kom (2023) 0356 - Ingen titel

Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0356
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2023

COM(2023) 356 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Den første toårsrapport om gennemførelsen af den globale tilgang til forskning og

innovation

kom (2023) 0356 - Ingen titel

1. I

NDLEDNING

I en global kontekst præget af øgede geopolitiske spændinger og den deraf følgende øgede

fragmentering af verdens forsyningskæder, står Den Europæiske Union over for udfordringen

med at diversificere og erstatte forsyningskilder for kritiske råmaterialer og ren energi. Den er

også nødt til at styrke sin egen kapacitet inden for teknologisk suverænitet i tæt forbindelse

med pålidelige partnere og derved sikre sin åbne strategiske autonomi.

Industriplanen for den grønne pagt

anerkender behovet for massivt at øge den teknologiske

udvikling, produktionen og installationen af CO

-neutrale produkter og energiforsyningen i

det kommende årti. Europa er en førende aktør, når det drejer sig om innovation og har

videnskabsfolk og forskere, som er førende på verdensplan. Med udgangspunkt i disse styrker

arbejder Kommissionen sammen med partnere om at udvikle og udbrede CO

-neutrale

teknologier med en åben, men dynamisk tilgang.

I meddelelsen om den globale tilgang til forskning og innovation (FoI)

fremlagde

Kommissionen en strategi til at udvide det internationale FoI-samarbejde baseret på åbenhed

og respekt for grundlæggende rettigheder og værdier. Rådet bekræftede på ny EU's tilsagn

om åbenhed i internationalt FoI-samarbejde, samtidig med at der tilstræbes lige vilkår og

afbalanceret gensidig åbenhed

, og Europa-Parlamentet understregede behovet for at udvikle

regelbaseret multilateralt samarbejde, hvor FoI bør spille en central rolle

Meddelelsen om den globale tilgang gennemføres ved at tilpasse det bilaterale samarbejde

med individuelle lande og efterstræbe gensidig åbenhed og lige vilkår. Samtidig understøtter

meddelelsen om den globale tilgang multilaterale partnerskaber for at levere nye løsninger på

globale udfordringer og øge EU's modstandskraft. Den er afgørende for Global Gateway

som er EU's strategi til at fremme investeringer rundt om i verden i digitalisering, klima og

energi, transport, sundhed, uddannelse og forskning.

Dette er den første toårsrapport, der gør status over fremskridtene i retning af målene i

meddelelsen om den globale tilgang. Den giver et øjebliksbillede af EU's stilling hvad angår

internationalt FoI-samarbejde på tværs af tematiske områder. Den indeholder også

overvejelser om videnskabsdiplomati for yderligere at integrere den globale tilgang til FoI i

EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

2. Bekræftelse af EU's engagement i international åbenhed og grundlæggende værdier

inden for forskning og innovation

EU udviklede et fælles sæt

principper og værdier for FoI

og indledte en

multilateral

dialog med partnerlande og internationale fora

om værdier og principper for internationalt

FoI-samarbejde.

EU bekræftede sit mål om at gå foran med et godt eksempel for at

bevare åbenhed

internationalt FoI-samarbejde samtidig med, at der indføres restriktive foranstaltninger, når

COM (2023) 62 final.

COM (2021) 252 final.

Rådets konklusioner af 28.9.2022 om en global tilgang til forskning og innovation, dokument 12301/21.

Beslutning af 6.4.2022 om en global tilgang til forskning og innovation, 2021/3001/21(RSP).

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, Global Gateway, JOIN (2021) 30 final.

Se punkt 34 i Rådets konklusioner om den globale tilgang til forskning og innovation.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

det er nødvendigt. EU gennemførte med succes nye bestemmelser for

tredjelandes

associering med Horisont Europa.

2.1 Værdier og principper i internationalt FoI-samarbejde

Meddelelsen om den globale tilgang fastslår, at grundlæggende værdier og principper, der

ligger til grund for internationalt FoI-samarbejde, bør drøftes med internationale partnere

gennem en multilateral dialog. Denne tilgang blev godkendt af Rådet i tre sæt FoI-relaterede

rådskonklusioner

samt i Marseille-erklæringen

om internationalt samarbejde inden for FoI.

Kommissionen var vært for det

stiftende møde for den multilaterale dialog

den 8. juli

2022, som blev afholdt virtuelt, hvor repræsentanter fra 46 lande

og adskillige internationale

organisationer og europæiske interessentorganisationer deltog.

Dialogen

gennemføres gennem workshops

med fokus på FoI-værdier og -principper

, med

det formål at drøfte fælles terminologi, udveksle erfaringer om praktisk gennemførelse og

identificere god praksis. Drøftelserne gør status over og bygger videre på pagten for FoI i

Europa

og gør status over arbejdet i internationale fora som G7, G20, Det Globale

Forskningsråd, OECD og UNESCO. Outputtet fra workshopperne vil blive konsolideret

gennem "statusopgørelsesmøder", der afholdes i løbet af 2023, og en ministerbegivenhed i

2024 med den påtænkte deltagelse af repræsentanter for lande og organisationer, der er

involveret i den multilaterale dialog.

EU har også været særlig aktiv i at forsvare

akademisk frihed,

især gennem Inspireurope+-

projektet finansieret gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA'er) under Horisont

Europa. Projektet har til formål at lette tværnationalt samarbejde ved at styrke og udbrede

god praksis i at støtte forskere i risikozonen, f.eks. på grund af konsekvenserne af covid-19-

pandemien, Taleban-regimets magtfulde overtagelse af Afghanistan eller intern

undertrykkelse i eller tvungen afrejse fra Rusland som følge af deres modstand mod landets

angrebskrig mod Ukraine

EU er førende med hensyn til at fremme og indføre

åben videnskabspraksis

gennem

internationale samarbejdsinitiativer, såsom europæisk åben videnskabscloud. Initiativet om

den europæiske åbne videnskabscloud indgår også i biregionalt og bilateralt samarbejde,

såsom at udforske potentielle forbindelser med "African Open Science Platform". EU

bidrager også til international tilpasning og samarbejde om åben videnskab ved at være

medformand for en særlig G7-arbejdsgruppe. Der er stadig behov for yderligere international

tilpasning af politikker, regler og handling for åben deling af videnskabelig viden og

Rådets konklusioner af 28.9.2022 om en global tilgang til forskning og innovation, dokument 12301/21,

om den fremtidige styring af det europæiske forskningsrum (EFR) af 26.11.2021, dokument 14308/21 og

om principper og værdier for internationalt samarbejde inden for FoI af 10.6.2022, dokument 10125/22.

Marseille-konferencen om den globale tilgang til FoI fandt sted under det franske formandskab for Rådet

den 8. marts 2021. Den resulterede i vedtagelsen af

formandskabets erklæring om internationalt

samarbejde inden for FoI.

Der er tale om EU-medlemsstater, lande associeret med Horisont Europa og lande med en videnskabs- og

teknologisamarbejdsaftale med EU.

