Europaudvalget 2023
KOM (2023) 0376
Offentligt
2736776_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.7.2023
COM(2023) 376 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Strategisk fremsynsrapport for 2023
Bæredygtighed og menneskers trivsel i centrum af Europas åbne strategiske autonomi
DA
DA
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0002.png
I. Indledning
Den Europæiske Union gør en hidtil uset indsats for at opnå klimaneutralitet og
bæredygtighed.
En vellykket omstilling vil begrænse de eksistentielle risici for
klimaændringer og miljøkrise og samtidig styrke EU's åbne strategiske autonomi og
økonomiske sikkerhed. Dette vil være afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og
sociale model på lang sigt og dermed dets globale førerposition i den nye
nulemissionsøkonomi, og det vil også støtte andre regioner i opbygningen af en bæredygtig
fremtid. I sidste ende vil det øge de nuværende og kommende generationers trivsel.
Men en vellykket og retfærdig socioøkonomisk omstilling er ikke en selvfølge.
Sammen
med sin pendant, den digitale omstilling, kræver den grønne omstilling afgørende ændringer
og afvejninger, der bl.a. vil påvirke vores økonomier og samfund i et tempo og omfang uden
sidestykke. Hvis denne omstilling skal lykkes, er det vigtigt at anerkende sammenhængen
mellem bæredygtighedens miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner. Dette vil sætte
Europa i stand til at anvende en fremadskuende geopolitisk strategi, der på en vellykket måde
udnytter de mest værdifulde aktiver, nemlig dets unikke sociale markedsøkonomi og positionen
som verdens største handelsblok.
På denne baggrund undersøger den
strategiske fremsynsrapport for 2023 de vigtigste
skæringspunkter mellem de strukturelle tendenser og dynamikker, der påvirker
bæredygtighedens sociale og økonomiske aspekter, for at klarlægge de potentielle valg og
afvejninger, som EU sandsynligvis vil stå over for i fremtiden.
På grundlag af en inklusiv
fremsynsundersøgelse
1
og de tre foregående udgaver
2
undersøges de centrale udfordringer, der
vil være afgørende for omstillingen af vores samfund og økonomi til en model, der respekterer
klodens begrænsninger og sikrer global konkurrenceevne, et stærkt socialt grundlag og
modstandsdygtighed. Den undersøger også, hvordan fremme af inklusiv velfærd på lang sigt,
deltagelse i en kurs mod bæredygtighed og konsolidering af demokratiet kan være opskriften
på, hvordan Europa styrker sin globale rolle.
På dette grundlag foreslår rapporten
ti indsatsområder
for at nå målene om et socialt og
økonomisk bæredygtigt Europa med en stærkere rolle i verden i de kommende år.
II. Vigtige skæringspunkter mellem udfordringer med hensyn til social og økonomisk
bæredygtighed
1
2
Denne meddelelse bygger på Det Fælles Forskningscenters Science for Policy-rapport,
Towards a fair and
sustainable Europe 2050: social and economic choices in sustainability transitions,
som er baseret på en fuldt
udbygget fremsynsproces. Den startede med udarbejdelsen af fremsynsscenarier, der beskriver alternative
versioner af EU's bæredygtige fremtid i 2050. For hvert scenarie blev omstillingsforløbet for bæredygtighed
udledt med en fælles kreativ tilbageskrivningsteknik. Dette gjorde det muligt at identificere nye, alternative
praksisser og strukturer samt udfase eksisterende ikkebæredygtige praksisser og strukturer senest i 2050,
herunder analyse af afvejninger, flaskehalse og synergier i forbindelse med omstillingsforløbet. En tværgående
analyse af de forskellige forandringsmønstre identificerede kritiske områder, der muliggjorde de
gennemgribende ændringer i retning af bæredygtighed. Fremsynsprocessen omfattede også høringer af
eksperter og interessenter, drøftelser med Kommissionens tjenestegrene, agenturer og fællesforetagender,
offentliggørelse af en indkaldelse af dokumentation, drøftelser med institutionelle partnere (det europæiske
strategi- og politikanalysesystem) og medlemsstaterne.
Den strategiske fremsynsrapport for 2022 fokuserede på samspillet inden for den dobbelte omstilling i Europa
i en ny geopolitisk kontekst. 2021-udgaven udviklede sig omkring vigtige tendenser, der påvirker EU's åbne
strategiske autonomi og frihed til at handle i de kommende årtier. Rapporten for 2020 analyserede EU's
modstandsdygtighed på tværs af fire dimensioner: den sociale og økonomiske, den geopolitiske, den grønne
og den digitale dimension.
1
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0003.png
Vi har oplevet en tid med permakrise og polykrise med en kombination af stigende virkninger
af klimaændringer og miljømæssige udfordringer, covid-19-pandemien og Ruslands
angrebskrig mod Ukraine. Nye konflikter og eskalering af eksisterende konflikter,
massefordrivelser, finansielle kriser eller pandemier er andre eksempler på potentielle kriser,
som vi kan stå over for i fremtiden. Endelig skaber omstillingernes hidtil usete omfang
forskellige udfordringer, der påvirker de sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed
(figur 1). Der skal tages hensyn til deres skæringspunkter og kombinerede virkninger for at
muliggøre levedygtige veje mod Europas bæredygtighed.
Figur 1: Centrale udfordringer for EU's omstilling til bæredygtighed
1. Udbredelsen af geopolitik og omstrukturering af globaliseringen
Den globale scene er i bevægelse, og forskellige internationale aktører påtager sig nye og
ofte mere konfrontatoriske roller.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har udfordret
grundlaget for multilateralisme og den regelbaserede verdensorden. Kina bevæger sig ind i en
ny æra med fokus på økonomisk indflydelse og diplomatisk gennemslagskraft og sigter mod
en systemisk ændring af den nuværende verdensorden. Landet er fortsat en systemisk
rivaliserende og økonomisk konkurrent, samtidig med at det er en multilateral partner. USA
følger en kurs med en dyb integration af indenrigs- og udenrigspolitikken. Dette indebærer en
styrkelse af det industrielle grundlag, beskyttelse af næste generation af teknologier,
samarbejde med internationale partnere om at udvikle økonomiske partnerskaber med fokus på
2
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0004.png
globale udfordringer og mobilisering af investeringer i vækstøkonomier
3
. USA er også fortsat
EU's strategiske partner. Samtidig medfører Kinas og USA's strategiske kurs tiltagende
geopolitisk, økonomisk og teknologisk rivalisering på verdensplan. Vi observerer også, at
vækstlandene i stigende grad stræber efter indflydelse og repræsentation i internationale fora.
Dette omfatter magter med forskellige ledelsesmodeller og -værdier, hedging-lande (med en
blanding af samarbejds- og konfrontationsstrategier) samt mindre og skrøbelige stater, der
kræver klimaretfærdighed. Dette udfordrer et effektivt internationalt samarbejde om
tværnationale spørgsmål såsom klimaændringer eller energiomstillingen, selv om deres
hastende karakter kun er stigende.
Spændingerne i verdensordenen ledsages af en "kamp om narrativer", der i stigende
grad bliver til en "kamp om tilbud", og som former både den globale offentlige mening
og regeringsindsatsen.
EU har fremlagt den globale portal for at støtte intelligente
investeringer i kvalitetsinfrastruktur under overholdelse af de højeste sociale og miljømæssige
standarder i overensstemmelse med europæiske værdier og standarder. EU's og mere generelt
de vestlige fortællinger udfordres imidlertid i stigende grad. På trods af Ruslands åbenlyse
krænkelse af grundlæggende folkeretlige principper lever to tredjedele af verdens befolkning
f.eks. i stater, der har indtaget en neutral eller russisk orienteret holdning
4
. Dette skyldes til dels
propaganda, mis- og desinformation, der søger at påvirke nationale og globale holdninger, og
som i stigende grad forstærkes af sociale medier og vildledende anvendelse af generativ kunstig
intelligens.
Da EU kun tegner sig for 6,9 % af drivhusgasemissionerne på globalt plan og ca. 5 % af
verdens befolkning, vil global opbakning og samarbejde være afgørende for at tackle
disse udfordringer
5
.
I en tid med global økonomisk turbulens står flere vækstlande og
udviklingslande samtidig over for flere udfordringer med hensyn til at reducere CO
2
-
emissioner, selv om de er udsat for stigende klimabetingede farer. De giver også udtryk for
bekymring over nogle af EU's seneste grønne initiativer, da disse kan blive til hindringer for
deres udvikling. Dette er især tilfældet for mange afrikanske, latinamerikanske og asiatiske
lande, hvor Kinas økonomiske indflydelse har været vigtig, og EU's tilgang baseret på et
partnerskab mellem ligestillede skal styrkes. Internationale forbindelser bliver stadig mere
transaktionsbaserede, efterhånden som flere og flere lande søger efter de mest fordelagtige
partnerskaber. Dette resulterer i en stigende "kamp om tilbud" (f.eks. om finansiering,
infrastrukturudvikling eller støtte til energiomstilling) og initiativer såsom Kinas "Belt and
Road"-initiativ eller G7-landenes partnerskab for global infrastruktur og investering
6
. Dette er
også en "kamp om modeller" mellem demokratiske og autoritære regimer.
Globalisering, som vi kender det, er grundlæggende udfordret.
Multilaterale regler, normer
og institutioner har skabt en ramme for global økonomisk integration og frihandel, som har
3
4
5
6
Bemærkninger fra USA's nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan om fornyelse af amerikansk økonomisk
lederskab ved Brookings-institutionen den 27. april 2023.
36 % af verdens befolkning bor i lande, der aktivt fordømte og indførte sanktioner mod Rusland. Næsten
en
tredjedel bor i et land, der er forblevet neutralt. Endelig er der yderligere 32 %, der bor i lande, hvor regeringen
støttede Ruslands handlinger eller narrativ.
