsigtet glidende
gennemsnit over 30 år af medlemsstaternes langfristede offentlige gæld, vil den hypotetiske
værdi af pensionsforpligtelsen med de aktuarmæssige antagelser i pensionsvurderingen falde
fra 126 mia. EUR til 62,6 mia. EUR, hvilket er en reduktion på mere end halvdelen (bilag
16).
5. R
EFORMERNE AF VEDTÆGTEN I
2004
OG
2014
OG VIRKNINGERNE HERAF
5.1. R
EFORMERNE AF VEDTÆGTEN I
2004
OG
2014
Med reformen af vedtægten i 2004 besluttede medlovgiveren at foretage betydelige
strukturelle ændringer af de lovbestemmelser, der direkte påvirker pensionsrettigheder. Det
indebar navnlig:
-
-
-
-
-
forhøjelse af den pensionsberettigende alder fra 60 til 63 år
lavere startlønninger — navnlig for administratorer
nedsat årlig pensionsbidragssats (1,9 %)
en ny personalekategori med en lavere lønskala (kontraktansatte)
udfasning af justeringskoefficienter for pensioner.
Med reformen af vedtægten i 2014 besluttede medlovgiveren at indføre yderligere ændringer,
der i væsentlig grad påvirker pensionsrettighederne for de ansatte, der er ansat efter 2014. Det
drejede sig navnlig om:
-
-
-
-
forhøjelse af den pensionsberettigende alder til 66 år
nedsat årlig pensionsbidragssats (1,8 %)
færre karrieremuligheder for at sikre en stærkere sammenhæng mellem lønklasse og
stilling
en ny personalekategori med en lavere lønskala (sekretariats- og kontorstillinger).
Samtidig fastsatte medlovgiveren en gunstigere lønskala for ansatte, der blev ansat før 2014,
som kompensation for de karrierebegrænsninger, der blev indført i forbindelse med reformen
af vedtægten i 2014
33
. Endelig fastsatte medlovgiveren ud over disse strukturelle ændringer
en fastfrysning (2011, 2013 og 2014) og en lavere justering (2012) af løn og pensioner.
5.2. V
IRKNINGERNE AF REFORMERNE AF VEDTÆGTEN I
2004
OG
2014
5.2.1. V
IRKNINGERNE FOR ORDNINGENS FUNKTION
De to på hinanden følgende reformer af vedtægten har skabt og vil fortsat medføre betydelige
besparelser. Disse reformer har sat EU-pensionsordningen i forreste række i forhold til de
nationale pensionsordninger. Samtidig påvirkede reformerne af EU-pensionsordningen EU-
institutionernes tiltrækningskraft, da EU-pensionsordningen fortsat er et væsentligt element i
EU-tjenestemændenes lønpakke
34
.
32
33
34
Artikel 10 i bilag XII til vedtægten.
Artikel 30 i bilag XIII til vedtægten.
Revisionsrettens
særberetning
nr.
15/2019:
Gennemførelsen
i
Kommissionen
af
personalereformpakken fra 2014 — Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for
personalet.
13
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0015.png
5.2.1.1.
D
EN REGELMÆSSIGE AJOURFØRING AF NØGLEPARAMETRE
EU-pensionsordningen er en meget fleksibel ordning, der løbende overvåges, da centrale
antagelser såsom pensionsbidragssatsen og pensionsalderen regelmæssigt vurderes og
ajourføres, hvis det er nødvendigt.
Pensionsbidragssatsen vurderes hvert år og ajourføres om nødvendigt. Som vist i bilag 17 har
kun én medlemsstat et system baseret på en automatisk ajourføring af pensionsbidragssatsen,
som det er tilfældet i henhold til EU-pensionsordningen. Andre medlemsstater ajourfører den
kun lejlighedsvis på baggrund af politiske beslutninger, og ikke aktuarmæssige beregninger,
eller ajourfører den slet ikke.
Denne automatiske ajourføringsmekanisme sikrer, at det bidrag, som EU-ansatte betaler (dvs.