Disse værdier og principper er dem, der er beskrevet i Rådets konklusioner af 10.6.2022, dokument

10125/22. Workshopperne er udviklet og tilrettelagt i fællesskab med medlemsstaterne og/eller

internationale partnere og interessentorganisationer i tæt samarbejde med EFR's Forums undergruppe om

den globale tilgang.

Rådets henstilling (EU) 2021/2122 af 26. november 2021 om en pagt for forskning og innovation i Europa.

Yderligere oplysninger:

Inspireurope+.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

forskningsdata og for principper, der styrer ændringer i forskningsvurdering, f.eks. under

koalitionen for fremme af forskningsvurdering.

Videnskabsdiplomati

spiller i dag en stadig større rolle på grund af en række faktorer som

bl.a.: de globale udfordringers stigende kompleksitet, presset på globale fællesområder,

virkningen af nye teknologier, den globale sikkerhedskontekst, især med den russiske

angrebskrig mod Ukraine, og stræben efter EU's åbne strategiske autonomi og teknologiske

suverænitet.

EU's indsats inden for videnskabsdiplomati forbliver stort set ukoordineret,

mangler synergier og en EU-dækkende tilgang

.. Sådanne mangler skaber sårbarheder i et

hurtigt skiftende geopolitisk, videnskabeligt og teknologisk miljø, hvor andre internationale

aktører bruger videnskabsdiplomati på en meget mere målrettet måde.

Rådet opfordrede også Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udvikle

en europæisk dagsorden for videnskabsdiplomati i sine konklusioner om den globale tilgang

og om den fremtidige styring af det europæiske forskningsrum (ERF). Der opstod fire søjler

om videnskabsdiplomati

fra drøftelser i ERF Forums undergruppe om den globale tilgang og

med forskellige grupper af interessenter, og drøftelserne fortsætter på dette grundlag, både

inden for EU-institutionerne og med relevante interessenter.

2.2. Horisont Europas internationale dimension og dets associeringspolitik

Internationalt FoI-samarbejde er afgørende for at sikre adgang til talent, viden, infrastrukturer

og markeder verden over, for effektivt at tackle globale udfordringer og for at gennemføre

globale forpligtelser. EU er en vigtig katalysator for internationaliseringen af FoI, hvor

Horisont Europa — EU's rammeprogram for forskning og innovation — tiltrækker

topforskere, innovatører og videnintensive virksomheder

Åbenhed over for verden er Horisont Europas varemærke. Samarbejdsprojekter kan omfatte

partnere fra hele verden. Med undtagelse af nogle få tilfælde er partnere fra lav- og

mellemindkomstlande automatisk berettiget til EU-støtte, mens industrilande generelt

forventes at medbringe deres egen finansiering til projekter.

I de to første toårige Horisont Europa-arbejdsprogrammer (for 2021-22 og 2023-24)

tilskyndede omkring 21 % af alle forskningssamarbejdsemner aktivt til internationalt

samarbejde. Der blev også iværksat specifikke initiativer rettet mod samarbejde med Afrika

og de sydlige Middelhavslande. Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA'er) er den mest

internationale komponent i Horisont Europa

og er afgørende for etablering af internationale

Videnskabsdiplomati forstås her som direkte eller indirekte brug af videnskab, videnskabelig

dokumentation og videnskabeligt samarbejde til at fremme diplomatiske mål. Dette udtryk omfatter

videnskab, ingeniørvæsen og matematik samt samfundsvidenskab og humaniora.

Tools for an EU Science Diplomacy, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017.

Brug af videnskabsdiplomati til at tackle geopolitiske udfordringer i en fragmenteret, multipolær verden,

europæisk diplomati skal gøres mere strategisk, effektiv og modstandsdygtig gennem videnskabelig

dokumentation og fremsyn, styrkelse af videnskabsdiplomati i EU's og medlemsstaternes delegationer og

på ambassader og fremme af globalt videnskabsdiplomati og opbygning af kapacitet til europæisk

videnskabsdiplomati.

Europa-Kommissionen, Impact assessment accompanying the proposal for a Regulation of the European

Parliament and of the Council establishing Horizon Europe — the Framework Programme for Research

and Innovation, laying down its rules for participation and dissemination, SWD (2018) 307.

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter udgør ca. 50 % af Horisont Europas samlede deltagelse af

tredjelandsorganisationer. For mange lande er over 50 % af deres samlede deltagelse i Horisont Europa-

kom (2023) 0356 - Ingen titel

partnerskaber mellem FoI-organisationer. Blandt individuelle forskere udvalgt under MSCA-

postdoktorale stipendier er 38 % fra lande uden for EU

. Horisont Europas missioner, som

bl.a. er baseret på verdensmålene for bæredygtig udvikling, har en stærk international

dimension

(se afsnit 4).

Under Horisont Europa har EU fortsat finansieret tværnational adgang til

forskningsinfrastrukturer, herunder dem, der drives af Kommissionens Fælles

Forskningscenter

, for brugere fra tredjelande. EU fremmer internationale

adgangsprogrammer inden for G7-gruppen af højtstående embedsmænd om globale

forskningsinfrastrukturer

. I 2022 støttede Kommissionen og medlemsstaterne Brno-

erklæringen

, som har til formål at fremme et globalt økosystem af forskningsinfrastrukturer.

Hvor tidligere rammeprogrammer har været åbne for tilknytning med lande, der grænser op

til Den Europæiske Union, giver Horisont Europa for første gang mulighed for tilknytning

med tredjelande, der er placeret overalt i verden, og som har en god kapacitet inden for

videnskab, teknologi og innovation

og deler fælles værdier med EU. New Zealand er det

første land uden for EU's direkte nærhed, som associeringsforhandlingerne blev afsluttet med

i december 2022. Forhandlingerne med Canada er i gang, og indledningen af forhandlinger

med Republikken Korea blev annonceret på topmødet mellem EU og Korea i maj 2023. Det

overvejes også at indlede forhandlinger med Japan.

I EU's naboskab bekræfter Horisont Europa muligheden for associering til programmet for

tredjelande, der tilhører Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er

medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, for tiltrædende lande,

kandidatlande og potentielle kandidatlande, samt for europæiske naboskabspolitiske lande.

Indtil videre er 16 lande allerede tilknyttet programmet: Albanien, Armenien, Bosnien-

Hercegovina, Færøerne, Georgien, Island, Israel, Kosovo

, Republikken Moldova,

Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine

. EU arbejder

videre på afslutningen af associeringsprocessen med Storbritannien, og formelle

forhandlinger med Marokko er i gang.

projekter gennem MSCA: USA (77,5 %), Argentina (76,5 %), Indonesien, Singapore, New Zealand (75

%), Japan (66,7 %), Australien (62,2 %), Chile (57,1 %) og Canada (54,1 %).

