Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3994 - økofin Bilag 1
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2023

Ændret forslag til Rådets afgørelse 2020/2053 om ordningen for

EU’s egne indtægter

KOM(2023) 331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Digital euro – fremskridtrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og

Erhvervsministeriet

3) Reform af EU’s finanspolitiske regler (EGR)

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241, KOM(2023) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet,

Finansministeriet og Udenrigsministeriet

5) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023) 731,

KOM(2023) 746, KOM(2023)735, KOM(2023)742,

KOM(2023)749, KOM(2023) 744, KOM(2023)729,

KOM(2023) 745, KOM(2023) 747 Final, KOM(2023)726

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Det europæiske semester 2024 - Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast til

anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2023)901, KOM(2023)902, KOM(2023)903

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 2 af 81

Dagsordenspunkt 1: Ændret forslag til Rådets afgørelse

2020/2053 om ordningen for EU’ egne indtægter

KOM (2023)331

Kommissionen offentliggjorde 20. juni 2023 et ændret forslag til

Kommissionens forslag af 22. december 2021 om introduktion af nye

indtægtskilder til EU’s budget. På ECOFIN 8. december 2023 ventes en

statusdrøftelse om forslaget pba. en præsentation af det spanske

formandskabs fremskridtsrapport.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december 2021 indebar, at der

etableres nye indtægtskilder baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS),

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om

international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 justerer Kommissionens

oprindelige forslag, således at der lægges op til et højere bidrag fra den

foreslåede indtægtskilde baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem samt en ny

indtægtskilde baseret på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-

lande. Kommissionen anslår, at det ændrede forslag som helhed kan indebære

indtægter for 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030.

Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra Det

Europæiske Råd 17.-21. juli 2020. Heraf fremgår bl.a., at EU vil arbejde hen

imod en reform af ordningen for EU’s egne indtægter og evt. indføre nye egne

indtægter. Det fremgår endvidere af tidsplanen i den interinstitutionelle aftale

i regi af EU’s flerårige finansielle ramme, at Rådet skal drøfte anden pakke af

forslagene inden udgangen af juni 2025. Kommissionens ændrede forslag af

20. juni blev præsenteret på ECOFIN 14. juli 2023.

Forslagspakken ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser. De

samlede statsfinansielle konsekvenser dækker over modsatrettede effekter i

skønnene for enkelte indtægtsforslag, hvor ETS-bidraget skønnes at reducere

danske EU-bidrag, mens andre skønnes at øge dansk EU-bidrag. Det skønnes

samlet set foreløbigt og med meget betydelig usikkerhed, at Kommissionens

forslag i snit kan øge det årlige danske EU-bidrag med ca. 200 mio. kr. (2024-

priser) eller reducere det med omtrent 100 mio. kr. i perioden 2024-2030 ved

et uændret udgiftsniveau. Det bemærkes, at der fortsat pågår tekniske

afklaringer om forslagets konsekvenser, herunder de statsfinansielle

konsekvenser.

Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder,

såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man også

afventer yderligere teknisk afklaring.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 3 af 81

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 22. december 2021 en forslagspakke, der

indeholdt forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027 (nr. 2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af

Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr.

2021/0430 (KOM (2021) 570)). For uddybning henvises til grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2022.

Kommissionen har den 20. juni 2023 fremsat et ændret forslag (KOM(2023)

331), der justerer Kommissionens forslag af december 2021 til revision af

Rådets afgørelse om egne indtægter (KOM (2021) 570). Der henvises til

oversendt grund- og nærhedsnotat d. 24. juli.

Forslaget om revision af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske

Unions egne indtægter er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 311, stk. 3 og behandles efter særlig

lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet, og efter

høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft når EU-

landene har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

bestemmelser.

Som led i Europa-Parlamentets godkendelse af EU’s flerårige finansielle ramme

for 2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16.

december 2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtiger sig

til en tidsplan for fremsættelse af forslag om nye indtægtskilder til EU-

budgettet:



senest juni 2021 en pakke med indtægter baseret på EU’s CO

kvotehandelssystem (ETS) og en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

(CBAM) samt en digital afgift med hensigt om vedtagelse senest 1.

januar 2023.

senest juni 2024 en pakke med indtægter baseret på fx en

transaktionsskat (FTT) og bidrag knyttet til erhvervssektoren eller et

nyt fælles selskabsskattegrundlag med hensigt om vedtagelse senest 1.

januar 2026.



Indtægterne angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles

genopretningslån (NGEU). ECOFIN 14. juli 2023 havde en generel drøftelse om

forslagspakken. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 4. juli 2023.

Forslaget om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der er en del af

Kommissionens klimalovforslagspakke

Fit-for-55

blev vedtaget 10. maj 2023.

Forslaget om en revision af EU’s kvotehandelsdirektiv (ETS), der også er en del

af klimalovforslagspakken

Fit-for-55

blev vedtaget 1. marts 2023. Der er ikke

fremsat forslag om implementeringen i EU af spor 1 i OECD-aftalen om

international beskatning.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 4 af 81

3. Formål og indhold

Kommissionens forslagspakke af 21. december 2021 bestod af forslag til tre nye

indtægtskilder: Revision af EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen

af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny

indtægtskilde baseret på implementeringen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om

international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 indebærer bl.a. et højere

bidrag fra den foreslåede indtægtskilde baseret på ETS samt en ny indtægtskilde

baseret på statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene. På ECOFIN 8.

december 2023 ventes en statusdrøftelse om forslaget pba. en præsentation af

det spanske formandskabs fremskridtsrapport for forslaget.

Kommissionen skønner, at det ændrede forslag samlet vil generere indtægter

for ca. 36 mia. euro (2018-priser) årligt i perioden 2028-2030, når

indtægtskilderne er fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Heri indgår ikke indtægter fra et

bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

Tabel 1

Kommissionens skøn for gnst. årlige bidrag ifm. nye indtægtskilder til EU’s budget i perioden 2028-2030

Mia. euro, 2018-priser

Indtægtskilde

Bidrag baseret på CO

-kvotehandelssystemet

Bidrag baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen

Bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

beskatning

Bidrag baseret på statistikdata på selskabers overskud

I alt

Gennemsnitlig årlige bidrag

1,5

Anm.:

Forbundet med

betydelig usikkerhed

Kommissionen angiver ikke skøn for bidrag fra

indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning.

Kilde: Kommissionens meddelelse af 20. juni 2023 om ændret forslag til nye egne indtægter

EU’s indtægtssystem

EU’s

udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra EU-landene

baseret på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage.

Dertil kommer et bidrag baseret på landenes relative andel af EU’s BNI, der

udgør langt det største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er

balance mellem udgifter og indtægter. Nye EU-indtægter – inden for et givent

udgiftsniveau – reducerer andelen af EU’s udgifter, som finansieres via BNI-

bidraget tilsvarende. Nye EU-indtægter forskyder dermed som udgangspunkt

alene sammensætningen af EU-landenes EU-bidrag, og giver ikke i sig selv

mulighed for at afholde øgede udgifter.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 5 af 81

Ny indtægtskilde baseret på CO

-kvotehandelssystemet (ETS)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på indtægterne fra det eksisterende CO

kvotehandelssystem (industri, energi og kollektiv opvarmning,

ETS1)

og det

nye, separate CO

-kvotehandelssystem (vejtransport og individuel opvarmning,

ETS2).

Dertil foreslog Kommissionen, at indtægtskilden skal indeholde en

korrektionsmekanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes

bidrag. Loftet indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i et EU-land er under 90

pct. af EU-gennemsnittet, kan EU-landets finansieringsandel af den ETS-

baserede indtægtskilde ikke overstige 150 pct. af EU-landets andel af EU's BNI.

Bunden indebærer, at det for ethvert EU-land gælder, at dets finansieringsandel

af den ETS-baserede indtægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af EU-

landets andel af BNI.

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag, at bidraget baseres på 30 pct. af

indtægterne fra ETS1 og ETS2 frem for 25 pct. som foreslået i det oprindelig

forslag af december 2021. Forslaget om en korrektionsmekanisme bevares.

Kommissionen

skønner,

indtægtskilden

baseret

på

kvotehandelssystemet i gennemsnit vil have en størrelsesorden på 19 mia. euro

(2018-priser) årligt fra 2028 pba. den vedtagne revision og udvidelse af

kvotehandelssystemet af marts 2023. Det foreslås, at indtægtskilden baseret på

ETS1 får virkning fra 1. januar 2024, mens virkningen af indtægtskilden baseret

på ETS2, der ventes etableret i 2027, udskydes til 1. januar 2028.

Ny indtægtskilde baseret på en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-

certifikater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder

ind under mekanismens område, som dækker CO

-intensive produkter såsom

stål, aluminium og gødning. Prisen på certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle

kvoteprisen i EU’s CO

-kvotehandelssystem.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil

have en størrelsesorden på 1,5 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028 pba. den

vedtagne retsakt af maj 2023. Det foreslås i Kommissionens ændrede forslag, at

indtægtskilden får virkning fra 1. januar 2026.

Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

selskabsbeskatning

Kommissionen foreslog i december 2021, at der etableres en ny indtægtskilde

til EU’s budget baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres til

EU-lande ifm. spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning. Spor

1 vedrører omfordeling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største

og mest profitable, globale koncerner.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 6 af 81

Kommissionen har i sit ændrede forslag ikke angivet skøn for størrelsesordenen

af indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen. Kommissionen lægger

fortsat op til, at indtægtskilden får virkning fra enten datoen for indførslen af et

evt. EU-direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om omfordeling af

beskatningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale konventions

ikrafttræden og virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Ny indtægtskilde baseret på statistisk data på selskabsoverskud i EU-landene

Kommissionen foreslår i sit ændrede forslag af juni 2023, at der etableres en ny

indtægtskilde til EU’s budget baseret på 0,5 pct. af nationalregnskabsdata

for

bruttooverskud fra finansielle og ikke-finansielle selskaber i EU-lande.

Kommissionen bemærker, at den foreslåede indtægtskilde baseret på

statistikdata på selskabsoverskud skal ses som en midlertidig indtægtskilde

frem til en mulig etablering af en indtægtskilde baseret på et underliggende

skatteforslag. Det bemærkes her, at Kommissionen d. 12. september 2023 har

fremlagt forslag om BEFIT (Business

in Europe: Framework for Income

Taxation, KOM(2023)0532),

der lægger op til en harmonisering af

selskabsskattebasen i EU og en omfordeling af beskatningsret til store

koncerner.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på selskabsoverskud vil have

en størrelsesorden på 16 mia. euro (2018-priser) årligt fra 2028. Det foreslås, at

indtægtskilden får virkning fra 1. januar 2024.

Kobling til underliggende substansforslag

Forslagspakken om nye egne indtægter er koblet til underliggende

substansretsakter og forslag, som indtægtsforslagene baseres på, idet en

indtægtskilde baseret på fx spor 1 i OECD-aftalen som udgangspunkt

forudsætter et EU-forslag om implementering af spor 1. Indtægtsforslagene har

derimod ikke betydning for selve substansforslagene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets skal i henhold til TEUF-artikel 311, stk. 3 høres.

