Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 40 Bilag 1
Offentligt
2764575_0001.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 1 -- [ Amnesty International - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 40 - Bilag 1
Offentligt
København, 14. august 2023,
Udlændinge- og Integrationsministeriet
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til forslag om ændring af
udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine (Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer
til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved en e-mail den 29. juni 2023 anmodet Amnesty International
Danmark (herefter Amnesty) m.fl. om en udtalelse angående udkast omhandlende forskellige foreslåede
ændringer af udlændingeloven samt særloven om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra
Ukraine. Amnesty takker for denne anmodning og har følgende bemærkninger, der er uddybet under
nedenstående overskrifter:
Fokus på midlertidighed i dansk flygtningebeskyttelse
Ophævelse af 10 års frist ved besøg i hjemlandet (§ 19, stk. 3, 1. pkt.)
Fokus på midlertidighed i dansk flygtningebeskyttelse
Amnesty ønsker indledningsvist at understrege, at vi finder det fremherskende fokus på midlertidighed i
dansk flygtningebeskyttelse yderst problematisk. Allerede i et høringsnotat fra januar 2019 redegjorde vi i
Amnesty for denne bekymring i forbindelse med L140, også kendt som ’Paradigmeskiftet’
1
. Vi har i 2022, i
samarbejde med otte andre civilsamfundsorganisationer, udgivet et positionspapir, hvori det beskrives,
hvordan midlertidighedspolitikken påvirker flygtninge yderst negativt
2
, hvorfor det dermed desværre også
har vist sig, at vores bekymringerne fra 2019 var velbegrundede. Fra forskning
3
på området ved vi også, at
dette fokus på midlertidighed er nedbrydende, og at den førte politik ikke alene påvirker og lægger pres på
den enkelte flygtning, men også skader integrationsprocesser samt det danske erhvervsliv. Dette blev der
gjort opmærksom på ved en konference på Christiansborg den 10. maj 2023, som vi afholdt i samarbejde
med de samme otte civilsamfundsorganisationer
4
.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0002.png
Vi gentager derfor vores position på området, som også kan læses i notatet fra 2022: At vi henstiller til et
opgør med det eksplicitte fokus på midlertidighed i dansk flygtningebeskyttelse, så de personer, der opnår
ophold rent faktisk kan føle sig trygge.
Derudover opfordrer vi også til en ændring af Udlændingelovens §11 stk. 3, så flygtninge kan søge om
permanent ophold efter henholdsvis tre eller fem år.
Ophævelse af 10 års frist ved besøg i hjemlandet (§ 19, stk. 3, 1. pkt.)
I det fremsendte ændringsforslag fremgår det, at den nuværende tidsbegrænsning på 10 år for inddragelse af
en flygtnings opholdstilladelse ved kortvarige ophold (omtalt som ferie i lovforslaget) i oprindelseslandet
skal ophæves, så det dermed bliver muligt at revurdere beskyttelsesbehovet for alle, der besøger deres
hjemland, uanfægtet af, hvor længe de har haft opholdstilladelse i Danmark. Som det allerede forholder sig,
vil det ikke betyde noget, om deres opholdstilladelse er permanent eller tidsbegrænset.
Det er Amnesty’s position, at en permanent opholdstilladelse også skal betyde permanent sikkerhed for den
enkelte flygtning i Danmark. En permanent opholdstilladelse i Danmark tildeles på nuværende tidspunkt
personer, der har haft ophold i Danmark i minimum otte år; en betydelig tidsperiode, der manifesterer et
styrket tilknytningsforhold til Danmark. En permanent opholdstilladelse skal ikke sættes over styr på
baggrund af et kortere besøg i oprindelseslandet.
Uanfægtet om opholdstilladelsen er permanent eller ej, spiller opholdsperioden ind på den enkeltes
tilknytning til Danmark. Som ministeriet også selv henviser til i forslaget, så er Danmark forpligtet til at
respektere den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, som omhandler retten til
respekt for privatliv og familieliv. I EMRK’s artikel 8 står der: ”1.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv
og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at
forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskyttes andres ret
og frihed.”
5
Det betyder, at eventuelle inddragelser af opholdstilladelser for personer med opholdsperioder på
10 år eller derover oftest vil være i strid med EMRK’s artikel 8.
Det ønskede resultat af den foreslåede lovændring vil derfor, efter Amnestys vurdering, være ekstremt
begrænset, mens det med sikkerhed vil føre til øget usikkerhed og utryghed for herboende flygtninge. Den
foreslåede lovændring vil i stedet blot skabe utryghed og lægge pres på nuværende, herboende flygtninge, og
det er heller ikke utænkeligt, at det kan virke afskrækkende på personer med potentielt beskyttelsesbehov,
der ankommer til Danmark.
Man kan desuden forestille sig, at de sager, der nødvendigvis skal tages op og gennemgås på baggrund af
den foreslåede ændring, kommer til at være et spild af tid og ressourcer for de administrerende myndigheder.
Dette især med tanke på det notat, der er udgivet i juni 2023 af Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet, som peger på, at den hidtidige procedure i inddragelsessager (bl.a. af syriske flygtninges
opholdstilladelser) højst sandsynligt er i strid med EMRK’s artikel 8.
6
Det er klart, at dette skal prøves ved
domstolene, og vi forventer selvsagt, at ministeriet holder sig opdateret på praksis her.
Amnesty fraråder derfor, at den foreslået lovændring af udlændingelovens §19, stk. 3, 1. pkt gennemføres jf.
ovenstående argumenter. Vi mener, at det er et problematisk indgreb i herboende og kommende flygtninges
rettigheder, og at det er unødvendigt utryghedsskabende.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0003.png
Amnesty International Danmark anbefaler:
At der gøres op med den nuværende eksplicitte politik omkring midlertidighed i dansk
flygtningebeskyttelse – som minimum, at der ikke pålægges yderligere fokus i gældende
lovgivning.
At den foreslåede ophævelse af 10 års frist ved rejser til oprindelseslandet ikke gennemføres
(Udlændingeloven §19, stk. 13, 1. pkt).
Venlig hilsen
Vibe Klarup, Generalsekretær
Amnesty International
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0004.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv - Høringssvar ] --
Udlændige- og Integrationsministeriet
12. september 2018
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af ud-
lændingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse
med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)
Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 15. august 2018 vedrørende ovennævnte.
Der henvises til tidligere høringssvar af 4. december 2015, der vedlægges til orientering. Dansk
Erhverv kunne dengang som udgangspunkt støtte forslaget om skabelse af hjemmel til indførelse
transportøransvar for personbefordringsvirksomheder under særlige og nærmere angivne om-
stændigheder. Baggrunden herfor var den ekstraordinære situation, der opstod på den tid.
Situationen er i mellemtiden normaliseret. Dansk Erhverv ser derfor ingen grund til at opretholde
den ekstraordinære hjemmel, der blev indført i 2015. Vi anbefaler derfor, at hjemmelen bortfalder
som planlagt.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport & Infrastruktur
[email protected]
JHS/JHS
Deres j.nr.: 2018-10537.
Side 1/1
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0005.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 3 -- [ Dansk Flygtningehjælp - Høringssvar 1 ] --
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
11. august 2023
Sendt til
[email protected], [email protected]
Sagsnr. 2023-8504
2021 - 19670
til [email protected], [email protected] og [email protected]
2021 - 19670
til [email protected], [email protected] og [email protected]
til [email protected], [email protected] og [email protected]
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med
indrejse i og ophold i Danmark)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. juni 2023 sendt ovenstående lovforslag i høring med en
frist for eventuelle bemærkninger den 11. august 2023.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger.
Ophævelse af 10 års frist ved ferierejser mv. (§ 19, stk. 3, 1. pkt.)
Først og fremmest ønsker DRC Dansk Flygtningehjælp endnu engang at beklage det meget store fokus på, at
en opholdstilladelse som flygtning i Danmark er midlertidig. Det er almindeligt anerkendt, at
flygtningebeskyttelse i udgangspunktet er midlertidig, men over de seneste år er fokus på midlertidighed i
dansk flygtningebeskyttelse blevet så centralt, at det gør alvorlig skade på den tryghed og stabilitet, som bør
være formålet med flygtningebeskyttelse både internationalt og i Danmark.
Med lovforslaget foreslås det, at tidsbegrænsningen på 10 år i forhold til, hvornår en flygtnings
opholdstilladelse kan inddrages, hvis den pågældende rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til
sit tidligere hjemland eller opholdsland ophæves. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det fortsat ikke vil
have betydning om opholdstilladelsen er tidsbegrænset (midlertidig) eller tidsubegrænset (permanent).
DRC Dansk Flygtningehjælp mener helt grundlæggende, at en permanent opholdstilladelse bør give en større
grad af sikkerhed for den enkeltes ophold i Danmark. Som udgangspunkt kan flygtninge tidligst søge om
permanent opholdstilladelse efter 8 års ophold i Danmark. DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at en
permanent opholdstilladelse bør sikre muligheden for, at en flygtning kan rejse til sit tidligere hjemland eller
opholdsland på ferie eller andet korterevarende ophold.
Ud fra udlændingemyndighedernes praksis i de seneste års inddragelsessager vedrørende syriske flygtninge,
må de fleste flygtninge formodes at have opnået så meget tilknytning efter 10 års ophold i Danmark, at Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 vil være til hinder for inddragelse af
opholdstilladelsen. En ophævelse af 10 års fristen formodes derfor i realiteten at ville føre til et meget
begrænset antal inddragelsessager – og måske endda slet ingen. Lovforslaget i sin nuværende form synes
således formålsløst, men vil ikke desto mindre være administrativt omkostningstungt og føre til usikkerhed
og utryghed blandt flygtninge i Danmark.
Vurderingen af tilknytning til Danmark og rækkevidden af EMRKs artikel 8 kan være yderst vanskelig at
foretage for den enkelte flygtning, og ophævelsen af 10 års fristen vil derfor højst sandsynligt føre til betydelig
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0006.png
utryghed og bekymring hos flygtninge, som måske på et tidspunkt – ofte mange år efter flugten - af helt
legitime grunde ønsker at kunne rejse på besøg eller ferie til deres tidligere hjemland.
Vores erfaring viser, at mange flygtninge oplever en utryg beskyttelse i Danmark på grund af den lange
periode med midlertidigt ophold. Vi oplever ofte, at en stor gruppe flygtninge, uanset om de reelt er i risiko
for at blive ramt, bliver negativt påvirket af den megen fokus på midlertidighed, inddragelse af
opholdstilladelser og indskrænkede rettigheder og beskyttelse. Den nuværende lovgivning har således
alvorlige konsekvenser for mange menneskers trivsel, mentale sundhed og muligheden for at leve et
almindeligt liv og planlægge deres fremtid. DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at det aktuelle forslag til
lovændring vil bidrage yderligere til denne negative konsekvens.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal opfordre til, at § 19, stk. 2 ændres, så adgangen til at inddrage en
opholdstilladelse pga. ferie eller andet korterevarende ophold i det tidligere hjemland begrænses til at gælde
for flygtninge uden tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Samtidig opfordres til, at en tidsfrist i §
19, stk. 3, 1. pkt. bevares for gruppen af flygtninge, som ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tidsfristen foreslås at være 8 år, som svarer til opholdskravet for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udvidet adgang til indhentelse af oplysninger fra andre udlændingesager (Ny affattelse af § 40, stk. 2)
DRC Dansk Flygtningehjælp er naturligvis enig i behovet for, at der træffes materielt korrekte afgørelser om
asyl. I forhold til at udvide adgangen til at kunne indhente oplysninger fra andre udlændingesager i
forbindelse med asylsagsbehandlingen, mener vi imidlertid, at dette kræver betydelig forsigtighed. Særligt,
hvis oplysninger indhentes fra andre personers sager.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal i den forbindelse påpege og opfordre til forsigtighed i forhold til det faktum,
at mennesker ofte oplever den samme situation eller begivenhed væsentligt forskelligt, og at deres
redegørelser for præcis den samme situation eller begivenhed kan fremstå helt forskellige. Forskelle er
således ikke altid udtryk for utroværdighed.
Dertil er det afgørende, at man på den ene side er forsigtig med ikke at bryde tavshedspligten og dele
sensitive og personlige oplysninger, hvis disse bruges i en anden persons sag, og samtidig er det afgørende,
at den person, hvis sag oplysningerne skal bruges i, reelt har adgang til at forholde sig til de indhentede
oplysninger.
I DRC Dansk Flygtningehjælp har vi ind i mellem oplevet en manglende tilbøjelighed til at indhente og
inddrage oplysningerne fra andre sager, hvor dette kan være til ansøgers fordel. Fx oplever vi i asylsager,
hvor der samtidig er eller har været en sag om menneskehandel, at der i asylsamtalen end ikke spørges ind
til forholdene omkring menneskehandel. Dette uanset at det er almindelig anerkendt, at et offer for
menneskehandel meget vel kan være påvirket af traumer og skam og derfor ikke altid selv vil bringe disse
forhold, som kan være asylrelevante, på banen. Dette stemmer dårligt overens med intentionen om at træffe
materielt korrekte afgørelser om asyl.
DRC Dansk Flygtningehjælpstår naturligvis til rådighed for uddybning mv.
Med venlig hilsen,
Eva Singer
Asylchef
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0007.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected] og [email protected].
10.9.2018
Høringssvar i anledning af forslag til lov om ændring af lov om æn-
dring af udlændingeloven (Revision af reglerne om transportøran-
svar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schen-
gengrænser).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 16. august
2018 fremsendt ovennævnte udkast til lovforslag til Dansk Flygtninge-
hjælp med anmodning om at eventuelle bemærkninger fremsendes se-
nest den 12. september 2018.
Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme
med bemærkninger.
Dansk Flygtningehjælp kan henholde sig til bemærkningerne i vores tid-
ligere afgivne høringssvar af 4. december 2015, som for nemheds skyld
er vedlagt.
Med venlig hilse
Christian Frij
General Sekretær
Dansk Flygtningehjælp
1/1
== DANSK
=L. FLYGTNINGE
SDHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
TIf: 3373 5000
www. flygtning.dk
-- AKT 2472979 -- BILAG 4 -- [ Dansk Flygtningehjælp - Bilag 1 Tidligere høringssvar september 2018 ] --
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0008.png
Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet
Asyl og Visum
04.12.15
Høringssvar i forbindelse med udkast om ændring af
udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med
midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)
Udlændinge, Integrations-, og Boligministeriet har sendt ovenstående
lovforslag i høring den 27. november 2015. Fristen for høringssvar er
sat til den 4. december 2015.
Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at komme med
høringssvar, men beklager meget den korte høringsfrist.
I lovforslaget foreslås det, at transportører ved indførelse af midlertidig
grænsekontrol kan pålægges at kontrollere visum og rejselegitimation
for udlændinge, som kommer til Danmark fra et andet Schengenland
over en grænse, hvor der er indført midlertidig grænsekontrol.
Herunder foreslås det, at transportøren kan pålægges et strafansvar,
hvis transportøren bringer udlændinge uden den fornødne
rejselegitimation og visum til Danmark fra et andet Schengenland, hvis
der er indført midlertidig grænsekontrol ved den pågældende grænse.
