L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 102 Bilag 1
Offentligt

Miljøministeriet

ATT.:

[email protected]

CC.: [email protected]

j.nr. 2021-814

DATO:

06-10-2023

PROJEKTNR.:

3004

ds/sk/cvhc/CEL

Høringssvar – implementering af drikkevandsdirekti-

vet

DANVAs høringssvar består af en overordnet del og en specifik del, som følger rækkefølgen

i lovudkastet. Høringssvaret bygger på høringsmaterialet og på informationer modtaget på

interessentmøde med Miljøministeriet den 22. september 2023. Tekstnære rettelser, samt

spørgsmål til enkeltbestemmelser, der ikke blev afklaret på interessentmødet, er vedlagt i

bilag.

Der er fra Ministeriets side lagt vægt på en direktivnær implementering. Det udsendte for-

slag til vandforsyningsloven er primært nye lovhjemler og præciseringer, til brug for kom-

mende bekendtgørelser. På grund af det omfangsrige materiale, er visse dele af hørings-

svaret tilsvarende detaljeret. Der er to hovedelementer i lovforslaget, som DANVA finder

behov for særligt at kommentere, den ene er direktivnærheden, det andet er afgrænsning

af tilstrømningsområder, som skal danne baggrund for den risikobaserede tilgang, der er

en af de primære omdrejningspunkter i direktivet.

Direktivnærhed med inddragelse af viden

I udkastet savnes hensyntagen til de elementer i Dansk vandforsyning der adskiller sig fra

majoriteten af europæisk vandforsyning. Fokus på sundheden understøttes, men der sav-

nes et tilsvarende fokus på rent vand. Rent vand er ikke kun sundt, men også klart uden

afvigende smag og lugt. Der er rum i direktivet til at honorere lokale forhold i implemente-

ringen - det bør udnyttes. Det drejer sig udover sundhed også om parametre af betydning

for hygiejne, smag, lugt og æstetik.

Vi ønsker en drikkevandslovgivning, der bygger på den viden vi har om vores drikkevands-

ressourcer og om vores drikkevand. Hvor vi i fællesskab tager ansvar for drikkevandskvali-

teten i hele forsyningskæden. Det er til gavn for kunderne, vandforsyningerne og myndig-

hederne. Direktivet er et kompromis mellem lande hvor datagrundlaget og forudsætnin-

gerne for drikkevandsproduktion er væsentlig forskellige, dette kompromis bør ikke overfø-

res direkte i dansk lov, der hvor vi faktisk har reel viden, der understøtter direktivets for-

mål.

Eksempelvis indføres med lovforslaget begrebet indikatorparametre. Med dette gøres op

med praksis om at kvaliteten af den simple vandbehandling reguleres ens for alle og base-

res på kvalitetskrav i vandkvalitetsbekendtgørelsen. DANVA mener, at det vil være en bar-

riere for at opnå rent og sundt vand, hvis der gives mulighed for at indikatorparametre fra-

viges efter en lokal vurdering. Vi finder det væsentligt, at både kunder og vandforsyninger

fortsat kan regne med ensartede krav på tværs af kommunegrænser uden den ekstra ad-

ministration for alle, som kravet om lokal vurdering af indikatorparametre vil medføre.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 5

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Indikatorparametre af betydning for bakterievækst og kvaliteten af simpel vandbehandling

bør derfor have samme status i lovgivningen som hidtil.

Tilstrømningsområder

Tilstrømningsområderne er et nyt begreb indenfor beskyttelse af drikkevand og er define-

ret fra den engelske ord catchment. Jf. bemærkningerne dækker tilstrømningsområderne

95% af Danmarks landareal. Arealets størrelse øger sandsynligheden for, at den risikovur-

dering af tilstrømningsområderne, der lægges op til, ikke får nogen praktisk betydning for

beskyttelsen og bevarelsen af drikkevandsforekomsterne.

Vi har brug for, at der sættes nogle effektive rammer indenfor hvilke beskyttelsen af

grundvandet er en bunden opgave. Nærværende lovforslag er et skridt på vejen, men det

er en forudsætning at rapporteringsforpligtigelsen, der lægges op til følges op af konkrete

handlinger og konsekvenser i udpegede områder.

Som følge heraf efterlyser vi også oversigt over alle arealbenævnelserne, som er i spil i

den nye vandforsyningslov med en tilhørende beskrivelse af hvordan de hænger og spiller

sammen.

Specifikke bemærkninger følger herunder:

Lovens formål - Drikkevand og vandkvalitet

Definitionen af drikkevand er ændret i overensstemmelse med direktivet, så den omfatter

alle former for vand. Dette støtter behovet for at arbejde med andre vandtyper og under-

støtter muligheder for genbrug af vand til andre formål for at nedbringe vandforbruget og

dermed trækket på vandressourcen.

Med ændringen defineres drikkevand også som ubehandlet vand, der senere skal bruges til

drikkevandsformål. Denne definition er i overensstemmelse med direktivets gyldighedsom-

råde, som er hele forsyningskæden. Den afviger dog fra den hidtidige definition, hvor van-

det først betegnes som drikkevand efter vandbehandling. For at undgå forvirring om gyl-

dighedsområdet for de enkelte bestemmelser i det nye lovkompleks, blandt andet materia-

ler i kontakt med drikkevand, skal det uddybes i lovbemærkningerne, at drikkevand også

omfatter råvand og grundvand til drikkebrug.

Generelt bør loven udvides med flere definitioner, der er afgørende for vandforsyningslo-

vens rammer, herunder blandt andet tilstrømningsområder, som er nævnt første gang i lo-

vens §10a. Sidst er det uklart om henvisningen til indvindingsoplande i resten af loven er

retvisende eller om der faktisk er tale om tilstrømningsområder. DANVA imødeser derfor

en konsekvensrettelse af hele vandforsyningsloven.

Indberetningsforpligtigelse

Der er indsat en ny hjemmel til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger. DANVA

støtter, at oplysningerne forventes indberettet i et kendt og struktureret system jf. be-

mærkningerne til den nye bestemmelse.

Planlægning

Risikovurdering af forsyningsnettet og husinstallationerne

Lovforslaget har hjemler til udførelse af de risikovurderinger, der er en stor del af drikke-

vandsdirektivet. Udkastet er tro imod forudsætningen, om at ansvar og ejerskab følges ad.

Forsyningsselskaberne og vandværkerne har således udelukkende ansvaret for den forsy-

ningsmæssige risikovurdering, der pt. er udmøntet i dansk lov via Bekendtgørelse om kva-

litetssikring af almen vandforsyning. DANVA imødeser den kommende revision heraf, og

deler gerne erfaringer med mere end 10 års målrettet kvalitetssikring og risikovurdering af

forsyningssystemerne.

Side 2 af 5

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det konstateres, at ansvaret for at løse installationsbetingede forureninger efter skel deles

imellem to resort områder. Erfaringsmæssigt kan et delt ansvar stå i vejen for fremdrift og

effektivitet. Det anbefales derfor, at ansvaret for installationsbetingede forureninger over-

går til byggemyndigheden, da det er i dette regi ekspertisen ift. indretning, dimensione-

ring, materialevalg og produkter i forvejen ligger.

Risikovurdering af tilstrømningsområder

Hjemlen til risikovurdering af tilstrømningsområder er bred, og vi noterer, at ansvaret for

indsamling af data er ministerens, samtidig sættes rammerne for samtænkning mellem

vandområde, vandforsyning og indsatsplaner.

I den sammenhæng gøres opmærksom på Vandforsyningslovens §15 og §16, som med

fordel kunne konsekvensrettes, så ministerens mulighed for at udarbejde landsplaner og

facilitere samarbejder om vandforsyning udvides og udnyttes. Vandselskaber og vandfor-

syninger bør indtænkes som reelle parter og indrapporteringsforpligtelsen for indsatsplaner

og risikovurderinger bør suppleres med handlepligter i den kommende udmøntning af re-

gelsættet. Der er derudover et klart behov for, at vandselskaberne fremover får status som

parter i disse sager, så der med det økonomiske ansvar for finansiering af grundvandsbe-

skyttelsen også følger forvaltningsmæssige rettigheder.

I lovbemærkningerne er opremset en lang rækker områdeudpegninger, her savnes BNBO,

grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. Især de to sidste afgrænsninger er

afgørende for den målrettede beskyttelse.

DANVA imødeser yderligere dialog om praksisnære løsninger, der kan understøtte de kon-

krete handlinger/forebyggende indsatser, der er nødvendige for at risikovurderingen kom-

mer til at gøre en forskel i virkeligheden.

Anden indvinding og bortledning af vand

DANVA støtter hjemlen til at meddele tilladelse til afsaltning af vand til drikkevandsformål i

særlige tilfælde. DANVA mener at muligheden kan være en vigtig tilføjelse, til værktøjskas-

sen i områder, hvor forsyningssikkerheden er under pres, og ikke kan opretholdes på et

passende niveau med de hidtil tilgængelige metoder.

Offentliggørelse af oplysninger om drikkevandskvaliteten mv. ny §55a

Lovudkastet indeholder en hjemmel til, at Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet fastsætter regler om offentliggørelse af information til forbrugerne. Miljø-

ministeren er ansvarlig for den del, der vedrører vandkvaliteten, mens Klima-Energi og

Forsyningsministeren fastsætter regler om offentliggørelse af ejerskabsstruktur, præstati-

onsniveau, priser og forbrug. Forpligtigelsen er anført direkte i direktivet og KEFM præsen-

terede på interessentmødet en model for bestemmelsen, der i videst muligt omfang bygger

på oplysninger der allerede er tilgængelige. Denne model er dog ikke refereret i lovbe-

mærkningerne og gengives derfor nedenfor. Det er uklart om dele af bestemmelsen kom-

mer til at omfatte alle vandforsyninger eller om der lægges op til at bestemmelsen kun

omfatter vandforsyninger omfattet af §2 i Vandsektorloven. Følgende blev gengivet af

KEFM på interessentmødet:

Alle omfattede vandforsyninger:

Angivelse af vandforsyning, område, kunder og vandbehandlingsmetode

Nyeste kontrolresultater og kontrolhyppighed og kvalitetskrav

Hårdhed og mineraler (Ca, Mg, K)

Oplysninger om potentielle fare for folkesundheden og råd

Risikovurdering af forsyningssystemet

Forbrugerråd om bl.a. vandbesparelse og sundhedsrisici ved stillestående vand

Side 3 af 5

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Lettilgængelige oplysninger

direkte til kunden

Kvalitet (bilag 1 del a-c)

Prisen (kr./m3 og kr./L)

Husstandens forbrug

Udviklingstendens (hvis til-

gængelig)

Sammenligning af forbrug

med et gns. forbrug, (hvis

udviklingstendens er tilgæn-

gelig)

Link til hjemmeside med

flere oplysninger

Til kunden via henvisning til

hjemmeside.

Større vandforsyninger jf.

VSL §2

Angivelse af vandforsyning,

Præstationsniveau; effektivi-

område, kunder og vandbe-

tet og lækagerater - dvs. per-

handlingsmetode

formanceBM

Nyeste kontrolresultater og

kontrolhyppighed og kvalitets- Ejerskabsstruktur

–

forbruger

krav

eller kommunalt ejet

Hårdhed og mineraler (Ca, Mg,

Omkostningsstrukturen for

NY: Oplysninger om potentielle taksten pr. m3, herunder evt.

fare for folkesundheden og

omkostninger ved tiltag gjort

råd

for at forbedre adgang til

NY: Risikovurdering af forsy- drikkevand

–

i praksis takst-

ningssystemet

bladet

NY: Forbrugerråd om bl.a.

vandbesparelse og sundhedsri- Sammendrag af forbrugerkla-

sici ved stillestående vand

ger og statistik herom

Det bør præciseres yderligere hvad der ligger i begrebet information om trusler mod folke-

sundheden, det virker umiddelbart som et meget stort begreb, at have ansvaret for. Sam-

tidig vil der være store omkostninger forbundet med at opgøre forbrugerklager og statistik

herom, da en henvendelse og en klage ikke kan sidestilles.

DANVA har tidligere været i dialog med KEFM om netop denne bestemmelse. DANVA går

ud fra at vi får lejlighed til at kommentere yderligere, når bekendtgørelse om vandkvalitet

revideres, ligesom uklarheder også kan opklares ved den lejlighed. Det anbefales dog at

lovbemærkningerne tilføjes de overvejelser, der blev præsenteret på interessentmødet.

Det skal derudover sikres, at omkostningerne til gennemførelsen af denne forpligtigelse

rent faktisk kan opkræves via taksten, som angivet i lovbemærkningerne.

Materialer i kontakt med drikkevand

§§56-56d implementer artikel 11 i drikkevandsdirektivet ved henvisning til retsakter i form

af forordninger eller afgørelser. Disse retsakter er endnu ikke færdiggjort fra Kommissio-

nens side og er end ikke sendt i høring. Derfor er der reelt ikke mulighed for at gennem-

skue retsakternes indflydelse på dansk vandforsyning på nuværende tidspunkt.

Det bør sikres, at bestemmelserne i lovforslaget henviser til alle retsakter, der udstedes i

medfør af artikel 11. Den såkaldte formodningsregel, der er refereret til i bemærkningerne,

skal udformes, så der ikke kan opstå tvivl om, at et materiale eller produkt skal underlæg-

ges test, godkendelse, krav om certificering og overensstemmelseserklæringer inden det

markedsføres. DANVA opfordrer også til at Ministerens bemyndigelse til at fastsætte dan-

ske regler jf. §56 stk. 2 udnyttes. Her tænkes især på krav til afgivelse af lugt og smag fra

produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand.

Krav til behandlingskemikalier og filtermaterialer

DANVA henleder opmærksomheden på, at filtermedier og behandlingskemikalier, skal op-

fylde de samme krav til kvalitet og dokumentation, som angives i drikkevandsdirektivets

artikel 11. Dette begrundes med, at anvendelsen af filtermedier og behandlingskemikalier,

øges i takt med at andelen af videregående vandbehandling også stiger. Især filtermedier

har en stor kontaktflade set i forhold til vandvolumenet og konsekvenserne for vandkvali-

teten er dermed større, hvis kvaliteten ikke er god nok.

Side 4 af 5

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Endvidere anbefaler DANVA, at der i det videre arbejde henvises mere specifikt til rele-

vante standarder, samt til hvordan den enkelte vandforsyning/kommunalbestyrelse skal

forholde sig i de tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes kvalitetsdokumentation via stan-

darder. Dette for at sikre at krav og vilkår bliver ensartede, og for at reducere administra-

tionen ved at fremskaffe og vedligeholde dokumentation til gavn for både leverandører,

kommuner og vandselskaber.

Adgang til drikkevand til alle - også sårbare grupper

DANVA støtter tilgængelighed af vand til alle grupper og fremme af brug af vand fra vand-

hanen. Vi forudsætter naturligvis fuld omkostningsdækning for etablering af tappesteder i

tilknytning til bygninger og som vandposter, udgifter til drift, vedligehold og betaling af

vandforbrug, som udgangspunkt betales af ejeren.

DANVA imødeser som nævnt en yderligere dialog om implementering af direktivet og står

gerne til rådighed med yderligere dokumentation og viden, der kan belyse høringssvaret

yderligere.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 5 af 5

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag høringssvar Vandforsyningsloven mfl

§1

§1b

§3

Bemærkninger

Ændringer i lovens formål, sundt og rent og forbedret adgang til drikkevand. Sundt og rent er vel at sidestille med overholdelse af

kvalitetskrav og indikatorparametre

Hvad betyder dette, den kan da være ret stor,

Definitionen af drikkevand er ændret så alle kilder kan bruges til drikkevand uanset oprindelse. Hvis det efter behandling er egnet til

drikkebrug så er det drikkevand. Alle definitioner skal med så må de være i et bilag, pt. ligger definitionerne i både love bekendtgørelse

eller vejledning.

§9a

Koordinering med digitaliseringsstrategien, forventes at der kan anvendes indberetningssystemer vi allerede har....indberetninger i

relation til en myndighedsopgave bør gå via myndigheden.

§ 10 a

Tilstrømningsområder er behandlet i høringssvaret, herunder følger detaljerede bemærkninger til høringsmaterialet. Nedenfor er citater

direkte fra høringsmaterialet i kursiv, men spørgsmål hertil er i almindeligt format.

3.1.1.2. Bemærkninger til tilstrømningsområder / §10 a.

Side 42 Hvis det åbenbart helt centrale begreb tilstrømningsområde ikke er defineret, kan det blive en tvist at finde ud af, hvad begrebet omfatter (1-,

10-, 100 eller 200-årigt tilstrømningsområde?)

Side 42 Skal en ”farlig hændelse” forstås udtømmende, sådan at det er en enhver tænkelig fare – eller gængse, større og måske endda allerede

kendte faremomenter, som vurderes?

Side 43 Hvordan bedømmes – og hvem bedømmer - alvoren af konsekvenserne, hvis faren og den farlige hændelse indtræffer i

drikkevandsforsyningssystemet?

Og hvordan er sammenhængen til anden lovgivning, fx jordvarmeboringer reguleret i Jordvarmebekendtgørelsen?

Side 44 Hvoraf fremgår hjemmel til at få forurener til at samarbejde med vandforsyningen og andre interessenter? Der er et afsnit om miljøskade i

vandforsyningsloven, men er det udtømmende for dette? Det må være kommunalbestyrelsen, der skal pålægge forurener dette?

Side 45 Det anføres tillige, at den risikobaserede tilgang bør sikre en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og

vandforsyninger.

Hvem er ansvarlig for og drivkraft i dette?

Side 45 Det anføres i præambelbetragtning 17, at risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområderne for indvindingssteder bør følge en

helhedsorienteret tilgang og tilsigte at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som

forurener, eller risikerer at forurene, vandområder, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål karakterisere

tilstrømningsområderne for indvindingssteder og identificere farer og farlige hændelser, der kan medføre forringelse af vandkvaliteten, såsom mulige

forureningskilder i forbindelse med de pågældende tilstrømningsområder.

Hvis 98% af DK’s areal er omfattet af drikkevandsmagasiner – hvordan skal nedenstående så forstås? Vil der skulle udarbejdes risikovurdering for

98% af arealet?

Side 54 Det er således Miljøministeriets vurdering, at Danmark forventeligt allerede i dag foretager de i drikkevandsdirektiv V, artikel 8, stk. 2, litra a-

c, nævnte risikovurderinger i eksisterende regler. Miljøministeriet vurderer dog, at der efter drikkevandsdirektiv V, artikel 8, stk. 1 og 2, skal foretages

en samlet risikovurdering, der har særligt fokus på det, der er relevant ift. drikkevand, og som er i tråd med WHO’s retningslinjer og tager højde for

klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne.

I et vist omfang ja, så udøves risikovurderingerne, men i vores forsyningsområde mener vi som vandforsyning ikke, at kommunen varetager den

forpligtelse i fx tilladelser til jordvarmeboringer, nedsivningsanlæg mv. Kommunen henholder sig til anden lovgivning.

Side 54 Hvis miljøministeren i forbindelse med indhentelsen af oplysninger vedrørende risikovurderinger fra kommunalbestyrelsens, regionsrådet og

andre relevante offentlige myndigheder bliver opmærksom på nye risici, f.eks. fysiske områder, nye brancher el.lign., der vil kunne findes

10. oktober 2023 - j.nr.

2021-814

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag høringssvar Vandforsyningsloven mfl

problematiske, vil miljøministeren, eventuelt efter indhentelse af yderligere oplysninger efter det foreslåede § 10 a, stk. 2, kunne redegøre for disse i

sin risikovurdering.

Vil et forsyningsselskab – eller Danva – kunne melde nye risici ind?

Side 55 Det forventes, at miljøministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 10 a, stk. 2, kan bestemme, at kommunalbestyrelsen eller

regionsrådet foretager risikovurdering til brug for den samlede risikovurdering, hvor kommunalbestyrelsen og regionsrådet er myndighed, og at disse

indberetter resultatet af vurderingen.

Kan forsyningsselskaberne deltage i et ”koordinationsforum” tilsvarende med indsatsplanerne?

Side 56 De nævnte foranstaltninger, der er nævnt i artikel 8, stk. 4, litra a-d, omfatter definering og gennemførelse af forebyggende foranstaltninger i

tilstrømningsområderne for indvindingssteder, definering og gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger i tilstrømningsområderne for

indvindingssteder, sikring af passende kontrol af parametre, stoffer eller forurenende stoffer i overfladevand eller grundvand, eller i begge dele, i

tilstrømningsområderne for indvindingssteder, eller i råvand, og vurdering af behovet for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og

overfladevand.

Hvordan er fremtidige ressourcer tænkt ind i risikovurdering og styringen? Der er ikke nødvendigvis et tilstrømningsområde – endnu?

Side 57 Forebyggende foranstaltninger og afhjælpende foranstaltninger, som ikke er omfattet af vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra d,

kunne f.eks. være, hvis en virksomhed har forurenet eller forurener og den afhjælpende foranstaltning ville være et påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 24, eller at der blev opdaget jordforurening, hvor den afhjælpende foranstaltning ville være, at oprense jorden, eller at en

kommune som en forebyggende foranstaltning via lokalplanlægningen forandrede arealanvendelsen.

Hvordan er dette hjemlet i gældende lovgivning? Hvordan er kommunens ”indsigelsesret” ift regionens prioritering på jordforureningsområdet? Dette

er fx problematisk i bykommunerne i Storkøbenhavn, hvor oprensning/afværge er en ringere forretning end ude i landkommunerne.

Side 57 Det fremgår af drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 4, litra a og b, 3. led, at hvis det er relevant, sikrer medlemsstaterne, at forurenere i

samarbejde med vandforsyninger og andre relevante interessenter træffer forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med

vandrammedirektivet.

Hvem skal handle i en sådan situation? Kommunen?

Side 58 Miljøministeriet vurderer, at der er taget højde for artikel 8, stk. 4, litra a og b, 3. led, ved vandforsyningslovens § 13 d, stk. 1, hvor det

fremgår, at en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a kan indgå aftale

med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå

aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning.

Hvad hvis man ikke kan aftale sig ud af det?

Side 59 Det er Miljøministeriets vurdering, at der skal ske en vurdering af behovet for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og

overfladevand, som omhandlet i vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, og andre relevante zoner. Hvis det herefter findes relevant at oprette nye

beskyttelseszoner og andre relevante zoner, vil dette som udgangspunkt kræve lovændring som følge af den indgribende karakter.

Som det er i dag, er det noget uklart, hvor der fra myndighedens side er hvilken handlepligt, og hvor myndigheden kan bestemme hvad. I hvert fald

hos nogle myndigheder.

13 b

Indsatsplanen sendes til miljøministeren. Tilsvarende øvelse anbefales for vandforsyningsplanerne. Handlepligt, hvis indsatsplanen ikke

lever op til minimumskrav, ikke blot en opbevaringsforpligtigelse. Dele af risikovurderingen er allerede indført i dansk lov, men der er ikke

er ført kontrol med kvaliteten af kommunernes indsatsplanlægning. Derfor vil tilsyn med dels indholdet i de kommunale indsatsplaner for

grundvandsbeskyttelse samt effektueringen af disse være relevant. I øvrigt er der i forhold til konkrete aftaler brug for at kigge nærmere

på, hvordan sagsbehandlingstiden hos skat kan kortes ned.

16,4

Indberetning af pejlinger –direkte til den myndighed der har mest værdi af data, udstilles til brug for andre herunder kommunens

sagsbehandling. Ændring af vandkvalitetsbekendtgørelsen. Jupiter skal udbygges som følge heraf?

§25

Andre formål kommer PtX ind her?

10. oktober 2023 - j.nr.

2021-814

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag høringssvar Vandforsyningsloven mfl

§25 stk. 5: lidt uklarhed i forhold til terminologien. Grundvand og overfladevand må eksporteres til udlandet med tilladelse, men godt

importeres? Kan man ikke få ”råvandet” fra udlandet?

Indberetningsformat og hyppighed. Hvad er præstationsniveau? Performance benchmark? kun dem der laver PM i forvejen?

§55 a, stk 5: ”skal sende vandforsyningens forbrugere information om kvaliteten af drikkevandet”. Hvordan sende? Skal vi skrive til folk i

Eboks eller skal de alle have en mail?

Hygiejne bør udgå af overskriften, matcher ikke resten af §56a, som er bredere end blot hygiejne

Her savnes en nærmere angivelse af hvilke nationale foranstaltninger om specifikke minimumskrav miljøministeren tænker at opretholde

eller vedtage frem mod Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakterne. Alternativet til ovenstående kunne være en

overgangsordning indtil retsakterne er vedtaget af Kommissionen.

Alt arbejde på vandinstallationer giver anledning til øget mikrobiologisk vækst, i en periode. Dog ikke nødvendigvis materialehenførbart.

Hvordan adskilles materialeanvendelsen fra almindelige udsving i vandkvaliteten ved arbejde på vandinstallationer? Det styrer vi pt. i

systemer for at opretholde fødevaresikkerheden f.eks. ISO22000. GDV-ordningen ophæves når de nye regler finder anvendelse – da vi

ikke ved, hvornår Retsakterne træder i kraft og hvad de indeholder, skal vi opretholde materialearbejdet for vandselskaberne indtil fuld

implementering.

Betyder anvendelse af formodningsreglen, at materialer og produkter, som kommer i kontakt med drikkevand, kan markedsføres uden

opfyldelse af kravene i alle retsakterne hørende til drikkevandsdirektivets artikel 11?

Hvis afgørelsen ikke kan påklages, betyder det så at der kan ansøges på ny med svar på eventuelle begrundelser for afslag?

Se ovenfor

Europæiske standarder er ikke nødvendigvis gode nok til at garantere den renhed vi har behov for, vi stiller krav i udbud, men der bør

også stilles krav til systemet, der ligger bag ift. kontrol af produktkvalitet, det sker ikke ved blot at henvise til en standard, der skal være

krav om kontrol og formen af dokumentation. Filtermaterialerne skal have samme krav som øvrige komponenter. Det er der hvor

vandkontakten og dermed konsekvensen ved afsmitning er allerstørst.

Gælder ”almindelig” indvinding af havvand. Afsaltning af havvand på skibe er undtaget og reguleres via §64a?

Der bør kun være en myndighed på installationsbetingede forureninger uanset vandets temperatur, det andet er forvirrende. Udelukkende

en ejeropgave sammen med relevant myndighed jf. bemærkningerne. NB dobbelthjemmel i VFL §62 fjernes.

Ligger der andre overvejelser bag end direktivnærhed?

Vandforsyningssystem, find et begreb der ikke omfatter husinstallationerne, da det udelukkende bør reguleres i byggeloven.

Stk. 6 Vender sætningen ikke forkert? Det skal vel drøftes med STPS når der er en overskridelse og afgørelsen af om overskridelsen er

ubetydelig skal ske efter drøftelse med STPS.

Stk. 8 Hvad betyder dette, hvor jævnligt er jævnligt? Er det kogeanbefalinger?

Vandforsyningerne har vel ikke rådgivningsforpligtigelsen jf. den husstandsmæssige risikovurdering?

Ikke nødvendigvis vandposter men kort der viser hvor du kan finde offentligt vand af god kvalitet. Præciser hvem der skal have ansvaret

for dette udstyr - hygiejne mm.?

Vi går som en selvfølge ud fra at der er fuld omkostningsdækning koordinering meod takster sikres. Kommunen godkender kommunens

osv., hvis det kræver etablering af vandposter.

Regler om tilladelser til afsaltning af havvand

Regler om tilladelser til afsaltning, egenkontrollen kan iværksættes af ministeriet og betales af tilladelsens indehaver. Der står

vandforsyning eller tilladelsens indehaver, hvad betyder det? PtX – virksomheder ?

Det er hjemmel til en bekendtgørelse, hvoraf det så fremgår detaljeret, hvad det er der kan undtages, hvad er baggrunden herfor?

Giver det mening, det er svært at se hvad det betyder, heller ikke selvom man har læst lovbemærkningerne, rapporter fra FN?

§ 55a

§ 56a

§ 56b

§ 56c

§ 56d

§ 56e

§ 59,2

§ 59b

§ 62

§ 64b

§ 64c

§ 65a

§ 65b

§ 71a

10. oktober 2023 - j.nr.

2021-814

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

08-10-2023 WB

Udkast til lovforslag fra Miljøministeriet vedr. implementering af drikkevandsdi-

rektivet i relation til grundvandsbeskyttelse/grundvandsparker

–

bemærkninger

fra Danmarks Naturfredningsforening

Generelt:

Det haster med at få implementeret drikkevandsdirektivet og at få etableret en genopretningsplan

for det danske grundvand, der i dag er voldsomt forurenet af pesticider, nitrat, industrikemikalier

perflourerede stoffer og andre naturlige og miljøfremmede stoffer.

Mere end halvdelen af de aktive vandværker blandede i august 2023 konstant eller i perioder foru-

renet grundvand med rent vand før det blev udsendt til forbrugerne. Pesticidkoncentrationerne i

boringerne varierer efter kildestyrken, pumpemængder og infiltration af grundvand. Derfor vil en

række vandværker blande forurenet grundvand med forskellige koncentrationer for at holde kon-

centrationerne så langt under grænseværdien som muligt.

Ifølge Jupiter har 1556 vandværker to eller flere indvindingsboringer. Ud af disse er 715 værker

uden fund af pesticidrester. I 841 vandværker er der har fundet pesticider i en eller flere boringer,

svarende til 54% af alle vandværker med mere end 2 boringer. I det

indvundne grundvand

er der

pesticidrester i 67% af den samlede indvundne mængde grundvand. Ca. 32% indeholder ikke pesti-

cidrester.

Opgørelsen antyder, at store vandværker, med stor indvinding i m

, har de største problemer, anta-

gelig fordi der trækkes ungt forurenet grundvand ned til grundvandsmagasinerne.

I grundvandsovervågningen, GRUMO, er der i 2022 fundet pesticidrester i 85,3 % i intervallet 0 til

20 meter under terræn, hvor 42,8% overskred grænseværdien på 0,1

µg/l.

Det højtliggende grundvand er fremtidens drikkevand og kvaliteten af fremtidens drikkevand af-

hænger af den indsats der skal gennemføres i vandværkernes indvindingsoplande. Når vandvær-

kerne i dag finder giftrester under og over grænseværdien i drikkevandsboringerne, lukkes borin-

gerne oftest ikke, fordi værkerne er tvunget til at blande rent og forurenet vand for at sikre borger-

nes forsyningssikkerhed.

Gennemførelsen af BNBO inden juli 2024 kan bidrage, men miljøministeren er nødt til at sikre drik-

kevandet, hvor det dannes.

Disse områder benævnes grundvandsparker og består af de sårbare dele af indvindingsoplandene

med en transport tid på f.eks. 50 år fra nedsivningsområdet til de aktive vandindvindingsboringer.

Her skal det unge og nedsivende grundvandet beskyttes, og oprydning af punktkilder skal priorite-

res. I grundvandsparkerne skal traditionelt kemisk jordbrug erstattes af økologisk landbrug, skove,

natur, rekreative områder og produktion af grøn energi v. solceller/vindmøller, med sikkerhedsstil-

lelse for, at fx solcelleparker ikke kan lække uønsket kemi, herunder pesticider.

Det vil samtidig betyde at biodiversiteten i Danmark kan få et tiltrængt løft, og at der ved den rig-

tige planlægning kan etableres flere og større sammenhængende naturområder.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Der bør udarbejdes en opgørelse for, hvor stor en del af grundvandet der samlet set er forurenet af

følgende grupper: pesticidrester, nitrat, organiske mikroforureninger, perflourerede stoffer, ar-

sen/nikkel mm. Nogle grupper forekommer sammen, mens andre ikke har en fællesmængde. Men

et mere retvisende billede af kvaliteten og kvantiteten af den samlede ressource afhænger af en

sådan opgørelse.

Direktivet - lovændringer

Overordnet støtter Danmarks Naturfredningsforening at:

§ 1, stk. 1, nr. 4 ændres til: ”at drikkevandet er sundt og rent mhp. beskyttelse af

menneskers sund-

hed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevandet.

Efter § 10 indsættes som § 10a: ”Miljøministeren foretager risikovurdering og risikostyring af til-

strømningsområder for indvindingssteder af drikkevand”.

Der bør fremhæves at Ministeren kan kræve, at kommunalbestyrelser og regionråd skal foretage

denne risikovurdering og -styring, indhold i denne samt klare tidsfrister for gennemførelse.

”§

10 a. Miljøministeren foretager risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for ind-

vindingssteder af drikkevand.”

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke at begrebet

tilstrømningsområder

er defineret i

forhold til vandværkernes aktive vandværksboringer, da et tilstrømningsområde ikke kan sammen-

lignes med en punktmæssig indvinding til den almene vandforsyning eller til vandingsboringer. Et

tilstrømningsområde er f.eks. en recipient, der langs sit forløb modtager grundvand der stammer

fra alle dybder af de underliggende grundvandsmagasiner.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at begrebet defineres i forhold til det vedlagte bilag

om definition af GrundvandsParker, hvor det beskrives hvordan et opland afgrænses i forhold til

de aktive drikkevandsboringer.

Fra bemærkninger til lovforslaget

”Herudover introducerer drikkevandsdirektiv V en række nye forpligtelser, der bl.a. har fokus på fo-

rebyggende sikkerhedsplanlægning, der skal imødegå risici for fremtidige forringelser af drikkevan-

dets kvalitet, herunder en fuldt ud risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, der omfatter hele vand-

forsyningskæden og ikke, som ved drikkevandsdirektiv IV, er begrænset til visse kontrolaspekter. I

dette lovforslag anvendes begrebet vandforsyningskæden i drikkevandsdirektivets forstand, hvilket

omfatter tilstrømningsområderne for indvindingssteder frem til det sted, hvor kravene skal over-

holdes ved forbrugernes vandhaner”.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening og vandværkernes organisationer mener, at befolkningens for-

syningssikkerhed med rent kemikaliefrit drikkevand er truet. Derfor skal det i teksten indpasses at

den fremtidige kvalitet af drikkevandet skal beskyttes. Midlet bør være etablering af Grundvands-

Parker. Med fremtidig menes, at der gennemføres beregninger der viser, hvor stor påvirkningen af

drikkevandet vil være om 20, 30, 40 eller 50 år. Der eksisterer et solidt datagrundlag i GEUS data-

base Jupiter til at gennemføre disse beregning, som skal inddrage alle uønskede kemiske bestand-

dele. Her skal myndighederne ikke indføre engelske tilstande, hvor der kun medtages fund over

de respektive grænseværdier, og det skal afklares om grænseværdien for nitrat skal sættes ned til

5 mg/l, da der er påvist en signifikant øget risiko for tarmkræft ved højere koncentrationer.

”De foreslåede bemyndigelser vil som udgangspunkt være begrænset til implementering af drikke-

vandsdirektivets bestemmelser på minimumsniveau”. I enkelte tilfælde foreslås strengere

nationale

krav.

At gennemføre minimumsimplementering er ganske enkelt en forkert tilgang. Danmark kan uden

problemer gennemføre strengere tiltag end foreskrevet i direktivet. F.eks. er den tidligere fjer-

nelse af kontrol af drikkevand fra private brøndejere (der forsyner en enkelt eller op til 10 hus-

stande) en stor fejl.

Det betyder at en stor gruppe mennesker der forsynes med vand fra små anlæg i dag kan drikke

sundhedsskadeligt vand, uden at hverken myndigheder eller borgerne er klar over dette. Undersø-

gelsen af de små vandforsyningsanlæg viste, at grænseværdien var overskredet for pesticider, ni-

trat eller bakterielle parametre i 68 % af 628 undersøgte anlæg.

Direktivet forventes gennemført omkring lovgivningsarbejde første halvdel af 2024.

”Det fremgår

således af drikkevandsdirektivets artikel 7, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at

risikovurderingen og risikostyringen af tilstrømningsområder for indvindingssteder efter direktivets

artikel 8 første gang udføres senest den 12. juni 2027.”

Risikovurdering og risikostyring vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. For at sikre tidsfristen

nævnt overfor skal implementeringen ske vha. bekendtgørelse 1. januar 2025.

Vandforsyningernes risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet skal ske senest i 2029 (jf.

artikel 9). Implementeringen af artikel 9 vha. bekendtgørelse skal ske senest 1. juli 2027.

Danmarks Naturfredningsforening og vandværkernes organisationer mener, at der i Danmark eksi-

sterer tilstrækkelig kortlægning og viden til at etablere grundvandsparker. Der er derfor ikke be-

hov for at vente med at gennemføre de tiltrængte forslag om at beskytte befolkningens fremtidige

drikkevandsforsyning.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Identifikation af farerne i tilknytning til tilstrømningsområderne for indvindingssteder er i tråd

med WHO’s retningslinjer

og WHO Safety Plan Manual.

”For enhver drikkevandsforekomst, jf. vandforsyningslovens §10, skal det, ud over,

at miljømålet

for overfladevand og grundvand opfyldes, sikres, at vandet senest d. 22. december 2015 har en

kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i

henhold til vandforsyningsloven. Der skal samtidig tilstræbes en reduktion af omfanget af rensning.

Der følger af §17 i vandplanlægningsloven”.

Danmarks Naturfredningsforening er helt enig i målsætningen, og Danmarks Naturfredningsfor-

ening mener også, at grundvandet generelt bør beskyttes på en langt bedre måde end det sker i

dag. Desværre ses at antallet af grundvandsprøver i GRUMO med fund af pesticidrester både over

og under grænseværdien stiger i takt med at der findes stadig flere metabolitter. De mange fund

af nye og gamle sprøjtegiftrester i grundvandet viser, at det nuværende godkendelsessystem for

både sprøjtegifte og andre kemikalier som f.eks. PFAS er utilstrækkeligt. Vi ved ikke i dag, hvor

mange sprøjtegiftrester og andre stoffer, der faktisk findes i det danske drikke- og grundvand.

Der er derfor behov for et udvidet godkendelsessystem, der kan håndtere de mange nye typer

giftstoffer, som er baseret på et konsekvent forsigtighedsprincip, og hvor nye pesticider og andre

giftstoffer kun godkendes i Danmark, hvis de er testede under danske forhold med danske jordty-

per. Miljøstyrelsen godkender stadig pesticider, der siver ned i koncentrationer, der i gennemsnit

overholder grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivningsmænge på årsniveau.

Det betyder, at alt drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere giftrester, når sta-

dig flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og befæstede arealer. Ovenikøbet anvendes mo-

deller der ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til sprækketransport.

”Artikel 8, stk. 4, litra a og b i

drikkevandsdirektiv V forpligter således medlemsstaterne til at sikre,

at der når det er relevant for at forebygge eller kontrollere de identificerede risici træffes foran-

staltninger i form af definering og gennemførelse af forebyggende og afværgende tiltag i tilstrøm-

ningsområderne for indvindingssteder ud over de foranstaltninger, der planlægges eller træffes i

henhold til artikel 11, stk. 3 litra d o vandrammedirektivet”.

Begrebet ”tilstrømningsområder” er som tidligere nævnt ikke nærmere defineret i direktivet.

Den stigende trussel mod vandværkernes drikkevandsforsyning betyder, at værkerne af omstæn-

dighederne kan blive tvunget til at indføre klimatunge rensningsprocedure for at sikre tilstrække-

ligt drikkevand til befolkningen. Miljøministeriet bør derfor hurtigst muligt gennemføre foranstalt-

ninger til at beskytte befolkningen mod den stigende forurening i fremtiden ved at gennemføre

udpegning af GrundvandsParker, og ved at sikre det nødvendige lovgrundlag for vandværkerne

gennem landsplansdirektiver, og ved at vandværkerne og kommunerne for muligheden for at sikre

almenvældet gennem ekspropriation.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre den nødvendige kontrol for at overholde direktivets artikel

”Artikel 8, stik. 4 litra d i

drikkevandsdirektiv V forpligter medlemsstaterne til at vurdere behovet

for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og overfladevand…”.

”Det anføres i præambelbetragtning 17, at risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområ-

derne for indvindingssteder bør følge en helhedsorienteret tilgang og tilsigte at gøre fremstillingen

af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, der forure-

ner eller risikere at forurene vandområder, der benyttes til indvinding

af drikkevand”.

”Det anføres i præambelbetragtning 18 i drikkevandsdirektiv V, at medlemsstaterne i henhold til

vandrammedirektivet er pålagt at identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikke-

vand, at kontrollere dem, og at træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, af deres kvalitet

forringes, for der igennem at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drik-

kevand”.

Danmarks Naturfredningsforening er enige i at der bør indføres beskyttelseszoner for både grund-

vand og overfladevand.

I forbindelse med grundvand og drikkevand minder Danmarks Naturfredningsforening igen om, at

det er ganske enkelt at udpege de nævnte beskyttelseszoner for vandværkernes indvindingsop-

lande ved hjælp af eksisterende kortlægning: Bilag 1:Grundvandsparker.

Begrebet ”tilstrømningsområder” defineres af Miljøministeriet som de udpegede drikkevandsfore-

komster efter bestemmelser i §10 stk. 2 i vandforsyningsloven.

”Med hensyn til kortlægning af beskyttelseszoner forventes dette at

omfatte de udpegede områder

med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indsatsområder (IO)…”.

”Det er Miljøministeriets vurdering, at der skal ske en vurdering af behovet for at oprette eller til-

passe beskyttelseszoner for grundvand og overfladevand som omhandlet i vandrammedirektivets

artikel 7, stk. 3 og andre relevante zoner. Hvis det herefter er relevant at oprette nye beskyttelses-

zoner og andre relevante zoner, vil dette som udgangspunkt kræve lovændring som følge af den

indgribende karakter”.

Såfremt miljøministeriet ønsker at beskytte befolkningens drikkevandsforsyning fremadrettet, ek-

sisterer der allerede tilstrækkelig kortlægning, der kan danne grundlag for udpegning af grund-

vandsparker, hvor fremtidens drikkevand dannes.