Europa-Parlamentet har 9. november 2023 godkendt en samlet udtalelse, der

generelt hilser Kommissionens ændrede forslag velkommen. Udtalelsen

bekræfter hertil Europa-Parlamentets udtalelse af 23. november 2022 til

Kommissionens oprindelige forslag af december 2021, hvor Europa-

Parlamentet foreslog ændringer, bl.a. at indtægtskilden baseret på CBAM øges

og baseres på 100 pct. (frem for 75 pct.) af indtægterne fra salg af de såkaldte

CBAM-certifikater. Udtalelsen af 9. november 2023 foreslår ikke yderligere

ændringer til de foreslåede nye indtægtskilder til EU’s budget i Kommissionens

ændrede forslag af juni 2023. Til gengæld foreslår Europa-Parlamentet et

Efter Europæisk Nationalregnskabssystem 2010-standard (ESA 2010)

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 7 af 81

yderligere ændringsforslag til de eksisterende BNI-rabatter til EU-bidrag fra

Østrig, Danmark, Tyskland og Sverige og Nederlandene. Europa-Parlamentet

foreslår her en fast prisopregning på 2 pct. frem for en prisudvikling baseret på

EU’s BNP (”BNP-deflator”).

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

forslag til ændringer i EU’s udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-

niveau.

6. Gældende dansk ret

Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til

Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne

indtægter.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark via det danske EU-bidrag. Det bemærkes, at forslag til nye egne

indtægter ikke ændrer på EU-budgettets udgiftsniveau, men i stedet vedrører

finansieringsbyrden mellem EU-landene. Konkret vil forslaget om nye

indtægtskilder isoleret medføre en reduktion af den del af EU-bidraget, der

finansieres efter EU-landenes andele af EU’s BNI.

De samlede statsfinansielle konsekvenser dækker over modsatrettede effekter i

skønnene for enkelte indtægtsforslag, hvor ETS-bidraget skønnes at reducere

danske EU-bidrag, mens andre skønnes at øge dansk EU-bidrag. Da de enkelte

skøn dækker over store spænd, skønnes det samlet set foreløbigt og med meget

betydelig usikkerhed, at Kommissionens forslag i snit kan øge det årlige danske

EU-bidrag med ca. 200 mio. kr. (2024-priser) eller reducere det med omtrent

100 mio. kr. i perioden 2024-2030 ved et uændret udgiftsniveau. Heri indgår

ikke indtægter fra et bidrag baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international

beskatning, hvor forslag til underliggende direktivforslag til implementering af

spor 1 samt betydelig teknisk afklaring udestår.

Det bemærkes, at der fortsat pågår tekniske afklaringer af forslagets

konsekvenser, herunder de statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget skønnes ikke at

have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 8 af 81

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række lande på tværs af Rådet har udtrykt behov for grundig behandling

af forslaget. Enkelte særligt sydeuropæiske lande har overordnet udtrykt

umiddelbar opbakning til forslaget og fastholdt ønske om at sikre fremdrift i

forhandlinger, mens enkelte lande ser det hensigtsmæssigt at afvente næste

MFF fra 2028.

Fsva. indtægtskilden baseret på CBAM er der i Rådet generelt åbenhed over for

forslaget, mens der fsva. indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen er

generel enighed om at afvente drøftelserne i OECD. Fsva. indtægtskilden

baseret på ETS er landene mere delte, hvor en række lande generelt er åbne for

forslaget, mens flere særligt østeuropæiske lande er kritiske. Hertil ønsker

særligt østeuropæiske lande, at den foreslåede korrektionsmekanisme i ETS

gøres permanent og mere omfattende, mens en række lande omvendt ser den

begrænset i tid og omfang. Fsva. indtægtskilden baseret på statistikdata på

selskabsoverskud er et stort antal lande med forskellig tonalitet skeptiske, mens

enkelte umiddelbart udtrykker åbenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Efter vanskelige forhandlinger blev der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale

overholdes.

Regeringen finder, at det er centralt at forhandlingerne om nye EU-

indtægtskilder ikke bør foregribe forhandlingerne om revision af den flerårige

finansielle ramme (MFF).

Regeringen finder endvidere, at forhandlingerne om nye EU-indtægtskilder

fastholdes separat fra forhandlinger af underliggende substansforslag, som en

evt. indtægtskilde baseres på.

Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder,

såfremt der er tale om en klar statsfinansiel fordel for Danmark, idet man også

afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg af

finansministeren 29. september 2023. Hertil blev forslaget forelagt til skriftlig

orientering den 4. juli i forbindelse med ECOFIN den 14. juli 2023. Folketingets

Europaudvalg blev orienteret om sagen under ”siden sidst” 27. juni 2023 af den

fungerende finansminister.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 24. juli 2023.

Sagen om Kommissionens forslagspakke af december 2021 til nye

indtægtskilder til EU’s budget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering senest forud for ECOFIN 6. december 2022. Der henvises til

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 9 af 81

samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. november

2022.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

forslagspakke af december 2021 til nye indtægtskilder til EU’s budget oversendt

til Folketingets Europaudvalg 9. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 10 af 81

Dagsordenspunkt 2: Digital euro

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

EU-landene forhandler aktuelt om et forslag om en digital euro.

Formandskabet vil på ECOFIN d. 8. december 2023 præsentere en

fremskridtsrapport om forhandlingerne. Der ventes tidligst enighed i Rådet i

1. halvår 2024. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

En digital euro vil som digitale centralbankpenge udgøre en økonomisk

fordring mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i

euro, hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto.

Formålet med en digital euro er at sikre en bred adgang i euroområdet til et

simpelt, sikkert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene, udstedt af

ECB.

Forslaget regulerer som udgangspunkt distribution og anvendelse af en

digital euro i eurolandene. Forslaget indeholder dog en mulighed for, at et

ikke-euroland kan få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis,

hvis dette ikke-euroland ønsker det, og der indgås en aftale mellem det

pågældende lands centralbank og ECB.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der tages højde for konsekvenserne

for både euro- og ikke-eurolande ved en eventuel indførelse af en digital euro.

Notatet beskriver forslaget i et prioriteret uddrag. Der henvises generelt til

grund- og nærhedsnotat af 7. september 2023 for uddybning.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. juni 2023 fremsat forslag til to forordninger om hhv.

et juridisk rammeværk for etableringen af en digital euro samt distribuering af

digitale euro fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande.

Forslaget om en digital euro fastlægger de regulatoriske rammer for en digital

euro og giver Den Europæiske Centralbank (ECB), og de andre centralbanker i

euroområdet, mulighed for at udstede en digital euro, når og hvis de ønsker det.

En digital euro vil som digitale centralbankpenge udgøre en økonomisk fordring

mod ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro, hvor

den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto. Desuden

har Kommissionen som en del digital euro-pakken fremsat et forslag om at give

fysiske eurokontanter "legal tender" status i euroområdet. Det vil sige, at fysiske

eurokontanter vil være et lovpligtigt betalingsmiddel, som butikker i

eurolandene forpligtes til at modtage som betalingsmiddel. Forslaget har

således ingen virkning i Danmark.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 11 af 81

Forslagene skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget om indførelse af den digitale euro

vedtages efter høring af ECB. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålene med forslagene er at tilvejebringe rammerne for, at ECB, og de andre

centralbanker i euroområdet, kan udstede en digital euro, hvis og når ECB på et

tidspunkt vurderer det hensigtsmæssigt. Formålet med en digital euro er at

sikre en bred adgang i euroområdet til et simpelt, sikkert og billigt digitalt

betalingsmiddel i eurolandene, udstedt af ECB.

3.1 Forordning om indførelse af den digitale euro

Status som lovligt betalingsmiddel (”Legal tender”)

Forslaget medfører, at den digitale euro skal være et lovligt betalingsmiddel

(”legal tender status”) i eurolandene og således være et gyldigt betalingsmiddel

på linje med fysiske eurokontanter. Alle forretningsdrivende i eurolandene vil

som udgangspunkt blive pålagt at modtage betaling med den digitale euro,

medmindre en virksomhed eksempelvis kun modtager kontanter eller er under

en vis størrelse.

Distribution i euroområdet

Den digitale euro skal distribueres af udbydere af betalingstjenester. Det er

således ikke ECB, der skal distribuere den digitale euro direkte til brugerne, men

betalingstjenesteudbydere og kreditinstitutter, der skal fungere som et

mellemled mellem ECB og brugerne (private og virksomheder). For at sikre at

brugerne i euroområdet får adgang til den digitale euro, foreslår Kommissionen,

at det skal være obligatorisk for kreditinstitutter, der udbyder betalingskonti, at

stille basale ydelser med den digitale euro til rådighed for kunder i eurolandene.

Den digitale euro skal kunne anvendes til både offline, hvor der ikke er

internetadgang, og online transaktioner.

Distribution uden for euroområdet

Forslaget regulerer som udgangspunkt distribution og anvendelse af en digital

euro i eurolandene, således at brugere hjemmehørende i ikke-eurolande, i

udgangspunktet ikke har adgang til digitale euro i ikke-eurolande. Forslaget

indeholder dog en mulighed for, at et ikke-euroland kan få adgang til at anvende

den digitale euro på frivillig basis, hvis dette ikke-euroland ønsker det, og der

indgås en aftale herom mellem det pågældende lands centralbank og ECB.

Loft for brugernes beholdning af den digitale euro

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 12 af 81

Den digitale euro skal fungere som betalingsmiddel, og ikke som

værdiopbevaringsmiddel, dvs. den digitale euro skal ikke fungere som

opsparing i lighed med fx bankindskud. Brugere får dermed kun mulighed for

at holde en begrænset mængde af den digitale euro, ligesom den digitale euro

ikke er rentebærende. ECB får bemyndigelse til at fastsætte et loft for den

enkelte brugers beholdning under hensyn til den finansielle stabilitet.

Gebyrer

Brugerne vil ikke blive pålagt gebyrer ved brug af den digitale euro. Forretninger

skal dog betale et gebyr til deres betalingstjenesteudbyder for modtagelse af den

digitale euro. Dette gebyr må ikke være højere end gebyrer ved sammenlignelige

digitale betalingsmidler og fastsættes af ECB.

3.2 Forordning om distribuering af digitale euro af betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i ikke-eurolande

Udbud af betalingstjenesteydelser

Kommissionen foreslår, at betalingstjenesteudbydere, der er hjemmehørende i

ikke-eurolande, kan tilbyde betalingstjenesteydelser vedr. den digitale euro på

samme vis som betalingstjenesteudbydere i eurolande. Distribuering af digitale

euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande til kunder i ikke-eurolande

forudsætter, at centralbanken i ikke-eurolandet indgår en aftale med ECB om

distribution, jf. afsnit om distribution uden for euroområdet.

3.3 Forhandlinger i Rådet om den digitale euro – fremskridtsrapport

Forslaget om en digital euro er indtil videre genstand for drøftelser på teknisk

niveau i Rådet. På ECOFIN 8. december 2023 ventes formandskabet at

fremlægge en fremskridtsrapport, som gør status for de hidtidige drøftelser i

rådsarbejdsgruppen. Fremskridtsrapporten er endnu ikke modtaget.

