Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4003 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 24/00624

Den 10. januar 2024

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. januar 2024

SAMLENOTAT

1. Præsentation af det belgiske formandskabs prioriteter .................................................................................... 2

- Præsentation af formandskabet, drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

2. Den landespecifikke retsstatsdialog .................................................................................................................... 5

- Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

3. Lovgivningspakke om forsvar af det europæiske demokrati .......................................................................... 7

- Orienterende debat

KOM(2023) 0630, KOM(2023) 0637, C(2023) 8626, C(2023) 8627

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

1. Præsentation af det belgiske formandskabs prioriteter

- Præsentation af formandskabet, drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Belgien overtog den 1. januar 2024 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet (almindelige

anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Der forventes ikke nogen reel drøftelse af prioriteterne.

Formandskabsprogrammet har seks overordnede overskrifter: 1) beskyttelse af retsstatsprincippet, demokrati og

sammenhold, 2)

styrkelse af EU’s

konkurrenceevne, 3) fremme en grøn og retfærdig omstilling,

4) styrkelse af EU’s

sociale og sundhedsdagsorden, 5)

beskyttelse af EU’s borgere og

grænser, samt 6) fremme et globalt Europa.

2. Baggrund

Belgien overtog det roterende EU-formandskab den 1. januar 2024. Det belgiske formandskab

ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 at præsentere sine prioriteter

for arbejdet i Rådet under sin formandskabsperiode.

3. Formål og indhold

Det belgiske formandskabsprogram er centreret omkring seks overordnede overskrifter:

1. Beskyttelse af retsstatsprincippet, demokrati og sammenhold

Beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og EU’s grundlæggende rettigheder vil spille en afgø-

rende rolle for det belgiske formandskab. Formandskabet vil styrke borgerinddragelse med særligt

fokus på ungedeltagelse. Der vil bl.a. også være fokus på fremme af mediefrihed og

–pluralisme

samt den digitale omstilling i de kulturelle og kreative sektorer. Endelig vil formandskabet støtte

kandidatlandene i deres bestræbelser på at blive en del af Unionen, mens EU’s politikker og be-

slutningsprocesser samtidig skal gøres klar til nye udvidelser.

Styrkelse af EU’s konkurrenceevne

Formandskabet vil arbejde på at styrke det indre marked og Unionens industrielle fremtid samt

færdiggøre kapitalmarkedsunionen og energiunionen. Særlig opmærksomhed vil gives til styrkelse

af økonomisk sikkerhed, reducering af skadelige afhængigheder og fremme af EU’s teknologiske

lederskab inden for kritiske sektorer. Formandskabet vil have fokus på, hvordan forskning, udvik-

ling og innovation kan højne konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden

for EU’s værdikæder.

Et mål er også at fremhæve samhørighedspolitikken som et investeringsinstrument på den lange

bane samt sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politikker.

3. Fremme en grøn og retfærdig omstilling

Energi- og klimaomstillingen er en af formandskabets hovedprioriteter. Formandskabet vil bl.a.

bestræbe sig på at forbedre EU’s cirkulære økonomi

samt tilpasnings- og beredskabskapacitet.

Energiomstillingen skal medføre overkommelige priser, sikre stærk forsyningssikkerhed og bidrage

til målet om klimaneutralitet. EU skal hurtigt og effektivt fremskynde udviklingen af vedvarende

energikilder, idet øgede investeringer i et fleksibelt og integreret europæisk energinet er afgørende

i den sammenhæng.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

Styrkelse af EU’s sociale

og sundhedsdagsorden

Med udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder sigter formandskabet mod at

udstyre EU med en ambitiøs social dagsorden. Formandskabet vil styrke den sociale dialog på alle

niveauer, styrke fair arbejdskraftsmobilitet, psykisk sundhed på arbejdspladsen og adgang til bære-

dygtig social beskyttelse. Der sigtes mod at styrke den sociale dimension af det europæiske seme-

ster, særligt med fokus på den første implementering af den sociale konvergensramme. Formand-

skabet vil også advokere for øget politisk handling ift. at gøre boligmarkedet mere tilgængeligt for

alle. Herudover vil formandskabet støtte evalueringen af EU’s kriseberedskab, styrke medicinfor-

syning og arbejde på at forbedre borgernes adgang til prisbillig medicin.