Howey, W. (2022),
Russia can count on support from many
developing countries,
https://www.eiu.com/n/russia-can-count-on-support-from-many-developing-countries/.
EDGAR — Emissions Database for Global Atmospheric Research, Europa-Kommissionen.
G7-landenes partnerskab for global infrastruktur og investering, som EU's globale portal er en del af, har til
formål at reagere på efterspørgslen efter infrastrukturfinansiering af høj kvalitet i lav- og
mellemindkomstlande.
3
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0005.png
løftet millioner ud af fattigdom. Flere på hinanden følgende udfordringer og nye trusler viser
imidlertid, at denne globaliseringsmodel er under pres. Pandemien har fremhævet de globale
forsyningskæders skrøbelighed og blotlagt EU's strategiske afhængigheder. Den stigende
geoøkonomiske konfrontation omorganiserer yderligere globale handels- og
investeringsstrømme. Dette øger risikoen for handelsrestriktioner og forstyrrelser i
forsyningskæden og hæmmer strømmen af grønne varer, tjenesteydelser og teknologier. Det
kan også forværre EU's afhængighed, herunder adgang til kritiske råstoffer, der er nødvendige
for den dobbelte omstilling, og det udfordrer EU's strategiske sektorer (fra batterier til
mikrochips). Desuden kan bestræbelserne på at opnå solide forsyningskæder også påvirke
miljøet (f.eks. gennem tilbageflytning af industriaktiviteter, øget interesse for udvinding i
omstridte områder) og økonomien (f.eks. ved at lægge pres på de offentlige budgetter og lokale
arbejdspladser i eksportorienterede sektorer). Disse dynamikker påvirker gradvist EU's
politikker, herunder mange, der tidligere primært blev betragtet som indenlandske, og
udfordrer sektorspecifikke tilgange til politikudformningen. I denne forbindelse er en fornyet
indsats for at opretholde multilateralisme og reformere WTO's fremskridt endnu mere
presserende.
2. Stræben efter en bæredygtig økonomi og trivsel
EU befinder sig på et afgørende tidspunkt, som kræver et fælles pres fra politiske
beslutningstagere og virksomheder for at sikre en førende position i det globale kapløb
om en nulemissionsindustri.
Bæredygtighed vil udgøre en vigtig kilde for EU's langsigtede
konkurrencefordel
7
, idet det vil øge EU's markedsandel for relaterede produkter,
tjenesteydelser og teknologier samt tiltrække globale investeringer og talenter. EU har allerede
gjort en betydelig indsats for at støtte flere grønne teknologier og løsninger: fra brint og
avancerede materialer til vandkredsløb eller indbygget bæredygtighed. I takt med at den
globale konkurrence intensiveres, vil øget støtte til forskning og udvikling og fremstilling af
strategiske nulemissionsteknologier
8
, gennemførelse af en ambitiøs økonomisk
sikkerhedsstrategi
9
og fremme
10
af investeringer på områder af afgørende betydning, hvor EU
udviser stor afhængighed, være afgørende for at styrke EU's åbne strategiske autonomi
11
.
Det stigende pres på de sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed giver næring
til debatten om behovet for en ny økonomisk model med fokus på menneskers og naturens
trivsel.
Et fremherskende fokus på økonomiske faktorer uden behørig hensyntagen til
7
8
9
10
11
University
of
Cambridge
Institute
for
Sustainability
Leadership
(CISL),
(2022)
https://www.cisl.cam.ac.uk/competitive-sustainability-index.
Forordningen om nettonulindustri, COM(2023) 161 final.
En europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi, JOIN(2023) 20 final.
Investment needs assessment and funding availabilities to strengthen EU's Net-Zero technology manufacturing
capacity, SWD(2023) 68 final.
Spanien har sammen med andre medlemsstater inden for rammerne af det EU-dækkende fremsynsnetværk
udviklet et særligt spor til at analysere den nuværende og fremtidige afhængighed i fire kritiske sektorer
(energi, digital teknologi, sundhed og fødevarer), der også trækker på den metode, som Kommissionen har
foreslået (se SWD(2021) 352 final, SWD(2022) 41 final, WP2023/14). Dette arbejde indeholder anbefalinger
om styrkelse af EU's åbne strategiske autonomi, herunder dets økonomiske sikkerhed, og globalt lederskab i
2030.
4
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0006.png
kvaliteten af vækst og beskæftigelse har fremmet ikkebæredygtige produktions- og
forbrugspraksisser. Samtidig udgør miljøressourcer, som ikke er uendelige, selve grundlaget
for økonomisk aktivitet: f.eks. er 72 % af de 4,2 millioner virksomheder i euroområdet stærkt
afhængige af mindst én naturrelateret tjeneste såsom bestøvning, rent vand, sund jord eller
tømmer
12
. Undgåelse af forstyrrelser af kritiske naturlige systemer såsom vandkredsløbet,
respekt for planetens grænser og standsning af tabet af biodiversitet er således afgørende
forudsætninger for modstandsdygtige samfund og bæredygtige økonomier. Efterhånden som
denne indbyrdes afhængighed mellem økonomien og miljøet bliver stadig tydeligere, bliver det
også et spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne: Tilpasning af den økonomiske
model vil være grundlaget for de kommende generationers trivsel og materielle velstand,
herunder den måde, hvorpå de økonomiske gevinster fordeles. Det europæiske semester er
bygget op omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed: miljømæssig
stabilitet, social retfærdighed, produktivitet og makroøkonomisk stabilitet. Ovennævnte
spørgsmål kræver imidlertid yderligere metoder til at registrere fremskridt og velstand ud over
bruttonationalproduktet (BNP).
Tilpasning af BNP til forskellige faktorer
I de seneste 90 år har BNP været en af de mest anvendte økonomiske indikatorer og er fortsat den
vigtigste indikator for et lands økonomiske præstation. Samtidig begyndte overvejelserne om dets
begrænsninger allerede i 1970'erne. Med den seneste udvikling såsom klimaændringer og pandemien
er det i stigende grad blevet klart, at BNP er ufuldstændigt som et mål for fremskridt, da det ikke fuldt
ud afspejler vor tids vigtige miljømæssige eller sociale udfordringer. Dette kræver, at der udvikles
supplerende parametre — og at de gradvist indarbejdes i den politiske beslutningsproces — som gør
det muligt bedre at spore EU's omstilling til bæredygtighed og resultaterne i en global sammenligning.
Som opfølgning på de tidligere strategiske fremsynsrapporter har Kommissionen iværksat et internt
arbejde med at udvikle bæredygtige og inklusive velfærdsmål for EU som supplement til BNP. Derved
samles for første gang forskellige arbejdsområder med det formål at danne grundlag for EU's fremtidige
politikudformning.
En mulighed for at udvikle parametre for BNP består i at tildele monetære værdier til relevante
velfærdsfaktorer og anvende disse værdier til at "justere" BNP. Disse kan omfatte forskellige aspekter
af livskvalitet (f.eks. sundhed, uddannelse og fritidsaktiviteter), ulønnet omsorgsarbejde og husligt
arbejde, uligheder, omkostninger ved miljøskader (f.eks. forurening og drivhusgasemissioner) eller
udtømning af naturressourcer. Resultaterne af et pilotprojekt rapporteres nedenfor
13
, hvor den
forventede levetid anvendes som indikator for sundhedsdimensionen af trivsel. Det viser det
sundhedsjusterede BNP (pr. indbygger) for EU, USA, Kina og Indien i 2000, 2020 og 2040. Der vil
fortsat blive arbejdet på at udvikle andre supplerende indikatorer for BNP, der afspejler udvalgte
faktorer såsom uligheder eller miljøskader. Justeringen for ulighed kan opnås ved at give nedslag i
gennemsnitsindkomsten (BNP pr. indbygger) i forhold til graden af indkomstulighed. Miljøskader kan
indregnes ved at fratrække deres anslåede økonomiske skade. Dette er i overensstemmelse med det
globale tilsagn, der er nedfældet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, om at udforme målinger
12
13
Elderson, F., (2023),
https://www.ecb.europa.eu/press/blog/date/2023/html/ecb.blog230608~5cffb7c349.en.
html.
Nærmere oplysninger om den anvendte metode, datakilder, yderligere resultater og en følsomhedsanalyse
findes i
Health-adjusted income: complementing GDP to reflect the valuation of life expectancy,
JRC
Technical Report, JRC134152, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC134152.
5
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0007.png
af fremskridt inden for bæredygtig udvikling, der supplerer BNP. I forbindelse med reformen af det
internationale finansielle system undersøges det også, hvordan det er muligt at gå videre end BNP.
Figur 2: En tilpasning af BNP pr. indbygger efter den forventede levetid fører til større opadgående
ændringer (i %) for EU sammenlignet med USA, Kina og Indien
De grå søjler viser værdien af BNP pr. indbygger i fast årlig købekraftsparitet, og de lilla søjler viser den justerede version af
samme BNP-tal. For at opnå justeringen fastsættes et referenceniveau for dødelighed, og befolkningens villighed til at betale
for at nå dette niveau beregnes. Tallene står i relation til overlevelseskurven for verden, der er fremskrevet til 2050 som
referenceniveau. EU-dataene omfatter 24 lande (der foreligger ingen fremskrivninger for Kroatien, Cypern og Malta).
Opjusteringen af EU's BNP vil være 15,5 % i 2040, hvilket er mere end i USA (12,0 %), Kina (11,7 %)
og Indien (1,3 %). Den samlede årlige gennemsnitlige vækstrate for ikkejusteret BNP i perioden 2000-
2040 er på 1,33 % for EU, mens den for det justerede BNP er på 1,57 %. En tilpasning af BNP til den
forventede levetid fører desuden til en højere andel af EU's justerede BNP i forhold til det samlede BNP
i de fire økonomier tilsammen i 2040 (svarende til 19,8 % sammenlignet med 18,9 % for BNP).
Afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug bliver den centrale udfordring for
en ny økonomisk model.
Det er lykkedes Europa at opnå en betydelig reduktion af CO
2
-
emissionerne på trods af fortsat vækst. Banebrydende forskning og innovation og hurtigere
udbredelse af teknologier vil fortsat være afgørende for at opnå bæredygtighed. Men
teknologier alene er måske ikke nok. EU's indenlandske fodaftryk
14
er allerede faldet med 13 %
14
Det indenlandske fodaftryk kvantificerer de miljømæssige virkninger af indenlandsk produktion og forbrug
via et sæt livscyklusbaserede indikatorer.
6
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0008.png
i løbet af det seneste årti, og yderligere innovationer vil sandsynligvis understøtte denne
tendens. EU's forbrugsfodaftryk, som tager hensyn til handelens indlejrede miljøvirkninger, er
imidlertid steget med 4 %
15
. I mellemtiden har de nuværende globale forbrugsmønstre allerede
ført til en overskridelse af de fleste af planetens grænser, og på grundlag af de nuværende
tendenser forventes disse negative virkninger at fortsætte med at stige indtil 2030
16
. 40 % af
fødevarer går f.eks. til spilde i højindkomstlande
17
. Med tiden kan der opnås en reduktion af
emissionerne ved at reducere forurening og affald gennem cirkularitet, ressource- og
energieffektivitet og foranstaltninger, der indebærer sparsommelig omgang med
energiressourcerne
18
. På samme måde kan en mere effektiv produktion og et mere effektivt
forbrug i landbrugssektoren og havfødevaresektoren mindske indvirkningen på de naturlige
økosystemer.
Ændringer i adfærd og forbrug kan gøre en stor forskel.
Nogle skøn viser f.eks., at
afbødningsforanstaltninger på efterspørgselssiden, herunder adfærds- eller livsstilsændringer
(tilskyndelse til mere bæredygtige og sundere kost- eller rejsevaner, reduktion af mad- eller
tekstilaffald, reduktion af energi- og vandforbruget osv.) eller brug af infrastruktur (renovering
af bygninger, sikring af bæredygtig transport osv.) globalt kan reducere emissionerne med helt
op til 40-70 % inden 2050.
19
Samtidig kan de også forbedre trivslen. Men ikke kun
udformningen af de foreslåede foranstaltninger, men også deres opfattelses- og
adfærdsmæssige virkninger har betydning. Et skift til en mere bæredygtig adfærd og et mere
bæredygtigt forbrug kan opfattes positivt og være mere acceptabelt, hvis der tages
udgangspunkt i retfærdighed og tilfredshed med tilværelsen
20
. Hvis der ikke tages hensyn til
dem, vil de foreslåede foranstaltninger føre til offentlig modstand og efterfølgende forsinke
eller endda forhindre planer om at indføre dem
21
.
3. Øget pres for at sikre tilstrækkelig finansiering
Den grønne omstilling kræver hidtil usete investeringer.
Samlet set vil der være behov for
yderligere investeringer på over 620 mia. EUR om året for at opfylde målene i den grønne pagt
og RepowerEU. Langt størstedelen af disse skal komme fra privat finansiering
22
.
Medlemsstaternes budgetter vil også spille en vigtig rolle. EU forventes allerede at bruge
578 mia. EUR — mindst 30 % af sit budget — på klimarelevante foranstaltninger i perioden
2021-2027. Men stadig er de fulde omkostninger og konsekvenser af klima- og
15
16
17
18
19
20
21
22
Consumption
footprint
and
domestic
footprint,
Europa-Kommissionen,
(2023),
https://doi.org/10.2760/218540.
Zero pollution – Outlook 2022, Europa-Kommissionen, (2022), https://doi.org/10.2760/39491.
FN's Fødevareprogram, https://www.wfpusa.org/drivers-of-hunger/food-waste/, version 12. juni 2023.
Se f.eks.: Versailles Statement: The crucial decade for energy efficiency, (8. juni 2023),
https://iea.blob.core.windows.net/assets/2de1ef68-c97a-4fdb-b8be-
fb12b693893e/IEA8thGlobalConferenceonEnergyEfficiency_JointStatement.pdf.
Intergovernmental Panel on Climate Change, (2023), https://www.ipcc.ch/report/ar6/syr/.
Binder, M., og Blankenberg, A. K., (2017), https://doi.org/10.1016/j.jebo.2017.03.009
France
Jagers,
S.
C.,
Martinsson,
J.,
&
Matti,
S.,
(2019),
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14693062.2018.1470963.
SWD(2023) 68 final og COM(2022) 438 final. Desuden kræver Forordningen om nettonulindustri i alt 92 mia.
EUR i perioden 2023-2030.
7
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0009.png
biodiversitetskrisen ukendte. De øgede virkninger af ekstreme vejrforhold fører allerede i dag
til alvorlige økonomiske tab. For tørke beløber de sig f.eks. til omkring 9 mia. EUR om året
23
og for flodoversvømmelser til 7,6 mia. EUR
24
. En styrkelse af modstandsdygtigheden over for
klimaændringer på centrale områder såsom transportinfrastruktur, det digitale område, energi,
ressourcelagring, sundhed, fødevarer, bygninger eller produktionsanlæg vil også kræve
betydelige ressourcer. Desuden kan den stigende hyppighed af klimakatastrofer gøre
forsikringer uoverkommelige for husholdninger
25
og mange virksomheder og yderligere øge
presset på de offentlige budgetter. Den kommende vurderingsrapport om europæisk
klimarisiko vil indeholde yderligere dokumentation om klimarelaterede risici. Alt dette er også
et stærkt argument for forebyggelse: Hver euro, der investeres i systemer for tidlig varsling,
giver i gennemsnit 131 EUR tilbage fra undgåede tab, beredskabsomkostninger og yderligere
samfundsmæssige fordele
26
.
Andre strategiske investeringer vokser også.
Det vil koste mindst 125 mia. EUR om året at
afhjælpe EU's investeringsmangler i forbindelse med den digitale omstilling
27
. Prisen for den
nye geopolitik vil også være høj: I 2021 steg medlemsstaternes forsvarsudgifter f.eks.
betydeligt til 214 mia. EUR, og der forventes yderligere udgifter på 75 mia. EUR frem til 2025
med henblik på at opbygge tilstrækkelige forsvarskapaciteter
28
. Endelig vil genopbygningen af
Ukraine kræve 384 mia. EUR fra alle partnere i løbet af de næste ti år
29
.
Samtidig vil demografiske ændringer og den økonomiske omstilling udfordre de
offentlige budgetter på alle niveauer.
F.eks. kan ældrekvoten stige fra 34,4 % i 2019 til
59,2 % i 2070, hvilket kan føre til en mulig stigning i aldersrelaterede udgifter på to
procentpoint til 26 % af BNP
30
. Den nuværende EU-skatteramme, der hovedsagelig er baseret
på skat på arbejde, herunder bidrag til sociale ordninger, afspejler ikke de aktuelle ændringer
31
.
Da andelen af personer i den arbejdsdygtige alder vil falde drastisk i løbet af de kommende
årtier, og væksten i produktivitet sandsynligvis ikke vil opveje denne udvikling, vil muligheden
for, at skat på arbejde genererer de samme indtægter som i dag, sandsynligvis være reduceret.
Desuden medfører den økonomiske omstilling og globaliseringen, at immaterielle aktiver
spiller en stadig større rolle, og at de økonomiske aktiviteter får større international mobilitet.
23
24
25
26
27
28
29
30
31
Kombinerede tal for EU og Det Forenede Kongerige
Naumann,
G., et al., (2021),
https://doi.org/10.1038/s41558-021-01044-3.
Kombinerede tal for EU og Det Forenede Kongerige
Dottori,
F., et al., (2023), https://doi.org/10.1038/s41558-
022-01540-0.
Kun omkring en fjerdedel af de klimarelaterede tab ved katastrofer er i øjeblikket forsikret i EU. Se Den
Europæiske Centralbank, (2022), https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/ecb.policyoptions_EIOPA~
c0adae58b7.en.pdf.
Verdensbanken, (2021), http://hdl.handle.net/10986/35686.
Et vigtigt øjeblik for
Europa:
Genopretning og forberedelser til den næste generation, COM(2020) 456 final.
Det Europæiske Forsvarsagentur, (2022), https://doi.org/10.2836/97270.
Baseret på en fælles vurdering fra Ukraines regering, Verdensbankgruppen, Europa-Kommissionen og De
Forenede Nationer. Kilde: Verdensbanken, Ukraine Rapid Damage and Needs Assessment: February 2022 —
February 2023.
2021 ageing report, Europa-Kommissionen, (2021), https://doi.org/10.2765/84455.
Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, COM(2021) 251 final.
8
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0010.png
Desuden vil selve den grønne omstilling få en indvirkning. Det kan bidrage til en
indskrænkning af det traditionelle skattegrundlag som følge af udfasningen af fossile
brændstoffer, ændringer i forbrugsmønstre og vækstudsving. Samtidig kan dette til en vis grad
opvejes af nye bæredygtige aktiviteter, produkter og tjenesteydelser. Nye former for beskatning
(f.eks. på kulstofemissioner, affald, ikkebæredygtige eller usunde produkter og tjenesteydelser)
kan også få større betydning for at supplere skatten på arbejde og fremme bæredygtigheden af
de offentlige finanser og velfærdsstaten.
Gennemførelsen af omstillingen til bæredygtighed vil afhænge af, at der sikres
tilstrækkelig og hurtig finansiering fra den private sektor.