10,1 % i 2022), er det, der er nødvendigt for at finansiere deres optjente pensionsrettigheder,
hvilket sikrer den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen. Bidragsniveauet er blandt
de højeste sammenlignet med det, der betales af nationale tjenestemænd (bilag 18). Desuden
skal tjenestemænd i flere medlemsstater ikke betale bidrag til finansieringen af deres
pensionsydelser.
I overensstemmelse med artikel 77 i vedtægten kan pensionsalderen for EU-ansatte justeres.
Som det fremgår af bilag 19, har kun én medlemsstat en pensionsalder, der er højere end
EU's. I de fleste EU-medlemsstater ajourføres den pensionsberettigende alder enten
regelmæssigt eller lejlighedsvis for at afspejle udviklingen i den forventede levetid. Samtidig
findes der ikke en sådan forbindelse for en tredjedel af EU's medlemsstater. Bilag 20 viser, at
EU-pensionsordningen ikke blot har en sådan forbindelse, men også at reglerne for EU-
pensionsordningen omfatter regelmæssige ajourføringer af den pensionsberettigende alder,
som understreget i kapitel 3.4. Sådanne ajourføringer er baseret på dødelighedstabeller,
hvorved den pensionsberettigende alder kædes sammen med den forventede levetid
35
.
Disse justeringer sikrer, at EU-pensionsordningen forbliver bæredygtig, samtidig med at den
overholder de højeste standarder sammenlignet med pensionsordninger fra medlemsstaterne.
5.2.1.2.
EU-
PENSIONSORDNINGENS
VIRKNING
PÅ
EU-
INSTITUTIONERNES
TILTRÆKNINGSKRAFT
Når højt kvalificerede erfarne fagfolk tilbydes et job, vil de sandsynligvis i højere grad tage
hensyn til pensionernes rolle i lønpakken end yngre kandidater. Kandidater, der tidligere har
arbejdet i den private eller offentlige sektor, har også opnået en vis erfaring og følsomhed i
forbindelse med pensionsspørgsmål. Kandidater, der forlader det system, som de har
kendskab til, vil sandsynligvis være særligt opmærksomme på dette nye system. Endelig vil
ansøgere, der går ind for (job-) sikkerhed og en forudsigelig karriere frem for toplønninger
under mindre stabile beskæftigelsesforhold, være mere opmærksomme på pensionsordningen.
Den typiske medarbejder, der nyansættes af EU-institutionerne, vil sandsynligvis falde ind
under en af disse kategorier. Da institutionerne typisk beskæftiger personer, der har
påbegyndt deres karriere andre steder, og som derfor er 36 år i gennemsnit, menes
pensionssystemets betydning for den samlede tiltrækningskraft af lønpakken at være større
end f.eks. for offentligt ansatte i medlemsstater, der begynder deres karriere i den offentlige
forvaltning umiddelbart efter endt uddannelse. Det forhold, at næsten alle nyansatte tidligere
har arbejdet andre steder, bekræftes også af antallet af overførsler af pensionsrettigheder, der
er erhvervet uden for EU-institutionerne, til EU-pensionsordningen.
35
Eurostat anvendte fremadskuende overlevelsestabeller. De fremadskuende EU-overlevelsestabeller,
som Eurostat har udviklet, omfatter en tendens til, at den forventede levetid fortsat stiger over 20 år.
14
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0016.png
5.2.2. B
ESPARELSER SOM FØLGE AF REFORMERNE AF VEDTÆGTEN I
2004
OG
2014
Begge reformer af vedtægten indførte strukturelle ændringer, der påvirkede
pensionsrettighederne, såsom forhøjelse af pensionsalderen, nedsættelse af bidragssatsen,
begrænsning af lønniveauet ved at reducere karrieremuligheder og indføre nye lønskalaer
(f.eks.
kontraktansatte,
sekretærer
og
kontorpersonale)
og
afskaffelse
af
pensionskoefficienter. Disse ændringer var genstand for overgangsbestemmelser, eftersom
pensionsrettighederne er beskyttet i henhold til princippet om velerhvervede rettigheder.
Reformen af vedtægten i 2014 indførte også fastfrysninger, der direkte påvirkede
pensionsniveauet.