Følgende kan fremhæves fra de foreløbige forhandlinger (et prioriteret og

overordnet uddrag):



Landene støtter generelt indførelsen af en digital euro.

Generelt støtter landene, at den digitale euro skal udformes, således at den

alene er et betalingsmiddel og ikke et værdiopbevaringsmiddel. En lang

række lande har understreget vigtigheden af, at den digitale euro ikke skal

være et pengepolitisk instrument.

En række lande har understreget vigtigheden af, at den digitale euro skal

underlægges EU’s hvidvaskregler.

En gruppe af lande støtter, at forslaget skal indeholde en stor grad af

databeskyttelse og anonymitet ved brug af digitale euro.

En række lande har givet udtryk for, at den digitale euro i højere grad skal

udvikles med henblik på samspil med private betalingsløsninger.



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 13 af 81

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget om indførsel af en digital euro er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet pengepolitik er EU’s eksklusive

kompetence for de lande, som har euroen som valuta. Selvstændige tiltag fra

disse lande er derfor ikke mulige og nærhedsprincippet finder ikke anvendelse.

Angående forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande anfører Kommissionen, at det er nødvendigt på europæisk niveau at

regulere distributionen af den digitale euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande for at sikre den frie bevægelighed for betalingstjenester i hele EU og

derved finansiel stabilitet og lige vilkår for alle udbydere af betalingstjenester.

Regeringen vurderer, at forslaget om forordning om betalingstjenesteudbydere

i ikke-eurolande er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har med euroforbeholdet ikke euroen som valuta. Der er derfor ikke

regler om udstedelse af euro i Danmark. Nuværende brug af euro i Danmark,

både fysiske og digitale, er undergivet aftalefrihed.

Forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro vil som følge af

euroforbeholdet

ikke

gælde umiddelbart i Danmark.

Forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande vil have direkte

virkning i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende

bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om indførelse af digital euro vedrører i udgangspunktet distribuering

og anvendelse af den digitale euro i euroområdet, og de forventede

samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark vil således være begrænsede.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til forordning om betalingstjenesteudbydere i ikke-eurolande

muliggør, at betalingstjenesteudbydere etableret i Danmark kan distribuere den

digitale euro og tilbyde tilknyttede tjenester til brugere i euroområdet og evt.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 14 af 81

ikke-eurolande, som hver især måtte ønske adgang. Da der alene vil være tale

om distribuering og anvendelse af den digitale euro i euroområdet og evt.

eurolande, som hver især måtte ønske adgang, vil de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for så vidt angår Danmark være begrænsede.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor. For uddybning af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af

7. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene støtter generelt formålet med og udviklingen af en digital euro mhp.

billige og effektive betalingsløsninger for eurolandene og andre EU-lande, som

måtte vælge at have adgang til en digital euro.

Der ventes generel støtte til forslaget om, at ikke-eurolande kan opnå adgang til

digitale euro, som måtte ønske det.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at sikre en god og fremtidssikret udvikling på

betalingsområdet i EU. Regeringen finder, at den endelige udformning af en

digital euro skal have en væsentlig merværdi, herunder set i lyset af eksisterende

effektive og velfungerende betalingsløsninger i EU-landene, som bl.a. findes i

Danmark allerede i dag.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der tages højde for konsekvenser for

både euro- og ikke-eurolande af en digital euro. Regeringen finder det ligeledes

vigtigt, at drøftelser om en digital euro foregår blandt alle EU-lande, henset til

de mulige konsekvenser for ikke-eurolande.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for, at ikke-eurolande, hvis de

hver især ønsker det, kan vælge at anmode om, at en digital euro kan

distribueres og anvendes i et ikke-euroland. Det vurderes umiddelbart, at

forslaget danner et godt udgangspunkt for, at ikke-eurolande kan vælge at få

adgang til en digital euro på frivillig basis. Rammerne for en potentiel

anvendelse af den digitale euro i ikke-eurolande, herunder omfanget af en aftale

mellem ikke-eurolandets centralbank og ECB kan dog med fordel tydeliggøres i

forordningen. Regeringen har ikke taget stilling til, hvorvidt det vil være muligt

og relevant for Danmark at opnå adgang til digitale euro. Det vil afhænge af

forslaget og den digitale euros endelige udformning, herunder rammerne for en

aftale mellem ECB og det pågældende ikke-euroland, samt en nærmere

vurdering af konsekvenserne heraf.

Det bemærkes, at muligheden for at indgå en aftale om, at

betalingstjenesteudbydere kan distribuere digitale euro til fysiske og juridiske

personer, der er bosiddende eller etableret i Danmark, vil skulle vurderes

nærmere, herunder i forhold til euroforbeholdet, når der er klarhed om de i

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 15 af 81

forordningen fastsatte rammer for en sådan aftale og de nærmere tekniske

standarder og løsninger ved en digital euro er afklaret.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for aftaler mellem centralbanker i ikke-

eurolande og ECB kan give mulighed for at tage højde for individuelle forhold i

ikke-eurolandene. Dette gælder for så vidt angår beløbsgrænser, gebyrer, krav

om at detailhandlen skal modtage den digitale euro, krav om at kreditinstitutter

skal stille ydelser til rådighed mv., således at ikke-eurolande har mulighed for

at få adgang til digitale euro på rimelige og balancerede vilkår.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i form at et grund-

og nærhedsnotat oversendt d. 7. september 2023.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 16 af 81

Dagsordenspunkt 3: Reformen af EU’s finanspolitiske

regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

ECOFIN skal 8. december 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler (herefter finanspolitiske regler) mhp. at

nå til enighed om en generel indstilling. Drøftelsen ventes at tage

udgangspunkt i konkrete kompromisforslag fra formandskabet baseret på

Kommissionens pakke af forslag af 26. april 2023 til en reform af EU’s

finanspolitiske regler.

Kompromisforslagene ventes generelt at fastholde væsentlige elementer i

Kommissionens forslag af 26. april 2023. Forslagene ventes dog samtidig at

lægge op til justeringer ift. Kommissionens forslag på en række områder, som

er centrale i forhandlingerne, herunder bestemmelserne vedr. gældsreduktion,

sammenhængen mellem krav til finanspolitikken og dels reformer og

investeringer i de mellemfristede planer, de institutionelle balancer samt

håndhævelsen af reglerne.

Pakken fra Kommissionen indeholder tre forslag. Et forslag til en ny

forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den økonomiske

politik og multilateral budgetovervågning, et forslag til at ændre

forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(KOM(2023) 241) samt et forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-

landenes nationale budgetrammer (KOM(2023) 242).

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes

økonomiske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og

godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i

de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og

afspejler, om landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

Landene skal ligesom i dag kunne få henstillinger med bindende krav til

finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke nedbringes.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om

sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er

forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst understøtter disse mål. EU-

landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter

sunde og holdbare offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En

reform skal derfor være balanceret, så reglerne sikrer sunde offentlige

finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-landenes

finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 17 af 81

styrkelsen af de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer,

herunder fx krav om nedbringelse af høje underskud og høj gæld. Det er

vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de offentlige

finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne

fastsætte lempeligere udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort

sigt. En reform bør derudover ikke medføre undtagelser fra reglerne for visse

udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er konsistent

med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan

tilrettelægges inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke

ændre ved, at prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale

myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finanspolitiske

planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af

reglerne styrkes, at der sikres transparente regler mhp. at sikre

ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen

indebærer en reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. sætter rammerne

for EU-landenes økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination

af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget

erstatter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og

koordinering af den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes

nationale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten (”Stability and

Growth Pact” – SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det

finanspolitiske og økonomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-

traktatens krav om, at landenes underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og

60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler sætter de overordnede rammer for EU-landenes

nationale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil

økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og

beskæftigelse, herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge

gældskriser. Hvis reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og

lavkonjunkturer, muliggør det, at de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx

økonomiske ydelser til ledige, kan virke fuldt ud og modgå negative effekter på

vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske tider. De finanspolitiske regler

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 18 af 81

indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen og sammensætningen af de

offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud og gældsopbygning, der

kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s økonomi

som helhed. De eksisterende finanspolitiske regler består grundlæggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del

indebærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal

understøtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld.

Den

korrigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene

overskrider traktatens krav,

jf. boks 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en

vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud

eller for høj gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-

grænsen kan et land bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest

3,5 pct. af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur- og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-

henstillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler (dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 19 af 81

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om

minimumskrav til EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. minimumsstandarder for EU-landenes i)

landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, ii) mellemfristede

finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige sektorer og

statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske

finanspolitiske regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles

finanspolitiske regler. Direktivet specificerer ikke bestemmelserne i de

nationale regler, men stiller bl.a. krav om, at reglernes mål og

anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal sikre en effektiv og

uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet fastsættes bl.a.

også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav om fast

rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks

finanspolitiske regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må

underskuddet på den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1

pct. af BNP. Budgetloven medfører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo

for det kommende år er mere negativt end -1 pct. af BNP, er regeringen

forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen med

målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler

og ECOFIN-rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et

overordnet udspil til en reform af EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er

kommet efter et ønske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at

Kommissionen i 2020-2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet

grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes

økonomiske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og

godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de

offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler

landets gældsudfordringer.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at

følge af konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel

indtægter fra pensionsafkastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle

saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 20 af 81

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der

udmøntede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til

Kommissionens forslag om at forankre de finanspolitiske krav og monitorering

heraf i nationale mellemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af

offentlige nettoudgifter som grundlag for en primær indikator for EU-landenes

offentlige finanser. Der blev samtidig peget på en række områder, der krævede

videre drøftelse og afklaring, herunder ift. fastsættelsen af de konkrete

finanspolitiske krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022

og 14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm.

ECOFIN 14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel

i TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel

i TFEU artikel 126(14). Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at

have konsulteret den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes

nationale budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU

artikel 126(14) afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter

at have konsulteret den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 8. december 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s

finanspolitiske regler mhp. at nå til enighed om en generel indstilling. ECOFIN

ventes at drøfte sagen på basis af kompromisforslag fra formandskabet.

Kompromisforslagene til ECOFIN ventes generelt at fastholde flere væsentlige

elementer i Kommissionens forslag af 26. april 2023. Forslagene ventes

samtidig at lægge op til justeringer ift. Kommissionens forslag på en række

områder, som har været centrale i forhandlingerne, herunder bestemmelserne

vedr. gældsreduktion, sammenhængen mellem krav til finanspolitikken og dels

reformer og investeringer i de mellemfristede planer, de institutionelle balancer

samt håndhævelsen af reglerne,

jf. tabel 1.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 21 af 81

Kommissionens pakke med forslag til nye finanspolitiske regler består af tre

sammenhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de eksisterende

forebyggende regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at ændre de

eksisterende korrigerende regler og regler for landenes nationale

budgetrammer.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene gennemgås i de følgende tre

hovedafsnit, hvor kompromisforslagene samtidigt præsenteres.

Tabel 2

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Landenes underskud og

gæld skal holdes inden for

hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Kommissionens forslag

Samme krav

Kompromisforslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udgiftsstien.

For lande med høj gæld, skal

udgiftsstien sikre, at gælden falder med

en vis andel af BNP årligt i gns. over en

periode efter tilpasningsperioden (fx 4

år).