Det præciseres i lovforslaget, at de pligter i forhold til at sørge for
tilbagerejse og til at dække statens udgifter, som gælder i forhold til de
ydre Schengen-grænser, også skal gælde ved de indre grænser, hvis
der bliver indført midlertidig grænsekontrol og truffet beslutning om
transportøransvar. Af lovforslaget fremgår, at ovenstående gælder
transport af luft-, land- eller søvejen.
Dansk Flygtningehjælp bemærker indledningsvist, at bemærkningerne
til lovforslaget generelt bør være langt mere udførlige. Der er således
ikke nogen beskrivelse af, hvordan en sådan grænsekontrol vil udøves
og hvordan et eventuelt transportøransvar vil udmønte sig i situationer,
hvor de personer, som rejser over grænsen til Danmark, søger om asyl
i Danmark.
1/3
== DANSK
=L. FLYGTNINGE
SIHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
TIf: 3373 5000
www.flygtning.dk
-- AKT 2472979 -- BILAG 5 -- [ Dansk Flygtningehjælp - Bilag 2 Tidligere høringssvar december 2015 ] --
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0009.png
I lovforslaget henvises flere steder til, at baggrunden for lovforslaget og
en begrundelse for genindførelse af grænsekontrol er "et meget stort
antal tilrejsende flygtninge eller migranter”.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at grænsekontrollens omfang,
herunder et eventuelt transportøransvar, vil afhænge af "hvad der er
strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel, der er
baggrund for genindførelsen af midlertidig grænsekontrol, jf.
Schengengrænsekodeksens artikel 23, stk. 1, 2. pkt.”
Dansk Flygtningehjælp stiller sig kritisk over for, at et stort antal
tilrejsende "flygtninge og migranter” anses for at udgøre en alvorlig
trussel (mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i
medlemsstaten). Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at der ikke
findes en definition på en migrant i den gældende udlændingelov eller i
bemærkningerne til lovforslaget.
Dansk Flygtningehjælp understreger, at grænsekontrol skal udføres i
fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten
til at søge asyl. Non-refoulement princippet skal respekteres, og
asylansøgere og flygtninge må aldrig sendes tilbage til områder, hvor
man ikke har sikkerhed for, at de kan få den beskyttelse, som de har
krav på. Dansk Flygtningehjælp bemærker i den forbindelse, at der på
nuværende tidspunkt er lande inden for Schengenområdet, som
Danmark ikke sender asylansøgere til netop på grund af manglende
beskyttelse.
Det fremgår ligeledes af Schengen-forordningen, at forordningen finder
anvendelse på alle personer, som passerer medlemsstaternes ydre
eller indre grænser, dog med forbehold af "rettigheder, der tilkommer
flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse,
navnlig hvad angår princippet om non-refoulement”, jf. artikel 3(b).
Dansk Flygtningehjælp finder det dybt problematisk, at det pålægges
private aktører at foretage grundige ægthedsvurderinger af visa og
rejselegitimation, og herunder nægte at medtage passagerer, hvor den
private aktør, som ikke er uddannet til at foretage sådanne
vurderinger, vurderer, at indrejse vil ske uden gyldige
rejsedokumenter. Dansk Flygtningehjælp understreger, at en sådan
privatisering af myndighedsopgaver kan medvirke til, at mennesker,
som ifølge international ret er berettiget til beskyttelse, hvis de kom til
Danmark, vil blive frataget den ret.
Af lovforslaget fremgår endvidere, som ovenfor beskrevet, at
transportøren kan pålægges en pligt til at sende udlændinge uden
2/3
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0010.png
visum eller rejselegitimation tilbage til det Schengenland, hvor de kom
fra. Dansk Flygtningehjælp understreger i den forbindelse, at Danmark
allerede har tiltrådt Dublin-forordningen, som netop fastsætter
kriterierne for, hvor i EU en asylansøgning skal behandles.
Lovforslaget synes ikke at forholde sig til dette regelsæt.
Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at Danmark, i stedet for at indføre
midlertidig grænsekontrol og herunder mulighed for beslutning om
transportøransvar, som beskrevet i dette lovforslag, udviser større
solidaritet, i forhold til at modtage asylansøgere i Danmark. I modsat
fald er der en nærliggende risiko for, at særlig hårdt belastede
medlemslande mister både evnen og viljen til at opretholde et
velfungerende asylsystem. Konsekvensen bliver dermed, at
mennesker på flugt ikke længere har adgang til den beskyttelse, som
de har behov for.
Andreas Kamm,
Generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
Email: [email protected]
Telefon direkte: 3373-5130
3/3
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0011.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 6 -- [ Dansk Flygtningehjælp - Bilag 3 UNHCRs tidligere høringssvar december 2015-1 ] --
Comments by the United Nations High Commissioner for Refugees
(UNHCR) Regional Representation for Northern Europe on the draft Law
proposal to introduce carrier sanctions during temporary intra-Schengen
border controls in Denmark (Lov om ændring af udlændingeloven
(Transportøransvar
i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser))
I.
Introduction
1. The UNHCR Regional Representation for Northern Europe (RRNE) is grateful to
the Ministry of Immigration, Integration and Housing of Denmark for the invitation
to submit its observations on the proposal, dated 27 November 2015 (Sagsnr:
2015-1423), aiming to introduce carrier sanctions during temporary intra-
Schengen border controls in Denmark (Lov om ændring af udlændingeloven
(Transportøransvar
i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser))
(hereafter Law
.
2. UNHCR has a direct interest in law proposals in the field of asylum, as the
agency entrusted by the United Nations General Assembly with the mandate to
provide international protection to refugees and, together with Governments,
seek permanent solutions to the problems of refugees.
1
According to its Statute,
UNHCR fulfils its mandate
inter alia
ratification of international conventions for the protection of refugees, supervising
.
2
responsibility is exercised in part by the issuance of interpretative guidelines on
the meaning of provisions and terms contained in international refugee
instruments, in particular the 1951 Convention Relating to the Status of Refugees
). Such guidelines are included in the UNHCR
Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status (hereafter
UNHCR Handbook") and subsequent Guidelines on International Protection.
3
This supervisory responsibility is reiterated in Article 35 of the 1951 Convention,
and in Article II of the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees.
4
1
UN General Assembly,
Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for
Refugees,
14 December 1950, A/RES/428(V), available at:
http://www.unhcr.org/cgibin/texis/vtx/refworld/rwmain?docid=3ae6b3628
(hereafter
Ibid.,
paragraph 8(a).
UNHCR,
Handbook and Guidelines on Procedures and Criteria for Determining Refugee
Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees,
December
2011, HCR/1P/4/ENG/REV.
3, available
at:
http://www.refworld.org/docid/4f33c8d92.html.
According to Article 35 (1) of the 1951 Convention, UNHCR ha
2
3
4
1
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0012.png
3. U
law, including by way of a general reference to the 1951 Convention in Article
,
5
as well
as in Declaration 17 to the Treaty of Amsterdam, which provides that
.
6
II. The Proposal
4. UNHCR notes that the intention of the Law Proposal is to amend the Danish
Aliens Act to make it possible to introduce carrier sanctions in the context of
temporary intra-Schengen border controls. The sanctions would be of the same
nature as those currently enshrined in the Aliens Act concerning arrivals to
Denmark from outside the Schengen area, according to which, carriers bringing
passengers without valid documentation to Denmark, risk being fined and
financially liable for the removal and/or return of the individual.
5. The proposed measures would be taken in accordance with the Schengen
Borders Code, Articles 23 26.
7
Intra-Schengen carrier sanctions could only be
put in place through a specific decision by the Ministry concerned, and only in the
context of the temporary border controls. As is already the case for arrivals from
outside the Schengen area, transport companies bringing travelers to Denmark
from another Schengen country will have the task to ensure that passengers are
in possession of valid travel documentation.
6. The Law Proposal refers to temporary intra-Schengen border controls having
already been put in place in Norway, Sweden and Germany, and that Denmark
due to this development may be forced to resort to similar measures. While not
detailed in the Law Proposal, UNHCR understands that the proposed measures
will, in effect, impose an obligation on all persons wishing to enter Denmark,
including those wishing to seek asylum, to be in possession of valid travel
documents. UNHCR further understands that the measures would impose carrier
sanctions on public transport companies for failure to control that every
passenger is in possession of valid travel documents and the right to enter
Denmark. UNHCR also understands that the measures could result in asylum-
seekers being prevented from boarding buses, trains and other means of public
transportation, and who thereby in effect are barred from entering and seeking
asylum in Denmark.
5
6
7
European Union,
Consolidated version of the Treaty on the Functioning of the European
Union,
13
December
2007, OJ
C
115/47 of
9.05.2008,
available at:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/4b17a07e2.html.
European Union,
Declaration on Article 73k of the Treaty establishing the European
Community,
OJ
C
340/134
of
10.11.1997,
available
at:
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:11997D/AFI/DCL/17: EN:HTML.
European Union: Council of the European Union,
Regulation (EC) No. 562/2006 of the
European Parliament and of the Council of 15 March 2006 establishing a Community Code on
the rules governing the movement of persons across borders (Schengen Borders Code),
15
March 2006, OJ L. 105/1-105/32; 13.4.206, (EC) No 562/2006, available at:
http://www.refworld.org/docid/47fdfb0525.html.
2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0013.png
7. UNHCR recognizes that the high increase in the number of asylum-seekers
eception systems,
society and infrastructure. In spite of this, however, UNHCR considers that there
is a need for European countries to demonstrate greater solidarity with the
countries that are receiving the greatest numbers, namely Germany and Sweden
among the European Member States and outside Europe, Lebanon, Turkey and
Jordan. It is in this context that UNHCR submits its comments on the Law
Proposal as outlined below.
III. Observations
8. The Schengen Borders Code allows for the temporary introduction of border
controls at internal borders as a last resort, if the there is a serious threat to
public policy or internal security, in accordance with its Articles 24, 25 and 26.
8
However, the control at the internal borders should not affect the rights of
refugees and persons requesting international protection, as, according to the
plication of special
9
9. Sanctions against transport companies for carrying undocumented or
inadequately documented persons have been introduced by many European
States since the 1980s. UNHCR, at the time, acknowledged that States have a
legitimate interest in controlling irregular migration and a right to do so through
various measures, including visa requirements, airport screening and sanctions
imposed on airlines and other group carriers for transporting irregular migrants.
10
However, if States have recourse to carrier sanctions they should be
implemented in a manner, which is consistent with international human rights and
refugee protection principles, notably Article 14 of the Universal Declaration of
Human Rights
11
and in a way which is in keeping with the intention of Articles 31
and 33 of the 1951 Convention. Hence, the fundamental concern which UNHCR
has consistently voiced on this issue refers to the danger that measures such as
carrier sanctions, aimed at curbing irregular migration, may prevent individuals in
need of international protection from entering and seeking asylum in prospective
countries.
10. To ensure access to territory and asylum procedures, carrier sanctions should
not apply to asylum-seekers who by the nature of having fled their countries of
origin, sometimes in haste, may lack the necessary ID and travel documents. By
requiring a refugee to obtain proper travel documentation before fleeing his or
her country to seek asylum in another country, States overlook the very problems
which give rise to the need for refugee protection and, in effect, deny the
possibility of asylum to some refugees. This would be inconsistent with Article 31
of the Convention, which provides that refugees should not be penalised for
8
9
10
11
See above, footnote 7.
Schengen Borders Code, Article 13 in conjunction with Article 28. See also Articles 3b, 5(1)
and 5(4)c.
UNHCR,
UNHCR Position: Visa Requirements and Carrier Sanctions,
September 1995,
available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b33a10.html.
UN General Assembly, Universal Declaration of Human Rights, 10 December 1948, 217 A
(III), available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b3712c.html.
3
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0014.png
irregular entry.
12
refugees who have merely transited through other countries, only those who
have stopped and obtained protection in another State already.
11. It needs also to be stressed that airlines and other carrier personnel are not
authorised by international law to either make asylum determinations on behalf of
States or to assume immigration control responsibilities. They are neither
qualified to identify cases which might come within the purview of international
refugee instruments, nor inclined -- in light of penalties on their corporate
employer -- to permit transport of those to whom the State might otherwise
extend protection. UNHCR is thus of the view that the proposed introduction of
carrier sanctions within the internal borders of the Schengen area unduly
attempts to shift the responsibility for border management from the authorities
competent to the transport companies.
12. UNHCR agrees that while everyone has the right to seek asylum from
13
The
intentions of an asylum-seeker, however, ought to be taken into account to the
extent possible.
14
The 1951 Convention gives States a degree of flexibility to
insist that asylum-seekers make their asylum applications in the first safe country
of asylum they arrive to, however, there is no absolute rule that they must always
apply in a safe first country of asylum.
13. The European Union Dublin III Regulation
15
establishes criteria and mechanisms
for determining which Member State is responsible for examining an application
for international protection. One of its founding principles is the principle of the
first country of asylum. The national asylum system accordingly provides for a
procedure for determining which country within the EU is responsible for
examining an asylum application and for the transfer of applicants to the country
determined to be responsible.
12
13
14
15
pose
penalties, on account of their illegal entry or presence, on refugees who, coming directly from
a territory where their life or freedom was threatened in the sense of article 1, enter or are
present in their territory without authorization, provided they present themselves without delay
to the
UNHCR,
Guidance Note on bilateral and/or multilateral transfer arrangements of
asylumseekers,
May
2013,
para.
3(a),
available
at:
http://www.refworld.org/docid/51af82794.html.
UNHCR,
Summary Conclusions on the Concept of "Effective Protection" in the Context of
Secondary Movements of Refugees and Asylum-Seekers (Lisbon Expert Roundtable, 9-10
December
2002),
February
2003,
available
at:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/3fe9981e4.html,
para. 11; UNHCR Executive Committee
Conclusion No. 15 (XXX) (Refugees without an Asylum Country) (1979), paras. (h)(iii) and
(h)(iv).
European Union: Council of the European Union, Regulation (EU) No 604/2013 of the
European Parliament and of the Council of 26 June 2013 establishing the criteria and
mechanisms for determining the Member State responsible for examining an application for
international protection lodged in one of the Member States by a third-country national or a
stateless person (recast), 29 June 2013, OJ L. 180/31-180/59; 29.6.2013, (EU) No 604/2013,
available at:
http://www.refworld.org/docid/51d298f04.html.
4
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0015.png
14. UNHCR would like to reiterate the importance of adhering to the Dublin system
as the established manner for allocating responsibility within the EU for the
examination of applications for international protection. UNHCR thus appeals to
Denmark to not resort to mechanisms such as border controls in combination
with carrier sanctions as a way to shift the responsibility to other countries
through which the asylum-seeker may have passed. In order to exercise their
right to seek asylum, asylum-seekers need to have access to territory and for
asylum procedures to be fair and efficient.
15.
checks coupled with carrier sanctions could have the effect of preventing
individuals from exercising the right to seek asylum. Such measures risk being
inconsistent with the obligations of Member States according to the Schengen
Border Code and other international obligations, including the Universal
Declaration of Human Rights, the 1951 Convention and regional instruments
such as the EU Charter of Fundamental Human Rights.