De strukturelle virkninger af reformerne af vedtægten i 2004 og 2014 kan værdsættes bedre,
hvis man ser på det tjenstgørende personale, eftersom kun 9 % af de nuværende modtagere er
omfattet af reglerne efter 2004, og kun 1 % er omfattet af reglerne efter 2014 (bilag 10).
Siden 2004 er de gennemsnitlige pensionsrettigheder optjent af pensionsmodtagere faldet fra
64,6 % i 2004 til 61,7 % ved udgangen af 2021 (bilag 21). Dette skyldtes både:
de lavere pensionsbidragssatser, der blev indført i 2004 og 2014
den stadigt stigende gennemsnitsalder for indtræden i EU's offentlige tjeneste.
Eftersom andelen af pensionister, der falder ind under reglerne efter 2004 og 2014, vil stige i
fremtiden, vil det observerede kraftige fald i de gennemsnitlige pensionsrettigheder, som
pensionsmodtagerne optjener, fortsætte med at falde i de kommende år. Desuden vil den
gradvise udfasning af justeringskoefficienterne for pensioner også medføre betydelige
besparelser
36
(bilag 15).
Disse strukturelle ændringer afspejles også i udviklingen i den gennemsnitlige grundløn ved
tiltræden i (– 15 %) og udtræden af EU's tjeneste (– 11 %). Dette bekræfter de vidtrækkende
virkninger, som de to reformer af vedtægten har haft på lønniveauet, der direkte påvirker
størrelsen af de deraf følgende pensionsydelser.
Ud over disse strukturelle ændringer har alene reformen af vedtægten i 2014 allerede medført
besparelser på ca. 1,5 mia. EUR i pensionsudgifter sammenlignet med budgetoverslagene
forud for reformen af vedtægten i 2014 (bilag 22).
Endelig er det, ud over den aktuarmæssige logik, som EU-pensionsordningen er baseret på,
ud fra et budgetmæssigt perspektiv interessant at bemærke, at det nuværende niveau for
tjenesteomkostningerne (dvs. 1 700 mio. EUR svarende til summen af de aktuarmæssige
værdier af de rettigheder, som de bidragydende medarbejdere har erhvervet i et givet år) er
lavere end det nuværende niveau for pensionsudgifterne (2 400 mio. EUR). Med andre ord
ville det være et lavere beløb end pensionsudgifterne i løbende priser, hvis alle de
pensionsrettigheder, som de ansatte havde optjent i 2022, blev overført til en finansieret
pensionskasse. Dette er endnu et eksempel på effektiviteten af de to på hinanden følgende
reformer af vedtægten. Selv om flere ansatte erhverver pensionsrettigheder, opnår de derved
betydeligt færre pensionsrettigheder.
36
Siden 2014 har de justeringskoefficienter, der finder anvendelse på pensioner, kostet 400 mio. EUR.
Deres gradvise udfasning vil medføre betydelige besparelser i fremtiden.
15
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
6. Konklusioner
Det system, der er indført ved bilag XII til vedtægten, har sikret en korrekt gennemførelse af
reglerne ved at bevare den aktuarmæssige balance i EU-pensionsordningen, skabe stabilitet
for personalet og sikre en løbende progressiv tilstrømning af pensionsbidrag til EU-budgettet.
Selv om EU-pensionsordningen endnu ikke er fuldt udbygget, medfører reformen af
vedtægten i både 2004 og 2014 allerede betydelige besparelser for de løbende
pensionsudgifter. Det kan ud fra nøgleindikatorer såsom det gennemsnitlige niveau for
optjente pensionsrettigheder og den gennemsnitlige grundløn bekræftes, at de strukturelle
ændringer, der blev indført med reformerne af vedtægten i 2004 og 2014, gradvist vil
medføre øgede besparelser og dermed forsinke udviklingen af den indvirkning, som EU-
pensionsordningen har på EU-budgettet, betydeligt.
Sammenlignet med de pensionssystemer, der gælder for medlemsstaternes tjenestemænd, er
EU-pensionsordningen fortsat førende inden for de fleste nøgleindikatorer såsom
pensionsalder, pensionsbidragenes størrelse og tilpasning til udviklingen af de aktuarmæssige
parametre. Samtidig udgør de virkninger, som reformen af vedtægten i 2004 og 2014 har på
EU-pensionsordningen, en udfordring for EU's offentlige tjenesters tiltrækningskraft.