Når gælden er faldende eller under

60% af BNP og stabil, skal udgiftsstien

sikre

sikkerhedsmargin

til

underskud på 3 pct. af BNP.

Mulighed

for

forlænget

tilpasningsperiode (fra 4 til 7 år) med

lempede årlige krav, hvis landet

gennemfører reformer og investeringer.

Der skal tages højde for et lands

genopretningsplan i spørgsmål om

forlængede

tilpasningsperioder.

Genopretningsplaner kan ifm. første

runde af de mellemfristede planer

muligvis give automatisk adgang til

længere tilpasningsperiode.

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Gæld over 60 pct. af BNP skal Retningslinjer

for

udvikling

reduceres med 1/20 årligt nettoudgifter (udgiftsstien) pba. landenes

(gældsreglen)

underskud

gældsudfordringer.

Udgiftsstien skal sikre plausibelt faldende

gæld efter tilpasningsperioden i lande

Strukturel saldo tilpasses med gæld over 60 pct.

mod mellemfristet mål

Lempede årlige krav ved reformer og

(MTO).

investeringer

Reformer

og investeringer

Mulighed for at afvige

midlertidigt fra mellemfristet

mål for strukturel saldo

(MTO), ved gennemførelse

af visse strukturreformer

eller investeringer.

Mulighed

for

forlænget

tilpasningsperiode (fra 4 til 7 år) med

lempede årlige krav, hvis landet

gennemfører reformer og investeringer

Overvågning/

landeplaner

Konvergensprogram og

nationalt reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Henstillinger mv. ved brud på

3 pct.-kravet eller regel om

gæld under 60 pct. af BNP

eller

reduktion

overskridelse med 1/20 årligt.

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-

kravet samt ved overskridelse af

udgiftssti. Henstilling gives som

hovedregel højgældslande.

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-

kravet eller overskridelse af udgiftssti.

Høj gæld vil være særlig relevant

faktor, når man vurderer om der skal

gives en henstilling.

Implementering

og håndhævelse

Tjek af at planernes reformer mv.

implementeres.

Tjek af at planernes reformer mv.

implementeres.

Prognoser skal sammenlignes Prognoser

skal

udarbejdes

eller

Uafhængige nationale

med uafhængige prognoser godkendes af uafhængige finanspolitiske

udarbejdet af uafhængige institutioner.

finanspolitiske

finanspolitiske institutioner.

institutioner

Alle

EU-lande

skal

etablere

uafhængige

finanspolitiske

institutioner, der bl.a. skal udarbejde

økonomiske prognoser og overvåge

implementering af budgetregler.

Anm.: Tekst markeret med

fed

angiver væsentlige ændringer i kompromisforslagene relativt til Kommissionens forslag.

Kilde: Kommissionens, EU-formandskabets kompromisforslag og egne tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 22 af 81

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv

koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning

erstatter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og

koordinering af den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt

forventningen til kompromisforslaget, der vil være basis for drøftelsen på

ECOFIN 8. december 2023.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i

nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af

landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar

gældsudvikling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen

indeholder en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx

femårige, hvis det svarer til regeringsperioden i et land.

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive

forhold, der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny

regering anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal

dog opretholde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige

finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire

år. Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte

stabilitets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer,

som landene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række

finanspolitiske indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte

reformer. I dag skal Rådet ikke godkende landenes programmer, men blot

udtale sig om dem.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny

EU-indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige

nettoudgifter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 23 af 81

renteudgifter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter

, engangsudgifter

udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt diskretionære

indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der

tilsammen har været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler:

dels landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en

udgiftsregel, som også er baseret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har

væsentlige ligheder med opgørelsen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale

budgetregler pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og

underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7-årig udgiftssti for

de offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I

tilpasningsperioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved

udgangen af den 4-7-årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af

ovenstående krav til udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen

fastholdes uændret de følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens

der tages højde for ændringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til

sundhed og offentlige pensionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene

vil således allerede i tilpasningsperioden skulle tage højde for store stigninger i

de aldringsrelaterede omkostninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv.

høj- og lavkonjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommissionen har i en teknisk note af 5. juli 2023 specificeret, at engangsudgifter også skal

fratrækkes opgørelsen af de offentlige nettoudgifter. Under de nuværende regler fratrækkes

engangsudgifter også i opgørelsen af den strukturelle saldo.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo

ift. landets mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende

udgiftsregel indebærer, at væksten i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den

potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-vækst over en 10-årig periode).

Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. renteudgifter og

konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende-

eller reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til

investeringer, der er finansieret af EU-midler.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 24 af 81

holdbarheden af landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet

14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for

landets plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de

udgiftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende

krav om, at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres

mellemfristede mål.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at alle landene skal fastsætte 4-7-

årige udgiftsstier, der understøtter en holdbar udvikling i gælden, og at

underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP. Mhp. at understøtte

disse mål tilføjes en række kriterier, som landenes udgiftsstier skal efterleve.

Hvilke minimumskrav, der skal efterleves, afhænger af, om landet overskrider

traktatens grænser for gæld eller underskud, jf. nedenfor.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller

underskud

Lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på hhv. 3 og

60 pct. af BNP skal fremlægge en plan med en udgiftssti, som er baseret på nogle

tekniske retningslinjer for denne sti, der offentliggøres af Kommissionen.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger

af landets gæld, offentlige finanser samt demografiske og økonomiske

udvikling. Retningslinjerne skal sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og

fastsættes således, at en række kriterier er opfyldt:

i) Det er plausibelt

, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år

efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal

landet gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii)Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af

tilpasningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx

7 år, skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-

årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-

væksten i planens periode.

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer

differentierede krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

således

Ved

plausibelt

forstås, at gælden også er nedadgående, når der tages højde for en række

scenarier, hvor økonomien eller de offentlige finanser udvikler sig mindre gunstigt, herunder et

scenarie med lavere BNP-vækst og højere statsgældsrenter.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 25 af 81

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med

retningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte

en udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-

vækst eller demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan

retfærdiggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år,

dvs. efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at

kriterierne først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil

et land således blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af

finanspolitikken under planens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan,

vil et land herefter skulle fremsætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende

tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at

gennemføre en række investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier (se

nedenfor).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at Kommissionen skal

offentliggøre retningslinjer for landenes udgiftsstier i de tilfælde, hvor et land

overskrider EU-traktatens grænser for gæld og underskud. Kriterierne, der

benyttes til at beregne retningslinjerne, ventes dog delvist ændret.

Retningslinjerne for udgiftsstien vil med de ventede ændringer skulle overholde

følgende kriterier:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7-årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år

efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal

landet gennemføre en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 pct. af

BNP.

iii)Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af

tilpasningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx

7 år, skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-

årige plan.

iv)

Ændret:

Hvis gælden er over 60 pct. af BNP, skal den være lavere

efter

den

4-7-årige tilpasningsperiode end

før

tilpasningsperioden. Hvis der samtidig

er underskud over 3 pct. af BNP, skal gælden

efter

tilpasningsperioden være

lavere end gælden i det år, hvor underskuddet bringes under 3 pct. af BNP;

Nyt:

Hvis gælden er over 60 pct. af BNP, skal den som minimum falde med

en vis andel af BNP årligt i gennemsnit over en vis periode (fx 4 år) efter den

4-7-årige tilpasningsperiode.

vi)

Nyt:

Når kriterierne i pkt. i)-v) er overholdt, skal landet derefter sikre, at der

er en sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 26 af 81

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for

underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal

også fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det

sikres, at gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct.

af BNP, og at underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter

tilpasningsperioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer

ligeledes disse landes udgiftssti pba. kriterierne, ligesom disse lande også har

mulighed for at anmode om en forlænget tilpasningsperiode på op til 7 år, under

forudsætning af at de gennemfører en række reformer og investeringer (se

nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld,

offentliggør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses

i lyset af, at der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet

oplyser Kommissionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den

strukturelle saldo ekskl. renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning

vurderes at sikre, at underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter

tilpasningsperioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Denne værdi af den

primære strukturelle saldo tager højde for effekterne på de offentlige finanser

af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin, som skal sikre, at det

faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse med normale

konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid fokusere på

landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på

baggrund af landenes egne udgiftsstier.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at lande, der

ikke

overskrider

traktatens grænser, vil modtage oplysninger fra Kommissionen om hvilken

budgetstilling, der sikrer, at underskuddet fastholdes under 3 pct. af BNP på

mellemlangt og langt sigt. Derudover ventes der tilføjet et krav om, at landene

skal tilrettelægge deres udgiftssti mhp. at fastholde en sikkerhedsmargin ift. 3-

procentsgrænsen for det faktiske underskud.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og

investeringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode.

Herunder skal der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne

adresserer de landespecifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm.

det europæiske semester, samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske

ubalancer identificeret ifm. proceduren for makroubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om

systematisk overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 27 af 81

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke

af reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder

anbefalinger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

8. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer

finansieret af fx EU’s strukturfonde).

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i

planen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte

kriterier er opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige

periode, mens investeringerne skal være implementeret senest inden for

tilpasningsperioden på op til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne

skal stå mål med omfanget af landenes gældsudfordringer. Planen skal

derudover indeholde klare og realistiske indikatorer, der gør det muligt at

vurdere, om reformerne og investeringerne bliver implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan

Rådet give landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at

landet får kortere tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af

BNP. Henstillingen kommer efter forslag fra Kommissionen.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag

med visse målrettede ændringer. Kriterierne for de reformer og investeringer,

som landene skal gennemføre mhp. at opnå en forlænget tilpasningsperiode

samt præciseringen af kriterierne, ventes at indgå i selve lovteksten. Det

betyder, at Kommissionen ikke kan ændre præciseringen af kriterierne via

delegerede retsakter, som Kommissionens forslag lægger op til.

Kompromisforslaget vil muligvis lægge op til, at det som en overgangsløsning

ifm. de første planer (2025-2028) vil være tilstrækkeligt for landene at

gennemføre de reformer og investeringer, som er aftalt og godkendt af Rådet

ifm. landenes genopretningsplaner, eller at implementeringen af disse reformer

og investeringer under visse betingelser vil kunne være tilstrækkeligt, hvis et

land ønsker en forlænget 7-årig tilpasningsperiode.

Kompromisforslaget vil muligvis også lægge op til, at der skal tages højde for

nationale udgifter til medfinansiering af projekter, som får lån fra EU’s

genopretningsfacilitet, i implementeringen af kravet om at den finanspolitiske

tilpasning ikke må udskydes til sidst i tilpasningsperioden.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 28 af 81

Overvågning og implementering – det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den

årlige procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske

politikker), så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og

godkendelsen af landenes mellemfristede planer samt overvågningen af

implementeringen af planerne,

jf. boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdering, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget

tilpasningsperiode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som

Kommissionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige

nettoudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -

reducerende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast

i planerne, samt informationer om arbejdsmarkedet og udvikling i socialpolitikken. Derudover skal rapporten indeholde

en afsnit fra landets uafhængige finanspolitiske institution (De økonomiske råd i Danmark), hvori det vurderes om

landet efterlever den fastsatte sti for nettoudgifterne

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og

konvergensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 29 af 81

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det

europæiske semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig

procedure, hvor EU-landenes økonomiske politikker drøftes og koordineres.