Vandværkernes indvindingsområder behøver ikke at ligge i OSD og IO, eller i de udpegede indsats-

områder, hvor PLUSS rapport viser, at kommunerne kun har gennemført indsatser i ubetydelige

områder.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening noterer sig, at der åbnes op for at kræve lovændring som følge

af den indgribende karakter, når der skal oprettes effektive beskyttelseszoner (GrundvandsPar-

ker), idet den hidtidige fokusering på frivillighed både i forhold til BNBO og i forhold til mål for at

sikre overfladevand mod kvælstofforurening fuldstændig er slået fejl.

Der er således behov for at indføre ekspropriation i tilfælde, hvor frivillighed ikke nytter og gen-

nem et landsplandirektiv sikre, at samfundet kommer i mål med at få etableret den nødvendige

beskyttelse af grundvandsindvindingen og hermed befolkningens ret til rent drikkevand.

Bilag :

Hvor skal GrundvandsParker fra placeres, baggrund for, og behovet for regulering er vedlagt

som bilag.

Med venlig hilsen

Walter Brüsch og Jens Andersen

Danmarks Naturfredningsforening

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Principper for udpegning af grundvandsparker

Baggrund – formål

Formål med grundvandsbeskyttelse.

Det overordnede formål er at sikre produktion af drikkevand på basis af rent

grundvand. Sikring af rent grundvand til kommende generationer vil kræve, at der fremover ikke benyttes pesticider

eller andre miljøfremmede stoffer i de områder, hvor grundvandet til vores drikkevand dannes.

Virkemidler.

For at kunne nå det mål er effektive virkemidler nødvendige. BNBO er et første skridt, men langt

størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand, dannes uden for BNBO. Der er derfor behov for et

virkemiddel, der også kan sikre en mere effektiv beskyttelse af de mest betydende grundvandsdannende oplande. Et

effektivt redskab vil være at oprette såkaldte ”grundvandsparker” med topprioritet til produktion af rent grundvand,

og hvor der bl.a. gives mulighed for ekspropriative indgreb for at forbyde anvendelse af pesticider og biocider samt

forebygge forurening fra nitrat, punktkilder og bykilder.

Data og viden.

Grundvandskortlægningen, forskningsaktiviteter og hidtidige erfaringer hos vandselskaberne har

produceret megen nyttig viden og et righoldigt datagrundlag, som gør det muligt med relativ lille ekstra indsats at

udpege de områder, der bør indgå i grundvandsparker. Men der foreligger endnu ikke en metodik og en vejledning,

som myndigheder og vandselskaber kan benytte i arbejdet hen mod etablering af grundvandsparker.

Formål med denne note.

Denne note beskriver principper for, hvordan der kan opnås det nødvendige og

tilstrækkelige faglige grundlag for udpegning af grundvandsparker. Håbet er, at principperne efterfølgende kan lede til

en egentlig vejledning fra myndigheder.

Metode - principper

Risikobaseret tilgang:

Der er betydelige usikkerheder på lokaliseringen af de arealer, hvorfra grundvandsdannelse til

konkrete kildepladser sker. Og nogle kildepladser er af større betydning for forsyningssikkerheden end andre. For at

reducere fejlinvesteringer skal udpegningen af grundvandsparker derfor ske med en risikobaseret tilgang, hvor der

tages højde for de vigtigste usikkerheder, og hvor det acceptable niveau af sikkerhed er en politisk beslutning.

Metodik til bestemmelse af oplande:

Oplande bestemmes med partikelbaneberegninger ved hjælp af hydrologiske

modeller under anvendelse af god modelleringspraksis.

Usikkerheder på oplande:

De væsentligste usikkerheder skal kvantificeres med specifikke vurderinger fra opland til

opland. Det vil som regel inkludere usikkerheder på: geologi/modelstruktur, fremtidigt klima, hydrologiske

modelparametre og fremtidig indvindingsstruktur.

Håndtering af risici – faseopdelt indsats:

En usikkerhedsanalyse vil ofte resultere i betydelige usikkerheder på hvilke

arealer, der indgår i et grundvandsdannende opland. Disse usikkerheder kombineres i en risikoanalyse med analyser af

f.eks. den strategiske vigtighed af en kildeplads, omkostninger til erstatning for kildeplads, transporttid til boring samt

udfordringer med forurenende stoffer såsom pesticidrester og PFAS. For at reducere risikoen ved fejlinvesteringer

foreslås en faseopdelt indsats:

•

I første fase udpeges arealer, som med størst sikkerhed ligger inden for det grundvandsdannende opland til

en strategisk kildeplads. Det kan f.eks. være arealer, hvor der er mere end 95% sandsynlighed for, at området

ligger inden for det grundvandsdannende opland, og hvor transporttiden er mindre end 50 år.

•

I takt med at de første områder bliver beskyttet, gennemføres i efterfølgende faser beskyttelse i større dele

af det grundvandsdannende opland, indtil beskyttelsen omfatter grundvandsdannelse svarende til

indvindingen.

•

Beregningsgrundlaget og indsatsplanen opdateres med regelmæssige mellemrum, f.eks. hver 5-10 år, hvor

nye data og viden inddrages. Det giver mulighed for, at usikkerheden omkring geologi, klima og

modelparametre gradvist reduceres og området, som i sidste ende skal beskyttes, derfor bliver mindre, end

hvis det var blevet udpeget helt fra starten. På den anden side kan uforudsete udviklinger i vandforbrug,

vandværksinfrastruktur og indvindingsstrategier påvirke størrelse og placering af grundvandsparker.

Konkrete vurderinger baseret på lokale prioriteringer:

Det accepterede risikoniveauet (graden af

forsigtighedsprincip), som har betydning for størrelsen af grundvandsparker, kan variere lokalt.

Bilag med uddybning: Notat ”Hvor skal grundvandsparker placeres”, Jens Christian Refsgaard, 25.09.2022

Opdrag for DANVA

Jens Christian Refsgaard / 31.10.2022

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvor skal grundvandsparker placeres?

Baggrund - forudsætninger

De seneste års fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i grundvand har dokumenteret, at den

præmis, vi har haft de sidste 30 år – nemlig at grundvandsforurening kan forhindres ved at regulere brugen

af disse giftstoffer - ikke holder i virkeligheden. En effektiv grundvandsbeskyttelse kræver derfor, at der slet

ikke benyttes giftstoffer i områder, hvor grundvandet til vores drikkevand dannes.

Folketinget har vedtaget, at der skal laves grundvandsbeskyttelse i boringsnære områder (BNBO). Langt

størsteparten af det grundvand, vi oppumper til drikkevand, kommer imidlertid fra områder uden for

BNBO, og der er derfor behov for at beskytte de grundvandsdannende oplande. Udover de

grundvandsmagasiner, hvorfra der i dag sker vandindvinding, er der behov for at beskytte nogle magasiner,

som vi kan få behov for i fremtiden, når nogle af de eksisterende magasiner viser sig at blive forurenede af

stoffer, vi ikke kender i dag. Mens BNBO udgør 0,5-1 % af Danmarks areal, udgør de grundvandsdannende

oplande til den samlede eksisterende vandindvinding (eksklusive markvanding) i størrelsesorden 10 gange

så store arealer - med store variationer mellem landsdelene (Henriksen et al., 2022).

Som en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen vil det være nødvendigt at oprette såkaldte

”grundvandsparker”, hvor der fremover gives topprioritet til produktion af rent grundvand. Det indebærer,

at det i grundvandsparker vil være nødvendigt at forbyde anvendelse af pesticider og biocider samt at

fortsætte regionernes arbejde med at fjerne og inddæmme punktkilder. I bymæssige dele af

grundvandsparker bliver der også behov for at tætne kloakker og forhindre andre forureningskilder. I

landområder vil arealerne i grundvandsparkerne eksempelvis kunne benyttes til pesticidfrit landbrug,

skovrejsning og naturområder.

Hvordan fastlægges grundvandsdannende oplande?

Grundvandsparker skal etableres i de grundvandsdannende oplade til strategisk vigtige kildepladser.

Grundvandsdannende oplande bestemmes ved partikelbaneberegninger med hjælp af hydrologiske

modeller. Modellerne bør opstilles med et beregningsgrid på 50-100 m i landområder (Henriksen et al.,

2017) og måske endnu finere i byområder (LaBianca et al., 2022).

Der vil altid være betydelige usikkerheder i bestemmelsen af et grundvandsdannende opland. Det

indebærer, at der aldrig vil kunne opnås 100% sikkerhed for den nøjagtige afgrænsning af et opland. Derfor

er det afgørende vigtigt at tage usikkerhederne i betragtning, når der skal tages beslutninger om, hvilke

områder der skal beskyttes og hvilke delområder, der har højst prioritet.

De væsentligste usikkerhedskilder, som skal tages i betragtning, vil som regel være:

•

Geologisk usikkerhed.

Det håndteres ved at opstille et antal (typisk 2-5) alternative tolkninger, som

alle benyttes som grundlag for en hydrologiske model. Den geologiske usikkerhed vil ofte være den

dominerende usikkerhedskilde.

Usikkerhed om det fremtidige klima.

Det håndteres ved at benytte flere forskellige

klimafremskrivninger (typisk 3-5), som benyttes som input til de hydrologiske modeller. Forskellige

•

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

•

fremskrivninger om det fremtidige klima baseret på Pasten-Zapata et al. (2019) kan findes på HIP

platformen (https://hip.dataforsyningen.dk/about).

Usikkerhed om den hydrologiske models hydrauliske parametre.

Det håndteres traditionelt ved at

benytte en såkaldt Monte Carlo teknik, hvor der generes et antal (fx 100) sæt af parameterværdier,

der afspejler parameterusikkerheden. Det er en standardøvelse som kan håndteres af alle

professionelle model-softwarepakker.

Usikkerhed om fremtidig indvindingsstrategi,

dvs. hvilke kildepladser og hvor store oppumpede

vandmængder fra de enkelte boringer.

Det er væsentligt at benytte anbefalingerne til god modelleringspraksis (Henriksen et al., 2017) for at undgå

fejl og reducere usikkerhederne mest muligt. F.eks. viser et studie med partikelbaneberegninger baseret på

et 500 m modelgrid (mod 50-100 m anbefalet i Henriksen et al., 2017), at usikkerhederne forårsaget af det

grove modelgrid kan blive endnu større end effekten af den geologiske usikkerhed (Refsgaard et al., 2016).

En usikkerhedsanalyse, som tager hensyn til geologi, klima, modelparametre og indvindingsstrategi, kan

gennemføres ved at lave eksempelvis 3 x 3 x 100 x 3= 2700 modelkørsler. Herefter kan sandsynligheden for,

at et modelgrid ligger indenfor det grundvandsdannende opland, beregnes ved statistiske analyser af

outputtet fra de mange modelkørsler. Endvidere er det muligt for hvert enkelt modelgrid at bestemme den

statistiske fordeling af grundvandsdannelsens størrelse og transporttiden til kildepladsen.

Hvor store er usikkerhederne på de grundvandsdannende oplande?

Usikkerhederne på lokaliseringen af et grundvandsdannende opland vil typisk være store. Figur 1 viser et

eksempel på effekten af henholdsvis geologisk usikkerhed (figuren til venstre) og klimausikkerhed (figuren

til højre). Der er anvendt seks geologiske modeller, som gav lige gode kalibreringsresultater mod

grundvandstrykniveau og vandføringer, og 11 forskellige klimamodeller. I figuren til venstre er områderne

med rødt de arealer, som alle seks geologiske modeller er enige om ligger inden for de

grundvandsdannende oplande, mens de lyserøde områder er de arealer, som udpeges af mindst fire

geologiske modeller, og de gule områder kun tilhører oplandet i 1-3 af de geologiske modeller.

Den metode, der er beskrevet i forrige afsnit, kræver at de to usikkerheder i Figur 1 kombineres, og at

usikkerheder om modelparametre og fremtidig indvindingsstrategi inkluderes. Resultatet af en samlet

usikkerhedsanalyse kan i princippet illustreres som i Figur 2.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Figur 1. Usikkerhed i grundvandsdannende opland som følge af geologi (a) og klimafremskrivninger (b).

Figur fra Sonnenborg et al., (2015).

Figur 2. Principskitse for

resultat af usikkerhedsanalysen

for et grundvandsdannende

opland. 5% linjen viser punkter,

der har 5% sandsynlighed for at

være inden for oplandet, dvs. at

5% af oplandet ligger uden for

5% linjen. Tilsvarende vil der

være >95 % sandsynlighed for

at området inden for 95% linjen

ligger inden for det sande

opland. Endvidere er vist

områder, hvor transporttiden til

indvindingsboringerne er

henholdsvis mindre end og

større end 50 år.

Hvis vi vil have 95% sikkerhed for at beskytte det sande opland (som vi ikke kender) skal vi beskytte hele

området inden for 5% linjen i Figur 2 (

det gule område i Figur 1). Herved kommer vi uundgåeligt til at

beskytte områder, som ligger uden for det sande opland. Hvis vi derimod vil have mindst 95% sikkerhed for,

at indsatser for grundvandsbeskyttelse kun foretages i det sande opland, og dermed højst 5%

sandsynlighed for at indsatsen rammer et forkert sted, skal vi beskytte det område, der ligger inden for 95%

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

linjen i Figur 2 (

det røde område i Figur 1). Herved kommer vi ikke til at beskytte hele det sande opland,

og der vil derfor fortsat være risiko for grundvandsforurening.

Håndtering af usikkerheder – risikobaseret tilgang

Spørgsmålet er så, hvordan usikkerheder på oplande skal håndteres i indsatsplaner. Det bør ske ved en

risikobaseret tilgang, hvor usikkerheden, og dermed sandsynligheden for at træffe en forkert beslutning,

kombineres med konsekvensen af den forkerte beslutning (risiko = sandsynlighed x konsekvens). Ved

enhver beslutning om placering af et opland er der en sandsynlighed for, at en del af det sande opland ikke

er inkluderet, hvilket kan resultere i grundvandsforurening med den konsekvens at en boring eller

kildeplads må lukkes. Tilsvarende er der en sandsynlighed for, at noget af det beskyttede opland i

virkeligheden ligger uden for det sande opland, hvilket indebærer at investeringen i beskyttelsesindsats her

er dårlig anvendelse af penge. Hvordan risikoen for grundvandsforurening afvejes mod risikoen for

fejlinvesteringer, er et spørgsmål, om hvor risikovillig et vandselskab/lokalsamfund er, eller med andre ord

hvor meget man er villig til at betale for at opnå et vist sikkerhedsniveau, og er dermed også en politisk

afvejning.

En mulig risiko baseret fremgangsmåde til at tage højde for usikkerheder i indsatsplaner kunne være:

Lav en risikoanalyse,

hvor konsekvenserne af de forskellige beslutninger, herunder fejlbeslutninger,

inddrages, og der foretages afvejninger af risiko for grundvandsforurening mod omkostninger til

grundvandsbeskyttelse. En sådan afvejning bør inkludere faktorer, der ikke kan måles i penge, som

f.eks. forsyningssikkerhed og værdi af rent grundvand til kommende generationer. Vigtige

elementer i en risikoanalyse er at identificere de kildepladser, der er strategisk vigtige for

forsyningssikkerheden samt at beslutte tidshorisont og acceptabelt risikoniveau. Konklusionen på

en sådan afvejning vil derfor i sidste ende være politisk og afhænge af lokale forhold.

Lav en faseopdelt indsatsplan.

Hvis risikoanalysen f.eks. konkluderede, at der skal være 95%

sikkerhed for, at det grundvandsdannende opland beskyttes, og at der i første omgang skal

fokuseres på grundvand med relativt små transporttider i forhold til levetiden for

vandværksinfrastruktur, kan faseopdelingen f.eks. se således ud:

•

I den første fase gennemføres kun tvangsmæssige indgreb (herunder ekspropriation) i områder

som med meget stor sandsynlighed ligger inden for det sande opland. Det kan f.eks. være inden

for 95% linjen i Figur 2 (< 5% sandsynlighed for fejlinvestering) og kun for områder med

transporttider mindre end 50 år, mens der i de resterende områder gennemføres indsatser

baseret på frivillige ordninger. Hvis området inden for 95% linjen er meget lille benyttes en

mindre sikkerhed.

•

I takt med at det lille område (indenfor 95% linjen) er omfattet af beskyttende tiltag,

gennemføres der i de efterfølgende faser gradvist en beskyttelse i områder uden for 95% linjen

– indtil hele området inden for 5% linjen er beskyttet.

•

Beregningsgrundlaget, risikoanalysen og indsatsplanen opdateres med regelmæssige

mellemrum, f.eks. hvert 5-10 år, hvor nye data og ny viden inddrages, herunder en mulig effekt

af en skærpet generel regulering af giftstoffer. Det giver mulighed for, at usikkerheden på

oplandet hidrørende fra geologi, klima og modelparametre gradvist kan reduceres, svarende til

at området mellem 5% og 95% bliver mindre og således at det samlede opland som skal

beskyttes (indenfor 5% linjen) bliver mindre. På den anden side kan uforudsete udviklinger i

vandforbrug, vandværksinfrastruktur og indvindingsstrategier påvirke størrelse og placering af

de grundvandsdannende oplande.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Andre bemærkninger

•

Figur 2

er en forsimpling. I virkeligheden vil grænselinjen for transporttider større/mindre end 50 år

også have konfidensintervaller, ligesom selve oplandet har. Det vil endvidere være muligt ud fra

modelberegningerne at bestemme den statistiske fordeling af grundvandsdannelsens størrelse og

fortyndingsgraden for grundvand, der dannes i de forskellige områder. Sådanne informationer kan

være nyttige, hvis der ønskes mere avancerede værktøjer til at prioritere, hvor indsatsen skal

gennemføres.

Lokale hensyn.

Risikoanalysen bør tage højde for prioriteringer hos lokale vandselskaber og

myndigheder. Det kan ske på kommunalt niveau, men i tilfælde, hvor et vandselskab har

kildeplader på tværs af kommuner, bør prioriteringen ske på et passende regionalt niveau.

Frivillige aftaler.

Ovenstående metodik til usikkerhedsanalyse og risikobaseret tilgang sigter på at

give et fagligt grundlag for ekspropriative indgreb, som kan tåle at blive udfordret i en retssag. I de

tilfælde, hvor der kan laves frivillige aftaler om beskyttelse af grundvandsdannende oplande til

strategisk vigtige kildeplads, kan det overvejes, om der måske ikke er behov for så grundige

analyser.

•

Referencer

LaBianca AKR, Kidmose JB, Sonnenborg TO, Jensen KH (2022) Impact of urban hydrology on shallow groundwater. Poster

til IWA, København 11-15 september 2022.

Henriksen HJ, Troldborg L, Sonnenborg TO, Højberg AL, Stisen S, Kidmose JB, Refsgaard JC (2017) Hydrologisk

geovejledning. God praksis i hydrologiske modellering. Geo Vejledning 2017/1, 130 sider.

Henriksen HJ (2022) Personlig kommunikation vedrørende ’faktaboks om BNBO’ relateret til GEUS-NOTAT nr 06-VA-

19-01

[Henriksen HJ, Rosenbom, AE, Andersen LT, Albers CN, Sonnenborg TO (2019) GEUS’s vurdering af BNBO-

beregningskonceptet].

Pasten-Zapata E, Sonnenborg TO, Refsgaard JC (2019) Climate change: Sources of uncertainty in precipitation and

temperature projections for Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 43, e2019430102.

Refsgaard JC, Sonnenborg TO, Butts MB, Christensen JH, Christensen S, Drews M, Jensen KH, Jørgensen F, Jørgensen

LF, Larsen MAD, Rasmussen SH, Seaby LP, Seifert D, Vilhelmsen TN (2016) Climate change impacts on

groundwater hydrology – where are the main uncertainties and can they be reduced? Hydrological Sciences

Journal, 61(13), 2312-2324.

http://dx.doi.org/10.1080/02626667.2015.1131899

Sonnenborg TO, Seifert D, Refsgaard JC (2015) Climate model uncertainty vs. conceptual geological uncertainty in

hydrological modelling. Hydrology and Earth System Sciences, 19, 3891-3901.

http://dx.doi.org/10.5194/hess-19-3891-

2015

https://doi.org/10.34194/GEUSB-201943-01-02

Roskilde, den 25. september 2022

Jens Christian Refsgaard

Professor Emeritus i grundvandsressourcer

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Jens Andersen og Tommy Mostrup

27. november 2022

Fremstillingen af drikkevand - behovet for et paradigmeskifte

Notatet er udarbejdet på foranledning af Aarhus Vand A/S og Aalborg Forsyning og tilrettet efter kommentarer fra dr.

jr. Professor emerita Ellen Margrethe Basse

Sikringen af grundvand og drikkevand har slået fejl

–

der er behov for et paradigmeskifte. Det er nødvendigt

at styrke indsatsen mod forurening for at sikre befolkningens forsyning med drikkevand fremover.

Den hidtidige offentlige indsats med fysisk planlægning og regulering af kemikalier må derfor suppleres med

en effektiv sikring af de betydende grundvandsdannende arealer og hermed for drikkevandsforsyningen

–

såkaldte grundvandsparker.

Udgangspunktet er frivillige aftaler med berørte grundejere, men dette kan erfaringsmæssigt ikke stå alene.

Der er derfor behov for en skærpet lovgivning, der gør ekspropriation af de nødvendige i arealer i landområ-

der mulig - i kombination med et landsplansdirektiv, der opstiller retningslinjer og tidsfrister til kommunerne

for etableringen af grundvandsparker.

Dette initiativ bør også omfatte en mere effektiv regulering af kilder til forurening af grundvand i de byområ-

der, der ligger indenfor vandværkers indvindingsområder.

Grundvandsparker sikrer ikke alene rent drikkevand for fremtidige generationer, men kan også bidrage til

bedre biodiversitet, rekreative forhold, klimatiltag, og er i modsætning til rensning af kemikalier i drikkevan-

det både en bæredygtig og billig løsning.

Baggrund

Infiltration af regnvand til dannelsen af grundvand er den proces, som dansk vandforsyning baserer sin produk-

tion af rent drikkevand på

–

netop fordi grundvand før i tiden har været fri for kemikalier. Grundvandet under-

går derfor traditionelt en meget begrænset rensning. I de senere år er der imidlertid i stigende grad konstateret

spor af miljøfremmede stoffer i såvel grundvand som i drikkevand, og analyser af ungt grundvand viser med al

tydelighed, at problemet langt fra er et overstået kapitel

–

trods det offentliges regulering af kemikalier.

Der er ikke bare tale om fortidens synder. Det unge vand (drænvand og højtliggende grundvand), som kan

havne i drikkevandet, indeholder i stigende grad kemikalier. Og det drejer sig vel at mærke også om stoffer, der

fortsat er tilladte.

Avanceret rensning for at fjerne sådanne kemikalier kan vise sig nødvendigt, men vil være dyrt, ofte komplice-

ret, energikrævende, materialeforbrugende og i mange tilfælde ikke realistisk med den decentrale

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

vandforsyningsstruktur vi har i Danmark (ca. 2600 vandværker). Samtidig bliver det mere og mere vanskeligt

for vandværkerne at finde rene grundvandsressourcer. Vandværkerne er derfor mange steder nødsaget til at

blande rent vand med forurenet ditto for at overholde de gældende grænseværdier for drikkevands indhold af

kemikalier.

Vandværkernes indvindingsområder har tydeligvis ikke været tilstrækkeligt beskyttet gennem den fysiske plan-

lægning og miljølovgivningen. Og dette på trods af, at det (måske ikke overraskende) har vist sig langt mindre

omkostningskrævende at sikre sig, at kemikalier og drikkevand holdes adskilt fremfor at blande det hele sam-

men og så (om muligt) anvende avancerede rensningsmetoder til at skille kemikalierne fra drikkevandet igen.

Stor grundvandsdannelse = produktionsanlæg for drikkevand

Der synes ingen vej udenom at beskytte de områder, der udgør rygraden i den hjemlige fremstilling af rent

drikkevand, langt mere effektivt mod forurening end tilfældet er i dag.

Dette kan ske ved at gennemføre et

paradigmeskifte.

De områder, der gennem kortlægning viser sig at udgøre

de primære arealer for dannelsen af grundvand i indvindingsområderne, skal fremadrettet opfattes som det,

de er

–

nemlig en integreret del af vandværkernes samlede aktivitet

–

dvs. egentlige produktionsanlæg på linje

med et vandbehandlingsanlæg, pumper, rør, højdebeholdere osv. Disse områder har krav på en særlig beskyt-

telse.

Den eksisterende lovgivning om beskyttelse af grundvand og drikkevandsfremstilling er ude af trit med virke-

ligheden. Det skræmmende omfang af forurening med kemikalier er ikke af nyere dato. Politisk har der hidtil

har været modstand mod

–

over en bred kam

–

at udvide beskyttelsen af drikkevandsdannelsen til også at om-

fatte rådighedsindskrænkninger (påbud/forbud) og/eller ekspropriation

–

i landområder som i byområder. Ind-

til nu har lovgiver haft tiltro til det godkendelsessystem for kemikalier (ikke mindst pesticider), som de statslige

myndigheder administrerer.

Hertil kommer, at de udøvende myndigheder

–

kommunerne

–

ikke har haft det tilstrækkelige politiske mod

eller de tilstrækkelige ressourcer til at bruge lovgivningens nuværende muligheder for at beskytte grundvand

og drikkevand.

Det er med andre ord groft sagt tilladt at forurene, hvis man blot har en tilladelse fra myndighederne. Forsigtig-

hedsprincippet i lovgivningen og hermed hensynet til folkesundheden er således reelt blevet tilsidesat.

Produktionen af drikkevand vedrører folkesundheden, naturen og samfundets økonomi. Fremstillingen af rent

drikkevand kan sidestilles med en hvilken som helst anden produktion.

Det er anerkendt, at en industri, et landbrug eller et gartneri sikrer sig (ofte gennem ejerskab over arealer), så

man kan fremstille et produkt, der er salgbart og overholder de krav, som myndigheder må stille til renhed, ud-

formning og/eller sikkerhed. Selv om produktionen af rent vand vedrører både vores økonomi, vores sundhed

og naturen, er der ikke den samme erkendelse af behovet for at sikre produktionen af drikkevand.

Vandværkernes opgave er at fremstille rent og godt drikkevand, der har befolkningens tillid, og her er de un-

derlagt en række krav, der bl.a. skal sikre, at det fremstillede drikkevand til enhver tid kan overholde de af myn-

dighederne fastlagte kvalitetskrav til vandets renhed

–

herunder for indhold af kemikalierester.

Side 2 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Men vandværkerne råder ikke over de arealer, hvorfra grundvandet dannes og senere ender som drikkevand

hos forbrugerne. Det sætter vandværkerne skakmat, fordi de både skal overholde de myndighedsfastlagte kva-

litetskrav til det fremstillede drikkevand og stå med det fulde ansvar for deres produktion uden at råde over de

produktionsvilkår, der er helt nødvendige.

Som enhver anden produktion har vandværkerne et indiskutabelt behov for at have styr på fremstillingen af

drikkevand, og da den hidtidige regulering af kemikalier ikke har sikret fremstillingen af rent drikkevand, må

man som lovgiver tage ved lære af det.

Derfor må det nu sikres, at vandværkerne kan erhverve eller som minimum udvirke de nødvendige rådigheds-

indskrænkninger på de arealer i deres indvindingsområder, hvor den væsentlige grundvandsdannelse sker.

Der indvindes også grundvand til drikkevandsformål under byområder. Her er det vigtigt at forhindre forure-

ning fra potentielt forurenende aktiviteter som vejanlæg, forskellige erhvervsaktiviteter, tankanlæg, vertikale

boringer, pesticidanvendelse i haver og parker mv.

Grundvandsparker vil altså også kunne udgøres af byområder. Her vil en skærpet regulering bestå af såvel en

generel stramning af godkendelse og regulering af grundvandstruende stoffer (staten), en målrettet fysisk plan-

lægning (stat/kommuner) som et mere intensivt tilsyn og håndhævelse overfor eksisterende problematiske ak-

tiviteter, jf. det eksisterende regelsæt i miljøbeskyttelseslovgivningen herom.

Når vi taler vandforsyning og grundvandsindvinding, så taler vi langsigtet planlægning for også at tilgodese de

kommende generationers

ret til rent vand i hanerne. Der er således behov for en permanent beskyttelse af ”in-

filtrationsanlæggene”. Men hvad giver den nuværende lovgivning af muligheder for?

Ekspropriation og gældende lovgivning

De målrettede regler for grundvandsbeskyttelse findes fortrinsvis i miljøbeskyttelsesloven og i vandforsynings-

loven. Dertil findes ekspropriationsbestemmelser i planloven og jordforureningsloven.

Miljøbeskyttelsesloven (§ 24 og § 26 a) indeholder ikke hjemmel til, at myndighederne kan ekspropriere fast

ejendom for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser gennem oprettelse af grundvandspar-

ker. § 24 vedrører kommunalbestyrelsernes mulighed for at bruge forbud eller påbud for at undgå fare for for-

urening af vandindvindingsanlæg eller indvinding af grundvand fra f.eks. oplag. Hvorvidt der er tale om ekspro-

priation afgøres af taksationsmyndighederne. (lovens § 63). Lovens § 26 a kan kun anvendes, hvis det er til vir-

keliggørelse af en indsatsplan, og her betales der fuld erstatning.

Ekspropriation med henblik på langsigtet beskyttelse af drikkevandsdannelsen kræver en udvidelse af bestem-

melserne i miljøbeskyttelsesloven. For at kunne afgrænse de relevante områder er det nødvendigt at opstille

en teknisk beregningsmodel for de berørte beskyttelsesområder, som man kender det fra vejledningsmateria-

let fra Miljøstyrelsen i relation til BNBO (Borings Nære Beskyttelses Områder).

Vandforsyningsloven indeholder bestemmelser omkring ekspropriation, jf. lovens § 37. Imidlertid er bestem-

melsen formentligt alene tiltænkt egentlige anlæg (vandværker, boringer mv.) og ikke de områder, hvorfra

grundvand indvindes. At indbefatte disse ”grundvandsinfiltrationsanlæg” som en integreret del af drikkevands-

fremstillingen i forhold til muligheden for ekspropriation vil kræve en præcisering af lovens § 37 og § 21 (tilla-

delse og/eller ændring af vandindvindingsanlæg).

Side 3 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Endelig indeholder planlovens § 47 muligheden for at ekspropriere fast ejendom, hvis ekspropriation er nød-

vendig for virkeliggørelse af en lokalplan. Bestemmelsen er ikke kun forbeholdt offentlige formål, men også til-

fælde, hvor ekspropriation sker til fordel for private formål, hvis der er ”planlægningsmæssige interesser” i are-

alafståelsen.

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 2 kan der vedtages lokalplaner begrundet i områdets anvendelse, herunder om

at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål. Helle Tegner Anker skriver i Planloven med kom-

mentarer s. 381: ”Offentlige formål kan omfatte såvel statslige, regionale

som kommunale offentlige formål

som anlæg af mere almen karakter”.

De særlige begrænsninger for anvendelsen af lokalplanlægning i områder, der er udlagt til landbrugformål om-

fatter ikke planlovens § 15, stk. 2, nr. 2. Men argumentationen er, at ekspropriation til grundvandsparker med

henblik på at sikre forureningsfri infiltration af grundvand på et kortlagt areal (der må

anses for at være et ”of-

fentligt formål”),

ikke er prøvet ved domstolene.

Konklusionen er, at den nuværende lovgivning ikke er velegnet eller ikke giver den tilstrækkelige sikkerhed for,

at vandværkerne kan opnå en permanent beskyttelse af deres ”infiltrationsanlæg” eller ”kildepladser”.

Det skal samtidig nævnes, at der i den seneste revision af drikkevandsdirektivet fra EU fra 2021 opereres med

en risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, der omfatter hele forsyningskæden fra indvindingsoplandet, indvin-

ding, behandling, lagring og distribution til det sted, hvor kravene skal overholdes.

Beskyttelsen af drikkevandsressourcerne forudsættes dermed at indgå i den generelle vandplanlægning, hvor

der i overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser skal foretages en karakterisering af indvin-

dingsområder og identificering af de farer og farlige hændelser, der kan medføre forringelse af vandkvaliteten.

Dette understreger det fremadrettede behov for at få afgrænset vigtige infiltrationsområder

–

gennem geogra-

fisk kortlægning - og ved en retlig bindende streng beskyttelse, herunder gennem ekspropriation med støtte i

en lokalplan vedtaget til varetagelse af dette formål.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de aktuelle regelsæt for grundvandskortlægning og regulering har en hi-

storie, der kan føres tilbage til starten af 1970´erne (miljøreformen), hvor lovgivningen endnu ikke var præget

af krav fra EU.

Hvilke arealer i indvindingsområderne kommer i spil?

Hvis vandværkerne skal sikres bedre mulighed for at beskytte deres ”infiltrationsanlæg” gennem ekspropria-

tion eller andre former for rådighedsindskrænkninger (og hvor frivillighed ikke har vist sig muligt), er der behov

for at opstille kriterier for, hvordan sådanne arealer kortlægges og afgrænses. Kravet må være, at metoden af

hensyn til grundejerens retssikkerhed skal være fagligt baseret, gennemskuelig, valid og reproducerbar.

Jens Christian Refsgaard, professor Emeritus i grundvandsressourcer fra GEUS, har for vandbranchen (DANVA)

udarbejdet et notat ”Principper for udpegning af grundvandsparker” med tilhørende bilag (vedlægges særskilt).

Her opstilles en række kriterier og en fremgangsmåde for, hvordan en sådan udpegning af grundvandsparker

kan foregå på basis af et kendskab til de pågældende områders geologi og hydrogeologi i kombination med mo-

dellering af forskellige scenarier, herunder hensynet til klimaændringer.

Side 4 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I notatet opereres med en faseopdelt indsatsplan, hvor fokus i første omgang er rettet mod at udpege de om-

råder i det grundvandsdannende opland, hvor der er meget stor sikkerhed for, at den væsentligste dannelse af

vandværkernes grundvand sker. Det er netop de områder, som yder det største bidrag til den eksisterende og

fremtidige produktion af drikkevand.

Det vil derfor være i disse områder, hvor fokus i første omgang skal være rettet mod at sikre en effektiv fremti-

dig beskyttelse mod forurening og samtidig give den nødvendige retssikkerhed for de berørte grundejere.

Som det fremgår af notatet, vil udbredelsen af sådanne arealer variere fra lokalitet til lokalitet. Men områderne

vil dog kun udgøre en mindre delmængde af det samlede indvindingsopland og en meget begrænset del af lan-

dets samlede areal.

Hvad med økonomien og hvad med klimaet?

Det forekommer indlysende at undlade at tilføre kemikalier til drikkevandet - i stedet for først at tilføre kemika-

lier og derefter skille kemikalier fra drikkevandet igen.

Selv om en væsentlig del af forureningsproblemet stammer fra byudvikling kan problemet med at friholde til-

strækkeligt grundvand fra forurening alene løses gennem erhvervelse af landbrugsjord. Opkøb af jord er en en-

gangsudgift. Rensning af vand er en permanent omkostning. Rensning for at sikre drikkevandsproduktionen må

derfor ud fra såvel et samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk perspektiv tilstræbes at være en

–

over en år-

række

–

forbigående foranstaltning, der

–

i disse tilfælde - gradvis erstattes af den permanente beskyttelse af

vandværkernes infiltrationsanlæg, herunder udlægning af nødvendige reservearealer af hensyn til at opret-

holde forsyningssikkerheden.

Når de nødvendige jordopkøb er tilbagebetalt efter 30 eller 40 år, har vandværkerne en produktionsfaktor,

som bare bliver bedre og bedre og som hverken skal afskrives, smøres, repareres eller forsynes med strøm.

Alternativet er at rense drikkevandet, inden det sendes ud til forbrugerne. De simple metoder koster et par kr.

pr. kubikmeter vand. De mere avancerede metoder koster mellem 5 og 7 kr. pr. kubikmeter.

Kan et vandværk nøjes med simpel rensning, er de penge, der kunne være brugt til opkøb af jord brugt efter 15

til 20 år. Hvis det er nødvendigt med avancerede metoder til rensning af vand, er prisen langt større, dvs. at de

samme penge er brugt efter 3 til 5 år.

Det hører med i sammenligningen, at når jordkøbene er betalt efter 30 eller 40 år, så falder de årlige ydelser

væk. Hvis drikkevandet skal renses, vil omkostningen fortsætte, så længe der tilføres kemikalier til grundvan-

det.

Opkøb af de drikkevandsdannende arealer er ikke en omkostning, det er en investering. Og en af de gode.

I Danmark er det sådan, at al lovgivning økonomivurderes af Finansministeriet. Lovgivning, der går ud på at for-

bedre vandværkernes muligheder for at undgå forurening af drikkevandet, vil vise et langsigtet positivt økono-

misk afkast, ikke alene fordi det er forbrugerne, der selv skal finansiere jordkøbene over taksterne, men også

fordi den samlede samfundsmæssige omkostning ganske enkelt bliver mindre.

Eftersom rensning af vand kræver tanke, filtre, strøm og vedligeholdelse er klimabelastningen ved at undlade

forurening af grundvandet langt lavere end klimabelastningen ved at rense.

Side 5 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dertil kommer, at jord der er ude af landbrugsdrift kan gavne både biodiversitet, mulighederne for optagelse af

, nærrekreative formål og herlighedsværdi i forhold til bosætning.

I Danmark har vi en målsætning om langt mere skovrejsning, der er målsætning om udtagning af lavbunds-

jorde, en række fonde og organisationer (herunder statslige) arbejder for at give naturen bedre vilkår og sam-

menhæng

–

alt sammen forhold, der lokalt i større eller mindre grad kan spille sammen med udlægning af are-

aler til beskyttelse af hensyn til sikring af drikkevandsforsyningen.

Grundloven, almenvellet og ekspropriation

Grundlovens § 73, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan forpligtes til at afstå

sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun

ske ifølge lov mod fuldstændig erstatning”.

Hvis sikringen af vandværkernes ”infiltrationsanlæg” ikke kan ske gennem frivillighed eller myndighedsbe-

stemte rådighedsindskrænkninger, der på betryggende vis sikrer en permanent beskyttelse af drikkevands-

fremstillingen, må det

–

under iagttagelse af ovennævnte paragraf i grundloven

–

ske gennem ekspropriation.

Dette kræver naturligvis en tydelig lovgivning.

Ekspropriation er et ofte anvendt værktøj, når det drejer sig om at sikre større anlægsarbejder som motorveje,

adgangsforhold for borgere, næringsrettigheder osv. Ekspropriation skal så, jf. grundloven, ske mod fuld erstat-

ning. At en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73 betyder imidlertid ikke, at ethvert indgreb i denne ret-

tighed har karakter af ekspropriation (”afståelse”). Lovgivningsmagten kan

i vid udstrækning regulere og be-

grænse borgernes handlefrihed og deres råderet over deres ejendom. Her tales så om erstatningsfri regulering.

Som eksempler kan nævnes hele komplekset af regler, der kommer i spil, når man ønsker at bygge et nyt hus.

Det centrale er her, at ekspropriation oplagt kan komme på tale, når der ønskes en indgribende, individuel og

permanent rådighedsindskrænkning. Og i sammenhæng med vandforsyning er der netop behov for en perma-

nent, indgribende og konkret beskyttelse af arealer til produktion af drikkevand.

Hvorvidt der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering, beror altså på et samlet skøn (efter rets-

praksis) over indgrebets omfang. Af betydning for dette skøn kan indgå indgrebets formål, om det er konkret

eller generelt (rammer det mange eller få?), intensiteten af indgrebet, om det er rettet mod en nuværende el-

ler fremtidig aktivitet, om rettigheden herved fuldstændig forsvinder osv. Samtidig skal ekspropriationen være

til gavn for almenvellet.

Men hvad menes

så med ”almenvellet”. I Den store danske Encyklopædi er begrebet defineret således:

”Al-

menvellet, det fælles gode i modsætning til det private gode” I såvel klassisk som moderne samfundstænkning

anføres det som en overordnet social målsætning, der under visse omstændigheder kan begrunde en ind-

skrænkning i individets grundlæggende rettigheder. På den måde indgår det som et centralt begreb i den fran-

ske erklæring om menneskerettigheder fra 1789 og i den danske grundlov, fx i § 73”.

Almenvellet kan betragtes som almene samfundshensyn, dvs. skal bero på almene, saglige og samfundsmæs-

sige interesser. Selve vurderingen af, hvilke hensyn eller formål, der er forenelige med almenvellet, beror i sid-

ste ende på et politisk skøn, hvilket bl.a. kan ses af, at domstolene har udvist stor tilbageholdenhed i forhold til

en nærmere præcisering af dette skøn.

Side 6 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Domstolene har ikke altid efterprøvet, hvorvidt en ekspropriationslov er forenelig med kravet om hensyn til

almenvellet. Rene særinteresser kan dog ikke anses som forenelige med varetagelsen af almene samfundshen-

syn. Varetagelsen af almene samfundshensyn skal være baseret på nødvendighed, om tidsmæssig aktualitet og

krav om proportionalitet.

Et politisk ønske om at gennemføre lovgivning om ekspropriation er således underlagt visse juridiske spillereg-

ler, men ønsket om at sikre drikkevandet nu eller til kommende generationer gennem sikring af arealer til

denne produktion må forventes at lyde genklang hos domstolene. Med dette udgangspunkt synes det oplagt,

at sikring af

befolkningens adgang til rent drikkevand falder ind under begrebet ”almenvellet”. Her er ikke tale

om snævre særinteresser, her er tale om tidsmæssig aktualitet, nødvendighed og afvejning mellem særinteres-

ser og befolkningens ret til drikkevand og hensynet til folkesundheden.