I betragtning af vurderingen af den aktuarmæssige balance og EU-pensionsordningens
budgetmæssige virkninger i denne rapport finder Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 14, stk. 1, i bilag XII til vedtægten det på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at
foreslå en ændring af bilag XII til vedtægten.
16
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0018.png
B
ILAG
Bilag 1: De vigtigste vedtægtsbestemte parametre anvendt i den aktuarmæssige vurdering for
2022
Parameter
Værdi
Retsgrundlag
Referencedato for populationen (artikel 1
i bilag XII)
Højeste pensionsalder (artikel 52 i
vedtægten)
Vedtægten i kraft pr. 1.1.2014
31.12.2021
65 år (automatisk for tjenestemænd, som var i
tjeneste før 1.1.2014), 66 år (automatisk for nye
tjenestemænd) eller 67 år (efter anmodning) eller
indtil 70 år (undtagelsesvist)
60 til 66 år afhængigt af antal tjenesteår, alder og
dato for tiltrædelse af tjenesten
58
Lønklasse AST 1, løntrin 1
70 % af grundlønnen på pensioneringstidspunktet
1,8 % (tjenestemænd, som var i tjeneste fra
1.1.2014),
1,9 % (tjenestemænd, som var i tjeneste fra
1.5.2004) eller 2 % (tjenestemænd, som var i
tjeneste fra 1.5.2004) af grundlønnen
1,5 % (nye tjenestemænd) eller 2,5 % af
grundlønnen eller 5 % af de pensionsrettigheder,
der er erhvervet ved 60 år, afhængig af datoen for
tjenestemandens tiltrædelse af tjenesten, antal af
tjenesteår pr. 1. maj 2004 og alder den 1. maj
2004
3,5 % (nye tjenestemænd) eller 1,75 % (tidligere
tjenestemænd) af pensionen for hvert år inden
den normale pensionsalder
4 % af eksistensminimum pr. tjenesteår
70 % af grundlønnen
100 % af eksistensminimum
60 % af alderspensionen
35 % af den sidste grundløn
60 % af den alderspension, som tjenestemanden
ville have været berettiget til
17
Normal pensionsalder (artikel 52 i
vedtægten og artikel 22 i bilag XIII)
Laveste pensionsalder (artikel 52,
litra b), artikel 9 i bilag VIII og artikel 23
i bilag XIII)
Kategori og lønklasse for opnåelse af
eksistensminimum (artikel 6 i bilag VIII)
Maksimal pension (artikel 77 i
vedtægten)
Årlig pensionsbidragssats (artikel 77 i
vedtægten og artikel 21 i bilag XIII)
Bonus for tjenestemænd, der forbliver i
tjenesten efter den normale pensionsalder
(artikel 5 i bilag VIII og artikel 22 i bilag
XIII)
Sanktion for førtidspensionering (bilag
VIII, artikel 9 og bilag XIII, artikel 22,
nr. 3)
Mindste pension (artikel 77 i vedtægten)
Invaliditetsydelse (artikel 78 i vedtægten)
Mindste invaliditetsydelse (artikel 78 i
vedtægten)
Efterladtepension (artikel 79 i vedtægten
og artikel 18 i bilag VIII)
Mindste efterladtepension (artikel 79 i
vedtægten og artikel 18 i bilag VIII)
Efterladtepension (artikel 79 i vedtægten
og artikel 17 i bilag VIII)
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0019.png
Mindste efterladtepension (artikel 79 i
vedtægten)
Bilag 2: Uddrag af EU-overlevelsestabellerne
Mænd
Sandsynlighed
Forventet
for at dø ved
levetid
alder x
0,00048544
0,00083219
0,00140284
0,00236193
0,00398328
0,00643074
0,01187197
0,02186383
0,04016587
0,07362888
0,12980921
44
39
34
30
25
21
16
13
9
6
4
35 % af den sidste grundløn eller
eksistensminimum
Alder
Kvinder
Sandsynlighed