Dette er baseret på de første data fra Horisont Europa. Derudover har Kommissionen også iværksat en

særlig aktion til fremme af internationalt samarbejde i MSCA (MSCAdvocacy), der f.eks. vurderer

rammebetingelser for samarbejde inden for forskeres uddannelse og mobilitet med lande, der har en

gældende bilateral videnskabs- og teknologisamarbejdsaftale med EU.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont

Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling

og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (— rammeprogrammet for

forskning og innovation om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013), jf. forordningens artikel 8.

Se:

Åben adgang til JRC's forskningsinfrastrukturer (europa.eu).

GSO – Group of Senior Officials (GSO) on global Research Infrastructures (gsogri.org).

Brno Declaration on Fostering a Global Ecosystem of Research Infrastructures (icri2022.cz).

Der henvises til tredjelande, der opfylder kriterierne i artikel 16, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/695

af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa.

Denne betegnelse foregriber ikke holdninger til status og er i overensstemmelse med UNSC 1244 og ICJ's

udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Ukraine er også associeret med Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

3. T

ILPASNING AF

EU'

S GLOBALE TILGANG TIL

MOD LIGE VILKÅR OG GENSIDIGHED

EU har fastsat

fælles forpligtelser med prioriterede partnere,

såsom Amerikas Forenede

Stater (USA), Canada, Japan, Indien, de sydlige Middelhavslande og Den Afrikanske Union,

om at gennemføre rammebetingelser, der er har til formål at sikre lige vilkår og fremme

fælles værdier (se flere oplysninger i afsnit 5 nedenfor).

Kommissionen gennemførte artikel 22, stk. 5 og 6, i Horisont Europa-forordningen

for at

beskytte

EU's strategiske aktiver, interesser, autonomi eller sikkerhed.

Den udarbejdede

retningslinjer for udenlandsk indblanding, vejledende principper for videnudnyttelse, en

adfærdskodeks for forvaltning af intellektuelle aktiver

en adfærdskodeks for

standardisering

Covid-19-pandemien og den hurtigt skiftende geopolitiske kontekst har afsløret de alvorlige

risici, der er forbundet med EU's afhængighed inden for flere strategiske sektorer

. Dette

kræver, at man er opmærksom på, hvordan teknologisk kapacitet er fordelt på store

økonomiske aktører

Teknologisk suverænitet

kræver både den videnskabelige viden, der

er nødvendig for at bygge, drive og forstå kritiske teknologier, og adgang til de komponenter

og materialer, der er nødvendige for at overføre teknologierne fra laboratoriet til markedet

Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, gør det

muligt at begrænse deltagelse

til

juridiske enheder, der er etableret i medlemsstater eller i nærmere angivne associerede lande

eller andre tredjelande som identificeret i arbejdsprogrammet for at beskytte EU's strategiske

aktiver, interesser, autonomi eller sikkerhed. Begrænsninger kan også anvendes på enheder,

der er etableret i lande, der er berettigede, men direkte eller indirekte kontrolleres af et ikke-

støtteberettiget land eller af en enhed, der er etableret i et ikke-støtteberettiget land.

Deltagelsen var begrænset i henhold til artikel 22, stk. 5, for 49 emner i arbejdsprogrammet

for 2021-22 og for 31 emner i arbejdsprogrammet for 2023-24, hvilket tegner sig for

henholdsvis 4 % og 3,5 % af disse arbejdsprogrammers budgetter

Bestemmelserne i artikel

22, stk. 5, blev brugt til emner vedrørende

kvanteforskning, rumfart

kritiske

råmaterialer.

Anvendelsen af artikel 22, stk. 5, er ekstraordinær og skal være behørigt

begrundet.

Hvis det er hensigtsmæssigt og behørigt begrundet, giver Horisont Europa-forordningens

artikel 22, stk. 6, mulighed for at fastsætte

yderligere kriterier for støtteberettigelse

for at

tage hensyn til specifikke politiske krav eller aktionens art eller målsætninger. Kommissionen

Forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa.

Kommissionens henstilling (EU) 2023/498 af 1. marts 2023 om en adfærdskodeks for standardisering i det

europæiske forskningsrum og Kommissionens henstilling (EU) 2023/499 af 1. marts 2023 om en

adfærdskodeks for forvaltning af intellektuelle aktiver med henblik på videnudnyttelse i det europæiske

forskningsrum.

Se bl.a.:

EU research and innovation and the invasion of Ukraine: Main channels of impact (europa.eu)

F. Crespi, S. Caravella, M. Menghini og C. Salvatori (2021). European Technological Sovereignty: An

emerging framework for policy strategy. Intereconomics, 56(6), s. 348-354.

J. Edler, K. Blind og R. Frietsch (2020). Technological Sovereignty: From Demand to Concept. Er

tilgængelig på webstedet:

https://www.isi.fraunhofer.de/en/presse/2020/presseinfo-11-

Technologiesouveraenitaet.html.

Desuden gjorde fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC) brug af artikel 22,

stk. 5, i én aktion i sit arbejdsprogram for 2023, én aktion i sit arbejdsprogram for 2022 og to aktioner i sit

arbejdsprogram for 2021.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

har gjort brug af denne artikel i forhold til tredjelande, hvor det blev vurderet, at

rammebetingelserne for at sikre lige vilkår i FoI-samarbejdet ikke var på plads.

For at sikre at aktioner, der udføres under Horisont Europa, er i overensstemmelse med de

gældende sikkerhedsregler i henhold til Horisont Europa-forordningens artikel 20, stk. 1,

gennemførte Kommissionen en

sikkerhedsscreeningsprocedure

for projekter, der omfatter

følsomme eller klassificerede oplysninger eller oplysninger eller materialer, der er genstand

for nationale sikkerhedsrestriktioner. Den nuværende geopolitiske situation førte til et

stigende behov for sikkerhedsscreeningsprocedurer for projekter på tværs af Horisont Europa.

Kommissionen offentliggjorde retningslinjer for

imødegåelse af udenlandsk indblanding i

FoI

. Dette dokument skitserer bedste praksis for at støtte EU's højere

uddannelsesinstitutioner og forskningsudøvende organisationer i at beskytte deres

akademiske frihed, integritet og institutionelle autonomi samt deres forskningsresultater og

aktiver. Inden for G7 SIGRE-arbejdsgruppen

udviklede Kommissionen sammen med

ligesindede partnere fælles forskningssikkerhedsprincipper.