Der er derfor behov for at indføre et nyt redskab

– ekspropriation på kortlagte arealer (”infiltrationsanlæg”),

der supplerer godkendelsesordningen af kemikalier, erstatningsfri rådighedsindskrænkninger af ejendomme og

frivillige aftaler.

For

det første

har det vist sig, at den offentlige indsats for at sikre befolkningen rent drikkevand langt fra har

været tilstrækkelig

–

uanset om vi taler om den konkrete regulering på arealer eller den overordnede regule-

ring af kemikalier gennem godkendelser og forbud.

For

det andet

tilgodeser den nuværende lovgivning ikke, at vandværkernes ”infiltrationsanlæg” må og skal

være integrerede dele af det samlede produktionsanlæg for at fremstille rent drikkevand. Modsætningsvis an-

erkender man, at en landmand har råderet over sine marker for at dyrke sine afgrøder.

For

det tredje

er der tidsaspektet i at sikre befolkningen tilstrækkeligt og godt vand. Det kræver en langsigtet

strategi, som ikke bare nu, men i princippet for altid skal sikre, at de nødvendige produktionsbetingelser for at

drive vandværket er til stede.

Et tidsperspektiv for et vandværk er meget længere end for langt de flere andre producenter, fordi det fremstil-

lede drikkevand er baseret på grundvand, der er dannet for måske 30-40 år siden eller endnu længere tilbage i

tiden. Alene derfor må vandværket til stadighed have hals- og håndsret over de arealer, der bidrager med den

største del af ”råvaren”.

For

det fjerde

er der samfundsperspektivet i ren form

–

vi taler om befolkningens sundhed, og vel at mærke i

det lange perspektiv. En ting er at ekspropriere til motorvejsbyggerier eller vindmølleparker, men blot fordi

grundvandet er usynligt set fra overfladen, er det

–

om noget

–

af samfundsnytte. Kemikaliefrit drikkevand til

befolkningen falder

klart ind under betegnelsen ”almenvellet”.

For

det femte

viser det sig, at forebyggelse af forurening ”ovenpå” vandværkernes infiltrationsanlæg ved er-

hvervelse af de nødvendige arealer for en permanent beskyttelse er langt billigere end at lukke vandboringer

og vandværker, finde nyt grundvand eller rense sig ud af problemerne

–

om muligt!

Behovet for et landsplandirektiv

Behovet for at sikre befolkningen rent drikkevand (hensynet til ”almenvellet”) er et samfundsanliggende, uan-

set om man ser på folkesundheden, samfundets økonomi eller på forsyningssikkerheden. Anvendelsen af

landsplandirektiver er et muligt redskab til et sådant formål.

Side 7 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Et landsplandirektiv er det instrument, hvor miljøministeren på regeringens og Folketingets vegne har mulighed

for at fastsætte bindende regler for indholdet af den kommunale planlægning. Et sådant direktiv kan såvel

skabe muligheder, påbyde eller forbyde forhold. Landsplandirektiver kendes f.eks. fra udpegning af områder

for placering af vindmøller, udlæg af nye sommerhusområder og etablering af motorveje. Et anliggende, der

handler om at sikre befolkningen rent drikkevand i fremtiden synes ikke at være mindre vigtigt.

Et landsplandirektiv med det formål

–

over en årrække

–

at etablere grundvandsparker skal indeholde tidsfri-

ster for den geografiske udpegning af disse parker, tidsfrister for gennemførelsen af frivillige aftaler i de udpe-

gede områder samt tidsfrister for den kommunale gennemførelse af ekspropriation på de arealer, hvor frivillig-

hed ikke har vist sig muligt.

Den nuværende situation

–

stadig flere fund af kemikalier i grundvand og drikkevand

–

tilsiger, at staten må

påtage sig denne samfundsopgave med at sikre vandforsyningernes produktionsapparat

–

nemlig infiltrations-

anlæggene. og sikre de nødvendige redskaber i lovgivningen og tilstrækkelige ressourcer i kommunerne.

Kommunerne må og skal have denne bundne opgave udstukket af staten

–

med en rimelig tidshorisont. Hensy-

net til befolkningens drikkevandsforsyning, samfunds- og driftsøkonomien i at drive vandforsyninger og folke-

sundheden må ikke sættes over styr. Det haster med konkrete tiltag

Side 8 af 8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

SEJ

DI-2023-00336

Deres sagsnr.: «2021-814

Miljøministeriet

Departementet

Rent drikkevand og sikker kemi

Sendt til:

[email protected]

DI’s bemærkninger til udkast

af lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gen-

nemførelse af drikkevandsdirektivet) j.nr. 2021-814

DI har tirsdag den 12. september 2023 modtaget ovennævnte lovforslag i høring med høringsfrist

tirsdag den 10. oktober 2023. Ligeledes har Miljøministeriet afholdt et meget informativt interes-

sentmøde om lovforslaget fredag den 22. september 2023, hvor mange spørgsmål blev afklaret.

DI’s bemærkninger til lovforslaget

fremsendes hermed.

Indledningsvist bemærkes, at lovforslaget i stort omfang er bemyndigelser til ministeren til at ud-

arbejde nærmere regler i form af bekendtgørelser. Det havde naturligvis været en fordel og kvalifi-

ceret høringssvarene, om disse havde været sendt i sideløbende høring, om end vi har forståelse

for, at implementeringen af drikkevandsdirektivet er stort og komplekst. Dermed er det naturligvis

også svært at forholde sig til alle lovforslagets detaljer.

DI konstaterer, at Miljøministeriet lægger op til en meget direktivnær implementering af drikke-

vandsdirektivet, hvilket DI finder meget positivt og støtter.

DI ser frem til at blive inddraget tæt i det videre arbejde med drikkevandsdirektivet samt høringen

af de bekendtgørelser, der bliver det praktiske administrationsgrundlag for vandforsyningsloven.

Med revisionen udvises risikobegrebet, så der nu skal indføres af en risikobaseret tilgang til drikke-

vandssikkerheden i hele forsyningskæden med en kortlægning af risici for drikkevand fra indvin-

dingen af drikkevand - frem til taphanen. DI finder den foreslåede model for risikohåndteringen

fornuftig og ambitiøs samt understreger,

at for DI’s medlemmer er høj forsyningssikkerhed med

rent vand, et vigtigt konkurrence-parameter. Derfor ser DI frem til at se den mere detaljerede ud-

møntning af den risikobaserede tilgang, herunder særligt reglerne for afsmitning fra materialer i

forbindelse med drikkevand.

For materialer i forbindelse med drikkevand og behandlingskemikalier vil DI fremhæve, at det er

væsentligt, at der gennemføres ensartede godkendelses- og kontrolprocedurer på tværs af EU lan-

dene, så der reelt bliver et indre marked for disse produkter. GDV-ordningen bliver afløst af en EU

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ordning. Det støtter DI, og DI vil samtidig påpege, at vi ikke finder, at der bør fastsættes yderligere

krav end det, der fremgår af direktivet af hensyn til muligheden for at afsætte varer på tværs af

EU.

DI vil påpege, at det ikke kan forventes, at forbrugeren besidder den fornødne viden til at tage

vare på risikohåndtering af deres eget fordelingsnet og egen vandkvalitet på professionel vis.

DI står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar og udarbejdelsen af

de nærmere regler og bekendtgørelser.

Med venlig hilsen

Svend-Erik Jepsen

Fagleder Vand og Klimatilpasning

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

9. oktober 2023

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af

drikkevandsdirektivet), j. nr. 2021-814

Dansk Miljøteknologi takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med implementeringen af

drikkevandsdirektivet i dansk lov. Materialet repræsenterer et stort stykke arbejde fra myndighedernes side,

og vi vil først og fremmest kvittere for at gå ambitiøst til opgaven.

Det bærende princip for dansk drikkevandsforsyning bør være at levere rent drikkevand uden forureninger

fra pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er nødvendigt for at opretholde forbrugernes tillid og

grundlaget for - via et stærkt hjemmemarked - at styrke eksporten af dansk vandteknologi. Det vil i nogle

tilfælde kræve rensning, hvorfor vandforsyningsloven med fordel kunne bringe brugen af teknologi mere i

spil. Fortynding og opblanding af det forurenede vand, så grænseværdier overholdes, er uacceptabelt og

bør som princip forbydes i dansk drikkevandsforsyning.

Drikkevandsdirektivet er blot et af flere EU direktiver, der står foran implementering i dansk lov, derfor

tillader vi os at bruge denne anledning til at opfordre til, at Danmark ikke gennemfører en såkaldt

minimumsimplementering. Det er ellers det

Erhvervsstyrelsens fem principper for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

dikterer, men den stærke danske vandbranche er dybt afhængig af ambitioner

og visioner på vandområder, for fortsat at innovere, eksportere og derved fastholde den danske

styrkeposition på de internationale markeder.

Koldt drikkevand og varmt brugsvand

Vi vil også understrege, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bibeholder opdelingen i koldt

drikkevand og varmt brugsvand, så det fortsat vil være muligt at vandbehandle på det varme vand. Bl.a. for

at minimere forekomsten af Legionella. Umiddelbart fastholdes den praksis med udkastet til ændring af

vandforsyningsloven, og det er godt, for det er vigtigt, at vi nationalt kan sætte ind overfor de høje

incidenstal i Danmark på Legionella-området.

Indførelse af en risikobaseret tilgang til drikkevandssikkerheden

Umiddelbart er Dansk Miljøteknologi positivt stemte overfor en risikobaseret tilgang til

drikkevandssikkerheden i hele forsyningskæden, men vi er også meget bevidste om, at begrebet

risikovurdering

kan være

elastik i metermål.

Vi er derfor optagede af, at der opstilles kriterier, der reelt løfter forsyningssikkerheden. Vi anbefaler, at man

skeler til systemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for

eksempel Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed eller tilsvarende. Vi har en klar forventning om, at de

konkrete elementer af risikovurderingen og risikostyringen udarbejdes på baggrund af en form for høring

eller forudgående interessentinddragelse. Her føder vi meget gerne ind.

Specifikt ift. § 10 a, stk. 2: Ordlyden skal skærpes, så kommunerne sikres en rolle ift. risikovurdering og

risikostyring af indvindingsstederne. Selvom det nok vil ske i praksis, så er lovforslaget på nuværende

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tidspunkt formuleret, så det er en

mulighed

at inddrage kommunerne. Det er ikke et krav, selvom det er

dem, der har det lokale kendskab.

I forlængelse af vores indledende kommentar vedr. minimumsimplementering, opfordrer vi på det kraftigste

til at komme i gang med risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplandene hurtigere end

direktivets fastsatte tidsfrist, der angiver 12. juli 2027 som seneste udførelsesdato. I Danmark har vi haft

lignende systemer i brug længe, så der bør være masser af erfaringer at trække på i forhold til at udrulle

risikovurderingerne som beskrevet i drikkevandsdirektivet.

Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet

I lovforslaget er der lagt op til, at medlemsstater kan vælge at prioritere indsatsen på de prioriterede

ejendomme, hvilket umiddelbart virker som en fornuftig tilgang.

Opgaven med risikovurderingen af fordelingsnettet vil være placeret hos miljøstyrelsen og kommunerne,

som skal vejlede relevante bygningsejere. Men når det er sagt, så kunne man med fordel også kigge ind i,

om forsyninger (såfremt de har tilladelse fra borgeren) kan få bedre adgangsmuligheder til private

ejendomme, når der skal løses et større fælles problem. Vi er meget skeptiske overfor individuelle løsninger,

der ofte kan bibringe problemer i det større fælles system.

I forlængelse af vores indledende kommentar vedr. minimumsimplementering, opfordrer vi til at komme i

gang med risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet hurtigere end direktivets fastsatte tidsfrist, der

angiver 12. januar 2029 som seneste udførelsesdato.

Nye bestemmelser omkring materialer i kontakt med drikkevand

Vi er positivt stemte overfor ensartede regler på tværs af EU. Det gælder også de harmoniserede

hygiejnekrav til materialer og produkter i kontakt med drikkevand. Dog skal det fremhæves, at det ikke er

ønskværdigt, at det fysiske mærke placeres på selve produktet. Det skal sidde på emballagen, for ikke at

påvirke udvikling og design af produkterne.

Derudover vil der være en overgangsperiode, inden den nye EU mærkningsordning træder i kraft, der bliver

svær at manøvrere i for producenterne. Gældende regler i denne mellemlæggende periode skal

kommunikeres klart og tydeligt.

Specifikt ift. §56 c, stk. 3.:

Her påpeges det, at ”

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage de bemyndigede organers afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages”. Det må

vi kraftigt opponere i mod. Det her handler om producenters afgang til markedet. Det kan være liv eller død

for virksomheder. De skal høres, hvis de er uenige i en afgørelse.

Målinger af vandkvalitet/ overvågningsboringer

Det er vigtigt, at man ved måling af vandkvaliteten benytter non-target målinger, så vi får et åbent blik på

eventuelle forureninger af ressourcen. Det er ikke specificeret på nuværende tidspunkt.

Vi er generelt glade for, at der sker en styrkelse af kravene til tilsyn med vandforsyningsanlæggene og

indberetning af data om vandkvaliteten, da man hermed skaber rammerne for

bedre datadrevne løsninger

på grund- og drikkevandsområdet generelt.

Dog bør man også inkludere et krav om, at der skal leveres data

omkring vandtab og energiforbrug/energiproduktion. De punkter nævnes specifikt i direktivets indledende

betragtninger nr. 40 og 41, men de er ikke afspejlet i denne implementering.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 25: Tilladelse til indvinding af havvand til brug for drikkevand

Afsaltning af havvand til brug som drikkevand er ikke en udbredt praksis herhjemme, men teknologierne

kan gøre en stor forskel ude i verden. Derfor er det positivt, at der med lovforslaget er skabt en hjemmel til

den praksis. Dog fremhæver paragraffen, at indvindingen kun skal ske

i særlige tilfælde.

Det er en afgørende forudsætning for danske virksomheders eksport, at de kan demonstrere deres

løsninger herhjemme. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at demonstrationsprojekter af nye teknologiske

løsninger til afsaltning af havvand til drikkevand tænkes med som et særligt tilfælde, så man holder døren

åben for innovation.

§ 62, Stk. 6: Drikkevandskvalitet

Her påpeges det, at kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, eller om der er

nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med Styrelsen for

Patientsikkerhed. Manglende overholdelse af mikrobiologiske eller kemiske parametre, fastsat i

drikkevandsdirektivets bilag I, del A og B, skal betragtes som, at vandet er sundhedsfarligt, eller at der er en

nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt,

medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at

overskridelsen er ubetydelig.

Vi er uforstående overfor den sidste kursiverede del af teksten. Det er meget ansvar at give til en

kommunalbestyrelse, når bilag I i direktivet netop angiver parameterværdier til vurdering af kvaliteten af

drikkevandet. Det giver ikke mening, at lade en kommunalbestyrelse afvige herfra ud fra deres egen

vurdering. Hvis man fastholder formuleringen bør der som minimum indskrives et krav om, at

kommunalbestyrelsen informerer de berørte borgere. En sådan beslutning skal være transparant.

Vi uddyber naturligvis gerne ovenstående pointer, hvis der er et ønske om det.

Igen tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Signe Sonne-Holm

Sekretariatschef

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Sendt til: [email protected] og [email protected]

Att.: j.nr. 2021-814

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2023-036853

10. oktober 2023

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet

)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for klima.

Kumulative eller ikke-kumulative betingelser

Det fremgår af høringsbrevet, at:

"Større ikkealmene vandforsyninger vil omfattes af regler, der gennemfører

direktivet

Direktivets artikel 3, stk. 3, litra b, bestemmer, at medlemsstaterne kan undtage

drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit leverer mindre end

10 m3 pr. dag, eller som forsyner færre end 50 personer, medmindre vandet leveres

som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, fra direktivet. Direktivets artikel 3,

stk. 6, bestemmer, at vandforsyninger, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3

pr. dag, eller som forsyner færre end 50 personer, som led i en kommerciel eller

offentlig aktivitet, kun er omfattet af direktivets artikel 1-6 og artikel 13, 14 og 15

samt dets relevante bilag. For at gennemføre disse krav justeres enkelte

bestemmelser i vandforsyningsloven fsva. hvilke vandforsyninger, der omfattes af

bestemmelserne."

De nye regler tilføjes i de foreslåede §§ 55 a, 59 a, stk. 2, 62, stk. 2, 66, stk. 3, til

vandforsyningsloven og finder alle anvendelse for

"vandforsyninger, som i

gennemsnit leverer 10 m3 drikke vand eller mere pr. dag og forsyning 50 personer

eller flere".

Det ser således ud til, at direktivet anvender to ikke-kumulative betingelser (mindre

end 10 m3 pr. dag eller færre end 50 personer) mens, at man i lovudkastet anvender

kumulative betingelser. Det fremgår ikke helt klart af bemærkningerne, om der er

tale om en tiltænkt overimplementering af direktivets regler om undtagelse på dette

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

punkt. Der henvises til udkastet, side 26 og 28, hvor den eksisterende

overimplementering for så vidt angår undtagelsesmuligheden i det forudgående

direktiv er beskrevet.

Det fremgår endvidere ikke af udkastet eller direktivet, over hvilken periode,

gennemsnittet på 10 m3 beregnes. Det kan muligvis følge af en specifik administrativ

praksis, men det kunne med fordel uddybes i bemærkningerne.

Krav til processen og myndighedernes sagsbehandling

Den foreslåede § 65 a, stk. 3, til vandforsyningsloven giver miljøministeren beføjelse

til at lade en foranstaltning udføre for den ansvarliges regning, hvis et påbud eller

forbud ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist. En tilsvarende regel findes

for kommunalbestyrelsens tilsyn i den eksisterende § 65, stk. 4.

Det fremgår ikke af udkastet til bemærkninger, og så vidt ses ikke af tidligere

forarbejder til § 65, stk. 4, om der stilles særlige krav til processen og

myndighedernes sagsbehandling for så vidt angår sådanne selvhjælpshandlinger.

Man kunne f.eks. anføre, at kommunen, i det omfang situationen konkret tillader det

af hensyn til sundhedsmæssige hensyn mv., skal partshøre den ansvarlige

vedrørende de forventede omkostninger som følge af selvhjælpshandlingen. Det kan

f.eks. være baseret på, at myndigheden har indhentet tilbud fra eksterne teknikere

mv., som man kender det fra øvrige selvhjælpsprocesser i bygge-, plan- og

miljølovgivningen. Det kan bidrage til at sikre hensynet til den ansvarlige, der kan

udsættes for tvangsmæssig selvhjælp umiddelbart efter udløbet af en påbudsfrist.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

[email protected]

2/2

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

[email protected]

cc.

[email protected]

10-10-2023

EMN-2021-01432

1654745

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v.

Miljøministeriet har den 12. september 2023 sendt udkast til forslag til lov om æn-

dring af vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet) i høring.

Formålet med drikkevandsdirektivet er at beskytte menneskers sundhed mod de

skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet

er sundt og rent, og at forbedre adgangen til drikkevand. Som noget nyt har direk-

tivet i artikel 8 bestemmelser om beskyttelse af drikkevandet hele vejen fra oplandet

frem til forbrugerens vandhane. Regionerne har en vigtig opgave med beskyttelse af

ressourcen, og derfor fokuserer høringssvaret hovedsageligt på implementeringen af

denne i § 10 a. Der tages forbehold for bestyrelsens godkendelse af høringssvaret

ved møde den 9. november 2023.

Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplande

I Danmark er der enighed om, at vi skal basere forsyningen af drikkevand på vores

rene grundvand. Desværre er forurening med pesticider, PFAS og andre stoffer en

voksende udfordring, og derfor har regeringen igangsat en række initiativer, bl.a.

Drikkevandsfonden, som skal medvirke til at sikre den fremtidige beskyttelse af det

grundvand, vi skal bruge til drikkevand.

Beskyttelse af grundvandet er netop målet for størstedelen af regionernes indsats

mod jordforurening. Regionerne bruger hvert år omkring 250 mio. kr. på at kort-

lægge, undersøge, risikovurdere og afværge

punktkildeforureninger fra ”fortidens

synder”,

som udgør en risiko for drikkevand.

For at vandforsyningerne kan indvinde rent grundvand er det imidlertid nødvendigt,

at alle forureningskilder håndteres, og at der er sammenhæng mellem indsatserne.

Ellers er indsatsen spildt. Den sammenhæng er vanskelig at opnå i praksis, som det

bl.a. fremgår af Miljøministeriets og Miljøstyrelsens udredninger om beskyttelse af

drikkevandet.

Her ser vi muligheder for, at drikkevandsdirektivet kan hjælpe os via den nye artikel

8, Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

drikkevand. I direktivets terminologi skal den afhjælpende indsats, som regionerne

står for, koordineres med den forebyggende indsats, som kommunerne står for. Den-

ne indsats skal defineres og gennemføres i vandets geografi, dvs. for de områder,

hvor grundvandet dannes og løber mod vandværkernes indvindingsboringer.

I Danmark har vi allerede et godt grundlag for risikovurdering og risikostyring af

forureningstrusler i oplande til indvinding af drikkevand. Kommunerne udarbejder

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som beskriver den forebyggende indsats,

mens regionerne, som står for den afhjælpende indsats, udarbejder en årlig hand-

leplan. For at få en mere langsigtet prioritering af opgaven udarbejder regionerne

desuden strategier for jordforureningsopgaven med et længere tidsperspektiv.

I lovforslagets § 10 a foreslås det, at det er miljøministeren, der foretager risikovur-

dering og risikostyring af indvindingsoplande. Til brug for dette arbejde foreslås be-

myndigelser til at fastsætte bestemmelser om regioners og kommuners bidrag til

risikovurdering og risikostyring samt indberetning af disse. Opgaverne forventes

delegeret til Miljøstyrelsen.

Da der er tale om opgaver, som allerede løses af regioner og kommuner, vil der efter

Danske Regioners opfattelse være tale om en rent administrativ overbygning på de

opgaver, vi allerede løser i dag. Dette vil føre til centralisering, øget administration og

ikke give en bedre beskyttelse af grundvandet. Samtidig har vi en bekymring for, om

en administrativ styrelse vil få beføjelser, som går ud over de decentrale

myndigheders politiske handlerum og prioritering.

Vi foreslår, at man i stedet stiller krav til regioner og kommuner om at udarbejde risi-

kovurdering og risikostyring i fællesskab på baggrund af de strategier, handleplaner

og indsatsprogrammer, som allerede udarbejdes i dag. Regioner og kommuner sam-

arbejder allerede i dag om grundvandsbeskyttelsen, men grundet forskelle i kadence

og rapporteringskrav mv. foreligger der ikke samlede planer for indvindingsoplande.

Ved at samle regioners og kommuners indsatser i tilbagevendende 6-årige risikosty-

ringsplaner, som direktivet foreskriver, kan vi få en bedre og mere sammenhængen-

de grundvandsbeskyttelse, uden at det fører til mere administration.

Øvrige bemærkninger

Grundet lovforslagets omfang og tekniske karakter supplerer Danske Regioner med

tekniske bemærkninger, som er vedlagt.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tekniske bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af

drikkevandsdirektivet) (j.nr. 2021-814)

Danske Regioner har sendt høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet). Ud over hø-

ringssvaret har vi en række bemærkninger af mere teknisk karakter, som findes i

dette notat. Bemærkningerne knytter sig primært til anvendelsen af begreber og

definitioner, særligt:

Grundvand

Indvindingsoplande

Kategorisering af vandforsyninger (almene vfs. mv.)

Grundvand

I lovforslaget er det valgt at fastholde vandforsyningslovens hidtidige definition af

grundvand

som ”Vand,

som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller

kan indvindes fra undergrunden.”

Drikkevandsdirektivet anvender også begrebet grundvand, men på baggrund af de-

finitionen

i vandrammedirektivet: ”alt

vand under jordoverfladen i den mættede zo-

ne og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden”.

Vi kan ikke umiddelbart gennemskue konsekvenserne af at fastholde en definition,

der ikke er direktivkonform, men opfordrer til at dette overvejes nøje. Tilsvarende

gør sig formentlig gældende for overfladevand.

Oversættelse af begrebet ”catchment areas”

Beskyttelsen af drikkevandet i ressourcen er fastsat i artikel 8. Når man skal beskytte

drikkevandsressourcen, så er det essentielt at fastslå, hvilket område, der skal be-

skyttes. I direktivet er dette område fastlagt i artikel 8 som indvindingsoplandet

(catchment areas for abstraction points). Indvindingsoplandet er en kendt faglig

betegnelse for det område, hvorfra vand bevæger sig mod en indvinding.

Miljøministeriet mener, at der er tale om en oversættelsesfejl og ønsker at ændre

betegnelsen indvindingsoplande i artikel

8 til den nyopfundne betegnelse ”tilstrøm-

ningsområder”. Denne betegnelse bruges herefter i lovforslaget og i samtlige lovbe-

mærkninger. Begrundelsen er angiveligt, at man ikke kan anvende en definition som

eksempelvis grundvandsdannende oplande, på noget som endnu ikke er kortlagt.

Desværre medfører den anvendte definition af tilstrømningsområder, at 95 % af

Danmarks areal er omfattet. Hensigten er så, må man formode, senere at indsnævre

indsatsen.

Ministeriet definerer tilstrømningsområder som de 504 grundvandsforekomster efter

vandområdeplanerne, hvor der indvindes drikkevand. Disse dækker 95 % af

Danmarks areal. Dermed er der næppe tale om den mere målrettede beskyttelse,

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

som er direktivets formål relativt til den mere generelle beskyttelse i Vandrammedi-

rektivet, hvor det i udgangspunktet er alt vand der beskyttes.

Det er heller næppe hensigten at udvide regionernes i forvejen omfattende opgave

med jordforurening, men det vil være konsekvensen, hvis man tager den risikovur-

dering alvorligt, som skal gennemføres for indvindingsoplandene efter direktivet.

Regionernes indsats over for jordforureninger, der kan true grundvand, er p.t. foku-

seret på områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

uden for OSD. Disse områder dækker tilsammen ca. 40 % af Danmarks areal. Det er

mere end indvindingsoplande, men væsentlig mindre og derfor mere fokuseret end

”tilstrømningsområderne”.

Det er Danske Regioners opfattelse, at den lancerede betegnelse ”tilstrømningsom-

råder”, hverken er formålstjenstlig eller direktivkonform. I stedet bør man

holde fast i

den eksisterende betegnelse ”indvindingsoplande”, og så definere den som det areal,

hvor grundvandsdannelsen tilløber til et konkret indvindingspunkt. Ud fra en ordlyds-

fortolkning, vil det være mere retvisende. Dette ”grundvandsdannende opland” er

defineret i GEUS’ Geo

- vejledning 2017, Hydrologisk vejledning. Henriksen et al. (side

5.13.1). Det forhold, at man evt. ikke kender omfanget af samtlige

grundvandsdannende oplande, bør ikke føre til, at man anvender en

uhensigtsmæssig definition.

Det bemærkes, at begrebet ”indvindingsopland” allerede anvendes mange steder i

dansk lovgivning for det område, hvor der er behov for indsatser af hensyn til grund-

vandsbeskyttelsen, hvilket også må antages at være hensigten med udpegningen af

indvindingsoplande efter vandforsyningsloven. Indvindingsoplande indgår blandt an-

det i bekendtgørelse om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats

over for forurenet jord.

Definitionen af tilstrømningsområder er heller ikke direktivkonform efter en formåls-

fortolkning. Formålet med direktivet er ”at beskytte menneskers sundhed mod de

skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand”. For at en risikokortlægning

og en risikostyring skal bidrage til dette formål, må kortlægningen og indsatsen gå på

det vand, der indvindes. En indsats, der ligger uden for det grundvandsdannende op-

land, bidrager ikke til dette formål. Dette understøttes af den fortolkning, der anven-

des i vores nabolande.

Forståelsen af indvindingsoplande i vores EU-nabolande

Sverige

En grundvandsforekomst har ligesom på dansk sit eget ord (grundvattenförekomst)

efter Vandrammedirektivet, som er forskelligt fra indvindingsopland (tillrinningsom-

råde) i Drikkevandsdirketivet. I Sverige er et indvindingsopland i konteksten af Drik-

kevandsdirektivet defineret i

”Betänkande

av 2020 års dricksvattenutredning”,

Stockholm 2021 (vores oversættelse):

"Udtrykket 'indvindingsopland' skal forstås som hele området, hvorfra nedbør eller

andet vand kan flyde mod eller afledes til det punkt, hvor drikkevand indvindes. Det

er vandmyndighederne, der skal fastlægge indvindingsoplande for punkter, hvor

drikkevand trækkes i de respektive vanddistrikter. Eventuelle grænseoverskridende

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

indvindingsoplande kan behandles via de kontakter, der håndterer andre grænse-

overskridende spørgsmål inden for vandforvaltning." (Side 181)

Der anvendes en proportionalitetsvurdering. Det understreges, at der ikke skal udpe-

ges for store områder - eller inkluderes områder, der er ubetydelige:

"Der er store indvindingsoplande i Sverige. Det er blevet påpeget i undersøgelsen, at

det ville være ekstremt svært og dyrt at vurdere risiko og risikostyring for sådanne

områder. I modsætning hertil kan der også være tale om relativt begrænsede områ-

der, måske endda så små, at det kan være uforholdsmæssigt at udføre en så omfat-

tende risikovurdering, som direktivet kræver for hvert enkelt område." (Side 183)

Der er altså efter svensk fortolkning tale om en omfattende risikovurdering. Det føl-

ger heraf, at den risikobaserede tilgang er et understøttende princip i afgrænsningen

af indvindingsoplandet. Den svenske stat har indhentet en udtalelse fra Kommissio-

nens Generaldirektorat for Miljø:

"Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø foreslår, at afgrænsningen bør

baseres på en individuel vurdering og formålet med risikovurderingen. Undersøgel-

sen har haft uformel kontakt med DG-funktionærer, og de har angivet, at artikel 8,

stk. 2, bør give medlemsstaterne en vis fleksibilitet til at identificere og kortlægge

indvindingsoplande for drikkevandsindvindinger. Desuden anføres det, at begrebet

selv er uadskilleligt forbundet med den risikobaserede tilgang." (Side 183)

Der er en tæt forbindelse mellem Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet, da

det sidste sigter mod at genbruge de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med

det første. Denne forbindelse strækker sig dog ikke til definitionen eller afgrænsnin-

gen af indvindingsoplande:

"Artikel 8 i Drikkevandsdirektivet for 2020 har skabt et tæt forhold mellem dette

direktiv og EU's Vandrammedirektiv med hensyn til indvindingsoplande for drikke-

vandstrækningspunkter. Hele formålet med tydeligt at henvise til EU's Vandramme-

direktiv i Drikkevandsdirektivet for 2020 er, at der skal være en koordination og gen-

anvendelse af vandforvaltningens oplysninger, når risikovurderingen og risikostyrin-

gen vedrører indvindingsoplande." (side 184)

Finland

I Finland blev EU's drikkevandsdirektiv implementeret ved ændringer af loven om

sundhedsbeskyttelse, vandforsyning og miljøbeskyttelse samt loven om markedsfø-

ringstilsyn med visse produkter. Derudover blev direktivet implementeret gennem

lovgivning på lavere niveau vedrørende kvaliteten og risikovurderingen af råvand og

drikkevand, selvkontrol af drikkevandsforsyningsanlæg, vandforsyningssystemer og

information samt vandforsyningssystemer i bygninger.

regeringsdekretet (7/2023, 5.1.2023)

om risikostyring og selvkontrol af drikkevands-

produktionskæden er definitionen af indvindingsoplande et område, hvorfra vand

transporteres til grundvandsindvindingsstedet ved en vis mængde pumpeaktivitet

eller overfladevand, der påvirker råvandets kvalitet, hvor vand dannes og transporte-

res til indvindingsstedet.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Holland

I Holland er der udarbejdet definitioner i forbindelse med Drikkevandsdirektivet i et

udkast til dokumentet "Protocol Risicobeoordeling en -beheer voor

Drinkwaterwinningen, Definitiedocument," Ministerie van Infrastructuur en

Waterstaat, 20. januar 2023.

Det udkast til definition bemærker, at indvindingsopland for indvindingssteder ikke er

defineret i Drikkevandsdirektivet, men i den hollandske gennemførelse er det

fortolket som (vores oversættelse):

"Et tilstrækkeligt stort område omkring indvindingen, hvor mulige risici for indvindin-

gen identificeres, herunder undergrunden i den udstrækning, denne kan påvirke ind-

vindingen. Dokumentationen af området må mindst omfatte beskyttelsesområdet

for grundvandet. Efter myndighedernes opfattelse kan dokumentationen udvides til

også at omfatte en større del af indvindingsoplandet for den pågældende indvinding i

det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for den konkrete indvinding og

risikovurdering.

Et indvindingsopland er en rumlig enhed af en vis størrelse. For grundvand er denne

rumlige enhed mindre end en grundvandsforekomst, for overfladevand er den rum-

lige enhed ofte større end en WFD-overfladevandsforekomst.

Det skal afgøres nærmere fra sag til sag (i forbindelse med områdedokumentatio-

nen), hvor udpegningen går. Det er klart, at dette i hvert fald skal vedrøre det områ-

de, der er relevant for vandindvindingens kvalitet og de tilstedeværende risici."

Det bemærkes af det hollandske ministerium, at de områder, der overvejes i forbin-

delse med Drikkevandsdirektivets artikel 8 vedrørende risikovurdering og -styring, er

meget mindre end grundvandsforekomsterne, der er udpeget i Vandrammedirek-

tivet. Men der er en forbindelse mellem de to direktiver, fordi en del af foranstaltnin-

gerne i Drikkevandsdirektivets artikel 8 bidrager til planlægningscyklussen i henhold

til Vandrammedirektivet.

Tyskland

Den nye tyske drikkevandsforordning (Verordnung über Einzugsgebiete von Ent-

nahmestellen für die Trink-wassergewinnung) blev offentliggjort den 23. juni 2023 og

trådte i kraft den 24. juni uden overgangsperiode. Det definerer ikke begrebet ind-

vindingsopland (Einzugsgebiet).

Derfor vil det blive ledsaget af en supplerende regulering for oplande til drikkevands-

indvinding (Trinkwassereinzugsgebietsverordnung). I den nuværende version af dette

dokument er et indvindingsopland (Einzugsgebiet) i §2 er defineret som "et område,

hvorfra grundvand eller overfladevand når et eller flere indtagssteder for et drikke-

vandsproduktionsanlæg".

Det er ansøgerens pligt at etablere udstrækningen af indvindingsoplandet, og det

påhviler den ansvarlige myndighed at fastlægge risikostyringsforanstaltninger.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Den ansvarlige myndighed kan dog hjælpe med at gøre oplysningerne tilgængelige. I

§§ 4 og 5

er det præciseret, at ”Beregningen af

et eller flere grundvandsindvindings-

oplande omfatter et vandindvindingsanlægs underjordiske opland under hensynta-

gen til de af vandlovens tilladte indvindingsmængder. Hvis indvindingsoplandet er an-

givet i tilladelsen, eller bemyndigelsen til indvinding af grundvand, er denne bestem-

melse afgørende.”

Med andre ord er indvindingsoplandets udstrækning nært forbundet med mængden

af indvundet vand. Denne definition diskvalificerer derfor fortolkningen af et indvin-

dingsopland som værende lig med udstrækningen af en samlet grundvandsforekomst

(Grundwasserkörper) i vandrammedirektivets forstand, uanset om vandet indvindes

fra en sådan enhed.

Almene vandforsyninger

Drikkevandsdirektivet giver i artikel 3, 3 (b) mulighed for at undtage forsyninger, der

leverer mindre end 10 m

om dagen eller forsyner færre end 50 personer, medmin-

dre der er tale om en kommerciel eller offentlig aktivitet.

Den danske vandforsyningslov anvender begrebet

almen

vandforsyning for vandfor-

syningsanlæg, der forsyner mindst 10 ejendomme. Almene vandforsyninger har dels

en række pligter, bl.a. forsyningspligt, men også rettigheder i form af grundvands-

kortlægning og beskyttelse. Grænsen på 10 ejendomme blev fastsat med Vandforsy-

ningsloven af 1978.

Med lovforslaget bevares den nuværende definition af almene vandforsyninger, sam-

tidig med at drikkevandsdirektivets definition indføres. Det medfører en væsentligt

øget kompleksitet for de decentrale myndigheder, der skal administrere lovgivnin-

gen, som det fremgår af figuren nedenfor (fra Miljøministeriets præsentation ved

informationsmøde 22. september 2023).

Det bør overvejes, om der i højere grad kan ske en sammensmeltning af definitioner-

ne og forenkling af reglerne. I den forbindelse bemærkes det, at fastlæggelsen af ind-

vindingsoplande for forsyninger, der indvinder mindre end 3.650 m

om året vil være

usikker, og at større investeringer i grundvandsbeskyttelse for disse, herunder op-

rensning af forurening, sjældent vil være proportionalt.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Modtager: Miljøministeriet

E-mail:

[email protected]

Cc: [email protected]

J.nr.

2021-814

Dato: 9. oktober 2023

_________________________________________________________________________________________________

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gen-

nemførelse af drikkevandsdirektivet)

Generelle bemærkninger

Danske vandværker finder det overordnet positivt, at der med dette forslag, og kommende tilhørende

bekendtgørelser, sker en fuldstændig implementering af drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. Med

lovforslaget indføres en række nødvendige hjemler til at udstede regler til gavn for beskyttelsen af

drikkevandsressourcen.

Det er for Danske Vandværker væsentligt, at der ved administration, ud fra vandforsyningslovens for-

mål, fastholdes et princip om, at der sker en generel prioritering af indvinding til drikkevand i områder,

hvor der ikke er en tilstrækkeligt stor vandressource til at opfylde alle behov (fx vand til industri, land-

brug eller energiformål).

Materialer i kontakt med drikkevand

Danske Vandværker hilser det velkommen, at der nu kommer klare regler for materialer i kontakt med

drikkevand i hele forsyningskæden fra boring til taphane (§56). Danske Vandværker finder det dog i

den forbindelse uhensigtsmæssigt, at der er sket en ressortændring pr. 1 september 2023, som medfø-

rer, at regler for tilsyn og kontrol af husinstallationer deles mellem to ministerier. Vi mener eksempel-

vis, at kontrol for parameteren bly som er koblet til husinstallationer ligesom legionella bør samles un-

der Social og Boligministeriet, hvor Byggeloven og tilhørende bekendtgørelser hører under, herunder

at samle kontrol i ét ministerium.

Tilstrømningsområder

At der nu lægges op til at gennemføre en overordnet statslig risikovurdering og

–

styring af tilstrøm-

ningsområder for indvindingssteder (§10a) finder vi yderst positivt. Hermed skabes der grundlag for en

mere sammenhængende beskyttelse af grundvandet, som indbefatter etablering af strategisk vigtige

grundvandsdannende oplande (ofte benævnt

“grundvandsparker”).

Det er for os afgørende, at den

fremtidige risikostyring tager hensyn til den decentrale vandforsyningsstruktur, og de mange små og

mellemstore vandforsyninger, der grundet placeringen ikke vil kunne indvinde vand fra større grund-

vandsparker.

Det bør desuden tilføjes i lovforslaget, at Miljøministeren kan fastsætte regler for udpegning af grund-

vandsdannende områder/oplande, som der allerede nu er planer om at medtage i kortgrundlaget. Vi

mener, at

begrebet ”tilstrømningsområder”,

der som noget nyt introduceres i national lovgivning, bør

defineres i selve lovteksten.

Den forbedrede planlægning vil kun være til gavn for grundvandsbeskyttelsen, hvis der samtidig afsæt-

tes tilstrækkelige midler på de kommende års finanslove til at gennemføre indsatsen.

Indberetning og offentliggørelse af data

Grundlæggende mener vi, det er vigtigt at sikre opdaterede data, ikke mindst i Jupiter-databasen, da

det har stor betydning for den fremtidige forvaltning og beskyttelse af drikkevandsressourcen,

Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand

Tlf.: 56 14 42 42 I [email protected] I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

herunder ift. strategiske vigtige indvindingsområder for drikkevand. Vi ser derfor frem til, at arbejdet

med en reform af databasen for alvor kommer i gang.

Danske Vandværker noterer, at der med lovforslaget igen vil blive stillet nye krav til de almene vand-

forsyningers offentliggørelse og indberetning af data (§55a). Vi finder det væsentligt at sikre, at de ef-

terhånden mange indberetningskrav ikke fører til et unødvendigt højt tidsforbrug for de almene vand-

forsyninger, og at det, hver gang der indføres yderligere krav, overvejes nøje, hvordan det kan ske på

den mest hensigtsmæssige og enkle måde. Desuden bør det være tilstrækkeligt med fx angivelse af et

link i en mail til de almene vandforsyningers hjemmeside, til at forbrugerne kan anses for at have mod-

taget direkte information.

Nye begreber i loven

Generelt er det en udfordring, at lovforslaget introducerer nye begreber og områdeudpegninger, uden

at de træder i stedet for eksisterende, da det er med til at komplicere et i forvejen komplekst område,

som ikke mindst kommuner og regioner skal kunne forvalte efter. Der kan derfor med fordel ses på,

om det er muligt at rydde op i eksisterende begreber med henblik på en forenkling af det samlede re-

gelsæt. Lovforslagets §3 bør udvides, eller alternativt kan definitioner medtages i et bilag til loven. I

punktet nedenfor

”Definitioner

som bør uddybes i lovtekst”

findes en række begreber, som bør uddy-

bes i lovteksten. Det er vigtigt at læser kan forstå lovens omfang, uden at skulle konsultere lovens be-

mærkninger.

Specifikke bemærkninger

Nedenfor er Danske Vandværkers bemærkninger til de enkelte paragraffer i lovforslaget.

Derudover har vi en række ønsker til ændringer af vandforsyningsloven, som vi finder væsentlige at

inkludere i lovforslaget. Disse ønsker findes

i punktet ”Øvrige

bemærkninger til Bekendtgørelse af lov

om vandforsyning m.v.”