16
While acknowledging
the challenges currently faced in Europe in establishing a functioning distribution
key, including operational hotspots, and that the Dublin system is not fully
working the way it is foreseen, UNHCR urges the Government of Denmark to
adhere to its international obligations, existing mechanisms and to contribute to a
European solution built on trust, solidarity and responsibility sharing.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
11 December 2015
16
European Union:
Charter of Fundamental Rights of the European Union,
26 October
2012, 2012/C 326/02, available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b3b70.html,
Article 18.
5
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0016.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 7 -- [ Dansk Flygtningehjælp - Høringssvar 2 ] --
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
15. september 2023
Sendt til
[email protected], [email protected]
Ministeriets sagsnummer. 2021-15380.
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig
grænsekontrol ved indre Schengengrænser).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 23. august 2023 sendt ovenstående lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger d. 18. september. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris
på muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
DRC Dansk Flygtningehjælp kan henholde sig til bemærkningerne i vores tidligere afgivne
høringssvar af hhv. 10. september 2018 og 4. december 2015, samt til UNHCR’s høringssvar af 11.
december 2015. Alle vedlagt her for nemheds skyld.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal i øvrigt minde om, at et ” markant eller pludseligt antal tilrejsende”
til Danmark meget ofte vil hænge tæt sammen med en negativ udvikling i alvorlige kriser og
konflikter i verden. Behovet for kontrol med landets grænser er naturligvis helt legitimt, men
kontrollen må ikke føre til, at mennesker på flugt fra forfølgelse og konflikter ikke kan søge asyl.
Anvendelse af forskellige former for transportøransvar kan være medvirkende til at mennesker på
flugt ikke kan bringe sig i sikkerhed.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden påpege, at lovforslaget henviser til kriser og trusler mod
den indre sikkerhed eller offentlige orden, hvis der kommer mange asylansøgere til Danmark. I løbet
af det seneste 1�½ år har ca 43.000 ukrainere set sig nødsaget til at søge tilflugt i Danmark. Antallet
har uden tvivl ført til udfordringer, men fokus har været på den tragiske baggrund for deres ankomst
og har illustreret, at vi i Danmark godt kan håndtere modtagelse af mennesker på flugt, også selvom
antallet ind i mellem er højt.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0017.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 8 -- [ Dansk PersonTransport - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
København, 15. september 2023
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (revision af reglerne
om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengen-
grænser)
Dansk PersonTransport (DPT) bemærker indledningsvis, at lovforslaget lægger op til at blive
fortolket således, at de foreslåede lovændringer udelukkende gør sig gældende for sø- og
lufttransportører, jf. lovforslagets omdrejningspunkt i Udlændingelovens § 43, stk. 2.
Hvis denne fortolkning er korrekt, da har DPT ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt det ikke er tilfældet, hvormed lovforslaget også gør sig gældende med ændringer for
landtransportører, da bebuder DPT, at dette skrives frem i lovforslaget, og at konsekvenserne
heraf anskueliggøres.
Gør lovforslaget sig gældende for landtransport, som kan eksemplificeres ved international
bustrafik, da kan DPT
ikke
støtte lovforslaget. Årsagen hertil bunder i befordringspligten.
Befordringspligt for landtransportører er ikke praktisk muligt på samme vis som for sø- og
lufttransportører.
Sø- og lufttransportører har typisk en større kapacitet og frekvens til at kunne håndtere
befordringspligten, når en passager på ulovligvis forsøger at komme ind i Danmark. Hertil kan
den ulovlige passagers færden afgrænses i højere grad, når denne befinder sig i en lufthavn eller
på en færge.
I tilfældet med landtransport ved international buskørsel, da kan en bus ikke forventes at vende
om efter en grænsekontrol, hvis der opdages en ulovlig passager ombord. Det vil ej være
proportionelt eller ansvarligt, hvis andre passagerer må finde et nyt befordringsmiddel for at
fuldføre rejsen, hvis deres bus må køre tilbage med den ulovlige passager.
Økonomisk er det heller ikke gangbart for busoperatøren, hvis denne må finde en ny bus, der kan
køre den ulovlige passager tilbage til afgangslandet.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0018.png
Endeligt kan den ulovlige passagers færden ikke afgrænses på samme vis som på en færge eller i
en lufthavn, hvis passageren tages ud af bussen. Den ulovlige passagers færden kan derfor ikke
være under ansvar for busoperatøren, når den ulovlige passager kan risikere at måtte vente flere
dage på en ny bus, som kører tilbage til afgangslandet.
DPT står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være behov for en dialog om ovenstående.
Med venlig hilsen
Alexander Höilund
Erhvervspolitisk konsulent
Dansk PersonTransport
Mob: +45 6013 0015
2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0019.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 9 -- [ Danske Rederier - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og visum
Sag: j.nr. 2021-15380.
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att.:
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med
midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)
Hermed bekræftes modtagelsen af Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets høringsbrev af 23. august 2023 vedrørende ovennævnte forslag til lov-
ændring om transportøransvaret og befordringspligt ved indre Schengen-
grænser.
Danske Rederier synes ikke, at lovforslaget indeholder en sandsynliggø-
relse af behovet for fortsat opretholdelse af transportøransvaret. Det har
vist sig ikke at være nødvendigt at aktivere transportøransvaret for at sikre
en effektiv grænsekontrol ved græselukning i Danmark.
Danske Rederier har den overordnede holdning, at ID-kontrol er en myn-
dighedsopgave, som både vil være en økonomisk byrde og kan være van-
skeligt at løfte for rederierne. I andre lande løftes opgaven af grænsemyn-
digheder, hvilket vi grundlæggende mener, er den rette løsning. Derfor
støtter vi ikke muligheden for at pålægge transportøransvar.
Derudover er Danske Rederier også uforstående over for, at revisionsbe-
stemmelsen forslås ophævet, så transportøransvaret ikke længere skal
revurderes ud fra en vurdering af udviklingen i flygtninge- og migrantsitu-
ationen og de administrative og økonomiske konsekvenser af transportør-
ansvaret, men eksistere som et permanent redskab.
Hvis myndighederne alligevel i en givet situation pålægger rederierne et
transportøransvar, bør man lade det ledsage af økonomisk kompensation
til rederierne, der løser denne samfundsopgave. Dette er i tråd med, hvad
repræsentanter for den danske regering udtalte, da det svenske transpor-
tøransvar trådte i kraft i januar 2016. Og samtidig vil det et stykke henad
vejen løse problemstillingen om konkurrenceforvridning mellem bro og
færger.
September 2023
1/2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0020.png
Det bør således ikke være rederiernes ansatte, som skal være grænse-
vagter. Til forskel fra en politibetjent eller tolder, kan fx ansatte på en færge
ikke kræve, at bagagerum åbnes som en del af kontrollen, og der er derfor
svært at sikre en fuldstændig kontrol og dermed berettigelse af et trans-
portøransvar.
Danske Rederier betragter forslaget om at aktivere befordringspligten uaf-
hængigt af transportøransvar som en skærpelse af lovgivningen, som vi
ikke kan støtte. Den foreslået ændring betyder, at befordringspligten, som
er et indgribende indgreb, kan iværksættes i meget større omfang ved en
indre Schengengrænse og derfor er en pålæggelse af en byrde for rede-
rierne.
Danske Rederier henstiller under alle omstændinger, at det i lovbemærk-
ningerne understreges, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse,
som alene vil skulle iværksættes undtagelsesvis og ud fra et proportiona-
litetshensyn og ikke som en automatisk forlængelse af en midlertidig luk-
ning af en indre Schengen grænse. Derudover opfordrer Danske Rederier
til, at der, ligesom ved transportøransvaret, indsættes mulighed for et in-
dividuelt varsel ved krav om en befordringspligt, så rederier vil være vi-
dende og tilstrækkeligt klædt på til at påtage sig opgaven.
Danske Rederier står naturligvis til rådighed for en uddybning af hørings-
svaret eller spørgsmål til samme.
Med venlig hilsen
Henriette Ingvardsen
Erhvervsjuridisk chef
M: +45 20 33 06 09
hei@danishshipping
.dk
2/2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0021.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 10 -- [ Datatilsynet - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til
[email protected]
10. august 2023
J.nr. 2023-11-1019
Dok.nr. 624098
Sagsbehandler
Ajla Catovic
cc:
[email protected]
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af
udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark)
1.
Ved brev af 29. juni 2023 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Datatil-
synets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:
2.
Det fremgår af udkastets afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger, at Udlændingestyrel-
sen og Flygtningenævnet skal beslutte, om tredjemand skal orienteres, såfremt det besluttes
at indhente oplysninger fra dennes sag, samt at orienteringen af tredjemand kan undlades i
særlige tilfælde, såfremt myndighedens interesse heri efter en konkret vurdering overstiger
tredjemands interesse i at blive orienteret.
Det står ikke Datatilsynet klart, om der herved henvises til forpligtelser, der følger af udlændin-
gereglerne, eller om der henvises til databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet opfordres derfor til at præcisere dette, herunder om
der er tale om en beskrivelse af gældende ret, som følger af databeskyttelsesforordningen
samt databeskyttelseslovens § 22 for så vidt angår muligheden for at gøre undtagelse fra op-
lysningspligten.
Det kan bl.a. overvejes at omtale dette i afsnit 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger.
3.
Udkastet giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærknin-
ger. Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplysninger foranle-
diget af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0022.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 11 -- [ Den Danske Dommerforening - Høringssvar ] --
Jonas Kampman
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anders Raagaard - Contact
11. august 2023 11:31
UIM Hovedpostkasse; Jonas Kampman
Mikael Sjöberg
Høringssvar - j.nr. 2023-8504
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ved mail af 29. juni 2023 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til lov om
ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i
Danmark).
Udkastets § 1, nr. 1-5, og § 2, er af retspolitisk karakter og giver som sådan ikke Dommerforeningen anledning til
bemærkninger.
I udkastets § 1, nr. 6-8, foreslås der etableret en ordning med domstolsprøvelse af danske indsigelser mod
udstedelse af et Schengenvisum. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår ikke af lovudkastet, og det fremgår
heller ikke, hvor mange sager der efter den foreslåede bestemmelse kan eller vil blive indbragt for retten.
Dommerforeningen bemærker i denne forbindelse, at der er tale om en ny sagstype, og at alene den omstændighed,
at der i afgørelsen skal deltage 3 dommere, alt andet lige må føre til et ikke ubetydeligt ressourcepres på domstolene.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2023-8504.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
1
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0023.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 12 -- [ DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder - Hørings… --
18. september 2023
PEHE
DI-2015-14917
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail til
[email protected]
og
[email protected]
Ministeriets j.nr.: 2021-15380
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
udlændingeloven (revision af reglerne om transportør-ansvar i forbindelse
med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengen-grænser)
Ved mail af 23. august 2023 er DI (DI Transport), Brancheforeningen Dansk Luftfart
(BDL) og Danske Shipping- og Havnevirksomheder anmodet om bemærkninger til
ovennævnte lovforslag. Nedenstående bemærkninger afgives på vegne af DI (DI
Transport), Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder.
Lovforslaget skal ses i forlængelse i af tidligere ændringer vedrørende transportøransvar,
herunder i 2015 og 2018.
I lighed med vores tidligere høringssvar (2015 hhv. 2018), skal det overordnet anføres, at
vi lægger afgørende vægt på, at enhver form for grænsekontrol sker inden for rammerne
af Schengen-samarbejdet. Endvidere er vi principielt modstander af, at virksomheder
pålægges at udføre en myndighedsopgave under strafansvar. Transportøransvaret er efter
vores opfattelse af den karakter.
Emnet transportøransvar er som udgangspunkt relateret til de ydre Schengen-grænser,
og ikke mindst spørgsmålet om bødestraf og befordringspligt (tilbagetransportpligt) i
tilfælde hvor transportør (luftfartsselskab og evt. rederi) medtager en passager uden den
påkrævede rejsedokumentation ved en ydre Schengen-grænse, og dermed transporterer
en tredjelandsborger uden visum mv. ind i Schengen-området.
I dette tilfælde omhandler høringen transportøransvar ved passage af de indre Schengen-
grænser i de særlige tilfælde, hvor der nationalt indføres midlertidig grænsekontrol. Der
har siden 2015 været hjemmel i Udlændingeloven til at pålægge transportøransvar i disse
situationer. Hjemlen om transportøransvar i disse situationer har dog
–
som det også
fremgår af lovforslagets bemærkninger - hidtil ikke været anvendt. Det fremgår endvidere
af høringsmaterialet, at hjemlerne til transportøransvar, der hidtil har været forstået som
både befordringspligt og bødestraf, jf. UL §43 henholdsvis UL §59a ikke ændres med
forslaget. Derimod foreslås det at give mulighed for at de 2 instrumenter (befordringspligt
henholdsvis bødestraf) kan indføres separat, således at transportør kan pålægges
befordringspligt uden bødestraf i de situationer, hvor der er indført midlertidig
*SAGDI-2015-14917*
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
grænsekontrol. Der ses således at være tale om muligheden for en separat befordringspligt
(og kontrol af rejsedokumenter for at undgå befordringspligten) og et separat varslet
transportøransvar med bøde og dertil hørende nødvendig kontrol af rejsedokumenter.
Delingen mellem befordringspligt og bøde kan umiddelbart synes som en mindre byrde
for erhvervslivet, fordi bødeinstrumentet dermed ikke nødvendigvis tages i anvendelse. I
praksis er bekymringen for erhvervet dog, at opdelingen i sig selv giver anledning til, at
transportøransvaret (befordringspligten) tages i anvendelse langt hyppigere end hidtil, og
deraf følgende ekstra byrdebelastning.
Den bekymring understreges blandt andet af nedenstående to forhold, der ikke
umiddelbart forklares eller argumenteres i forslaget.
For det første den iboende forskelsbehandling mellem transportformerne, der ligger i, at
hvor bødestraffen ifølge forslaget vil kunne pålægges alle transportformer (altså bus/bil,
tog, sø- og luftfart) gælder befordringspligten øjensynlig kun for sø- og luftfartsaktører.
Som vi læser materialet, er alle transportformer omfattet af UL § 59a (bødestraf). Der
anføres ikke noget om en ændring vedrørende befordringspligt, som dermed må formodes
kun at gælde transport med skib og luftfartøj, jfr. § 43, stk.2. Det ændres altså ikke, jf. side
9 i høringsmaterialet:
”
Beslutningen om at indføre transportøransvar, herunder også
befordringspligten, ved passage af en indre Schengengrænse kan enten træffes
samtidig med, at der genindføres midlertidig grænsekontrol, eller efterfølgende, hvis
det viser sig nødvendigt. Der vil endvidere skulle gives transportører et varsel, inden
ministerens beslutning får virkning med den konsekvens, at der kan pålægges straf
efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, i forhold til passage af indre Schengengrænser”.
Sondringen kunne give mening i forhold til ydre Schengen-grænser, hvor luftfart og til en
vis grad søfart, er de fremherskende transportformer. Men det giver absolut ingen
mening, når der er tale om andre Schengen-lande, især med tilstødende landegrænse. I
de tilfælde må det forventes, at landtransport vil være er et langt hyppigere instrument for
grænsepassage. Det vil sige, at man kan indføre befordringspligt for fly og skib, men ikke
for landtransport. Det er i givet fald en helt urimelig forskelsbehandling.