Det europæiske semester munder hvert år ud i såkaldte

landespecifikke

anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og efterfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en

advarsel eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende

forslag eller foranstaltninger under de korrigerende regler (se næste

hovedafsnit).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Fleksibilitet ifm. afvigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i

landets plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-

land finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har

store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en

landespecifik undtagelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en

henstilling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset

tidsperiode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige

finanser.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag om hhv. en

generel og en landespecifik undtagelsesklausul. Det ventes derudover

præciseret, at en undtagelsesklausul aktiveres for et år ad gangen, samt at den

generelle undtagelsesklausul aktiveres efter forslag fra Kommissionen og pba.

et kvalificeret flertal i Rådet. Landene ventes at få mulighed for at anmode om

aktivering af den landespecifikke undtagelsesklausul, hvilket herefter skal

godkendes af et kvalificeret flertal i Rådet pba. et forslag fra Kommissionen.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

9. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

10. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

11. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den

såkaldte kontrolkonto);

12. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der

afgør om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

13. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne

skal bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 30 af 81

14. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage

delegerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser

(dog ikke anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden

for at vedtage delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og

implementeringen heraf kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de

fremsætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis

hverken Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned

(indsigelsesperioden kan forlænges med en måned).

Kompromisforslaget

ventes at fjerne Kommissionens mulighed for

efterfølgende at kunne vedtage delegerede retsakter, der kan erstatte et eller

flere af annekserne. De væsentligste elementer fra annekserne ventes således

specificeret i lovteksten, mens mere tekniske aspekter efterfølgende skal

fastsættes i et adfærdskodeks (”Code of Conduct”), herunder hvilke oplysninger

som hhv. landenes planer samt årlige fremskridtsrapporter skal indeholde.

Det europæiske finanspolitiske råd

Kommissionens forslag indeholder ikke konkrete bestemmelser vedr. det

europæiske finanspolitiske råd (”European Fiscal Board” – EFB), der er et

rådgivende organ, som har til formål at overvåge EU-landenes finanspolitik,

herunder implementeringen af EU-reglerne under stabilitets- og vækstpagten

samt den overordnede udvikling i finanspolitikken på tværs af euroområdet.

EFB er i dag oprettet pba. en afgørelse fra Kommissionen og således ikke pba.

EU-lovgivning vedtaget med Rådet og Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Kompromisforslaget

ventes under de forebyggende regler at etablere EFB

som et permanent og uafhængigt organ. Derudover ventes EFB at blive pålagt

en række yderligere opgaver, herunder at rådgive ifm. at der tages stilling til, om

en undtagelsesklausul skal forlænges, samt at koordinere med de uafhængige

finanspolitiske institutioner i EU-landene.

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng

med forslaget til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt

forventningerne til kompromisforslaget, der vil være basis for drøftelsen på

ECOFIN 8. december 2023.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 31 af 81

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske

offentlige saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er

faldet kontinuerligt og er tæt på de 3 pct. af BNP, eller overskridelsen er

exceptionel og midlertidig, og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU,

eller hvis der finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets

kontrol og har store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser.

Definitionen på exceptionel skal sikre konsistens med de omstændigheder, der

tillader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens

økonomiske prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP

ved afslutningen af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig

økonomisk krise.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af

BNP, eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler

defineres begrebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med

forslaget er, at der etableres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de

forebyggende og korrigerende regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens

grænse for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets

gældskvote og referenceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte

gældsregel. Dette krav er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om

tilpasning af den strukturelle saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder

gældsreglen, kan blive pålagt en henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj

gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang

ændres, således at det kun skal undersøges, om et land skal modtage en

henstilling om at nedbringe for høj gæld, hvis landet afviger fra den sti for de

offentlige nettoudgifter, der fastsat i landets plan godkendt af Rådet som led i

de forebyggende regler (se afsnit om de forebyggende regler). For at afgøre om

et land har afveget fra den godkendte udgiftssti etableres en såkaldt

kontrolkonto, der skal summere positive og negative afvigelser.

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter. Derudover præciseres det, at en akkumuleret afvigelse af en vis

EU-traktaten, artikel 126(2)

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 32 af 81

størrelse fra den godkendte udgiftssti, automatisk udløser, at Kommissionen

skal vurdere, om landet skal have en henstilling.

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over

60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht.

EU-traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for

at vurdere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a.,

om landet har overholdt de forebyggende regler. I lyset af forslaget til de nye

forebyggende regler, foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal

tages i betragtning i 126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets

såkaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik

fastholdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv.

substantielle, moderate eller lave gældsudfordringer.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til,

at Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at

9 lande har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen

kategoriserer Danmark som et land med lave gældsudfordringer.

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Gæld i pct. af

BNP (2023)

53,38

47,1

50,9

103,4

47,9

56,7

69,3

107,5

30,4

44,7

64,8

69,9

76,3

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

106,3

23,5

78,4

30,3

19,2

74,3

109,6

160,9

43,0

139,8

60,8

41,7

37,3

26,8

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af

rapporten.

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af

Anm.:

gæld og

grøn, gul og rød

kort, mellemlangt og langt

at have hhv. lave, moderate eller

landenes

Farverne

finanspolitik på

angiver, om et land vurderes

sigt. Det er Kommissionens analyse

af holdbarheden på mellemlangt sigt, der benyttes i Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 33 af 81

substantielle gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at

overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens

efterårsprognose (november 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som

Kommissionen vil tage i betragtning er:



Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder

særligt udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske

konjunkturer;

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske

afvigelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes

en alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder

uden for regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt til de retningslinjer for

udgiftsstien, som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende

regler;

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta

gælden er optaget i;

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp.

at korrigere makroøkonomiske ubalancer, og hvor effektive landets

nationale budgetregler er.



Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde

for andre relevante faktorer som påpeget af det pågældende land i betragtning,

og økonomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i

betragtning.

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i

landet (fx De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante

faktorer, der vurderes i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de

relevante faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller

underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet

er tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier

pga. af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller euroområdet, kan

Kommissionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Kompromisforslaget

ventes delvist at fastholde Kommissions forslag.

Substantielle gældsudfordringer vil fortsat være en central relevant faktor, der

kan medvirke til, at Kommissionen stiller forslag om en henstilling, men det

ventes ikke formuleret som en klar hovedregel, at substantielle

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 34 af 81

gældsudfordringer skal føre til et forslag om en henstilling. Forslag og

beslutninger om en henstilling vil blive baseret på en helhedsvurdering af alle

relevante faktorer. Derudover tilføjes det, at en stigning i landets

forsvarsudgifter skal være en formildende relevant faktor, der skal tages i

betragtning, når det skal vurderes, om et land skal have en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal

Kommissionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det

pågældende land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de

budgetforbedringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt

en tidsfrist for at korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan

denne periode forkortes til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en

henstilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct.

af BNP målt på den strukturelle saldo.

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien

for de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, at det er konsistent med en

budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er

nedadgående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen

i forslaget til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport

til Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige

finanser. Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også

udtale sig om, hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag på

disse punkter.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når

Kommissionens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af

BNP, hvilket er på linje med de eksisterende regler.

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist, hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct.

af BNP skal opgøres.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 35 af 81

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en

gældshenstilling over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet

efter et land har overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I

dette tilfælde ophæves henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt

den korrigerende udgiftssti anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose

indikerer, at landet også overholder udgiftsstien i det pågældende år.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag på

disse punkter. Det ventes præciseret, at den korrigerende udgiftssti skal sikre,

at der kompenseres for de tidligere overskridelser af den godkendte udgiftssti,

dvs. at den samlede overskridelse som opgjort på kontrolkontoen reduceres til

nul.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke

efterlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive

pålagt sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner

ændres, bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de

nuværende regler, kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct.

af BNP samt en variabel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og

grænsen på 3 pct. af BNP målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke

følger en henstilling, hvert halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af

BNP, og at bøderne sammenlagt ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kompromisforslaget

ventes at fastholde Kommissionens forslag på disse

punkter.

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale

budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-

landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til

ændringer vedrørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om

anvendelsen af uafhængige finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske

Råd i Danmark), ii) bestemmelser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis

samt iii) bestemmelser vedr. udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af

nationale uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler

for EU-budgettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at

struktur- og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de

finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet indgår dog ikke i reformen af de

finanspolitiske regler.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 36 af 81

finanspolitiske rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog

bl.a., at EU-landenes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet

af uafhængige institutioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale

finanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende

bestemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale

finanspolitiske institutioner skal udføre følgende opgaver:



Udarbejde eller godkende hhv. økonomiske og budgetmæssige prognoser

(årlige og mellemfristede) liggende til grund for det pågældende lands

mellemfristede planer vedr. finans- og strukturpolitik, der udarbejdes som

led i foreslåede procedurer under de fælles finanspolitiske EU-regler, jf.

særskilt afsnit.



Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for

regeringens mellemfristede finanspolitiske planlægning.



Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på

holdbarhed og vækst.



Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.



Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.



Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og

regler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.



Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger

fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare

evt. manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-

forklar

princip).

Kompromisforslaget

ventes at fastholde, at landene skal etablere

uafhængige nationale finanspolitiske institutioner ved lov eller andre bindende

bestemmelser, og at de skal udføre følgende opgaver:



Udarbejde årlige og flerårige økonomiske prognoser eller alternativt

godkende prognoserne udarbejdet af nationale myndigheder.

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og

regler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Det ventes desuden fastholdt, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og

vurderinger fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller

offentligt forklare manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 37 af 81

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have

regnskabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der

indeholder informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på

ESA 95-standarden.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i

2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt,

baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige

undersektorer. Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede

regnskaber indeholder den information, som er nødvendig for at udarbejde data

baseret på ESA 2010-standarden.

Kompromisforslaget

ventes generelt at fastholde de eksisterende regler.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere

den finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den

mest aktuelle information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at

makroøkonomiske prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede

planer, skal udarbejdes eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner, jf. ovenstående afsnit om uafhængige finanspolitiske

institutioner. Kommissionen foreslår endvidere, at forskelle mellem nationale

prognoser og Kommissionens prognoser skal forklares af de nationale

myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af nationale myndigheder løbende

skal vurderes af uafhængige enheder.

Kompromisforslaget

ventes at lægge op til, at de uafhængige finanspolitiske

institutioner skal udarbejde makroøkonomiske prognoser, men der ventes ikke

at være krav om, at prognoserne skal anvendes i landenes nationale

mellemfristede planer.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede

rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere

nationale

mellemfristede

rammer

for

finanspolitikken,

herunder

mellemfristede mål for de offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-

landene også til løbende at rapportere på udviklingen i de nationale offentlige

finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at

EU-landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer,

udvides, så disse rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører

løbende vurderinger af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt

disse risicis betydning for de offentlige finanser og klimapolitikker.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 38 af 81

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række

yderligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om

rapportering vedr. finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale

om, at EU-landene, hvis det er muligt, skal offentliggøre information om

eventualforpligtelser knyttet til katastrofer og klimaforandringer samt

økonomiske tab som følge heraf (herunder økonomiske tab der bæres af den

offentlige sektor og instrumenter iværksat for at reducere tab).