§9a.

Danske Vandværker vil gerne opfordre til, at alle de oplysninger som almene vandforsy-

ninger årligt skal indberette, samles i ét og samme indberetningssystem. Det er vigtigt,

at indberetningen er nem, hvilket også er med til at sikre, at data bliver indberettet.

Konsekvensen af de mange forskellige og komplicerede indberetningssystemer er, at

både vandværker og kommuner ikke i tilstrækkelig grad får indberettet data i tilstrække-

ligt omfang.

Drikkevandsforekomster udpeges på baggrund af forekomster, der frembringer

10 m3 om dagen

eller

leverer vand til mere end 50 personer. I den øvrige lovtekst foku-

seres der på vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m3 drikkevand eller mere pr.

dag

forsyner 50 personer eller flere (fx §55a + §62). Er der en særlig begrundelse for

denne forskel? Det er uhensigtsmæssigt at introducere denne definition fremfor at fast-

holde de definitioner, som den nationale lovgivning allerede har defineret.

Det bør fremgå, at Miljøministeren kortlægger tilstrømningsområder, eller som mini-

mum de delområder, som de nævnte tilstrømningsområder omfatter. Her kan nævnes

grundvandsdannede oplande. Dette vil stemme overens med, at det er ministeren der

foretager risikovurdering og -styring. Alternativt kan de pågældende delområder indgå i

§ 11 a, så ministeren kan fastsætte regler, hvorefter de udpeges.

§ 10, Stk.

2, pkt. 1

§ 11 og 11a

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 13 b, stk. 6

Det er positivt, at der nu bliver krav om, at »Indsatsplanen sendes til miljøministeren«,

fordi man derved kan sikre et centralt overblik over den risikovurdering, der er foretaget

i kommunerne, og hvorvidt de indsatser, der lægges op til, er tilstrækkelige. Lovteksten

bør suppleres med, at

”den

gældende indsatsplan, og tillæg til indsatsplanen” skal ind-

sendes til Miljøministeren. For at lette administrationen kan det overvejes, hvorvidt ind-

satsplaner og tilhørende tillæg samt vandforsyningsplaner og tilhørende tillæg blot kan

indberettes i relevant portal fremfor indsendelse til Miljøministeriet, jf. hvad der også

lægges op til i § 9 a.

§16, stk. 3

Det er desuden positivt, at miljøministeren kan fastsætte frister og format for indberet-

ning af indsatsplaner. Vi vil gerne opfordre til, at ministeren gør brug heraf, så det sik-

res, at kommunerne rent faktisk får dem sendt, og at formatet har en karakter, så der

kan sammenlignes på tværs af kommuner.

For

de almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af Vandsektorloven, bør det tyde-

ligt fremgå, hvilke oplysninger, der skal sendes direkte til forbrugerne, og hvilke oplys-

ninger, der kan fremgå af forsyningens hjemmeside. Da den mest anvendte form til of-

fentliggørelse af informationer til forbrugerne er via hjemmesiden, bør denne mulighed

nævnes eksplicit.

Vi opfordrer desuden til en tydeliggørelse af

formuleringen “Almene vandforsyninger

samt ikkealmene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m3 drikkevand eller

mere pr. dag og forsyner 50 personer eller flere, skal offentliggøre oplysninger om drik-

kevandskvaliteten”. Det er uklart, om bestemmelsen gælder alle almene vandforsynin-

ger, eller kun almene vandforsyninger, der ligesom de ikkealmene leverer over 10

m3/forsyner flere end 50 personer. Det kan muligvis klares ved, at der indsættes et

komma efter “Almene vandforsyninger”, så sætningen derefter bliver en indskudt sæt-

ning. Vi går ud fra, at alle almene vandforsyninger er omfattet af informationspligten.

§55 a stk. 4

Det bør være tilstrækkeligt, at der via faktura henvises til hjemmesiden frem for at med-

tage alle informationer på faktura/vandregning. Derfor foreslås, at ”og et link til hjem-

mesiden” ændres til ”som

minimum ved et link til hjemmesiden”.

§ 55 a

§ 55 a. Stk. 5

Det er forbundet med stor og unødig administration, hvis en almen vandforsyning skal

sende separate oplysninger direkte til den enkelte forbruger. Udover faktura, hvor vand-

forbrug og pris er oplyst, bør forbrugerne blot orientere sig på den almene vandforsy-

nings hjemmeside.

Kapitel 10

Det bør fremgå, hvordan almene vandforsyninger og producenter skal forholde sig i den

nuværende overgangsperiode fsva. materialer i kontakt med drikkevand, indtil EU’s har-

moniseringsregler træder i kraft. Det kan overvejes at indsætte et afsnit i lovteksten,

som vedrører denne overgangsperiode.

I lovteksten formuleres det, at materialer, som skal bruges i nye installationer eller, i for-

bindelse med reparationsarbejde eller genopbygning mv. ikke må medføre afsmitning af

forurenende stoffer til vandet på niveauer,

som

højere end nødvendigt

i forhold til

det tiltænkte formål med materialet.

Det bør fremgå, hvilken instans der afgør, om afsmitning fra et produkt er

”højere

end

nødvendigt”.

§56a pkt. 4)

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§56 b

Et produkt, som kommer i kontakt med drikkevand,

formodes

at opfylde kravene i § 56

a, stk. 1, hvis de materialer, der anvendes i produktet, opfylder de specifikke minimums-

krav til hygiejne, som fastsat i retsakter vedtaget i henhold til Europa-Parlamentet og

Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand og krav til hygiejne.

Brug af ordet “formodes” er problematisk, fordi

en almen vandforsyning ikke kan føle

sig tryg ved indkøb af et produkt på baggrund af en formodningsregel. Det bør fremgå,

at anvendelse efter en formodningsregel er at betragte som godkendt på gældende tids-

punkt.

§56 e

Når lovteksten læses i sammenhæng med forarbejderne, er det uklart hvorvidt §56 e

kun omfatter de behandlingskemikalier og filtermedier, der anvendes i forbindelse med

videregående vandbehandling, eller om

lovtekstens ”filtermedier”

også omfatter det

filtermateriale, der er implementeret i de almene vandforsyningers åbne og lukkede

filtre, dvs. filtre der anvendes som en del af den normale simple vandbehandling.

Det bør desuden tydeliggøres hvordan denne paragraf gælder for implementering af

nye filtermedier eller om paragraffen også omfatter filtermedier, der allerede er an-

vendt i vandbehandlingssystemet.

§59, stk. 3

Det bør fremgå, hvem der er kompetent til at vurdere, hvilke stoffer, der må tilsættes

vand, herunder i forbindelse med blødgøring, rensning for PFAS mv.

Danske Vandværker finder det uhensigtsmæssigt, at risikovurderingen af forbrugernes

fordelingsnet deles mellem to ministerier. Eksempelvis er parameteren bly ligesom Legi-

onella en installationsbetinget parameter. Kontrol for parameteren bly fra produkter i

husinstallationer bør indgå i Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning af produkterne,

som er reguleret i Lov om produkter og markedsovervågning.

Desuden bør det tydeliggøres, at kommunernes risikovurdering af forbrugernes forde-

lingsnet, herunder kontrol af vandkvaliteten, ikke berører de almene vandforsyninger,

og at denne kontrol er kommunens eller ejerens omkostning. Det bør desuden tydelig-

gøres, at kommunens kontrol ikke har sammenhæng med de almene vandforsyningers

kontrolprogram, herunder kontrol ved forbrugers taphane.

§59b.

§ 62 stk. 6

Formuleringen af denne paragraf er uklar. Dels fremgår det, at dialog skal ske med Sty-

relsen for Patientsikkerhed, som er den vanlig procedure, men i den efterfølgende for-

mulering fremgår det, at en overskridelse af Drikkevandsdirektivets bilag I, del A og B

betragtes som sundhedsfarligt, med mindre at kommunalbestyrelsen vurderer andet.

Det kan misforstås, hvem der træffer endelig beslutning, og formuleringen bør genover-

vejes.

Det bør desuden præciseres, hvilket råderum kommunen har til at vurdere, om en over-

skridelse er “ubetydelig”.

§ 62 stk. 8

Det bør fremgå hvilken part, der skal sørge for at ajourføre rådgivningen af forbrugere,

og hvordan det skal ske, når der er tale om overskridelse af vandkvaliteten i henhold til

lovens § 62.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vi finder det positivt, at der nu bliver en pligt for vandforsyningen til at oplyse forbru-

gerne om, når driften igen er normal efter en utilsigtet hændelse.

§ 64 b stk. 3,

Det bør tydeliggøres, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at afholde etablerings-

Pkt. 3

omkostninger, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at opstille vandpo-

ster i en almen vandforsynings forsyningsområde for at tilgodese sårbare grupper.

Definitioner som bør uddybes i lovteksten, eller i et bilag

§ 3 pkt. 3

”Drikkebrug” er en ny term,

og det bør overvejes af anvende et andet ord.

”Kildevand”

Det er uhensigtsmæssigt at kildevand anvendes i lovteksten, da dette er

Fødevarestyrelsens ressort, og da kildevand, mineralvand og naturligt kildevand er defi-

neret i BEK 1200 26.11.2019.

”Vandforsyning”

er defineret som en enhed, der leverer vand, herunder drikkevand.

Dette er uhensigtsmæssigt, da begrebet

”vandforsyning”

øvrige steder i lovteksten be-

tragtes som en ”almen vandforsyning”. Dertil kan det overvejes om ”ikke almen vand-

forsyning”, som anvendes

i bl.a. § 55 bør defineres i § 3, så det er tydeligt hvad der er

tale om.

”Ikke almen vandforsyning”

På interessentmøde den 22. september 2023 blev det i

overskuelig oversigt præsenteret, hvordan en almen vandforsyning og en ikke almen

vandforsyning skal betragtes. Ikke almene vandforsyninger bør defineres i lovtekst en-

ten i selve loven, eller i bilag.

”Tilstrømningsområder”

er et nyt begreb der introduceres i lovteksten, og det er vigtigt

at det i lovteksten uddybes, hvad begrebet tilstrømningsområder omfatter. Fx ved, at

begrebet defineres i §3.

”Følsomme

områder”

bør defineres.

”Præstationsniveau”

Danske Vandværker antager, at begrebet dækker over den

”per-

formancebenchmarking”,

der

foretages i medfør af vandsektorloven, og således kun

dækker de almene vandforsyninger, som er omfattet af denne lov. Det bør overvejes,

for klarhedens skyld, at erstatte ”præstationsniveau” med ”performancebenchmar-

king”.

Det er vigtigt at termen

”drikkevand”

defineres tydeligt, så der er klarhed over hvad der

er tale om, når der tales om bl.a. materialer i kontakt med drikkevand. Omfatter drikke-

vand i denne forbindelse også materialer, der kommer i kontakt med råvand og proces-

vand i vandbehandlingsanlægget, inden vandet ledes til forbrugerne som drikkevand?

Indikatorparameter

bør defineres.

I lovteksten

bør omfanget af ”stoffer

og blandinger”

tydeliggøres.

§ 3 pkt. 4

§3

§ 10 a

§ 11a pkt. 4

§ 55 a stk. 3

§ 56 a.

§ 62

§ 71a

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Øvrige bemærkninger til Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

§ 11 stk. 2 + 3 Ordet

”vandforsyningsanlæg”

bør erstattes af

ordet ”vandforsyning”

§ 13d stk.3

Det er uhensigtsmæssigt, at kun frivillige aftaler, der er omfattet af en kommunes ind-

satsplan, er omfattet af denne paragraf. Eksempelvis kan nævnes frivillig aftaler i bo-

ringsnære beskyttelsesområder, som mange steder ikke er omfattet af kommunens ind-

satsplan for grundvandsbeskyttelse.

§ 22 stk. 3, 4 De udlagte fredningsbælter, som sker i relation til kommunens meddelte indvindingstil-

ladelser, bør indgå i enten stk. 3 eller 4.

§ 24d

Med fokus på grundvandsbeskyttelse og den vigtige viden om vores grundvandsmagasi-

ner bør det blive lovpligtigt, at de almene vandforsyningers pejlinger skal indberettes til

Jupiterdatabasen. De almene vandforsyningers pejleresultater er afgørende viden om

vores grundvandsressourcer. Det kan overvejes, at de almene vandforsyninger indberet-

ter pejlinger direkte til Jupiterdatabasen, for således at lette administrationsopgaven

hos kommunale sagsbehandlere. Hvis de almene vandforsyninger skal indberette pejlin-

ger direkte i Jupiter, kan det ske ifm. øvrig årlig indberetning. Det er i regi heraf vigtigt,

at de almene vandforsyningers indberetninger gøres enkle, og at al indberetning kan ske

i et og samme system.

Det bør blive indberetningspligtigt for de kommunale sagsbehandlere at

indberette ”ak-

tive almene vandforsyningers AnlægsID”, da dette er en unik kode for den enkelte vand-

forsyning, som netop kan anvendes til at foretage mere retvisende udtræk fra Jupiterda-

tabasen. Det er generelt en udfordring, at oplysninger om de almene vandforsyninger

ikke er opdateret i Jupiterdatabasen.

For eksempel hænder det, at en vandforsyning indvinder vand uden de facto at have en

indvindingstilladelse, og omvendt at boringer, der ikke er i brug længere, fortsat optræ-

der som aktive i Jupiter.

§ 51 stk. 2

Det bør tydeliggøres, hvilket anlæg der er tale om i formuleringen

”mangler ved anlæg-

get”.

Danske Vandværker opfordrer til, at der indføres en minimumfrekvens for det kommu-

nale tilsyn, fx krav til tilsyn hvert 3. år, så det sikres, at alle vandforsyninger er underlagt

en regelmæssig kontrol, der kan være med til at sikre forbrugernes tillid til drikkevan-

det.

Der bør ske en konsekvensrettelse af ”Sundhedsstyrelsen” til ”Styrelsen for Patientsik-

kerhed”.

§57, stk. 2

§64, stk. 1

Venlig hilsen

Susan Münster

Direktør

Danske Vandværker

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriets Departement

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

26. september 2023

J.nr. 2023-11-1062

Dok.nr. 642051

Sagsbehandler

Pernille Ørum Walther

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet)

Ved brev af 12. september 2023 har Miljøministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynets forståelse af lovforslaget er, at der i forbindelse med registrering af en husstands

vandforbrug og udsendelse af oplysninger til forbrugere om deres hustans vandforbrug samt i

forbindelse med registrering af overskridelse af parameterværdier på en bestemt adresse kan

ske behandling af personoplysninger.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Miljøministeriet har vurderet, at behandlingen

kan ske indenfor rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5 (principper for behand-

ling af personoplysninger) og 6 (lovlig behandling) samt har identificeret den dataansvarlige

for de pågældende behandlingsaktiviteter.

På den baggrund har Datatilsynet ingen konkrete bemærkninger til udkastet, men forudsætter

generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagttages i for-

bindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranlediget af ændringerne til be-

kendtgørelsen.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling.

Med venlig hilsen

Pernille Walther

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Danmark

DHI A/S

Agern Allé 5

DK-2970 Hørsholm

Danmark

+45 4516 9200 Telefon

CVR-nr.: 36466871

[email protected]

www.dhigroup.com

Vores ref: 11820625

Dato:

4. oktober 2023

Svar på høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om vandforsyning m.v.,

byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning, med formålet at implementere

drikkevandsdirektivet

DHI har med interesse læst Miljøministeriets udkast til lovforslag om ændring af lov om vandforsyning

m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning, med formålet at implementere

drikkevandsdirektivet og afgiver hermed vore kommentarer.

Formålet med lovforslaget er at implementere drikkevandsdirektivet og herunder Minimumskrav til

hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. I Danmark har Miljøstyrelsen sat krav til

materialer i kontakt med drikkevand, herunder minimumskrav til kemiske stoffers afsmitning til

drikkevandet. Vurderingen af hvorvidt produkterne i kontakt med drikkevand lever op til Miljøstyrelsens

krav blev i 2004 uddelegeret til DHI, som siden har varetaget opgaven i henhold til Miljøstyrelsens

krav, inklusive opdateringer. På det grundlag har DHI gennem mange år udført toksikologiske

vurderinger af materialer til drikkevand og har årtiers erfaring med vurdering af drikkevandsinstalla-

tionerne. Vurderingerne ligger til grund for hhv. VA-godkendelserne (frem til april 2013), GDV-

godkendelserne (som erstattede VA-godkendelserne fra april 2013) og DK-VAND certificeringerne.

I Danmark stilles strengere krav til migrationen end i de andre lande, herunder Tyskland. Det har

bevirket at hvert tredje produkt med en godkendelse fra Tyskland er blevet afvist i Danmark.

Produkterne er dernæst blevet optimeret så migrationen er nedbragt og installationen er derpå

accepteret. Produkterne er efterfølgende markedsført i andre EU-lande og har derigennem medvirket

til at nedbringe migrationen alle steder, hvor den optimerede version er anvendt.

En væsentlig årsag til forskellen er den tilladte migration. I Danmark vurderes antallet af kilder til

migration af det samme stof fra andre materialer end den enkelte drikkevandsinstallation. Eksempelvis

tillades maksimalt et bidrag på 5 µg/l formaldehyd per produkt, da mange andre installationer også

bidrager med formaldehyd til drikkevandet og kravet ved taphanen på 50 µg/l skal overholdes. I

Tyskland (4MSi samarbejdet mellem 4 EU-lande) tillades 750 µg/l formaldehyd (MTC / den maksimale

tolerable koncentration) fra det samme produkt, da der indregnes en fortynding.

Som følge af de mere lempelige krav der lægges op til i drikkevandsdirektivet, må koncentrationen af

mange stoffer forventes at stige i drikkevandet ved taphanen i Danmark i takt med at direktivet bliver

implementeret. For at følge den stigende koncentration af disse stoffer anbefales det at måle

koncentrationen i drikkevandet repræsentative steder i Danmark i den nærmeste fremtid og igen nogle

år efter der har været fuld effekt af drikkevandsdirektivet.

Her følger mere specifikke kommentarer til enkelte punkter i lovforslaget:

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ad 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

”Der indføres en ny bemyndigelse….., som er relevant for fx vandhaner og vandrør. Det vurderes, at

harmoniseringen af reglerne på sigt vil betyde en bedre beskyttelse af drikkevandet, da det forventes

at de harmoniserede regler vil tage hånd om flere kemikalier, end det nationale system gør i dag.”

Det er vores vurdering, at drikkevandskvaliteten i Danmark vil blive forringet efter nogle år da

direktivet generelt tillader højere bidrag af kemiske stoffer fra materialer i kontakt med

drikkevand. For eksempel for formaldehyd, tillader Danmark pt. 5 µg/l, mens forslaget i

direktivet er 750 µg/l.

Ad 3.2. Minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand,

artikel 11, stk. 7

”I henhold til artikel 11, stk. 7, skal medlemsstaterne anse produkter som opfyldende kravene i

artikel 11, stk. 1, hvis de er godkendt i overensstemmelse med de specifikke minimumskrav til

hygiejne, som er omhandlet i artikel 11, stk. 2. Bestemmelsen pålægger endvidere medlemsstaterne

at sikre, at kun sådanne produkter i kontakt med drikkevand, som anvender færdige materialer, der

er godkendt i henhold til dette direktiv, kan bringes i omsætning. Dette er ikke til hinder for, at de

enkelte medlemsstater, navnlig når kvaliteten af specifikt lokalt råvand nødvendiggør det, vedtager

strengere beskyttelsesforanstaltninger for anvendelsen af færdige materialer i specifikke eller

behørigt begrundede tilfælde.”

DHI foreslår, at denne bestemmelse tilrettes så den kan finde anvendelse til at afvise

materialer, hvor migrationen af sundhedsskadelige kemiske stoffer fra materialet overskrider

det niveau der har været accepteret i Danmark gennem de sidste 30 år. Og dertil har vi i

Danmark en sund biofilm i hele drikkevandssystemet der er afhængig af en lav TOC

koncentration og som betyder vi ikke behøver at tilsætte klor til drikkevandet. Den balance

risikerer at blive forstyrret så vi får patogene bakterier ind, hvis Danmark skal acceptere den

højere TOC koncentration direktivet foreslår. I lande som tilsætter klor til drikkevandet slår de

både den sunde og patogene biofilm ned og har dermed ikke problemer med et højere TOC

bidrag fra materialerne, men i Danmark er der virkeligt mange som sætter stor pris på at vores

drikkevand ikke smager af klor.

Såfremt Miljøministeriet måtte have spørgsmål til vores svar, står vi naturligvis til rådighed, ligesom vi

gerne stiller os til rådighed for et møde med en diskussion af ovenstående.

Med venlig hilsen,

DHI A/S

_____________________________

Dorthe Nørgaard Andersen

Projektchef / Afdelingsleder, Industri

Industri, Miljø og Toksikologi

+45 4516 9088

[email protected]

______________________________

Lise Møller,

Senior Scientist, M.Sc. (Biologi)

Industri, Miljø og Toksikologi

+45 4516 9133

[email protected]

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Risskov den 9. oktober 2023

Høringssvar vedrørende udkast af 12. september 2023 til forslag til lov

om ændring af vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikke-

vandsdirektivet) – Miljøministeriets j.nr. 2021-814

Med mit høringssvar ønsker jeg på det kraftigste at advare imod, at der foretages en gen-

nemførelse af drikkevandsdirektivet

med det foreliggende udkast. I mit høringssvar vil

jeg koncentrere mig om den del af udkastet, der efter min vurdering har en særlig central

betydning i forhold til at sikre en sammenhæng med den danske gennemførelse af vand-

rammedirektivet.

Udkastets er bl.a. baseret på en anvendelse af særlige danske begreber

og en ny § 10 a, der skal indføjes i vandforsyningsloven,

uden at der sikres en eksplicit

sammenhæng med vandplanlægningslovens regler.

Min vurdering vedrører følgende:

1) Anvendelsen af særlige nationale begreber i ministeriets udkast til ændring af vand-

forsyningsloven.

2) Ministeriets fortolkning af direktivets artikel 8, stk. 1.

3) Den sammenhæng med bl.a. grundvandsdirektivet og vandkvalitetskravdirektivet,

der er forudsat i drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2.

Ad 1) Begrebsdefinitioner og begrebsanvendelse i udkastet

Begreberne ”grundvand” og ”overfladevand” er defineres i vandrammedirektivet med

konsekvens også i forhold til datterdirektiverne – herunder drikkevandsdirektivet.

Vandrammedirektivets artikel 2, nr. 1 og nr. 2 indeholder følgende definitioner:

1) ”Overfladevand”: indvand bortset fra grundvand: overgangsvand og

kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter

territorialfarvande.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikke-

vand (drikkevandsdirektivet). I udkastet omtales en gennemførelse af ”Drikkevandsdirektiv V”.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet).

Lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. mj 2022 om vandforsyning.

Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning.

Stenvadet 6 | DK-8240 Risskov | Denmark

Tel.: +45 2326 1829 | e-mail:

[email protected]

www.basse.dk

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner

og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden”

De nævnte definitioner gengives i vandplanlægningslovens § 2, nr. 1 og nr. 2. Begreberne

skal bidrage til at sikre en ensartet national gennemførelse på tværs af EU’s medlemssta-

ter, ligesom de skal bidrage til at sikre den forudsatte sammenhæng mellem de mange

vanddirektiver.

I udkastet til ændringen af vandforsyningsloven indgår der et nyt § 3, der definerer

”grundvand” og ”overfladevand”

uden

at respektere de definitioner, der indgår i vand-

rammedirektivet. De to begreber defineres på følgende måde:

”1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvin-

des eller kan indvindes fra undergrunden.

2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte

vandløb og drænledninger.”

Det er ikke sikret en EU konform begrebsanvendelse. Det indebærer ikke kun problemer i

forhold til EU, men også problemer i forhold til at sikre den forudsatte sammenhæng med

reglerne i vandplanlægningsloven. De snævre (og specielle) definitioner er bl.a. proble-

matiske i lyset af de behov, der er for, at der i gennemførelseslovgivningen tages højde

for, at drikkevandsressourcerne også kan blive påvirket af forureningsforhold, der ligger

uden for det, der er omfattet af de i udkastet nævnte snævre definitioner. Som eksempel

kan det nævnes, at de PFAS-forbindelser, der er fundet i råvandet til Skagen Vandværk og

i andre kystnære vandværker, menes at være ført fra havet til land under storm.

Kystvan-

de er efter vandrammedirektivet en del af overfladevandet. Med de definitioner, der er

foreslået indføjet i vandforsyningsloven, vil en sådan mulig påvirkning fra overfladevan-

det falde uden for det, der er relevant at foretage en risikovurdering og styring af efter for-

slaget til vandforsyningslovens nye § 10 a. I udkastet til ændringen af vandforsyningslo-

ven mangler der i øvrigt de fleste af de definitioner, der indgår i drikkevandsdirektivets

artikel 2.

I udkastet anvendes begrebet ”tilstrømningsområder” i stedet for drikkevandsdirektivets

betegnelse ”indvindingsoplandene

for indvindingssteder af drikkevand”.

På side 47 oply-

ses det:

“Det er Miljøministeriets vurdering, at det anvendte begreb ”indvindingsop-

lande” i oversættelsen af artikel 8, i den danske sprogversion af drikkevands-

direktiv V bør berigtiges, således at der i stedet anvendes ”tilstrømningsområ-

der”. Miljøministeriet vil søge at få berigtiget den danske sprogversion af di-

Det fremgår af den leder, der er i Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcers tidsskrift ”Miljø og

Ressourcer nr. 4/2022, som har overskriften ”Sammen

om grundvand”.

Kravene i direktivets artikel 8 om ”risikovurdering

og risikostyring af indvindingsoplandene for indvin-

dingssteder for drikkevand”.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

rektivet på dette punkt. Af samme grund anvendes begrebet ”tilstrømningsom-

råder” nedenfor.”

Det fremgår af udkastet side 48, at begrebet tilstrømningsområder ikke er defineret i drik-

kevandsdirektivet – hvilket jo ikke er overraskende, da det er en dansk opfindelse. Mini-

steriet oplyser, at man derfor har valgt at definere begrebet ud fra vandforsyningslovens §

10 – og ikke med nogen relation til vandplanlægningsloven, som burde være den lovgiv-

ning, der var relevant at inddrage, når der skal sikres en sammenhængende beskyttelse og

benyttelse af vandressourcerne.

Det understreges i ministeriets udkast på side 48, at der ikke i dag foretages en risikovur-

dering og risikostyring. Det kunne her være nærliggende at henvises til, at de basisanaly-

ser, der skal foretages efter vandplanlægningslovens regler til gennemførelse af vand-

rammedirektivets artikel 5, der indeholder elementer af en sådan risikovurdering og risi-

kostyring. Som det fremgår nedenfor under ad 2) forudsættes det i ministeriets udkast, at

det

ikke

er relevant at koordinere gennemførelsen af drikkevandsdirektivets artikel 8 med

kravene i vandrammedirektivet artikel 5 om basisanalyser. Se dog anderledes nedenfor

under ad 3, hvor der henvises til de bemærkninger, der er knyttet til gennemførelsen af

artikel 8, stk. 2.

Ad 2) Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1 og forslaget til gennemførelse

Medlemsstaterne skal efter drikkevandsdirektivets artikel 7, jf. artikel 8, sikre, at der i den

nationale lovgivning gennemføres risikovurderinger og risikostyring af ”indvindingsop-

landene for indvindingssteder af drikkevand”.

Det er med direktivet forudsat, at de nye kategorier af vandoplande skal indgå sammen

med de øvrige vandoplande og deloplande, der etableres med gennemførelsen af vand-

rammedirektivet. Vandplanlægningsloven, der gennemfører vandrammedirektivet, anven-

der allerede begrebet ”vandløbsoplande”, jf. lovens § 2, nr. 15, og ”deloplande” jf. lovens

§ 2, nr. 14. Delopland defineres i vandrammedirektivets artikel 2, artikel 14 og i vand-

planlægningslovens § 2, nr. 14 som:

”Delopland: landområde, hvorfra al overfladevandafstrømning løber gennem

en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et

vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb)”

Det er i drikkevandsdirektivet forudsat, at ”indvindingsoplandene

for indvindingssteder af

drikkevand”,

skal defineres tilsvarende ud fra en erkendelse af, at vandet bevæger sig, og

at det er afgørende til sikring af fremtidens drikkevandsressourcer at have fokus på de

vandstrømme, der er bestemmende for, om vandet i deloplandet beskyttes optimalt, så der

kan sikres den forudsatte høje vandkvalitet. Beskyttelsen skal være en del af den sam-

menhængende vandplanlægning, hvor der foretages basisanalyser, klassificeres, opstilles

mål og overvåges m.v. Det fastslås i drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1:

”Uden at det berører artikel 4-8 i direktiv 2000/60/EF sikrer medlemsstaterne,

at der foretages risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplande for

indvindingssteder af drikkevand”

Det netop citerede indebærer, at den nationale gennemførelse af drikkevandsdirektivets

artikel 8 om risikovurdering og risikostyring skal være baseret på en respekt for vand-

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

rammedirektivets krav, som de er fastlagt med hensyn til opfyldelse af miljømål,

gen-

nemførelse af basisanalyser,

registrering af beskyttede områder (herunder områder der er

registreret som oplande til fremstilling af drikkevand),

beskyttelse af vand, der anvendes

til indvinding af drikkevand med de højere kvalitetskrav, det indebærer efter drikkevands-

direktivets kvalitetskrav,

og overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand

samt af beskyttede områder (herunder oplande der anvendes til fremstilling af drikke-

vand).

I udkastet til lovbemærkningerne til det nye § 10 a antages det imidlertid, at ordlyden af

artikel 8, stk. 1 skal fortolkes stik modsat den ovenfor gengivne forståelse, idet det anføres

på side 41 f:

”Det følger af artikel 8, stk. 1, i drikkevandsdirektiv V, at medlemsstaterne

skal sikre, at der foretages risikovurdering og risikostyring af tilstrømnings-

områder for indvindingssteder af drikkevand. Det følger endvidere af artikel 8,

stk. 1, at risikovurderingen og risikostyringen skal ske, uden at det berører ar-

tikel 4-8 i vandrammedirektivet.

Direktivets krav om, at der skal foretages en risikovurdering og risikostyring

af tilstrømningsområder for indvindingssteder er ikke defineret. Efter bestem-

melsen skal risikovurderingen og risikostyringen foretages

uafhængigt

vandrammedirektivets regler om miljømål i artikel 4, basisanalysen i artikel 5,

der i artikel 7 og overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand i

artikel 8.”

(min fremhævelse af ordet uafhængigt)

Det er helt uforståeligt, at ministeriet kan forudsætte, at der skal foretages en gennemfø-

relse af et datterdirektiv til vandrammedirektivet, hvor de mest centrale bestemmelser i

vandrammedirektivet skal betragtes som ikke relevante.

Jeg vil til underbygning af min påstand om, at ministeriet helt har misforstået drikke-

vandsdirektivets artikel 8, stk. 1 (ud over at henvise til ordlyden af direktivets artikel 8,

stk. 2 nedenfor) henvise til det, der fremgår af generaladvokatens forslag af 2. marts 2023

til afgørelse i sag C-723/21

Stadt Frankfurt (Oder).

Generaladvokaten tager i forslaget til

afgørelsen bl.a. stilling til det præjudicielle spørgsmål:

“2) Indeholder vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, også for vandfore-

komster uden for beskyttelseszoner som omhandlet i vandrammedirektivets ar-

tikel 7, stk. 3, andet punktum, ud over mere langsigtede planlægningsforplig-

telser i forvaltningsplaner og indsatsprogrammer i lighed med vandrammedi-

rektivets artikel 4 en forpligtelse til at nægte at godkende konkrete projekter

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1, jf. vandrammedirektivets artikel 4.

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1, jf. vandrammedirektivets artikel 5.

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1, jf. vandrammedirektivets artikel 7.

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 1, jf. vandrammedirektivets artikel 8.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

på grund af en tilsidesættelse af forbuddet mod forringelse (jf. [dommen i sa-

gen Land Nordrhein-Westfalen, præmis 75])?”

Generaladvokatens forslag illustrerer den helt centrale sammenhæng, der er mellem vand-

rammedirektivet og drikkevandsdirektivet. Med henvisning til det tidligere drikkevandsdi-

rektiv, som skulle lægges til grund i den konkrete sag, fastslår Generaladvokaten bl.a. i

betragtningerne vedrørende fortolkningen af vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, hvor

der henvises til EU-Domstolens sag C-535/18

Land Nordrhein-Westfalen,

og til sag C-

461/13

Weser

(der omtales som Bund für Umwelt und Naturschultz Deutschland), at

drikkevandsdirektivet skal fortolkes i overensstemmelse med vandrammedirektivets reg-

ler. Det fremgår bl.a. af betragtningerne 51-56 i forslaget til afgørelse, at beskyttelsen af

grundvandet er en integreret del af drikkevandsdirektivets regler, der fastlægger en pligt

til at undgå en forringelse af grundvandets kvalitet med henblik på at reducere omfanget

af rensning i det tidligere drikkevandsdirektivs præambel betragtning 17, artikel 4, stk. 2

og artikel 8, stk. 3, litra c. I betragtningerne 60, 61, 73-77 og 85 fremhæves den sammen-

hæng, der er mellem vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet med udgangspunkt i

den systematiske opfattelse af vandrammedirektivet som et rammedirektiv, der koordine-

rer beskyttelsen af samtlige vandforekomster, herunder de vandforekomster, der anvendes

til fremstilling af drikkevand.

I lyset af de problemer, der aktuelt præger spildevandsområdet, efter at miljøministeren

den 6. marts 2023 måtte suspendere dele af Miljøstyrelsens vejledninger som konsekvens

af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023 fastslog, at Miljøstyrelsen ik-

ke havde fortolket vandrammedirektivets artikel 4 korrekt,

er der i høj grad grund til at

advare imod, at der skabes nye tilsvarende problemer på drikkevandsområdet. I nævnets

afgørelse henvises der til de EU-domme, som nævnes i Generaladvokatens ovenfor omtal-

te forslag til afgørelse.

Ad 3) Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2 forudsætter en helhedsløsning

I drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2 understreges den forudsatte helhedstænkning og

sammenhæng med den generelle vandplanlægning, som er helt central i forbindelse med

den nationale gennemførelse af direktivets regler om risikovurderingen og risikostyring.

Risikovurderingen skal efter artikel 8, stk. 2 omfatte

en karakterisering

af ”indvindings-

oplande for indvindingssteder”,

herunder:

i) identifikation og kortlægning af indvindingssteder

ii) kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne er etableret som led i den generelle

vandplanlægning

iii) georeferencer for alle indvindingssteder i indvindingsoplandet, idet sådanne sårba-

re områder er potentielt følsomme og skal derfor beskyttes, og den foretagne

stedbestemmelse skal kun videreformidles til relevante myndigheder og vand-

forsyninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023, sagsnummer 22/02461, der ophævede og hjemviste

til fornyet behandling af Horsens Kommunes § 25-tilladelse til etablering af en omfartsvej.

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i).

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), jf. vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3.

Drikkevandsdirektivets artikel 8 stk. 2 litra a) nr. iii).

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

iv) beskrivelse af arealanvendelse, afstrømning og grundvandsdannelse i indvindings-

oplandet for indvindingssteder.

Den nationale risikovurdering skal efter artikel 8, stk. 2 omfatte en identifikation af

farer

og farlige hændelser

i indvindingsoplandet for indvindingssteder og en vurdering af den

risiko, som farer og farlige hændelser udgør for drikkevandskvaliteten. De potentielle risi-

ci, som kan forringe vandkvaliteten i et sådant omfang, at det kan indebære en fare for

menneskers sundhed, skal vurderes.

Her er den fare, som PFAS i havskum kan udgøre

for kystnære vandindvindingsområder, også relevant.

Der skal i risikovurderingen indgå en

passende kontrol

af ”overfladevand” eller ”grund-

vand” – eller begge dele – i ”indvindingsoplande

for indvindingssteder”

eller af råvand

for relevante parametre, stoffer eller forurenende stoffer.

Artikel 8, stk. 2 understreger

samspillet med de øvrige vanddirektiver i opregningen af de minimumskvalitetskrav, der

skal stilles til ”overfladevand” og ”grundvand”, der skal indgå i kontrollen. Bestemmelsen

henviser til:

i) de kvalitetskrav, som medlemsstaterne fastsætter for parametrene i drikkevandsdi-

rektivets bilag I, der gælder for drikkevand, der både vedrører EU’s mini-

mumskvalitetskrav og de supplerende nationale krav på linje med de tidligere

direktivregler

ii) de kvalitetskrav, der er fastlagt ift. grundvandsforurenende stoffer, der er opregnet

i bilag I til grundvandsdirektivet

og forurenende stoffer og forureningsindika-

torer, for hvilke medlemsstaterne har fastsat tærskelværdier i overensstemmel-

se med bilag II til nævnte direktiv

iii) de kvalitetskrav, der er fastlagt ift. prioriterede stoffer og visse andre stoffer i bilag

I til vandkvalitetskravdirektivet

iv) de kvalitetskrav, der er fastlagt ift. forurenende stoffer, der er specifikke for vand-

løbsoplande, som medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med vand-

rammedirektivet

v) de kvalitetskrav, der er fastlagt ift. andre forurenende stoffer, der er relevante for

drikkevand, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af oplysninger, der

indsamlet i forbindelse med identifikation af farer og farlige hændelser under

risikovurderingen

vi) kvalitetskrav ift. naturligt forekommende stoffer, der kan udgøre en fare for men-

neskers sundhed ved brug af drikkevand

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra b).

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra c).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvan-

det mod forurening og forringelse.

Drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra c, punkt iii) sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, som

ændret ved direktiv 2013/39/EU. Ændringsdirektivet indeholder en opdateret liste af de prioriterede

stoffer og visse andre forurenende stoffer , der indgår i direktivets bilag I, del A.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

vii) kvalitetskrav ift. stoffer og forbindelser på observationslisten, som er fastsat af

Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 13, stk. 8.

Observationslisten, der henvises til i drikkevandsdirektivets artikel 13, stk. 8, er udarbej-

det af Kommissionen.

Kontrollen af ”overfladevand” og ”grundvand” – hvor begreberne

naturligvis skal være defineret i overensstemmelse med de definitioner, der er fastlagt i

vandrammedirektivet – kan efter drikkevandsdirektivet foretages som led i den almindeli-

ge vandplanlægning og administration, som den er foreskrevet ved vandrammedirektivet

og dets datterdirektiver.

På grundlag af resultatet af den gennemførte risikovurdering skal medlemsstaterne sikre,

at der, når det er relevant, træffes en række i drikkevandsdirektivet definerede foranstalt-

ninger, der indgår i risikostyringen, for at forebygge eller kontrollere de identificerede ri-

sici.

Det fastslås, at der skal:

defineres og gennemføres forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i indvin-

dingsoplandene, der skal supplere – og hvis det er relevant – skal indgå som en del

af de foranstaltninger, som fastlægges i den generelle vandplanlægning og -

administration.

Det vil i en dansk sammenhæng være de foranstaltninger, der er

foreskrevet i indsatsprogrambekendtgørelsen,

der er udstedt med hjemmel i

vandplanlægningsloven

sikres en passende kontrol i indvindingsoplande for indvindingssteder, eller i rå-

vand, som ikke allerede er taget i betragtning i forbindelse med beskyttelsen af de

særlige regler for beskyttelse af drikkevandsindvindingsområder ved vandramme-

direktivet

vurdering af behovet for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for ”grundvand”

og ”overfladevand” i overensstemmelse med vandrammedirektivets regler for be-

skyttelse af indvindingsoplande for indvindingssteder og andre relevante zoner.

I udkastet til lovbemærkningerne til det nye § 10 a, henvises der på side 42 ff. til vand-

rammedirektivets bestemmelser, som ellers i bemærkningerne til bestemmelsen er fastslå-

et ikke at være relevante, jf. herom ovenfor under ad 2). Det nævnes bl.a. på side 42 ff., at

de parametre, stoffer og forbindelser, der nævnes i vandrammedirektivet, grundvandsdi-

rektivet og vandkvalitetsdirektivet er relevante ved udøvelsen af en passende kontrol med

overfladevand og grundvand. Det er nærliggende at spørge, hvordan det kan være forudsat

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/679 af 19. januar 2022 om oprettelse af en observa-

tionsliste for stoffer og forbindelser, der anses for problematiske i forhold til drikkevand.

Drikkevanddirektivets artikel 8, stk. 2.

Drikkevanddirektivets artikel 8, stk. 4.

Drikkevanddirektivets artikel 8, stk. 4, litra c, jf. vandrammedirektivets artikler 7-8.

Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Se også be-

mærkningerne til det udkast, Miljøministeriet har udsendt side 56.

Drikkevanddirektivets artikel 8, stk. 4, litra a og litra b, jf. vandrammedirektivets artikel 7.

Drikkevanddirektivets artikel 8, stk. 4, litra a og litra c, jf. vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

i bemærkningerne til § 10 a f.s.v.a. forståelsen af artikel 8, stk. 1, at vandrammedirektivets

artikler 4-8 ikke er relevante, når det anføres noget ganske andet på side 42 ff. vedrørende

forståelsen af artikel 8, stk. 2? Samtidig er det nærliggende at spørge, hvordan ministeriet

kan forudsætte, at centrale begreber som “overfladevand“ og “grundvand“ kan defineres

mere snævert i vandforsyningsloven end i vandplanlægningsloven, når det i bemærknin-

gerne til vandplanlægningsloven fremtidige ordlyd forudsættes, at den kontrol og over-

vågning, der foretages efter vandplanlægningsloven skal kunne anvendes som led i be-

skyttelsen af drikkevandet?