For at øge værdien af viden vedtog Rådet en henstilling om

vejledende principper for

videnudnyttelse

. Det videnskabelige samfunds bevidsthed om forvaltning af intellektuelle

aktiver, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder (IP), er påkrævet for at fremme effektiv

brug og udbredelse af viden og for at gøre adgang til og deling af IP-beskyttede aktiver

lettere. For at styrke samarbejdet om globale standarder kan Kommissionen forfølge en øget

koordinering med ligesindede partnere ved at trække på Kommissionens

anbefalinger om

adfærdskodeksen for forvaltning af intellektuelle aktiver

adfærdskodeksen for

standardisering

4. K

OORDINERING AF DEN GLOBALE INDSATS FOR AT TACKLE GLOBALE UDFORDRINGER I

FÆLLESSKAB

4.1. I spidsen for den globale indsats for en retfærdig grøn omstilling

EU bidrog til vedtagelsen af

den globale Kunming-Montreal-biodiversitetsramme

på FN's

konference om biodiversitet (COP 15) den 18. december 2022 og til aftalen om FN-traktaten

om det åbne hav på den mellemstatslige konference om havets biodiversitet i områder uden

for national jurisdiktion den 4. marts 2023. EU underskrev

erklæringen om forsknings- og

innovationssamarbejdet for hele Atlanterhavet

om at fremme havforskningssamarbejde i

Atlanterhavet og den 3.

arktiske videnskabsministerielle fælleserklæring

for yderligere at

støtte arktisk forskning. EU styrkede også sit engagement i

missionsinnovation

og fortsatte

med at fremme sin førende rolle i at støtte

multilateralt FoI-samarbejde

for at levere

videnskabsbaserede løsninger til bæredygtig forvaltning af land, hav og jord, landbrug og

fødevaresystemer, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, bioøkonomi, klima-,

skovbrugs- og biodiversitetspolitikker og jordobservation.

Europa-Kommissionen, Tackling R&I foreign interference, 14.1.2022. Dette behandles også i arbejdet i

EU's vidennetværk om Kina.

G7 Working Group on the Security and Integrity of the Global Research Ecosystem, Common values and

principles on research security and research integrity, juni 2022.

Rådets henstilling (EU) 2022/2415 af 2. december 2022 om vejledende principper for videnudnyttelse.

Internationalt samarbejde om Eurokodeks-standarder for byggeteknik giver f.eks. mulighed for at forbedre

reguleringskapaciteten og kvaliteten af infrastrukturen.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

Kommissionen har også oprettet en international platform for videnstyring til at dele

oplysninger om standarder, vejledning og finansieringsmuligheder under det

nye europæiske

Bauhaus-initiativ.

For at

leve op til den europæiske grønne pagt

er yderligere videnskabelige fremskridt

afgørende for at beskytte og genoprette naturkapital, afkarbonisere økonomien og industrien

med kemikalier og materialer med et sikkert og bæredygtigt design, forebygge og reducere

forurening, modernisere vores infrastruktur og øge dens modstandskraft, beskytte

folkesundheden og velvære og designe bæredygtige fødevare- og vandsystemer. Som en del

af sine bestræbelser på at fremme en retfærdig, grøn og inklusiv omstilling og i

overensstemmelse med

Global Gateway-strategien

og andre internationale forpligtelser

støttede EU også sine partnerlande i at få adgang til miljødata og overvåge og rapportere om

fremskridt gennem initiativer, der sigter mod at styrke viden og kapaciteter og at udbygge

grænsefladen mellem videnskab og politik.

Den fælles meddelelse om international havforvaltning

understregede behovet for at

opbygge viden om havene for at beskytte og bæredygtigt forvalte havene. Med dette mål for

øje underskrev Kommissionen en politisk erklæring

på vegne af EU om oprettelse af det

nye

forsknings- og innovationssamarbejde for hele Atlanterhavet

med Argentina,

Brasilien, Canada, Kap Verde, Marokko, Sydafrika og USA. Missionen

"Genopretning af

vores oceaner og farvande inden 2030"

afspejler Horisont Europas internationale karakter,

og internationale samarbejdsaktiviteter udføres inden for missionens Atlanterhavet-Det

Arktiske Havs fyrtårn og Middelhavets fyrtårn samt med Sortehavets partnerlande.

Under

"Mission Innovation"

fremmede Kommissionen fremskyndelsen af overgangen til

ren energi i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Ved at være med til at lede

missionen "Clean Hydrogen" har Kommissionen til hensigt at øge rent brints

omkostningskonkurrenceevne ved at reducere dets ende-til-ende omkostninger og ved at

udvikle mindst 100 "Hydrogen Valleys" på verdensplan inden 2030. Med støtte fra Horisont

Europas mission "klimaneutrale og intelligente byer" er Kommissionen også med til at lede

missionen om omstillinger af byområder, hvor 300 byer arbejder sammen verden over for at

styrke deres nettonul-visioner, skalere handling og fremskynde gennemførelsen.

På multilateralt plan leverede Kommissionen

evidensbaseret støtte til politikudformning,

prægede dagsordenerne og bidrog til arbejdet i en række organisationer, herunder: gruppen

for jordobservationer — om at gøre bedre brug af europæiske jordobservationsaktiver (som

Copernicus), det internationale bioøkonomiforum og andre multilaterale samarbejdsfora —

om bioøkonomi, det mellemstatslige panel om klimaændringer — om klimavidenskab, den

mellemstatslige videnskabspolitiske platform om biodiversitet og økosystemtjenester og FN's

konvention om biologisk mangfoldighed

— om biodiversitet, det internationale

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, Global Gateway, JOIN/2021/30 final.

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget — Med kurs mod en bæredygtig blå planet — Fælles meddelelse om EU's internationale

dagsorden for havforvaltning (JOIN(2022) 28 final).

SKM_80822071310280 (allatlantic2022.com).

"Mission Innovation" er et vigtigt internationalt forum, der samler lande, der er ansvarlige for 90 % af den

offentlige innovationsfinansiering til energi.

Kommissionen vil også støtte oprettelsen af en global videnstøttetjeneste.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

ressourcepanel og den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet

, FN's

initiativ om fødevaresystemer og FN's globale jordbundspartnerskab gennem Horisont

Europas mission "En jordpagt for Europa".

Under det

nye europæiske Bauhaus

(NEB) har Kommissionen oprettet en international

platform for videnstyring til at dele oplysninger om standarder, vejledning og

finansieringsmuligheder med henblik på at integrere dimensioner af bæredygtighed, inklusion

og æstetik/oplevelseskvalitet i bygninger og offentlige rum. Visse initiativer er åbne for

enheder fra tredjelande og er underlagt forskellige betingelser for deltagelse: det nye

europæiske Bauhaus-fællesskab, NEB-laboratoriet, de nye europæiske Bauhaus-priser og

NEB-finansieringsmulighederne under EU-programmer

4.2. Fremme af den digital omstilling

EU styrkede de fælles forskningsaktiviteter, især inden for

vigtige digitale teknologier

og i

intelligente netværk og tjenester,

herunder med vedtagelsen af den fælles basisakt om

oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa

. EU udviklede

internationale

digitale partnerskaber

med Latinamerika, Japan, Republikken Korea og Singapore i

overensstemmelse med meddelelsen om det digitale kompas 2030

(se også afsnit 5).