Derfor vil fokus på at frigøre
private investeringer være af afgørende betydning for den offentlige sektor, mens
fortrængningseffekter for privat finansiering eller udløsning af et støttekapløb mellem
økonomierne samtidig undgås. EU har udviklet en omfattende ramme for bæredygtig
finansiering, der støtter virksomheder og den finansielle sektor i at øge deres investeringer, der
er nødvendige for omstillingen til bæredygtighed, og som omfatter en taksonomi, oplysninger
om bæredygtighed, klimabenchmarks og grønne obligationer. Der er dog stadig en række
udfordringer. Forskellen i produktive investeringer mellem EU og USA er blevet større siden
finanskrisen i 2008 og nåede op på 2 % af BNP i 2022
32
. Desuden hæmmes private
investeringer af manglen på et ægte indre marked for kapital og en fuldt udbygget bankunion.
Dette hindrer kanaliseringen af de store besparelser i EU — overskuddet af national opsparing
i forhold til indenlandske investeringer i EU har i løbet af de seneste ti år i gennemsnit været
på næsten 300 mia. EUR
33
— til finansiering af fremtidig vækst. Bankerne vil fortsat spille en
central rolle i finansieringen af EU's økonomi, men der skal gøres mere for at diversificere
finansieringskilderne. Selv om EU's venturekapitalinvesteringer er ved at indhente USA, er de
f.eks. stadig utilstrækkelige, især når det drejer sig om finansiering i den senere fase, og
vellykkede europæiske nystartede virksomheder og vækstvirksomheder kæmper for i EU at
tilvejebringe den kapital, der er nødvendig for at vokse. Dette resulterer i en lavere
innovationsrate, og kapitalmarkedernes potentiale for at finansiere omstillingerne er fortsat
underudviklet. Yderligere hindringer omfatter den forventede nedgang i produktiviteten og
virksomhedernes akkumulerede gæld efter pandemien
34
. Dette forværres af stigende
låneomkostninger
35
, hvilket ligeledes øger bekymringerne over den private sektors evne til i
øjeblikket at foretage de nødvendige investeringer, navnlig i vedvarende energi
36
. Endelig
anvendes offentlige instrumenter til at tiltrække private investeringer undertiden på en for
risikoavers måde til at udløse investeringer i projekter med høj risiko, lav forrentning eller
fremtidsfokus.
32
Den Europæiske Investeringsbank, (2023), https://doi.org/10.2867/307689.
Kilde: Eurostat, betalingsbalance (BPM6), løbende plus-kapitalkonto. Referenceperiode: 2013-2022. Data fra
den 28. juni 2023.
34
Den Internationale Betalingsbank, Credit to the non-financial sector (bis.org), opdateret den 27. februar 2023.
35
Se ECB's indikator for kombinerede låneomkostninger, som steg med 1,83 procentpoint fra år til år i april
2023.
36
Schnabel,
I.,
(2023),
https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2023/html/ecb.sp230110~21c89bef1b.en.html.
33
9
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0011.png
4. Stigende efterspørgsel på færdigheder og kompetencer med henblik på en bæredygtig fremtid
Omstillingerne
vil
kræve
stærke
europæiske
uddannelses-
og
erhvervsuddannelsessystemer, der lægger stor vægt på tilpasningsevne.
Tilgængeligheden
af arbejdstagere med passende tekniske og bløde færdigheder vil være afgørende for
omstillingernes levedygtighed og EU's konkurrenceevne. For eksempel kan en mindskelse af
den kønsbestemte forskel inden for STEM, som er afgørende for grønne og digitale teknologier,
potentielt føre til en forbedring af EU's BNP med op til 820 mia. EUR i 2050
37
. Allerede nu er
manglen på personale med de rette kvalifikationer en yderligere faktor, der hæmmer
investeringer for 85 % af EU's virksomheder
38
, både i etablerede og nye industrier. Manglen
på arbejdskraft er et voksende problem i flere arbejdskraftintensive sektorer såsom
sundhedspleje, langtidspleje, byggeri og landbrug, ikke mindst i lyset af den aldrende
europæiske befolkning. Dette giver også anledning til bekymring i de sektorer, der er afgørende
for omstillingen. EU har f.eks. brug for 180 000 uddannede arbejdstagere i brændselscelle- og
brintindustrien inden 2030 og op til 66 000 i solcellebranchen
39
. Samtidig er de europæiske
unges grundlæggende kompetencer blevet forringet
40
, og pandemien forværrede
læringsresultaterne i mange medlemsstater
41
. Selv om EU's arbejdsstyrke er den mest
uddannede i EU's historie, er der dog stadig 60 millioner lavtuddannede og lavt kvalificerede
voksne. Hertil kommer, at manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte
kvalifikationer ikke er den eneste årsag til mangel på arbejdskraft. Der er også et problem med
tilgængeligheden af kvalitetsjob i forbindelse med dårlige arbejdsvilkår, løn og kontrakter,
balance mellem arbejdsliv og privatliv og manglende udviklings- eller karrieremuligheder. De
demografiske tendenser og faldet i befolkningen i den erhvervsaktive alder har en markant
territorial indvirkning, idet 82 EU-regioner, der tegner sig for 30 % af den europæiske
befolkning, står over for eller risikerer en talentudviklingsfælde
42
. Hvis der ikke gøres noget
ved dette, vil det hæmme den europæiske samhørighed.
Vores uddannelsessystemer er endnu ikke egnede til omfanget og hastigheden af
forandringerne.
Færdigheder får stadig større betydning ud over de formelle kvalifikationer.
Dette kombineres med ændringer i nye generationers værdier og forhåbninger i retning af
balance mellem arbejdsliv og privatliv og meningsfulde job. Digitale teknologier, herunder
generativ kunstig intelligens, skaber nye undervisnings- og læringsmuligheder, både for
almindelig skolegang og for livslang læring og læring på arbejdspladsen. De udgør imidlertid
også udfordringer for de eksisterende uddannelsessystemer. F.eks. med hensyn til lærernes
digitale færdigheder, pædagogiske tilgange, sikring af systemernes kvalitet og pålidelighed og
37
38
39
40
41
42
Det Europæiske Ligestillingsinstitut, (2017), https://doi.org/10.2839/538402.
Den Europæiske Investeringsbank, (2023), https://doi.org/10.2867/307689.
The strategic energy technology plan, Europa-Kommissionen, (2018), https://doi.org/10.2777/04888.
De dårlige PISA-resultater inden for læsning (22,5 %), matematik (22,9 %) og naturvidenskab (22,3 %) ligger
stadig langt over EU-2030-målet på under 15 % og er steget i forhold til 2015-runden. Se: Europa-
Kommissionen, (2022), https://www.doi.org/10.2766/117416.
Covid-19 learning deficits in Europe, Europa-Kommissionen, (2023), https://doi.org/10.2766/881143.
Udnyttelse af talent i Europas regioner, COM(2023) 32 final.
10
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0012.png
deres indhold, sikring af lige muligheder (f.eks. med hensyn til adgang til grundlæggende
teknologisk infrastruktur og udstyr) eller etiske betænkeligheder.
Udfordringen med hensyn til færdigheder er mere vidtgående end blot økonomiske
overvejelser.
Digitale og andre færdigheder vil være afgørende ikke kun for at finde
kvalitetsjob, men også for aktiv deltagelse i samfundslivet eller for at skelne fakta fra mis- og
desinformation, også i forbindelse med bæredygtighed. I øjeblikket har kun 54 % af EU-
borgerne som minimum grundlæggende digitale færdigheder
43
. Desuden vil kompetencer inden
for miljømæssig bæredygtighed
44
sammen med medborger- og iværksætterfærdigheder samt
modstandsdygtighed også være vigtige for lokalsamfundsbaseret social innovation,
igangsættelse og deltagelse. Endelig er færdigheder også vigtige for den offentlige sektor, da
en kompetencekløft kan begrænse dens evne til at handle effektivt. For eksempel rapporterede
69 % af EU's kommuner, at manglen på færdigheder inden for miljø og klimavurdering var en
faktor, der bremsede deres klimarelaterede investeringer
45
.
En vedvarende overførsel af uddannelsesmæssige ulemper mellem generationer vil
forværre disse problemer.
F.eks. er der 5,6 gange større sandsynlighed for, at elever med lav
socioøkonomisk status i EU klarer sig dårligt i skolen end elever med en høj status
46
. Dette
viser, at den eksisterende sociale mobilitet har sine begrænsninger, og gør det sværere at
udnytte de muligheder, som omstillingerne giver. Det er også en af de faktorer, der påvirker
EU's sociale samhørighed.
5. Flere revner i den sociale samhørighed
Den europæiske grønne pagt er afhængig af at kunne sætte folk i stand til at deltage i og
drage fordel af omstillingen.
I den forbindelse er der sket tydelige fremskridt. Når man ser på
den generelle levestandard eller sundhed, har europæerne et længere og bedre liv end tidligere
generationer. Deres levetid vil fortsætte med at blive længere. Siden 2004 har de øget den
forventede levetid med fire år
47
, og der er opstået forskellige nye livs- og karrieremuligheder.
Mange europæiske lande er blandt de lykkeligste steder at bo
48
. Ikke desto mindre er det
nødvendigt at styrke grundlaget for den eksisterende sociale kontrakt for at kunne modstå
forskellige udfordringer.
Klimaændringerne vil påvirke områder forskelligt og få uforholdsmæssigt store
konsekvenser for de fattigste og mest sårbare.
Lavindkomsthusholdninger vil være mest
43
44
45
46
47
48
Eurostat, (2022), https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20220330-1.
Kompetencer inden for bæredygtighed refererer til det indbyrdes forbundne sæt af viden, færdigheder,
holdninger og værdier, der muliggør en effektiv og integreret indsats i verden med hensyn til problemer,
udfordringer og muligheder vedrørende bæredygtighed, afhængig af kontekst. Se: Europa-Kommissionen,
(2022), https://doi.org/10.2760/13286.