I ministeriets opregning af relevante direktivet i noten til udkastet til ændringen af vand-

forsyningsloven, som skal inddrages i gennemførelsen af drikkevandsdirektivet, mangler

både grundvandsdirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. De krav, der følger af de nævn-

te direktiver – er som nævnt ovenfor – efter drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, forud-

sat at skulle indgå i den risikostyring og risikovurdering, der skal foretages.

Konklusion

Det, der i høj grad bekymrer mig ved det foreliggende udkast til lovændringen, er – som

det fremgår af mit høringssvar – at Miljøministeriet med udkastet bidrager til en uklarhed

i dansk lovgivning. En gennemførelse af udkastet i den foreliggende form sikrer ikke EU-

konformitet. De foreslåede lovændringer mangler en klar sammenhæng med vandplan-

lægningslovens regler. Det vil kunne reducere beskyttelsen af drikkevandsressourcerne.

Udkastet indebærer efter min vurdering endvidere en risiko for, at der opstår nye proble-

mer for kommunerne, vandselskaberne og berørte erhverv.

Det skal afslutningsvis nævnes, er der er nye initiativer på vej fra EU, hvor det bliver cen-

tralt, at der er sikret en EU-konform gennemførelse af drikkevandsdirektivet – herunder i

forhold til begrebsanvendelsen – hvis ikke der skal opstå nye retlige uklarheder. Kommis-

sionens udkast af 22. juni 2022 til en ny forordning om bæredygtig anvendelse af plante-

beskyttelsesmidler, COM(2022) 305 final, indeholder i artikel 3, nr. 16, litra f) en defini-

tion af begrebet “et økologisk følsomme område”, hvor der ift. de ved vandrammedirekti-

vet beskytte områder, jf. direktivets artikel 6 med bilag IV, forudsættes at kunne blive tale

om ændringer ved den nationale gennemførelse af drikkevandsdirektivets bestemmelser

om risikovurdering for drikkevandsudvindingsområder.

Ellen Margrethe Basse

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen

J.nr. GEUS 021-0001

Ref. CLKJ

[email protected]

København den 10. oktober

2023

MIM-J.nr.: 2021-814

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om æn-

dring af vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drik-

kevandsdirektivet)

Vi har ved GEUS læst høringsversionen af udkast til ny bekendtgørelse

om lov om vandforsyning m.v. med stor interesse. Vi har følgende kom-

mentarer til udkastet til den nye bekendtgørelse:

Kapitel 1, $3:

Det vil være en fordel at anvende almindeligt anerkendte definitioner på

grundvand, jf. fx Artikel 2 stk. 3 fra Vandrammedirektivet, hvor grund-

vand defineres som ”alle former for vand under jordoverfladen i mættede

zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden”. Dvs.

alle former for vand under grundvandsspejlet, som ikke er rørført.

Kapitel 3, $10a:

Der introduceres et nyt begreb ”tilstrømningsområder”, som ikke er nær-

mere defineret. Ideelt set ville det i forhold til indvinding af grundvand

til drikkevandsformål være mere hensigtsmæssigt at anvende samme be-

greb som længere nede i bekendtgørelsen (fx $11 stk. 2) ”indvindingsop-

land”. Et indvindingsopland er typisk defineret som det areal på

jordoverfladen, der udgøres af vandets strømningsveje fra grundvands-

spejl til indvindingsboring. Alternativt kunne anvendes begrebet ”grund-

vandsdannende opland”, typisk defineret som den del af

indvindingsoplandet hvor grundvandsdannelsen af det vand, som strøm-

mer videre til en indvindingsboring, pågår. Både ”indvindingsopland” og

”grundvandsdannende opland” er almindeligt accepterede definitioner,

GEUS

De Nationale Geologiske Un-

dersøgelser for Danmark og

Grønland

Øster Voldgade 10

1350 København K

Tlf. 38 14 20 00

CVR-nr. 55 14 50 16

EAN-nr. 5798000866003

[email protected]

www.geus.dk

GEUS er en forsknings-

og rådgivningsinstitution

i Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

G E U S

mens der ikke er en almindeligt accepteret definition på ”tilstrømnings-

områder”. Det nye begreb ”tilstrømningsområder” synes at stamme fra

Drikkevandsdirektivet, hvorfor det formentlig også er nødvendigt at in-

troducere og anvende det i den danske implementering. Hvis dette er til-

fældet, bør begrebet defineres og relateres til ovenfor nævnte almindeligt

kendte begreber, ligesom det også vil være relevant at definere det nye

begreb for overfladevand.

Kapitel 8-11, $55, $59a, $62, $66:

Kapitel 1 indeholder en definition på henholdsvis en vandforsyning og

en almen vandforsyning, hvor den væsentligste forskel på disse to er an-

tallet af husstande, der leveres vand til. Fra og med Kapitel 8 indføres

begrebet ”ikkealmene vandforsyninger”, hvilket må forstås som den del-

mængde af vandforsyninger, som ikke kan defineres som almene, altså

vandforsyninger, der leverer vand til mindre end 10 husstande. Det fore-

slås, at der i Kapitel 1 introduceres en definition på ”ikkealmene vand-

forsyninger”.

Overordnet foreslås det, at det overvejes at præcisere definitionen af al-

mene vandforsyninger i Kapitel 1 til ”Forsyninger der leverer drikkevand

til 10 eller flere husstande” (altså ikke bare vand), hvilket, vi mener, er

den almindelige opfattelse af begrebet ”almene vandforsyninger”, og i

den forstand begrebet umiddelbart også synes at blive anvendt i bekendt-

gørelsen.

Det bemærkes, at der konsekvent anvendes formuleringen ”… ikkeal-

mene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m

drikkevand eller

mere pr. dag,

som forsyner 50 personer eller flere…”. Vi formoder, at

der menes ”… ikkealmene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10

drikkevand eller mere pr. dag,

eller

som forsyner 50 personer eller

flere…”, som angivet i høringsbrevet.

Det bemærkes, at introduktionen af den nye gruppe af ikkealmene vand-

forsyninger ”ikkealmene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10

drikkevand eller mere pr. dag, eller som forsyner 50 personer eller

flere” i visse tilfælde kan betyde, at der skal ændres i definitioner i Jupi-

terdatabasen og udtræk herfra. Sådanne ændringer er aldrig ukomplice-

rede.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

G E U S

Kapitel 10, §56a:

Det angives, at materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, ikke

må: ”…4) medføre afsmitning af forurenende stoffer til vandet på ni-

veauer, der er højere end nødvendig i forhold til det tiltænkte formål med

materialet.” Det beskrives ikke nærmere i bekendtgørelsen, hvordan man

i praksis afgør hvilke niveauer, der er nødvendige i forhold til det til-

tænkte formål og dermed acceptable. Der henvises heller ikke til andre

bekendtgørelser eller lignende, der kan bidrage til en afklaring af dette.

En sådan beskrivelse eller henvisning vil være hensigtsmæssig.

Med venlig hilsen

Claus Kjøller

Statsgeolog, GEUS

Afdeling for Geokemi

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mathilde Engell Havreland ([email protected])

Tina Rømer ([email protected])

SV: Frist 10. oktober: Høring af Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter

og markedsovervågning

Sendt:

15-09-2023 12:59

Til:

Fra:

Titel:

Hej søde Mathilde

Glostrup har ingen bemærkninger til høringen – ud over at det ser ud til at være et grundigt (og omfattende arbejde),

du har fået lavet og jeg er glad for at du knokler for at vi forsat har godt drikkevand i Danmark (der lever op til alle

kravene i EU’s direktiver) – det er jo lidt kompliceret!

Håber du forsat har det godt og så ses vil vel pludseligt en dag

Jeg skulle også hilse fra de andre!!!

Med venlig hilsen

Tina Rømer

Akademiingeniør

Center for Miljø og Teknik

Tlf. 4323 6100

Direkte 4323 6365,

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

www.glostrup.dk

Fra:

Mathilde Halberg Engell <[email protected]>

Sendt:

12. september 2023 14:11

Emne:

Frist 10. oktober: Høring af Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og

markedsovervågning

Til høringsparterne

Hermed fremsendes udkast til lovforslag om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter

og markedsovervågning, med formålet at implementere drikkevandsdirektivet.

Indholdet i lovforslaget fremgår i vedlagte høringsbrev. Derudover vedlægges lovbekendtgørelse om vandforsyning

med lovforslagsændringer og høringsliste.

Lovforslaget og tilhørende dokumenter findes desuden på

høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67847

Høringssvar til lovforslaget sendes elektronisk til

[email protected]

med cc. til

[email protected]

med angivelse af j.nr.

2021-814 i emnefeltet,

senest tirsdag den 10. oktober 2023 kl. 12.00.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter offentliggøres på

http://www.hoeringsportalen.dk

efter

høringsfristens udløb. Ved angivelse af høringssvar samtykker høringsparten i, at vedkommendes høringssvar, e-

mailadresse og navn offentliggøres på høringsportalen efter end høring.

Spørgsmål til kan rettes til Mathilde Halberg Engell på

[email protected].

Venlig hilsen

Mathilde Halberg Engell

Fuldmægtig | Rent drikkevand og sikker kemi

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til miljøministeriet

Høringssvar fra HOFOR over udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet), som ministeriet sendte i offentlig

høring den 12. september 2023.

Vi står meget gerne til rådighed for en yderligere uddybning og håber, at høringssvaret vil bidrage til

den videre proces og behandling af lovforslaget og at det kan indgå i ministeriets videre arbejde med

den konkrete udmøntning ved bekendtgørelser mv.

Implementeringen af drikkevandsdirektivet har været længe under vejs, og der er tale om et meget

omfattende og grundigt arbejde, som HOFOR kvitterer for. Med et så omfangsrigt materiale, hvor

alene udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning mv., byggeloven og lov om

produkter og markedsovervågning er på over 400 sider, havde det dog været rimeligt med en længere

høringsfrist, da høringsperioden på blot fire uger vanskeliggør en fuldstændig gennemgang af det

omfattende materiale og reelt kun understøtter at høringsberettigede laver nedslag i materialet.

1. Generelt

Europa-parlamentets og Rådets direktiv af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand

(Drikkevandsdirektiv V) har som formål at sætte den retlige ramme for at beskytte menneskers

sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er

sundt og rent, samt at forbedre adgangen til drikkevand. I Danmark er vi stolte af, at vi primært kan

basere vores drikkevandsforsyning på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling,

før det kan sendes ud til forbrugeren. Men kvaliteten af grundvandsressourcen, der benyttes til

drikkevand, er – særligt på Sjælland - under pres, og forventningen er, at presset kun vil blive større i

fremtiden. Dette skyldes i høj grad flere fund af miljøfarlige forurenende stoffer i grundvandet, hvilket

bl.a. bevirker at kildepladser med forurening neddrosles så kvalitetskravet kan overholdes afgang

vandværk, hvorved den mulige indvindingsmængde reduceres.

Nærværende høringssvar forholder sig derfor primært til den danske implementering af direktivets

forøgede fokus på forebyggende sikkerhedsplanlægning, der skal imødegå risici for fremtidige

forringelser af drikkevandets kvalitet samt sikring og kontrol med afsmitning fra materialer i kontakt

med drikkevandet.

Af præambel 17 til direktivet fremgår at risikovurderingen og risikostyringen bør følge en

helhedsorienteret tilgang. HOFOR hilser dette velkomment og finder det vigtigt, at der sikres

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 1 af

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

sammenhæng mellem implementering af drikkevandsdirektivet og andre initiativer på området,

herunder initiativer under Drikkevandsfonden og BNBO samt i forhold til de kommunale indsatsplaner,

så de grundvandsdannende områder til vandforsyningernes boringer skal indgå i risikostyringen. Der er

et presserende og kritisk behov for en koordineret helhedsorienteret indsats med klar prioritering og

rammesætning, der kan beskytte ressourcen og kvaliteten af vores drikkevand. Almen vandforsyning

bør betragtes som en samfundsvigtig sektor, og muligheder for at beskytte vandressourcen og

vedligeholde/udbygge indvindingsanlæg og kritiske forsyningsledninger bør behandles som sådan.

Dette understøttes af en ny strategi for forsyningssikkerhed udarbejdet af Styrelsen for

Forsyningssikkerhed under Justitsministeriet. Der er derfor behov for at de kompetente myndigheder i

samarbejde udarbejder en koordineret ’vandressourceplan’ eller lignende til effektiv beskyttelse af de

samlede grundvandsdannende områder samt kildepladser og vitale ledninger. Dette skal indarbejdes

på et overordnet planniveau fx landsplandirektiv (eller tilsvarende § 15 i gældende Vandforsyningslov),

hvor vandforsyningerne inddrages i arbejdet, og ikke først ifm. konkret gennemførelse af

beskyttelsesindsatser.

HOFOR opfordrer derfor til en mere detaljeret beskrivelse i lovforslagets bemærkninger om, hvordan

implementeringen af drikkevandsdirektivet bidrager til en sammenhængende og helhedsorienteret

vandressourceforvaltning for at sikre drikkevandskvaliteten i Danmark, nu og i fremtiden. Se endvidere

pkt. 3.1.

2. Lovens formål og definitioner

Den nye § 1 b, der er indsat i udkast til lovforslaget, som muliggør at Miljøministeren kan fastsætte

regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens

område, er en vidtgående bestemmelse. HOFOR noterer, at det af bemærkninger til lovforslaget

fremgår at den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af

drikkevandsdirektivet eller andre EU-retsakter inden for lovens område, der er af overvejende teknisk

karakter, eller hvor det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende

retsakter mv. Endvidere fremgik det på interessentmøde den 22. september 2023, at der specifikt

tænkes på EU's retsakter under artikel 11, som ikke foreligger endnu, samt at en bemyndigelse som

ovenstående er et lovteknisk krav ved implementering af direktiver. Dette bør fremgå tydeligt af

bemærkningerne til lovforslaget, således at der ikke senere kan opstå tvivl om udstrækningen af den

nye bemyndigelse.

Alle termer og begreber der er afgrænsende for lovens virke, bør defineres i loven. Det gælder ikke

mindst nye begreber, der introduceres i lovudkastet, herunder indikatorparametre og

tilstrømningsområder for indvindingssteder. Det er helt afgørende med klare og velafgrænsede

definitioner, for at undgå tvivl og usikkerhed om rækkevidden af reguleringen. Det foreslås at alle

definitioner, der er afgrænsende for lovens virke samles under § 3, der i forvejen indeholder en række

væsentlige definitioner. HOFOR finder det derfor positivt, at § 3 foreslås udvidet med en definition af

drikkevand og vandforsyning, men mener at bestemmelsen med fordel kan suppleres, særligt med

definition af indikatorparametre og tilstrømningsområder.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fsva. angår definitionen af drikkevand i § 3 er der tale om en tekstnær implementering af den danske

sprogversion af direktivet, hvor drikkevand defineres som ”alle former for vand, der enten ubehandlet

eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug” mv. HOFOR er

naturligvis helt enig i, at det er essentielt at definitionen af drikkevand, som angiver

gyldighedsområdet for loven, er i overensstemmelse med direktivet. Det er dog et

opmærksomhedspunkt, at det kan blive ganske vanskeligt for forsyningerne at kommunikere dette,

idet den gængse opfattelse og kommunikation omkring drikkevand, hidtil har omfattet det vand, der

forlader vandværket (afgang værk). HOFOR anbefaler derfor, at definitionen af drikkevand, som den

fremgår af § 3, forklares nærmere i lovbemærkningerne, så det tydeliggøres, at definitionen i denne

sammenhæng også rummer råvand og vandet inde på vandværket. Dette er også vigtigt for at skabe

den nødvendige forståelse for sammenhængen til den udvidede risikovurdering, der som noget nyt

omfatter hele vandforsyningskæden fra indvinding til taphane. Det er også nødvendigt ift. forståelsen

af artikel 11 i direktivet og § 56 a i lovudkastet, der udspecificerer, at hygiejnekrav til materialer i

kontakt med drikkevand omfatter ”materialer til indvinding, behandling, lagring eller distribution af

drikkevand”, hvilket også flugter med artikel 12, som må forstås som materialer inde på værket. Se

endvidere pkt. 5 nedenfor.

3. Risikobaseret tilgang til drikkevandssikkerhed

Drikkevandsdirektiv V stiller som noget nyt krav om en fuldt ud risikobaseret tilgang til vandsikkerhed.

Artikel 2 stk. 9 definerer ”risiko”, som en kombination af sandsynligheden for en farlig hændelse og

alvoren af konsekvenserne, hvis faren og den farlige hændelse indtræffer i

drikkevandsforsyningssystemer. Som udgangspunkt er det nemmere at vurdere konsekvenser fremfor

sandsynligheder, og det kan derfor med fordel nævnes i bemærkninger til lovforslaget, hvorvidt dette

forhold vil blive nærmere belyst i forbindelse med udmøntning på bekendtgørelsesniveau eller i

vejledningsmateriale.

Af bemærkninger til lovforslaget bør det også i højere grad angives hvordan det fastsættes, hvad der er

en (u)acceptabel risiko. Når der tales om risiko, vil det sædvanligvis ikke være nok, at der kan ske en

forurening af drikkevandet, for at det er uacceptabelt. Sandsynligheden skal også være tilpas stor. Det

står heller ikke klart hvad der måles op i mod mht. en risiko. Er det ift. hvorvidt drikkevandet kan

betragtes som sundt (undgå at forbrugeren bliver syg) eller er det alene, om vandet bliver forurenet

eller ej?

3.1. Risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for

indvindingssteder

Artikel 8 i direktivet omhandler risikovurdering og risikostyring ift. drikkevandsressourcen og foreslås

implementeret med en ny § 10 a i lovudkastet. Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at

Miljøministeriet vurderer, at det hidtidige anvendte begreb ”indvindingsoplande” i oversættelsen af

artikel 8, i den danske sprogversion bør berigtiges, således at der i stedet anvendes begrebet

”tilstrømningsområder”.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er dog ikke tydeligt hvad konsekvensen vil være af at introducere det nye begreb, da der ikke

foreligger en klar og afgrænset definition af dette i lovudkastet jf. ovenfor. Af bemærkninger til

lovforslaget ses det, at tilstrømningsområder for indvindingssteder skal forstås som de områder på

landjorden, som ligger over de udpegede drikkevandsforekomster mv., som der indvindes drikkevand

fra, og på interessentmøde den 22. september blev det yderlige uddybet, at tilstrømningsområder skal

forstås som grundvandsdannende områder i henhold til definitionen, som den fremgår af

bemærkninger til lov om vandplanlægning samt afstrømning af overfladevand. Dette medfører at

tilstrømningsområder omfatter de 504 grundvandsforekomster efter vandområdeplanerne, hvor der

indvindes drikkevand, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne. Disse dækker 95 % af Danmarks

areal, hvilket gør ”tilstrømningsområder” vanskelige at bruge som aktivt forvaltningsredskab. HOFOR

opfordrer derfor til, at det i forbindelse med en definitionsbestemmelse af ”tilstrømningsområder” til

lovteksten endvidere tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan ”tilstrømningsområder”

tænkes anvendt ift. den målrettede risikovurdering og risikostyring, som artikel 8 i direktivet lægger op

til. HOFOR imødeser udfaldet af dette og indgår gerne i videre dialog herom.

Endvidere bemærkes, at det er uklart om begrebet ”tilstrømningsområder” skal benyttes i alle

henseender og i andre sammenhænge til erstatning for det hidtidige anvendte begreb

”indvindingsoplande”, da dette begreb fortsat fremgår af resten af loven, f.eks. i § 11. Det er helt

afgørende, at det står fuldstændig klart, hvor og hvornår begrebet ”tilstrømningsområde” skal

anvendes. Ellers kan der nemt opstå misforståelser og forskellige tolkninger, der medfører unødig

uklar sagsbehandling hos myndighederne og usikkerhed hos forsyningerne.

I dag foretages der ikke en samlet risikovurdering og risikostyring af drikkevandsressourcen, da det er

fordelt på forskellig lovgivning og forskellige myndigheder, hvilket også fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget. Det medfører en risiko for, at de forskellige elementer af beskyttelsen, herunder

forebyggelse og den afhjælpende indsats ikke er tilstrækkelig, da det ikke samtænkes på tværs af

myndigheder. HOFOR er derfor enig i det hensigtsmæssige i, at den samlede og helhedsorienterede

risikovurdering og risikostyring bedst varetages på nationalt niveau og at regioner og kommuner kan få

tildelt et ansvar herfor jf. § 10 a, stk. 1 og stk. 2. Dette forudsætter dog, at det ved udmøntning sikres,

at den samlede beskyttelsesindsats er koordineret i praksis, så det undgås at der blot bliver tale om en

administrativ overbygning på de opgaver, der allerede udføres i dag. Det må forventes at blive en

omfangsrig opgave, men kan f.eks. ske ved indførelse af et planlægningsorgan eller lignende, som har

til opgave at fastlægge den overordnede beskyttelsesramme og prioritering af vandressourcen

regionalt både kvalitativt og kvantitativt.

I forlængelse heraf finder HOFOR det væsentligt, at den samlede risikovurdering og -styring i forhold til

de grundvandsdannende områder, forholder sig til den manglende implementering af grund- og

drikkevandsbeskyttelsen i de kommunale indsatsplaner, som det er dokumenteret i den af ministeriet,

bestilte rapport: ”Den

målrettede drikkevandsbeskyttelse i Danmark, Pluss Leadership og Oxford

Research, 2023.”.

Undersøgelsen viser, at blot 0,09 pct. af Danmarks samlede areal i dag er dækket af

arealrestriktioner og at forholdsvis få kommuner anvender forbud som virkemiddel i indsatsplanerne.

Uden virksomme indsatsplaner er vandselskabernes muligheder for at sikre drikkevandsressourcen i

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 4 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

de grundvandsdannende områder begrænset til at indgå frivillige aftaler eller købe jord på frivillig

basis.

HOFOR mener desuden, at det af bemærkningerne til loven skal uddybes, at forsyningerne bør

inddrages ifm. den risikovurdering og risikostyring, der skal foretages. Dette foreslås, med henblik på,

at den viden og ekspertise som forsyningerne sidder inde med, ’huskes’ ifm. udmøntning af

bestemmelsen på bekendtgørelsesniveau, så denne viden kan komme i spil tidligt i processen og ikke

først når de afhjælpende foranstaltninger skal gennemføres.

Konkret ift. formulering af § 10 a, stk. 2 i lovudkastet foreslås det præciseres, hvad ”foranstaltninger”

betyder, så det er tydeligt af selve lovteksten. Med henblik herpå kunne ordlyden f.eks. tilføjes det

med kursiv angivne: ” Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal

foretage risikovurdering og risikostyring til brug for den i stk. 1 nævnte risikovurdering og risikostyring,

og indberette til ministeren om resultatet af vurderingen og om hvilke foranstaltninger

til imødegåelse

af risici,

der er planlagt eller iværksat.”

Fsva. § 10 a, stk. 3 vil HOFOR allerede nu gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at det format der tales

om, defineres meget tydeligt i forbindelse med udmøntning på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes, at

den umiddelbare konsekvens af forslaget betyder, at oplysninger skal indsamles fra mange kilder bl.a.

regionernes udpegning af forurenede lokaliteter (V2 og måske også V1), kommunernes tilsyn og viden

om bl.a. forureningskilder på aktive virksomheder samt nye forureningsundersøgelser udført i privat

regi m.m., samt de statslige overvågningsprogrammer (NOVANA/GRUMO).

Endvidere er det afgørende at få tydeligt defineret, hvad der kan ses som en kilde (er det eksempelvis

baseret på faktiske målinger) og hvorfor kilden kan defineres som en risiko (stofegenskaber,

koncentrationsniveauer m.m.)

Denne opsamling af data, er væsentlig for, at det kan lykkes at tage aktion og dermed sikre den

ressource som vores grundvand er. At kunne skabe et overblik for hver af de enkelte indvindingssteder

i tilstrømningsområdet, hvor der er en risiko, der skal håndteres.

HOFOR anbefaler derfor, at der skabes et effektivt og åbent system, så ny viden om nye kilder af

kendte eller nye stoffer kan formidles så effektivt som muligt, så de enkelte parter har mulighed for at

få det rette overblik og tage aktion. Denne formidling vil kræve nye arbejdsgange og det bør sikres, at

sagshåndteringen bliver ensartet for hele Danmark, så alle har samme forståelse af de risici, der skal

afhjælpes.

På indholdssiden skal risikovurderingen i henhold til direktivet omfatte alle stoffer som kan udgøre en

risiko for kvaliteten af drikkevandsressourcen, herunder lægemidler. Det er meget bredt og det kan

medføre store økonomiske byrder i forbindelse med et opdateret prøvetagningsprogram for

forsyningerne, hvilket bør uddybes af bemærkningerne til loven jf. punkt 9 nedenfor. Det bør bl.a.

sammenholdes med, at Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ikke har

lægemidler med i prøvetagningsprogrammet for anvendelsen, hvorfor der kan være store fladekilder,

som følge af den manglende overvågning inden udspredning.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 5 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I lyset af den helhedsorienterede risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder og af

tilføjelsen af § 10 a i lovudkastet kan det overvejes, om § 26 i loven med fordel kan revideres ved

samme lejlighed, da den med den nuværende formulering udelukkende forholder sig til bortledning af

grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder

eller andre midlertidige aktiviteter og ikke permanente dræn under f.eks. bygninger, eller større

infrastrukturelle anlæg. Permanente bortledninger påvirker grundvandskvantiteten negativt, og

potentielt kvalitativt pga. ændrede strømningsmønstre.

Dette afstedkommer, at den risikovurdering der skal udføres (herunder ift. punkt 2.3-2.5 i

vandrammedirektivets bilag II) potentielt ikke kan leve op til artikel 8, idet permanente bortledninger

som udgangspunkt ikke bliver vurderet og registreret, da der ikke skal ansøges herom og derfor kan

udføres uden videre.

3.2 . Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og foranstaltninger til

imødegåelse af risici

Det følger af artikel 10 i Drikkevandsdirektiv V, at der skal foretages en risikovurdering af forbrugernes

fordelingsnet, og at der træffes foranstaltninger for at fjerne eller mindske risici for menneskers

sundhed, hvor disse konstateres. Som det fremgår af lovbemærkningerne, er forbrugernes

fordelingsnet i dansk ret den del af vandforsyningskæden, som er placeret inden for ejendoms skel og

består af rør, fittings og anordninger, der ikke er vandforsyningens ansvar. Det fremgår dog ikke

tydeligt om f.eks. vandmålere opsat af forsyningen inden for forbrugernes fordelingsnet vil skulle

vurderes, hvorfor det med fordel kan præciseres i bemærkningerne til lovforslaget eller som minimum

i forbindelse med udmøntning ved bekendtgørelse.

Med henblik på at sikre hjemmel til implementering af artikel 10, er tilføjet en ny § 59 b hvoraf det

fremgår at ”Miljøministeren foretager risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og tilhørende

produkter og materialer og disses påvirkning af vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra

vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand.” HOFOR savner i den sammenhæng, at det af

bemærkningerne til loven angives hvorledes Legionella indgår, så der kan blive taget højde for det i

forbindelse med udmøntning af reglerne ved bekendtgørelse. Det skyldes, at såfremt prøverne

udtages på haner til drikkevand, vil Legionella i nogle tilfælde kunne registreres i en køkkenhane pga.

daglig iblanding med varmt vand, men det er sandsynligt, at det ikke påvises ved denne type

prøvetagning. Prøvetagningen bør derfor målrettes de udpegede højrisiko-installationer som fx prøver

fra bruseslanger og varmtvandssystemer og ikke udtages som drikkevandsprøver. HOFOR mener, at

Legionella

i forbrugeres installationer bør adskilles fra drikkevandskontrollen da vækst af

Legionella

forekommer i varmtvandsinstallationer.

Dette muliggøres af direktivet som beskrevet i lovbemærkningerne: “Det er desuden medlemsstaterne

selv, der fastlægger, hvordan den regelmæssige kontrol skal foregå, herunder hvem, der foretager

den, jf. artikel 13, stk. 1 og præambelbetragtning nr. 29. Direktivet stiller således ikke krav om, at

kontrollen af f.eks. parametrene i bilag I, del D (pt. bly og Legionella) nødvendigvis

udføres af

vandforsyninger.”

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 6 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

3.3. Risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet

Den risikobaserede tilgang i Drikkevandsdirektiv V består overordnet set af tre dele. I udkast til

lovforslaget er der et naturligt fokus på de dele af risikovurderingen og -styringen, som der ikke er

bemyndigelse til i dag, og hvor der skal tilvejebringes en ny hjemmel for at kunne implementere

direktivet i dansk ret. Det drejer sig om artikel 8 og artikel 10 jf. ovenfor.

Artikel 9 som omhandler risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet giver mulighed for

vandforsyningen at tilpasse kontrollen til de største risici og for at træffe de nødvendige

foranstaltninger til at håndtere de identificerede risici i forsyningskæden fra indvinding, behandling,

lagring og distribution af vand jf. præambelbetragtning nr. 15. Af bemærkningerne til loven fremgår at

artikel 9 kan implementeres i dansk ret ved udnyttelse af eksisterende bemyndigelse til

miljøministeren i vandforsyningsloven til at fastsætte regler ved bekendtgørelse.

Det står dog ikke klart hvilken bemyndigelse der henvises til og det er tillige uklart om implementering

rent faktisk vil ske i form af en bekendtgørelse, da det blot angives som en forventning. Desforuden er

det ikke præciseret hvad ministeriet anser som værende ”behørig hensyntagen” i forhold til tid og

ressourcer. HOFOR mener derfor, at det af bemærkningerne til loven i højere grad bør uddybes,

hvordan artikel 9 tænkes implementeret i dansk ret, herunder i forhold til ressourceforbrug, da det

ikke er tydeligt om de økonomiske konsekvenser af implementeringen af Drikkevandsdirektiv V for

forsyningerne indbefatter risikovurdering af forsyningsnettet. Af bemærkninger til loven bør det klart

fremgå at vandselskabernes forøgede omkostninger ifm. implementering af artikel 9 per definition er

§11-omkostninger og berettiger til tillæg til rammerne. Se også punkt 9 nedenfor.

4. Materialer i kontakt med drikkevand

For så vidt angår den del af artikel 11, som omhandler regler om minimumskrav til hygiejne for

materialer i kontakt med drikkevand fremgår det, at de enkelte medlemsstater, navnlig når kvaliteten

af specifikt lokalt råvand nødvendiggør det, ”kan fastsætte strengere beskyttelsesforanstaltninger for

anvendelse af færdige materialer i specifikke eller behørigt begrundede tilfælde”, i tillæg til

Kommissionens positivlister, der skal indeholde de specifikke minimumskrav til materialer i kontakt

med drikkevand.

Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at det ikke aktuelt er hensigten at udnytte den

foreslåede bemyndigelse i § 56 a til dette, men at der på sigt kan opstå behov herfor. HOFOR efterlyser

derfor, at det af bemærkningerne fremgår, hvorvidt der i den forbindelse vil kunne meddeles

dispensation af ministeren i de tilfælde, at en forsyning som følge af at skulle opretholde

forsyningssikkerheden kun kan installere komponenter der er godkendt efter den foreslåede 1+

ordning som fremadrettet vil regulere materialer der kommer i kontakt med drikkevand.

I forbindelse med implementeringen af artikel 11 i §56 a, fremgår det, at materialer ikke må ”påvirke

vandets farve, lugt eller smag negativt”. HOFOR ønsker i den forbindelse at rejse et

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 7 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

opmærksomhedspunkt i forhold til udmøntning af bestemmelsen. Idet standarderne i EU typisk er

baseret på kloret drikkevand, vil det kunne medføre, at de referenceværdier, der udgør

forudsætninger for acceptkriterier, vil medføre, at det danske drikkevand vil få en forringet smag og

lugt. Som det er beskrevet for nuværende, vil en afsmitningstest i DVGW være godkendt så længe

TFN/TON ≤2, i Danmark er krav til TFN/TON typisk ≤1 (fx DK Vand certificering). Da Danmark leverer

ukloret vand baseret på grundvand, og dermed med meget lavt indhold af organisk materiale, kan en

påvirkning af smag og lugt fra materialer registreres lettere end i vand med klor og/eller højt indhold af

organisk materiale. Et nedsat krav til lugt/smag vil derfor kunne medføre, at der sker en forringelse af

drikkevandet ved anvendelse af materialer, der er godkendt iht. den harmoniserede ordning. Dette vil

betyde, at forsyningsselskaberne risikerer at levere vand med en forringelse af smag/lugt, selvom det

er godkendte materialer, der er installeret. Dette vil specielt kunne gøre sig gældende for vandrør.

HOFOR opfordrer derfor til, at ministeriet er meget tydelige om, at der bør findes en bedste fælles

reference ved godkendelsesordningernes indførelse jf. retsakter, således at vi kan sikre en

overholdelse af direktivets krav om ikke at påvirke vandets lugt eller smag negativt. En bedste fælles

reference kan fx inkludere krav om testvand uden klor, med lavt indhold af organisk kulstof samt lav

ledningsevne.

I fald det ikke bliver muligt at tilgodese danske forhold bør det gøres tydeligt at skærpede krav til

materialers afgivelse af smag og lugt som minimum rummes indenfor “behørigt begrundede tilfælde”.

Det medfører, at fx rør til dansk drikkevand vil skulle indkøbes med tillægskrav til lugt/smag.”

HOFOR finder det desuden uklart hvordan den nye § 56 b hænger sammen med § 56 e jf. nedenfor, for

de materialer der kommer i kontakt med behandlingskemikalier f.eks. i forbindelse med blødgøring.

Skal de kunne overholde andre kriterier end for almindeligt drikkevand? Og vil det i forbindelse med

udmøntning af § 56 b blive vurderet om råvand, der er af reducerende eller korrosiv karakter, vil skulle

vurderes anderledes henset til den kemiske forskel på lige fod med f.eks. anvendelse af NaOH i

forbindelse med blødgøring jf. ovenstående. HOFOR opfordrer til, at dette aspekt tydeliggøres i

lovbemærkningerne, så det står klart i forbindelse med udmøntning ved bekendtgørelse.

5. Behandlingskemikalier og filtermedier i kontakt med drikkevand

I forbindelse med implementering af artikel 12 i dansk ret, foreslås en ny § 56 e indført, der bl.a.

bemyndiger ministeren til at fastsætter regler om anvendelse og krav til behandlingskemikalier og

filtermedier. I bemærkningerne til lovforslaget foreslås det, at vandforsyningerne bliver ansvarlige for

at det anvendte behandlingskemikalie eller filtermedie overholder gældende europæiske standarder,

herunder i form af egenkontrol. Samtidig angives at ministeriet vurderer at en større del af de

europæiske standarder, som vandforsyningerne vil skulle kvalitetssikre og renhedsvurdere efter ikke

findes på dansk, men dog almindeligvis på engelsk, hvorfor ministeriet i §71 a foreslår et nyt stk. 2, der

undtager internationale vedtagelser og tekniske specifikationer skal foreligge på dansk, når de ikke

indføres i Lovtidende efter stk. 1.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 8 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Idet vandforsyningerne pålægges et væsentligt ansvar, er det afgørende at få entydigt defineret,

hvordan filtermedier og behandlingskemikalier skal forstås, gerne i lovbemærkningerne eller som

minimum i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsen ved bekendtgørelse eller på anden vis. Skal

filtermedier forstås bredt, således at membranfiltrering, osmose etc. også bliver rummet af lovens

definition? Og bliver der i den forbindelse stillet vilkår om restprodukternes håndtering? Og

indbefatter behandlingskemikalier også produkter der anvendes til etablering og udbedring af

boringer, f.eks. nøddeskaller, saltsyre, bearbejdede bentonitprodukter? Det bør i den forbindelse

sikres, at sammenhængen med § 19 i miljøbeskyttelsesloven og boringsbekendtgørelsen også

kommenteres.

Endvidere bør konsekvensen af den nye 56 e ift. eksisterende regulering tydeliggøres. Med den

nuværende praksis skal det f.eks. ved regenerering af boringer vurderes om et givent produkt eller

materiale kan afstedkomme forurening af jord, grundvand og undergrund. Vil en certificeringsordning

medføre at forsyningerne, entreprenører etc. ikke længere skal ansøge herom hos de kommunale

myndigheder? Og vil den nye paragraf betyde, at der ikke længere skal stilles vilkår i tilladelser til

vandværker om renhed, dokumentation etc. for de anvendte behandlingskemikalier? Og hvordan

hænger dette sammen med § 56 a og b? De materialer der er godkendt til kontakt med drikkevand, er

de også godkendt til kontakt med behandlingskemikalier, eller skal de vurderes særskilt? HOFOR finder

generelt, at der mangler et vurderingsorgan eller lignende, der kan sikre, at standarderne

kvalitetssikres af andre end producenterne ift. afsmitningskrav, da der implicit indføres en

”formodningsregel” om, at produkterne overholder de udstedte standarder.

Fsva. § 71 a finder HOFOR at formuleringen i stk. 2 skal præciseres således at internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer skal foreligge på engelsk (og evt. et begrænset øvrigt antal

sprog), hvis de ikke forefindes på dansk, for at undgå usikkerhed om korrekt oversættelse fra diverse

fremmedsprog.

6. Udbedrende foranstaltninger mv.

I forbindelse med overholdelse af artikel 14 i direktivet, som i vidt omfang viderefører tidligere

bestemmelser, er det er vigtigt, af hensyn til en ensartet styring og kontrol hos landets forsyninger og

myndigheder, at de parametre, der i direktivet før og nu har heddet ”ingen unormal ændring”, fortsat

har en parameterværdi ifm. udmøntning i bekendtgørelse (kimtal 22, TOC/NVOC og turbiditet). Det

bemærkes endvidere, at der er tale om mindstekrav, hvorfor der ikke bør lempes på bekendtgørelsens

nuværende krav (fx natriumindhold).

HOFOR mener desuden, at det af bemærkninger til loven tydeligt skal fremgå, at overskridelse af

indikatorparameterværdier i bilag C, også skal medføre påbud om hvilke foranstaltninger, der skal

træffes. Kriteriet i § 62 i lovforslaget om ”Sundhedsfare eller nærliggende sundhedsfare” negligerer, at

overskridelse af indikatorparametre på sigt kan føre til forringet og sundhedsskadelig vandkvalitet, hvis

indholdet ikke nedbringes. Eksempelvis vil TOC/NVOC over 4 mg/liter over tid kunne føre til for meget

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 9 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

”bakteriemad” i drikkevandssystemet og deraf forøget vækst af biofilm samt overlevelse og vækst af

bakterier (inklusiv opportunistiske patogener) og dyr i drikkevandet.

7. Oplysninger til offentligheden om drikkevandet

Direktivets artikel 17 bestemmer, at forbrugerne skal have adgang til en række oplysninger om

drikkevandskvaliteten, og at forbrugerne årligt skal modtage oplysninger direkte om

drikkevandskvalitet, prisen på drikkevand og husstandens forbrug. I lovforslagets nye § 55 a vil

vandforsyningerne skulle stå for at offentliggøre oplysninger om drikkevandskvalitet og

Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om hvilke oplysninger, på hvilken måde og hvor ofte

dette skal ske. Ud over kontrolresultater, kvalitetskrav mv. skal der som noget nyt bl.a. informeres om

potentielle farer for folkesundheden, risikovurdering af forsyningssystemet og forbrugerråd om

vandbesparelse mv. Hvad angår pris og forbrug samt oplysninger om bl.a. præstationsniveau og

omkostningsstruktur vil det være Klima-, energi- og forsyningsministeren der fastsætter de nærmere

regler.

Dette skift fra, at interesserede forbrugere kan finde oplysninger via vandforsyningernes hjemmesider

til at den enkelte forbruger/boligselskab nu skal have direkte besked om indikator parametre samt link

til hjemmeside med info om drikkevandskvaliteten er omfattende og vil kræve et større set-up.

Forsyningsstrukturen er i nogle dele af landet således, at det for mange adresser ikke er muligt at give

præcise oplysninger om hvilket vandværk de får vand fra, fordi det kan være en blanding fra flere

vandværker. Det betyder også at vandkvaliteten kan variere HOFOR opfordrer derfor til, at det ved

udmøntning af § 55 a holdes som en generel orientering, hvor det er kvaliteten af drikkevandet på de

vandværker, der bidrager til drikkevandet hos forbrugeren, der afrapporteres. Det bemærkes

endvidere, at vandprøver udtaget hos den enkelte forbruger kan være påvirket af lokale forhold hos

denne forbruger. Dette bør også adresseres ifm. udmøntning af oplysningsforpligtelsen.

Ud over information om drikkevandskvaliteten bliver vandforsyningerne med den foreslåede

implementering nu også ansvarlig for at informere og rådgive om farer for folkesundheden jf.

lovbemærkningerne. Vandforsyninger laver ikke sundhedsvurderinger, og det er derfor helt afgørende,

at det af bemærkningerne til lovforslaget specifikt uddybes, hvad der tænkes på i denne forbindelse,

så der er en klar og hensigtsmæssig afgrænsning af begrebet ”folkesundhed” i denne sammenhæng. Af

lovbemærkningerne fremgår desuden, at det forventes at oplysningerne også skal indeholde et

sammendrag og statistik over forbrugerklager. Hvordan afgrænses klager i forhold til

forsyningsselskaberne? Det bør defineres klart i bemærkningerne til lovforslaget, således at en evt.

benchmarking ikke er afhængig af det enkelte selskabs egen vurdering af, hvad en klage er.

8. Øvrige opmærksomhedspunkter

8.1. Indvinding af havvand

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 10 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I forbindelse med implementering Art. 2, stk. 1 i § 25 om indvinding af havvand til drikkevand er det

uklart om bestemmelsen skal forstås således, at det vil være vanskeligere at opnå tilladelse til

anvendelse af havvand end overfladevand til produktion af drikkevand? HOFOR vurderer at

bestemmelsen potentiel kan blive vigtig fremadrettet, særligt i lyset af presset på

grundvandsressourcen. Det bør overvejes om havvand og overfladevand skal sidestilles, således at de

behandles af samme myndighed, da begge vandtyper kræver videregående behandling og potentielt

indeholder andre antropogene stoffer end grundvand.

Af § 25, stk. 5 fremgår at levering af grundvand og overfladevand til udlandet og levering af drikkevand

fra udlandet ikke må ske uden tilladelse fra ministeren. I forbindelse med udmøntning af reglerne ved

bekendtgørelse, bør det defineres hvilke krav der kan stilles til kvalitet og kontrol til vand leveret fra

udlandet, hvis dette ikke allerede er defineret i forbindelse med den eksisterende § 25. På det danske

ledningsnet forventes det at være de danske krav, men mht. kontrol af indvinding og vandbehandling

er det uklart om Danmark kan sætte krav til udenlandske forsyninger.

8.2. Opretholdelse og forbedring af adgang til drikkevand og fremme af brug af

drikkevand fra vandhanen

HOFOR støtter generelt op om en forbedret adgang til drikkevand og fremme af brugen af drikkevand

fra vandhanen. HOFOR noterer sig, at Art. 16 implementeres ved ”kan” bestemmelser i ny § 64 b og c.

HOFOR forventer fuld omkostningsdækning afhængig af ’tappested’ fx hvis vandforsyninger skal

etablere ’vandposter’ eller lignende.

9. Økonomiske konsekvenser for vandforsyningerne

HOFOR finder at de økonomiske konsekvenser for vandforsyningerne af dette lovforslag ikke kan

fastsættes, da det indholdsmæssige først udmøntes senere ved bekendtgørelser mv. Af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår dog, at de nye opgaver for vandforsyningerne, som

lovforslaget lægger op til, vil medføre både administrative og økonomiske konsekvenser for

vandforsyningerne, men at vandforsyningerne forventes at overvælte omkostninger på forbrugerne

gennem øgede vandtakster. HOFOR vil her pointere, at der ikke er en umiddelbar hjemmel til at

overvælte forøgede driftsomkostninger i de økonomiske rammer. Dette vil kun kunne lade sig gøre,

såfremt omkostninger kan godkendes som tillæg efter § 11 stk. 1 i Bekendtgørelse om økonomiske

rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen). Det bør fremgå af lovudkastet, at vandselskabernes

forøgede omkostninger per definition er §11-omkostninger og berettiger til tillæg til rammerne, samt

at de forøgede omkostninger både omfatter interne og eksterne omkostninger. Se også punkt 3.1, 3.3

og 8.2 ovenfor.

Med venlig hilsen

Anne Scherfig

Områdechef, HOFOR

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-nr. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 11 af 11

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

CC,

[email protected]

Miljøministeriets j.nr. 2021-814

Høringssvar til udkast til forslag om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (gennemførelse af

drikkevandsdirektivet)

Miljøministeriet sendte d. 12. september 2023 udkast til forslag om Lov om ændring af lov om

vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning

("høringsudkastet") i høring.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning)

(drikkevandsdirektivet), som Miljøministeriet forventer at have fuldstændig gennemført

(ikrafttrædelse af lovforslaget og dertilhørende bekendtgørelser) i første halvår 2024.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til forslag om ændring af vandforsyningsloven.

Som en ansvarlig og engageret aktør i vandsektoren, støtter Kalundborg Forsyning fuldt ud målet om at sikre

rent drikkevand til alle borgere, institutioner, foreninger og virksomheder. Vi mener, at gennemførelsen af

drikkevandsdirektivet er et vigtigt skridt i denne retning.

Kalundborg Forsyning har derfor, som del af, og i samarbejde med Kalundborg Symbiose indgivet et

høringssvar. I tillæg til det fælles høringssvar ønsker Kalundborg Forsyning at bidrage med følgende

bemærkninger som selvstændigt høringssvar:

Kalundborg Forsyning står over for en større udbygning af vandforsyningen for at imødekomme væksten i

området. Ifølge de seneste prognoser skal Forsyningens drikkevandsproduktion, baseret på grundvand, stige

fra 3,6 mio. m3 drikkevand årligt, til ca. 8 mio. m

. Hertil kommer en vandforsyning baseret på

overfladevand fra Tissø på 4 mio. m

, fordelt på en leverance af ca. 1,6 mio. m

renset vand og resten er

urenset. Denne produktion fra overfladevand anvendes udelukkende til industrielle processer.

Tilladelsen til denne overfladevandsindvinding er imidlertid udfordret, og der kan derfor blive behov for

åbne op for, at der i højere grad kan anvendes vand

fra

andre oprindelser.

På baggrund af Kalundborg Forsynings udfordringer med at finde tilstrækkeligt vand, er det derfor glædeligt

at se, at der (i § 3) åbnes op for at anvende vand uanset oprindelsen.

Denne åbning giver os mulighed for at opnå øget bæredygtighed i benyttelsen af vores fælles

vandressourcer. Vand fra klimasikringsprojekter eller håndtering af overfladevand hvor det er uønsket, vil

blive mulig at nyttiggøre, hvormed et træk på grundvandsressourcen samtidig mindskes, endda med

mulighed for at imødegå klimasikring på samme tid.

Kalundborg Forsyning

▪

Dokhavnsvej 15

▪

4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪

[email protected]

▪

www.kalfor.dk

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I dag ligger fokus ofte på at fjerne vand, i fremtiden vil vi kunne nyttiggøre dette vand og dermed lukke

vandkredsløbet og få mulighed for også at se dette vand som en ressource i stedet for et problem.

Ved åbning af muligheden for at anvende vand fra flere oprindelser, vil vi i vandforsyningsbranchen desuden

få mulighed for at opnå større redundans og dermed større forsyningssikkerhed, gennem en bredere vifte af

forsyningskilder, i tilfælde af at vandet eksempelvis rammes af miljøfremmede stoffer, vandknaphed, eller

giver anledning til for stor miljøpåvirkning.

Denne nye tilgang til ressourcen kan desuden sikre, at vi i fremtiden får satset på teknologisk udvikling som

vi muligvis kan eksportere.

Med de krav der kommer til fremtidens spildevandsrensning, blandt andet via Byspildevandsdirektivet, vil

det, i vores øjne, være naturligt også at inkludere rensning af spildevandet som en fremtidig ressource (evt.

blot til industrielle processer). Herved opnås nyttiggørelse af vand på endnu højere niveau.

Det skal for en god ordens skyld nævnes at Kalundborg Forsyning ikke ønsker at producere drikkevand til

borgerne baseret på afsaltet havvand, overfladevand eller spildevand.

Anvendelsen af en LCA-tilgang kunne være et godt redskab til at undersøge, hvilken vandkilde der er den

samfundsmæssige mest fordelagtige, hvor rette vandforsyning ikke besluttes ud fra kilden, men ud fra

bæredygtighedsvurderinger i forhold til miljø, økonomi, kvalitet og eventuelle andre parametre der

vurderes relevante.

Vi bifalder desuden § 56, som et rigtigt skridt i den rigtige retning for at øge fokus på drikkevandskvalitet og

vil sikre forsyningssikkerhed, hvilket hele branchen arbejder med dagligt gennem DDS, og vi i tillæg hertil,

arbejder med gennem ISO 22000 standarden.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere information eller drøftelser.

Med venlig hilsen,

Hans-Martin Friis Møller

Direktør (CEO)

Kalundborg Forsyning

▪

Dokhavnsvej 15

▪

4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪

[email protected]

▪

www.kalfor.dk

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Kalundborg Symbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosisdk

Sendt pr mail

til

mim@mimdk

CC, mheng@mim,dk

Miljøministeriets j.nr. 2021-814

Kalundborg Symbiosens høringssvar til høring over udkast til forslag om ændring af

vandforsyningsloven mv. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet).

INDLEDNING OG BAGGRUND

Miljøministeriet sendte d. 12. september 2023 udkast til forslag om Lov om ændring af lov om vandforsyning mv.,

byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning (‘høringsudkastet’)

høring.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16-december

2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (drikkevandsdirektivet), som Miljøministeriet forventer at have

fuldstændig gennemført (ikrafttrædelse af lovforslaget og dertilhørende bekendtgørelser)

første halvår 2024.

Kalundborg Symbiose anerkender indledningsvist muligheden for at producere drikkevand baseret på grundvand og

overfladevand ud fra en risikobaseret tilgang.

Kalundborg Symbiose har fundet anledning til at afgive høringssvar. Kalundborg Symbiosens høringssvar fokuserer på

den del af høringsudkastet, der vedrører anden indvinding og muligheden for at producere drikkevand baseret på

afsaltet havvand.

Kalundborg Symbiose er et partnerskab mellem sytten offentlige og private virksomheder’

Kalundborg. Sammen har

partnerskabet siden 1972 udviklet verdens tørste og førende industrisymbiose med en cirkulær tilgang til produktion.

Ifølge vandforsyningslovens formålsparagraf

I, har vandforsyningsloven blandt andet til formål at sikre, at

udnyttelsen

den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet

vurdering af de hensyn, der er angivet

2. Det angives vandforsyningslovens

2, stk. 1,

der ved administration af

loven skal lægges vægt på”

(...)

vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en

tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder

bevarelse al omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse afråstofforekomster.”

(Vores fremhævning).

Kalundborg er en by med en industri i stor vækst med, for Danmark, vigtige virksomheder. Eksisterende virksomheder

udvider betragteligt, og der udlægges nye områder til ny industri. Kalundborg, Kalundborg Symbiosen og den

‘APM Terminats, Argo, Avista Green, Boehringer Ingelheim, Chr Hansen, COMET, Gyproc, Intertek, Kalundborg

Bioenergi, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Kommune, Kalundborg Refinery, Meliora Bio, Novo Nordisk, Novozymes,

Unibio og Ørsted.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Symbiosis

Carnpus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosis.dk

eksisterende industri tiltrækker særligt nye industrier inden for biotek og pharma, som erfaringsmæssigt kan have et

forsyningsbehov for vand på flere mio. m3/år.

Samlet leverer Kalundborg Forsyning i dag 3,6 mio. m3 drikkevand årligt.

Fremover forventer Kalundborg Forsyning p.ba. eksisterende virksomheder, at behovet for drikkevand vil stige frem

mod 2030 til 8 mio. m3 årligt. Her er ikke medtaget behov fra nyetablerede virksomheder.

Kalundborg Symbiose ønsker en forsyning, der ikke udfordrer naturen eller biodiversiteten. Derfor er det vigtigt, at der

findes andre kilder til produktion at det nødvendige drikkevand til industrien, og derigennem at sikre, at der ikke sker

unødig belastning af naturen med deraf følgende påvirkning at biodiversiteten. For at kunne udnytte de tilgængelige

vandforekomster rationelt, er det derfor nødvendigt at kunne forsyne industrien med drikkevand af forskellige

oprindelser, herunder drikkevand produceret på afsaltet havvand.

AF denne grund er Kalundborg Symbiosens høringssvar koncentreret omkring den del at høringsudkastet, der vedrører

muligheden for at producere drikkevand baseret på afsaltet havvand.

Det skal for en god ordens skyld nævnes at Kalundborg Forsyning ikke ønsker at producere drikkevand baseret på

afsaltet havvand til borgerne.

Kalundborg Symbiosens bemærkninger til høringsudkastet er inddelt i følgende afsnit:

Afsnit

2, der indeholder generelle betragtninger,

Afsnit 3,

der indeholder bemærkninger

til

høringsudkastets

25,

Afsnit 4, der vedrører afskæring at klageadgangen til Miljø-og Fødevareklagenævnet.

GENERELLE BETRAGTNINGER

Kalundborg Forsyning står over for et stadig stigende behov tor drikkevand fra især de industrivirksomheder, som er

beliggende i Kalundborg Forsynings forsyningsområde. For at kunne møde den stigende efterspørgsel, og dermed

opfylde sin forsyningspligt, er Kalundborg Forsyning nødt til at kunne producere større mængder drikkevand. Dette vil

have sin naturlige begrænsning, set i forhold til indvinding at grundvand, hvor der i forvejen indvindes kraftigt i

Kalundborgområdet og på Sjælland. Endelig ligger flere at Kalundborg Forsynings kildepladser i områder udlagt til

råstofindvinding, hvilket på sigt kan udfordre kildepladsernes eksistens.

Kalundborg Forsyning ser derfor blandt andet på mulighederne for produktion af drikkevand ved afsaltning at havvand.

Det vil efter forsyningens vurdering blive nødvendigt for at kunne forsyne industrivirksomhederne i forsyningsområdet

med de efterspurgte mængder drikkevand i Fremtiden.

Det er på den baggrund helt centralt, at mulighederne for at producere drikkevand baseret på afsaltning af havvand

ikke begrænses.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Symbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosis.dk

I høringsudkastet fremgår det imidlertid at de almindelige bemærkninger, at:

“Miljøministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at indvinding al ofsoltet havvand til drikkevand

alene bør ske undtagelses vist. Dette vilfølge gældende praksis, hvor der idag indvindes drikkevand næsten

udelukkende fra grundvand.”7 (Vores fremhævning)

Høringsforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslag til ny formulering af vandforsyningslovens

25.

Efter høringsudkastets § 25, stk. 1, 1. pkt., kan miljØministeren isærlige tilfælde meddele tilladelse til indvinding af vand

til drikkevandsforsyning gennem atsaitning at havvand på nærmere angivne vilkår. Som noget nyt foreslås det således

tilføjet, at indvinding af havvand til drikkevandsforsyning kan tillades “i særlige tilfælde”.

Efter den gældende ordlyd at § 25, er det ikke en forudsætning for meddelelse af tilladelse til indvinding af drikkevand

fra havvand ved afsaltning, at der er tale om et “særligt tilfælde”. Den foreslåede ændring høringsudkastet må derfor

forstås sådan, at Miljøministeriet vil indskrænke adgangen til at opnå tilladelse til indvinding af vand til

drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand sammenlignet med den nugældende regulering.

Baggrunden for at indskrænke adgangen til at indvinde havvand til drikkevand er ikke nærmere begrundet i

høringsudkastet. Det er heller ikke i øvrigt beskrevet, hvorfor det er “hensigtsmæssigt” at indvinding af havvand til

drikkevand kun sker “undtagelsesvist”. Miljøministeriet henviser til, at drikkevand i dag næsten udelukkende indvindes

fra grundvand3, men anviser ikke en miljømæssig, sundhedsmæssig eller teknisk begrundelse for indskrænkningen.

Kalundborg Symbiosen ser ikke et behov for en indskrænkning i adgangen til indvinding af vand til drikkevandsforsyning

gennem afsaltning af havvand. Det fremhæves i den forbindelse, at bestemmelsen ifølge høringsudkastet ikke tidligere

har været anvendt.4 Kalundborg Symbiosen opfordrer derfor til, at Miljøministeriet i lovforslaget begrunder

indskrænkningerne i vandforsyningslovens § 25.

Hvis Miljøministeriet fastholder den foreslåede formulering af § 25, er det centralt for fortolkningen at

vandforsyningslovens

25, at Miljøministeriet begrunder, hvorfor det er “hensigtsmæssigt’, at indvinding af havvand

til drikkevand kun sker “undtagelsesvist”, og hvorfor der er behov for at indskrænke adgangen til at indvinde havvand

til drikkevand til “særlige tilfælde”.

Høringsudkastet, side 167.

Høringsudkastet, side 165.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Symbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

syrnbiosis,dk

HØRINGSUDKASTETS § 25

3.1 “Særlige tilfælde”

Der er behov for en klar regulering af muligheden for at indvinde havvand til produktion af vand af drikkevandskvalitet

ved afsaltning.

Som § 25, stk. 1, 1. pkt., er formuleret i høringsudkastet, overlader bestemmelsen imidlertid miljøministeren et bredt

skøn i forhold til, om der foreligger et “særligt tilfælde”, der kan begrunde en tilladelse til indvinding af vand til

drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand.

Bestemmelsens udprægede skønsmæssige karakter gør det vanskeligt at forudse, om det er muligt at opnå tilladelse

efter vandforsyningslovens § 25, stk. i (og i givet fald på hvilke vilkår,

jf.

afsnit 3.2 nedenfor). Da der ikke er klageadgang

til Miljø- og Fødevareklagenævnet for afgørelser efter vandforsyningslovens

25, vil det desuden ikke være muligt at få

Miljø- og Fødevareklagenævnet til at prøve sagligheden af et eventuelt afslag på tilladelse,

jf.

også afsnit 4.1 konsekvens

heraf vil der heller ikke fremadrettet foreligge praksis, der kan bidrage til at afklare fortolkningstvivl på området.

Begrebet “særlige tilfælde” er dog nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger i høringsudkastet:

“Ved “særlige tilfælde” forstås eksempelvis tilfælde, hvor det vil være umuligt eller uforholdsmæssig

ressourcekrævende at etablere indvinding af grundvand til drikkevand, eller områder, hvor der er mangel på

grundvand og det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at etablere indvinding af drikkevand fra en

eksisterende vandforsyning feks. pga. afstanden.”5 (vores frenihævning)

Kalundborg Symbiosen ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at høringsudkastets beskrivelse af “særlige

tilfælde” indeholder en række uhensigtsmæssigheder.

Først og fremmest vil høringsudkastet betyde, at det kun “undtagelsesvist” vil være muligt at opnå tilladelse efter

vandforsyningslovens § 25, idet det er en forudsætning, at det er “umuligt eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende”

at etablere indvinding af grundvand til drikkevand eller etablere indvinding fra en eksisterende vandforsyning. Dette

indebærer en betydelig begrænsning i adgangen til at indvinde vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af

havvand,

jf.

også afsnit 2.

Kalundborg Symbiosen opfordrer til, at Miljøministeriet genovervejer, om det er nødvendigt at begrænse adgangen til

at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning i så betydeligt omfang, som det foreslås i høringsudkastet. Kalundborg

Symbiosen indstiller i den forbindelse til, at Miljøministeriet overvejer, om adgangen kan begrænses til de tilfælde, hvor

ansøger kan påvise et konkret forsyningsmæssigt behov for at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning.

Høringsudkastet, side 236. Tilsvarende fremgår af de almindelige bemærkninger i høringsudkastet, side 168.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Symbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosis.dk

Derudover fremgår det ikke tydeligt af høringsudkastet, om det er på ansøgningstidspunktet eller blot på sigt, at det

skal være “umuligt el/er uforholdsmæssigt ressourcekrævende” at etablere indvinding af grundvand til drikkevand eller

etablere indvinding fra en eksisterende vandforsyning.

Kalundborg Symbiosen opfordrer derfor til, at det præciseres i bemærkningerne, at der foreligger et “særligt tilfælde’,

når det på sigt vil være et forsyningsmæssigt behov for at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning.

3.2 Vilkårsfastsættelse

I høringsudkastet er det i § 25, stk. 1, udtrykkeligt angivet, at tilladelse meddeles “på nærmere angivne vilkår”. Dette er

i overensstemmelse med den gældende regulering, hvorefter der i en tilladelse efter vandforsyningslovens § 25, stk. 1,

fastsættes de vilkår, der er knyttet til udnyttelse af tilladelsen.

Vilkårsfastsættelsen er kort beskrevet i høringsudkastet, der indeholder en overordnet angivelse af eksempler på vilkår,

der kan fastsættes i en tilladelse efter

25. Det fremgår bla. af høringsudkastet, at:

“Miljøministeren vil med den foreslåede nyaffotte/se af 25, stk. 1, ligesom med den gældende § 25, stk. 1, kunne

fastsætte vilkår i tilladelsen som vandforsyningen skal sikre bliver overholdt. Dette kan være vilkår såsom krav

til drikkevandskvaliteten, krav om kontrol af drikkevandskvaliteten, herunder kontrolprogrammer og krav om

udbedrende foranstaltninger m.v. Det kan også være vilkår såsom krav til mængden af vand, der må indvindes

eller krav til etablering af vondindvindingsanlægget i form af eksempelvis krav til indvindingsstedets

beliggenhed, krav om, at vandforsyningen selv skal foretage en løbende eller periodisk driftskontrol af

anlægget og indbe retning heraf, eller krav om underretning ved væsentlige ændringer af

vandindvindingsanlægget.”6 (Vores fremhævning)

Kalundborg Symbiosen anser det for positivt at det vil fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at der i en tilladelse efter

vandforsyningslovens

25 fastsættes vilkår. Kalundborg Symbiosen opfordrer i den forbindelse til, at MiljØministeriet i

bemærkningerne udtrykkeligt nævner vilkår om håndtering af brinen.

Høringsudkastet indeholder desuden en ny § 25, stk. 2, hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om i

hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse efter § 25, stk. 1.

Om den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 2, fremgår det af høringsudkastet, at:

“Det følger af det foreslåede stk. 2, at miljøministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om i hvilke tilfælde og

på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse efter stk. 1.”

“Miljøministeriet vurderer, at miljøministeren dels skal kunne fastsætte nærmere regler om i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse til efter den foreslåede bestemmelse, og dels skal kunne fastsætte regler

Høringsudkastet, side 238.

Høringsudkastet, side 239.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Symbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosis.dk

om indholdet af ansøgninger om disse tilladelser. Derfor foreslås en ny

65 a, stk. 2 og

3,]f lovforslagets §

nr.

35. Ministeren vil efter forslaget bla, kunne fastsætte regler am, at indgivelse af ansøgninger og efterfølgende

kommunikation om tilladelsen skal ske i et bestemt format, herunder at dette skal kunne ske ved anvendelse of

bestemte it-systemer eller ved anden digital selvbetjening.”8

Det er ikke i høringsudkastet nærmere beskrevet, om og i givet fald hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.

Til sammenligning indeholder høringsudkastet en omfattende redegørelse for bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, om

miljøministerens adgang til at fastsætte regler om drikkevand til passagerer på visse søgående skibe.9 Bemærkningerne

knytter sig til drikkevand på danske søgående skibe, der afsalter vand. Det er derfor Kalundborg Symbiosens forståelse,

at bemærkningerne ikke kan overføres på landbaserede afsaltningsanlæg.

Den forventede udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen i § 25, stk. 2, er således ikke nærmere beskrevet, ror at

sikre forudsigelighed i retsanvendelsen, opfordrer Kalundborg Symbiosen til, at det i lovforslaget præciseres, om og i

givet fald hvordan bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet.

AFSKÆRING AF KLAGEADGANGEN Til. MIUØ-OG FØDEVAREKLAGENÆVNET

Det fremgår af høringsudkastet om klageadgang, at:

“Der er idag ikke klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet over miljøministerens afgørelser efter § 25. Det

er på den baggrund miljøministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at Miljøstyrelsens afgørelser

om tilladelser efter det foreslåede § 25, stk. I og stk. 5, og om påbud og forbud meddelt iforbindel5e med tilsynet

efter de foreslåede § 65 a og b, ikke vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det forventes således,

at der i medfør af den gældende § 5, stk. 2, i vandforsyningsloven, vil blive fastsat regler om, at afgørelser efter

25, stk. I og 4, og § 65 a og b ikke vil kunne påklages til eksempelvis

Miljø-

og Fødevareklagenævnet. Den

almindelige administrative rekurs vil bestå.”1°

(Vores fremhævning)

Høringsudkastet indebærer, at afgørelser efter vandforsyningslovens § 25

heller ikke fremadrettet vil kunne påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ifølge høringsudkastet forventes det, at miljøministeren ‘henhold til vandforsyningslovens § 5, stk. 1, vil bemyndige

Miljøstyrelsen til at meddele tilladelser til indvinding og afsaltning af havvand til drikkevand efter

det foreslåede § 25,

stk.

1.11

Det vil således alene være muligt at indbringe Miljøstyrelsens afgørelser efter vandforsyningslovens § 25 for

Høringsudkastet, side 170.

Høringsudkastet, side 290ff.

Høringsudkastet, side 173.

‘

Høringsudkastet, side 173,

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kalundborg

SYMBIOSIS

Kalundborg Syimbiosis

Campus Kalundborg 3

4400 Kalundborg

symbiosisdk

ministeren efter de almindelige regler om administrativ rekurs. Derudover vil ansøgers eneste mulighed for at få prøvet

et afslag eller vilkår i en tilladelse være at indbringe spørgsmålet for domstolene.

Det er i høringsudkastet anført, at det “vil være hensigtsmæssigt” at afskære klageadgangen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Hvorfor, det er hensigtsmæssigt, er ikke uddybet nærmere i høringsudkastet.

Til sammenligning fremgår det at vandforsyningslovens § 75, at kommunalbestyrelsens afgørelser og visse at

miljøministerens afgørelser efter loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der er således hjemmel til at

påklage kommunalbestyrelsens afgørelser om tilladelse til vandindvinding efter vandforsyningslovens § 20 til Miljø- og

Fødeva reklagenævnet.

Afskæring af klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet vil betyde, at det ikke er muligt at få Miljø- og

rødevareklagenævnet til at prøve et eventuelt afslag på tilladelse efter § 25 eller lovligheden at eventuelle vilkår fastsat

i en tilladelse efter § 25. Dette er efter Kalundborg Symbiosens opfattelse problematisk.

Kalundborg Symbiosen opfordrer derfor til, at Miljøministeriet genovervejer, om det er hensigtsmæssigt at afskære

klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

særligt henset til, at der er klageadgang til Miljø- og

Fødevareklagenævnet for kommunalbestyrelsens afgørelser om tilladelse til vandindvinding efter vandforsyningslovens

§ 20 og anden lovgivning på miljøområdet”.

—

Vi står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

‘7

Michael Hallgren

Formand for Kalundborg Symbiose

ncifc6ie/

Ya/ujidéc5

jt’vI

b/ose

Se blandt andet miljøbeskyttelseslovens § 91 og råstoflovens § 26.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

KL's høringssvar på ændring af lov om vandforsyning m.v.

Hermed fremsender KL høringssvar til forslag til lov om ændring af vand-

forsyningsloven m.v. (gennemførelse af drikkevandsdirektivet).

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den ef-

terfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL har bemærkninger til høringsbrev og lovforslag samt specifikke kom-

mentarer til de enkelte paragrafer i lovteksten. Sidstnævnte er vedlagt i

bilag 1. Høringsmaterialet er stort og omfangsrigt. KL’s hovedfokus har

været på kommunale opgaver og konsekvenser for kommunerne af lov-

ændringerne. Konsekvens for kommunerne vil stå mere klart, når ministe-

riet får udarbejdet nye bekendtgørelser som følge af ændringer i loven

om vandforsyning m.v.

KL kvitterer for, at Miljøministeriet afholdt et interessentmøde under hø-

ringen af lovforslaget, hvor mange vigtige ændringer blev gennemgået og

spørgsmål drøftet. KL bidrager gerne til den videre proces med tilpasning

af gældende bekendtgørelser og udarbejdelse af nye bekendtgørelser.

KL anerkender det grundige og store arbejde, som ministeriet har lagt i at

implementere drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. KL påskønner mi-

nisteriets grundige gennemgang og formidling af ændringerne samt ind-

dragelse af KL i processen med udarbejdelse af lovforslaget.

Implementering af EU’s drikkevandsdirektiv gennem det nye lovforslag

medfører mange nye opgaver og krav til kommunerne. Det gælder både

myndighedsopgaver samt etablering- og driftsopgaver.

Nye krav om dokumentation og indberetning af data fra kommunerne til

statens afrapportering overfor EU giver mere bureaukrati og arbejde for

kommunerne. Helt nye opgaver, som fx adgang til drikkevand i det offent-

lige rum påfører kommunerne ikke uvæsentlige udgifter til etablering og

drift af udstyr samt formidling af adgangen til drikkevand. Det samme

gælder den nye kommunale opgave med kortlægning, undersøgelse og

kontrol af de prioriterede ejendomme i forhold til bly og Legionella .

De mange nye krav til kontrol, dokumentation og indrapportering afslører,

hvor meget vi mangler digitalisering af drikkevandsområdet. En digitalise-

ring af drikkevandskontrol, fornyelse af Jupiter databasen samt udvikling

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

af gode systemer til indberetning af data er afgørende for, at kommu-

nerne kan løfte de nye opgaver.

Nedenfor er oversigt over emner i høringssvaret.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 10

Indhold

KL's høringssvar på ændring af lov om vandforsyning m.v. ..................... 1

Indhold ................................................................................................... 2

Generelle bemærkninger ..................................................................... 2

Jupiterreformation og digitalt værktøj ............................................... 2

Opdeling af anlæg og behov for vejledning ...................................... 3

Bemærkninger til høringsbrev ............................................................. 3

Ejendomme (Bly og Legionella) ....................................................... 3

Efter hvilken lovgivning administreres artikel 14? ............................. 4

Adgang til drikkevand – artikel 16 .................................................... 4

Bemærkninger til Bemærkninger til lovforslaget ................................... 4

Specifikke bemærkninger til lovforslag ................................................ 5

Definitioner ...................................................................................... 5

Økonomiske konsekvenser.................................................................. 5

Økonomi ............................................................................................. 6

Bilag 1 ................................................................................................ 7

Generelle bemærkninger

Der optræder mange nye begreber i lovteksten, som ikke er defineret.

Der bør medtages flere definitioner af begreber i loven samt, hvor ansvar

for de forskellige opgaver placeres.

For eksempel er definition af drikkevand udvidet i forhold til gældende

vandforsyningslov. Det bør af lovbemærkningerne fremgå, at ansvar for

tilsyn med de forskellige typer ikke forventes ændret. Det vil sige, at til-

syn med flaskevand og tanke på skibe forsat ligger hos andre styrelser

og kommunerne ikke pålægges ekstra tilsynsopgave ved den udvidet de-

finition af drikkevand.

Jupiterreformation og digitalt værktøj

KL påskønner, at der nu sættes gang i den længe ventede udvikling af en

ny version af den nationale boringsdatabase Jupiter. KL er enig med mi-

nisteriet i, at en reformation er nødvendig for at leve op til krav i drikke-

vandsdirektivet. Samtidig er det vigtigt at der er tid til at udvikle nye gode

systemer til indberetning af ny data i samarbejde med Danmarks Miljø-

portal og kommunerne.

KL mener ikke, at den nationale Jupiter er egnet til at håndtere data om

og formidling af offentlig tilgængelige drikkevandshaner i det offentlige

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

rum. KL opfordrer til, at der i fællesskab udvikles et nyt IT- system under

Danmarks Miljøportal.

KL har i tidligere høringssvar til ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen

gjort opmærksom på, at den praktiske implementering af direktivet er

dybt afhængig af en modernisering og i særdeleshed af et nationalt

digitalt værktøj til at styre og kontrollere drikkevandskontrol.

Digitalisering en forudsætning for kommunernes administration af lovgiv-

ningen. KL mener, at kommunerne skal have et digitalt værktøj

og en moderne database inden direktivets nye krav kan implementeres i

praksis. KL forventer, at de på finansloven afsatte midler til reformation af

Jupiter og udvikling af digital drikkevandskontrol også finansiere kommu-

nernes omkostninger til deltagelse i arbejdet.

Opdeling af anlæg og behov for vejledning

De ikke-almene vandforsyninger, der indvinder mere end 10 m3/dag og

forsyner mere end 50 personer, pålægges flere opgaver/forpligtelser.

KL mener, at der er behov for, at der hurtigt kommer en vejledning til

kommunerne. En vejledning i, hvordan kommunerne skal forholde sig til

denne opdeling af anlæg. Kommunerne har ikke kendskab til antal forbru-

gere og ikke alle anlæggene har pt. krav om at indberette vandforbrug el-

ler vandforbruget indberettes samlet, hvor en del ikke er drikkevand. For

eksempel hvis en del af vandet bruges til landbrug eller industriproduk-

tion uden krav om drikkevandskvalitet. Det vil være svært at opnå ens

sagsbehandling i kommunerne uden tydelig vejledning.

Bemærkninger til høringsbrev

Der nævnes, at forslag til lovforslag er gennemførsel af dele af drikke-

vandsdirektivet. Vil det sige, at der er artikler i drikkevandsdirektivet, som

ikke bliver medtaget i udkastet til lovforslag til vandforsyningsloven eller

betyder det blot, at de resterende artikler skal implementeres i anden lov-

givning?

Det nævnes, at der vil være en fuldstændig gennemførsel af direktivet i

første halvdel af 2024. Gælder dette kun ift. vandforsyningsloven eller

generelt for alle de love, der skal ændres for at implementere drikke-

vandsdirektivet?

Det nævnes, at der skal ske en skærpelse af kvalitetskrav samt medta-

ges nye stoffer. KL ønsker en uddybelse af, hvad det omhandler.

Ejendomme (Bly og Legionella)

Det bør afklares, hvor omfattende den kommunale opgave bliver med

kortlægning, undersøgelse og kontrol af de prioriterede ejendomme i for-

hold til bly (under vandforsyningsloven) og Legionella (under byggelo-

ven). Der kan være stor forskel på, hvor mange prioriterede ejendomme

en kommune har. Der opfordres til, at der er klare snitflader mellem de to

lovgivninger (vandforsyningsloven og byggeloven). Det vil sige kontrol,

dokumentation og håndhævelse, da dette ofte sker i forskellige afdel inger

i kommunen.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I forhold til risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet skal kommu-

nerne foretage kontrol af afsmitning af bly og andre stoffer til drikkevan-

det. KL spurgte til dette på interessentmødet og forstod på ministeriet, at

kommunerne gerne må lade vandforsyningernes vandanalyser indgå,

som en del af kontrol med bly i prioriterede ejendomme. Trods formålet

er sikre, at der ikke optræder bly i installationerne hos forbrugerne. Det

vil sige vandforsyningernes kontrol af bly, der indgår som en B-parameter

i vandforsyningernes kontrolprogrammer.

Efter hvilken lovgivning administreres artikel 14?

I forhold til udbedrende foranstaltninger og underretning af forbrugere an-

viser kommunerne normalt ikke en bestemt teknisk metode. I høringsbre-

vet lægges der op til, at kommunerne skal fastlægge, hvilke foranstaltnin-

ger, der skal til for at kunne overholde parameterværdierne for bly og Le-

gionella. Er det en opgave som reguleres under byggeloven eller v and-

forsyningsloven? Eller begge regelsæt? Hvis det sidste er tilfældet, så

opfordrer KL til meget klare snitflader mellem de to lovgivninger.

Adgang til drikkevand – artikel 16

Kommunerne skal bl.a. informere om mulighed for tilslutning til forsy-

ningsnettet eller andet. KL gør opmærksom på, at nogle landkommuner

ikke nødvendigvis har almen vandforsyning i alle dele af kommunen.

Forsyning af de sårbare og marginaliserede grupper med drikkevand be-

høver ikke at være med vandværksvand, men kan også ske med flaske-

vand. Den mulighed har også en omkostning for kommunerne og kollide-

rer med §64c om fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen.

Kommunen skal jf. side 5 i høringsbrevet etablere og opretholde udstyr i

det offentlige rum, hvis teknisk muligt. Det bør præciseres, hvor stort et

omfang denne opgave har.

Bemærkninger til Bemærkninger til lovforslaget

Der er en uoverensstemmelse mellem Bemærkninger til lovforslaget og

drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1023 af 29/06/2023).

Side 37 i Bemærkninger til lovforslaget :

Ikke-almene vandforsyninger,

som er ansvarlige for vandforsyningsanlæg, som i gennemsnit leverer

mindre end 10 m3 vand pr. dag til mere end én husstand, og som ikke le-

verer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, er ikke omfat-

tet af den regelmæssige kontrol, men er i stedet omfattet af en forenklet

kontrol, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Samme gælder for

ikke almene vandforsyninger, som forsyner 50 personer eller flere og

som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf.

§ 6, stk. 2.

I bekendtgørelsen står der:---”forsyner

færre end 50 personer”…

Det fremgår af side 180, at ministeriet forventer en mindre besparelse for

kommunerne. KL er ikke enig. Tilsynsforpligtelsen er ikke ændret selvom

der kommer mærkning af vandbehandlingskemikalier og filtermedier. Der

er derfor ingen besparelse for kommunerne.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato: 10. oktober 2023

Side 180:

5.3.3.:

…

Minimumskrav til behandlingskemikalier og filterme-

dier, der kommer i kontakt med drikkevand

Gennemførelsen af drikkevandsdirektiv V’s artikel 12 kan medføre imple-

menteringskonsekvenser for kommunerne i form af mindre besparelser ,

da der med gennemførelsen af bestemmelsen indføres egenkontrol for

vandforsyningernes brug af vandbehandlingskemikalier og filtermedier,

frem for gældende praksis, hvor kommunerne involveres og dermed har

udgifter forbundet med sagsbehandling hertil. Der henvises i øvrigt til pkt.

3.3.3.

Specifikke bemærkninger til lovforslag

Definitioner

KL noterede på interessentmøde om drikkevandsdirektivet i miljøministe-

riet den 22. september 2023, at kommunerne ikke har til opgave at

finde/opspore vandforsyninger, der forsyner færre end 50 personer. I ste-

det vil der i den forventede vejledning til loven fremgå omregningstal fra

50 personer til m3 vand.

Kommunerne vil dog stadig have en stor opgave med at vurdere, hvilken

kategori en forsyning hører under og de deraf følgende krav til drikke-

vand.

I relation til nye og forskelligartede krav til vandforsyningerne om offent-

liggørelse af drikkevandskvaliteten, så er det vigtigt med en entydig defi-

nition af anlægstype, fx V01, V03, V95 mv., samt almen og ikke-almen

vandforsyning. Særligt i forbindelse med reform af Jupiterdatabasen.

Der mangler en klar definition af tilstrømningsområder.

”Tankskib” og ”kildevand” bør defineres i forhold til indhold af § 3 stk.1, 3.

Derudover bør der ’ryddes op’ i begreberne ’over/under 10 m3’, 50 perso-

ner, ikke-almene, almene, ejendomme og husstande, da det er uhen-

sigtsmæssigt, at der anvendes så mange forskellige begreber, når

drikkevandsdirektivet primært medtager ’over/under 10 m3 og 50 perso-

ner’.

Begrebet offentlig og kommerciel aktivitet bør simplificeres, da det i prak-

sis er meget svært at administrere efter. Ministeriet bør overveje, om be-

grebet kan simplificeres ved evt. at medtage bagatelgrænser.

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 10

Økonomiske konsekvenser

Da de konkrete opgaver vil fremgå af bekendtgørelserne og ikke direkte

af loven er det ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser.

KL forventer dog, at kommunerne vil få nye eller større opgaver i forhold

til nedenstående paragraffer:

•

§9 a

§10 a stk. 2 og stk. 3

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

•

§13 b stk. 6 - § 16 stk. 3

§ 55 (specielt i forhold til ikke -almene vandforsyninger er opga-

ven ny)

§ 59b stk.2 og stk. 3 (stk. 4)

§64 b omfattende ny opgave

§64 c omfattende ny opgave

§66, stk. 3

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 10

Risikovurderingen og risikostyringen efter artikel 8 forventes at betyde et

øget ressourceforbrug i kommunerne, herunder til indberetning af ind-

satsplaner til beskyttelse af drikkevandsområder, og evt. tilpasning af

vandforsyningernes kontrolprogrammer.

Der forventes en økonomisk udgift for kommunerne i forhold til kortlæg-

ning, undersøgelse og kontrol i forbindelse med risikoanalyse og kontrol

for afsmitning af bly i de prioriterede ejendomme.

Opgaven med adgang til drikkevand i det offentlige rum kan medføre

økonomiske omkostninger for kommunen. For eksempel forventer KL at §

64c stk. 1 og stk. 2 medfører en meromkostning for kommunerne til an-

skaffelse, etablering og vedligeholdelse af udstyr.

§ 66 stk. 3. forventes at medføre mere opfølgende arbejde for kommu-

nerne, da specielt kategorien ’offentlig eller kommerciel aktivitet’ omfatter

en stor gruppe af vandforsyninger, som er svære at kortlægge og hånd-

tere, da fx udlejning kan variere over året.

Kommunens tilsynsforpligtigelse med, at vandforsyningerne stiller deres

oplysninger om vandkvalitet, vandforsyning mv. til rådighed for deres for-

brugere direkte og på vandforsyningens hjemmeside jf. § 55a øges.

Indberetningsopgaven i relation til drikkevandsdirektivets artikel 18 om

oplysninger om overvågning forventes at medføre et øget ressourcefor-

brug for kommunerne. For eksempel til indberetning af drikkevandsrelate-

rede hændelser. Endvidere forventes det, at der skal anvendes ressour-

cer i forbindelse med udvikling og indberetning af data til et nyt IT-system

og reformering af Jupiterdatabasen.

Økonomi

KL ønsker at få lovforslaget i økonomisk høring.

Med venlig hilsen

Janne Sommer Nielsen

Konsulent

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag 1

KL’s kommentarer til konkrete paragrafer fremgår nedenfor.

§1 stk. 1 nr 4)

I paragraffen står der ….”Drikkevandet

skal være sundt og rent….”.

KL ønske det begreb defineret. Enten i loven eller i efterfølgende be-

kendtgørelse på, hvornår drikkevandet er sundt og rent.

Det bør præciseres, hvorvidt naturligt forekommende ’forurening’ er om-

fattet af udtrykket ”enhver forurening” i lovforslagets § 1 stk. 1 nr. 4).

For eksempel, hvis der i grundvandet er et naturligt højt indhold af nikkel,

bor eller naturligt forekommende pesticider.

§3 stk 1 nr. 3)

Definition af drikkevand er udvidet i udkast til vandforsyningsloven i hen-

hold til EU-direktivet. Det bør af lovbemærkningerne fremgå, at ansvar for

tilsyn med de forskellige typer ikke forventes ændret. Det vil sige at tilsyn

med flaskevand og tanke på skibe forsat ligger hos andre styrelser . Det

vil sige, at kommunerne ikke pålægges ekstra tilsynsopgave ved den ud-

videt definition af drikkevand.

Som følge af, at direktivets definition af drikkevand medtages i loven, så

bør det tydeliggøres, at flaskevand og vand på skibe fortsat hører under

andre styrelser. Samt at der ikke sker en ændring af tilsynsmyndighed

pga., at definitionen på drikkevand nu kommer med i loven.