EU er stærk inden for industriel forskning og udvikling, især inden for bil-, informations- og

kommunikationsteknologi og sundhedssektoren, og har en solid tradition inden for

kvanteforskning og robotteknologi. Selv om EU er stærk inden for avanceret fremstilling og

avancerede materialer, er det nødvendigt at

reducere strategiske afhængigheder

inden for

vigtige teknologiske områder og værdikæder,

såsom kunstig intelligens, big data, cloud

computing, cybersikkerhed, sikker kommunikation, robotteknologi og mikroelektronik.

Regulering, styring og standardisering af digitale teknologier vil være afgørende faktorer for

at maksimere digitale muligheder, samtidig med at de udfordringer eller trusler, de udgør,

mindskes

EU støtter udviklings- og vækstlande, med særlig opmærksomhed på Afrika, ved at fremme

digitale forbindelser gennem

digitale økonomipakker

finansieret gennem

Team Europe-

initiativer

. Disse pakker har til formål at fremme en menneskecentreret model for digital

udvikling. EU har også øget sin støtte til

bredbåndsudrulning og tilslutningsprojekter

oprettet regionale datacentre til levering af rumbaserede tjenester i

Afrika, Latinamerika,

På FN's 5. miljøforsamling blev der vedtaget en skelsættende resolution, der baner vejen for en global

juridisk bindende aftale om plastforurening.

New European Bauhaus: beautiful, sustainable, together (europa.eu).

Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under

Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014,

(EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014, (EUT L 427 af

30.11.2021, s. 17).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget, Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti, COM(2021) 118

final.

C. Cagnin, S. Muench, F. Scapolo, E. Störmer, L. Vesnic-Alujevic, Shaping and securing the EU’s open

strategic autonomy by 2040 and beyond. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

Team Europe-initiativet kombinerer ressourcer fra EU, medlemsstaterne, finansielle institutioner og den

private sektor.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

Caribien og Asien

i overensstemmelse med Global Gateway-strategien

. Der blev også

opnået fremskridt med etableringen af regionale afdelinger for knudepunktet "Digital for

Development" (D4D)

, især i Afrika, Latinamerika og Caribien samt Asien og

Stillehavsregionerne. Med lanceringen af den digitale alliance med latinamerikanske og

caribiske stater i 2023 styrkede EU det biregionale digitale partnerskab for at adressere den

digitale kløft og opnå inklusiv digital udvikling i regionen.

Ved at etablere partnerskaber og koalitioner med ligesindede lande kan EU forme etiske,

sikre og inkluderende internationale teknologistandarder

EU har været en global

trendsætter i internationale drøftelser

om databeskyttelse (persondataforordningen,

datastyringsforordningen), om platformsøkonomi (forordningen om digitale tjenester,

forordningen om digitale markeder), om en menneskecentreret troværdig kunstig intelligens

(retsakten om kunstig intelligens) og om rettigheder og friheder på internettet (retsakten om

mediefrihed, erklæringen om internettets fremtid, den europæiske erklæring om digitale

rettigheder og principper). EU har forhandlet i multilaterale organer

for at forbedre den

digitale økonomis funktion på verdensplan og for at projicere EU-værdier på verdensplan. EU

fremmer et globalt, åbent, stabilt og sikkert cyberspace baseret på respekt for folkeretten og

ikke-bindende normer, regler og principper for ansvarlig statsadfærd.

4.3. Styrkelse af samarbejdet om global sundhed

Kommissionen vedtog

EU's globale sundhedsstrategi

og den første

statusrapport om

sundhedsberedskab,

der bidrager til den mellem- og langsigtede dagsorden for

sundhedssikkerhed og -beredskab og styrkelse af sundhedssystemet.

Kommissionen fremmede international koordinering af de EU-finansierede europæiske

platformsforsøg gennem udvalget for koordinering af kliniske forsøg. Den fortsatte

samarbejdet med

Access to COVID-19 Tools Accelerator

(ACT-A), finansierede forskning

i covid-19 og andre infektionssygdomme og støttede

Coalition for Epidemic Preparedness

Innovations

(CEPI).

EU etablerede det tredje program under

Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og

Udviklingslandene

(EDCTP) som et fælles foretagende under Horisont Europa for at tackle

infektionssygdomme og folkesundhedsnødsituationer i Afrika syd for Sahara.

EU's globale sundhedsstrategi

identificerer FoI som katalysatorer for bedre sundhed

sammen med digitalisering og en kvalificeret arbejdsstyrke. Denne strategi blev ledsaget af

den første statusrapport om sundhedsberedskab

, som fremhæver de fremskridt, der er gjort

inden for

beredskab og indsats,

herunder i internationalt FoI-samarbejde, siden starten af

covid-19-pandemien, med særlig fokus på medicinske modforanstaltninger.

Udvidelsen af BELLA (Building the Europe Links with Latin America) eller Copernicus-centrene i

latinamerikanske lande og på Filippinerne er klare eksempler.

https://d4dhub.eu/.

Rådets konklusioner om EU's digitale diplomati, dokument 11406/22.

F.eks. G7, G20, OECD, International Telecommunications Union, International Organization for

Standardization, International Electrotechnical Commission, Institute of Electrical and Electronics

Engineers.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_7153.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_7154.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

Kommissionen fortsatte sit samarbejde med

Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-

og med ligesindede internationale FoI-finansieringsorganisationer inden for og uden for

Europa gennem europæiske partnerskaber og internationale alliancer

. Kommissionen

optrappede forberedelserne til nye europæiske partnerskaber med internationale partnere

fortsatte med at støtte internationale forpligtelser på regionalt plan, såsom EU-Africa

PerMed-initiativet mellem EU og afrikanske lande

"Global Health EDCTP3" er det tredje program under

partnerskabsprogrammet mellem de

europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg

og er etableret som et

fælles foretagende under Horisont Europa

. Med et voksende medlemstal, der i øjeblikket

omfatter 15 europæiske og 25 afrikanske lande, har fællesforetagendet til formål at

fremskynde den kliniske udvikling af nye eller forbedrede sundhedsteknologiske produkter til

identifikation, behandling og forebyggelse af fattigdomsrelaterede og oversete

infektionssygdomme, herunder (gen-)opstået sygdomme i Afrika syd for Sahara. Alle Global

Health EDCTP3-tilskud kræver, at modtagerne sikrer, at de produkter eller tjenester, der er

udviklet takket være kliniske undersøgelser, gøres tilgængelige, overkommelige og

tilgængelige for offentligheden på rimelige vilkår.

4.4. Fremme af innovation

Meddelelsen om den globale tilgang anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde

inden for innovation og fremmer win-win-baserede internationale innovationspartnerskaber

med lande og regioner, der tilbyder gensidig åbenhed over for iværksætteri og investeringer,

f.eks. med interessenter i USA (Silicon Valley) og i Afrika (AU-EU's innovationsdagsorden).

Den

nye europæiske innovationsdagsordens

internationale dimension bidrager til at

fremme, tiltrække og fastholde talent på verdensplan og involvere vigtige internationale

partnere i gennemførelsen af relevante initiativer. Dette kræver forbedrede rammer for at

tiltrække udenlandske iværksættere, herunder en mere favorabel behandling af egenkapital,

forenklede børsnoteringsprocedurer, at der er mere kapital tilgængelig fra institutionelle

investorer og flere muligheder for kvinder i ventureinvesteringer.