Kompromisforslaget

ventes delvist at fastholde Kommissionens forslag,

herunder at der skal foretages løbende makroøkonomiske vurderinger af risici

vedr. klimaforandringer samt eventualforpligtelser knyttet til katastrofer og

klimaforandringer. Der ventes dog ikke at være krav om at offentliggøre

betydningen af disse risici for de offentlige finanser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen

meddelelse fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske

semester

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europa-Parlamentets

demokratiske rolle i samarbejdet under EU’s økonomiske og finanspolitiske

rammer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om

evalueringen af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises

til uddybning herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN

9. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret

traktatens krav om at sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt

koordination af den økonomiske politik. Forslagene til ændring af de

korrigerende regler samt direktivet for om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer sikrer uniforme krav til efterlevelse af og tilpasning mod

traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissionen konkluderer, at

landene ikke enkeltvis vil kunne opfylde disse krav fra EU-traktaten

tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 39 af 81

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af

budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske

rammer på linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et

behov for ændring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af

forslaget om, at uafhængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske

Råd i Danmark) skal udarbejde eller godkende de prognoser og

holdbarhedsanalyser, som regeringens mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale

finanspolitiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt.

statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale

udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser

forbundet med forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner

pålægges ekstra opgaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under

de korrigerende regler og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske

prognoser, der lægger til grund for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan

indebære udgifter til 1-2 ekstra årsværk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om,

at EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er

harmoniseret nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper

og dækker alle offentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i

dag obligatorisk i stort set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav

om, at regnskaberne skal følge bestemte standarder. Udgifterne til at

implementere omkostningsbaserede IPSAS-standarder (International Public

Sector Accounting Standards) i hele staten er tidligere estimeret til – med stor

usikkerhed – at udgøre ca. 70 mio. kr. På kommunalt niveau er det i dag frivillig

at benytte omkostningsbaserede regnskaber. Der er ikke foretaget skøn for de

administrative omkostninger ved omlægning til omkostningsbaserede

regnskaber i kommunerne.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke

direkte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske

rammer på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de

offentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske

udvikling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-

landene vil generelt mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for

fælles EU-gæld og overførsler mellem landene mhp. stabilisering ifm.

økonomisk kriser. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ventes at

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 40 af 81

have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være

nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Kompromisforslaget

ventes kun at indeholde begrænsede ændringer ift. de

eksisterende regler. Kravene til de uafhængige finanspolitiske institutioner

under kompromisforslaget ventes generelt at afspejle opgaverne, der er pålagt

De Økonomiske Råd i Danmark. Ift. bestemmelserne om de

omkostningsbaserede regnskaber ventes kompromisforslaget at lægge op til at

fastholde de eksisterende regler. Fastholdes disse elementer i et endeligt

kompromis, ventes det således ikke, at ændrede regler vil føre til forhøjede

udgifter sammenlignet med i dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at

have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for,

hvordan landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning

for den økonomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som

helhed. Konsekvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at

landene generelt fører mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en

reform have negative konsekvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere

tilskyndelse til at føre sund finanspolitik og reducere høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget

høringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der

henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor

høringssvarene indgår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i

højere grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser,

herunder via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål

og et mere mellemfristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger

til, hvordan reglerne bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse

som reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og

troværdig og vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker

generelt mere fleksible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for

tilrettelæggelsen af de nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med

flerårige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 41 af 81

landenes finanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det

støttes, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte. Derudover er der

blandt landene enighed om, at de væsentligste krav i reglerne ikke efterfølgende

skal kunne ændres af Kommissionen via delegerede retsakter, samt at øgede

forsvarsudgifter skal være en relevant faktor, der skal tages i betragtning ifm.,

at det vurderes, om et land skal tildeles en henstilling om at nedbringe et for

stort underskud.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stiller uniforme

krav til EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske

krav i højere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske

udfordringer, fx i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og

offentlige investeringer. For nogle lande afspejler ønsket om mere

differentierede krav til landene, at reglerne i højere grad end i dag skal sikre

faldende gæld og underskud under 3 pct. af BNP i lande med store

finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket om mere differentierede

regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeligere krav til reduktion

af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker, at reglerne i højere

grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker, at der stilles

krav om reformer til lande, der ønsker en længere tilpasningsperiode med

lempeligere stramningskrav.

En række lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket

rolle til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske

rammer og procedurer. Kun enkelte lande støtter omvendt en markant styrket

rolle for de uafhængige finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s

finanspolitiske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om, og

hvordan landene ifm. ECOFIN vil forholde sig til mulige kompromisforslag fra

formandskabet.

10. Regeringens generelle holdning

For danske prioriteter vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler henvises

generelt til forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg 14. juni 2023.

Regeringen deltager åbent og konstruktivt i drøftelserne om en reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan

forbedre reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre

realistiske og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige

finanser understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning

for EU’s økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn

omstilling og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med

sunde offentlige finanser udgør desuden grundlaget for EU’s globale vægt og

evne til at varetage EU’s interesser internationalt. Lempeligere regler vil

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 42 af 81

sammen med de kraftigt forøgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen

for nye gældskriser og kunne medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp.

direkte overførsler mellem lande og konjunkturstabilisering. Regeringen vil

derfor arbejde for, at en reform af de finanspolitiske regler ikke medfører

lempeligere regler og svækkede offentlige finanser i EU. Der er desuden centralt

for regeringen, at en reform er forenelig med forsat brug af den danske

budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er

centrale:



En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse

styrkes tilsvarende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte

forslaget, hvis den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig

modsvares af fx bedre håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og

holdbare offentlige finanser.

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med

landespecifikke mellemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan

støttes, hvis der samtidig fastsættes minimumskrav til styrkelsen af de

offentlige finanser især til lande med store gældsudfordringer.

Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for udgiftslofterne, visse

årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud over 3 pct. af BNP,

samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og især efter

planernes implementering i lande med høj gæld.

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at

fremme efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a.

støtte forslaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede

planer, der vurderes at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen

i højgældslande.

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og

styrket holdbarhed på længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene

kan lave forlængede tilpasningsperioder med højere udgiftslofter og udskudt

gældsreduktion på kort sigt, bør reglerne samtidig stille krav om tiltag til

styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt. Der bør her være

fokus på reformer, der styrker de offentlige finanser ved at nedbringe de

offentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter på længere sigt, fx

reformer

pensionssystemer,

mens

sådanne

forlængede

tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste

ende finansieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter

til fx velfærd, offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og

forsvar mv. inden for en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse

typer udgifter skaber ikke nye penge og vil afføde pres for undtagelse af

flere udgiftsområder, hvilket vil svække mulighederne for at styre de



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 43 af 81



offentlige finanser og yderligere underminere de offentlige finanser i de

lande, der allerede har høj gæld. Dertil kommer, at undtagelser ikke

ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter afhænger af de

samlede offentlige finanser.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-

reglerne

baseres

på

nettoudgiftsindikator

som

primært

styringsinstrument, skal finanspolitikken i Danmark fortsat kunne

tilrettelægges inden for budgetlovens rammer som hidtil baseret på den

strukturelle saldo som det centrale styringsinstrument og udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner.

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva.

udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet

af nationale myndigheder (Økonomiministeriet og Finansministeriet i

Danmark) skal fortsat kunne anvendes som grundlag for regeringens

mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje med eksisterende

praksis. Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder

skal ikke godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske Råd i

Danmark) for at kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer

mv. Uafhængige nationale institutioner skal fortsat foretage en vurdering

overholdelsen af de finanspolitiske regler på linje med eksisterende regler.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles

henstillinger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt

i tilfælde af utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende

efterlevelse af udgiftslofterne fastsat i de nationale planer.

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være

transparente og give forudsigelige rammer for planlægning af nationale

finanspolitikker samt mulighed for kontrol med landenes efterlevelse af

reglerne.

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for

Regeringen, at de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne,

som besluttes i Rådet, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen

via delegerede retsakter.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og

strukturpolitikkerne bør afspejle landenes behov og økonomiske

udfordringer, herunder ved brug af differentierede krav pba. analyser af

landenes gældsudfordringer på grundlag af fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for,

i) at der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af

reglerne, herunder ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale

elementer i reglerne i høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre

grad i fx annekser, som er omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a.

gældsudfordringer- og holdbarhed, der ligger til grund for vurderinger og krav

i reglerne, baseres på fælles objektive og transparente metoder, samt iv) at

implementeringen af omkostningsbaserede regnskaber foregår nationalt og

ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være ens på tværs af

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 44 af 81

offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for den offentlige

sektor samlet set.

For regeringen er det centralt, at en eventuelle kompromisforslag fra

formandskabet er forenelige med de danske prioriteter og hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm. ECOFIN 9.

november 2023, ECOFIN 17. oktober 2023, ECOFIN 14. juli 2023 og derudover

ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kommissionens lovforslag blev drøftet første

gang, samt ifm. ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fra november 2022.

Europaudvalget er desuden blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af

reglerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en

meddelelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6.

december 2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af

reglerne fra november 2022 samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene

drøftede udvalgte spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 45 af 81

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 8. december 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil

fokusere på EU’s finansielle støtte til Ukraine, sanktioner mod Rusland, og

hvordan man kan anvende afkast fra immobiliserede russiske

centralbankaktiver til genopretningen af Ukraine. Regeringen finder det

vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion af

Ukraine.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022.

Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de

økonomiske

udsigter

for

EU-landene,

nationale

finanspolitiske

kompensationstiltag og fælles EU-tiltag i lyset af stigende inflation og høje

energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner

mod Rusland. Der henvises generelt til tidligere samlenotater om økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, senest forud for

ECOFIN 9. november 2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN 8. december 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:



EU's sanktioner mod Rusland mv.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraines genopbygning

EU’s finansielle assistance til Ukraine

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Det forventes dog, at drøftelserne primært vil fokuseres på sanktioner mod

Rusland og anvendelsen af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraines genopbygning samt den finansielle assistance til Ukraine.

EU's sanktioner mod Rusland mv.

EU har vedtaget i alt 11 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. juni 2023.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a.

markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 46 af 81

russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine

valutareserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, herunder

Ruslands

største

bank,

Sberbank,

fra

det

internationale

betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod

udvalgte russiske banker.

I Kommissionen arbejdes der videre med en ny sanktionspakke mod Rusland,

hvis sigte især er at adressere de måder, hvorpå Rusland i øjeblikket forsøger at

omgå eksisterende sanktioner.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genopbygning

Der har løbende været drøftelser på Det Europæiske Råd og i Rådet om mulige

optioner for anvendelse af afkastet fra indefrosne og immobiliserede russiske

aktiver til støtte for Ukraines genopbygning. På teknisk niveau i EU pågår et

arbejde med at kortlægge mulighederne for at anvende et evt. afkast fra de

immobiliserede aktiver til at støtte Ukraines genopbygning. Kommissionen vil i

fællesskab med den tekniske arbejdsgruppe hurtigst muligt fremlægge et bud

på en konkret udformning af en model, som er i overensstemmelse med

international- og EU-lov. Et endeligt forslag fra Kommissionens ventes at

afhænge af, at der er opnået konsensus om en konkret udformning. Arbejdet

sker i koordination med internationale partnere (særligt i G7-regi).