Det bør være tydeligt, at flaskevand og drikkevand i tanke ombord på

skibe ikke er omfattet af tilsyn under Miljøministeriets ressortområde,

med undtagelse af de skibe, som afsalter havvand til drikkevand.

§9 a

Jævnfør den nye paragraf fastsætter miljøministeren regler om,

at andre

offentlige myndigheder, vandforsyninger, og laboratorier skal indberette

oplysninger …. Samt regler om hvilke oplysninger, tidsfrister mm.

KL ønsker, at udvikling af gode indberetningssystemer sker i god dialog

og samarbejde med Danmarks Miljøportal og kommunerne.

Det er vigtigt, at de digitale systemer til indberetning af nye data er er

færdigudviklet og testprøvet inden nye krav om indberetning træder i

kraft. KL forventer, at kommunerne får tid og ressourcer til at tilpasse

data inden nye krav træder i kraft, da nuværende data langt fra altid pas-

ser til indberetningssystemer.

Når krav om indberetning af nye dataområder fastsættes, så skal det sik-

res, at der tid til at udvikle systemer både i nationale databaser og 3.

partssystemer (kommunernes fagsystemer). Samtidig skal der være så få

indberetningssystemer som muligt, både i forhold til kommuner og speci-

elt i forhold til vandforsyninger. Der skal tages højde for, at vandforsynin-

ger indberetter mange andre data end krævet via vandforsyningsloven.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommunernes opgave med tilsyn med data skal digitaliseres i videst mu-

ligt omfang. Det skal være tydeligt, hvem der er ansvarlig for tilsyn i for-

hold til indberetningerne. Erfaringer viser, at hvis der ikke er ansvar for til

tilsyn med indberetningen og indberetningssystem ikke nemt tilgængeligt,

så bliver indberetning af data ikke pålidelige. Et eksempel herpå er vand-

forsyningernes indberetning af oplysninger om boringer.

§10 a)

I drikkevandsdirektivets artikel 8 om risikovurdering og risikostyring bliver

der i forbindelse med Miljøministeriets implementering af artiklen i vand-

forsyningsloven i § 10a introduceret et helt nyt begreb ’tilstrømningsom-

råder for indvindingssteder’.

Der bør være en klar definering af begrebet ’tilstrømningsområder’, og af

begrebet ’indvindingsopland’, da begge begreber anvendes i vandforsy-

ningsloven. Indvindingsoplande anvendes bl.a. i §§ 11-11a og indirekte

ifm. indsatsplanlægningen til drikkevandsbeskyttelse i §§ 13 og 13a. De

to begreber er forskellige.

I forbindelse med §10a) stk. 2 bør det præciseres i hvilket omfang kom-

munen/regionerne skal bidrage til risikovurderingen og risikostyringen,

herunder i hvilket omfang de skal levere oplysninger mv. i forbindelse

med opgaven.

§ 25

Miljøministeriet lægger op til, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til ind-

vinding til grundvand og overfladevand, der samtidigt iblandes havvand.

Hvilket også omfatter tilladelse til etablering af anlæg. KL ønsker, at m il-

jøstyrelsen i § 25 forpligtes til at inddrage og høre relevante kommunerne

i disse sager.

§ 24d

KL foreslår, at ministeriet også på vandforsyningsloven§ 24d i forbindelse

med den store revision af loven. Ministeriet bør overveje, hvad de data,

som fremgår af paragraffen skal bruges til. Speciel i forhold til fx CPR- nr.

på grund af GDPR-hensyn.

§ 26

KL mener, at der mangler en afklaring af rækkevidden af vandforsynings-

lovens § 26. Herunder hvorvidt den kan anvendes i forhold til permanente

grundvandssænkninger. Det kan være uhensigtsmæssigt, at disse ikke

kræver en tilladelse, eftersom der kan være tale om store vandmængder,

som fjernes. I modsætning hertil forudsætter midlertidige grundvands-

sænkninger en tilladelse. Der er med de manglende tilladelser til perma-

nente grundvandssænkninger ikke et overblik i kommunen over vandba-

lancen, da de oppumpede vandmængder ikke skal indberettes.

§ 53 og § 55

”Hjemmeside” er slettet i lovforslaget. Det bør klart fremgå, om det er et

lovkrav, at en vandforsyning har en hjemmeside.

§ 55a

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det er uklart for KL, hvilken kontrol kommunen skal føre med de oplys-

ninger, som vandforsyningerne skal formidle til deres forbrugere på deres

hjemmeside og direkte til forbrugeren. KL opfatter opgaven, som større

end tidligere.

§ 56b

I relation til produkter i kontakt med drikkevand, kan der kan være en ud-

fordring med stoffer på kandidatlisten (REACH-ordningen), der indgår

med under 0,1 %, ikke behøver deklarering, fx PFAS.

§ 56e

Vandforsyningerne skal udføre egenkontrol med behandlingskemikalier

og filtermedier. KL vil gerne have præciseret, om og hvordan kommu-

nerne skal føre kontrol med, at vandforsyningerne foretager egenkontrol-

len.

§ 59a, stk 2

KL mener, at den nye paragraf medfører en ny opgave for kommunerne.

§ 62 stk 3

KL finder at hele bestemmelsens formulering er uklar. Bør indikatorpara-

metre ikke medtages i denne paragraf?

§ 62 stk 6

Kommunen er tilsynsmyndighed, men det bør præciseres, at det er Sty-

relsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om vandet er sundhedsfarligt.

Det bør også være Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer om en

overskridelse er ubetydelig ift. at være sundhedsfarlig. Indikatorpara-

metre (fx coliforme bakterier og kim ved 22°C) bør være omfattet af be-

stemmelsen, da der er fastlagt ”kogegrænser” for disse parametre i koge-

vejledningen.

Kan der i § 62 stk. 6 henvises til dansk lovgivning (bilagene i drikke-

vandsbekendtgørelsen) i stedet for til bilag I, del A og B i direktivet?

§ 62 stk. 8

Kommunerne rådgiver ikke, men har efter forvaltningsloven en forpligti-

gelse til at vejlede. Det fremgår af § 62 stk. 8, at kommunen skal sikre, at

der ”rådgives”. Det kan være en udfordring ift. kommunens vejlednings-

forpligtigelse. Ordret

”normal tjeneste”

bør ligeledes ændres til ”alminde-

lig drift”.

§ 64b + c

KL mener, at det nye vilkår vil medføre en betydelig omkostning for kom-

munerne. Både i forhold til etablering og drift af vandposter samt informa-

tion om, hvor de er i kommunen.

Hvis en kommune ikke har et tilstrækkeligt antal vandposter eller afstand

mellem dem er for stor til, at udsatte grupper kan benytte sig af dem, vil

kommunen så blive pålagt at skulle etablere vandposter? Det vil være en

ekstra udgift for kommunerne.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 66 stk. 3

KL mener, at tilføjelse af paragraffen øger kommunernes arbejde med

opfølgning på ulovlige forhold.

§ 71a stk.2

KL mener, at gældende internationale vedtagelser og tekniske specifikat i-

oner bør foreligge på dansk.

Dato: 10. oktober 2023

Sags ID: SAG-2021-02453

Dok. ID: 3375259

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 10

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato

Side

10. oktober 2023

1 af 1

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

[email protected]

CC:

[email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning

m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning, J. nr. 2021-814.

Miljøministeriet har den 12. september 2023 udsendt forslag til Lov om ændring af lov om

vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning i høring med

høringsfrist den 10. oktober 2023 kl. 12:00.

Landbrug & Fødevarer bakker op om de ændringer som medfører, at der stilles krav til

kontaktmaterialer, ligesom det er positivt, at der via en risikobaseret tilgang fokuseres på at

minimere risikoen for kontaminering.

Landbrug & Fødevarer skal dog anmode om, at der i implementeringen undgås overlap mellem

kravene til ”godkendt til drikkevand” og kravene til fødevarekontaktmaterialer, så det undgås, at fx

vandbehandlingsanlæg, tanke, rør mv. reguleres af begge regelsæt.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 51 67 15 49

E [email protected]

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Att.: j.nr. 2021-814

Dato: 9. oktober 2023

Sags ID: 950760

Lolland Kommune

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7

4970 Rødby

Tlf.: 54 67 67 67

www.lolland.dk

Kontaktperson

Vicki Wellendorph Winsløv

Natur og Miljø

Høringssvar til Lov om ændring af lov om

vandforsyning m.v., byggeloven og lov om

produkter og markedsovervågning

Lolland Kommune, Natur og Miljø, fremsender hermed høringssvar til

udkastet til lovforslaget til lov om vandforsyning m.v. (gennemførelse

af drikkevandsdirektivet)

Til:

§1, stk.1, nr. 4 citat… at

drikkevandet er sundt og rent med

henblik på beskyttelse af menneskers sundhed mod de skadelige

virkninger af enhver forurening af drikkevandet…

Teksten bør ændres til

drikkevandet sikrest ved fastsættelse af

kvalitetskrav til beskyttelse af menneskers sundhed mod de skadelige

virkninger af enhver forurening af drikkevandet.

Formålet er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger

af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og

rent.

Lovforslaget §1, stk.1 nr. 4 kan tolkes som en lempelse i forhold til

tidligere, hvor især drikkevand skal overholde nationale og

internationale kvalitetskrav, herunder de nye skærpede kvalitetskrav

for en række stoffer. Kvalitetskrav/grænseværdierne for de

mikrobiologiske og kemiske parametre, benyttes netop til at vurdere

kvaliteten af drikkevand, og er valgt for at sikre, at drikkevand kan

forbruges uden risiko hele livet igennem. Hvorimod

indikatorparametre adskiller sig fra mikrobiologiske parametre,

kemiske parametre og parametre af relevans for risikovurderingen af

forbrugerens fordelingsnet ved at være en parameter i forhold til

kvaliteten af drikkevand, men ikke en parameter i forhold til, om

drikkevand kan betragtes som sundt og rent.

Eller giver Lovforslaget §1, stk. 1, nr. 4 nu mulighed for, at mistanke

om drikkevand med indhold af miljøfremmede stoffer som ikke

overskrider kvalitetskrav fastsat i loven og regler udstedt i medfør af

loven, også kan reguleres fx med pålæg om omprøver til verificering

af det første resultat?

1/4

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Giver begrebet ”sundt og rent drikkevand” mulighed for, at kommunen kan regulere med

påbud efter § 62 (stk.

1, 1. pkt.

stk. 2, 1. pkt. ”kvalitetskrav

eller

indikatorparametre”) hvis drikkevandskvalitetskriterierne (Bilag B i

drikkevandsvejledningen) og vejledende værdier overskrides på lige vilkår som

drikkevandskvalitetskrav?

§3, nr. 3, b)

Hvad med vask af bær, rodfrugter (fx sukkerfabrikker) og grønsager til

kommerciel anvendelse?

§3, nr. 4 - Ændringsforslag

Vandforsyning:

Betegnelse for den fysiske eller juridiske person/enhed, der ejer et eller

flere vandforsyningsanlæg, og som en ejendoms ejer afregner ejendommens

vandforbrug med. Vandforsyninger opdeles i almene og ikke-almene vandforsyninger.

Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg.

(ændringen svarer til definitionen i regulativer, Miljøstyrelsens drikkevandsvejledning feb.

2022 m.fl.)

§3, nr. 5 - Ændringsforslag

Almene vandforsyningsanlæg:

Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne

mindst 10 ejendomme. Som synonym anvendes ofte begrebet ”almen vandforsyning”.

(ændringen svarer til definitionen i regulativer, Miljøstyrelsens drikkevandsvejledning feb.

2022 m.fl.)

Der mangler definition af

ikke almen vandforsyning og dennes undergrupper

(med

tanke på udkast til ny drikkevandsvejledning). Fx er

enkeltindvinder

nævnt i Vejl. Om

kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg: Enkeltindvinding: En brønd eller

boring som kun har til formål at forsyne 1-2 ejendomme med op til 4 husstande. I

princippet bør begrebet enkeltindivider betragtes som en vandforsyning der leverer

mindre end 10 m3 vand pr. dag til en enkelt husstand. Således får man præciseret

forskellen på krav til en ikke almen vandforsyning, der

- forsyner en enkelt husstand

- som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet i gennemsnit leverer mindre end 10 m3

eller forsyner færre end 50 personer.

- leverer mindre end 10 m3 pr. dag til mere end én husstand (2-9 husstande) og

samtidig forsyner færre end 50 personer.

- leverer mere end 10 m3 pr. dag til mere end én husstand (2-9 husstande) og forsyner

flere end 50 personer.

§ 10 –

kunne man præcisere begrebet ”tilstrømningsområder”

for indvindingssteder af

drikkevand”,

til ”terrænnære

tilstrømningsområder” for indvindingssteder af

drikkevand”.

§ 13 b. citat…

Indsatsplanen sendes til miljøministeren.

Taksten bør ændres til…

Kommunalbestyrelsen skal desuden indsende kopi af den endelige indsatsplan til

miljøministeren.

Er det muligt at lave en henvisning til § 16, stk. 3.

§ 55a.

Her giver begrebet ”Ikke almene vandforsyninger” først god mening, hvis

begrebet var defineret i § 3

2/4

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Stk. 4 og 5

Ved krav om, vandforsyningen skal sende information til vandforsyningens

forbrugere, fx digitalt via opkrævningsblanketter, e-Boks eller sms viser erfaring, at

vigtig og akut information, uanset om der benyttes e-Boks, hjemmeside eller sms-

ordning eller andet medie, ikke når ud til alle forbrugere fx lejer i udlejningsfritidshus,

gæster på hotel, camping, entreprenører som arbejder i forsyningsområdet,

dagspatienter m.fl. – hvilke muligheder får vandforsyningen for at kunne opfylde kravet?

Kapitel 10

– Termer og de tilhørende fagbegreber bør sikre konsistens og præcision i

brugen. Overskriften

Vandindvindingsanlæg, forsyningsledninger og vandforsyningsanlæg

er en sammenblanding af fagbegreber

og bør tilrettes Fx er vandforsyningsanlægget en

del af indvindingsanlægget:

Indvindingsanlæg

hedder Vandindvindingsanlæg og omfatter boringer, brønde og

andre anlæg til indvinding af vand, samt vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning

fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.

Forsyningsledninger

er bare en lille del af det samlede ledningsnet, det er tilknyttet en

vandforsyning. Der er traditionelt fem kategorier af ledninger

1 – Råvandsledning: Ledning, der fører det ubehandlede vand fra boringerne og frem til

vandbehandlingsanlægget.

2 – Hovedledning: Ledning, der transporterer færdigbehandlet vand fra et

vandbehandlingsanlæg, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., frem til

en forsyningsledning.

3 – Forsyningsledning: Ledning, der transporterer drikkevand fra en hovedledning frem

til en stikledning.

4 – Stikledning: Ledning, der forbinder en forsyningsledning med en jordledning. Som

udgangspunkt slutter en stikledning i en målerbrønd ved skel. En stikledning vil dog efter

aftale med grundejer kunne afsluttes i en målerbrønd, der kan ligge inden for skel. I

nogle tilfælde har vandforsyninger valgt at føre stikledning helt frem til en bygning.

5 – Jordledning: En ledning, ejet af forbrugeren, der forbinder vandforsyningens

stikledning med ejendommen. Er omfattet af begrebet vandinstallation.

Vandforsyningsanlæg:

Består af vandindvindingsanlægget, hoved-, forsynings- og

stikledninger og eventuelle pumper og beholdere på ledningsnettet. Et

vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til

samme ledningsnet. Vandforsyningsanlægget vil normalt stoppe ved forbrugers skel.

§ 59 b.

Fordelingsnet er et nyt begreb som ikke er defineret andre steder i regulering af

vandsyninger og vejledninger. I høringsbrevet fra Miljøministeriet forstås forbrugernes

fordelingsnet ved

den del af vandforsyningskæden, som er placeret inden for ejendoms

skel og løber gennem rør mv. frem til vandhanen i en bygning.

Men i definitionerne står der:

»forbrugernes fordelingsnet«: rør, fittings og anordninger, som er installeret

mellem

vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private

ejendomme, og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret

ikke er vandforsyningens ansvar i dettes egenskab af vandforsyning.

I hvilken af de to definitioner indgår jordledningen og vandinstallationerne, herunder

taphaner, brushoveder, blandingsbatterier?

3/4

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vandhaner?

– ifølge drikkevandsbekendtgørelsen er der tale om en taphane og ikke

vandhaner.

En øget temperatur kan giver øget vækst af mikrobiologi. Kan overskridelse af

vejledende værdier som fx temperatur udløse krav om udbedrende foranstaltninger, når

der i kontrol med forbrugers fordelingsnet er fundet manglende overholdelse af de

parameterværdier, der har relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet,

for nuværende bly og Legionella?

Kapitel 10b – Krav til drikkevand på visse søgående skibe

Hvis private organisationer skal udføre dele af tilsynet, hvem er så myndighed ved

håndhævelse af kvaliteten på drikkevand på fx en færge mellem Tyskland og Danmark

eller fragtskibe som kun gæster en havn i få timer?

Kapitel 10c – Adgang til drikkevand for sårbare og marginaliserede

befolkningsgrupper m.v. samt fremme af brug af drikkevand fra vandhane

(taphane)

Skal det forstås således, at kunder i restauranter og kantiner m.fl skal tilbydes gratis

vand? Og betyder det, der lægges op til takst differentiering til bestemte typer

virksomheder herunder restauranter og kantiner m.fl jf. § 64c. ?

Der mangler en hjemmel i VFL som giver mulighed for at pålægge en vandforsyning at

levere drikkevand i kortere perioder til et andet forsyningsområde fx ved svigtende

vandforsyning på de små øer. Det vil være i tråd med adgang til drikkevand for alle.

Med venlig hilsen

Vicki Wellendorph Winsløv

Miljøsagsbehandler

4/4

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Yttrande

Datum

2023-10-09

1 (1)

Diarienummer

29699-2023

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

J.nr. 2021-814

Att Mathilde Halberg Engell

[email protected]

Begäran om yttrande - Samråd med lagen om

ändring av vattenförsörjningslagen m.m.,

bygglagen och produkt- och

marknadskontrollagen.

Länsstyrelsen Skåne tackar för möjligheten att svara på remiss angående implementeringen av

EU:s dricksvattendirektiv i dansk lagstiftning J.nr. 2021-814. Länsstyrelsen Skåne har inget att

erinra mot förslaget.

Vänligen,

Magnus Eckeskog

Chef vattenstrategiska enheten

Avdelningen för natur och vatten

010

–

22 42 202

Sms: 076-14 58 122

Postadress:

205 15 Malmö

Telefon: 010-224 10 00

E-post: [email protected]

www.lansstyrelsen.se/skane/personuppgifter

Webb: lansstyrelsen.se/skane

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

9. oktober 2023

Projekt Udenfors høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v.

Projekt Udenfor takker Miljøministeriet for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget, der foreslår

ændringer og tilføjelser til vandforsyningsloven mv. Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-

Parlamentet og Rådets Direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand

(drikkevandsdirektivet).

Projekt Udenfor arbejder med mennesker i gadehjemløshed og har derfor interesse i gennemførelse af krav

om adgang til drikkevand for alle jf. artikel 16 i drikkevandsdirektivet, herunder det særlige fokus på

sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper.

Dette høringssvar fokuserer således på lovforslagets §1 nr. 33 og mere præcist kapitel 10 c

Adgang til

drikkevand for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper m.v. samt fremme af brug af drikkevand fra

vandhanen

(§64b og §64c) samt tilhørende bemærkninger. Høringssvaret indeholder først nogle

overordnede betragtninger og herefter specifikke, tematiserede kommentarer.

Overordnede betragtninger

Projekt Udenfor glæder sig over, at udkastet til lovforslaget omfatter personer blandt sårbare og

marginaliserede befolkningsgrupper, der ikke har en bopæl eller fast opholdssted, hvorfor deres adgang til

drikkevand ikke er dækket af gældende ret.

Ifølge VIVE’s kortlægning af hjemløsheden i Danmark fra 2022 overnatter 535 mennesker på gaden. Andre

hjemløshedssituationer, såsom at overnatte på natvarmestue (248) eller midlertidigt hos familie og venner

(1.152), kan også indebære mange timers ophold på gaden, hvor adgangen til drikkevand er betinget af

offentlige og tilgængelige vandposter. Endelig har gruppen af de 322 optalte hjemløse migranter uden fast

ophold i Danmark samme udfordring, da størstedelen overnatter på gaden (115) eller på natvarmestuer

(171). Det er desuden værd at påpege, at antallet af hjemløse migranter stiger i sommermånederne.

Opmærksomheden på denne sammensatte gruppe af personer i hjemløshed, der opholder sig mange eller

samtlige af døgnets timer på gaden, og deres adgang til drikkevand, er derfor afgørende. Det er i den

forbindelse fornuftigt at kortlægge gruppen, som der ligeledes lægges op til, og dette bør ske kontinuerligt

med passende interval og eksplorativt (mere herom i de specifikke bemærkninger).

Lovforslaget vil sikre adgang til drikkevand for sårbare og marginaliserede grupper (§ 64 b, stk. 3) samt

fremme brug af drikkevand fra hanen ved at forpligte kommunerne på etablering og opretholdelse af udstyr

i det offentlige rum (§64 c). I den forbindelse ser vi med tilfredshed, at Miljøministeriet i bemærkningerne

foreslår, at der i kommunernes vurdering af, om der er tilstrækkelig med udstyr, kan indgå overvejelser om

tilgængelighed, altså reel adgang til dette udstyr. Dette er fx ikke tilfældet, hvis der skal fremvises

sundhedskort, kræves betaling, eller hvis udstyret er lukket på særlige tidspunkter af døgnet eller året

Projekt Udenfor foreslår, at kommunerne forpligtes til at gøre disse vurderinger vedrørende udstyr offentligt

tilgængelige fx på deres hjemmeside.

Mens Projekt Udenfor således hilser opmærksomheden på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper

velkommen, herunder at sikre viden om gruppen, deres kendskab til og adgang til drikkevand, ærgrer vi os

Side 1 af 3

Projekt Udenfor | Ravnsborgsgade 2-4, 3.sal, 2200 Kbh N | www.udenfor.dk | [email protected] I + 45 92926214

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

over at Miljøministeriet planlægger gennemførelsen af væsentlige dele af drikkevandsdirektivets artikel 16

som en nålestiksoperation. Det fremgår, at man alene vil sikre adgang til vand til

udvalgte,

udsatte

befolkningsgrupper, der er blevet identificeret i en kortlægning. Vi er her bekymrede for, at det kan

resultere i kortsigtede enkeltindsatser i kommunerne for at kunne udarbejde tilfredsstillende

indberetninger til Miljøministeren, fremfor at der i kommunerne skabes langsigtede strategier, der tager

afsæt i ambitioner om at ville fremme

alles

adgang til drikkevand, og som fx er gearede til forandringer i

befolkningssammensætningen.

Specifikke kommentarer og forslag

Lovens formål

Projekt Udenfor bifalder, at der i lovforslagets §1 nr. 3 om lovens formål tilføjes som nyt punkt

’forbedret

adgang til drikkevand’,

da det fastslår betydningen af

’adgang’ i myndigheders administration af vand,

som

lovgivningen også bør sikre. Miljøministeriet kunne

tilføje ’for alle’ til sidst i sætningen,

for at betone den

lige ret i overensstemmelse med drikkevandsdirektivets mål om at sikre forbedret adgang til drikkevand

”for alle i Unionen”.

Definition af målgruppe

Med henvisning til Drikkevandsdirektivets præambel nr. 35, fremgår det i bemærkningerne til lovforslagets

§1, nr. 33, at medlemsstaterne selv definerer kategorien

’sårbare og marginaliserede

befolkningsgrupper’,

men at den som minimum indbefatter flygtninge, nomadesamfund, mennesker i hjemløshed og

mindretalskulturer såsom romaer og rejsende, hvad end de er fastboende eller ej. Projekt Udenfor anser

denne ikke-udtømmende beskrivelse som væsentlig og anbefaler, at den fortsat fremgår tydeligt i

bemærkningerne, ligesom det bør fremgå, at opholdsgrundlag ikke skal afgøre en persons adgang til

drikkevand.

Kortlægning

I bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 33 fremgår det, at Miljøministeriet forventer, at det primært vil

være mennesker i gadehjemløshed og personer, der overnatter på natvarmestuer, som vil blive identificeret

i kortlægningen af personer og befolkningsgrupper, som er uden eller med begrænset adgang til

drikkevand. Projekt Udenfor opfordrer til, at det ikke på forhånd fastlægges, hvilke grupper, der vil blive

undersøgt, men at Miljøstyrelsen, som forventes at varetage kortlægningen, forholder sig eksplorativt til

opgaven. Som nævnt tilbringer flere personer, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, også

adskillige timer på gaden i dagtimerne, ligesom der er udsatte befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis

er hjemløse, men på grund af fx stofbrug eller sociale fællesskaber opholder sig mange af døgnets timer på

gaden. Disse grupper kan være relevante at inkludere i kortlægningen. Derudover kunne kortlægningen

også forholde sig til, hvordan adgang til drikkevand på herberger er sikret (er der fx rindende vand på

værelserne?) og vurdere, om det udgør et værdigt niveau.

Sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, som lever eller opholder sig mange timer på gaden/i det

offentlige rum, er ikke er en statisk størrelse og hænger sammen med nationale og internationale

strukturelle og systemiske faktorer samt geopolitiske udviklinger. Projekt Uden anbefaler derfor, at

opfølgende kortlægninger foretages jævnligt og med 2-3 års mellemrum.

Opretholdelse af adgang til drikkevand

Projekt Udenfor anbefaler, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en (nød)strategi for uddeling af

drikkevand i tilfælde af, at samtlige eller store dele af det udstyr

–

eller andre foranstaltninger

–

der skal

sikre adgang til drikkevand, i en periode ikke er funktionsdygtigt. Erfaringer fra corona, hvor Københavns

Kommune så sig nødsaget til at lukke samtlige drikkeposter i byen grundet risiko for smittespredning, og i

Side 2 af 3

Projekt Udenfor | Ravnsborgsgade 2-4, 3.sal, 2200 Kbh N | www.udenfor.dk | [email protected] I + 45 92926214

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

en periode ikke tilbød alternativer til fx. mennesker i gadehjemløshed, understreger vigtigheden af sådan

en strategi.

Indberetninger til Miljøministeren

Der lægges op til, at kommunerne på baggrund af Miljøstyrelsens kortlægning af personer og

befolkningsgrupper uden eller med begrænset adgang til drikkevand vurderer muligheden for at forbedre

denne adgang og siden træffer de nødvendige foranstaltninger. Herefter skal kommunerne indberette til

Miljøministeren herom. Projekt Udenfor foreslår, at disse indberetninger gøres offentlige, så andre aktører

på området i de pågældende kommuner, har mulighed for at læse dem. Projekt Udenfor anbefaler også, at

kommunernes arbejde med at sikre og indberette om adgangen til drikkevand for sårbare og

marginaliserede befolkningsgrupper følger kortlægningerne, så indberetningerne også skal falde hver 2-3.

år. Endelig hæfter vi os ved, at der i bemærkningerne står, at første indberetning fra kommunerne forventes

senest i 2028. Projekt Udenfor beder Miljøministeriet overveje, hvorvidt den tidsfrist kan fremrykkes.

Kontrolordning

I udkast til § 64 b, stk. 4 fremgår det, at Miljøministeriet vil fastsætte nærmere regler om foranstaltninger

efter § 64, stk. 3 nr. 3. Projekt Udenfor anbefaler, at ministeriet etablerer en effektiv kontrolordning, så det

sikres, at kommunerne rent faktisk lever op til forpligtelsen til at sikre sårbare og marginaliserede

befolkningsgruppers adgang til drikkevand.

Med venlig hilsen

Bo Heide Jochimsen

Direktør i Projekt Udenfor

Side 3 af 3

Projekt Udenfor | Ravnsborgsgade 2-4, 3.sal, 2200 Kbh N | www.udenfor.dk | [email protected] I + 45 92926214

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Pr. mail til

[email protected]

og cc. [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 10. oktober 2023

Journalnummer 2021-814

TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar over udkast om lovforslag

om ændring af lov om vandforsyning m.v.

Miljøministeriet har med høringsbrev dateret 12. september 2023 fremsendt hø-

ring over udkast til ændring af udkast om lovforslag om ændring af lov om vand-

forsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning med for-

målet at implementere EU’s drikkevandsdirektiv og anmodet om at modtage hø-

ringssvar senest den 10. oktober 2023.

Lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervåg-

ning berører vigtige arbejdsområder for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirk-

somheder, og vi indgår derfor gerne i det fortsatte samarbejde på området.

Vi har nedenstående kommentarer til udkast til ændring af udkast om lovforslag

om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og

markedsovervågning, herefter kaldet udkastet.

Definition af ejendom og vandindlæg

Udkastet anvender betegnelsen

”ejendom”

flere steder. Begrebet er ikke entydigt

defineret. Dette er imidlertid vigtigt, da lovgivningen også omfatter bestemmel-

ser, der implementeres via Bygningsreglementet. Konkret drejer det sig om at

”ejendom”

skal kunne anvendes i forhold til

begreberne ”matrikel” og ”bygning”

Bygningsreglementet. Vi foreslår derfor, at der etableres en forklaringsnøgle i ud-

kastet under definitioner, §3.

Dette er også gældende for betegnelsen

”vandindlæg”,

der på samme måde skal

kædes sammen med Bygningsreglementets begreber i kapitlet om Vand (21), så

der ikke opstår tvivl om betydning og omfang.

Vi bidrager gerne med supplerende bemærkninger vedrørende ovenstående.

Side 1/2

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Leveret vandkvalitet

Der findes i dag ikke oplysninger om den leverede vandkvalitet til den enkelte

ejendom, og i mange vandforsyningsområder blandes vand fra flere boringer eller

forsyninger til ejendommene. Den forventede vandkvalitet er imidlertid vigtig in-

formation ved planlægning af installationen, herunder valg af materialer og di-

mensionering og ved vurdering af eksisterende installationer før renovering.

Oplysninger om vandkvalitet og andre væsentlige parametre som fx vandtryk, jf.

§55a er derfor værdifulde for vvs’ere og bygningsejer og skal kunne tilgås direkte.

Vi er opmærksomme på, at forbrugeroplysningen i dag sker i vist omfang via en

hjemmeside. Vi foreslår, at det også skal være muligt at hente disse relevante op-

lysninger via et standardiseret digitalt format fx API. Derved vil oplysningerne

kunne indgå direkte i digitale værktøjer til vandforsyningsselskaber, rådgivere og

udførende.

Blikkenslager udskiftes med vvs’er

I udkastet anvendes betegnelsen

”Blikkenslager”.

Vi mener, at der er tale om en

oversættelsesfejl og foreslår derfor i stedet

at betegnelsen vvs’er anvendes

i både

udkastets bemærkninger (3.1.2.2) og i den officielle oversættelse af direktivet

(art. 10, 3 d), så det kan genfindes i anden lovgivning om uddannelse og autorisa-

tion.

Vi gør opmærksom på, at blikkenslager er et speciale på vvs- og energiuddannel-

sen, og at hovedarbejdet for en blikkenslager er blik og fx foregår på tag og faca-

der.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 10. oktober 2023

Side 2/2

Birger Tannebæk Christiansen

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Teknologisk Institut

Kongsvang Allé 29

8000 Aarhus C

Tlf. +45 72 20 20 00

[email protected]

www.teknologisk.dk

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att.: Mathilde Halberg Engell, e-mail [email protected]

9. oktober 2023

Kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v.

(gennemførelse af drikkevandsdirektivet)

Hermed sender vi Teknologisk Instituts kommentarer vedr. høringsbrev, j.nr. 2021-814 af

12. september 2023.

Kommentarer til §56 b

•

Det bør tydeliggøres, at der skal foretages tests iht. kravene i bilag V i det nye drikkevands-

direktiv 2020/2184. For produkter, der er fremstillet af organiske materialer, skal der foretages

test af de færdige produkter og komponenter jf. bilag V iht. relevante prøvningsstandarder. Det

er derfor ikke nok kun at stille krav til materialerne.

•

De nuværende danske hygiejnekrav kan ikke umiddelbart formodes overholdt ved opfyldelse af

kravene i tabel 1 i bilag V. For eksempel kan legeringstyper, som er angivet på listen ”4MS list

Part B – Positive list of compositions for metallic materials”, give afsmitning af højere koncen-

trationer af bly og nikkel end tilladt iht. BEK1007. Derfor bør den nordiske korttidstest efter

NKB-metoden fastholdes.

•

GCMS-metoden i tabel 1 for analysering af uforudsete stoffer er ikke tilstrækkelig specifik til

analysering af alle uforudsete stoffer. Angivelse af metode bør undtages i den danske lovgiv-

ning, så laboratoriet kan vælge den bedst egnede metode.

•

Overskriften ”Organoleptiske prøvninger” i tabel 1 er misvisende, da den ifølge tabellen også

omfatter farve og turbiditet, som bestemmes vha. definerede analysemetoder. Ordet ”aroma”

skal erstattes af ordet ”smag”.

•

Bruseslanger og tilhørende produkter bør være omfattet af tests iht. bilag V, tabel 1 med

særligt fokus på bakteriel vækst.

Side 1 af 2

Teknologisk Institut

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommentar til §56 d

For at opnå en ensartet vurdering og tolkning - og dermed sikring af certifikaternes troværdighed -

bør der foreligge en europæisk instruktion, som skal sikre, at de notificerede og bemyndige

organer har de nødvendige kompetencer og ressourcer.

Med venlig hilsen

Carsten Holm Nielsen

Konsulent, Installation og Kalibrering

M: +45 72 20 2180

E: [email protected]

Digitally signed by: Carsten Holm Nielsen

Date: 2023.10.09 15:05:03 +02'00'

Side 2 af 2

TEKNOLOGISK INSTITUT

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Mathilde Halberg Engell ([email protected])

Claudia Skjønnemand ([email protected])

j.nr. 2021-814

19-09-2023 10:26

Tønder Kommune har ingen bemærkninger ift. spildevand.

Venlig hilsen

Claudia Skjønnemand

Miljømedarbejder

Myndighed - Teknik & Miljø

Teknik & Miljø

Tønder Kommune

Wegners Plads 2 - 6270 Tønder

Tlf. +45 74 92 92 37 - Mobil +45 20 34 96 77 - E-mail

[email protected]

Læs mere om hvad Myndighed - Teknik & Miljø bruger dine personoplysninger

til

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Dato: 03-10-2023

Sagsnr.: 2023-1197

Dok. nr.: 2023-1197-982669

Telefon:

Initialer: PSJ

Høringssvar til Vandforsyningsloven

Høringssvaret er opdelt så der først kommer kommentarer vedrørende behovet for

handlig, kommentarer til hhv. grundvandsbeskyttelse samt helhedsplaner efterfulgt af

øvrige kommentarer til lovforslaget.

Handling:

Det nærværende udkast til bekendtgørelse af lov om lovændring har bl.a. til hensigt at implementere drikke-

vandsdirektiv V. I nedenstående høringssvar henvises til eksisterende lovgivninger, der allerede dækker 2 af

disse ”ny-implementeringer” (Risikovurdering og -styring samt helhedsplaner), men som blot ikke er blevet

håndhævet.

Det giver anledning til at indlede med at efterlyse viljen til at håndhæve vandforsyningsloven?

Som nævnt eksisterer flere af de ”nye” tiltag allerede, om end i anden lovgivning. Erfaringen viser, at de ikke har

været til strækkelige. Derfor efterlyses i stedet handling. Det gælder også inden for risikovurdering og – styring,

samt kommunal planlægning, men primært efterlyses

handling

til at benytte de eksisterende muligheder i Vand-

forsyningsloven:

§ 15:

Skal benyttes til at udarbejde et landsplandirektiv, så vandforsyningernes aktuelle produktionsapparat,

defineret af 100 års partikel transport, bliver beskyttet.

§ 22, stk. 2:

Det skal pointeres, at Vandforsyningernes produktionsapparat, defineret af 100 års partikel trans-

port, skal prioriteres over al anden planlægning og hensyn, i stedet for det nuværende hensyn til øvrige sam-

fundsmæssige hensyn jf. § 22, stk. 2:

Hvilke samfundsmæssige hensyn, kan vægte over drikkevand? Der kan ikke være tvivl om, at det danske drik-

kevand er udfordret pga. det stadig stigende indhold af miljøfremmede stoffer i grundvandet. Det er således ikke

længere muligt at finde uberørte grundvandsforekomster med en mægtighed, der kan erstatte de forurenede

forekomster. Det er således nødvendigt, at indvinding af grundvand til drikkevand i konkrete områder prioriteres

over alt andet.

§ 37 stk. 1, punkt 1:

Tolkningen af denne skal omfatte muligheden for at ekspropriere ikke bare jord til en byg-

ning, men også til ekspropriation til hele vandforsyningens produktionsapparat, dvs. også indvindingsoplandene,

defineret af 100 års partikel transport, der er vandforsyningernes ”forfilter”.

Grundvandsbeskyttelse:

Klik her for at angive tekst.

Klik her for at angive

tekst.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Jf.

§ 1, stk. 1

er formålet med loven bl.a. at sikre at udnyttelsen og beskyttelsen sker efter en samlet planlæg-

ning og efter en samlet vurdering af hensynene til bl.a. vandbehov, miljø- og naturbeskyttelse.

Med det øgede pres, der er på kvaliteten af grundvandet, er det væsentligt at genoverveje gældende praksis

med at vægte naturbeskyttelsen over behovet for indvinding af drikkevand til mennesker.

§ 10a:

Tilstrømningsområder introduceres som et nyt begreb, der ikke har et ophæng i den eksisterende faglighed. Det

undrer fordi det ikke fremgår, hvad formålet med denne udpegning er, og det dermed ikke umiddelbart medfører

øget værdi, men blot usikkerhed.

I bemærkningerne til lovforslaget står således:

"Begrebet tilstrømningsområder er ikke defineret i drikkevandsdirektiv V. Det er Miljøministeriets

vurdering, at begrebet i forhold til indvindingssteder af drikkevand indvundet af grundvand kan

forstås således, at

tilstrømningsområder vil være de områder på landjorden, som ligger over

de udpegede drikkevandsforekomster, som der indvindes drikkevand fra,

som er udpeget

efter §10” [Første afsnit, side 48].

Altså dækker tilstrømningsområder de arealer på jordoverfladen, hvor under eksisterende kildepladser indvinder

fra. Det kunne udpeges med et allerede kendt begreb,

indvindingsoplande,

baseret på 100 års partikel trans-

port og de kunne dermed danne baggrund for beskyttelse af vandforsyningernes produktionsapparat, med for-

brugerne som betaler.

Men på side 50 i bemærkningerne til lovforslaget i sidste afsnit står følgende:

"Det er aktuelt hensigten, at risikovurderingen vil blive foretaget på

tilstrømningsområder

for

indvindingssteder af drikkevand indvundet fra grundvand, hvilket vil være de områder på landjor-

den, som ligger over de udpegede drikkevandsforekomster, som der indvindes drikkevand fra og

som aktuelt omfatter 504 drikkevandsforekomster og

dækker 95 procent

af Danmarks samlede

landareal.

Det er misvisende, at der aktuelt indvindes grundvand til drikkevand fra arealer svarende til 95 procent af det

samlede landareal og strider således mod den definition, der er skrevet på side 48 i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Det er nødvendigt at skelne mellem de

aktuelt

benyttede dele af grundvandet og de

potentielt fremtidige

be-

nyttede dele af grundvandet. Nødvendigheden skyldes, at der er forskellige

formål

med afgrænsningerne, dels

er der forskellig

aktualitet

i relation til behovet for beskyttelse, dels fordi det er forskellige

styringsmekanismer

der skal benyttes for hhv. at beskytte og ikke mindst til betale for at beskytte.

Sammenblandingen af begreberne i bemærkningerne er foruroligende.

aktuelt

benyttede dele af grundvandet, afgrænset af 100 års partikel transport, skal ses som en del af pro-

duktionsapparatet for nogle af landets mest vigtige fødevarevirksomheder (vandværkerne), produktion og be-

skyttelse af denne fødevare. Det er muligt at lave dette paradigmeskifte med den nuværende Vandforsyningslov,

hvis den blot blev håndhævet. Det ovenikøbet muligt at få forbrugerne til at betale for det.

Den

potentielt fremtidige

benyttelse af dele af grundvandet kan nok afgrænses, og der kan i et eller andet om-

fang tages højde for det i kommunernes planlægning. Men der er ingen forbrugere til at betale for det. Det bør

dog med denne lovrevision revurderes, om det giver anledning til at tro, at den kommunale praksis inden for

grundvandsbeskyttelse ændres, idet den eksisterende lovgivning på området jo ikke er blevet håndhævet.

I relation til risikovurdering, så fremgår det af [Udkast til høring] at:

Side 2 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

”Artikel 8, stk. 2, oplister de elementer, risikovurderingen skal omfatte. Risikovurderingen skal så-

ledes omfatte karakterisering af tilstrømningsområderne for indvindingssteder, identifikation af fa-

rer og farlige hændelser i tilstrømningsområderne for indvindingssteder og en vurdering af den ri-

siko som de kan gøre for drikkevandskvaliteten, samt passende kontrol af overfladevand eller

grundvand eller begge dele i tilstrømningsområderne for indvindingssteder, eller af råvand, for re-

levante parametre, stoffer eller forurenende stoffer.

For så vidt angår karakterisering af tilstrømningsområderne for indvindingssteder, fremgår det

nærmere af artikel 8, stk. 2, litra a, at karakteriseringen skal bestå i identifikation og kortlægning af

tilstrømningsområderne for indvindingssteder, kortlægning af beskyttelseszonerne, hvis sådanne

zoner er blevet oprettet i henhold til artikel 7, stk. 3, i vandrammedirektivet, georeferencer for alle

indvindingssteder i tilstrømningsområderne, samt beskrivelse af arealanvendelse, afstrømning og

grundvandsdannelse i tilstrømningsområderne for indvindingssteder.”