EU's globale rækkevidde inden for innovation styrkes yderligere af aktiviteterne i Det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som for nylig har opdateret sin

strategiske ramme

for at tilpasse den til meddelelsen om den globale tilgang. Samtidig

promoverer Det Europæiske Innovationsråd sit oversøiske handelsmesseprogram, som

https://www.who.int/publications/m/item/act-accelerator-outcomes-report--2020-22.

Navnlig: det uformelle netværk af ledere af internationale sundhedsforskningsorganisationer, det globale

netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme, Global Alliance on

Chronic Diseases, International Rare Diseases Research Consortium og International Consortium for

Personalised Medicine. Kommissionen støttede også initiativet Epidemic Intelligence from Open Sources

(EIOS).

Dette omfatter: det fælles programmeringsinitiativ om antimikrobiel resistens og et nyt fremtidigt

europæisk partnerskab om antimikrobiel resistens, det fælles programmeringsinitiativ om

neurodegenerative sygdomme, europæisk fælles program om sjældne sygdomme og et nyt fremtidigt

europæisk partnerskab om sjældne sygdomme.

Projektet EU-Africa PerMed

har til formål at opbygge forbindelser mellem Europa og Afrika inden for

personlig medicin.

https://www.globalhealth-edctp3.eu/.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget, En ny europæisk innovationsdagsorden, COM(2022) 332 final.

20190605-gb57-17-strategic_framework_for_eit_community_global_outreach_activities.pdf (europa.eu).

kom (2023) 0356 - Ingen titel

hjælper rådets støttemodtagere med at fremme deres kommercialiseringsstrategi på

udenlandske markeder og gøre brug af forretningsmuligheder på de mest populære

internationale messer.

5. T

ILPASNING AF SAMARBEJDET MED PRIORITEREDE LANDE OG REGIONER

Mere end 20 % af emnerne under Horisont Europa var specifikt

rettet mod internationalt

samarbejde,

hvilket fremmede

synergier med andre EU-programmer,

især instrumentet

for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

På grund af konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine fokuserede Kommissionen

på

særlige støtteforanstaltninger for Ukraine

og lettede dets deltagelse i Horisont Europa

og Euratom, og Kommissionen har i den forbindelse bl.a. oprettet et Horisont Europa-kontor i

Kiev. Aftalen om videnskab og teknologi mellem EU og Ukraine blev fornyet i 2022, hvilket

gør den gældende fra den 8. november 2019 for en periode på fem år.

For første gang nogensinde er alle partnere på det

vestlige Balkan

nu tilknyttet Horisont

Europa. Forbindelserne fokuserer på gennemførelsen af det vestlige Balkans dagsorden om

innovation, forskning, kultur, uddannelse, ungdom og sport

Baseret på aktuelle drøftelser om den

fælles køreplan for samarbejde mellem EU og Kina

inden for videnskab, teknologi og innovation

vil EU og Kina samarbejde om to

forskningsflagskibe inden for områder af fælles interesse, samtidig med at de har en

begrænset tilgang til innovationsrelaterede tiltag.

Sammen med Den Afrikanske Union (AU) har EU udviklet et udkast til en

fælles

innovationsdagsorden for AU og EU

og godkendte

Middelhavsunionens

ministererklæring. EU lancerede et særligt "Afrika-initiativ" og "Middelhavsinitiativ" under

Horisont Europa, som hvert har en samlet EU-investering på omkring 300 mio. EUR.

EU har optrappet de bilaterale forbindelser med

USA

gennem handels- og teknologirådet

mellem EU og USA, med

Canada, New Zealand

Republikken Korea,

især gennem

forhandlinger om associering til Horisont Europa, med

Japan,

herunder i forbindelse med det

japanske G7-formandskab i 2023, og med

Indien

med lanceringen af handels og

teknologirådet mellem EU og Indien.

Kommissionen har fortsat med at gennemføre

EU-CELAC's

strategiske køreplan for

videnskab, teknologi og innovation for 2021-2023

og vil drøfte fremtidigt samarbejde i

anden halvdel af 2023. EU har også godkendt en handlingsplan for 2023-2027 for at

gennemføre det

strategiske partnerskab mellem ASEAN og EU

og forpligtet sig til at

fremme samarbejdet i den

indopacifiske region,

herunder med Australien, Republikken

Korea, New Zealand og Singapore.

5.1. Styrkelse af samarbejdet med industrialiserede tredjelande og vækstøkonomier

Samarbejdet med

USA

er blevet væsentligt styrket i overensstemmelse med ambitionen i

meddelelsen om den globale tilgang og i den fælles meddelelse om en ny dagsorden for EU

EU and the Western Balkans launch a joint strategy to strengthen cooperation in innovation, research,

education, culture, youth and sport (europa.eu).

CELAC er forkortelsen for Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

og USA om globale forandringer

. EU-USA-topmødet i juni 2021 lancerede formelt

handels- og teknologirådet mellem EU og USA, som førte til nye og aktive arbejdsstrømme

inden for standardisering, kvante- og kunstig intelligens og forskning i relation til klima og

ren teknologi. Et aktiv arbejde inden for elektromobilitet og interoperabilitet med intelligente

net under arbejdsgruppen om klima og ren teknologi henhørende under handels- og

teknologirådet mellem EU og USA udarbejdede anbefalinger til offentlig

opladningsinfrastruktur for elektromobilitet.

I overensstemmelse med den alsidige tilgang i den fælles meddelelse "Forbindelserne mellem

EU og Kina i et strategisk perspektiv"

har Kommissionen yderligere optrappet sin indsats

for at rekalibrere

FoI-samarbejdet med Kina.

Der pågår drøftelser om en fælles køreplan

for det fremtidige samarbejde mellem EU og Kina inden for videnskab, teknologi og

innovation, herunder om et sæt rammebetingelser. Omfanget af FoI-samarbejdet mellem EU

og Kina afspejler det faktum, at systemisk rivalisering har fået større betydning, og at

drøftelser om køreplanen viser positive resultater om forskningsrelaterede

rammebetingelser,

men manglende fremskridt med innovationsrelaterede

rammebetingelser

arbejdsprogrammet for Horisont Europa 2023-2024

fortsætter EU

og Kinas FoI-samarbejde derfor gennem to flagskibsinitiativer: et om fødevarer, landbrug og

bioteknologi og et om klimaændringer og biodiversitet. I betragtning af de betydelige

bekymringer vedrørende brugen af intellektuel ejendom, der genereres under Horisont

Europa, er Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 6, blevet anvendt til at forhindre

kinesiske enheders deltagelse i innovationsaktioner

Med

Canada, Australien

New Zealand

fortsatte samarbejdet på områder med gensidig

prioritet, såsom sundhed og de grønne og digitale omstillinger. I overensstemmelse med EU's

strategi for samarbejde med den indopacifiske region har Kommissionen indgået

internationale digitale partnerskaber

med

Japan, Republikken Korea

Singapore.