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som

skal yde finansiel assistance til Ukraine i form af lån og tilskud på 50 mia. euro

i perioden 2024-27. Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF).

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål

(søjler):



Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til Ukraine

på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan (Ukraine-planen)

for reformer og investeringer inden for offentlig forvaltning, god

regeringsførelse, økonomisk forvaltning samt mhp. fremtidigt EU-

medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte private

og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde

teknisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-

medlemskab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027 ifm.

EU-lån til Ukraine, såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.



EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form

af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man 7,2 mia. euro i MFA-

lån. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i den såkaldte MFA+.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 47 af 81

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på

verdenshandelen og den geopolitiske og økonomiske fragmentering i kølvandet

på Ruslands krig i Ukraine, på længere sigt vil være negativt for den globale

økonomiske aktivitet. Kommissionen vurderer, at det er især på råvare- og

energimarkederne, at fragmenteringen i øget grad bliver synlig. Det kommer

især til udtryk igennem højere prisudsving, hvilket også ligger til grund for de

nedadrettede risici for den globale økonomiske aktivitet, også på kort sigt.

Kommissionen har i sin økonomiske prognose fra november opjusteret deres

skøn for den økonomiske vækst i både Rusland og Ukraine i 2023 ift. tidligere

prognoser i 2023,

jf. tabel 1.

Ruslands invasion af Ukraine har dog generelt haft

betydelige negative økonomiske konsekvenser for Ukraine, herunder for de

offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes

økonomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og

erhvervstillid.

Tabel 3

Skøn for BNP-vækst fra EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023

Vækstprognose

oktober 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og

udviklingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

1,9

3,3

4,1

-2,1

-29.1

2,4

0,6

4,0

2,0

4,8

1,4

1,2

4,0

1,6

3,7

1,0

-0,5

0,0

2,9

0,4

-0,4

-0,1

0,3

2022

3,3

2023

3,1

2024

2,9

Ændring ift. maj 2023

2023

0,3

2024

-0,2

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til Kommissionens økonomiske prognose, maj 2023.

Kilde: Kommissionens økonomiske prognose, november 2023.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 48 af 81

Tabel 2

Ukraine – økonomiske nøgletal 2021-27

2021

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

-26,5

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

-28,2

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

-21,7

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

-12,1

98,3

-6,5

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlige saldo (pct. af BNP)

Offentlige saldo u. tilskud (pct. af BNP)

Offentlig Gæld (pct. af BNP)

Løbende konto (betalingsbalance)

3,4

9,4

9,9

-3,4

-4,0

47,7

-1,9

Kilde.: EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023. 1) baseret på IMF marts 2023 lande-rapport for Ukraine.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og

koordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod

Rusland.

Derudover er der bred opbakning til at undersøge mulighederne for anvende

afkastet fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af

Ukraine.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel assistance til Ukraine. Der er generel støtte til en Ukraine-

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 49 af 81

facilitet samt til at sende et positivt signal til Ukraine om langsigtet

økonomisk støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod

Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre

en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at

forhindre omgåelse af sanktionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende

immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine, og at

der er fremdrift mod fremsættelse af et konkret lovforslag. Regeringen finder

det ligeledes vigtigt at sikre koordination med internationale partnere om en

evt. løsning, herunder i G7, samt at anvendelse af midlerne skal være i

overensstemmelse med international- og EU-ret. Regeringens endelige

stillingtagen vil afvente konkrete forslag fra den tekniske arbejdsgruppe og

Kommissionen og en vurdering af de juridiske, statsfinansielle, samfunds- og

erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regeringen støtter

etableringen af et støtteinstrument til Ukraine på 50 mia. euro for perioden

2024-2027. Støtteinstrumentet skal sikre, at EU-landene i god tid og i

samarbejde med relevante partnere sikrer stabil, forudsigelig og holdbar

finansiel assistance til Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine, herunder senest til orientering 3. november 2023 forud for

rådsmødet (ECOFIN) 9. november 2023.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 50 af 81

Dagsordenspunkt 5: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)731 Final, KOM(2023)

746, KOM(2023)735, KOM(2023)742, KOM(2023)749, KOM(2023)

744, KOM(2023)729, KOM(2023) 745, KOM(2023) 747 Final,

KOM(2023)726

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes

genopretningsplaner og for mange lande også rådsbeslutninger om

opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte

milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 8. december 2023 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede rådsbeslutninger vedr. 13 EU-lande, herunder Belgien, Bulgarien,

Cypern, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Polen,

Rumænien, Ungarn og Tyskland. Kommissionen har per 21. november 2023

fremlagt forslag vedr. 10 landes reviderede planer, herunder Belgien,

Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Polen,

Rumænien og Tyskland. Stort set alle landene har i deres reviderede

genopretningsplaner også inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag, der

bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile

brændstoffer. For Bulgarien og Tyskland er der alene tale om en revision af

den oprindelige plan. Kommissionen har for de nuværende 10 planer fremlagt

en samlet positiv vurdering, herunder ift. at planerne lever op til

genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og

digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer. Kommissionen

ventes at fremlægge forslag vedr. de øvrige 3 EU-landes reviderede planer

frem mod ECOFIN 8. december.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af

en række principper i overensstemmelse med forordningen om

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det

gælder de reviderede rådsbeslutninger for hhv. Belgien, Bulgarien, Cypern,

Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Polen, Rumænien og Tyskland.

Regeringen vil på samme vis kunne støtte Rådets vedtagelse af reviderede

beslutninger vedr. opdaterede planer for hhv. Irland, Italien og Ungarn, under

forudsætning af, at beslutningerne ligger inden for rammerne af mandatet,

herunder at Kommissionen fremlægger en samlet positiv vurdering for hver

af de tre landes planer.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 51 af 81

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-

lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-

programmer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience

Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia.

euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro

(alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den

reviderede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande

udarbejdet nationale genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den

finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal

finansiere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage

hensyn til en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan

forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe

arbejdspladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed

samt effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere

landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,

jf.

bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af

Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med,

at landene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som

er fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli

2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner.

Processen med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen

træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra

en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det

Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 52 af 81

gang siden ultimo 2021. Mange lande har i 2023 desuden fået godkendt

reviderede genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan til Kommissionen og anmode om et forslag fra

Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det

tilfælde redegøre for årsagerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete

milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf

vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder om ændringerne skyldes

objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx handle om, hvorvidt

omkostningsskøn for en konkret investering i genopretningsplanen ikke

længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investering derfor

ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte

fra genopretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen

offentliggjorde 30. juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre

støtte til de enkelte lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes

respektive økonomiske udviklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70

pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske

situation før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på

udviklingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til

lande, der var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af

alle EU-landes genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af

den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten

til hvert enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose

i 2020 med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af

genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at

udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som

muligt.

Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed

med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af

REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022.

Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den reviderede forordning

vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets

Europaudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 53 af 81

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil

blev åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan

tages i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres

landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til

deres eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer

igangsat efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og –distributionen samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen.

Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de

udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet.

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om

(supplerende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Midt november 2023 havde 23 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til

Kommissionen, hvoraf 13 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks

REPowerEU-kapitel.

For at understøtte udfasningen af EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra

Rusland så hurtigt som muligt, kan landene kan i forbindelse med deres

REPowerEU-kapitler anmode om såkaldt præfinansiering. Det betyder, at

landene tidligt kan få udbetalt op til 20 pct. af den samlede finansielle assistance

afsat til tiltag i REPowerEU-kapitlet.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye

genopretningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for

godkendelse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat

bidrager til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske

samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den

Bulgarien, Irland, Luxembourg og Tyskland havde midt november ikke afleveret et

REPowerEU-kapitel til Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 54 af 81

reviderede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte

justeringer af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

11.

12.

13.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.

”Do-no-significant-harm”-princippet skal fortsat finde anvendelse på de reformer og

investeringer, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af

målsætningen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører skal de

reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at

forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være

berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-

princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land,

der på grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været

omfattet af den ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om

restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i

Ukraine.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af

forordningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv.

taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 55 af 81

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede

eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en

rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. december 2023 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede

rådsbeslutninger vedr. opdaterede genopretningsplaner for 13 EU-

landes, herunder Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Irland,

Italien, Kroatien, Letland, Polen, Rumænien, Ungarn og Tyskland. De fleste af

planerne inkluderer også et REPowerEU-kapitel. Det er muligt, at

Kommissionen på rådsmødet også vil give en generel status på implementering

af genopretningsfaciliteten.

Kommissionen har per 21. november 2023 foreløbigt fremlagt forslag til

reviderede

rådsbeslutninger vedr. 10 af de 13 EU-landes opdaterede

genopretningsplaner, herunder Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland,

Grækenland, Kroatien, Letland, Polen, Rumænien og Tyskland. Kommissionen

ventes at fremlægge forslag vedr. de øvrige 3 EU-landes reviderede planer frem

mod ECOFIN 8. december.

Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands,

Polens, Rumæniens og Tysklands

opdaterede planer

inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitlet tildeles alle

en samlet positiv vurdering

fsva.

vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale

tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets

anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-

princippet samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens,

Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner

Belgien

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og

inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til

energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr.

energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag

begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af

et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i udgangspunktet

undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Resterende 9

Lande

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 56 af 81

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-

målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskridende

effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Ann.: 1) Tyskland og Bulgarien har ikke modtaget ”A”, i punkt 12 og 13, da deres opdaterede plan ikke

indeholder et REPowerEU-kapitel.

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Belgiens, Bulgariens, Cyperns,

Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands reviderede

genopretningsplaner. ”Resterende lande” udgør alle de nævnte lande på nær Belgien.

Tiltagene i Belgiens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens, Letlands,

Polens, Rumæniens og

REPowerEU-kapitler

ventes generelt at bidrage

effektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge

energiopbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler

inden 2030. Flere af tiltagene i de 8 REPowerEU-kapitler har

grænseoverskridende effekter. Der er ingen tiltag i REPowerEU-kapitlerne, der

kræver afvigelse fra ”do no significant harm”-princippet. Alle landene har

anmodet om, at få udbetalt såkaldt præfinansiering til at påbegynde

finansiering af tiltag i REPowerEU-kapitlet.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 57 af 81

Tabel 2

Overblik over Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands, Kroatiens,

Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner

Belgien

Direkte støtte og lån

(mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan

ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler fra EU’s

Kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført

fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan

inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende lån i opdateret

plan

Bulgarien

Cypern

Finland

Grækenland

Kroatien

5,9

4,5

0,3

0,2

5,0

6,3

5,7

1,0

0,9

0,05

2,1

1,82

0,11

0,01

2,0

17,8

17,4

0,8

0,02

18,2

6,3

5,5

0,27

0,01

5,8

5,7

1,0

0,2

0,3

12,7

5,0

4,2

Letland

Direkte støtte og lån

(mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan

ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler fra EU’s

Kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført

fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan

inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende Lån i opdateret

plan

Polen

Rumænien

Tyskland

1,83

0,12

0,02

2,0

23,9

22,5

2,8

14,2

12,1

1,4

0,04

25,6

28,0

25,3

13,5

28,0

11,5

23,0

14,9

Anm.: 1) i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Belgiens, Bulgariens, Cyperns, Finlands, Grækenlands,

Kroatiens, Letlands, Polens, Rumæniens og Tysklands opdaterede genopretningsplaner.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Belgiens

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 5,3 mia. euro (sammenlignet med 5,9

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 5,0 mia. euro i tilskud samt i alt 0,3 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernes helt,

grundet det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan,

højere omkostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og

2022. Eksempelvis er der mindre støtte til nye energiteknologier, såsom

hydrogen.

Belgiens

REPowerEU-kapitel

indeholder en kombination af tidligere

tiltag fra den oprindelige genopretningsplan og nye tiltag med fokus på

energibesparende renoveringer af offentlige bygninger og støttetiltag til

produktion og anvendelse af vedvarende energi, herunder ift. mere

bæredygtig transport.



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 58 af 81



I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 51 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 49,6 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 27 pct. pct. af den reviderede

plan ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 26,6 pct. i den oprindelige

plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Bulgarien

opdaterede plan:



Bulgariens opdaterede plan indeholder ikke et

REPowerEU-kapitel.

I den

opdaterede plan

er de estimerede totale omkostninger opgjort til

6,2 mia. euro (sammenlignet med 6,3 mia. euro i den oprindelige plan).

Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt 5,7 mia. euro

i tilskud.

I den opdaterede plan nedjusteres og fjernes en række tiltag primært

grundet det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan.

Disse tiltag er blandt andet relateret til digitaliseringen, eksempelvis i

det bulgarske postvæsen og togtransporten. Et enkelt tiltag relateret til

national lagring af elektricitet nedjusteres desuden grundet højere

omkostningsskøn.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 57,5 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 58,9 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 23,1 pct. af den reviderede plan

mod 25,8 pct. i den oprindelige plan.



Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Cyperns opdaterede

plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,2 mia. euro (ca. uændret ift. den

oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør

i alt 1,0 mia. euro i tilskud samt i alt 0,2 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernet helt grundet

det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn som følge af høj inflation og forstyrrelse af

forsyningskæderne i 2021 og 2022. De største tiltag som nedjusteres

relaterer sig bl.a. til udskydelse af C02-skat på fossile brændstoffer og

afgift på vandforbrug.

Cyperns

REPowerEU-kapitel

indeholder en kombination af tidligere

tiltag fra den oprindelige genopretningsplan og nye tiltag med fokus på

forbedring af energieffektiviteten i boligmassen og tiltag til at støtte

virksomhedernes forskning inden for energiproduktion, -lagring og -

distribution.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 45 pct. af den direkte støtte



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 59 af 81

sammenlignet med 41 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 24,6 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 23 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Finlands

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,95 mia. euro (sammenlignet med 2,1

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

på 1,95 mia. euro består udelukkende af tilskud.

Finland fik tilbage i marts 2023 godkendt en opdateret

genopretningsplan, som fjernede en række tiltag relateret til den grønne

omstilling, såsom erstatning af opvarmningssystemer i bygninger

baseret på fossil energi med vedvarende energikilder og

opladningsinfrastruktur til private el-køretøjer. De fjernede tiltag ville i

stedet blive finansieret med nationale midler.

Finlands opdaterede plan vedrører derfor kun tilføjelsen af et

REPowerEU-kapitel,

som indeholder en reform og tre nye

investeringer. Reformen omhandler effektivisering af processen for at

opnå godkendelse til grønne energiprojekter, mens investeringerne

fokuseres omkring hydrogenanvendelse, forskning i vedvarende energi

og offshore vinderenergi i Åland.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 52,3 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 50 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 28,9 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 27 pct. i den oprindelige plan.



Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Grækenlands

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 36,6 mia. euro (sammenlignet med 30,5

mia. euro i den oprindelige plan. Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 18,2 mia. euro i tilskud samt i alt 17,7 mia. euro i lån,

hvoraf der i den opdaterede plan blev anmodet om 5 mia. euro.

I den opdaterede plan er flere tiltag nedjusteret eller fjernet helt grundet

det lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og 2022.

Der er også inkluderet nye tiltag vedr. fx fremme af elektroniske

betalinger og sikring af infrastruktur mod naturkatastrofer.

Grækenlands

REPowerEU-kapitel

indeholder blandt andet projekter

som skal nedbringe energiforbruget, eksempelvis ved at gøre bygninger

mere energieffektive og investeringer i soldreven vandopvarmning og

egetforbrug fra vedvarende energikilder. Derudover indeholder kapitlet

nye investeringer i kulstoffangst og -lagring i industrien.



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 60 af 81



I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 38,1 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 38 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 22,1 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 23 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Kroatiens

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 10 mia. euro (sammenlignet med 6,3

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 5,8 mia. euro i tilskud samt i alt 4,2 mia. euro i lån.

Den opdaterede plan har generelt større ambitioner end den oprindelige

plan, hvilket i høj grad finansieres med det nye lån, mens planen også

reviderer tiltag grundet de højere omkostningsskøn pga. inflationen og

forstyrrelse af forsyningskæderne i 2021 og 2022. Opjusteringerne

vedrører bl.a. fremme af erhvervsklima, forvaltning af vandressourcer

og uddannelse.

Kroatiens

REPowerEU-kapitel

indeholder reformer og investeringer,

der fokuserer på energieffektivitet i bygninger, produktion af

vedvarende energi fra biometan og hydrogen og opkvalificering af

arbejdstyrken relateret til den grønne omstilling.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 39 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 40 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 20 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet, hvilket er uændret ift. i den

oprindelige plan.



Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Letlands

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,97 mia. euro (sammenlignet med 1,83

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 1,97 mia. euro i tilskud.

I den opdaterede plan reduceres flere tiltag i omfang grundet høj

inflation eller forstyrrelser på forsyningskæderne, eksempelvis tiltag

vedr. udbygningen af cykelinfrastrukturen i Riga og antallet af indkøbte

eldrevne køretøjer til offentlig transport.

Letlands

REPowerEU-kapitel

indeholder tiltag til at udbygge

kapaciteten af el-netværket og styrke anvendelsen af vedvarende

energikilder. Derudover indeholder kapitlet tiltag til at forøge brugen af

biometan som en bæredygtig energikilde, og promovering af

forbrugernes egen-generering og forbrug af vedvarende energi.



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 61 af 81



I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 42 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 38 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 23 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 21 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Polens opdaterede

plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 59,8 mia. euro (sammenlignet med 35,4

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 25,3 mia. euro i tilskud samt i alt 34,5 mia. euro i lån,

hvoraf der i den opdaterede plan blev anmodet om lån for 23 mia. euro.

I den opdaterede plan sker der en række små nedjusteringer og

ændringer til en række tiltag grundet det lavere tilskud fra EU til

projekterne i den oprindelige plan, højere omkostningsskøn og

forstyrrelse af forsyningskæder i 2021 og 2022. Her fremhæver

Kommissionen blandt andet nedjustering i nogle af de grønne

målsætninger, såsom erstatning af opvarmningskilder i huse og en mere

bæredygtig vandforsyning.

De store ændringer i planen relaterer sig dog til Polens

REPowerEU-

kapitel,

hvortil særligt nye lån på 23 mia. euro vil bidrage til

finansieringen. Det nye kapitel indeholder bl.a. en række reformer, som

effektiviserer godkendelsesprocesser for fremstillingen af grøn energi og

fjerner eksisterende barrier, som hindrer grønne energikilder i at blive

tilkoblet el-netværket. Dertil kommer nye investeringer i offshore

vindenergi.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 46,6 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 42,7 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 21,3 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet, hvilket er uændret ift. den

oprindelige plan.



Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Rumæniens

opdaterede plan:



I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 28,5 mia. euro (sammenlignet med 29,2

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 13,5 mia. euro i tilskud samt i alt 14,9 mia. euro i lån.

I den opdaterede plan nedjusteres og ændres en række tiltag grundet det

lavere tilskud fra EU til projekterne i den oprindelige plan, højere

omkostningsskøn og forstyrrelse af forsyningskæder i 2021 og 2022. De

største projekter (målt på omkostning) som nedjusteres vedrører grøn



Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 62 af 81



transport, hvor Rumænien har reduceret målene for hhv. antallet af

ladestationer til el-køretøjer og udbygning af elektrisk togtransport.

Rumæniens

REPowerEU-kapitel

indeholder blandt andet reformer

som fremmer omlægningen af nedlagte offentlige bygninger til grøn

energiproduktion og installation af solpaneler til eget forbrug.

Investeringerne i kapitlet fokuseres på anvendelsen af grønne

energikilder, energirenoveringer af bygninger og opkvalificering af

arbejdskraften ift. at håndtere den grønne omstilling.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 44,1 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 41 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 21,8 pct. af den reviderede plan

ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet mod 20,5 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Tysklands

opdaterede plan:



Tysklands opdaterede plan indeholder ikke et

REPowerEU-kapitel.

I den

opdaterede plan

er de estimerede totale omkostninger opgjort til

28,7 mia. euro

(sammenlignet med 27,9 mia. euro i den oprindelige

plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt 28 mia.

euro i tilskud.

I den opdaterede plan er tiltag ift. grøn omstilling mere ambitiøse. Der

introduceres yderligere tiltag for at støtte udskiftningen af private

køretøjer på fossilt brændstof til elektricitet og for at forbedre

ladeinfrastrukturen for elektriske køretøjer. Der er ligeledes inkluderet

et nyt grønt tiltag vedr. udbygning af fjernvarmenetværk baseret på

grønne energikilder og spildvarme. Den opdaterede plan indeholder

ikke ændringer fsva. digitale tiltag.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 47,0 pct. af den direkte støtte

sammenlignet med 42,4 pct. i den oprindelige plan. De skønnede

omkostninger til

digitale tiltag

udgør 48,1 pct. af den reviderede plan

mod 52,6 pct. i den oprindelige plan.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om

implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af

Kommissionens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes

genopretningsplaner,

herunder

med

REPowerEU-kapitler.

Europa-

Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og

Tyskland har opgivet to skøn for omkostninger - 28,7 mia. euro uden moms og 30,2 mia. euro

med moms.

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 63 af 81

retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og

digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de

enkelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage

direkte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel

den

direkte

støtte,

som

Danmark

skal

finansiere

med

genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder

økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og

arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen

genopretningsfaciliteten

kan

have

positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst,

arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke

erhvervslivets rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske

Rådsmøde nr. 3994 (økonomi og finans) den 8. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/12-23

Side 64 af 81

eksportvirksomheder i forbindelse med

genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

udmøntning

midler

fra

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr.

opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på

baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret

flertal ifm. ECOFIN 8. december 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af

genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske

Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således

bidrager til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om

tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt

med, at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række

principper

overensstemmelse

med

forordningen