Den Europæiske Investeringsbank, (2023), https://doi.org/10.2867/307689.
Education and training monitor 2022, Europa-Kommissionen, (2022), https://www.doi.org/10.2766/117416.
Eurostat, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/HLTH_SILC_17__custom_6521084/default/table?
lang=en, data fra juni 2023.
World Happiness Report, Helliwell, J. F. et al. (red.), (2023), ISBN 978-1-7348080-5-6.
11
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0013.png
udsatte for højere fødevare
49
- eller energipriser
50
, da de generelt har mindre råderum til at
afbøde kraftige stigninger i leveomkostningerne gennem opsparing. Sammenlignet med andre
grupper bruger de også forholdsmæssigt mere på basale varer såsom fødevarer, elektricitet,
gas, opvarmning og transport. De fattigste bor også ofte i de mere forurenede områder i byerne
og er derfor mere sårbare over for virkningerne af forurening, navnlig på deres helbred. 13,7 %
af EU's borgere siger, at de har været udsat for forurening eller miljøfarer
51
. De mest sårbare
segmenter i samfundet påvirkes også uforholdsmæssigt hårdt af klimarelaterede katastrofer.
Samtidig er vores samfunds og institutioners tilpasningsevne ujævnt fordelt på tværs af
Europa
52
. Desuden er indkomst- og velstandsforskelle tæt forbundet med økologiske uligheder
og bidrag til klimaændringer. De rigeste 10 % af europæerne udleder f.eks. over tre gange mere
pr. indbygger end resten
53
. Andre faktorer såsom alder, boligtype eller bymæssig størrelse
bestemmer imidlertid også husholdningernes emissioner, hvilket øger kompleksiteten af
potentielle skatte- og omfordelingspolitikker i forbindelse med kulstofemissioner
54
.
Uligheden mellem medlemsstaterne har været faldende, men ulighederne i de enkelte
medlemsstater er stigende
55
.
Der er en stærk opfattelse i samfundet af, at de har nået for høje
niveauer
56
. I 2021 tilfaldt 38,2 % af den samlede ækvivalerede indkomst i EU de 20 % af
befolkningen, der havde den højeste indkomst, mens de 20 % med den laveste indkomst kun
modtog en andel på 7,9 %, dog med store forskelle mellem medlemsstaterne
57
. Disse tal
afspejles i europæernes holdninger: 81 % mener, at indkomstuligheden er for høj
58
. Mange
europæere på tværs af regioner og byer, der står over for økonomisk stagnation og tilbagegang,
er i stigende grad utilfredse med forskelle i uddannelse eller jobmuligheder, social mobilitet,
lighed, forventet levetid eller konnektivitet. Samtidig er velstandskoncentrationen betydeligt
højere end indkomstuligheden og er gradvist stigende, hvilket direkte hindrer lige muligheder
og opadgående social mobilitet
59
, men bidrager også til politisk polarisering
60
. Statistikkerne
viser, at sociale overførsler reducerer indkomstuligheden — i 2021 var Gini-koefficienten for
49
50
The future of food and agriculture, FAO, (2022), https://doi.org/10.4060/cc0959en.
I 2021 påvirkede energifattigdomsraten, målt ved manglende evne til at holde boligen tilstrækkelig varm,
6,9 %
af
EU's
samlede
befolkning
og
forventes
at
stige.
Se
Eurostat,
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/bookmark/8f6604d8-6581-4f7b-adde-7a9e53a28caf?lang=en, data
er gyldige fra juni 2023.
51
Eurostat,
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Quality_of_life_indicators_-_
natural_and_living_environment, data fra september 2022.
52
ESPON (2022), CLIMATE, Updating and integrating climate data sets and maps.
53
Europa-Kommissionen,
Knowledge
Centre
for
Biodiversity,
(2023),
https://knowledge4policy.ec.europa.eu/foresight/who-can-afford-digital-green-transition_en.
54
France Stratégie, Pisani-Ferry, J. og Mahfouz, S., (2023), https://www.strategie.gouv.fr/publications/
incidences-economiques-de-laction-climat.
55
Cohesion in Europe towards 2050, SWD(2022) 24 final.
56
Fairness, inequality, and intergenerational mobility, Europa-Kommissionen, (2023), 2652/SP529.
57
Eurostat, (2022), https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Living_conditions_in_
Europe_-_income_distribution_and_income_inequality, data fra november 2022.
58
Fairness, inequality, and intergenerational mobility, Europa-Kommissionen, (2023), 2652/SP529.
59
Eurofound, Darvas, Z. og Midões, C., (2021), https://doi.org/10.2806/129514.
60
Lipps, J. og Schraff, D., (2021), https://doi.org/10.1111/1475-6765.12430.
12
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0014.png
indkomst 52,2 % før sociale overførsler, men faldt til 30,1 % efter medregning deraf
61
. Desuden
kan virkningerne af klimaændringer også have en direkte indvirkning på inflationsdynamikken.
Det deraf følgende inflationstryk, f.eks. på fødevare- eller energipriser, kombineret med et fald
i købekraften kan øge ulighederne yderligere, da virkningerne heraf varierer betydeligt for lav-
og højindkomsthusholdninger. Uden passende foranstaltninger kan dette øge fattigdommen,
herunder energifattigdommen, den sociale udstødelse og de territoriale asymmetrier i hele
EU
62
.
Retfærdighed mellem generationerne bliver også mere og mere iøjnefaldende.
Unge
europæere nyder godt af store generationsforbedringer, og 67 % er enige i, at EU giver dem
bedre fremtidsudsigter
63
. De står imidlertid også over for nye udfordringer. De er bedre
uddannede, men har en lavere disponibel indkomst end tidligere unge generationer, og de er
mere tilbøjelige til at arbejde under ustabile former for beskæftigelse
64
. Som følge heraf har
unge erstattet ældre som den gruppe, der er mest truet af fattigdom
65
. Børn, der er født i 2020,
vil opleve op til en syvdobling af ekstreme vejrforhold og de dermed forbundne sundhedsrisici
sammenlignet med personer født i 1960
66
. Dertil kommer, at især unge berøres af mentale
sundhedsproblemer, herunder økoangst eller solastalgi
67
. Dette kan intensiveres via usund brug
af digitale medier
68
og konsekvenserne af pandemien. Mere end 45 % af unge indrømmer, at
de oplever sådanne bekymringer
69
. Det er også grunden til, at de forventer en mere beslutsom
indsats: Ni ud af ti unge europæere er enige i, at bekæmpelse af klimaændringer vil forbedre
deres sundhed og trivsel
70
. Deres bekymringer omfatter også offentlig gæld, da de yngre
generationer sandsynligvis vil bidrage mere til velfærdsstaten, samtidig med at de til gengæld
modtager mindre end deres forfædre. Da den relative andel af unge vælgere er faldet, har
spørgsmålet om retfærdighed mellem generationerne også fået større politisk vægt. Den
manglende solidaritet mellem generationerne omkring klima, økonomi og samfundsmæssige
spørgsmål kan bidrage til deres politiske fremmedgørelse og skuffelse over den nuværende
politiske klasses og systemets evne til at tackle generationsmæssige udfordringer.
6. Trusler mod demokratiet og den eksisterende sociale kontrakt
Uligheder er tæt forbundet med mindre tillid til nationale institutioner og EU-
institutioner
71
samt til det liberale demokrati som helhed.
Tab af stemmeret, voksende
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
Eurostat, (2022), https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Living_conditions_in_
Europe_-_income_distribution_and_income_inequality&oldid=528159, data fra november 2022.
France Stratégie, Pisani-Ferry, J. og Mahfouz, S., (2023), https://www.strategie.gouv.fr/publications/
incidences-economiques-de-laction-climat.
Future of Europe, Europa-Kommissionen, (2022), 2554 / SP517.
OECD, (2020), https://doi.org/10.1787/c3e5cb8a-en.
OECD, (2015). https://doi.org/10.1787/9789264235120-en.
Thiery, W. et al., (2021), https://doi.org/10.1126/science.abi7339.
Nød hos mennesker, hvis direkte miljø påvirkes negativt af miljøændringer.
Marciano, L. et al., (2022), https://doi.org/10.3389/fpubh.2021.793868.
Hickman, C. et. al., (2021), https://doi.org/10.1016/S2542-5196(21)00278-3.
Future of Europe, Europa-Kommissionen, (2022), 2554 / SP517.
Se bl.a. Lipps, J. og Schraff, D., "Regional inequality and institutional trust in Europe",
European Journal of
Political Research,
vol. 60, nr. 4, (2021).
13
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0015.png
utilfredshed og manglen på en positiv dagsorden fører til en udhuling af tilliden til offentlige
institutioner, polarisering og en øget tiltrækningskraft fra ekstremistiske, autokratiske eller
populistiske bevægelser. Globalt set er den gennemsnitlige borgers demokratiske niveau faldet
tilbage til det niveau, der senest blev registreret i 1989
72
. Demokratiet udfordres i stigende grad
som den forvaltningsmodel, der er bedst egnet til at håndtere voksende socioøkonomiske
spørgsmål
73
. I EU er nogle af de centrale krav til et velfungerende demokrati blevet svækket.
Dette ses gennem udfordringer for retsstaten og et øget tavst medborgerskab, f.eks. et
konsekvent fald i valgdeltagelsen i mange medlemsstater ved både nationale valg og valg til
Europa-Parlamentet
74
eller den stigende mangel på interesse for det demokratiske liv generelt.