For det andet er materialet tavst om, hvortil en transportør i tilfælde af befordringspligt
pålægges at transportere den pågældende tilbage til. Det er vores klare opfattelse, at man
som transportør maksimalt kan pålægges tilbagetransport til det sted, hvor transportøren
tog vedkommende ombord. Vi forudsætter, at den udlægning også er hensigten, men det
bør efter vores opfattelse tydeliggøres
–
som minimum i lovbemærkningerne. Afklaring
er vigtig, fordi den pt. manglende afgrænsning kan skabe baggrund for fremtidige tvister,
hvis myndighederne pålægger transportører pligter, der ligger udover ovenstående.
Vi skal også henlede opmærksomheden på, at indførelse af midlertidig grænsekontrol i
yderste fald kan medføre store udfordringer med trafikafviklingen.
For det første er det vigtigt at bemærke, at luftfartsselskabers (og rederiers) egne eller
deres leverandører af handling, ikke umiddelbart har tilstrækkeligt uddannet personale
til at kontrollere rejsehjemmel ved rejse fra en Schengen-lufthavn til en dansk lufthavn
(eller havne). Det vil være en meget omfattende øvelse, da der typisk er hyppig betjening
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
af nabolandene. Uddannelse tager tid og kræver ekstra ressourcer. Det forudsætter for det
første et rimeligt varsel, og dertil også en drøftelse om dækning af komme-til
omkostninger.
Et andet forhold er, at ved grænsekontrol i lufthavne med Schengen-ankomster vil et
Schengen-fly formentlig skulle behandles som et non-Schengen-fly. Vi gør således
opmærksom på, at indførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre
Schengengrænser og deraf følgende paskontrol af alle ankommende Schengen-
passagerer vil kunne medføre et sammenbrud i lufthavnsdriften. Det skyldes, at
internationale lufthavne kapacitets- og flowmæssigt er opdelt i et Schengen- og et non-
Schengen område, både i relation til fly og passagerer. Standpladser, buskapacitet og
kapacitet i paskontrollen i lufthavnen er lagt an på, at Schengen-ankomster ikke
underlægges paskontrol. Herudover vil indførelse af en midlertidig grænsekontrol
også generelt øge den operationelle kompleksitet i lufthavnene, hvormed risikoen for
fejl i forhold til afsætning også øges, ligesom mange transfererende passagerer vil blive
påvirket. Det er Københavns Lufthavns vurdering, at det ikke vil være muligt at
omlægge hele lufthavnsdriften til et scenario, hvor alle Schengen-flyvninger
kontrolleres. Det betyder derfor, at i tilfælde af midlertidig grænsekontrol må
kontrollen baseres på stikprøver. For god ordens skyld skal det bemærkes, at det på et
tidspunkt under COVID-19 var muligt at gennemføre paskontrol af alle passagerer,
men det skyldtes den særlige situation, nemlig at antallet af passagerer lå meget langt
under det normale antal.
Hvis der tages udgangspunkt i en situation, hvor politiet ønsker at foretage indrejse-
kontrol på et stort antal Schengen-ankomster, vil disse ankomster enten skulle an-
komme til gate i non-Schengen området. Der er dog meget begrænset non-Schengen
kapacitet, og et fly der ankommer fra et Schengen-land vil typisk også skulle returnere
til et Schengen-land. Så ved flyets efterfølgende afgang til et Schengen-land vil passa-
gerene til den afgang også skulle transporteres med bus fra en Schengen-gate til flyet,
eller også vil man, for at undgå dette, skulle traktorere flyet til en Schengen-gate. Hvis
der ikke er ledig gate-kapacitet her, vil passagererne som udgangspunkt skulle med
bus til non-Schengen ankomstområdet, hvor de skal paskontrolleres. En markant øg-
ning af kravene til paskontrol vil derfor medføre voldsomme udfordringer for lufthav-
nens buskapacitet, der selvsagt ikke er indrettet på en markant stigning i brug af bus-
ninger.
Herudover vil en øget indsats kræve, at politiet har afsat de nødvendige ressourcer til
øget bemanding i paskontrollen, så den øgede brug af paskontrollen ikke medfører
lange køer. I et tilfælde med midlertidig grænsekontrol vil muligheden for at kunne
benytte de installerede e-gates generelt være af stor betydning for at kunne sikre så
megen kapacitet som muligt.
Vi er klar over, at der i praksis vil være forskellige grader af de ovenfor nævnte konse-
kvenser afhængigt af omfanget. I visse situationer vil midlertidig grænsekontrol være
begrænset til et enkelt naboland, mens det i andre situationer kan være langt mere
omfattende. Et andet forhold, der spiller ind, er naturligvis hvilket kontrolomfang
myndighederne beslutter i den given situation, dvs. hvorvidt der er tale om fuld an-
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0026.png
komstkontrol, stikprøvekontrol eller om kontrollen overlades til transportørens kon-
trol. Det er vores opfattelse, at ovenstående understreger et stort behov for at genover-
veje muligheden for at reducere de afledte praktiske konsekvenser af begrebet ”mid-
lertidig grænsekontrol”. Det skal vi hermed opfordre til.
Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi finder lovens bødeniveau ude af trit
med virkeligheden. UL § 59a stadfæster et bødeniveau på maksimalt 37.200 kr. per
udlænding, der befordres. Det er ude af proportion med en typisk pris på flybilletten
og alvoren af brøden. Vi opfordrer til at bødestørrelsen reduceres markant, idet
indførelse af midlertidig grænsekontrol med kort varsel skaber langt større risiko for
fejlhåndtering fra transportørernes side. Vi finder i øvrigt, at der som følge af
befordringspligten er rigeligt incitament til ikke at befordre passagerer uden behørig
rejsehjemmel.
Vi opfordrer endelig til, at ovenstående påpegede problematikker inddrages i det videre
arbejde med lovforslaget. Vi står i den forbindelse naturligvis til rådighed for drøftelse og
uddybning af ovenstående synspunkter og evt. afklaring.
Med venlig hilsen
Per Henriksen
33 77 46 72 / 40413701
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0027.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 13 -- [ DSB - Høringssvar ] --
Notat
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 23. august 2023 sendt et
udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven i høring. DSB har
følgende bemærkninger.
Som DSB tidligere har påpeget i sit høringssvar af 4. december 2015 i
forbindelse med indførelsen af transportøransvar, indebærer
transportøransvaret uhensigtsmæssige risici for DSB som transportør. Både
set i lyset heraf og under hensyntagen til, at den omkringliggende verden og
dermed behovet for regulering kontinuerligt forandrer sig, anbefaler DSB, at
pligten til at revidere lovgivningen fastholdes.
DSB har ingen bemærkninger til lovforslaget i øvrigt.
Koncern-
sekretariatet
15. september 2023
DSB
Telegade 2 B 2,2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Mobil 24689048
[email protected]
www.dsb.dk
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0028.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 14 -- [ KL - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att.:
[email protected], [email protected]
KL's bemærkninger til ændringer i udlændingeloven og lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine
KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine (Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af
udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark) med frist
for afgivelse af bemærkninger den 11. august 2023.
KL har ikke bemærkninger til de konkrete forslag i udkastet til lovforslag.
KL noterer sig, at dette lovforslag ændrer i særloven for personer, der er
fordrevet fra Ukraine hvad angår konkrete udfordringer i det statslige
asylcentersystem.
KL har igennem længere tid overfor regeringen påpeget konkrete
udfordringer i den kommunale opgavevaretagelse, der følger direkte af
særloven. Det kan derfor undre KL, at man ikke benytter denne anledning
til at ændre særloven, særligt hvad angår to paragraffer:
I medfør af særlovens § 30 stk. 2 skal kommunerne overtage
integrationsansvaret for fordrevne ukrainere senest efter fire hverdage.
Dette har vist sig at give væsentlige udfordringer i kommunerne, da fire
hverdage ikke levner tid nok til planlægning af modtagelse og
boligplacering. KL ønsker en normalisering af tidsfristerne for
kommunernes modtageindsats.
I medfør af særlovens § 30 a kan kommunerne anvise et midlertidigt
opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde til
personer med opholdstilladelse efter særloven. Omkring halvdelen af
landets kommuner er i høj grad udfordret på deres boligkapacitet til
fordrevne fra Ukraine, men er tilbageholdende med at benytte
muligheden i § 30 a, da ukrainere tæller som borgere med ikke-vestlig
baggrund, når regeringen en gang om året opgør listen over udsatte
boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder. KL mener, at
der bør ændres i optællingsmetoden for fordrevne ukrainere, så
muligheden i særloven kan benyttes uden negative konsekvenser for
kommunernes øvrige strategiske boligsociale indsatser.
Med venlig hilsen
Dato: 10. august 2023
Sags ID: SAG-2022-01078
Dok. ID: 3359556
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0029.png
Dato: 10. august 2023
Claus Ørum Mogensen
Sara Glahder Lindberg
Sags ID: SAG-2022-01078
Dok. ID: 3359556
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0030.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 15 -- [ Københavns Byret - Høringssvar ] --
Københavns Byret
Udlændinge- og Entegrationsministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR21 659509
adm.kbh domstol dk
J.nr. 23/36793
Den 10.
august
2023
Ved en mail af
29.
juni
2023
har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventuel
le bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om midler
tidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Styrelse af udlændingemyn
dighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Dan
mark).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne bemærke, at der i udkastets
§
1, nr.
6, foreslås indsat et nyt kapitel 7C i udlændingeloven. Kapitlet indeholder regler om domstols
behandling at indsigelser fremsat af Danmark mod udstedelse at et Schengenvisum. Forslaget
synes at være bygget på reglerne fra udlændingelovens kapitel 7B om domstolsbehandling
om visse beslutninger om administrativ udvisning
om fratagelse af dansk indfødsret.
Forslaget indebærer, at en udlænding kan indbringe en “indsigelse” for Københavns Byret, når
den pågældende har fået afslag på Schengenvisum efter visumkodeksets artikel 32, stk. 1,
litra a, nr. vi, fordi udlændingen anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentli
ge orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser. Det er alene indsi
gelser fra danske myndigheder, der vil kunne prøves ved Københavns Byret. Det har ikke be
tydning, om afslag på visumansøgning er truffet at Danmark eller et andet EU-land.
§
45 d
-45 k samt indfødsretslovens
§
8f
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0031.png
Retsplejemæssigt er der lagt op til procedure, hvor der skal afsættes én dommer til at træffe
afgørelse om eventuel fremlæggelse af dokumenter, som myndighederne mener ikke skal
fremlægges. Sådanne spørgsmål skal afklares, inden dokumenterne (eventuelt) bliver frem
lagt for de dommere, der skal træffe den materielle afgørelse i sagen. Der viii øvrigt være
mundtlig forhandling
—
herunder med teleforbindelse til udlændingen
—
og der skal både be
skikkes en advokat for udlændingen og en særlig advokat for denne. Der lægges herudover
op til, at man
ning
—
—
ligesom ved sager om fratagelse indfødsret og prøvelse af administrativ udvis
sætter retten med tre dommere.
Jeg skal hertil bemærke, at det bør overveies, om der også i disse sager består et særligt be
hov for en sådan ekstraordinær 3-dommerbehandhng. Jeg lægger herved navnlig vægt på, at
afgørelsen om afslag på visum til incirejse i Schengen umiddelbart ikke synes at have helt så
indgribende karakter som tilfældet er i de sager, som i øvrigt behandles efter lignende regler.
Det gælder således udvisning af en udlænding, fordi denne er til fare for statens sikkerhed,
udlændingelovens
jf.
§
45k, jr.
§
45 b. Udvisning vU således normalt være et langt mere indgri
bende tiltag end nægtelse af indrejse. Det samme gælder for afgørelser om fratagelse af
statsborgerskab,
jf.
indfødsretslovens
§
8 f. Der synes på den baggrund ikke at være helt det
samme behov for, at den materielle prøvelse af grundlaget for indsigelsen foretages af tre
dommere.
Jeg skal på den baggrund henstille til, at det overvejes at ændre forslaget, således at retten
ved behandling af sager efter det foreslåede kapitel som normalt alene bør sættes med én
dommer.
Det fremgår af lovudkastet, at forslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser for det offent
lige er under udarbejdelse. Da der er tale om en ny opgave for domstolene (specifikt Køben
havns Byret), vil dette som udgangspunkt forudsætte tilførsel af yderligere ressourcer.
Efter det anførte vil en sag af den pågældende karakter indebære en del arbejde for retten.
Det drejer sig dels om sagens forberedelse, sikker håndtering af fortroligt materiale og forud
gående stillingtagen til, hvilke dokumenter der kan fremlægges. Som nævnt ovenfor vil der
tillige skulle sættes fire dommere til sagen; hvis forslaget som anført ovenfor ændres således,
at selve sagen alene afgøres af én dommer, vil det i stedet være to dommere. Endelig be
mærkes, at der ved beregninger af de offentlige udgifter bør medregnes udgiften til to beskik
kede advokater pr. sag samt udgifter til tolkebistand.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0032.png
Ved vurderingen af de økonomiske omkostninger vil det herudover være afgørende, hvor
mange sager af den pågældende karakter der må påregnes. Udlændinge- og lntegrationsmi
nisteriet ved specialkonsulent Anne Marie Træholt har den 5. juli 2023 herom telefonisk oplyst,
at et skøn over det forventede antal af sådanne er sager er behæftet med en betydelig usik
kerhed. Det antages imidlertid, at der hidtil alene har været tale om et meget begrænset antal
sager. Denne vurdering bygger efter det oplyste bla. på, at Udlændingestyrelsen over for mi
nisteriet på grundlag af styrelsens journalsystem
—
som ikke er et statistiksystem
—
har oplyst,
at der de sidste tre år ikke har været nogen sager af denne karakter.
På den baggrund er et skøn over de økonomiske konsekvenser af forslaget behæftet med en
betydelig usikkerhed. Hertil kommer, at jeg ikke har mulighed for at skønne over, i hvilket om
fang en sådan adgang til domstolsprøvelse vil blive benyttet fremover
—
herunder om der vil
være en opadgående tendens til antallet af indsigelser og/eller til prøvelse af sådanne indsi
gelser ved domstolene.
Det ser på det foreliggende grundlag imidlertid ud til, at der vil være tale om et meget lavt antal
sager og derved også meget begrænsede økonomiske konsekvenser.
Hvis forslaget vedtages, vil Københavns Byret følge udviklingen i antallet af sager nøje. Skulle
det vise sig, at den anførte forudsætning om, at der alene vil blive tale om et meget begrænset
antal sager, ikke holder stik, vil der således være behov for tilførsel af yderligere ressourcer til
varetagelse af opgaven, og retten vil i givet fald anmode Domstolsstyrelsen om at iværksætte
det fornødne over for Udlændinge- og lntegrationsministeriet. Omfanget heraf vil selvsagt og
så være afhængigt af, om hovedforhandlingen i sådanne sager vil skulle gennemføres med en
eller tre dommere, jf. ovenfor.
Der henvises til
j.nr.
2023 8504.