Forventet
for at dø ved
levetid
alder x
0,00037417
0,00064198
0,00110248
0,00189106
0,00324918
0,00558535
0,00864211
0,01470951
0,02826935
0,05429701
0,10494797
46
42
37
32
27
23
19
14
11
8
5
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Bilag 3: Demografiske antagelser for den aktuarmæssige vurdering for 2022
Demografiske antagelser
Overlevelsestabel (raske
medlemmer)
Overlevelsestabel
(handicappede)
Invaliditetstabel
Nuværende civilstand
Sandsynligheden for, at den
ansatte er gift ved
pensionsalderen (mænd)
Sandsynligheden for, at den
ansatte er gift ved
pensionsalderen (kvinder)
Gennemsnitlig aldersforskel
mellem en tjenestemand og
vedkommendes partner
Forventet pensionsalder
Omsætning
Vurdering for 2022
EU-
overlevelsestabellen for
2018
EU-
overlevelsestabellen for
2018 + 3 år
EU-invaliditetstabellen
for 2018
Civilstand ved
evalueringsdatoen
82,0 %
52,0 %
Ét år
63 til 66
Omsætning i 2018
18
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0020.png
Belastningskoefficient for
børnepension og fraskilte
ægtefællers pension
9,6 %
Bilag 4: Finansielle antagelser for den aktuarmæssige vurdering for 2022
Finansielle antagelser
Lønskala
Varighed
Nominel diskonteringssats
(NDR)
Inflationsrate (IR)
Reel diskonteringssats (RDR)
Generel lønvækst (GSG)
Generel pensionsrevaluering
(GPR)
Individuel lønfremgang (ISP)
Justeringskoefficienter (artikel
3, stk. 5, i bilag XI og artikel 20
i bilag XIII)
Vurdering for 2022
Gældende fra 1.7.2021
23 år
4,6 %
1,8 %
2,7 %
– 0,1 %
– 0,1 %
ISP-tabellen for 2018
0,0 %
19
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0021.png
Bilag 5: Pensionsbidrag pr. år mellem 2014 og 2022
2014
2015
28,2
%
2016
27,2
%
2017
27,1
%
2018
27,4
%
2019
26,9
%
2020
27,8
%
2021
27,5
%
2022
28,6
%
Tjenesteomkostninger i
forbindelse med
pensionering/grundløn
Tjenesteomkostninger i
forbindelse med
invaliditet/grundløn
Tjenesteomkostninger i
forbindelse med
dødsfald/grundløn
Tjenesteomkostninger/grundl
øn
28,3
%
1,2 %
1,3 %
1,3 %
1,3 %
1,6 %
1,7 %
1,7 %
1,7 %
1,7 %
0,9 %
30,4
%
0,9 %
30,5
%
0,9 %
29,5
%
0,9 %
29,3
%
0,9 %
30,0
%
0,6 %
29,2
%
0,6 %
30,2
%
0,6 %
29,8
%
0,6 %
30,9
%
20
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0022.png
Beregnet pensionsbidragssats
(medarbejderandel)
Anvendt pensionsbidragssats
(medarbejderandel)
10,1
%
10,1
%
10,2
%
10,1
%
9,8 %
9,8 %
10,0
%
10,0
%
9,7 %
10,1
%
10,1
%
9,9 %
10,1
%
10,3
%
10,1
9,8 %
9,8 %
9,7 %
%
Bilag 6: Udviklingen for tjenstgørende personale i EU-institutionerne
Tjenstgørende personale
2014
2015 2016 2017
Parlamentet
9 074 9 464 9 872 9 959
Rådet
2 985 3 026 3 162 3 162
Kommissionen
31 015 31 359 30 889 30 448
EU-Domstolen
2 101 2 244 2 273 2 311
Revisionsretten
902
931
934
938
EØSU
741
739
739
738
Regionsudvalget
542
558
548
552
Den Europæiske
Ombudsmand
73
73
76
82
EDPS
58
62
63
72
EU-Udenrigstjenesten
1 988 1 983 2 035 2 016
Andre institutioner
og decentrale agenturer
9 088 9 595 10 337 11 007
I alt
58 567 60 034 60 928 61 285
2018 2019 2020 2021 Ændring
10 305 9 895 9 987 10 357
14,1 %
3 111 3 160 3 206 3 246
8,7 %
30 765 31 248 31 115 31 005
0,0 %
2 293 2 327 2 303 2 309
9,9 %
943
943
945
950
5,3 %
737
737
730
727 – 1,9 %
560
569
560