47 % af borgerne er f.eks. enige i, at deres stemme tæller i EU, mens 49 % mener, at det ikke
er tilfældet
75
. Personliggørelsen af politik, hvor politiske ledere anses for vigtigere end politiske
partier, er også stigende. Polarisering af den politiske debat og følelsen af isolation forstærkes
af mis- og desinformation, gruppedynamikker på de sociale medier eller algoritmisk
forudindtagethed
76
. Områder, der føler sig ladt i stikken, giver anledning til manglende
engagement og utilfredshed. Hvis der ikke tages fat på udviklingsfælderne i stagnerende
regioner, vil borgerne være mindre tilbøjelige til at støtte den europæiske integration og de
europæiske værdier i det, der er blevet kendt som utilfredshedens geografi
77
. Det positive er,
at der også viser sig nye former for politisk aktivisme og social mobilisering. Hvis der ikke
tages hånd om de europæiske demokratiers sundhed, vil det imidlertid udfordre både
udrulningen af bæredygtige politikker og selve omstillingen.
Den eksisterende sociale kontrakt egner sig ikke fuldt ud til den nye socioøkonomiske
virkelighed.
Den nuværende sociale kontrakt har sin oprindelse i midten af det 20. århundrede
under forskellige socioøkonomiske forhold. Europæernes realiteter har siden udviklet sig
drastisk med nye måder at lære, arbejde og leve på, der er forankret i demografiske forandringer
og migration. Konsekvenserne af længere levetid vil være dybe for enkeltpersoner,
virksomheder, lokalsamfund og regeringer. Der er derfor stadig huller, og der kan opstå nye
spændinger i fremtiden. Mens f.eks. "ikketypiske" former for arbejde (herunder selvstændig
virksomhed) i øjeblikket tegner sig for 40 % af den erhvervsaktive befolkning
78
, er de sociale
beskyttelsesordninger stadig hovedsagelig udformet til traditionelle former for beskæftigelse
(f.eks. fuldtidsansatte, fastansatte, lønmodtagere). Der er behov for ændringer, så visse dele af
arbejdsstyrken, navnlig unge, dem, der er født uden for EU, og kvinder er tilstrækkeligt dækket
af de sociale beskyttelsessystemer. Ellers kan disse forskelle true enkeltpersoners og deres
72
73
74
75
76
77
78
V-Dem Institute (Göteborgs Universitet), (2023), https://www.v-dem.net/documents/29/V-dem_
democracyreport2023_lowres.pdf.
Sitra, Dufva, M., og Rekola, S., (2023), ISBN 978-952-347-302-7.
RECONNECT EUROPE, Briatte, F. et. al., (2020), https://reconnect-europe.eu/wp-content/uploads/
2020/05/D6.1.pdf.
Future of Europe, Europa-Kommissionen, (2022), 2554 / SP517.
Forudindtagede algoritmer henviser til tendensen til, at algoritmer producerer output, der er ugunstigt for visse
grupper såsom kvinder og etniske minoriteter. Se Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder, (2022), https://doi.org/10.2811/25847.
The geography of EU discontent and the regional development trap, Europa-Kommissionen, WP 03/2023.
Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for
arbejdstagere og selvstændige, COM(2023) 43 final.
14
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0016.png
familiers velfærd, navnlig lavindkomsthusholdninger, og de kan have en skadelig indvirkning
på pensionsrettigheder og velfærd senere i livet. De kan også underminere den finansielle
stabilitet i de eksisterende velfærdsordninger og påvirke den overordnede konkurrenceevne ved
at skabe mindre effektive arbejdsmarkeder, hvor folk er mindre tilbøjelige til at tage risici,
skifte job, starte en virksomhed eller lukke en virksomhed ned. Endelig får mange europæere
ikke nok betaling for deres arbejde. Den mest sigende indikator er prisoverkommeligheden for
boliger: Den er nu på sit laveste niveau både for dem, der ønsker at købe et hus, og for dem,
der lejer
79
.
Samtidig udvikler de offentlige og private aktørers geoøkonomiske rolle sig.
Vi observerer
en stigende konvergens mellem de økonomiske og sikkerhedsmæssige områder, da de
økonomiske valg i stigende grad drives af sikkerhedshensyn. Forventningerne til staten ændrer
sig, og gennemførelse af omstillingerne, åben strategisk autonomi og økonomisk
modstandsdygtighed vil kræve passende værktøjer og kompetencer. På den anden side er den
igangværende diffusion af magt med store multinationale selskabers stigende globale relevans
i færd med at udfordre statens nuværende rolle i økonomien, demokratiet eller samfundslivet.
III. Vigtige indsatsområder
Ovennævnte spørgsmål får direkte indvirkning på de sociale og økonomiske aspekter af
bæredygtighed, hvilket udfordrer omstillingernes gennemførlighed og levedygtighed. Derfor
kræver opnåelsen af et bæredygtigt Europa senest i 2050 allerede nu en koordineret indsats på
tværs af alle politikområder. På grundlag af resultatet af fremsynsprocessen vil der i de
indsatsområder, der er skitseret nedenfor, blive præsenteret idéer til at løse de udfordringer,
som er identificeret i de foregående afsnit.
1. Sikring af en ny europæisk social kontrakt, der egner sig til en bæredygtig fremtid.
EU
bør fortsat tilskynde medlemsstaterne til at udvikle inkluderende sociale tjenester af høj
kvalitet, der forbedrer borgernes evne til at bidrage til økonomien og samfundet, samtidig med
at deres potentiale og forhåbninger kommer til udtryk. Det indebærer også en ajourføring af
velfærdspolitikkerne ifølge en tilgang med sociale investeringer gennem hele livet. Dette
omfatter støtte til arbejdsmarkedsdeltagelse og inklusion, yderligere tilpasning af den sociale
beskyttelse til ikketypiske former for beskæftigelse og til nye klimarelaterede risici, så der
sikres et passende niveau af social beskyttelse samt en tilgang med aktiv inklusion på
arbejdsmarkedet. Det bør tage højde for den nye demografiske virkelighed med dens
udfordringer (aldring) og muligheder (levetid). Det betyder også, at der skal sikres en effektiv
integration af migranter og EU-borgere med migrantbaggrund, så der skabes væsentlige
finanspolitiske gevinster for medlemsstaterne og ydes et vigtigt bidrag til at imødegå de
velfærdsudfordringer, som de demografiske ændringer medfører. Løbende overvågning af
sociale indikatorer, navnlig for de mest sårbare husstande, vil være afgørende for at bekæmpe
fattigdom, social udstødelse og sociale og territoriale uligheder. En ny social kontrakt bør
indeholde et stærkere fokus på en retfærdig og inklusiv omstilling, understøtte den regionale
samhørighed og anvende retfærdighed mellem generationerne og opadgående social
konvergens som vejledende principper. Den bør også fokusere yderligere på at leve i et sundt
miljø som et centralt offentligt gode og på at tackle de grundlæggende årsager til mentale
sundhedsproblemer såsom social udstødelse, forskelsbehandling og virkningerne af
klimaændringer.
79
Eurofound, (2023), https://doi.org/10.2806/715002.
15
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0017.png
2. Udnyttelse af det indre marked til at kæmpe for en modstandsdygtig
nulemissionsøkonomi.
EU bør fortsætte med at styrke sin koordinerede ramme for at opnå
åben strategisk autonomi, herunder økonomisk sikkerhed. Især bør EU og dets medlemsstater
med udgangspunkt i den eksisterende mekanisme til screening af aktuelle strategiske
afhængigheder videreudvikle værktøjer til at vurdere fremtidige afhængigheder på tværs af
strategiske sektorer (f.eks. sundhed, fødevarer, digitale teknologier, energi, rummet og vand).
EU bør også gøre bedre og mere strategisk brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter,
forordningen om udenlandske subsidier og instrumenter for offentlige indkøb. Udvidelse af det
indre marked vil være afgørende for at sikre EU's fremtidige økonomiske magt. Tilstrækkelige
niveauer af strategisk efterretning og foregribende styring bør være retningsgivende for
fremtidssikringen af en vækstfremmende lovgivningsramme, navnlig for det indre marked
80
.
Der er behov for fornyet fokus
81
på at tackle hindringer og på at håndhæve de eksisterende
regler i de økosystemer, der har det største potentiale for omstillingen. Dette skal kombineres
med solide og formålstjenlige konkurrenceregler. Det vil også være vigtigt at skabe
incitamenter for bæredygtige forretningsmodeller og sikre tilstrækkelig støtte til hurtig
udvikling og udbredelse af nulemissionsteknologier. EU bør også fortsat sikre lige vilkår for
alle markedsdeltagere og sikre stærke forbindelser mellem markedsadgang og høje
bæredygtighedsstandarder. Endelig er der også behov for støtte til hurtig fremstilling af
væsentlige komponenter til energiomstillingen såsom råstoffer eller teknologisk
nulemissionsudstyr.
3. Styrkelse af de indbyrdes forbindelser mellem EU's interne og eksterne politikker, som
også skal styrke EU's tilbud og fortælling på den globale scene.
I geoøkonomien efterlyses
der i stigende grad en kombination af fleksible tilgange og strategiske partnerskaber. I den
forbindelse bør den globale portal fortsat anvendes til at udvikle partnerskaber om strategiske
projekter, f.eks. for lande, der står over for udfordringer i forbindelse med energiomstillingen
eller vandsikkerheden. Sådanne partnerskaber bør stimulere nye lokale værdikæder for at
tiltrække investeringer og skabe beskæftigelse og muligheder for de yngre generationer. På
grundlag af den eksisterende model for frihandelsaftaler kan der undersøges nye, mere fleksible
og målrettede typer partnerskabsaftaler med det europæiske naboskab, Afrika, Asien eller
Latinamerika. Synergierne og forbindelserne mellem disse aftaler og den globale portal skal
øges. Skabelsen af et grønt transatlantisk marked, der letter adgangen til incitamentsordninger
og forebygger forskelsbehandling, vil støtte grønne investeringer og bæredygtig produktion.