-
Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
?/
Nikbl9j A
Hansen
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0033.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 16 -- [ Naalakkersuisut - Høringssvar ] --
Jonas Kampman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
UIM Asyl og Visum <[email protected]>
11. september 2023 15:08
Thea Jensen
VS: <SMIME.SIGN>Ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig
grænsekontrol ved indre Schengengrænser) (UIM Id: 2435641) (RIGS-GL Sagsnr.:
2017 - 374) (Nanoq - I...
Udkast til lovforslag om revision af reglerne om
transport�½=BF�½=BF�½=B8ransvar.pdf; Høringsbrev GL.pdf; Høringsliste.pdf
Vedhæftede filer:
Høringssvar fra Grønland
Fra:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>
Sendt:
11. september 2023 15:06
Til:
UIM Asyl og Visum <[email protected]>
Emne:
VS: <SMIME.SIGN>Ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om
transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) (UIM Id: 2435641)
(RIGS-GL Sagsnr.: 2017 - 374) (Nanoq - I...
Fra:
Lona Lynge <[email protected]>
Sendt:
11. september 2023 13:37
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>
Emne:
Vs: <SMIME.SIGN>Ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om
transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) (UIM Id: 2435641)
(RIGS-GL Sagsnr.: 2017 - 374) (Nanoq - I...
Kære Udlændinge- og Integrationsministeriet
Grønlands Selvstyre ønsker ikke, at denne lovændring skal træde i kraft for Grønland på nuværende
tidspunkt.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Lona Lynge
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq - Suliffeqarnermut
Afdelingschef - Arbejdsmarked
Head of division - Labour
Isumaginninnermut Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Ministry of Social Affairs, Labour and Domestic Affairs
Postboks 970
1
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0034.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 17 -- [ Red Barnet - Høringssvar ] --
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, 10. august 2023
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
(Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i
og ophold i Danmark)
Udlændige- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. juni 2023 anmodet om Red Barnets eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine. Red Barnet har følgende bemærkninger:
Red Barnet er særdeles kritisk over for den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt.
Efter 10 års ophold i Danmark har børn, uanset alder, opholdt sig størstedelen af deres liv i Danmark og
har bl.a. gennem en hverdag i danske skoler og institutioner opnået en sådan tilknytning til det danske
samfund, at det hverken vil være proportionalt eller i tråd med principperne i artikel 3 i FN’s Børnekonven-
tion om hensynet til barnets tarv at fratage børn deres opholdsgrundlag som følge af eksempelvis en ferie-
rejse i oprindelseslandet.
Red Barnet
anbefaler
derfor, at udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt. ikke ophæves som foreslået.
Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist Amalie Bang:
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0035.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 18 -- [ Refugees Welcome - Høringssvar ] --
Høringssvar fra foreningen
Refugees Welcome
vedr.:
Afskaffelse af 10-års regel for besøg i flygtninges hjemlande
Høringsfrist 11. august 2023
Indledningsvis har vi en bemærkning til selve overskriften på lovforslaget: hovedindholdet fremgår slet
ikke, hvilket forekommer misvisende. Nærværende høringssvar forholder sig kun til netop denne
foreslåede ændring vedrørende flygtninge, som besøger deres hjemland eller tidligere opholdsland. Vi har
ingen bemærkninger til ændringer vedr. Schengen, ydelser til fordrevne fra Ukraine eller yderligere
samkøring af informationer i sager vedr. inddragelse eller nægtelse af forlængelse.
Refugees Welcome anerkender slet ikke argumentet for at indføre den påtænkte lovændring. Den fremstår
som ren chikane og en imaginær mulighed for at inddrage flere opholdstilladelser for velfungerende
borgere.
Eftersom den udelukkende omhandler flygtninge, som allerede har opnået permanent ophold, og har boet
mindst 10 år lovligt i Danmark, har det ingen reel betydning, hvorvidt de er forfulgt i hjemlandet eller ej. De
pågældende har allerede bevist en så stærk tilknytning til Danmark, at deres oprindelige opholdsgrundlag
er uvedkommende.
Hvis man har opnået permanent ophold dengang kravene var mere lempelige, har man i dag haft mindst 14
års ophold, eftersom de gældende regler i store træk blev indført i 2016, og inden da krævedes der 7 års
ophold før flygtninge fik permanent ophold automatisk. Hvis man har mindre end 14 års ophold, men har
opnået permanent ophold har man bevist, at man taler dansk, forsørger sig selv, har en ren straffeattest og
har udvist aktivt medborgerskab. Kort sagt er man i dag borger i Danmark, uanset om man i sin tid ankom
som flygtning.
En række nyere afgørelser fra både Flygtningenævnet og Udlændingenævnet har underkendt
Udlændingestyrelsen
1
og slået fast, at ca. 10 års ophold i langt de fleste tilfælde vil være nok til at et
menneske er så stærkt tilknyttet til Danmark, at EMRKs artikel 8 beskytter dem. Man må derfor gå ud fra,
at der igen er tale om symbolpolitik, som regeringen udmærket godt ved ikke harmonerer med
internationale forpligtelser – men som ikke desto mindre vil skræmme masser af flygtninge, og trække
nogle få gennem lange og unødige sagsforløb. Lovforslaget og de fremtidige, affødte sager er endnu en
unødig udgift for skatteborgerne og en unødig belastning af administrationen.
For de mennesker, som rammes, er der tale om en alvorlig og tragisk indskrænkning i deres frihed og deres
familieliv. Næsten alle flygtninge er blevet adskilt fra kære familiemedlemmer, som de meget gerne vil
gense. Det kan ofte kun ske i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, da det kan være umuligt at mødes
i Danmark eller i tredjelande pga. skrappe visumregler. Mange flygtninge er f.eks. allerede i dag forhindret i
at tage hjem og begrave deres forældre. Der findes ikke dokumentation for at flygtninge overtræder
reglerne i dag, udover ganske få sager, hvilket ministeren også medgiver.
Hvis dette lovforslag var gældende i dag, ville det bl.a. ramme de mange tusinder, som i sin tid kom som
flygtninge fra eks-Jugoslavien. Nogle af dem har ikke kunnet opnå dansk statsborgerskab, måske pga.
1
http://refugees.dk/aktuelt/2023/april/udlaendingestyrelsen-underkendes-i-sager-omkring-tilknytning/
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0036.png
traumer har forhindret dem i at bestå danskprøven, eller fordi de fik en dom for kriminalitet som
teenagere. Hvorfor skulle de ikke have lov til at rejse til Bosnien på ferie i dag?
Hvis man overhovedet skal gå ind i diskussionen om, hvorvidt disse nuværende borgere i Danmark fortsat
er i risiko i deres hjemland eller ej, vil vi gerne gøre opmærksom på, at der er stor forskel på at tage på et
kortvarigt besøg og at bosætte sig fast – dette beskrives også i asylretten. I mange tilfælde vil både
myndigheder og lokale aktører tillade et besøg, men ikke nødvendigvis acceptere at personen vender hjem
for stedse. Desuden kan der være et spørgsmål om, hvorvidt forfølgerne overhovedet når at blive
opmærksom på personens tilstedeværelse under et besøg.
Når ministeren udtaler, at 10-års reglen "ikke giver mening for ham", så afslører det hans begrænsede
kendskab til flygtninges liv og situation, og det er udtryk for den herskende tankegang om, at flygtninge nok
i de fleste tilfælde er fulde af løgn og slet ikke har et problem, men bare kommer for at hæve kontanthjælp.
Og flygtningene har tilsyneladende ret, når de oplever, at de altid vil være uønskede, selvom de lever op til
alle kravene for integration.
Med venlig hilsen
Refugees Welcome
Valhøjvej 12E, 1. 2500 Valby
refugeeswelcome.dk
[email protected]
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0037.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 19 -- [ SOS Racisme - Høringssvar 1 ] --
1
10. august
2023
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. [email protected] og [email protected] vedr.
j.nr. 2023-8504
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring!
Til 2.1. Ophævelse af 10 års frist ved ferierejser foretaget af flygtninge
SOS Racisme er helt imod at stryge 10 års fristen.
Udlændingeministeren har ikke selv nogen idé om, hvor mange flygtninge, det drejer sig om, der er
taget på ferie i hjemlandet og fortsat har ophold pga. asyl efter der er gået ti år, og ikke har andet
opholdsgrundlag. Men han synes principielt, det er forkert, der overhovedet skal gælde en ti-års-
regel for, hvornår man evt. må besøge det land, man kommer fra, og stadig opretholde asylstatus.
Samtidig gælder princippet om at opholdsstatus for flygtninge inden for de første ti år vil afbrydes
ved besøg i hjemlandet netop ikke for den største gruppe af flygtninge i Danmark p.t.- nemlig
ukrainerne. For de kaldes i stedet fordrevne og har en særlov, for i videst muligt omfang undgå at
de kommer ind under de stramme rammer for asylansøgere og flygtninge. Efter vores overbevis-
ning, vil man ikke kunne vide, hvor i Ukraine, der næste gang bliver bombet; men det må være op
til folk selv at vurdere faren ved et besøg i hjemlandet, og opveje det overfor den glæde og det
behov, man selv og familien har ved at mødes og evt. ved at se eller ordne noget i sit hjem igen.
Så der er reelt ikke tale om et lighedsprincip, der skal gælde for alle flygtningene, nemlig ikke
ukrainerne og dem på afghanerloven!
Den foreslåede lovændring skal blot signalere stramning i konkurrencen om at være det mest
udlændingefjendtlige parti. Man vil udtrykke til flygtningene i Danmark:
”I
er her kun midlertidigt! I
skal ikke tro, at vi vil jer noget godt, eller ønsker at beholde jer, selv om I har været her ti år, og
måtte lære dansk, arbejdet og betalt skat, - men måske ikke kunnet lære dansk godt nok eller haft
beskæftigelse nok til at få permanent ophold eller dansk statsborgerskab!”
På den måde understreges konsekvenserne af paradigmeskiftets midlertidighed!
Hvad kan det gøre flygtningen? Ja, man kunne fx. forestille sig at en flygtning inderligt ønskede at
se sin mor eller far, som måske var syg i hjemlandet, inden forælderen døde. Og at flygtningen
mente at kunne gøre det i en kortere periode, uden at regimet eller andre potentielle forfølgere i
landet vidste noget om det. Det er ikke det samme, som at vedkommende ville kunne flytte sikkert
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2
tilbage og opholde sig dér resten af livet lovligt og uden forfølgelse, afhøringer, eller uden at skulle
tortureres eller betale en pris med at forråde andre forfulgte for regimet. Samtidig gælder
princippet om at opholdsstatus afbrydes ved besøg i hjemlandet netop ikke for den største gruppe
af flygtninge p.t. i Danmark p.t.- nemlig ukrainerne.
Til 2.2. Oplysningspligt i alle sager i henhold til udlændingeloven
SOS Racisme mener ikke, der er grund til, at en udlænding stiller sit pas eller anden
rejsehjemmel til rådighed for Udlændingestyrelsen ved forlængelse af en opholdstilladelse!
Dersom Udlændingestyrelsen beholder passet/rejsehjemlen et stykke tid, har vedkommende jo
ikke mulighed
–
eller ringere mulighed - for at skaffe sig et opholdsgrundlag eller arbejde i et andet
land, og risikerer at blive udvist af Danmark og blive refouleret til det land, han kom fra, uden det
er sikkert nok. Eller han risikerer at skulle opholde sig i et udrejsecenter i årevis. En fotokopi af
passet/rejsehjemlen burde være nok! Ægthedsvurderingen af et evt. pas har normalt fundet sted
ved ansøgning om asyl eller anden opholdstilladelse
–
hvis flygtningen overhovedet havde et pas
den gang. Ved udstedelse i Danmark, må Udlændingestyrelsen kunne kontakte den udstedende
myndighed. Vi havde i øvrigt det indtryk, at Udlændingestyrelsen selv kunne forlænge
opholdstilladelser til flygtninge uden at kontakte flygtningene først, dengang man indførte kun
midlertidige flygtningestatusser med paradigmeskiftelovpakken i 2019.
Med hensyn til
oplysningspligt
handler de ovennævnte asylsager jo om vurderinger af, om
situationen i hjemlandet er blevet bedre
–
dog ikke kun helt midlertidigt -, og om en
tilbagesendelse overskrider § 2 eller § 3 i EMRK. Det burde derfor være Udlændingestyrelsen, der
havde
en detaljeret oplysningspligt i deres skrivelser om, hvorfor deres oplysninger om Syrien
–
eller et andet land, som flygtningen stammede fra, var modsat af UNHCR’s
vejledninger om ikke
at tvangstilbagesende, og hvorfor Udlændingestyrelsen ikke tog Amnesty’s og Human Rights
Watch’ rapporter om overgreb på tilbagevendte og tilbagesendte syrere alvorligt!
Og Udlændingestyrelsen burde i skrivelserne begrunde, hvorfor Danmark som (næsten eneste) EU-
land forsøgte at få en hjemsendelsesaftale med Syrien i stand, og hvorfor man ophævede
opholdstilladelserne, når man ikke havde en sådan aftale. Der er jo ved manglende forlængelse af
en opholdstilladelse ikke tale om at give flygtningene en ydelse eller fortsat sikkerhed i Danmark,
men derimod om at bombe deres liv tilbage til nul!
Mange syriske piger fik ved 18 års-alderen ødelagt deres uddannelse, deres chancer for arbejde, og
fik store psykiske ar. Mange har fået opholdstilladelsen tilbage igen i Flygtningenævnet og er
sluppet for at blive tilbagesendt til tortur eller udsættelse for andre overgreb i Syrien lige nu; men
selve processen med placering på udrejsecenter og truslen om tilbagesendelse har for altid
svækket deres selvfølelse og deres tillid til Danmark. Andre har søgt asyl i andre lande eller er gået
under jorden. En midaldrende syrisk mand døde pludselig af hjertesygdom i forbindelse med, at
hans opholdsstatus skulle vurderes! Så det er ikke så få menneskelige tragedier,
paradigmeskifteloven og dens gennemførelse allerede har bevirket; asyl, som betyder frihed for
forfølgelse, er erstattet af forfølgelse fra Danmarks side.
Hvad angår Somalia, Iran, D. R. Congo, Afghanistan, Myanmar og flere andre lande, mener SOS
Racisme også at hjemsendelser dertil udgør refoulement.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
3
Ang. oplysningspligt og udveksling af oplysninger til danske og udenlandske
efterretningstjenester er SOS Racisme skeptiske
I forhold til at gøre det nemmere at udveksle oplysninger mellem myndighederne og fra
myndigheder til efterretningstjenester og mellem efterretningstjenester, skal SOS Racisme gøre
opmærksom på, at sådanne efterretninger er blevet lækket til Israel og misbrugt ved israelske
afhøringer af tilbagesendte arabere/palæstinensere. På den ene side anerkender vi, at det måske
især er takket være efterretningstjenesterne, at Danmark i vidt omfang er blevet forskånet for
terror udefra. På den anden side er vi utrygge over, hvor mange der kan få adgang til forfulgte
asylansøgeres og flygtninges oplysninger, og hvor lemfældig - eller i det anførte eksempel direkte
ulovlig - omgangen har været med dem.