Beskyttelse af EU’s borgere og grænser

Formandskabet sigter mod at adressere alle tilbageværende lovgivningssager relateret til den nye

asyl- og migrationspagt. Formandskabet vil arbejde på at styrke den eksterne dimension af migra-

tion og asyl, især i samarbejde med EU’s afrikanske partnere. Der

vil også være særlig opmærk-

somhed på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, forebyggelse og håndtering af terrorisme og

voldelig

ekstremisme samt styrkelse af EU’s modstandsdygtighed ift. kriser og hybride udfordrin-

ger. Forsvarspolitisk vil fokus være på konsolidering af det forsvarsteknologiske og -industrielle

grundlag, herunder ved at undersøge muligheden for at udvikle en europæisk forsvarsindustriel

strategi.

6. Fremme et globalt Europa

Formandskabet vil søge at styrke EU’s modstandsdygtighed, autonomi og forsvar af Unionens

interesser og værdier. For at EU kan nå sine udenrigspolitiske mål, skal EU mobilisere alle sine

økonomiske, sikkerheds- og forsvarsmæssige kapaciteter samt udviklingsmæssige og humanitære.

Hertil skal EU føre en ambitiøs og balanceret handelspolitik, som er åben, bæredygtig og målrettet.

Endelig vil formandskabet, i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, arbejde for at styrke sund-

hedsvæsenet mhp. at nå målet om universel sundhedsdækning, mens rimelig adgang til innovative

og bæredygtige sundhedsydelser og -produkter skal sikres til alle.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle kon-

sekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse

med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte

forslag under prioriteterne, når de fremlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

- Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 forventes en drøftelse af fire landekapitler i Kommis-

sionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2023. Det drejer sig om hhv. Spanien, Frankrig, Kro-

atien og Italien. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterfølgende vil der være

mulighed for, at medlemslandene kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågældende fire med-

lemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens monitorering af retsstatsforholdene i med-

lemslandene. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige retsstatsdialog suppleres af landespecifikke drøftelser

på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 5. juli 2023 sin fjerde årlige retsstatsrapport. Rapporten rede-

gør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande.

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande

lagde Kommissionen i

en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af

EU’s medlemslande

for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og dermed

forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt med-

lemslandene.

Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra medlemslandene samt på anerkendte kilder såsom

Venedig-Kommissionen og GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført virtuelle lande-

besøg under udarbejdelsen af rapporten. Rapporten indeholder konkrete, landespecifikke anbefa-

linger til at forbedre retsstatstilstanden.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig

tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-

rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst en eller flere landespeci-

fikke drøftelser. Årets horisontale drøftelse blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggen-

der) den 19. september 2023.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 forventes en drøftelse af fire lande-

kapitler i Kommissionens retsstatsrapport (Spanien, Frankrig, Kroatien og Italien).

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne for hvert enkelt med-

lemsland. Herefter vil det pågældende medlemsland få mulighed for at redegøre for den seneste

udvikling på nationalt niveau. Der vil efterfølgende være mulighed for, at de øvrige medlems-

lande kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapitler og stille spørgsmål eller komme

med kommentarer til de pågældende medlemslande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens

øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det belgiske formandskabs

initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode som un-

der de seneste formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for

både legitimiteten og effektiviteten af

samarbejdet mellem EU’s medlemslande,

inkl. det indre

marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at monito-

rere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-

digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt

at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialo-

gen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og retsstats-

mekanismen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

3. Lovgivningspakke om forsvar af det europæiske demokrati

- Orienterende debat

KOM(2023) 0630, KOM(2023) 0637, C(2023) 8626, C(2023) 8627

Nyt notat

1. Resumé

Der er på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 lagt op til en første drøftelse af lovpakken om

forsvar af det europæiske demokrati, der blev fremlagt af Kommissionen d. 12. december 2023. Der er tale om en

indledende drøftelse af pakkens indhold mhp. at sætte retningen for det videre arbejde. Pakken skal ifølge Kom-

missionens bidrage til at håndtere udfordringerne ved udenlandsk indblanding i EU’s

demokratiske processer

sikre, at de forbliver åbne, gennemsigtige og resistente over for manipulation fra tredjelande. Dette skal ske ved at

introducere fælles standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed i det indre marked for interessevaretagelse, der

udføres på vegne af tredjelande. Et kerneelement i forslaget er oprettelsen af et såkaldt åbenhedsregister. Pakken er

desuden udformet mhp. at styrke borgernes og civilsamfundsorganisationers rolle i politikudformning og demokrati-

ske processer. Det bemærkes, at direktivforslaget stiller krav om, at medlemsstaterne skal indføre administrative

bøder, og at sådanne bestemmelser giver anledning til forfatningsretlige betænkeligheder i Danmark.

