Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4010 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
2829345_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23.02.2024
Internationalt kontor
Line Herbæk Larsen
2024-01009
3175058
Supplerende samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der
forventes behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024
Side:
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bekæmpelse af forsinket betaling i handels-
transaktioner
-
Politisk drøftelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0002.png
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse
af forsinket betaling i handelstransaktioner
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 533
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024 med henblik på en politisk drøftelse af Kommissionen forslag af 12.
september 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæm-
pelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Der forventes at være fo-
kus på den foreslåede ufravigelige og maksimale 30 dages betalingsfrist i
handelstransaktioner, samt på om valget af retsakt bør ændres fra en for-
ordning til et direktiv. Fra dansk side anerkender man problemerne ved sene
betalinger, men er, i overensstemmelse med grund- og nærhedsnotatet af
25. oktober 2023, kritisk over for den begrænsning af aftalefriheden, som
en ufravigelig maksimal 30 dages betalingsfrist vil udgøre. Fra dansk side
har man ikke taget stilling til valget mellem en forordning eller et direktiv,
idet det centrale punkt på nuværende tidspunkt vurderes at være forslagets
indhold og navnlig den foreslåede ufravigelige maksimale 30 dages beta-
lingsfrist.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da
det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der skal erstatte
det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU), således at
dette ophæves. Der vil derfor være behov for at ændre renteloven, hvori det
nævnte direktiv (2011/7/EU) er implementeret. Forslaget skønnes at kunne
medføre statsfinansielle konsekvenser, men der ses ingen opgørelse specifikt
fsva. forslaget om den ufravigelige og maksimale betalingsfrist på 30 dage.
2. Baggrund
Den 14. september 2022 bebudede kommissionsformand Ursula von der
Leyen i sin tale om den Europæiske Unions tilstand en revision af direktivet
om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU). I sin tale fremhævede hun, at
det ”simpelthen ikke er retfærdigt, at 1 ud 4 konkurser skyldes, at fakturaer
ikke bliver betalt til tiden. For millioner af familievirksomheder vil [revisi-
onen af direktivet om forsinkede betalinger] være en livline i en svær tid.”
2
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0003.png
Kommissionen fremlagde den 12. september 2023 sit forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner.
Revisionen af direktivet om forsinket betaling indgår i Kommissionens
arbejdsprogram for 2023 under målet
”Et
Europa klar til den digitale
tidsalder”.
Forslaget er en del af SME Relief Package, der også indeholder et forslag til
et direktiv
om skatteforenkling for SMV’er.
Forslaget er oversendt til Rådet den 28. september 2023 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behand-
les efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. marts
2024 med henblik på politisk drøftelse af den foreslåede ufravigelige mak-
simale betalingsfrist på 30 dage i handelstransaktioner i forslagets artikel 3
samt drøftelse af valg af retsaktens karakter som enten en forordning eller
et direktiv.
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i handelstransakti-
oner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved
fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og mellemstore virk-
somheders, konkurrenceevne, jf. forslagets betragtning 31.
Forslaget indebærer både indførelse af nye regler samt ændring af gældende
regler.
Med henblik på at forhindre forsinket betaling i handelstransaktioner lægges
der med forslaget bl.a. op til, at betalingsfristen ikke må overstige 30 kalen-
derdage fra datoen for debitors modtagelse af en faktura eller en tilsvarende
betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget sine varer eller tjene-
steydelser. Denne periode vil gælde både for transaktioner mellem virksom-
heder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder, hvor den offent-
lige myndighed er debitor. Der lægges endvidere op til, at varigheden af en
godkendelses- eller kontrolprocedure ikke må overstige 30 kalenderdage fra
datoen for debitors modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne (artikel 3).
3
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure,
jf. TEUF artikel 294, medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,
men i udkastet til betænkning (dok. nr. 2023/0323) giver Parlamentet udtryk
for en overordnet positiv tilgang til forslaget. Parlamentet anfører, at over-
gangen fra et direktiv til en forordning er afgørende for at bevare SMV’ernes
økonomiske dynamik og dermed det europæiske indre marked. Parlamentet
anfører derudover, at indførelse af standardiserede betalingskrav, som f.eks.
en 30-dages periode, som Kommissionen har anbefalet for at skabe konse-
kvens i betalingspraksis, opretholder integriteten af de finansielle transakti-
oner og SMV’ernes operationelle
levedygtighed.
Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Europa-Parlamentets retsudvalg har valgt ikke at afgive udtalelse.
Foreløbigt forventes forslaget behandlet på plenarmøde den 22. april 2024.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at forsinkede betalinger påvirker alle
medlemsstater, og at gennemførelse af 27 nationale løsninger sandsynligvis
vil føre til mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og
højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænserne.
Kommissionen peger endvidere på, at det fører til konkurrenceforvridning,
hvis der gælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis transaktioner
på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne. EU's indsats er
ifølge Kommissionen berettiget, fordi forsinket betaling påvirker alle han-
delstransaktioner i forbindelse med offentlige udbud og mellem virksomhe-
der, uanset deres størrelse. Kommissionen anfører endvidere, at da der er
tale om en revision af eksisterende EU-lovgivning for at styrke bestemmel-
serne i denne, kan det kun gøres på EU-niveau. Det er ud fra tilsvarende
betragtninger regeringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) er i
dansk ret implementeret i lov om renter og andre forhold ved forsinket be-
taling (renteloven).
4
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0005.png
Hvad angår betalingsfristen i handelsforhold følger det af rentelovens § 3 a,
stk. 1, 1. pkt., at den aftalte betalingsfrist ikke kan være mere end 30 dage
regnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaver har anmodet om betaling. Dette
gælder dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere
betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for debitor, jf. rente-
lovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt.
Hvis skyldner er en offentlig myndighed, kan den aftalte betalingsfrist imid-
lertid ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaver
har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3 b.
Justitsministeren kan dog efter forhandling med erhvervsministeren fast-
sætte regler om, at betalingsfristen i visse tilfælde kan være op til 60 dage
for offentlige myndigheder, der udfører en række bestemte aktiviteter, jf.
rentelovens § 3 b, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Hvad angår godkendelses- eller kontrolprocedurer, hvorved varens eller tje-
nesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, må varighe-
den af denne procedure ikke overskride 30 dage efter varens eller tjeneste-
ydelsens modtagelse, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder dog
ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere godkendel-
ses- eller kontrolprocedure og en sådan procedure ikke er urimelig over for
fordringshaver, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 2. pkt.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der skal
erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU),
således at dette ophæves.
En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at de bestemmelser i rente-
loven, der implementerer direktiv (2011/7/EU), efter omstændighederne vil
skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den ende-
lige retsakt.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De offentlige udgifter er på nuværende tidspunkt ved at konsolideres. Der
ses ingen opgørelse specifikt fsva. forslaget om den ufravigelige og maksi-
male betalingsfrist på 30 dage.
5
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0006.png
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale
udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningen kan medføre indirekte konsekvenser for danske virksomhe-
der. Konsekvenserne relaterer sig bl.a. til begrænsningen af betalingsfristen
til højst 30 dage og den forhøjede kompensation. Dette betyder, at virksom-
heder, specielt små og mellemstore, vil kunne opleve at skulle bruge færre
årlige ressourcer på inddrivelse af forsinkede betalinger.
Administrative økonomiske konsekvenser
Nogle virksomheder vil opleve en omstillingsomkostning ved at skulle
opdatere standardvilkårene i deres fakturaer. Omkostningen herved vil
variere efter virksomhedstype. Der er stadig usikkerhed om, hvor stor en
andel af virksomhederne der vil blive omfattet i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked
og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og
mellemstore virksomheders, konkurrenceevne.
Andre konsekvenser
På nuværende tidspunkt er det ikke forventningen, at forslaget vil have
andre konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis Poli-
timæssigt og Retligt Samarbejde og Udvalget for Konkurrence, Vækst og
Forbrugerspørgsmål i perioden 18. september til 2. oktober 2023. Det be-
mærkes, at specialudvalget for Politimæssigt og Retligt samarbejde fik for-
længet fristen for afgivelse af høringssvar til den 4. oktober 2023. Der er
modtaget høringssvar fra KL, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer
F.m.b.A., Dansk Erhverv, Danmarks Apotekerforening, Finans Danmark,
Mærkevareleverandørerne (mldk.), SMVdanmark og Danske Rederier.
Betalingsfrister (artikel 3)
Dansk Industri støtter ikke forslaget om at indføre en betalingsfrist på 30
dage i transaktioner mellem virksomheder og mener, at det er afgørende, at
6
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0007.png
forslaget bliver blødt op, så kontraktfriheden mellem virksomheder fasthol-
des i videst muligt omfang.
Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at en maksimal betalingsfrist på 30
dage er for restriktiv og påpeger, at landmænd og små og mellemstore føde-
vareproducenter nogle gange kan have begrænset adgang til finansiering, og
at det derfor er afgørende, at der tages højde for dette. Det påpeges endvi-
dere, at der ofte er behov for længere betalingsfrister på grund af produkti-
onscyklussen og godkendelsesprocedurer.
Dansk Erhverv er bekymret over forslaget om at indføre en maksimal beta-
lingsfrist på 30 dage og anser det for en alvorlig indgriben i europæiske
virksomheders mulighed for frit at aftale de vilkår, der passer bedst til deres
sektor, forretningsmodel og behov.
Finans og Leasing er grundlæggende imod forslaget om at indføre en mak-
simal betalingsfrist på 30 dage og mener, at tilgangen med frivilligt kodeks
for betalingsfrister er at foretrække frem for en begrænsning af aftalefrihe-
den.
Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at en ufravigelig beta-
lingsfrist på 30 dage vil være særdeles indgribende i de samhandelsbetin-
gelser, som eksisterer mellem de mange danske apoteker og de to store læ-
gemiddelgrossister på det danske lægemiddelmarked, og at derfor skal ar-
bejdes for, at der fortsat sikres mulighed for en længere betalingsfrist end
30 dage. Alternativt opfordres der til, at der fra dansk side arbejdes for en
indfasningsperiode på ikke under fem år med henblik på at sikre, at forslaget
ikke får uønskede negative konsekvenser for borgernes adgang til apoteker.
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det ifølge Dansk Apote-
kerforening medføre væsentlige omkostninger for mange apoteker og kon-
kurser kan ikke udelukkes.
Mærkevareleverandørerne (mldk.) foretrækker frivillige aftaler og branche-
kodeks, men er åbne for, at man i forordningen, om nødvendigt, kan arbejde
med en mere differentieret model for maksimale betalingsbetingelser af-
hængig af sektorer eller typer af produkter.
SMVdanmark vurderer, at forslaget om en lovbestemt maksimal betalings-
frist på 30 dage er i SMV’ernes interesse og derved også dansk erhvervslivs
interesse.
7
Rådsmøde nr. 4010 (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 7. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/3-24, pkt. 2
2829345_0008.png
Danske Rederier bemærker, at betalingsfrister er et væsentligt kommercielt
forhandlingsparameter, hvilket ikke bør reguleres, ligesom der kan være
langtidskontrakter, hvor en længere betalingsfrist end 30 dage er nødven-
digt. Det foreslås derfor, at der i forslaget indsættes en mulighed for parterne
til selv at aftale en anden frist.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Størstedelen af medlemsstaterne har udtrykt skepsis over for den begræns-
ning af virksomhedernes aftalefrihed, der ligger i at indføre en ufravigelig
maksimal betalingsfrist på 30 dage. Drøftelsespunktet på rådsmødet (kon-
kurrenceevne) den 7. marts 2024 om at ændre forslagets karakter fra en for-
ordning til et direktiv, bør ses i lyset heraf.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at der ses positivt på Kom-
missionens mål om at fremme en kultur for rettidig betaling i handelstrans-
aktioner. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at de i forslaget
fremsatte initiativer er proportionale i forhold til de udfordringer, der er i
forhold til det gældende regelsæt, og dermed ikke går videre, end hvad der
er nødvendigt.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om at fastsætte et loft over beta-
lingsfristerne er det regeringens holdning, at kortere betalingsfrister bør
fremmes via frivillige brancheaftaler eller standardkontrakter frem for bin-
dende maksimale betalingsfrister. Regeringen vil i den forbindelse arbejde
for, at der skal være en balance mellem respekten for aftalefrihed og målet
om at fremme hurtigere betaling.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 20. marts 2023 orienteret om det dan-
ske høringssvar til Kommissionens offentlige høring i forbindelse med re-
visionen af direktivet om forsinket betaling (Late Payments), jf. EUU 2022-
23 (2. samling) Alm. del
bilag 322.
Folketingets Europaudvalg blev endvidere den 1. december 2023 tidligt ori-
entering om forordningsforslaget i forbindelse med justitsministerens fore-
læggelsen af dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023.
8