Samarbejdet med

Indien

har taget fart med lanceringen af et handels- og teknologiråd

mellem EU og Indien

, der vil fokusere på digitale, grønne og rene energiteknologier samt

på handel og modstandsdygtige værdikæder. Indien har også indvilget i at oprette en

samfinansieringsmekanisme for specifikke emner i Horisont Europa-arbejdsprogrammet for

2023-24.

FoI-samarbejdet mellem

EU og Brasilien

førte til den femårige fornyelse af den bilaterale

videnskabelige og teknologiske aftale og underskrivelsen af en administrativ ordning med tre

brasilianske forskningsfinansieringsagenturer for at etablere en samfinansieringsmekanisme

for brasilianske enheder, der deltager i Horisont Europa. Det bilaterale samarbejde mellem

EU og Mexico

gjorde det muligt at lancere "Puerta Horizonte Europa-Mexico", som yder

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, En ny dagsorden for EU og

USA om globale forandringer, JOIN(2020)22 final.

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Forbindelserne mellem EU og

Kina i et strategisk perspektiv JOIN(2019)5 final.

Disse omfatter åben videnskab, forskningsetik og integritet, forskeres mobilitet og ligestilling mellem

kønnene inden for FoI.

Disse omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, prænormativ forskning, overensstemmelsesvurdering og

standardisering, adgang til offentlige indkøb, retfærdige og gennemsigtige reguleringsrammer.

Innovationsaktioner er aktioner med et højt teknologisk udviklingsniveau, der er tættere på markedet.

Vigtige emner inkluderet i omfanget af hvert partnerskab: halvlederes forsyningskæde, 5G/ 6G,

cybersikkerhed, regulering af platforme, data og kunstig intelligens, digital handel, digital identitet og

digitale signaturer og fjernelse af den digitale kompetencekløft og digital inklusion.

EU-Indien: Nyt handels- og teknologiråd (europa.eu).

kom (2023) 0356 - Ingen titel

støtte og medfinansiering til mexicansk deltagelse i Horisont Europa, mens en administrativ

aftale med

Argentina

om Copernicus forventes at blive underskrevet i 2023. Den bilaterale

samarbejdsaftale om videnskab og teknologi mellem

EU og Chile

blev stiltiende fornyet

indtil 2027.

5.2. Integration af samarbejde inden for EU's naboskab

Gennemførelsen af det

vestlige Balkans

dagsorden for innovation, forskning, kultur,

uddannelse, ungdom og sport skred godt frem. Dagsordenen har til formål at fremme

videnskabelig ekspertise og at reformere regionens uddannelsessystemer, skabe muligheder

for unge og bidrage til at forhindre hjerneflugt. For første gang nogensinde er alle partnere på

det vestlige Balkan tilknyttet Horisont Europa.

På den første ministerkonference for Middelhavsunionen om FoI blev tre FoI-køreplaner om

sundhed, klimaændringer og vedvarende energi godkendt

. Horisont Europa-

arbejdsprogrammet for 2023-24 indeholder et "Middelhavsinitiativ" rettet mod

klimaændringer og vedvarende energi og tilskynder til deltagelse af enheder etableret i de

sydlige Middelhavslande.

FoI-samarbejdet fortsætter gennem Middelhavets fyrtårn under

Horisont Europa-missionen "Genopretning af vores have og farvande inden 2030", BlueMed-

initiativet, partnerskabet om en bæredygtig blå økonomi og partnerskabet for forskning og

innovation i Middelhavsområdet (PRIMA)

I lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine viste det

østlige partnerskabs regionale FoI-

samarbejde

sig at være vigtigere end nogensinde for at fremme værdierne og principperne

for FoI i regionen. FoI-dimensionen i det østlige partnerskab har til formål at øge

partnerlandenes innovationskapacitet ved at integrere dem mere med EU's FoI-systemer i

betragtning af Georgiens, Moldovas og Ukraines europæiske perspektiv.

F&I-samarbejdet med

Schweiz

Storbritannien

fortsætter. I sidstnævnte tilfælde vil

samarbejdsmulighederne kunne blive forbedret yderligere efter afslutningen af Horisont

Europa-associeringsprocessen.

5.3. Udvidelse af EU-partnerskaber med Afrika, Latinamerika, Caribien og

Sydøstasien

Kommissionen har opfyldt sin forpligtelse til at øge støtten til FoI-samarbejdet med Afrika

ved at udvikle et udkast til en

fælles innovationsdagsorden for AU og EU

sammen med

Den Afrikanske Unions (AU) Kommission og medlemsstaterne. Denne dagsorden blev

anerkendt i den endelige erklæring fra det 6. topmøde mellem EU's og AU's stats- og

regeringschefer i februar 2022, blev drøftet i en interessentdialog i november 2022 og blev

godkendt på et møde mellem højtstående embedsmænd den 4. maj 2023. Efter det vellykkede

"Afrika-initiativ" under Horisont Europa-arbejdsprogrammet for 2021-22, har Kommissionen

vedtaget et nyt "Afrika-initiativ II" under Horisont Europa-arbejdsprogrammet for 2023-24

Derudover lancerede Kommissionen "Africa Knowledge Platform"

, en portal for data og

UfM-Ministerial-Declaration-RI-EN-270622.pdf (ufmsecretariat.org).

Se henholdsvis:

http://www.bluemed-initiative.eu/, https://bluepartnership.eu/

PRIMA:Partnerskabet for

forskning og innovation i Middelhavsområdet (prima-med.org).

Kommissionen fortsatte f.eks. udviklingen af det langsigtede fælles forsknings- og innovationspartnerskab

mellem EU og Den Afrikanske Union om vedvarende energi og udvidede dets anvendelsesområde til at

omfatte vedvarende brint.

Africa Platform (europa.eu).

kom (2023) 0356 - Ingen titel

oplysninger om Afrikas sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling, for at understøtte

integrerede analyser til politikudformning.

Global Gateway investeringspakken Afrika og Europa,

som blev annonceret på det

ovennævnte 6. topmøde mellem EU og AU, understøtter innovationsdagsordenen for EU og

AU, regionale ekspertisecentre for grøn omstilling i Afrika syd for Sahara, jordobservation og

rumteknologi samt investeringer i uddannelse og digital forbindelse

. Flagskibsinitiativer

udvikles i overensstemmelse med NDICI's prioriteter

, såsom EU's og AU's datafyrtårn, den

digitale investeringsbro mellem Afrika og Europa og EurAfrica Gateway for at forbinde

Afrikas kyster og det fremtidige netværk af fiberoptiske kabler, så de regionale digitale

infrastrukturer i det vestlige, østlige og sydlige Afrika forbedres. Andre eksempler er Team

Europe-initiativerne om fremstilling og adgang til medicin, vacciner og sundhedsteknologi,

om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Afrika syd for Sahara, om

sundhedssikkerhed/OneHealth og digital sundhed og folkesundhedsinstitutter.