2. Baggrund

Den 12. december 2023 fremlagde Kommissionen en lovgivningspakke om forsvar af demokra-

tiet forud for Europaparlamentsvalget i 2024. Pakken om forsvar af demokratiet bygger på Kom-

missionens tidligere initiativer til at beskytte det europæiske demokrati, herunder handlingsplanen

for europæisk demokrati.

Direktivets formål er skabe ensartethed i EU’s indre marked for åbenhed om interessenter,

der

på vegne af tredjelande ønsker at påvirke eller søge indflydelse på politikere, beslutningstagere og

den demokratiske sfære, og derved modvirke strategisk omgåelse af den forskelligartede regule-

ring af området inden for EU. Pakken indeholder også to henstillinger, der har til formål at

fremme frie, retfærdige og robuste valgprocesser samt borgernes og civilsamfundsorganisationer-

nes deltagelse i beslutningsprocesser.

Lovgivningspakken om forsvar af demokratiet omfatter:

•

Et direktivforslag om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtig-

hed i interessevaretagelse på vegne af tredjelande, herunder oprettelse af et såkaldt åben-

hedsregister

•

En meddelelse indeholdende en evaluering af det arbejde, der er udført under handlings-

planen for europæisk demokrati

•

En henstilling om inkluderende og robuste valgprocesser i Unionen og en mere synlig eu-

ropæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet

•

En henstilling om fremme af inddragelse og effektiv deltagelse af borgere og civilsam-

fundsorganisationer i den offentlige politikudformning

Kommissionen begrunder lovgivningspakken med et behov for at sikre harmonisering på områ-

det for at undgå en fortsat stigende fragmentering af reglerne på medlemsstatsniveau. Med for-

slaget ønsker Kommissionen således at lukke mulige huller, der kan udnyttes af tredjelande.

Dette skal ske gennem fastsættelse fælles standarder på tværs af medlemslandene for, hvordan

udenlandsk indflydelse håndteres på en strømlinet måde, idet flere medlemsstater endnu ikke har

indført et lobbyistregister eller regler på området.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde (TEUF) artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre

markeds funktion. Direktivforslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget

Direktivforslaget indeholder følgende krav til gennemsigtighed:

•

Registrering i et åbenhedsregister: Enheder, der udfører interesserepræsentationsaktivite-

ter på vegne af et tredjeland, skal registreres i et åbenhedsregister. Medlemsstaterne vil

blive bedt om at oprette eller tilpasse eksisterende nationale registre til dette formål.

•

Tilgængelighed for offentligheden: Centrale oplysninger om en sådan interesserepræsenta-

tion vil være offentligt tilgængelige, hvilket skaber større gennemsigtighed og demokratisk

ansvarlighed. Dette vedrører f.eks. årlige modtagne beløb, berørte tredjelande og aktivite-

ternes vigtigste mål.

•

Registrering: Enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af et tredjeland, skal

registrere centrale oplysninger eller materiale vedrørende interesserepræsentationsaktivite-

ten i en periode på fire år efter afslutningen af denne aktivitet.

Forslaget indeholder forholdsmæssigt afpassede regler og sikkerhedsforanstaltninger, der skal

sikre, at registreringskravene ikke misbruges til at begrænse grundlæggende rettigheder såsom yt-

rings- eller foreningsfriheden eller uretmæssigt begrænser civilsamfundsmæssige råderum, nemlig:

•

Uafhængige tilsynsmyndigheder vil kun i behørigt begrundede tilfælde og afhængigt af

formålet kunne anmode om begrænset adgang til de registrerede oplysninger.

•

Myndighederne skal sikre, at registreringen ikke får negative konsekvenser.

•

Mulighed for at fravige kravet om offentliggørelsen af oplysninger i behørigt begrundede

tilfælde.

•

Den fulde harmonisering, der foretages med forslaget, forhindrer medlemsstaterne i at

opretholde eller indføre yderligere krav og praksisser.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol og håndhævelse, som bl.a. indebærer, at

medlemsstaterne skal udpege nationale kontrolmyndigheder og fastsætte regler om sanktioner i

form af administrative bøder for overtrædelse af de nationale regler, der implementerer direkti-

vets krav til enheder, som udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af et tredjeland.