574
5,9 %
78
96
2 095
75
96
2 149
73
114
2 234
74
128
2 326
1,4 %
120,7 %
17,0 %
58,7 %
12,9 %
11 646 12 272 13 093 14 424
62 629 63 471 64 360 66 120
Bilag 7: Tjenstgørende personale i EU-pensionsordningen grupperet ud fra bidragssats
Bidragssats
1,8 %
1,9 %
2,0 %
I alt
2013
0
36 985
20 989
57 974
2014
6 438
32 226
19 903
58 567
2015
11 280
29 827
18 928
60 034
2016
14 972
27 978
17 978
60 928
2017
18 250
25 998
17 037
61 285
2018
21 618
24 896
16 115
62 629
2019
25 280
23 217
14 974
63 471
2020
27 815
22 576
13 969
64 360
2021
31 671
21 653
12 796
66 120
21
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0023.png
Bilag 8: Antal pensionsgivende tjenesteår i forskellige grupperinger af tjenstgørende
personale
Bidragssats
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1,8 %
1,9 %
2,0 %
I alt
0
209 337
464 097
673 435
19 476
221 645
453 572
694 693
39 805
238 790
440 828
719 423
57 077
253 246
436 240
746 564
81 336
300 615
433 162
815 113
107 914
320 554
424 344
852 812
139 360
326 371
403 373
869 105
161 680
343 688
387 626
892 995
198 108
354 837
365 418
918 363
Bilag 9: Andel af pensionsgivende tjenesteår udført af forskellige grupper af tjenstgørende
personale
Bidragssats
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1,8 %
1,9 %
2,0 %
0,00 % 2,8 %
5,5 %
7,7 %
10,0 % 12,7 % 16,0 % 18,1 % 21,6 %
31,1 % 31,9 % 33,2 % 34,0 % 36,9 % 37,6 % 37,6 % 38,5 % 38,6 %
68,9 % 65,3 % 61,3 % 58,4 % 53,1 % 49,8 % 46,4 % 43,4 % 39,8 %
22
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0024.png
Bilag 10: Antal pensionister pr. ansættelsesgruppe (før 2004, efter 2004 og efter 2014)
Ansættelsesdato
Indtil 30.4.2004
Fra 1.5.2004
Fra 1.1.2014
Antal
Andel af
pensionister pensionister
18 291
1,883
236
89,6 %
9,2 %
1,2 %
Bilag 11: Indtægter fra personalets pensionsbidrag
År
Indtægter fra personalets
pensionsbidrag
(i mio. EUR)
348,7
425,6
23
2014
2015
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0025.png
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
441,8
449,2
473,6
485,7
504,4
535,2
553,4
4217,6
Bilag 12: Bidrag fra overførsler af pensionsrettigheder
Bidrag fra overførsler af
pensionsrettigheder (i mio.
EUR)
109,4
2014
108,6
2015
139,5
2016
127,6
2017
107,3
2018
89,1
2019
82,3
2020
89,8
2021
95,5
2022
I alt
949,1
Bilag 13: Bidrag fra decentrale agenturer og internationale organisationer
År
Bidrag fra decentrale
agenturer og internationale
organisationer (i mio. EUR)
17,6
22,5
40,3
42,4
52,6
50,6
52,1
56,4
58,2
392,7
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
Bilag 14: Udgifter til pension i alt
År
2014
2015
2016
2017
Pensionsudgifter
(i mio. EUR)
1 485,1
1 541,2
1 660,5
1 774,5
24
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0026.png
2018
2019
2020
2021
2022
Gennemsnitlig
stigning
1 854,6
1 964,5
2 064,4
2 173,2
2 398,1
+6,2 %
Bilag 15: Pensionsudgifter som følge af justeringskoefficienter for pensioner
År
Andelen af
pensionsudgifterne svarende
til justeringskoefficienterne
(i mio. EUR)
39,3
37,8
42,5
45,4
47,2
48,4
50,7
56,6
57,6
425,7
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
Bilag 16: Pensionsforpligtelse med de aktuarmæssige antagelser i pensionsvurderingen pr.
31. december 2021
Antagelser
vedrørende
pensionsbidragssatsen
Forpligtelser
vedrørende
aktuarmæssige
antagelser
Vurdering af
aktuarmæssige
antagelser
Forpligtelser
vedrørende EU-
pensionsordningen
(i mio. EUR)
Indvirkning
(i mio. EUR)
Indvirkning
126 068
62 613
– 63 455
– 50,3 %
Bilag 17: Ajourføring af pensionsbidragssatsen i EU-medlemsstaterne
37
37
Dataene i denne tabel leveres af medlemsstaternes repræsentanter i artikel 83-arbejdsgruppen.
25
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0027.png
Betingelser for ajourføring af
pensionsbidragssatserne
Regelmæssige ajourføringer baseret på
aktuarmæssige beregninger
Lejlighedsvise ajourføringer baseret på
aktuarmæssige beregninger
Regelmæssige ajourføringer baseret på politiske
beslutninger
Lejlighedsvise ajourføringer baseret på politiske
beslutninger
Ingen ajourføringer
Medlemsstater
NL, EU
AT, BE, HU, LU, PT, SI
FI, PL
BG, FR, HR, IE, LT, LV, MT, RO, SE
CY, CZ, DE, ES, EE, DK, IT, SK
Bilag 18: Pensionsbidragssatser gældende i medlemsstaterne i 2021
38
38
Tabellerne i bilag 18 henviser til data indsendt af medlemsstaterne i form af landeoversigter til
Kommissionens 2021-rapport om befolkningens aldring (The 2021 Ageing Report: Economic and
Budgetary Projections for the EU Member States (2019-2070) udarbejdet af GD for Økonomiske og
Finansielle Anliggender). Desuden indberetter EU-medlemsstaterne hvert år data til Eurostat om deres
respektive pensionsbidragssatser: Da disse data indsamles i værdiintervaller, angiver tabellen
medianværdien af intervallet, hvor det er nødvendigt.
26
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0028.png
Bilag 19: Normal pensionsalder for offentligt ansatte i 2021
39
Bilag 20: Ajourføring af pensionsalderen i lyset af den forventede levetid
40
Sammenhæng mellem pensionsalderen og
den forventede levetid
Ingen sammenhæng
Svag sammenhæng: lejlighedsvise ajourføringer
Stærk sammenhæng: regelmæssig ajourføring
Medlemsstater
AT, BG, DE, EE, ES, HU, LU, RO, SE
BE, CZ, FR, HR, IE, LT, LV, MT, PL, SI
CY, DK, EL, FI, IT, NL, PT, SK, EU
Bilag 21: Udvikling i de gennemsnitlige pensionsrettigheder optjent af pensionister
65%
64%
63%
62%
61%
01-01-08
01-01-19
01-01-04
01-01-05
01-01-06
01-01-07
01-01-09
01-01-10
01-01-11
01-01-12
01-01-13
01-01-14
01-01-15
01-01-16
01-01-17
01-01-18
01-01-20
01-01-21
Bilag 22: Besparelser for pensionsudgifter som følge af foranstaltningerne blandt de 2014-
foranstaltninger, der påvirker lønskalaen
39
40
Dataene i denne tabel leveres af medlemsstaternes repræsentanter i artikel 83-arbejdsgruppen.
Dataene i denne tabel leveres af medlemsstaternes repræsentanter i artikel 83-arbejdsgruppen.
01-01-22
27
 kom (2023) 0188 - Ingen titel
2690584_0029.png
År
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
Besparelser som følge af
foranstaltningerne i 2014-
reformen af vedtægten, der
påvirker lønskalaen (mio.)
24,9
34,2
59,6
95,1
116,6
129,2
141,4
150,1
162,0
172,5
184,0
214,7
1 484,4
28