Men reelt set, er det vel det der står i

Bekendtgørelse for indsatsplanlægning:

”§ 2. En indsatsplan, skal mindst indeholde

1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen,

2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres,

3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, samt retningslinjer for de tilladelser

og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressour-

cen,

4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gen-

nemføre overvågningen, samt

5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse for alle relevante forureningskilder.

Stk. 2. Indsatsplanen skal herudover indeholde en tidsplan for gennemførelse af både den samle-

de indsatsplan og de enkelte foranstaltninger og indsatser samt en angivelse af, om tidligere ved-

taget indsatsplaner ophæves, og i givet fald hvilke.”

Med baggrund i dette kunne man konkludere, at risikovurderingen allerede er implementereret i dansk lovgiv-

ning, men det er desværre mange steder ikke håndhævet. Se i øvrigt bemærkninger til § 13b. stk. 6 om ønsket

til kontrol af kommunerne.

Derfor er det relevant at foreslå, at det tilføjes i loven, at Miljøministeren fremover vil føre tilsyn med dels indhol-

det i de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt effektueringen af disse.

Se i øvrigt bemærkningen vedr. § 13d.

§ 11a

I forlængelse af ovenstående skelnen mellem

aktuelt

benyttede dele af grundvandet og

potentielt fremtidige

udnyttede dele af grundvandet baseret på formålet med afgrænsninger, er det relevant at spørge til

formålet

med fastholdelsen af ”Områder med drikkevandsinteresser”? Giver de værdi? Hvis ja, for hvem?

Tilsvarende kan man spørge til

formålet

med ”Områder med særlige drikkevandsinteresser”? Deres store ud-

strækning udvander deres værdi. Andre lovgivninger henviser til OSD, men hvem giver de reelt værdi for? At

friholde OSD for virksomhedstyper, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet [Side 40 i Ud-

kast til lovforslag], giver mening på mange måder, men når udstrækningen er så stor som den er, så bliver det

ikke overholdt. Det er langt mere relevant at sikre, at disse virksomheder ikke etableres i indvindingsoplande, der

dækker de

aktuelt

benyttede dele af grundvandet.

Side 3 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 11 kunne således med fordel blot beskrive indvindingsoplande, som værende de

aktuelt

benyttede dele af

grundvandet baseret på 100 års partikel transport, og så de potentielt fremtidige benyttede dele af grundvandet.

På den måde sikres ikke blot implementering af direktivet, men også den efterspurgte beskyttelse af grundvan-

det.

§ 13b stk. 6

Det er med glæde noteret, at der i det nye lovforslag er tilføjet, at indsatsplanerne fremover skal sendes til mil-

jøministeren.

Tilføjelsen antages at være baseret på erfaringerne fra BNBO-aftalen, der netop påviser, at det er nødvendigt at

følge op på kommunernes indsatsplaner og ikke mindst indholdet i disse. Tilføjelsen forventes således at bety-

der, at det er hensigten, at Miljøministeren skal sikre, at indsatsplanerne er tilstrækkelige for reelt at beskytte

grundvandet, og at der sker fremdrift i ikke blot udarbejdelsen, men også realiseringen af indsatserne.

Som forsyning er det nødvendigt med kontrol og opfølgning på kommunernes opgave og ansvar på drikke-

vandsområdet, idet forsyningernes egne handlemuligheder pt er begrænsede. Tilsvarende efterlyses kontrol af

sammenhængen mellem Kommuneplanerne, med tilhørende redegørelser, og de udpegede områder hvor drik-

kevandet indvindes fra jf. §11 e i

Planloven,

for her igennem at sikre overholdelse af forpligtelserne fra drikke-

vandsdirektivet i hele vandforsyningskæden. Se i øvrigt afsnittet om Helhedsplaner.

§ 13d

I forlængelse af den nuværende lovgivning skal aftaler om grundvandsbeskyttelse ske af 2 hensyn:

Dels for at give den kommunale myndighed mulighed for at sikre, at aftalen ikke strider mod indsatsplanen (VFL

§ 13d stk. 2.).

Dels for at indhente en støtteskrivelse til brug ved lodsejers indhentning af en forhåndsgodkendelse til skattefri-

tagelse hos SKAT.

I støtteskrivelsen til SKAT dokumenterer den kommunale myndighed følgende:

•

Dokumentation for at aftaleområdet er omfattet af en indsatsplan

•

Henvisning til at aftalen er indgået med baggrund i VFL § 13d, stk. 4

Der siger, at kan kommunen, eller en almen vandforsyning, for at gennemføre en vedtaget ind-

satsplan, indgå aftale med ejerne om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendel-

se.

•

Henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 26a,

Der siger, at hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan kommunen ifølge

Miljøbeskyttelseslovens § 26a, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge

ejeren af en ejendom i delindsatsplanens område de rådighedsindskrænkninger eller andre for-

anstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser

imod forurening.

•

Samlet kommunal argumentation for skattefritagelse:

Beslutninger efter Miljøbeskyttelseslovens § 26a betragtes som ekspropriation i Grundlovens

forstand.

Hvis en frivillig aftale ikke indgås, er betingelserne for pålæg om dyrkningsrestriktioner (ekspro-

priation) ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 26a opfyldt.

Det antages derfor, at ejerens fortjeneste indvundet ved modtagelsen af den aftalte erstatnings-

sum ikke skal medregnes, jf. § 11 i Ejendomsavancebeskatningsloven

Side 4 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Herefter bruger SKAT ca. 6 måneder på at sagsbehandle om ovennævnte er tilstrækkeligt for at give en

for-

håndsgodkendelse.

Ved indgåelse af en frivillig forhandling, der ofte strækker sig over flere måneder, bliver der således tilføjet en

urimelig lang sagsbehandlingstid hos SKAT, der kan få flere lodsejere til at opgive den frivillige aftale, hvilket i

sagens natur forsinker beskyttelsen af grundvandet yderligere.

Der er således al mulig grund til at se på, hvordan dette trin til sikring af skattefritagelse ifm. frivillige aftaler kan

afkortes med henvisning til den kommunale myndigheds eksisterende kontrol af aftalerne.

§13e

Der henvises til ”erhvervsmæssig” samt ”pesticider”, sandsynligvis baseret på pesticid-aftalen fra 2017. Jf. § 1

har loven til formål at beskytte ”menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af

enhver

forurening”, hvorfor

de 2 ord (”erhvervsmæssig” samt ”pesticider”) bør slettes. Det er desuden uhensigtsmæssigt for både vandfor-

syninger, forbrugere samt lodsejere kun at beskytte delvist.

§ 16 stk. 3.

Der er indsat en passus om tidsfrister, men fokus på tidsfrister for indsatsplaner giver ingen beskyttelse. Reel

beskyttelse med baggrund i indsatsplaner, kan kun ske, hvis indholdet i indsatsplanerne er det rette, og at der

følges op på fremdriften med at effektuere indsatserne. Fremdriften af aftaleindgåelse kan hjælpes på vej på

mange måder – bl.a. ved at se på myndighedernes sagsbehandlingstider. Se bemærkninger til § 13d.

§ 37 stk. 1, punkt 1

Her i står, at der kan eksproprieres til arealer til en almen vandforsyning, når almenvellet kræver det. Hidtil har

tolkningen af denne paragraf været ret snævert og os bekendt kun benyttet til ekspropriation af jord til bygninger.

Idet indvindingsoplandene, inkl. det grundvandsdannende opland, skal ses som en del af vandforsyningernes

produktionsapparat på lige fod med bygninger og boringer, er det nødvendigt at sikre, at tolkningen af denne

paragraf udvides til også at kunne ekspropriere jord i indvindingsoplandene, angivet ved 100 års partikeltrans-

port.

Helhedsplaner:

Planlovens § 11e, italesætter sammenspillet mellem kommuneplanen og vandforsyning. I Bemærkninger til lo-

ven står:

”Planlovens regler om kommuneplaner og lokalplaner, som fastlægger, hvad arealerne i en kommune må

anvendes til, supplerer risikostyringen i forhold til både indsatsprogrammer og udpegede beskyttede om-

råder efter vandforsyningsloven”.

Hvilket er i overensstemmelse med hensigten bag drikkevandsdirektivet jf. side 45 i bemærkningerne:

”Det anføres i præambelbetragtning 17, at risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområderne for

indvindingssteder bør følge en helhedsorienteret tilgang og tilsigte at gøre fremstilling af drikkevand min-

dre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener, eller risikerer at foru-

rene, vandområder, der benyttes til indvinding af drikkevand”.

Denne del af direktivet

således allerede implementeret i dansk lovgivning, se i øvrigt bemærkninger til § 10a.

Side 5 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

MEN

hvem følger op på det? Som det er gældende for

Bekendtgørelse for indsatsplanlægning,

jf. bemærkninger

til 13b. stk. 6. så efterlyses der opfølgning på og kontrol med den eksisterende lovgivning.

Baseret på den eksisterende Planlov, så

kommunerne jo allerede forpligtede til at tænke helhedsorienteret

således at arealer til produktion af drikkevand bliver prioriteret og indgår som udpegede områder på lige fod med

erhvervsområder, byområder, områder til skov og natur mv. Desværre er fokus i den kommunale planlægning i

dag udelukkende på nyanlæg af virksomhedstyper med anlæg, der kan medføre en væsentlig fare. Men flere af

de stoffer, som vi finder i grundvand til drikkevand, og som giver vandforsyningerne udfordringer, relaterer sig

ikke kun til virksomheder, men også til byområder, parcelhuse og kolonihaver, intensivt dyrkede arealer mv.

Og baseret på den eksisterende bekendtgørelse om indsatsplanlægning, så

kommunerne allerede forpligte-

de til at risikovurdere og -styre.

Grundlaget

således tilgængeligt, og det

KUNNE

være et stærkt værktøj – hvis det blev håndhævet! Men

erfaringerne fra hele landet er tydeligt; Det bliver kun brugt i ringe grad og med begrænset succes. Hvis kommu-

neplanlægning og indsatsplanlægning spillede bedre sammen, kunne der sikres opfyldelse af ovenstående.

Opgaven ligger allerede hos kommunerne, men opfyldelse kræver, at Miljøministeren håndhæver lovgivningen

på drikkevandsområdet.

Det giver anledning til at gentage efterlysningen af viljen til at håndhæve vandforsyningsloven?

Som vandforsyning savner vi, en overordnet planlægning, der tager hensyn til produktion af drikkevand og som

samtidig er operationelt og sammenkoblet med det arbejde, som vandforsyningerne har behov for til at kunne

opretholde forsyningspligten. Med andre ord; en koordinering og dialog mellem Miljøstyrelsen, Forsyningssekre-

tariatet og vandforsyningen, som har et produktionsapparat, der skal levere drikkevand allerede i dag og som

samtidig skal sikre økonomisk forsvarlighed.

Øvrige kommentarer:

§ 9a:

Det henstilles til at benytte eksisterende systemer som fx JUPITER m.v, fremfor at opfinde et nyt system.

§ 12

Der kunne med fordel oprettes et koordinationsforum for kommunernes arbejde med tilladelser til indvindinger,

idet det er vores opfattelse, at kommunerne generelt har svært ved at meddele tilladelser til indvinding af grund-

vand til drikkevand, pga. af hensynet til naturen mm. Et sådant forum vil desuden have den afledte effekt, at

forståelsen mellem stat og kommune øges, til fordel for alle.

§ 25

Hensigten til indsættelsen af muligheden af afsaltning af havvand til drikkevand, er uklar. Er det et forsøg på at

reducere påvirkningen fra vandindvindingen på landarealerne?

§ 53, § 55 samt § 55a

Vedr. offentliggørelse af information om vandkvalitet, anlægs- og driftsbidrag, godkendt regulativ samt vandfor-

brug. Det er uklart, hvor stor en opgave der ligger i §55a, stk. 4 med ”Udsendelse af denne information” til sam-

menligning med den nuværende praksis, og det er svært at vurdere, om det giver væsentligt mere værdi for

forbrugerne at ændre praksis.

§ 64b stk. 1:

Der henvises fejlagtigt til § 48, stk. 4. Det må rettelig være § 45, stk. 4.

Side 6 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 64b stk. 3:

Miljøministeren skal kortlægge årsagerne til, at befolkningsgrupper er uden eller med begrænset adgang til drik-

kevand? Umiddelbart virker det mere relevant i denne kontekst at få kortlagt de geografiske områder, hvor be-

hovet er for forbedret adgang til drikkevand.

Hvem skal betale for opsætning, drift/vedligehold samt vandforbruget? Er det tænkt, at kommunerne skal løfte

denne opgave? Vandselskaberne kan/må ikke, da vandforsyningerne med den nuværende lovgivning ikke må

donere vand, jf. vandsektorloven.

Side 7 af 7

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

#BREVFLET#

Aalborg Kommune, KM Grundvand

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Miljøministeriets Departement

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Klima og Miljø

KM Grundvand

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Sagsnr.: 2015-032196

Dok.nr.: 2015-032196-43

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

9-15

9-14

05.10.2023

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

vandforsyningsloven m.v. (MST J.nr. 2021-814)

Aalborg Kommune har den 21. september 2023 modtaget Miljøministeriets høring over udkast til

forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v., som er en gennemførelse af

drikkevandsdirektivet i Danmark Fristen for bemærkninger er 10. oktober 2023.

Til høringssvaret er et bilag, hvoraf nogle mere specifikke, uddybende bemærkninger samt

konkrete spørgsmål til lovforslaget fremgår.

Overordnet bemærkes, at der er tale om et stort og omfangsrigt materiale, som det desværre ikke

har været muligt at gennemgå fra ende til anden. Der er således tale om nogle overordnede

bemærkninger i forhold til hvor nogle bestemmelser ikke er hensigtsmæssige, og hvor det vil

skabe udfordringer for kommunerne i den daglige sagsbehandling.

Lovgivningen generelt

Generelt er det svært at vurdere konsekvenserne af de opgaver, der ”kan” komme som følge af de

steder, hvor der står ”ministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal foretage…” osv.

Dette vil kommunerne som helhed formentlig først kunne se, når lovgivningen er udmøntet i

bekendtgørelser.

Det foreslås, at Staten udvikler et smart it-system til håndtering af og opkrævning af gebyr,

håndtering af kontrolprogrammer, mulighed for at rykke for manglende prøvetagninger, reaktion

ved overskridelse af krav, indberetning af vandprøve m.m. Dette vil lette arbejdsbyrden så alle

kommuner ikke udvikler deres egne it-systemer med efterfølgende driftsudgifter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for bygningsejere

Bemyndigelse til at pålægge bygningsejere omkostninger i form af gebyrer, udgifter til kontrol

samt udgifter til eventuelle udbedringsforanstaltninger er bredt formuleret. Det vurderes, at dette

vil ramme kommunerne økonomisk, idet kommunen som ejere af en ikke ubetydelig

bygningsportefølje, naturligvis også vil være forpligtiget til at betale disse omkostninger. Endvidere

kan ændringerne medføre en forøgelse af omkostninger for kommunerne som bygherre, såfremt

de nye regler medfører skærpede krav til materialevalg i forbindelse ed opførelse af nye

bygninger. (§ 1, nr. 22, §2 nr. 1 og 2 samt §4f, stk1.)

Vand på flasker

Jf §3 nr. 3a er definitionen af drikkevand også drikkevand på flasker, herunder kildevand. Det ses

ikke at fremgå, om dette vand skal overholde kvalitetskravene i Drikkevandsbekendtgørelsen, og

jf §25 stk. 5 ej heller om der må importeres flaskevand/kildevand på flasker fra udlandet.

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tilstrømningsområder

Af § 10a fremgår det ikke hvad der menes med ordet tilstrømningsområder, og hvordan

sammenhængen er til grundvandskortlægningen og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Definitionen på dette bør findes tidligt i lovgivningen og ikke i bemærkningerne til lovforslaget.

Permanent grundvandssænkning

Der mangler en afklaring af rækkevidden af vandforsyningslovens § 26, herunder hvorvidt den kan

anvendes i forhold til permanente grundvandssænkninger. Umiddelbart er det uhensigtsmæssigt,

at disse ikke kræver en tilladelse, da der kan være tale om store vandmængder der fjernes, og

som har betydning for vandbalancen i kommunen.

Ikke-almene Vandforsyninger

Af lovforslaget fremgår bl.a., at ikke-almene vandforsyninger, der indvinder mere end 10 m

/dag

og forsyner mere end 50 personer, pålægges flere opgaver/forpligtelser, herunder at sende

forbrugerne information om drikkevandskvaliteten og link til hjemmeside (§ 55 a, stk. 4), sende

forbrugerne information om prisen for leveret vand og husstandens vandforbrug (§ 55 a, stk. 5),

der kan komme krav om overvågningsboringer (§ 59 a, stk. 2) og de kan pålægges dom/bødestraf

(§ 66, stk. 3/§ 84).

Det er svært at se, hvorfor ikke-almene vandforsyninger, der forsyner 50 personer eller mere,

pålægges flere opgaver/forpligtelser a´la almene vandforsyninger.

Det er ikke klart hvordan større ikke-almene vandforsyninger defineres. Ikke alle måler indvundne

vandmængder. Det er således svært at vurdere om et stort vandforbrug skyldes et større antal

tilsluttede forbrugere eller skyldes vandforbrug til husdyrbrug o.l.

Der er ikke altid en bestyrelse ved ikke-almene vandforsyninger. I den forbindelse kan det være

svært at vurdere hvem der er den juridiske person, der kan risikere bødestraf, hvis den ikke-

almene vandforsyning ikke lever op til vandforsyningslovens bestemmelser.

Aalborg kommune vurderer, at der vil være administrative konsekvenser for kommunerne for at

sikre, at de ikke-almene vandforsyninger lever op til de fastsatte krav.

Risikovurdering

Såfremt kommunerne skal foretage en del af risikovurderingen antages det, at det vil medføre

øgede udgifter for kommunen, jf 59 b stk 2.

Er der spørgsmål til ovenstående et Lise Højmose Kristensen kontaktperson i ugerne 41 og 43 –

email:

[email protected]

og tlf. 9931 9465.

Venlig hilsen

Anne-Vibeke Skovmark

2237 8193

Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital Post, kan du ringe til Den Digitale Hotline på 7020 0000.

Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.

2/2

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

#BREVFLET#

Til

Kopi til

Fra

Sagsnr./Dok.nr.

Miljøministeriet

Indtast Kopi til

Anne-Vibeke Skovmark

2015-032196 / 2015-032196-44

Klima og Miljø

KM Grundvand

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

05-10-2023

Bilag til høringsbrev vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af vandforsy-

ningsloven m.v. (MST j.nr. 2021-814)

Der er på de efterfølgende sider i tabel 1 givet bemærkninger til ”Udkast til lovforslag vedr. im-

plementering af drikkevandsdirektivet, og der er i tabel 2 givet bemærkninger til LBK om vand-

forsyning med lovforslagsændringer.

Diverse bemærkninger til loven

Det foreslås, at når vandforsyningsloven alligevel revideres, at der så samtidigt kigges på

Vandforsyningslovens § 24 d, stk. 1 nr. 4, hvor der står:

§ 24 d) Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år til databasen for grundvands-, drikkevands-,

råstof-, miljø- og geotekniske data, Jupiterdatabasen, oplysninger om

4) ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse

Er der en grund til, at der skal indberettes CVR, CPR, ejers navn og adresse til Jupiter? Dette

bør overvejes, ikke mindst på grund af GDPR-hensyn.

Det fremgår af Vandforsyningsloven § 18, at grundvand og overfladevand ikke må indvindes

uden en tilladelse. Gælder det også for oppumpning af vand som bortledes, for eksempel med

henblik på grundvandssænkning - eller gælder det udelukkende for vand, som nyttiggøres?

Er der en nedre grænse for størrelsen af vandindvindingstilladelser fx moniteringsboringer,

hvor der udtages små vandmængder til prøvetagninger?

Der mangler stadig en afklaring af rækkevidden af vandforsyningslovens § 26, herunder hvor-

vidt den kan anvendes i forhold til permanente grundvandssænkninger. Umiddelbart kan det

være uhensigtsmæssigt, at disse ikke kræver en tilladelse, da der kan være tale om store

vandmængder der fjernes. I modsætning hertil forudsætter midlertidige grundvandssænkninger

en tilladelse. Der er med de manglende tilladelser til permanente grundvandssænkninger ikke

et overblik i kommunen over vandbalancen (styr på), da de oppumpede vandmængder således

heller ikke skal indberettes.

Ikke-almene vandforsyninger

Ikke-almene vandforsyninger, der indvinder mere end 10 m

/dag og forsyner mere end 50 per-

soner, pålægges flere opgaver/forpligtelser, herunder at sende information til forbrugerne om

drikkevandskvaliteten og link til hjemmeside (§ 55 a, stk. 4), sende forbrugerne information om

prisen for leveret vand og husstandens vandforbrug (§ 55 a, stk. 5), der kan komme krav om

overvågningsboringer (§ 59 a, stk. 2) og de kan pålægges dom/bødestraf (§ 66, stk. 3/§ 84).

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvorfor pålægges ikke-almene vandforsyninger, der forsyner 50 personer eller mere, flere op-

gaver/forpligtelser a´la almene vandforsyninger?

Hvordan identificeres større ikke-almene vandforsyninger? Ikke alle måler indvundne vand-

mængder. Hvis oppumpet vand skal omregnes fra de vandforsyninger, der måler dette, til antal

forbrugere, hvordan sikres så,, at et stort vandforbrug reelt skyldes et større antal tilsluttede

forbrugere og ikke skyldes husdyrbrug mv.?

Der er ikke altid en bestyrelse ved ikke-almene vandforsyninger. Hvem er så den juridiske per-

son, der kan risikere bødestraf, hvis den ikke-almene vandforsyning ikke lever op til vandforsy-

ningslovens bestemmelser, er det ejer af boringen?

På side 185 i udkast til lovforslag står der:

Det vurderes, at de påtænkte ændringer om, at en-

kelte regler i vandforsyningsloven tillige skal gælde for ikkealmene vandforsyninger, som i gen-

nemsnit leverer 10 m

drikkevand eller mere pr. dag, og som forsyner 50 personer eller flere,

samt for vandforsyningssystemer/vandforsynings-anlæg, hvor vandet leveres som led i en of-

fentlig eller kommerciel aktivitet, der foreslås i medfør af lovforslagets § 1, nr. 21, 27 og 36, vil

medføre administrative konsekvenser for de omfattede vandforsyninger. De administrative kon-

sekvenser for de omfattede ikkealmene vandforsyninger er bl.a. forbundet med opgaver med at

skulle sikre, at vandkvaliteten er i overensstemmelse med kvalitetskravene, indberette oplys-

ninger, foretage kontrol og udbedrende foranstaltninger og sikre underretning af offentlighed

m.v. på lige fod med almene vandforsyninger. De omfattede vandforsyninger er til en vis grad

omfattet af kravet om en forenklet kontrol af drikkevandet i dag, og flere af dem laver på eget

initiativ mange af de opgaver, som er pålagt de almene vandforsyninger. Der henvises i øvrigt

til pkt. 3.9.3.

Omkostninger for vandforsyningsselskaberne forventes afholdt af selskaberne selv. Vandforsy-

ningsselskaberne forventes at overvælte omkostninger på forbrugerne gennem øgede vand-

takster, hvilket vil medfølge en afledt effekt på erhvervet.

Bemærkninger

Aalborg Kommune vurderer, at der også vil være administrative konsekvenser for kommunerne

for at sikre, at disse ikke-almene vandforsyninger lever op til ovenstående. Desuden bemær-

kes, at de fleste bestyrelser for mindre almene vandforsyninger samt ikke-almene vandforsy-

ninger udfører frivilligt arbejde, og kan det overhovedet forventes, at der er en bestyrelse ved

de ikke-almene vandforsyninger?

2/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tabel 1. Bemærkninger til Udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdi-

rektivet:

3.1.1.1.1.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 37:

Ikke-almene vandforsyninger, som er ansvarlige for vandforsyningsanlæg, som i gen-

nemsnit leverer mindre end 10 m

vand pr. dag til mere end én husstand, og som ikke leverer

vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, er ikke omfattet af den regelmæssige kon-

trol, men er i stedet omfattet af en forenklet kontrol, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Samme gælder for ikke almene vandforsyninger, som forsyner 50 personer eller flere og som

ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf. § 6, stk. 2.

Bemærkninger

Hvordan skal dette forstås? Skal ikke-almene vandforsyninger, der forsyner 50 personer eller

flere, og som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, også kun fore-

tage en forenklet kontrol? I drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 står der ”færre end 50 per-

soner”.

3.1.2.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 65/66:

Det følger derudover af artikel 13, stk. 2, litra b, at der, til opfyldelse af forpligtelsen

i artikel 13, stk. 1 om at sikre regelmæssig kontrol af alt drikkevand, skal opstilles passende

kontrolprogrammer, som blandt andet omfatter kontrol af de parametre, der er opført i bilag I,

del D, med henblik på risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, jf. artikel 10, stk. 1, litra

b. Pligten til at opstille passende kontrolprogrammer kendes allerede fra drikkevandsdirektiv IV,

men det er noget nyt, at kontrolprogrammerne også skal omfatte kontrollen af parametre, der

vedrører forbrugernes fordelingsnet. EU-Kommissionen har oplyst Miljøministeriet, at denne

nye bestemmelse betyder, at kontrollen af parametrene i bilag I, del D skal være inkluderet i

kontrolprogrammet for den regelmæssige kontrol, men at der for disse parametre ikke gælder

en minimumsprøvetagningsfrekvens.

….

De foranstaltninger, som skal tages i betragtning, er tilskyndelse af ejere af offentlige og private

ejendomme til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, underretning af for-

brugere og ejere af offentlige og private ejendomme om foranstaltninger med henblik på at

fjerne eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand

på grund af forbrugernes fordelingsnet, rådgivning af forbrugere om betingelserne for forbrug

og brug af drikkevand og om mulige foranstaltninger for at undgå, at nævnte risici genopstår,

fremme af uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbruger-

nes fordelingsnet og installation af byggevarer og -materialer, der kommer i kontakt med drik-

kevand, indførsel af effektive kontrol- og styringsmæssige foranstaltninger for så vidt angår Le-

gionella for at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud, og, hvis det er økonomisk og

teknisk muligt, gennemførelse af foranstaltninger til udskiftning af komponenter fremstillet af bly

i forbrugernes eksisterende fordelingsnet.

Bemærkninger

Der bliver som en del af kontrolprogrammerne analyseret for bly i dag (under gruppe B-para-

metre) ved forbrugers taphane. Hvordan skal det forstås, at der ikke gælder en minimumsprø-

vetagningsfrekvens for kontrollen af parametrene i bilag I, del D (legionella og bly)?

Hvis opgave er det at tilskynde, underrette mv. ejere af offentlige og private ejendomme at ud-

føre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet?

3.1.2.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 67:

Fristen for gennemførelse af risikovurdering og opfølgende foranstaltninger i henhold

til artikel 10 skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i artikel 18, stk. 1, litra b, nr. ii og iii.

3/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Herefter skal medlemsstaterne senest den 12. januar 2029 etablere og efterfølgende hvert

sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om risikovurderingen af forbrugernes fordelings-

net. Disse datasæt skal indeholde oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er gennem-

ført i henhold til artikel 10, stk. 1, første afsnit, litra b (for nuværende af bly og Legionella), og

kortfattede oplysninger om foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 10, stk. 2 og 3, her-

under oplysninger om typen af foranstaltninger og fremskridt, der er gjort. Der henvises til pkt.

3.7.2. for nærmere om artikel 18.3.1.2.3. Miljøministeriets og Social-, Bolig- og Ældreministeri-

ets overvejelser og den foreslåede ordning

Bemærkninger

Hvem skal ajourføre datasæt, og hvor er det i Jupiter? Herunder tænkes også på de /foranstalt-

ninger og fremskridt, der er gjort.

3.1.2.3.1. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 68:Derudover

foreslås det, at ministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal fo-

retage dele af risikovurderingen, jf. det foreslåede § 59 b, stk. 2, 1. pkt. Det forventes, at ad-

gangen hertil vil blive udnyttet til at bestemme at kommunalbestyrelsen skal foretage den del af

risikovurderingen, som er fastsat i direktivets artikel 10, stk. 1, litra b, og som omfatter kontrol

af de parametre, der er opført i bilag I, del D, i ejendomme, hvor der er konstateret specifikke

risici for vandkvaliteten og menneskers sundhed i forbindelse med den generelle analyse. Kon-

trollen vil kunne fokuseres på prioriterede ejendomme, såfremt den generelle analyse giver

grundlag herfor, jf. nærmere herom under pkt. 3.1.2.2.

Bemærkninger

Der må forventes udgifter for kommunerne, såfremt kommunerne skal foretage dele af risiko-

vurderingen.

Hvordan skal kontrollen udføres, er det kommunerne, der skal sørge og betale for, at prøverne

udtages af et akkrediteret laboratorie, eller skal kommunerne træffe afgørelse om, at ejer skal

sørge for, at prøverne udtages?

3.1.2.3.1. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 69:

Dels forventes den foreslåede bemyndigelse anvendt til fastsættelse af regler, der in-

debærer, at de foranstaltninger, der er opregnet i direktivets artikel 10, stk. 3, litra a-f, og som

er relevante for Miljøministeriets ressort, vil blive taget i betragtning og, hvor relevante, truffet

for at mindske risici i forbindelse med distribution til forbrugere i alle forbrugernes fordelingsnet.

De foranstaltninger, der herefter vil skulle tages i betragtning og i givet fald gennemføres, om-

fatter tilskyndelse af ejere af offentlige og private ejendomme til at udføre risikovurdering af den

pågældende ejendoms fordelingsnet, underretning af forbrugere og ejere af offentlige og pri-

vate ejendomme om foranstaltninger de bør træffes med henblik på at fjerne eller mindske risi-

koen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand som følge af forhold i

ejendommens fordelingsnet, rådgivning af forbrugerne om betingelserne for forbrug og brug af

drikkevand og om mulige foranstaltninger for at undgå, at nævnte risici genopstår, og, for så

vidt angår bly, gennemførelse af foranstaltninger til udskiftning af komponenter fremstillet af bly

i forbrugernes fordelingsnet hvis det er økonomisk og teknisk muligt.

Bemærkninger

1) Hvis opgaven er tilskyndelse til, at ejere af ejendomme udfører en risikovurdering af den på-

gældende ejendoms fordelingsnet, er opgaven simpel, men hvis kommunen skal sikre, at

ejerne laver denne risikovurdering, kræver det et større arbejde.

2) Hvad er grænsen for, hvad der er teknisk og økonomisk muligt?

3.1.2.3.1. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

4/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 70:

På denne baggrund foreslås det derfor endvidere, at miljøministeren bemyndiges til

ved bekendtgørelse at fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer til hel eller delvis

dækning af myndighedernes omkostninger ved udførelsen af kontrol, og at der herunder kan

fastsættes regler om, at opkrævning og betaling af disse gebyrer skal ske elektronisk, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 22, vedrørende indsættelse af § 59 b, stk. 4. Den foreslåede bemyndigelse

vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at ejere af offentlige eller private ejendomme, der

omfattes af den kontrol af vandet i deres ejendomme, der skal gennemføres som led i risiko-

vurderingen, vil skulle betale et gebyr til myndighederne for udførelsen af denne kontrol.

Bemærkninger

Gebyret kan blive dyrt hvis det både skal dække udgifter til analyselaboratoriet, udarbejdelse af

kontrolprogram, udsendelse af kontrolprogrammet, rykker/indskærpelse for manglende prøve-

tagning, opfølgning ved overskridelse og indberetning.

3.1.2.3.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 72:

På baggrund af den foreslåede § 4 F, stk. 2, vil der kunne fastsættes regler om kontrol

af direktivets parameterværdier. Det kan tænkes gennemført som en pligt for bygningsejeren til

for egen regning at søge en kontrol foretaget, hvilket kan omfatte krav om udtagning og ana-

lyse af vandprøver og også kan omfatte fastsættelse af metoder for prøveudtagning og ana-

lyse, eventuelt ved henvisning til tekniske specifikationer. Det er som udgangspunkt tanken, at

opgaven vil kunne varetages af et privat laboratorium på markedsvilkår. Dette overlades dog til

udmøntningen, og principielt kan det også komme på tale, at opgaven helt eller delvist vareta-

ges af kommunen.

Bemærkninger

Hvis opgaven skal varetages helt eller delvist af kommunen, bør der foretages en vurdering af

tidsforbruget med udmøntning af opgaven for en enkelt ejendom som efterfølgende kan gan-

ges op med alle de prioriterede ejendomme inden for kommunen, således at der kan fremskaf-

fes et retvisende overslag over udgifter forbundet med opgaven. Finansieringen skal dække

alle udgifter, herunder udgifter til analyselaboratoriet, udarbejdelse af kontrolprogram, udsen-

delse af kontrolprogrammet, rykker/indskærpelse for manglende prøvetagning, opfølgning ved

overskridelse og indberetning af resultater og eventuelle påkrævede foranstaltninger.

3.1.2.3.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 72:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vil i overensstemmelse med drikkevandsdirektivets

artikel 10, stk. 1, litra a, foretage en generel analyse af de potentielle risici, der er forbundet

med forbrugernes fordelingsnet. I den forbindelse vil ministeriet anmode øvrige myndigheder

og relevante institutioner om bistand, hvor det findes relevant, herunder også med henblik på

vurdering af potentielle sundhedsfarer.

Bemærkninger

Der vil være udgifter forbundet med denne opgave, selv om det nok er en engangsudgift eller

er det et øjebliksbillede? Er det en opgave der skal gentages?

3.1.2.3.2. i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 73/74:

Hjemmelen tænkes udmøntet til at fastsætte regler om pligt for bygningsejer til at

sørge for, at resultater af vandprøven – og eventuelle foranstaltninger iværksat på den bag-

grund - indberettes til en myndighed. Den nærmere udformning af kommunikationsvejene, her-

under om myndigheden, der modtager indberetningerne, tænkes at være kommunerne, regio-

nerne eller centraladministrationen, vil blive vurderet nærmere i forbindelse med udmøntnin-

gen.

Bemærkninger

Det foreslås, at Staten udvikler et smart it-system til håndtering af opkrævning af gebyr, smart

håndtering af kontrolprogrammer herunder udarbejdelse og udsendelse af kontrolprogram,

5/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

rykker for manglende prøvetagning, reaktion ved overskridelse af krav, indberetning af vand-

prøven og eventuelle foranstaltninger iværksat på den baggrund. Dette vil lette arbejdsbyrden,

så alle 98 kommuner ikke skal it-udvikle noget hver især og betale for udvikling, fejlfinding, ind-

kørsel samt drift af et nyudviklet it-system til håndtering af opgaven.

3.3.3 i udkast til lovforslag vedr. implementering af drikkevandsdirektivet:

Side 99:

Ansvaret for, at det anvendte behandlingskemikalie eller filtermedie overholder gæl-

dende europæiske standarder foreslås lagt på vandforsyningerne, da det vil være disse, der

anvender behandlingskemikalier eller filtermedier.

+ Side 180:

5.3.3. Minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kon-

takt med drikkevand

Gennemførelsen af drikkevandsdirektiv V’s artikel 12 kan medføre implementeringskonsekven-

ser for kommunerne i form af mindre besparelser, da der med gennemførelsen af bestemmel-

sen indføres egenkontrol for vandforsyningernes brug af vandbehandlingskemikalier og filter-

medier, frem for gældende praksis, hvor kommunerne involveres og dermed har udgifter for-

bundet med sagsbehandling hertil. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.

Bemærkninger

Hvem sikrer, at vandforsyningerne udfører egenkontrollen? Hvis kommunerne har tilsynsfor-

pligtelsen på dette område, vil der næppe være tale om besparelser for kommunerne.

6.4 Økonomiske og administrative konsekvenser for bygningsejere side 186:

Det vurderes, at udmøntningen af reglerne om risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet til

gennemførelsen af artikel 10, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 22, og § 2, nr. 1 og 2, kan

medføre økonomiske konsekvenser for bygningsejerne………. I medfør heraf vil der fastsættes

regler om kontrol i ejendomme, hvilket vil kunne indebære omkostninger for ejeren af ejendom-

men, såfremt der opkræves gebyr for kontrollen. Endvidere vil det kunne få økonomiske konse-

kvenser for bygningsejeren, hvis der på baggrund af kontrollen, skal træffes foranstaltninger,

som fx indførelse 187 af effektive kontrol- og styringsmæssige foranstaltninger for at forebygge

og imødegå eventuelle sygdomsudbrud på grund af Legionella, eller udskiftning af vandinstal-

lationer fremstillet af bly, hvis det er økonomisk og teknisk muligt.

Tilsvarende på siderne 328 – 331: Efter den foreslåede § 4 F, stk. 1, kan social- og boligmini-

steren af sundhedsmæssige hensyn fastsætte regler om drift og vedligeholdelse af installatio-

ner i nye såvel som bestående bygninger. Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til

at fastsætte og samordne regler om bygningsejers iagttagelse af sundhedsmæssige risici ved

bygningens installationer. Der henvises til de generelle bemærkninger. 329 Efter den foreslå-

ede § 4 F, stk. 2, kan regler i medfør af bestemmelsens stk. 1 endvidere omfatte fastsættelse

af parameterværdier og regler for kontrol af disse. Den foreslåede bemyndigelse forventes ud-

nyttet til at fastsætte regler om bygningsejers pligt til at foranstalte en kontrol gennemført. Der

henvises til de generelle bemærkninger. ……… Det er endvidere muligt, at den generelle ana-

lyse viser behov for at tilføje yderligere parameterværdier i det omfang, der opstår ny viden om

potentielle sundhedsmæssige risici ved vandinstallationernes fysisk-mekaniske egenskaber.

Derfor foreslås en bred bemyndigelsesbestemmelse, der også kan håndtere eventuelle fremti-

dige behov for kontrol af parametre, herunder en kontrol som ikke nødvendigvis fokuseres på

prioriterede ejendomme……. Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til f.eks. at

fastsætte regler om, at ejere af offentlige eller private ejendomme skal betale gebyr til myndig-

hederne for udgifterne forbundet med indberetning og behandling af data om kontroller. Derud-

over kan der være tale om gebyr for udførelsen af kontrol i henhold til direktivets artikel 10, stk.

1, litra b, hvis det i udmøntningen 331 besluttes, at denne kontrol skal udføres af en myndig-

hed, og eventuelt udgifter forbundet med kommunens opgave som bygningsmyndighed.

Bemærkninger:

6/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det bemærkes, at den meget bredt formulerede bemyndigelse til at pålægge bygningsejer om-

kostninger i form af gebyrer, udgifter til kontrol samt udgifter til eventuelle udbedringsforanstalt-

ninger også vil ramme kommunerne økonomisk, idet kommunerne, som ejere af en ikke ubety-

delig bygningsportefølje, naturligvis også vil være forpligtet til at betale disse omkostninger.

Endvidere kan ændringerne medføre en forøgelse af omkostninger for kommunerne som byg-

herre, såfremt de nye regler medfører skærpede krav til materialevalg i forbindelse med opfø-

relse af nye bygninger.

Tabel 2. Bemærkninger til LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

§ 3 nr. 3) a) i LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

Drikkevand: Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset van-

dets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre hus-

holdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og dette uanset om det leveres gen-

nem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i an-

den emballage, herunder kildevand

Bemærkninger

Skal vand på flasker, herunder kildevand overholde kvalitetskravene i Drikkevandsbekendtgø-

relsen?

§ 10 a i LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

Miljøministeren foretager risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvin-

dingssteder af drikkevand.

Bemærkninger

Hvad menes med ordet tilstrømningsområder og hvordan er sammenhængen til grundvands-

kortlægningen og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse? Det er ikke holdbart, at definitio-

nen skal findes på side 50 i bemærkningerne til lovforslaget.

§ 25 i LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

Stk. 5. Levering af grundvand og overfladevand til udlandet og levering af drikkevand fra udlan-

det må ikke ske uden tilladelse fra ministeren.

Bemærkninger

Må man ikke importere flaskevand/kildevand på flasker fra udlandet, jf. definitionen på drikke-

vand i §3?

§ 55a og § 59 stk. 2: Hvordan identificerer kommunerne de ikke-almene anlæg, der leverer 10

drikkevand eller mere pr dag og forsyner 50 personer? Hvis det f.eks. er et lille anlæg, der

forsyner et landbrug med xx antal sæson arbejdere, er det store krav at stille, uden stor værdi.

§ 59 b, stk. 4 i LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

Miljøministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer til hel eller delvis

dækning af myndighedernes omkostninger ved udførelsen af kontrol. Ministeren kan fastsætte

regler om, at opkrævning og betaling af gebyrer, der er fastsat i regler udstedt i medfør af 1.

pkt., skal ske elektronisk.

Bemærkninger

Hvor står der hvem der skal betale udgifterne? Hvem opkræver pengene? Hvem udvikler et

smart it-system til håndtering af opkrævning af gebyr, smart håndtering af kontrolprogrammer

herunder udarbejdelse og udsendelse af kontrolprogram, rykker for manglende prøvetagning,

reaktion ved overskridelse af krav, indberetning mv. Dette vil lette arbejdsbyrden, så alle 98

7/8

L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kommuner ikke skal it-udvikle noget hver især og betale for udvikling, fejlfinding, indkørsel samt

drift af et nyudviklet it-system til håndtering af opgaven.

§ 62 i LBK om vandforsyning med lovforslagsændringer:

§ 62.

Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav eller indikatorparametre,

der er fastsat i loven eller regler……

Bemærkninger

Der mangler en forklaring af hvad indikatorparametre er.

§ 64c. Hvem betaler for at der stilles vand til rådighed. Vi formoder, at vandselskaberne ikke

må.

8/8