Desuden bør EU gennem Team Europe-tilgangen styrke sin stemme i multilaterale fora, der er
afgørende for den globale bæredygtighedsindsats, herunder dem, der former fremtiden for
bæredygtig finansiering (f.eks. Bridgetown-initiativet, reformer af Verdensbanken og Den
Internationale Valutafond). EU bør også fortsat føre an i bestræbelserne på at opfylde målene
for bæredygtig udvikling
82
og bidrage til drøftelserne om deres fremtid efter 2030. Desuden
bør EU føre an i indsatsen for at bevare de globale fællesområder (biodiversitet, jordbund,
80
Fit for Future-platformens udtalelse om at sørge for en fremtidssikret lovgivningsmæssig ramme for det indre
marked.
81
The Single Market at 30, COM/2023/162 final.
82
EU's frivillige evaluering af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling, COM(2023) 700 final.
16
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0018.png
ferskvand, have osv.), herunder gennem finansiering af eller samarbejde inden for teknologi
og innovation (både høj- og lavteknologi). Nye finansieringsordninger for tilpasning og
modstandsdygtighed med fokus på de mest sårbare lande bør undersøges. EU skal også sikre,
at dets klima-, miljø- og energipolitikker udformes og gennemføres på en måde, der er i
overensstemmelse med EU's internationale ambitioner og forpligtelser. Dette indebærer, at der
skal tages hensyn til handelspartneres perspektiver samt EU-lovgivningens indvirkning derpå.
Dette kan opnås gennem øget dialog, kommunikation, diplomati (grønt, digitalt eller kulturelt)
og samarbejde mellem udformningen og gennemførelsen
83
. EU bør også fortsætte sit proaktive
engagement i sine politikker vedrørende den europæiske grønne pagt i
Verdenshandelsorganisationen. Ud over at udvikle sin egen lovgivningsmæssige ramme er EU
nødt til at indgå brede internationale alliancer og aftaler om nye virkningsfulde og
bæredygtighedsskabende teknologier såsom kunstig intelligens på måder, der afspejler EU's
værdier og strategiske mål og styrer risiciene. Desuden bør der samarbejdes med ligesindede
partnere om at bekæmpe trusler og angreb såsom desinformation. Endelig kan en styrkelse af
handlingsplanen for unge i forbindelse med EU's tiltag udadtil bidrage til at opbygge støtte fra
unge generationer uden for EU.
4. Støtte til ændringer i produktion og forbrug i retning af bæredygtighed.
På
produktionssiden indebærer dette reformer og investeringer på tværs af medlemsstaterne for at
dekarbonisere og rense økonomien, navnlig industrielle processer og energiintensive sektorer,
mindske indvirkningen på biodiversiteten og minimere forbrugets økologiske fodaftryk. Det er
også vigtigt at mindske bureaukratiet, fremskynde de administrative procedurer og
godkendelsesprocedurer eller øge tilgængeligheden og kvaliteten af den lokale støtte. Der er
behov for en storstilet indsats for at styrke EU's robusthed over for vandknaphed ved at tackle
forurening og den stigende efterspørgsel fra landbrug, energiproduktion, industri eller
husholdninger. Foranstaltninger til forbedring af forvaltningen af vand (herunder passende
prisfastsættelses- og tildelingsmekanismer), effektiv udnyttelse heraf, udvikling af bæredygtige
alternative kilder, eliminering af vandforurening og sikring af lige adgang er afgørende.
Bestræbelser i retning af bæredygtighed vil også kræve ændringer i folks adfærd, navnlig dem,
der har det højeste CO
2
-fodaftryk, for at minimere forbrugets økologiske fodaftryk. Det vil
også være afgørende at sikre de rette prissignaler (f.eks. gennem CO
2
-prissætning, grønne
afgifter, fjernelse eller reform af miljøskadelige subsidier, styrkelse af miljøpositive
incitamenter), der kombineres med sikring af prisoverkommelighed og tilgængelighed af
bæredygtige produkter og tjenester. For at ændre virksomhedernes strategier og
forretningsmodeller bør EU fortsætte med at udforme politikker og bestemmelser for yderligere
at tackle planlagt forældelse og for at fremme reparation i eftersalgssammenhæng og design
med henblik på cirkularitet. På grundlag af passende analyser kan foranstaltningerne også
omfatte forbud mod reklame for de mest miljøskadelige praksisser eller tjenester. Samlet set
kan disse elementer blive en del af en fremtidig bredere retlig ramme, der tager hensyn til EU-
økonomiens langsigtede globale konkurrenceevne. Yderligere analyse af de fordelingsmæssige
og territoriale virkninger i politikudformningen og en mere klar formidling af resultaterne kan
bidrage til at udforme nye foranstaltninger på en måde, der minimerer mulige negative
virkninger for fattigdom og ulighed og omfatter ledsagende politiske foranstaltninger, der
83
En ny dagsorden for forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien (LAC), JOIN(2023) 17 final.
17
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
afbøder sådanne negative virkninger. Endelig bør uddannelse i og bevidstgørelse omkring
bæredygtige og sunde valg og livsstile styrkes i alle aldersgrupper.
5. Overgang til et "investeringsfremmende Europa" ved at øge de private finansielle
strømme til støtte for strategiske investeringer i omstillingen.
Det er vigtigt, at der sker
afgørende fremskridt i bankunionen og kapitalmarkedsunionen for at frigøre den private
finansiering, der er nødvendig for den dobbelte omstilling. Bæredygtige finansieringsværktøjer
såsom europæiske grønne obligationer skal finansiere bæredygtige strategiske EU-
investeringer. Etablering af en smidig, hurtig og reaktionsbaseret ramme for at fremme private
investeringer og sikre et positivt erhvervsklima vil være afgørende for at sikre, at EU fortsat er
et attraktivt sted for at investere i en cirkulær nettonuløkonomi. I den forbindelse bør offentlig
finansiering anvendes bedre som katalysator for private investeringer, navnlig til mere
risikobetonede, banebrydende bæredygtighedsprojekter, herunder deres opskalering, og dertil
knyttet produktionskapacitet i EU. Navnlig bør Den Europæiske Investeringsbank, den største
offentlige bank i verden, yde større støtte til strategiske investeringer, der er relevante for den
dobbelte omstilling, f.eks. råstoffer, grøn teknologi eller bioteknologi, navnlig til banebrydende
projekter. Det er også vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at lette adgangen til relevante kilder
til EU-finansiering for nystartede europæiske virksomheder og små og mellemstore
virksomheder. Andre værktøjer kan også bidrage til at øge de private finansielle strømme:
Skatteincitamenter, grønne og bæredygtige offentlige indkøb og offentlig-private
partnerskaber, der tilskynder leverandører til at indføre bæredygtige løsninger,
prækommercielle indkøb, samarbejde med ikkestatslige organisationer om levering af
offentlige tjenester eller med borgere og interessenter med henblik på samarbejdsorienteret
budgetlægning. Et tættere samarbejde mellem den private og den offentlige sektor kan også
opnås ved at opskalere blandede finansieringsstrategier, f.eks. gennem bedre formidling fra
koncessionsgivende finansieringsudbydere og ved at øge udviklingsinstitutionernes rolle i EU
og medlemsstaterne. Endelig vil det være vigtigt med en yderligere indsats for at indarbejde
klimarelaterede risici i vurderingen af den finansielle stabilitet.
6. Tilpasning af de offentlige budgetter til bæredygtighed.
Finanspolitikken og
beskatningen skal tilpasses til den dobbelte omstilling, sørge for yderligere investeringer til
projekter, der fremmer den, og tilvejebringe de rette prissignaler og incitamenter for
producenter, brugere og forbrugere, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed forbedres.
Gennemførelsen af OECD's reform af international beskatning er det første skridt i denne
retning, idet den begrænser selskabsskatteprocentens nedadgående spiral og sikrer, at
multinationale virksomheder betaler en rimelig andel af skatten, uanset hvor de opererer. EU
bør fortsætte med at søge globale strategier til bekæmpelse af skatteundgåelse, der yderligere
støtter retfærdigheden i skattesystemerne. EU bør også overveje, hvordan skattebyrden på
arbejde kan reduceres, og hvordan den kan flyttes til andre skattegrundlag, der er mindre
skadelige for væksten, for også at tackle ulighed i en situation med aldring af befolkningen og
nye former for arbejde. En øget indsats for at optimere de offentlige udgifter ved at forbedre
kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser og øge de offentlige udgifters
effektivitet vil være afgørende for den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler. Dette
omfatter en styrkelse af den offentlige kapacitet inden for dataindsamling og -analyse for bedre
at kunne udforme skattemæssige foranstaltninger. Skattepolitikken bør fortsat fokusere på at
beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, samtidig med at den er økonomisk
overkommelig og bevarer incitamenterne til bæredygtig adfærd. Endelig bør der i betragtning
af de ujævne virkninger af de skattemæssige udfordringer og behovet for at fremme strategiske
18
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
investeringer og sikre passende finansiering af EU's fælles goder udforskes yderligere
muligheder for fælles handling.
7. Yderligere ændring af politiske og økonomiske indikatorer i retning af bæredygtig og
inklusiv velfærd.
Der tages allerede hensyn til miljømæssige og sociale aspekter i både
offentlige og private aktørers beslutninger, men de skal harmoniseres yderligere. I den
forbindelse bør parametre ud over BNP videreudvikles og gradvist integreres i EU's politiske
beslutningsproces. Dette vil bidrage til at overvåge fremskridt mod velfærd, lette
kommunikationen om politiske udfordringer og udforme strategier til håndtering af dem på en
måde, der sætter mennesket og planeten i centrum, samtidig med at det sikres, at økonomisk
vækst ikke ødelægger selve grundlaget. Der bør også arbejdes videre med at forbedre
overvågningsværktøjerne ved at udvikle robuste modelbaserede indikatorer (f.eks. om
planetens grænser eller sammenhængen mellem den sociale og miljømæssige økonomi) og
bedre integrerede vurderingsmodeller for fremskrivninger og scenarieanalyser. Med henblik
på yderligere at skabe grundlag for politikker er det nødvendigt at supplere de statistiske
standarder for nationalregnskaber med flere indikatorer for bedre at afspejle den indbyrdes
afhængighed mellem økonomisk aktivitet, menneskers trivsel og miljøet. Dette vil f.eks. sigte
mod de forskellige måder, hvorpå udtømning af ressourcer og miljøforringelse undergraver
menneskers trivsel og økonomiske sikkerhed, og samtidig de forskellige virkninger af
økonomisk aktivitet på miljøet. EU vil fortsat bidrage til drøftelserne i det internationale
samfund om, hvordan der kan redegøres for de indbyrdes forbindelser mellem økonomi og
miljø i nationalregnskaberne og i miljø/økonomi-statistikker på en metodologisk forsvarlig
måde. Desuden vil EU fortsat fremme anvendelsen af eksisterende miljø/økonomi-regnskaber
som grundlag for politikudformningen på forskellige områder, navnlig ved at fremme
integrationen af eksisterende økonomiske og miljømæssige statistikker og sociale regnskaber
for bedre at imødegå sociale uligheder i indtægtsfordelingen.
8. Sikring af, at alle kan bidrage til omstillingen til bæredygtighed.
Der er behov for en
vedvarende indsats for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen i alle dele af befolkningen, navnlig
kvinder, personer med handicap, ældre, unge og andre underrepræsenterede grupper, der
hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Investeringer i tidlig uddannelse af høj
kvalitet bør tilskyndes for at lukke ulighedskløfter. Ud over tekniske færdigheder bør der
lægges større vægt på bæredygtighed, digitale færdigheder, medborgerskab,
modstandsdygtighed eller iværksætterfærdigheder. Fremme af livslang læring, f.eks. gennem
øget uddannelse på arbejdspladsen og erhvervsuddannelse eller innovative
undervisningsmetoder, vil øge indlæringsfleksibiliteten. Dette skal kombineres med tilpasning
af arbejdspladser og arbejdsvilkår til nye jobtyper, generationsforventninger og arbejdstagernes
behov. Samarbejdet mellem offentlige og private aktører og civilsamfundsaktører gennem
etablerede mekanismer (f.eks. pagter for færdigheder eller færdighedsakademier) bør styrkes.
Digitale teknologier bør anvendes til at berige og tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse
og fremme læringsmulighederne for alle. For at kunne håndtere de demografiske ændringer har
EU brug for robuste værktøjer til detaljeret prognosticering af kvalifikations- og
arbejdsstyrkebehov i nøglesektorer. Der skal tages fat på talentudviklingsfælder på regionalt
plan ved at stimulere udbud af og efterspørgsel på talent med målrettede foranstaltninger og i
samarbejde med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. Endelig skal EU med henblik på at
håndtere specifikke arbejdsmarkedsforskelle og demografiske udfordringer tiltrække flere
globale talenter og støtte skabelsen af talentpuljer og partnerskaber med tredjelande. Dette skal
19
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0021.png
kombineres med støtte til oprindelsessamfundene og tilpasning af uddannelse for at forbedre
integrationen.
9. Styrkelse af demokratiet, bl.a. ved at øge borgernes igangsættelsesinitiativer.
Opbygning af bred offentlig støtte til bæredygtighed kræver, at de europæiske borgere i højere
grad deltager i demokratiske drøftelser og politikudformningen, så det repræsentative
demokrati suppleres
84
. Retfærdighed inden for og mellem generationer, inklusive deltagelse og
inddragelse af alle borgere, bør være kernen i politikudformningen. Indarbejdelse af strategisk
fremsynethed i politikudformningen kan f.eks. hjælpe regeringerne med at vedtage offentlige
politikker baseret på fremtidige fordelingsmæssige virkninger (herunder på tværs af
generationerne) og indføre strategier for at minimere sandsynligheden for, at meget negative
sociale resultater bliver til virkelighed. Øget åbenhed i beslutningstagningen og evnen til at
bedre inddrage og kommunikere med borgerne vil derfor være afgørende. EU bør løbende
styrke sin kapacitet til at forsvare demokratiet og retsstatsprincippet
85
. For at bekæmpe mis- og
desinformation og udenlandsk indblanding er det vigtigt med mere effektive instrumenter og
en korrekt iværksættelse heraf. Det er afgørende at gøre de sociale medieplatforme mere
ansvarlige og støtte uafhængige medier. Digitaliseringens indvirkning på demokratiet skal også
optimeres, samtidig med at der tages hånd om mulige negative aspekter (cybersikkerhed i
forbindelse med valg, spredning af hadefuld tale og radikalisering). Endelig vil åbne, effektive,
interoperable og ansvarlige offentlige tjenester være afgørende. Derfor er det nødvendigt at
styrke kapaciteten hos lokale institutioner og andre aktører såsom arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundsorganisationer. Der kræves en omfattende indsats for at sikre, at sådanne
institutioner har de nødvendige færdigheder samt finansielle og teknologiske ressourcer til at
bidrage til og realisere mulighederne i den dobbelte omstilling
86
.
10. Styrkelse af EU's værktøjskasse til beredskab og indsats for at supplere
civilbeskyttelse med "civil forebyggelse".
EU er nødt til strategisk at foregribe potentielle
katastrofale hændelser og forberede sig på deres virkninger, som pandemien og Ruslands
angrebskrig mod Ukraine for nylig har vist. Den fortsatte udvikling af strategisk fremsyns- og
overvågningskapacitet, herunder systemer for tidlig varsling, vil gøre det lettere at omsætte
tidlig information til en tidlig indsats og bør fungere som rettesnor for medlemsstaternes
fremtidige investeringer og finansiering med henblik på bedre beredskab og forebyggelse.
Europæiske dataområder, digitale tvillinger og nye interaktionsformer vil være afgørende for
bedre at forstå og anvende store mængder komplekse oplysninger. EU's evne til at reagere
hurtigt og effektivt på kriser bør også styrkes støt. Nødinstrumentet for det indre marked vil
f.eks. sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer med større gennemsigtighed
og koordinering i krisetider. For at håndtere kritiske enheders modstandsdygtighed vil
gennemførelsen af EU-direktiver og Rådets henstillinger om modstandsdygtighed være
84
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, (2023), Opinion on
democracy in the digital age.
85
Senere i år vil Kommissionen fremlægge en pakke til forsvar af demokratiet for at intensivere indsatsen under
handlingsplanen for europæisk demokrati for at fremme frie og retfærdige valg, øge bekæmpelsen af
desinformation og støtte mediefrihed og -pluralisme.
86
F.eks. i henhold til et kommende initiativ, ComPAct, for at udvide det europæiske administrative rum.
20
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0022.png
afgørende
87
. Katastrofeberedskabskoordinationscentret bør videreudvikles for at blive et
centralt knudepunkt, der forbinder alle relevante EU-krisestyringsaktører (f.eks. HERA), og
styrke det operationelle beredskab i fremtidige nødsituationer
88
. Forskellige eksisterende
værktøjer og instrumenter, der er afgørende for modstandsdygtighed på områder såsom
civilbeskyttelse, migration, sundhed, fødevarer eller vand, bør styrkes, og synergierne og
samarbejdet mellem dem bør styrkes. EU bør også være bedre forberedt på at håndtere
katastrofer og klimarelaterede fordrivelser. Ud over foranstaltninger vedrørende
modstandsdygtighed vil EU skulle vurdere, forebygge, forberede sig på og styre risici i en
systemisk tilgang for én planet og ét helbred. Desuden bør udviklingen af fælles procedurer
støttes ved at styrke eller etablere nye tværsektorielle forbindelser med relevante myndigheder
på alle niveauer samt den private sektor, herunder risikoforvaltere og forsikringsselskaber.
Endelig bør det undersøges, hvordan tilgængeligheden af katastroferisikofinansiering kan øges
yderligere.
IV. Indfrielse af løftet om omstilling til bæredygtighed
Omstillingen til bæredygtighed bygger på et tredobbelt løfte: en sund planet og et levende miljø
økonomisk vækst, der ikke er forbundet med ressourceforbrug og miljøforringelse og en
forsikring om, at ingen person eller noget sted vil blive ladt i stikken. Efterhånden som EU
fortsætter med denne historiske omstilling, vil det være afgørende at opbygge en positiv vision
og bevare en fornemmelse af muligheder og optimisme for at opbygge bred demokratisk støtte
til de nødvendige ændringer og kompromiser under vanskelige omstændigheder. Denne
rapport skitserer de nøgleområder, hvor der er et stort behov for en indsats, hvis vi skal
gennemføre omstillingen til bæredygtighed og styrke forbindelserne mellem de miljømæssige,
sociale og økonomiske aspekter.
87
88
Direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse
af Rådets direktiv 2008/114/EF, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2557/oj.
Strategic crisis management in the EU, Europa-Kommissionen, (2022), https://doi.org/10.2777/517560.
21
 kom (2023) 0376 - Ingen titel
2736776_0023.png
Det er afgørende at sætte bæredygtighed i centrum for EU's åbne strategiske autonomi for at
gøre det muligt for Europa at holde disse løfter. For nuværende og kommende generationer af
europæere vil dette betyde, at de skal leve sundere og længere liv, søge privat og
erhvervsmæssig udvikling og få større indflydelse på den fremtid, de ønsker. For EU's
virksomheder ved at udnytte "first mover"-fordelen ved en nulemissionsøkonomi med globalt
førende bæredygtige produkter og tjenesteydelser. Og for de øvrige regioner i verden, der nyder
godt af samarbejde og bæredygtig udvikling.
22