For

Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC)

har fokus

været på gennemførelsen af den strategiske køreplan for videnskab, teknologi og innovation

for 2021-2023 mellem EU-CELAC

. Det første EU-CELAC-topmøde for stats- og

regeringschefer i otte år finder sted den 17.-18. juli 2023 og vil blive efterfulgt af et

højtstående embedsmandsmøde om EU-CELAC's fælles initiativ om FoI i anden halvdel af

2023, som baner vejen til et ministermøde om forskning og innovation.

De ledernes fælleserklæring

på

EU-ASEAN-topmødet

den 14. december 2022 opfordrede

til at uddybe samarbejdet inden for uddannelse, videnskab, teknologi og innovation.

Handlingsplanen for 2023-2027 for at gennemføre strategiske partnerskaber mellem ASEAN

og EU

, som fremhæver grønne teknologier, rum- og havområder som prioriteter for FoI-

samarbejde, blev også godkendt. EU har annonceret lanceringen af en investeringspakke på

10 mia. EUR under Global Gateway i ASEAN-regionen gennem en Team Europe-tilgang,

der bidrager til EU's mål i den indopacifiske region.

5.4. Konsekvenser af den russiske angrebskrig mod Ukraine

Den russiske angrebskrig mod Ukraine er en krænkelse af folkeretten, der underminerer både

europæisk og global sikkerhed og stabilitet.

EU besluttede ikke at indgå i yderligere FoI-

samarbejde med russiske enheder.

Russiske offentlige enheders deltagelse i igangværende

eller fremtidige projekter blev afsluttet

. Sanktioner og foranstaltninger udelukker alle

juridiske enheder, der er etableret i Rusland, Belarus eller i ikke-statsligt kontrollerede

Digital forbindelse fokuserer på at forbinde Europa og Afrika via undersøiske kabler, Afrikas regioner via

fiberoptiske backbones og ubetjente regioner via satellitkommunikation og på at understøtte digitale

innovationsøkosystemer i regionen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for

naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa.

EU-CELAC 2021-2023 Strategic Roadmap.

eu-asean-leaders-statement.pdf (europa.eu).

Plan of Action to Implement the ASEAN-EU Strategic Partnership (2023-2027).pdf (europa.eu).

117 deltagelser fra russiske (offentlige eller offentligt relaterede) enheder blev hovedsageligt afsluttet på

grundlag af den femte sanktionspakke, se artikel 5l i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014

om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

(EUT L 229 af 31.7.2014, s.1). Denne bestemmelse indeholder undtagelser hvad angår f.eks. rum- og

nukleart samarbejde. 37 belarussiske deltagelser i Horisont Europa blev afsluttet i 2022 på grundlag af

Rådets forordning (EU) 2021/1986 af 15. november 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om

restriktive foranstaltninger over for Belarus.

kom (2023) 0356 - Ingen titel

territorier i Ukraine, fra at deltage i programmet i enhver egenskab. Fysiske personer, der er

etableret i Rusland, Belarus eller i ikke-statsligt kontrollerede territorier i Ukraine, kan dog

stadig deltage i Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, der gør det muligt at opretholde

personlige kontakter

med det russiske og belarussiske videnskabelige samfund. I denne

sammenhæng anerkendes situationen for russiske og belarussiske videnskabsfolk, der er i

vanskeligheder, fordi de er imod krigen eller regimet, i overensstemmelse med G7-

videnskabsministrenes kommuniké fra juni 2022

Kommissionen fokuserede på at etablere

særlige støtteforanstaltninger for Ukraine

lettede Ukraines deltagelse i Horisont Europa og Euratom-udbud. En særlig studieordning,

MSCA4Ukraine, støtter fordrevne forskere fra Ukraine og sætter dem i stand til at fortsætte

deres forskningsaktiviteter i EU. Aftalen om videnskab og teknologi mellem EU og Ukraine

blev fornyet i 2022 for fem år med tilbagevirkende kraft fra den 8. november 2019. I

overensstemmelse med den skiftende politiske kontekst vil Kommissionen fortsætte med at

koordinere med medlemsstaterne og slå til lyd for FoI's rolle i de politiske og operationelle

rammer forbundet med Ukraines genopretning og genopbygning, hvilket også blev

understreget af G7's videnskabs- og teknologiministre i deres meddelelse fra maj 2023

6. K

ONKLUSIONER

Denne første toårsrapport om gennemførelsen af den globale tilgang til FoI viser, at EU har

gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de tiltag, der er identificeret i meddelelsen

om den globale tilgang, og med at styrke Europas position i verden. EU bevarede åbenheden i

internationalt FoI-samarbejde og fremmede en multilateral dialog om værdier og principper.

Det gennemførte med succes de nye bestemmelser om associering af ikke-EU-lande til

Horisont Europa. EU udviklede fælles forpligtelser med internationale partnere, der bidrager

til at forme den globale styring. Det beskyttede dynamisk sine strategiske aktiver, interesser,

autonomi og sikkerhed, samtidig med at den styrkede EU's åbne strategiske autonomi. EU

brugte sin førende rolle i at fremme multilateralt FoI-samarbejde til at levere

videnskabsbaserede løsninger til at fremme retfærdige grønne og digitale omstillinger og

sundhedssikkerhed, beredskab og reaktion på kriser, samtidig med at den udviklede

internationale partnerskaber for at mindske strategisk afhængighed inden for vigtige

teknologiske områder og værdikæder. EU etablerede internationale innovationspartnerskaber

med lande og regioner, der tilbyder gensidig åbenhed over for iværksætteri og investeringer.

På baggrund af et komplekst og dynamisk udviklende geopolitisk miljø, forværret af den

russiske angrebskrig mod Ukraine, viste den globale tilgang til FoI sin effektivitet og relevans

og er fortsat den passende strategiske ramme for internationalt FoI-samarbejde. Videnskab og

teknologi indtager en stadig vigtigere rolle i udenrigspolitikken. Der skal søges mere synergi

med EU's optræden udadtil, især med Global Gateway. Derudover bør det overvejes

yderligere at reflektere over, hvordan man fremmer videnskabsdiplomati i Europa. Endelig

vil Kommissionen fortsætte med at overvåge gennemførelsen af meddelelsen om den globale

tilgang og vil aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i den anden toårsrapport, der

skal forelægges i 2025.

Microsoft Word - G7 Science Ministers Declaration_20220613 (bundesregierung.de).

ERA4Ukraine

indeholder et overblik over alle eksisterende tiltag på europæisk og nationalt plan, herunder

MSCA4Ukraine, EFR-jobtilbud og JRC-EUI-studieordningen.

https://www8.cao.go.jp/cstp/kokusaiteki/g7_2023/230513_g7_communique.pdf.