I hvor høj grad flygtningens oplysninger er af interesse for efterretningstjenesterne, må vi dog stille
et spørgsmålstegn ved. Medmindre der er en konkret, alvorlig mistanke fra efterretningstjenestens
side, synes vi ikke at sådanne oplysninger bør kunne tilflyde efterretningstjenesten. Der vil altid
være en risiko for, at oplysningerne kan udveksles med andre tjenester og misbruges, hvis
flygtningen ender med at blive sendt tilbage. I forhold til en forlængelse af opholdstilladelsen,
handler det jo især om oplysninger og risiko for forfølgelse i Syrien, og om arbejde i Danmark.
Til 2.3. Udvidet adgang til indhentelse af oplysninger fra andre udlændingesager i forbindelse
med asylsagsbehandling, og til at sambehandle asylsager om forlængelser
Hvad angår sambehandling er SOS Racisme usikre.
Så vidt vi ved gør Flygtningenævnet i dag allerede i høj grad brug af ikke-person-henførbare
oplysninger fra andre sager, som ligner den, som en asylansøgning behandles efter, og det er også
meningen med at offentliggøre sager på Flygtningenævnets hjemmeside. Vi synes dog fortsat at
Udlændingeministeriets og Udlændingestyrelsens indflydelse på et sagsforløb i Flygtningenævnet
er alt for stort til at kunne betragte Flygtningenævnet som et uafhængigt domstolslignende organ.
Vi synes heller ikke, at politikerne kan betragtes som værende uden for ansvar for det, der sker; der
er ingen som helst armslængde hertil. Tværtimod ses den politiske indflydelse meget tydeligt på,
hvilke sager Udlændingestyrelsen nu skal tage op og gennemgå med henblik på potentiel
afbrydelse af opholdstilladelsen.
I årevis har sambehandling af børns flygtningestatus med forældrenes ført til, at man har overset
reglerne i Børnekonventionen, som Danmark jo også er medlem af. I årevis har man fx. sendt piger
tilbage til Somalia, hvor 99% af alle kvinder er omskåret inden de er 15 år gamle. En sag fra sidste
efterår er dog genoptaget og omgjort - netop efter sambehandling med børnenes sager, efter en
udtalelse fra FN’s Børnekomité om, at en udsendelse af klagerens mindreårige [datter 1] vil udgøre
en krænkelse af FN’s Børnekonvention, idet [datter 1] vil risikere tvangsmæssig omskæring ved en
udsendelse til Somalia.
En risiko ved sambehandling er, at man ikke fokuserer tilstrækkeligt på specifikke forhold hos hver
af familiemedlemmerne i den enkelte sag. Det er ikke skitseret i lovudkastet, hvad sambehandling
er, og hvis det gælder at man generelt kan bruge, hvad der er i hele beholdningen af sager fra et
bestemt land
–
udover i en familie, risikerer man at overse individuelle forhold.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
4
Omvendt har man i Danmark lagt alt, alt for lidt vægt på, hvordan forholdene i hjemlandet reelt er
i dag, og hvordan, de har ændret sig over årene, og på grundige rapporter fra UNHCR
–
og alt for
meget på sager, der har fundet sted i helt andre perioder af et lands historie. Det er til dels en følge
af, at de medlemmer, der var udpeget af Dansk Flygtningehjælp og af Udenrigsministeriet, som
begge måtte formodes at kende
–
eller hurtigt at kunne sætte sig ind i forholdene i bestemte lande
–
blev fjernet fra Flygtningenævnet under den seneste V- LA-K-regering.
Til 2.4. Opfølgning på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede
sager C-225/19 og C-226/19
- SOS Racisme har ikke kendskab nok til området til at vurdere den foreslåede domstolsprøvelse,
hvor Danmark har gjort indsigelse i en sag, men af retssikkerhedsmæssige årsager, bør
ansøgeren have at vide, hvad han er mistænkt for/ eller hvad Danmarks begrundelse er.
Hvis der skal være en troværdig retssag, må den afviste visumansøger have ret til at tale med sin
advokat før retssagen. Hvis der så
–
formentlig ekstremt sjældent - er helt afgørende fortrolige
oplysninger, som gør, at dørene i retten må lukkes, - må hans danske advokat have disse forelagt
under retssagen
–
og visumansøgeren midlertidigt blive koblet ud. Han bør dog ved retssagens
afslutning kunne få årsagen til udelukkelsen at vide.
- Det er vigtigt at begrænse danske indrejseforbud grundet pligtovertrædelser til Danmark alene!
Så udvisningen ikke vil fratage udlændingen enhver mulighed for et godt liv i et andet Schengen-
land.
- Ved indsigelse fra et andet land, kunne Danmark evt. give tilladelse til indrejse alene i
Danmark, men ikke til andre Schengen-lande.
Et almindeligt rets-etisk princip er dog, at man begrunder en afgørelse, især når den går en person
imod - som her, hvor et Schengen-visum nægtes udstedt på grund af indsigelse fra Danmark eller
fra et andet Schengen-land. Et andet retsprincip er vel, at den
–
mistænkte visumansøger
–
skal
have lov at tale i fortrolighed med sin advokat. I dette tilfælde står der i lovudkastet, at hans
advokat i Danmark ikke må tale med ham, hvis han har set fortrolige oplysninger om ham. I andre
tilfælde må advokaten ikke se alt det materiale, som resten af retten kan se. Denne lukkethed
–
og
lukkede døre ved retssagen, kan måske være relevante, hvis der er tale om en terrorsag, men det
mindsker retssikkerheden.
Vi kan godt forstå, at der måske kan være oplysninger om fx. terror fra en efterretnings- eller
sikkerhedstjeneste, der er så hemmelige/ fortrolige, at de ikke må røbes
fuldt ud offentligt.
Men -
hvis en person
ikke
er dømt for noget, kan man jo ikke være sikker på, at oplysningerne er sande.
Selv om de fleste efterretningstjenester formentlig er grundige i deres efterforskning, er det jo ikke
sikkert, alle deres oplysninger er korrekte. Og ansøgeren om Schengen-visum har ikke mulighed for
at sandsynliggøre det modsatte, hvis han ikke ved, hvad en mistanke beror på.
Danmark har tidligere haft mexicaner-sagen, hvor en person i 1977 blev udvist efter en mistanke,
der aldrig blev sandsynliggjort og uden dom, sagen har forfulgt ham i årene efter. Aktuelt har vi
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
5
SAM-SAM-sagen, hvor vi ikke kender den fulde sandhed, men hvor han formentlig har været ansat
i dansk efterretningstjeneste, og de mange års fængselsstraf måske skyldes justitsmord.
SOS Racisme mener derimod, at den pågældende altid må få oplyst, hvorfor det andet Schengen-
land har gjort indsigelse mod, at han indrejser i Schengen-regionen, således, at han har en reel
mulighed for at forsvare sig og rette misforståelser. Ligesom det er vigtigt, at man ikke i andre
lande vurderer hans farlighed efter, hvor lang tid, han evt. har siddet i fængsel i Danmark. En
visumansøger er jo ikke farlig, fordi han har glemt at gennemføre en eller flere meldepligter,
eller fordi systemet har været afkoblet med fejlagtige sigtelser for
”potentielle
overtrædelser” til
følge. Det er den danske udlændingelov og hjemrejselov, der er farlig for udlændinges
menneskerettigheder i Danmark!
I mange tilfælde giver Danmark dom til udvisning og indrejseforbud, fx. ved overtrædelser af
pligter på udrejsecentre, eller af andre minimale lovovertrædelser, som ikke vil være strafbare i
andre lande.
Det er vigtigt at begrænse indrejseforbud grundet pligtovertrædelser til Danmark
alene! Så udvisningen ikke vil fratage udlændingen enhver mulighed for et godt liv i et andet
Schengen-land.
Til 2.5. Mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser for udlændinge,
der har indgivet ansøgning efter Ukraine-særloven
SOS Racisme er helt imod nedsættelse og fratagelse af ydelser fra ukrainske flygtninge m. fl.
SOS Racisme er 100% imod de såkaldt
”motivationsfremmende
foranstaltninger”.
De har aldrig hjulpet nogen eller noget, eller fået folk til at rejse hurtigere hjem; men været til
konstant ydmygelse og mental nedbrydning af afviste asylansøgere. De motiverer heller ikke til
frivillig hjemsendelse, og burde omdøbes til
”demotiverende
foranstaltninger”. SOS Racisme kan
se, at der ved slagsmål og personvold på asyl- og hjemrejse- og udrejsecentre, kan være behov for
at flytte folk ud i egen bolig
–
eller til et andet asylcenter.
Hvad angår pengeydelser og steder med og uden cafeterier, hvor asylsøgerne skal spise i kantinen
på bestemte tider, hvis de overhovedet vil have mad, kan vi godt forstå, at det findes i
modtagecentre, hvor folk kun opholder sig i max. 3 uger; på centre for uledsagede mindreårige, og
på centre med meget omsorgskrævende beboere, som ikke selv ville kunne lave mad. Men ellers
synes vi man skal ophæve kantine/cafeteria-programmerne, så asylansøgerne
–
også de afviste -
selv kan købe ind og lave mad til sig selv og deres familier, og i hvert fald kan have nogle daglige
familiemåltider at glæde sig til. Og så de kan spise for sig selv, og ikke er tvangsindlagt til at indtage
mad under megen støj og uro. Og man bør forhøje ydelserne så meget, at de har råd til at indkøbe
varierede fødevarer.
Venlig hilsen,
for SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, Koordinationsudvalget
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0042.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 20 -- [ SOS Racisme - Høringssvar 2 ] --
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høringssvar fra SOS Racisme vedr. udkast til Lov om ændring af udlændingeloven
J.nr. 2021-15380 (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig
grænsekontrol ved indre Schengengrænser), j.nr. 2021-15380
16. september 2023
Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att.
[email protected]
og
[email protected];
SOS Racisme takker for at have fået forslaget til ovennævnte lovændring sendt til høring. SOS
Racismes mål er jo blandt andet at modarbejde racisme og diskrimination og arbejde for
udlændinges og flygtninges rettigheder, og vi er meget interesserede i, at fastholde flygtninges ret
til at søge asyl, og at gøre, hvad vi kan for at forhindre lovgivning, der svækker
Flygtningekonventionen af 1951, og flygtningenes ret til at søge asyl i andre lande.
Danmark har jo tidligere gjort, hvad det kunne, for at chikanere og spærre for flygtninges rejser
gemme Afrika og over Middelhavet, samt for at brande Danmark negativt som et land, der hader
flygtninge fra Afrika og fra lande med overvejende muslimsk befolkning.
Efter at Danmark ulovligt har opretholdt indre grænsekontrol mod Tyskland i mange år, men nyligt
ophævet den. Danmark var et af de første lande til at lukke sine grænser i marts 2020. Vi foregav
dengang, at det var Corona-smitte vi ville forebygge, men reelt var det nok så meget en
begyndende flygtningemobilisering gennem Europa, man ville forebygge. Det lykkedes så effektivt,
at de fleste andre europæiske lande også lukkede deres grænser, for ikke at risikere, at
flygtningene kom ind og ikke kunne komme videre. På den måde fik vi usædvanligt få flygtninge til
Danmark i 2020-2022, hvilket ikke førte os til at tage imod flere kvoteflygtninge gennem FN. Mange
flygtninge fra Afrika og Mellemøsten og Centralasien bor stadig i elendige, overbefolkede lejre eller
selvbestaltede lejre i Grækenland, Italien, Tyrkiet, Bosnien, Kroatien og Serbien. Aktuelt er
regeringen interesseret i at kunne genindføre grænsekontrol, når lejlighed byder sig, idet
migrationen stiger og må forventes at stige, på grund af klimaforandringerne.
For tiden ser vi den ene naturkatastrofe efter den anden i Afrika og Asien, og i mindre skala i Syd-
Europa. De er i høj grad forårsaget af Europa og USA, og voldsom, langvarig tørke har ødelagt folks
levevilkår i store dele af Afrikas Horn, nu til dels kompliceret med pludselige kæmpestore
oversvømmelser i Sydsudan og Sudan og andre afrikanske lande; det hele forværret af langvarige
krige og konflikter. Vi ser også katastrofer grundet kraftige storme og skovbrande.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
Så længe de meget CO
2
-producerende lande som Danmark fortsætter med at ødelægge
jordkloden, har folk behov for at flygte fra ødelagte egne for at overleve. Der fleste flygter dog
endnu fra krig og konflikter, men afvises alligevel som flygtninge i højere grad i Danmark end i
andre lande. Det sker bl.a. fordi vi reelt ikke har et uvildigt og grundigt domstolsorgan, der er
uafhængigt af regeringens tendenser til at idyllisere forholdene i Afrika og tilsidesætte UNHCR’s
vejledninger, og som ikke først og fremmest afgør asylstatus ud fra at gæt på asylansøgerens
troværdighed.
Transportøransvaret, som Danmark i sin tid var et af de første lande til at indføre, og som nu er
udvidet til andre transportmidler end fly, har gjort flugtruterne farligere og dyrere, hvor flygtninge
tidligere kunne nøjes med at købe en almindelig flybillet til et Europæisk land. Alt imens Danmark
og EU frasiger sig ethvert medansvar for, hvad Frontex gør, sætter barberbladshegn op for at holde
flygtninge ude, tvinger flygtningebåde tilbage til Afrikas kyst eller til den tyrkiske kyst, undlader at
komme kæntrede flygtninge til undsætning, og blokerer veje i Afrika. Danmark har derudover vist
sig helt usolidarisk med Middelhavslandene og ikke hjulpet med at modtage flygtninge, trods
tidligere løfter herom i 2015.
Konklusion:
SOS Racisme er helt imod den foreslåede lovændring, der skal muliggøre transportøransvar ved
evt. genindførelse af grænsekontrol som følge af større flygtningebevægelser over landegrænser.
Så vi foreslår at lovforslaget ændres til ikke at give mulighed for grænselukning ved store
flygtningestrømme, og til ikke at kunne pålægge noget transportselskab transportøransvar.
Som modforslag vil vi foreslå, at Danmark vågner op af dvalen og tager drastiske skridt til at
nedsætte CO2-produktionen i verden, samt giver nødhjælp til de mange lande, der er udsat for
katastrofer, og hjælper dem på fode igen, så de selv kan dække befolkningens behov, så den ikke
har brug for at flygte på grund af klimaændringer. Desuden at Danmark bistår
–
ikke til at skabe,
men til at løse eller mindske konflikterne i verden.
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, medlem af Koordinationsudvalget
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0044.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 21 -- [ SOS Racisme - Høringssvar 3 ] --
1
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høringssvar vedr.: j. nr. 2023-1050: udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven,
hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse
af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske
Union uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
København d. 27. februar 2023
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att.
[email protected];
og [email protected]
SOS Racisme takker for at have fået ovennævnte lovudkast tilsendt til høring!
SOS Racismes bemærkninger til de enkelte dele følger lovforslagets oversigt.
2.1. Interoperabilitetsforordningerne
SOS Racisme er imod denne del af lovforslaget. Vi ser forslaget som et ønske om en endnu
kraftigere overvågning af ikke-EU-og ikke-EØS-borgere i Schengenlandene. Hovedformålet,
vurderer vi, er ikke at bekæmpe kriminalitet eller kunne indsætte katastrofehjælp, men derimod
at gøre EU og Schengenlandene til et endnu mere tillukket Fort Europa for mennesker fra 3.
verdens lande, og gøre det nemmere at tilbageføre til 1. asylland efter Dublinforordningen.
Danmark tager meget let på at ophæve flygtningestatusser for flygtninge fra Somalia, Syrien og
Afghanistan, og på at gøre et efterfølgende
”tålt
ophold så utåleligt som muligt” for afviste
asylansøgere og udokumenterede migranter. Det smadrer de afviste psykisk
–
men mødes med en
mur af ligegyldighed af politikere og myndigheder.
Så selv om bedre interoperabilitet måske ville have kunnet lette efterforskning i tilfælde med
grænseoverskridende kriminalitet, er SOS Racisme imod disse tiltag, for systemerne er især
beregnet på at styrke Fort Europa. Der mangler en hensyntagen til de asylsøgere og flygtninge, det
går ud over.
2.2. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse
SOS Racisme synes, det er fint at frihedsberøvelsen af EU-borgere nedsættes, så meget mere, som
den nuværende grænse både er ulovlig efter EU-retten og er unødvendig.
SOS Racisme vil foreslå
at sætte varigheden endnu længere ned, fx til 1 eller 1�½ måned, da 46 dage var det længste, den
varede selv i de 2�½ år, der i den grad var præget af Corona-nedlukninger og restriktioner.
Frihedsberøvelse er et alvorligt og belastende indgreb i folks liv, og administrativ frihedsberøvelse
bør derfor kun bruges som absolut sidste udvej, og kun når der er et tilstrækkeligt formål hermed.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2
Det skete ikke, da Danmark brød EMRK § 5 under den første Corona-nedlukning i 2020 ved ikke at
slippe udviste udlændinge fri af Ellebæk eller andre fængsler, selv om man reelt ikke kunne sende
dem ud af landet efter Dublinforordningen når alle Dublinoverførsler var indstillet, og flyene stod
på jorden. Både FN og Europarådet sagde, det var ulovligt.
2.2.2. Hjælp til hjemrejse til asylansøgere
SOS Racisme synes, det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjemrejse, hvis de ønsker det,
forudsat, at det sker uden pres.
Vedr. udlændinge fra EU-/EØS- og visumfri lande og
udokumenterede migranter, synes vi også, at Danmark skulle yde mere fleksibilitet. At spærre folk
inde koster utvivlsomt mere og ødelægger flere mennesker, end hvis man kunne have fundet en
pragmatisk løsning, for folk, der ikke har et asylbehov. Vi tror stadig ikke, det vil tiltrække nogen til
Danmark overhovedet. Derfor synes vi ikke a priori, at de nævnte grupper, hvis de ønsker at rejse
hjem, men ikke har de økonomiske midler til det, skal udelukkes fra mulighed for hjemrejsestøtte
at få hjemrejsen betalt, hvis det sker uden pres.
2.3. og 2.4. Hjælp til hjemrejse for bestemte grupper
SOS Racisme mener ikke, at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive sendt ud af Danmark,
men i nogle få tilfælde kan det være tilfældet
–
både når det gælder folk der har fået afslag på
asyl, og folk der har fået ophævet deres ophold efter subsidiær beskyttelse. Derfor er vi ikke imod
forslaget, det kan måske hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i et andet land
end Danmark.
Den vigtigste årsag til, at Danmark har så mange udviste og afviste udlændinge er paradigmeskifte-
lovpakken, og at regeringen og Folketing, samt Flygtningenævn og Udlændinge- og
Hjemrejsestyrelsen lader som om, de ikke kan se, at forholdene i nogle af de lande, der er kommet
mange flygtninge fra, fx Syrien, Irak, Somalia, Iran og D. R. Congo, fortsat er så risikable for
asylansøgerne (fx. Iran og Afghanistan) eller kaotiske og krigsprægede af tilfældig vold, afhøringer,
kidnapninger, fængslinger, forfølgelse og tortur (Syrien, Somalia, D. R. Congo, Irak), at en ufrivillig
tilbagesendelse vil udgøre refoulement og overtræde EMRK § 2 og 3 samt andre
menneskerettighedskonventioner. Det vigtigste instrument for Danmark er at ophøre med at
ophæve opholdstilladelserne for flygtninge fra disse lande, og give de fastlåste udviste og afviste
asylansøgere varig opholdstilladelse i Danmark.
2.5. Betydningen af at grundlaget for erhvervelse af statsborgerskab ikke foreligger
SOS Racisme er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de troede var deres
far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far, og hvis rigtige far ikke havde
dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske statsborgerskab.
Regler og lovgivning for statsborgerskab og myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget
gennem årene. Har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at vide, at
det skyldes en fejl hos myndighederne, mener vi, at vedkommende fortsat skal have ret til det.
2.6. Revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk familieret og folkestyre for religiøse
forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
3
SOS Racisme har ikke noget imod at religiøse forkyndere skal gennemgå et obligatorisk kursus om
bl.a. familieret, ægteskabslovgivning og kvinders rettigheder. Vi henviser til vores høringssvar på
det nyligt fremsatte lovforslag om forlængelsesprøven for religiøse forkyndere. Vi mener, man har
skudt over målet i forhold til forventede sprogkundskaber og kendskab til dansk sprog, og har
derfor protesteret mod, at denne prøveskal bestås som betingelse for fortsat ophold efter et halvt
år. Prøven er på B1- B2-niveau, endda på et svært sprogområde om lovgivning, kønsligestilling
mv., det er ude af trit med kravet om dansk på A1-niveau. Alternativt bør prøvematerialet
oversættes til forkynderens sprog inden, og han eller hun bør kunne svare på eget sprog, som
staten så kan oversætte til dansk, eller evt. lave prøven om til en multiple choice test. Ellers
kommer prøven kun til at virke som endnu et symbolpolitisk udspil, som gør, at trossamfundene
må udskifte forkyndere en gang om året.
2.7. Om revision af lovgivningen om et asylcenter i Rwanda og fængsel i Kosovo
Her er SOS Racisme helt uenig med regeringen: vi ønsker lovgivningen om et asylcenter og
asylbehandling i Rwanda kombineret med tilbageholdelse af spontane flygtninge i Danmark i
detentionscentre ophævet helt og aldeles! Tilsvarende gælder bestemmelserne om Kosovo-
fængslet, her har vi et alternativt forslag, der væsentligt kan nedsætte behovet for danske
fængselspladser
Et dansk eller europæisk asylcenter i Rwanda underminerer hele FN’s asylsystem, samt retten til at
søge asyl i Danmark. Vi har tidl. skrevet høringssvar herom. Vi ønsker også alle lovbestemmelser
om udnyttelse af celler i Kosovo-fængslet ophævet. De to love er skampletter på Danmark.
UNHCR har skældt Danmark ud over eksternalisering af asylsystemet og asyllejre andre lande flere
gange. Den Afrikanske Union har fordømt det med de hårdest mulige vendinger, og kaldt det for
neokolonialisme.
Danmark har gennemført en lovgivning om asylcentre i Rwanda, på trods af de
umenneskeligheder, som er kommet for en dag fra Australiens berygtede asyllejre på Nauro og i
Papua Ny Guinea. Umenneskeligheden har i den grad skadet de strandede asylansøgere dér, så
mange har forsøgt selvmord. Australiens asyllejre har ikke udgjort noget reelt asyl, og ikke gavnet
nogen
–
heller ikke Australiens rygte. Det har desuden været hovedemne i mange valgkampe i
Australien. Australien har måttet overføre børn og psykisk og somatisk syge voksne til Australien
igen. Det er mennesker, der er gået glip af uddannelse og arbejde, og har været syge i mange år.
Mange er blevet fysisk og seksuelt misbrugt og har et fortsat svært liv i lejre i Australien.
Der er ikke noget der tyder på at det vil gå asylsøgere bedre i Rwanda. Af de 4.000 asylsøgere, som
Israel i 2014
–
2016 har overført dertil, var ifølge FN alle undtagen 9 flygtet derfra i 2018, og så vidt
vi ved er der i dag ingen tilbage i Rwanda. I 2018 åbnede Rwandas politi ild mod en ubevæbnet
mængde af flygtninge fra D. R. Congo fra Kiziba-lejren i det vestlige Rwanda, hvor mellem 3000 og
4000 var gået til UNHCR’s kontor i Karongi for at protestere mod nedskæringer fra ca. 9 US dollars
til ca. 7 US dollars pr. person om måneden til fødevarer. Ifølge Human Rights Watch blev 12
personer skudt under protesten d,. 22. februar 2018.
Det eneste anstændige nu er, at Danmark skrotter sine planer om asyl og asylcenter i Rwanda og
om fængselspladser i Kosovo helt. Og at Danmark skrotter den lovgivning, der muliggør
frihedsberøvelse af udlændinge for at kunne overføre dem til Rwanda eller Kosovo.
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
4
SOS Racisme har derimod et alternativ til forslaget til fængselspladserne i Kosovo:
Vi er enige i, at det danske fængselssystem er overbebyrdet.
Derfor vil vi– også her - opfordre regeringen og Folketinget til at ophæve hele systemet med
udrejsecentre og meldepligt, opholdspligt og underretningspligt med dertil hørende lange,
formålsløse, uretfærdige og uproportionelle straffe for overtrædelser heraf.
Aktuelt gælder en straframme på 2 år og i særlige tilfælde på 4 år efter straffeloven, for
overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten - samt mindst 1 års fængsel for ulovlig
indrejse i Danmark. Og det uanset om det skyldes, man har glemt det, taget sig af sine syge børn,
uden at have spurgt om lov en uge, før, de blev syge, kommet for sent grundet en mistet tog- eller
busafgang, siddet i fængsel, uden Hjemrejsestyrelsen eller andre har slået det op, være indlagt,
uden at politiet har efterforsket det, eller af anden grund ikke gennemført en af pligterne.
Lovgivning har ikke virket som motivationsfremkaldende foranstaltning til at få en udlænding til at
rejse frivilligt hjem eller undgå at søge asyl i Danmark. Den har aldrig haft - og har ikke - noget
reelt formål, men er udtryk for en ondsindet mobning af afviste udlændinge
–
uanset om de under
legalt ophold har overtrådt loven, eller om de blot har fået afslag på asyl og ikke er udrejst af
Danmark, fordi de ikke tør rejse hjem, og heller ikke har mulighed for at søge asyl i andre lande på
grund af Dublinforordningen.
Ingen ved, hvor mange af disse overtrædelser af meldepligt og opholdspligt mv., der reelt har
fundet sted, - og hvor mange, der skyldes menneskelige fejl og systemfejl hos
Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, Kriminalforsorgen, politiet, anklagemyndigheden og de
systemansvarlige for Saltosystemet. Der har aldrig fundet en uvildig undersøgelse sted af disse
svigt af registreringerne: udviste udlændinge regnes åbenbart ikke for nogen, der fortjener
retssikkerhed, skønt ethvert menneske efter menneskerettighederne er et retssubjekt!
Skønt registreringer i Salto-systemet ikke kan bruges som bevis mere, øges straflængderne med
antallet af tidligere domme for overtrædelser. Derved forlænges aktuelle straffe for enkeltstående
forsømmelser med mange måneder, uanset om de tidligere er straffet for fejl i registreringerne,
eller for reelle fejl. At de afviste asylansøgere og flygtninge efter 3. dom kom ind under samme
system, som de tidligere kriminalitetsdømte, skyldes Rigsadvokatens vejledninger, som siden er
indskrevet af Hjemrejsestyrelsen/regeringen i lovgivningen. Formålet med at straffe de afviste
asylsøgere og flygtninge blev ikke drøftet i Folketingets behandling af lovstramningerne.
Miseren er en følge af den danske udlændingepolitik, hvor politikerne skridt for skridt har frataget
udlændinge en lang række basale menneskerettigheder. Reelt er de omtalte udlændinge retsløse
ofre for politikernes konkurrence om at fremstå mere barske end deres konkurrenter i andre
partier. Det er skruen uden ende
–
politikernes mobning og ligegyldighed med retsløsheden må
stoppe nu!
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0048.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 22 -- [ UNHCR - Høringssvar 1 ] --
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
Sveavägen 166, 15
th
fl.
SE-11346 Stockholm - Sweden
Tel.:
+46 10 10 12 800
Email:
[email protected]
11 August 2023
Notre/Our code:
0xx/RNB/2023
RE:
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Aliens Act and the law on
temporary residence permits for persons displaced from Ukraine
Dear Sir/Madam,
The UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries is pleased to submit to the
Ministry of Immigration and Integration its observations on the Proposal for amendments to
the Aliens Act and the law on temporary residence permits for persons displaced from Ukraine
(Strengthening of the immigration authorities' tools for checks of foreigners in connection with
entry into and stay in Denmark).
UNHCR appreciates the constructive dialogue with the Danish Government, and we thank you
for your consideration of this important matter. We remain at your disposal for any
clarification required.
Yours sincerely,
Yolande Ditewig
Deputy Representative
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0049.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 23 -- [ UNHCR - Høringssvar 2 ] --
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Aliens Act and
the law on temporary residence permits for persons displaced from Ukraine
(Strengthening of the immigration authorities' tools for checks of foreigners in
connection with entry into and stay in Denmark)
[Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Styrkelse af udlændingemyndighedernes
værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark)]
I.
Introduction
1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the
Nordic and Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of
Denmark to provide observations on the “Proposal for a law amending the Aliens Act and
the law on temporary residence permits for persons displaced from Ukraine (Strengthening
of the immigration authorities' tools for checks of foreigners in connection with entry into
and stay in Denmark)” [Høring
over udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine (Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i
forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark)]
- hereafter the “Proposal”.
1
2. UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted by
the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees
and, together with Governments, seek permanent solutions to the problems of refugees.
2
Paragraph 8 of UNHCR’s Statute confers responsibility on UNHCR for supervising
international conventions for the protection of refugees,
3
whereas the 1951 Convention
relating to the Status of Refugees
4
and its 1967 Protocol (hereafter collectively referred to
as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with UNHCR in the exercise of its
mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of supervising the application of the
provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the 1951 Convention and Article II of the
1967 Protocol). This has also been reflected in European Union (“EU”) law, including by
way of reference to the 1951 Convention in Article 78(1) of the Treaty on the Functioning
of the EU. The UN General Assembly has also entrusted UNHCR with a global mandate
1
2
3
4
Full Proposal (in Danish):
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/8dd35eae-9f2c-41fc-9453-
38c34c22f89f/Lovforslag%20til%20ekstern%20h%C3%B8ring.pdf.
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14
December 1950, A/RES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international
conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope
of applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other specific international refugee
convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee
protection, UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002
http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7–8.
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty
Series, No. 2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35
(1) of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of supervising the application of the provisions of the
Convention”.
1
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0050.png
to provide protection to stateless persons world-wide and for preventing and reducing
statelessness.
5
3. UNHCR’s supervisory responsibility is exercised in part by the issuance of interpretative
guidelines on the meaning of provisions and terms contained in international refugee
instruments, in particular the 1951 Convention. Such guidelines are included in the
UNHCR Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and
subsequent Guidelines on International Protection (“UNHCR Handbook”).
6
UNHCR also
fulfils its supervisory responsibility by providing comments on legislative and policy
proposals impacting on the protection and durable solutions of its persons of concern.
4. UNHCR presents a number of observations below which focus on the following proposed
amendments to the Aliens Act: (i) Removal of the 10-year exemption period when refugees
travel on holiday (ii) Obligation to provide information concerning all cases concerning
residence permits and iii) Extended access of migration authorities to information in other
immigration cases.
II. Observations
(i) Removal of the 10-year exemption period when refugees travel on holiday
5. The Proposal seeks to remove the provision in section 19 (3) of the Danish Aliens Act that
allows refugees granted residence permits to travel back to their home country on holiday
or other short-term stay after 10 years since the first residence permit was granted, without
the risk of losing their refugee/subsidiary protection status and permit. By removing this
provision, refugees who return to their home country on holiday or other short-term stay
risk losing their refugee/subsidiary protection status and consequently the withdrawal of
their residence permit, even if the short-term return occurs after 10 or more years of stay in
Denmark.
6. UNHCR agrees with the Ministry that the timing of the return (before or after 10 years) to
the home country is not a relevant factor
per se
for the assessment of whether a refugee
comes within the scope of the cessation clauses. UNHCR would, however, like to reiterate
its earlier concerns concerning the interpretation and application of the cessation clauses
contained in Article 1C of the 1951 Convention.
7
5
6
7
UN General Assembly Resolution A/RES/50/152, 9 February 1996
http://www.unhcr.org/refworld/docid/3b00f31d24.html, reiterated in subsequent resolutions, including
A/RES/61/137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docid/45fa902d2.html, A/RES/62/124 of
24 January 2008 http://www.unhcr.org/refworld/docid/47b2fa642.html, and A/RES/63/148 of 27 January
2009 http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.html.
UNHCR, Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on
International Protection Under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of
Refugees, April 2019, HCR/1P/4/ENG/REV. 4,
https://www.refworld.org/docid/5cb474b27.html
(“UNHCR,
Handbook”).
See, e.g., UNHCR, Recommendations to Denmark on strengthening refugee protection in Denmark, Europe
and globally, 9 November 2022,
https://www.unhcr.org/neu/87843-unhcr-recommendations-to-denmark-on-
strengthening-refugee-protection.html;
UNHCR, Observations on the proposed amendments to the Danish
Aliens legislation, L 87, 6 January 2016,
https://www.refworld.org/docid/5694ed3a4.html;
UNHCR,
Observations by the Regional Representation for Northern Europe on the proposed amendments to the
Danish Aliens Act: Lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
2
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0051.png
7. Once an individual is determined to be a refugee, their status is maintained unless they fall
within the terms of the cessation clauses.
8
With respect to refugees who return to their
countries of origin, the cessation clause concerning voluntary re-establishment in the
country of origin contained in Article 1C(4) is the most relevant clause.
9
This clause
triggers consideration of termination of refugee status if the refugee has “voluntarily re-
established himself in the country which he left or outside which he remained owing to fear
of persecution”. As stated in the UNHCR Handbook, voluntary establishment
“is to be understood as return to the country of nationality or former habitual residence
with a view to permanently residing there. A temporary visit by a refugee to his former
home country, not with a national passport but, for example, with a travel document
issued by his country of residence, does not constitute “re-establishment” and will not
involve loss of refugee status under the present clause.”
10
8. Prolonged stay is thus an indication of re-establishment. Another factor is the sense of
commitment which the refugee has regarding the stay in the country of origin. A short stay
may warrant cessation of refugee status if the refugee had carried on a normal livelihood
without problems and performed obligations which a normal citizen would, such as paying
taxes. Such behaviour would be indicative of a normalization of relations with the
country.
11
On the other hand, short visits to the country of origin for compelling reasons
would not normally suffice for application of this clause. As noted in the UNHCR
Handbook:
“Where a refugee visits his former home country not with a national passport but, for
example, with a travel document issued by his country of residence, he has been
considered by certain states to have re-availed himself of the protection of his home
country and to have lost his refugee status. … Cases of this kind should be judged on
their individual merits. Visiting an old or sick parent will have a different bearing on
the refugee’s relation to his former home country than regular visits to that country
spent on holidays or for the purpose of establishing business relations.”
12
9. Brief visits to the country of origin may also be motivated by the need to assess the situation
in the country of origin to enable an informed decision if there is a desire to voluntarily
8
9
10
11
12
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i
et andet EU-land mv.), November 2014
https://www.refworld.org/docid/5813224b7.html.
UNHCR, Handbook, para. 1.
The cessation clauses in Article 1C can be divided broadly into two categories: those relating to a change in
the personal situation of the refugee brought about by his/her own acts (contained in sub-paragraphs 1-4 of
Article 1C), and those relating to a change in the objective circumstances which formed the basis for the
recognition of refugee status (contained in sub-paragraphs 5-6). The protection intended in Article 1C(1) is
rather diplomatic protection by the country of nationality of the refugee, such as obtaining a national
passport. The clauses in Article 1C(5) and (6) are not meant to cover refugees who temporarily return to the
country of origin for shorter visits.
UNHCR, Handbook, para. 134. See also UNHCR, Observations on the proposed amendments to the Danish
Aliens legislation, L 87, para. 31.
UNHCR, The Cessation Clauses: Guidelines on Their Application, 26 April 1999, available at:
https://www.refworld.org/docid/3c06138c4.html
(“UNHCR, The Cessation Clauses, 1999”), para. 21.
UNHCR, Handbook, para. 125, referred to in the Proposal, p. 10.
3
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0052.png
repatriate in the future. This should not be considered as “re-establishment” within the
meaning of Article 1C(4) or entail an automatic loss of refugee status.
13
10. Furthermore, even if a return to the country of origin meets the conditions of Article 1C(4)
and there are sufficient reasons to invoke cessation under this provision, its application does
not preclude the person from having a new refugee claim based on circumstances in the
country of origin which occurred after they re-established themselves in their country.
14
UNHCR recommends the Government of Denmark to:
1. Not expand the grounds for cessation beyond those enumerated in the 1951
Convention, both in regard to the cessation of Convention refugee status, as well as
in relation to cessation of subsidiary protection status.
2. Refrain from applying cessation to a refugee who undertakes a temporary visit to the
former home country, not with a national passport but, for example, with a travel
document issued by the country of residence, as such visits do not constitute “re-
establishment” within the meaning of Article 1C(4).
(ii) Obligation to provide information in all cases concerning residence permits
11. Section 40 subsections 1(1) and 1(2) of the Aliens Act sets out a duty for applicants to
provide information, including relevant documents and attend interviews in person with the
immigration authorities in connection to their residence permit application. The Proposal
seeks to extend this obligation to explicitly also cover extension of residence permits, in
addition to the granting, withdrawal and non-renewal of residence permits. According to
the Proposal, a failure to comply with this duty may result in the rejection of the application
or other negative decisions.
12. UNHCR agrees that the applicant has a duty to cooperate with the adjudicator in providing
the relevant facts of the individual case in line with the general principle that the burden of
proof lies on the person submitting the claim. As noted in the UNHCR Handbook:
“while the burden of proof in principle rests on the applicant, the duty to ascertain and
evaluate all the relevant facts is shared between the applicant and the examiner. Indeed,
in some cases, it may be for the examiner to use all the means at his [or her] disposal
to produce the necessary evidence in support of the application"
15
13. UNHCR welcomes that due consideration will continue to be given to difficulties that the
applicant may have in supplying the information, as long as this inability is not due to the
person’s unwillingness to fulfil this duty.
16
UNHCR recalls that refugees face significant
evidentiary challenges in proving their asylum claims, as they will have arrived with the
barest necessities and very often even without personal documents. Other factors to
consider owing to the particular situation of refugees include past traumatic experiences,
inability to speak freely, diminished memory, confusion and inconsistent details due to time
13
14
15
16
UNHCR, The Cessation Clauses, 1999, para. 21; UNHCR, ExCom Conclusion No. 18 (XXXI): Voluntary
Repatriation (1980), 31
st
Session
https://www.refworld.org/pdfid/5a2ead6b4.pdf;
p. 40, para. (e).
UNHCR, The Cessation Clauses, 1999, para. 22.
UNHCR, Handbook, para. 196.
Proposal, pp. 15-20.
4
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0053.png
lapse or intensity of past events.
17
Failure to produce documentary evidence to substantiate
oral statements should therefore not prevent the asylum claim from being accepted if such
statements are consistent with known facts and the general credibility of the applicant is
good (see further below at paragraphs 27-29).
18
14. While not discussed in the Proposal, UNHCR recommends that there be a differentiation
of the burden of proof required for different types of cases. While in asylum cases, the
burden of proof is shared between the applicant and the adjudicator, the onus should in
principle shift to the immigration authorities where a person has already been granted
protection and their residence permit is considered for renewal or revocation with the
possible consequence of terminating protection status.
19
15. Whether international protection status has ceased should always be determined in a
procedure in which the person concerned has an opportunity to bring forward any
considerations and reasons to refute the applicability of the cessation clauses. The burden
of proof that the criteria of the cessation provisions have been fully met lies with the country
of asylum. UNHCR wishes to reiterate the following:
”While the refugee may reasonably be expected to explain his or her conduct, States
initiating cessation procedures against recognized Convention refugees bear the
burden of proving that the refugee is no longer in need of international protection. The
benefit of the doubt must be given to the refugee, which is consistent with the restrictive
interpretation appropriate to the application of the cessation clauses. Moreover, the
cessation clauses “should not be transformed into a trap for the unwary or a penalty
for risky or naive conduct.””
20
UNHCR recommends the Government of Denmark to:
3. Ensure that the duties and standards of adjudication, including standards and burdens
of proof, are clearly defined and in line with international refugee law.
4. Adapt the evidentiary requirements in cases involving refugees with due
consideration for their particular situation.
5. Adopt a differentiated burden of proof for different types of cases, including
concerning cessation cases that the burden of proof that the criteria of the cessation
provisions have been fully met lies with the country of asylum.
iii. Extended access to information in asylum cases from other immigration cases
27. The possibility of the Danish Immigration Services and the Appeals Board to obtain
information from other immigration cases in connection with asylum case processing is
regulated in section 40 subsection 2 of the Aliens Act.
21
This provision is proposed to be
changed so that these authorities would have access to information from a wider range of
17
18
19
20
21
UNHCR, Note on Burden and Standard of Proof in Refugee Claims, 16 December 1998, para. 8,
https://www.refworld.org/docid/3ae6b3338.html
(“UNHCR, Note on Burden and Standard of Proof”), para.
9. These factors can be addressed through a variety of approaches and interviewing techniques, see e.g.
UNHCR, Beyond Proof, Credibility Assessment in EU Asylum Systems: Full Report, May 2013,
https://www.refworld.org/docid/519b1fb54.html,
pp. 83-88 and 110-112.
UNHCR, Note on Burden and Standard of Proof, para. 10; UNHCR Handbook, para. 196.
UNHCR, Note on Burden and Standard of Proof, para. 8; UNHCR Handbook, para. 196.
UNHCR, Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation, L87, para. 37.
Proposal, pp. 20-33.
5
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0054.png
cases, including for instance, family reunification, humanitarian and visa cases and better
be able to obtain supporting documentation for the applicants’ statements.
22
28. UNHCR does not have any specific reservations to the proposed amendment, as long as
the prescribed rules and principles on data protection, including confidentiality and legal
basis referenced in the Proposal are duly respected. UNHCR would, however, like to flag
that as information is obtained from other cases, inconsistencies with the evidence provided
by the applicant may appear. In such situations, it may be necessary for the examiner to
“clarify any apparent inconsistencies and to resolve any contradiction in a further interview,
and to find an explanation for any misrepresentation or concealment of material facts”.
23
29. As established through the case law of the European Court of Human Rights (“ECtHR”),
it is the duty of national authorities to conduct a close and rigorous assessment in order to
dispel any doubt regarding the credibility of the asserted facts.
24
Extensive research
conducted by UNHCR and partners regarding credibility assessments further resulted in
the following advice:
“Ensuring that an applicant has the right to comment on potential credibility problems
in the claim requires that he or she be advised in clear terms of problems or issues and
have the opportunity to refute, explain, or provide mitigating circumstances in respect
of any evidence that appears inaccurate, contradictory, vague, implausible, or
inconsistent with other evidence. … It may also require the determining authority to
give the applicant the opportunity to bring further evidence, if appropriate or
necessary.”
25
UNHCR recommends the Government of Denmark to:
6. Ensure that an applicant has the right to comment on potential credibility problems
that may arise during the course of information gathering and the assessment of the
claim.
7. Apply the benefit of the doubt if the applicant’s account appears credible and accept
that there may be statements that are not susceptible of proof.
30. UNHCR remains available to discuss these observations with the Government of
Denmark.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
11 August 2023
22
23
24
25
Proposal, p. 25 and 27.
UNHCR, Handbook, para. 199.
See e.g. R.C. v. Sweden, no. 41827/07 (Judgment), ECtHR, 9 March 2010, para. 55: “the Court considers
that the onus rests with the State to dispel any doubt about the risk of being subjected again to treatment
contrary to Article 3 in the event that his expulsion proceeds.”
https://www.refworld.org/cases,ECHR,4b98e11f2.html.
UNHCR, Beyond Proof, pp. 44-45.
6
 L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
2764575_0055.png
-- AKT 2472979 -- BILAG 24 -- [ Østre Landsret - Høringssvar ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt på mail til [email protected] og [email protected]
14. august 2023
J.nr.: 23/36785-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. juni 2023 (sagsnr. 2023-8504) anmodet om
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Styrkelse af
udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlændinge i forbindelse med indrejse i og ophold
i Danmark).
Med lovudkastet indføres en ny ordning for domstolsprøvelse af indsigelser fremsat af Danmark mod
udstedelse af Schengenvisum. Det foreslås i den forbindelse bl.a., at anke af en sag omfattet af den
nye ordning ikke kan tillægges opsættende virkning, jf. forslaget til udlændingelovens § 45 l, stk. 14. I
bemærkningerne hertil anføres, at den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til hovedreglen
i retsplejelovens § 480, stk. 3, hvorefter den ret, til hvilken en dom ankes efter fuldbyrdelsesfristens
udløb, kan tillægge anken opsættende virkning.
Landsretten bemærker hertil, at lovudkastet ikke indeholder en begrundelse for forslaget om at afskære
muligheden for at tillægge anke opsættende virkning. Landsretten bemærker i den forbindelse, at en
fravigelse af den almindelige retsgrundsætning om ankens opsættende virkning – der bl.a. kommer til
udtryk i retsplejelovens § 480, stk. 1 – bør søges begrænset til alene at omfatte de tilfælde, hvor det
findes nødvendigt at afskære muligheden for at tillægge anke af en dom om prøvelse af indsigelser
mod udstedelse af Schengenvisum opsættende virkning.
Landsretten er i øvrigt bekendt med byretspræsidenternes høringssvar og kan tilslutte sig dette.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214