Sundhedsudvalget 2023-24
L 126
Offentligt
2857693_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2023 - 4723
Dok. nr.: 141915
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 1 (L 126), som Folketingets Sundhedsudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april 2024. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan der sikres et tilbud, der udover at have høj
faglighed også har en høj grad af fleksibilitet? herunder hvordan vil man sikre, at
målgruppen for tilbuddet ikke alligevel tabes i systemet, fx pga. ustabilt fremmøde
eller manglende tillid til det offentlige system?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Sundhedsstyrelsen indhentet følgende
bidrag, hvortil jeg kan henholde mig:
”I
den faglige visitationsretningslinje for Visitation til integreret behandling af
mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik beskrives
henvisning og visitation til det nye regionale behandlingstilbud. Det beskrives
herunder, at for at sikre fleksibilitet og tilgængelighed for den samlede målgruppe er
det centralt, at geografisk nærhed, tilgængelighed og fleksibilitet i tilbuddene sikres,
fx gennem udgående funktioner. Behandlingen kan foregå under indlæggelse eller
ambulant, herunder som udgående funktioner, telepsykiatriske funktioner mv. Der
kan fx etableres udgående funktioner til borgerens hjem eller bo- og opholdssteder,
og behandlingen kan også ske fx i kommunens rusmiddelbehandling eller
gadeplansteams.
Det er i visitationsretningslinjen også beskrevet som centralt, at det ikke er muligt for
den regionale psykiatri at afvise at behandle mennesker med psykisk lidelse på grund
af en samtidig rusmiddelproblematik. Hvis der er et psykiatrisk behandlings- eller
udredningsbehov, skal regionen håndtere dette enten i et integreret eller parallelt
forløb. Derudover kan eksempelvis manglende eller ustabilt fremmøde ikke begrunde
en afvisning, og uhensigtsmæssig adfærd kan som udgangspunkt heller ikke ligge til
grund for afvisning. Således bør alle borgere med et psykiatrisk behandlingsbehov og
rusmiddelproblematik kunne modtages i det nye tilbud.
Ligeledes beskrives en fleksibilitet i forhold til at komme ind i det integrerede tilbud
igen efter evt. udskrivelse. Dvs. at patienter, der har været i behandling i det
integrerede tilbud jf. visitationsretningslinjen bør kunne få behandling ved behov,
herunder fx ved tilbagefald eller forværring af sygdom, uden ny visitation i minimum
ét år efter at behandlingsmålet er nået og eventuelt længere, hvis patientens
samlede situation tilsiger det.
L 126 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan der sikres et tilbud, der udover at have høj faglighed også har en høj grad af fleksibilitet
Det konkrete arbejde med indholdet af det nye regionale tilbud, og hvordan det
lokalt organiseres i regionerne, pågår i regi af Danske Regioner.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2