Sanktionerne skal kunne pålægges direkte af kontrolmyndigheden eller af domstolene på bag-

grund af en anmodning fra kontrolmyndigheden.

Henstillinger

Den ene henstilling, der vedrører inkluderende og robuste valgprocesser i Unionen og en mere

synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet,

har til formål at fremme høje demokratiske standarder for valg i EU, støtte høj valgdeltagelse, in-

klusiv deltagelse og gøre det lettere for borgere at udøve deres valgrettigheder. Henstillingen om-

handler også beskyttelse af cybersikkerhed i forbindelse med valgrelateret infrastruktur, og der

foreslås foranstaltninger til at minimere risikoen for indblanding fra tredjelande gennem finansie-

ring af politiske partier, politiske fonde, kampagneorganisationer og kandidater. Muligheden for

fri og fair politisk debat beror på lovlighed og fairplay. I henstillingen understreges det, at over-

vågningsværktøjer aldrig bør anvendes til at manipulere den demokratiske debat, og at det er uac-

ceptabelt at anvende sådanne værktøjer til at målrette indsatsen mod politiske aktører og journali-

ster med henblik på politisk vinding.

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

Henstillingen om fremme af inddragelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den offent-

lige politikudformning tager sigte på at skabe og opretholde et sikkert og gunstigt miljø for civil-

samfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, der giver mulighed for effektivt at

deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Den tilskynder i den forbindelse bl.a. medlems-

staterne til at udvikle en struktureret national ramme for deltagelsesprocesser, der er forudsigelig,

tilgængelig, gennemsigtig og inkluderende. Henstillingen er en direkte udløber af et initiativ under

konferencen om Europas fremtid.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet en indledende drøftelse af forslagene i pakken med foreløbig tilken-

degivelse af medlemslandenes reaktioner på pakken. Da lovgivningspakken først er fremsat for

nyligt, er der endnu ikke tilkendegivet detaljerede holdninger fra medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver på direktivforslaget. Der foreligger ikke en udtalelse, idet Europa-Parlamentet endnu

ikke har behandlet sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder direktivet med et behov for at sikre harmonisering på området for at

undgå en fortsat stigende fragmentering af reglerne på medlemsstatsniveau. Med forslaget ønsker

Kommissionen således at lukke mulige huller, der kan udnyttes af tredjelande. Dette skal ske gen-

nem fastsættelse standarder

på tværs af EU’s medlemslande for,

hvordan udenlandsk indflydelse

håndteres på en strømlinet måde, idet flere medlemsstater endnu ikke har indført et lobbyistregi-

ster eller regler på området.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der regulerer interesserepræsentation

på vegne af tredjelande.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vil kunne medføre økonomiske konsekvenser, idet medlemsstaterne med direktivet vil

blive bedt om at oprette eller tilpasse eksisterende nationale åbenhedsregistre.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 4003 (almindelige anliggender) den 29. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 29/1-24

Da lovgivningspakken først er fremsat for nyligt, er der endnu ikke overblik over medlemslande-

nes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Det vurderes positivt, at kommissionen vil øge gennemsigtigheden og den demokratiske ansvar-

lighed i forbindelse med interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande og fremme

frie, retfærdige og robuste valgprocesser samt borgerne og civilsamfundsorganisationernes delta-

gelse i beslutningsprocesser.

Regeringen går ind for at fremme inddragelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den

politiske beslutningsproces. Det fremgår således bl.a. af pkt. 7.1 i regeringsgrundlaget

”Ansvar

for Danmark” om principper for regeringsførelse, at regeringen vil lægge vægt på offentlighedens

mulighed for at afgive høringssvar. Regeringen vil derfor have fokus på, at den nationale vejle-

dende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes. Der vil skulle tages nærmere stil-

ling til den ene henstillings forslag om bl.a. at indføre en generel og struktureret ramme for ind-

dragelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den politiske beslutningsproces.

Regeringen går ligeledes ind for fremme af robuste valgprocesser, idet en nærmere afdækning af

implikationerne af denne henstilling endnu ikke er gennemført.

Det er centralt for regeringen, at Danmark ikke med direktivforslaget forpligtes til at skulle ind-

føre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsretlige betæn-

keligheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Lovgivningspakken om forsvar af demokratiet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg.