Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 14/5-24 - økofin Bilag 1
Offentligt

30. april 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14.05.2024

1) Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat 2

(FASTER)

KOM(2023)324

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om ”Moms i den digitale tidsalder” (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)185, KOM (2024)193

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Aldringsrapport for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Internationale møder: Afrapportering fra G20- og IMF-møder 17.-19. april 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

følger

7) Rådskonklusioner om finansiel forståelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet og Børne-

og Undervisningsministeriet

8) Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan

KOM(2024)159 final

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 1 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 1: Forslag til direktiv om hurtigere og

mere sikker lempelse af overskydende

kildeskat (FASTER)

KOM(2023)324

1. Resume

ECOFIN vil muligvis 14. maj 2024 opnå enighed om et forslag om hurtigere og

mere sikker lempelse af overskydende kildeskat, også kaldet FASTER.

Kommissionens forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af

overskydende kildeskat af 19. juni 2023 har til formål at støtte en

velfungerende kapitalmarkedsunion ved at gøre grænseoverskridende

investeringer lettere og sikre fair beskatning ved at forebygge skattesvig og -

misbrug. Kommissionen ønsker med forslaget at sikre bedre, simplere og mere

ensartede procedurer for lempelse af overskydende kildeskat ved

grænseoverskridende investeringer og samtidig sikre, at EU-landene har de

nødvendige redskaber til effektivt at bekæmpe skattesvig og -misbrug.

Direktivet indeholder tre hovedelementer: 1) Digitale hjemstedserklæringer så

investorer kun skal indhente én digital attest fra sit hjemland for at

dokumentere, hvilket EU-land de er hjemmehørende i. 2) Implementering af et

system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Ved et system for

hurtig refusion skal en anmodning om udbytterefusion indsendes senest 25

dage efter udlodning af udbyttet (i kompromisforslaget senest ved udløbet af

den anden måned efter den måned, hvor udbyttet udbetales), og

skattemyndigheden har 25 dage efter anmodningen (i kompromisforslaget

udvidet til 60 dage efter anmodningsfristen) til at færdigbehandle

anmodningen. Et nettoindeholdelsessystem indebærer, at der indeholdes

udbytteskat svarende til den korrekte sats i forbindelse med udbetaling af

udbyttet. 3) Krav om indberetning af en række detaljerede oplysninger om

udbytter fra certificerede finansielle formidlere (primært større banker), dvs.

hvem de modtager udbyttet fra, hvem de betaler udbyttet til, og eventuelle

oplysninger om aktiviteter, der kan indikere misbrug (fx aktielån), mens EU-

lande frit kan vælge, om visse transaktionsdata skal indberettes.

Ved siden af de to præsenterede ordninger (for hhv. hurtig refusion og et

nettoindeholdelsessystem) skal medlemslandene fortsat opretholde et

almindeligt refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der ikke håndteres

i enten et system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem, fx

tilfælde, der er undtaget.

Kommissionens forslag skønnes at have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser, herunder administrative konsekvenser. Det vurderes, at

forslaget vil medføre et mindreprovenu for det offentlige, som dog ikke kan

kvantificeres. Forslaget forventes samlet set at medføre væsentlige

Side 2 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen som følge af behov for

systemtilpasninger og it-udvikling.

Regeringen har arbejdet for ændringer, der kan mindske risiko for svig, og

for, at de valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt omkostningstunge

og it-udviklingskrævende for Danmark. Der er desuden arbejdet for, at der

afsættes rimelig tid til implementering af direktivet, herunder at der sikres

sammenhæng til en kommende europæisk digital identitetstegnebog (i

henhold til Forslag til forordning om en europæisk digital identitet

(KOM(2021)281)). Generelt har forslaget i løbet af forhandlingerne bevæget

sig i dansk retning.

På den baggrund kan man fra dansk side støtte et kompromis på linje med det

seneste kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af

mandatet i Europaudvalget 1. december 2023.

2. Baggrund

I EU kan investorer i en grænseoverskridende sammenhæng være forpligtet til

at betale dobbelt skat af indkomst fra værdipapirer, de besidder (dvs. udbytte af

aktiebeholdninger og renter på beholdninger af obligationer). Det hænger

sammen med, at der dels kan opkræves skatter i værdipapirudstederens land

(kildelandet), og dels i investorens bopælsland (bopælslandet) i form af

indkomstskat.

For at undgå dette er mange lande blevet enige om at dele

beskatningsrettighederne

mellem

kilde-

bopælslandene

ved

dobbeltbeskatningsoverenskomster, så ikke-hjemmehørende investorer kan

være berettiget til en lavere udbytteskattesats eller en skattefritagelse i

kildelandet. Derudover har nogle kildelande indført lavere satser eller

fritagelser for bestemte ikke-hjemmehørende skatteydere.

Sådanne nedsættelser af eller fritagelser for udbytteskat kan indrømmes på to

måder. Enten anvendes den nedsatte skattesats eller fritagelsen direkte på det

tidspunkt, hvor udbyttet eller renterne udbetales (nettoindeholdelse), eller også

tilbagebetales den overskydende indeholdte skat på grundlag af en

tilbagebetalingsanmodning fra investoren (refusion).

Procedurerne for indgivelse af en anmodning om refusion af udbytteskat

indebærer, at modtageren af betalingerne skal bevise, hvilket land

vedkommende er hjemmehørende i, ved at anmode skattemyndighederne i sin

bopælsstat om en bopælsattest. Desuden skal der indsendes dokumentation for

kravet på refusion.

Procedurerne for lempelse af overskydende kildeskat er ofte besværlige for

investorerne og kan variere betydeligt mellem EU-landene. Desuden er det

konstateret i forbindelse med en række udbytteskandaler, at procedurerne for

refusion af udbytteskat er behæftet med en risiko for skattesvig og -misbrug.

Side 3 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dette kan være til hinder for at nå målene med kapitalmarkedsunionen

Forslaget skal imødegå dette ved at give udenlandske investorer nemmere og

hurtigere adgang til lempelse af udbytteskat og sikre transparens og

kontrolmuligheder gennem krav om indberetning af en række oplysninger.

3. Formål og indhold

Forslaget har to formål: 1) at støtte en velfungerende kapitalmarkedsunion ved

at lette grænseoverskridende investeringer og 2) sikre fair beskatning ved at

forebygge skattesvig og -misbrug.

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Indførelse af fælles digitale

bopælsattester, så investorer kun skal

hente én digital attest.

Kompromisforslag

Tilføjelse om at EU-landene kan indføre

en verifikationsproces vedr. investorens

bopæl baseret på den kommende

europæiske digitale identitetstegnebog.

EU-lande, der yder lempelser af

overskydende kildeskat på udbytte af

offentligt handlede aktier, skal oprette et

af følgende systemer: 1. Et system til

hurtig refusion eller 2. Et system til

nettoindeholdelse. En kombination er

også mulig.

Ved system for hurtig refusion

forlænges

fristen for anmodning om udbytterefusion

til udløbet af den anden måned efter den

måned,

hvor

udbyttet

udbetales.

Skattemyndighederne har 60 dage efter

anmodningsfristen til at færdigbehandle

anmodningen.

Lempelsesmodellerne kan ikke finde

anvendelse, hvis der er foretaget handler

fem

dage før udlodningen.

I systemet for hurtig refusion kan sagen

overføres

til

det

almindelige

refusionssystem ved behov for yderligere

kontrol.

række

lande

med

små

kapitalmarkeder, som har implementeret

nettoindeholdelsessystemer, får lov at

bibeholde disse, såfremt de er

sammenlignelige med direktivets.

Indberetning om

EU-landene bestemmer selv,

udbytter

om finansielle institutioner

skal indberette oplysninger

om udbyttetransaktioner. I

Danmark

udbeder

Skatteforvaltningen

sig

allerede

transaktions-

oplysninger i refusionssager.

Finansielle institutioner forpligtes til at

indberette detaljerede oplysninger om

den

enkelte

udbyttetransaktion,

modtageren af udbyttet, betaleren af

udbyttet

anvendelsen

foranstaltninger til bekæmpelse af

misbrug.

Tilføjelse om at EU-landene kan vælge (i

tillæg til de oplysninger, der skal

indberettes

efter

Kommissionens

forslag), at finansielle institutioner også

skal indberette om handler med relevante

aktier, som den registrerede ejer har

foretaget et år før record date – typisk

dagen før udlodningen.

Forslagsdel

Digitale

bopælsattester

EU-landene har hvert sit

system, hvor investoren skal

indhente sin bopælsattest

(for at bevise, hvilket land

vedkommende er

hjemmehørende i).

System til hurtig

EU-landene vælger selv

refusion

eller

systemer

for

nettoindeholdelse

udbytterefusion.

dag

behandles alle sager i

Danmark

gennem

det

almindelige

refusionssystem.

I Danmark indeholdes en

kildeskat på 27 pct. ved

udbetaling af udbytte til

udenlandske aktionærer.

EU-lande, der yder lempelser af

overskydende kildeskat på udbytte af

offentligt handlede aktier, skal oprette et

af følgende systemer: 1. Et system til

hurtig refusion eller 2. Et system til

nettoindeholdelse. En kombination er

også mulig.

Ved system for hurtig refusion skal en

anmodning om udbytterefusion indsendes

senest 25 dage efter udlodning af

udbyttet, og skattemyndigheden har 25

dage fra modtagelsen af anmodningen til

fleste

udenlandske at færdigbehandle anmodningen.

aktionærer har ret til en

lavere skattesats (fx 15 pct.)

sfa.

dobbeltbeskatnings- Lempelsesmodellerne kan ikke finde

overenskomster.

Disse anvendelse, hvis der er foretaget handler

udenlandske aktionærer kan to dage før udlodningen.

anmode om refusion og få

udbetalt differencen.

Fristen for udbetaling er et

halvt år, hvorefter beløbet

forrentes.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for tiltag, der har til formål at styrke det

finansielle indre marked for alle EU-lande og dermed skabe vækst, arbejdspladser og

investeringer, herunder i grøn omstilling.

Side 4 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Digitale bopælsattester

Det foreslås at indføre fælles digitale bopælsattester, så bl.a. investorer kun skal

indhente én digital attest fra deres hjemland. Den digitale bopælsattest skal

dokumentere, hvilket EU-land investoren er hjemmehørende i, hvilket har

betydning for den sats, som udbyttet beskattes med i det udloddende selskabs

hjemland. Formålet med digitale bopælsattester er at sikre mere effektiv

administration af udbytteskat ved grænseoverskridende investeringer inden for

EU. De digitale bopælsattester kan anvendes ifm. refusion af overskydende

udbytteskat såvel som nettoindeholdelse af kildeskat med den korrekte sats

allerede ved udbetalingen.

Der er i kompromisforslaget indsat en passus om, at hvis de juridiske og

tekniske krav i EU er opfyldt, kan EU-landene indføre en verifikationsproces

vedr. investors bopæl baseret på den kommende europæiske digitale

identitetstegnebog.

Hurtig refusion og nettoindeholdelse af kildeskat på udbytter

Kommissionens forslag forpligter alle de EU-lande, der yder lempelse af

overskydende kildeskat på udbytte af offentligt handlede aktier, til at oprette

enten 1) et system til hurtig refusion af for meget indeholdt skat på udbytter

eller 2) et system til nettoindeholdelse af udbytteskat ved kilden. Det er også

muligt at implementere en kombination af lempelsesmodellerne. Det vil således

være muligt at implementere et nettoindeholdelsessystem, hvor de særligt

risikofyldte sager (typisk hvor skattesatsen er under 15 pct.) undtages fra

nettoindeholdelse og behandles i et system for hurtig refusion.

I Kommissionens forslag indebærer et system for hurtig refusion, at en

udenlandsk investor skal indsende en anmodning om udbytterefusion senest 25

dage efter udlodningen af udbyttet, og skattemyndigheden har herefter 25 dage

til at færdigbehandle anmodningen. En senere udbetaling vil skulle forrentes

med en sats svarende til den rente, som EU-landene yder til skatteydere ved sen

tilbagebetaling af indkomstskat. Et nettoindeholdelsessystem indebærer, at der

kan indeholdes udbytteskat med den korrekte skattesats allerede i forbindelse

med udbetaling af udbyttet til udenlandske aktionærer.

De EU-lande, der yder lempelse af overskydende kildeskat på renter på

offentligt handlede obligationer, kan vælge at indføre lignende ordninger for

lempelse af kildeskat på disse renter. EU-landene kan både ifm. hurtig refusion

og nettoindeholdelse vælge at undtage de situationer, hvor investoren er

berettiget til fuld skattefritagelse (dvs. en skattesats på 0 pct.), fra hurtig

refusion eller nettoindeholdelse. Dette kan være særligt hensigtsmæssigt, da

disse situationer generelt er mere sårbare over for misbrug.

Ordningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse af skat på udbytter er

obligatorisk for større finansielle formidlere (fx banker), men er frivillig for

mindre finansielle formidlere,

jf. nedenstående afsnit om registrering.

finansielle formidlere, som deltager i ordningen, vil skulle anmode om hurtig

Side 5 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

refusion/nettoindeholdelse på vegne af deres kunder, dokumentere deres

kunders berettigelse til refusion/nettoindeholdelse samt indberette

information om udbyttet. Finansielle formidlere omfatter banker,

værdipapircentraler og lignende, som formidler betalinger af udbytter mellem

det udloddende selskab og den endelige modtager af udbyttet (investoren).

Pensionskasser anses fx ikke som finansielle formidlere, da pensionskasserne

selv er investorer.

Ved siden af de to præsenterede ordninger skal EU-landene fortsat opretholde

et almindeligt refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der er undtaget

fra de to systemer. Det kan fx være tilfælde, hvor aktionæren har ret til fuld

refusion (skattesats på 0 pct.), eller hvor investorens bank har valgt at stå uden

for systemet til hurtig refusion eller nettoindeholdelse,

jf. nedenstående afsnit

om registrering.

Forhandlingerne har medført en række ændringer i forhold til Kommissionens

oprindelige forslag.

For nettoindeholdelsesmodellen indebærer kompromisforslaget, at en række

medlemslande med små kapitalmarkeder, som allerede har implementeret

nettoindeholdelsessystemer, vil kunne bibeholde disse, såfremt systemet er

sammenligneligt med direktivets nettoindeholdelsesmodel og stilles til

rådighed for samme kreds af investorer, som vil kunne få lempelse efter

direktivet.

For hurtig refusion indebærer kompromisforslaget, at fristen for anmodning om

hurtig refusion er ændret til udløbet af den anden måned efter den måned, hvori

udbetalingen af udbyttet er sket (ændret fra 25 dage efter udlodning af

udbyttet), og fristen for skattemyndighedernes udbetaling af refusionen er

udvidet til 60 dage (fra 25 dage) fra udløbet af fristen for anmodning om hurtig

refusion. Hvis fristen for udbetaling af refusion overskrides, skal beløbet

forrentes, hvilket også sker i dag ved for sen refusion af indeholdt udbytteskat.

En anmodning om hurtig refusion vil bl.a. kunne afvises i de situationer, hvor

skattemyndighederne på baggrund af en risikovurdering vurderer, at der er

behov for yderligere kontrol forud for en tilbagebetaling. Herefter kan sagen

behandles i det almindelige refusionssystem dog således, at der sker

forrentning, hvis 60-dages fristen overskrides, og anmodningen imødekommes.

Anti-misbrugsregler

I Kommissionens oprindelige forslag var man afskåret fra direktivets

lempelsesmodeller, hvis der var foretaget handler to dage før udlodningen (ex-

dividend date).

Efter kompromisforslaget er man nu afskåret fra direktivets lempelsesmodeller,

hvis der er foretaget handler fem dage før udlodningen. Denne ændring

vurderes at ville medvirke til at begrænse mulighederne for svig.

Side 6 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Såvel efter Kommissionens oprindelige forslag som kompromisforslaget vil man

ikke kunne opnå lempelse efter direktivet, hvis de pågældende aktier indgår i

finansielle arrangementer (fx aktielån) før ex-dividend date, hvilket er den dag,

hvorfra aktierne typisk sælges uden ret til det udbytte som udloddes (typiske

dagen efter generalforsamlingens vedtagelse af udlodningen).

Indberetning om udbytter

Alle de finansielle institutter, der (obligatorisk eller frivilligt) er en del af

ordningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse (dvs. er certificerede

finansielle formidlere, jf. også afsnit om

Registrering),

skal indberette en række

detaljerede oplysninger om udbyttet. Indberetningen omfatter bl.a., hvem de

modtager udbyttet fra, hvem de udbetaler udbyttet til samt eventuelle

oplysninger om aktiviteter, der kan indikere misbrug (fx aktielån). EU-landene

kan efter kompromisforslaget vælge, at der tillige skal indberettes oplysninger

om eventuelle handler med de relevante aktier, den registrerede ejer har

foretaget i et år forud for den såkaldte ”record date” (typisk dagen før udbetaling

af udbyttet) og indtil 45 dage efter record date. Formålet med det er at give

skattemyndighederne bedre forudsætninger for at opdage svig med finansielle

arrangementer. Det bemærkes, at Skatteforvaltningen allerede udbeder sig

transaktionsoplysninger i refusionssager i dag.

Indberetningen skal sikre, at skattemyndighederne får bedre mulighed for at

opdage eventuel svig ved at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige

for at rekonstruere den kæde, som betalingerne er gået igennem fra det

udloddende selskab til investoren. Indberetningsfristen er efter Kommissionens

forslag 25 dage efter record date. Fristen er efter kompromisforslaget ændret til

udløbet af anden måned efter den måned, hvori udbetalingen af udbyttet sker.

Indberetningspligten gælder for alle udbytter, der skal beskattes i det

pågældende kildeland, og som passerer gennem den pågældende certificerede

formidler, og oplysningerne vil således også kunne anvendes til kontrol i det

almindelige refusionssystem foruden de sager, der omfattes af hurtig refusion

eller nettoindeholdelse.

Efter Kommissionens forslag skal de certificerede finansielle formidlere

indberette direkte til kildelandets skattemyndigheder (direkte indberetning).

Efter kompromisforslaget har EU-landene, som alternativ til denne

indberetningsmetode, mulighed for at vælge, at oplysningerne skal sendes

mellem de finansielle formidlere op gennem den betalingskæde, udbyttet er

passeret gennem, til den finansielle formidler, der har foretaget indeholdelsen

af udbytteskatten, eller en anden finansiel formidler i betalingskæden, som

samler oplysningerne og indberetter dem til skattemyndighederne i kildelandet

(indirekte indberetning). Ved indirekte indberetning lægges opgaven med at

samle og indberette oplysninger om betalingskæden således på en finansiel

formidler, mens denne opgave ved direkte indberetning lægges på

Side 7 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

skattemyndighederne. Om indberetningen er direkte eller indirekte vil evt.

kunne have betydning for datakvaliteten.

Registrering

For at kunne drage fordel af nettoindeholdelse og hurtig refusion af udbytteskat

skal investorerne kunne benytte sig af finansielle formidlere, der er certificeret

til at levere tjenesteydelser på området. Der findes to grupper af formidlere, som

kan registreres som certificerede finansielle formidlere og dermed få adgang til

procedurerne i forslaget.

Registrering vil være obligatorisk for store institutter

og værdipapircentraler,

der foretager indeholdelse af kildeskat på vegne af udstederen af aktierne

. Store

institutter mv. er bl.a. dem, som er blandt de tre største målt på værdien af deres

aktiver i det EU-land, hvor de er etableret. Disse skal lade sig registrere i de EU-

lande, hvor de værdipapirudstedere, som deres kunder har investeret i, er

beliggende.

Registrering vil være frivillig for alle andre enheder (herunder enheder, der er

etableret i et tredjeland). Dvs. enhver, som fungerer som finansiel formidler og

opfylder specifikke krav, kan efter eget ønske registrere sig i et eller flere af de

nationale registre, der er oprettet i overensstemmelse med direktivet.

Efter Kommissionens forslag skal hvert enkel EU-land oprette et nationalt

Efter kompromisforslaget skal Kommissionen oprette en europæisk portal for

registrerede finansielle formidlere. Finansielle formidlere, der ønsker at

registrere sig, vil således ikke (som med Kommissionens forslag) skulle

kontakte alle de EU-lande, de ønsker at registrere sig i, direkte, men kan sende

en samlet anmodning om registrering via portalen. Det vil herefter være op til

de enkelte EU-lande at afgøre, om anmodningen om registrering kan

imødekommes i det pågældende land. Hvis anmodningen imødekommes, skal

registreringen gøres offentligt tilgængeligt på den europæiske portal. Senere

sletninger fra registrering foretaget af de enkelte EU-lande vil ligeledes skulle

afspejles på portalen.

Due diligence

Certificerede (dvs. registrerede) finansielle formidlere skal indhente en

erklæring fra den registrerede ejer af udbyttet. Ejeren skal skrive under på, at

vedkommende er den retmæssige ejer af udbyttet (eller renterne) som defineret

i kildelandets nationale lovgivning, og ikke er involveret i et finansielt

arrangement knyttet til den pågældende aktie, som ikke er blevet afviklet eller

ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet. Et sådant finansielt arrangement

Defineret i forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber.

Omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af

værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, der leverer

kildeskatteagentydelser

Side 8 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

kan fx være et aktielån. Tvivl om ejerskab på bestemte tidspunkter udnyttes til

at svindle skattemyndigheder. Forslaget har bl.a. til hensigt at bekæmpe svindel

af denne art ved at sikre transparens om ejerskab og brug af finansielle

arrangementer som fx aktielån.

Den certificerede finansielle formidler skal kontrollere den registrerede ejers

digitale bopælsattest eller bevis for skattemæssigt hjemsted i et tredjeland,

herunder ift. oplysninger indhentet efter antihvidvaskreglerne. Den

certificerede finansielle formidler skal derudover kontrollere den skattesats, en

registreret ejer har ret til. I Kommissionens forslag skal det ved en

udbyttebetaling på 1.000 euro eller mere derudover kontrolleres, om der

foreligger et finansielt arrangement (fx et aktielån), der ikke er blevet afviklet

eller ikke er udløbet eller på anden måde afsluttet, på grundlag af de

oplysninger, som den certificerede finansielle formidler er i besiddelse af.

Beløbsgrænsen på 1.000 euro er udgået af kompromisforslaget, så det

kontrolleres, om der foreligger et finansielt arrangement, uanset beløbstørrelse.

Herudover skal de certificerede finansielle formidlere efter kompromisforslaget

verificere, om der er foretaget handler fem dage før udlodningen.

Endelig er der i kompromisforslaget udformet særlige regler for de tilfælde, hvor

den registrerede ejer er forskellig fra den, der er berettiget til lempelse. Det kan

fx være i tilfælde, hvor den registrerede ejer er en skattemæssig transparent

enhed, og hvor det er deltagerne heri, der er berettiget til evt. lempelse. Sådanne

investeringer gennem transparente enheder er hyppigt forekommende og kan

involvere store beløb. Med kompromisforslaget sikres, at sådanne investeringer

dækkes af direktivet og dermed et bredere anvendelsesområde for direktivet.

Ansvar ved fejl

EU-landene skal efter Kommissionens forslag indføre regler om, at en

certificeret finansiel formidler gøres ansvarlig for mistede skatteindtægter, hvis

denne forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde sine forpligtelser efter

direktivets bestemmelser om indberetning, hurtig refusion, nettoindeholdelse

eller due diligence.

Efter kompromisforslaget vil EU-landene skulle indføre regler om, at en

certificeret finansiel formidler kan gøres ansvarlig for mistede skatteindtægter,

hvis denne helt eller delvist undlader at opfylde sine forpligtelser efter

direktivets bestemmelser om indberetning, hurtig refusion, nettoindeholdelse

eller due diligence. Der stilles således ikke længere krav om forsæt eller

uagtsomhed.

Sanktioner

EU-landene skal indføre sanktioner for overtrædelse af indberetningsreglerne.

Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning.

Side 9 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Gennemførelsesfrist

Det seneste kompromisforslag indebærer, at FASTER skal være gennemført i

EU-landene senest den 31. december 2029 (før 2026), og reglerne skal gælde

fra den 1. januar 2030 (før 2027).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og

115.

Europa-Parlamentet vedtog 28. februar 2024 ECON-udvalgets resolution om

forslaget. Resolutionen udtrykker overordnet støtte til forslaget og

Kommissionens intention om at introducere et fælles EU-system for lempelse

af kildeskat, mindske byrder og barrierer for investeringer og understøtte

kapitalmarkedsunionen samt forbedre betingelserne for at mindske risici for

skattesvig og -misbrug.

Europa-Parlamentets resolution bemærker, at det bør undersøges, om der kan

sikres yderligere forenklinger for investorer, herunder om procedurerne kan

lettes yderligere for mindre investorer, en analyse af de servicegebyrer, de

finansielle formidlere vil opkræve, samt en undersøgelse af, om der kan

gennemføres et universelt nettoindeholdelsessystem i alle EU-lande. Derudover

efterspørges bedre beskyttelse af skatteyderes persondata og afklaring af

sammenhængen mellem FASTER og Kommissionens forslag om et direktiv til

bekæmpelse af misbrug af postkasseselskaber til skatteformål (Unshell).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Problemets grænseoverskridende karakter kræver et fælles initiativ i hele det

indre marked.

Årsagen til problemet er i følge Kommissionen hovedsagelig, at der blandt de

medlemsstater, der opkræver kildeskat af udbytte- eller rentebetalinger,

anvendes forskellige ordninger for at give mulighed for lempelse af

overskydende skat i grænseoverskridende situationer.

Det er Kommissionens opfattelse, at opretholdelsen af en stadig mere

fragmenteret ramme for kildeskatteprocedurer i EU medfører høje

efterlevelsesomkostninger for de involverede investorer og finansielle

formidlere. Spørgsmålets grænseoverskridende karakter kræver en indsats på

EU-plan for at forenkle de administrative procedurer og reducere

overholdelsesomkostningerne. I mangel af et sådant initiativ forhindrer de

fragmenterede nationale kildeskatteprocedurer, at lempelsesprocedurerne for

grænseoverskridende transaktioner kan fungere effektivt. Dermed er der tale

om en hindring for det indre markeds rette virkemåde. Der er derfor behov for

en EU-indsats for at skabe lige vilkår for nationale og udenlandske investorer

og for både hjemmehørende og ikkehjemmehørende formidlere.

Side 10 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Det er ligeledes regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

Som reglerne er i dag, så skal såvel finansielle formidlere som investorer

forholde sig til op til 27 forskellige regelsæt på udbytteområdet. Ved at etablere

et fælles regelsæt på tværs af EU sikres såvel finansielle formidlere som

investorer lettere adgang til grænseoverskridende investering, hvilket vil

bidrage positivt til etableringen af kapitalmarkedsunionen.

Med Kommissionens forslag etableres en ambitiøs tilgang til administration af

en hurtig refusion og/eller nettoindeholdelse, herunder med en tilknyttet

indberetningsordning. Via denne indberetningsordning vil EU-landene opnå

ikke blot en hurtig adgang til relevante oplysninger til brug for kontrol af

udbytteområdet, men også flere og bedre data at kontrollere

refusionsanmodninger ud fra end i dag. De ordninger, som EU-landene

etablerer hver for sig, vil for udenlandske aktører alene kunne være frivillige.

Ordninger som den foreslåede indebærer væsentlige omkostninger for de

certificerede finansielle formidlere. Når ordningen dækker hele EU, skal

formidlerne ikke indrette systemer til understøttelse af op til 27 forskellige

ordninger, men blot til understøttelse af én ordning. Hvis EU-landene skulle

indføre hver sin ordning, ville dette formentlig føre til en væsentlig lavere

tilslutningsgrad blandt de finansielle formidlere, hvorved ordningerne ville

være betydeligt mindre effektive.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Efter de gældende danske regler udstedes der ikke bopælsattester elektronisk.

Udstedelse af en sådan attest sker via en særlig blanket, som skal udfyldes.

Efter de gældende danske regler indeholdes udbytteskat med 27 pct.

Udenlandske aktionærer, der er berettiget til en lavere skattesats, er således

henvist til efterfølgende at anmode om refusion af den for meget indeholdte

skat.

Det følger af kildeskattelovens § 69 B, at hvis den for meget indeholdte kildeskat

ikke er tilbagebetalt inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af

anmodning om tilbagebetaling, forrentes beløbet.

Kan Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol

af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes

udbetalingsfristen, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Udgangspunktet er, at investor selv skal anmode om refusion, men investor har

mulighed for at bemyndige sit finansielle institut til at anmode på vegne af sig.

Danske

finansielle

institutter

således

alene

involveret

refusionsanmodninger i tilfælde, hvor de indsender anmodninger på vegne af

deres kunder. Der er i Danmark derved ikke regler om registrering af

udenlandske finansielle formidlere.

Side 11 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Danske finansielle institutter har pligt til at indberette om deres kunders

udbytter efter skatteindberetningslovens §§ 16 og 18. Udenlandske finansielle

institutter er ikke omfattet af denne pligt.

Der er alene pligt til at indeholde kildeskat af visse koncerninterne fordringer.

Der er således ikke nogen generel pligt til at indeholde kildeskat af offentligt

handlede obligationer.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag indeholder et initiativ om at indføre digitale

bopælsattester. Udstedelse af sådanne attester kræver ændring af den danske

lovgivning. Ændringen vil formentlig skulle ske i kildeskatteloven.

Gennemførelse af hurtig refusion eller nettoindeholdelse vil ligeledes kræve

ændring af den danske lovgivning. En sådan ændring vil formentlig også skulle

ske i kildeskatteloven, herunder indførsel af særlige frist- og forrentningsregler

i forhold til hurtig refusion, hvis det er denne løsning, der vælges implementeret

i Danmark.

Den umiddelbare vurdering er, at der er fordele og ulemper ved såvel hurtig

refusion som nettoindeholdelse, som skal afdækkes yderligere. Et system for

hurtig refusion gør det muligt fortsat at kontrollere forud for udbetaling af

overskydende udbytteskat, men inden for en kortere frist end i det almindelige

refusionssystem. Hurtig refusion forventes bl.a. at øge kompleksiteten i forhold

til sagsbehandlingen fx ved øget risici for, at der indgives flere ansøgninger (dels

i ordningen for hurtig refusion, dels i det almindelige refusionssystem). Et

nettoindeholdelsessystem ventes ikke at medføre samme udfordringer og

vurderes dermed at indebære lavest risiko for svig, men giver kun begrænset

mulighed for at kontrollere forud for udbetaling.

Uanset om modellen for hurtig refusion eller modellen for nettoindeholdelse

vælges, vil der skulle etableres et register, hvor de certificerede finansielle

formidlere vil skulle lade sig registrere. Derudover vil der skulle indføres

indberetningsregler for de certificerede finansielle formidlere, som kræver

lovændring. Registreringsreglerne vil formentlig skulle indsættes i

kildeskatteloven, mens indberetningsreglerne enten vil skulle følge af

kildeskatteloven eller af skatteindberetningsloven.

Endelig vil der skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor

forpligtelserne efter FASTER ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive,

stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

Efter Kommissionens forslag kan EU-landene frivilligt vælge også at lade

kildeskatter på renter af offentligt forhandlede obligationer omfatte af

ordningerne til hurtig refusion eller nettoindeholdelse. Det antages, at denne

mulighed ikke vil blive udnyttet ved en dansk gennemførelse af direktivet.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 12 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Det er tidligere vurderet, at Kommissionens forslag ville medføre et

mindreprovenu for det offentlige, som dog ikke umiddelbart kan kvantificeres

nærmere. Det gælder uanset, om direktivet implementeres som et system for

hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Det skyldes dels, at

Kommissionens oprindelige forslag ifølge Skattestyrelsen kunne gøre det

vanskeligt at opretholde en lige så robust kontrol som i dag, dels at forslaget

måtte forventes at reducere en aktuel ”underudnyttelse” af de gældende

muligheder for at søge refusion af for megen indeholdt kildeskat i Danmark,

bl.a. fordi udenlandske investorer i dag enten ikke har kendskab til muligheden

for refusion, eller fordi beløbet er for ubetydeligt i forhold til den administrative

opgave ved at søge refusion. Begge dele ville i givet fald trække i retning af et

mindreprovenu for det offentlige i form af færre nettoindtægter fra

beskatningen af udbytter til udenlandske investorer.

Det må forventes, at danske aktionærer på tilsvarende vis underudnytter

mulighederne for at søge om refusion af for megen indeholdt kildeskat i

udlandet. Det indebærer, at forslaget ikke vil få væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet mindreprovenuet for det offentlige

modsvares af en skattebesparelse i udlandet for danske aktionærer i form af en

lavere grad af dobbeltbeskatning.

Forslaget skønnes at have væsentlige administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen som følge af systemtilpasninger og it-udvikling, uanset valg

af system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem.

Skatteforvaltningen har i efteråret 2023 med betydelig usikkerhed skønnet, at

Kommissionens forslag kan medføre omkostninger til it-udvikling på 250-400

mio. kr. Skønnet er behæftet med meget stor usikkerhed og er inkl. et

usikkerhedstillæg på 100 pct., men uden driftsomkostninger. Derudover kan

der være afledte supplerende udviklingsbehov ift. Digitaliseringsstyrelsens

kommende implementering af den europæiske digitale identitetstegnebog, der

på baggrund af bl.a. en digital bopælsattest, som finder anvendelse i FASTER,

skal give adgang til offentlige tjenester i EU.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne i

forslaget har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici i

forhold til at sikre rettidig og succesfuld implementering. It-understøttelsen

skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-

udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen og vil forventeligt fortrænge nogle af

disse i en periode. Derfor er det også positivt at implementeringsfristen i det

seneste kompromisforslag er rykket tre år frem fra 1. januar 2027 til 1. januar

2030.

Det vurderes derudover med stor usikkerhed, at forslaget kan bidrage til at

reducere de administrative udgifter til sagsbehandling og kontrol i

Skatteforvaltningen som følge af en forventet reduktion i antallet af

refusionsanmodninger, hvorfor årsværksbehovet til kontrol reduceres, såfremt

direktivet implementeres ved en nettoindeholdelsesmodel. Der vil dog være

Side 13 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

omkostninger for Skatteforvaltningen vedrørende kontrol af indberettede

oplysninger fra banker mv., som er omfattet af direktivet. Såfremt der

implementeres et system for hurtig refusion, kan dette medføre større

administrative omkostninger.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at indebære en lettelse for erhvervslivet, idet

aktionærer og investorer hurtigere og nemmere vil kunne få lempet

overskydende kildeskat, hvilket ifølge Kommissionen vil fremme investeringer

på tværs af grænser. Det vurderes, at forslaget indeholder en række

omstillingsbyrder, løbende byrder og løbende lettelser. Byrder er blandt andet

forbundet med systemudvikling i forhold til de fælles bopælsattester,

etablering af et system til hurtig refusion eller nettoindeholdelse for finansielle

formidlere, herunder indberetning, samt sikring af relevante erklæringer fra

kunderne. Desuden skal det sikres, at oplysningerne stemmer overens med de

oplysninger, som de finansielle formidlere har indhentet i henhold til

antihvidvaskreglerne. Disse omstillingsomkostninger må også forventes at

medføre løbende lettelser, da forslaget vil indebære ensretning og

digitalisering af blandt andet nuværende manuelle processer.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på

nuværende tidspunkt. Det skyldes, at der er betydelig usikkerhed om, hvordan

de konkrete artikler i Kommissions forslag skal udmøntes. Direktivets

konsekvenser for danske investorer og finansielle formidlere afhænger af,

hvordan andre EU-lande implementerer direktivet. Erhvervsstyrelsen vil på den

baggrund foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i

forbindelse med implementering af direktivet i Danmark. Det forventes, at

relativt få danske banker vil blive pålagt at registrere sig som certificerede

finansielle formidlere, mens det er uvist, hvor mange der vil gøre det frivilligt.

Kommissionen skønner, at omkostningerne for de finansielle formidlere på EU-

plan vil være på 75,9 mio. euro i engangsomkostninger og 13 mio. euro i årlige

udgifter.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Det er tidligere vurderet, at FASTER som foreslået af Kommissionen kunne

medføre en øget risiko for misbrug og svig i forbindelse med refusion af

udbytteskat uanset, om direktivet implementeres som et system for hurtig

refusion eller et nettoindeholdelsessystem.

Det vurderes, at det aktuelle kompromisforslag i høj grad imødekommer disse

bekymringer, og at FASTER således ikke vil medføre en væsentligt øget risiko

for misbrug og svig.

Side 14 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

8. Høring

Forslaget er sendt i høring den 20. juni 2023 hos Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater,

Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen –

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,

Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS,

Skatteankeforvaltningen og SRF Skattefaglig Forening.

Digitaliseringsstyrelsen finder, at forslaget overordnet vurderes at være

udformet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, herunder navnlig princip 7 om at forebygge fejl og snyd og princip 4

om sammenhæng på tværs.

I forhold til spørgsmålet om behovet for it-udvikling bemærker

Digitaliseringsstyrelsen, at EU-kommissionens estimat af de forventede

udviklingsomkostninger

for

skattemyndigheder

medlemsstaterne

forekommer at være behæftet med betydelig usikkerhed, som i nogen grad må

forventes at være afhængig af de konkrete retningslinjer, der forventes

udstukket ved gennemførelsesretsakter.

Finans Danmark bemærker, at det er en helt afgørende forudsætning, at der

rettidigt fastlægges en elektronisk velfungerende og ensartet definition af

Beneficial owner i EU-medlemslandene til brug for håndteringen af de

foreslåede regler.

Finans Danmark er generelt bekymret for, at forslaget i et uforholdsmæssigt

omfang medfører, at administrative omkostninger og ansvar for refusion

overvæltes på de certificerede finansielle formidlere.

Finans Danmark påpeger, at den primære administrative byrde i dag ligger hos

investorerne. Med den foreslåede ordning pålægges de certificerede finansielle

formidlere en øget rapportering, der påfører disse højere omkostninger.

Finans Danmark henleder opmærksomheden på, at ikrafttrædelsestidspunktet

den 1. januar 2027 er meget ambitiøst i forhold til at opnå en politisk aftale på

EU-niveau og efterfølgende implementering.

Finans Danmark foreslår som et alternativ til den digitale bopælsattest, at der

etableres en online database indeholdende lister over skatteydere i hver enkelt

medlemsstat, så kildelandene selv får mulighed for at undersøge investorerne

skattemæssige hjemsted.

Finans Danmark påpeger, at 25 dage til at behandle en refusionsanmodning

efter modtagelsen af anmodningen er ambitiøst og kræver høj grad af

automatisering og tvivler på, om skattemyndighederne på basis af de

indberettede oplysninger vil kunne fastlægge, hvem der er retmæssig ejer af

udbyttet inden for fristen.

Side 15 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Finans Danmark undrer sig over, hvorfor registreringen af de certificerede

finansielle formidlere skal ske i kildelandet og ikke i formidlerens eget

hjemland. Dog har Finans Danmark forståelse for dette i forhold til formidlere

i tredjelande. Derudover spørger Finans Danmark, hvorfor der ikke etableres et

fælles register inden for EU til brug for registrering af de certificerede finansielle

formidlere frem for nationale registre.

I forhold til den validering de certificerede finansielle formidlere skal foretage i

relation til investorerne savner Finans Danmark klare regler på området, så det

er klart, hvilke forpligtelser formidlerne har.

Finans Danmark vurderer, at indberetningsforpligtelsen vil være

omkostningstung for de certificerede finansielle formidlere, og at

indberetningsfrekvensen vil være høj.

Finans Danmark mener, at de finansielle arrangementer, der skal indberettes

om, skal være klart definerede og konstant opdaterede. I modsat fald vil der

opstå en gråzone og de certificerede finansielle formidlere vil være forpligtede

til at skulle identificere finansielle arrangementer på basis af en bevidst bred

definition.

Finans Danmark kritiserer, at det gøres obligatorisk for nogle finansielle

formidlere at understøtte en lempelsesproces.

Endelig anfører Finans Danmark, at reglerne for ansvaret for fejl vil medføre en

væsentlig risiko for de certificerede finansielle formidlere, hvis definitionerne

og due diligence forpligtelserne ikke er klart beskrevet.

Forsikring & Pension vurderer, at en vedtagelse af de kildeskatteprocedurer,

som direktivudkastet lægger op til, vil være et vigtigt første skridt til at

formindske barriererne for grænseoverskridende investeringer og gøre EU til et

mere attraktivt investeringsområde.

Forsikring & Pension foreslår, at der arbejdes på at gøre direktivudkastet endnu

mere ambitiøst, dels ved at udvide de foreslåede kildeskatteprocedurer til også

at omfatte udbytter og renter fra unoterede selskaber, dels ved at lave mere

lempelige regler for low-risk investorer som pensionsinstitutter og

forsikringsselskaber.

Herudover finder Forsikring & Pension det centralt, at man fra dansk side

sikrer, at artikel 10 i direktivet bliver præciseret, så det sikres, at danske

pensionsinstitutter ikke udelukkes fra de hurtigere kildeskatteprocedurer, hvor

der er fritagelse for kildeskat efter interne regler, eller hvor den danske regering

har fået forhandlet fritagelse for kildeskat på udbytter for pensionsinstitutter i

de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forsikring & Pension opfordrer til, at den danske regering støtter og aktivt

arbejder for enighed om en hurtig vedtagelse af direktivet.

Side 16 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Forsikring & Pension støtter indførelsen af fælles digitale bopælsattester.

Forsikring & Pension vurderer imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis

der i bopælsattesten tages højde for, at visse typer af investorer, fx

pensionsinstitutter, ofte gives fordelagtige vilkår. Ellers bliver det de

certificerede finansielle formidlere, der har ansvaret for at vurdere, om en

investor fx er et pensionsinstitut. Det foreslås i denne forbindelse, at der

etableres en fælles bindende EU-definition af et anerkendt pensionsinstitut.

Endelig foreslår Forsikring & Pension, at de situationer, hvor et pensionsinstitut

stiller værdipapirer til sikkerhed for en investering, undtages fra at være

omfattet af begrebet ”finansielt arrangement”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget, og det anses for muligt, at

formandskabet vil kunne udarbejde et kompromisforslag, der kan opnås

enighed om.

Flere EU-lande har dog betonet vigtigheden af, at de enkelte lande kan

fastsætte robuste anti-misbrugsregler nationalt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets formål om at sikre en velfungerende

kapitalmarkedsunion ved at give udenlandske investorer nem og hurtig adgang

til lempelse af udbytteskat samt sikre fair beskatning og forebygge skattesvig og

-misbrug. Forslaget vurderes at skabe bedre vilkår for investorer og dermed

fremme investeringer i EU. Samtidig har regeringen arbejdet for ændringer, der

kan mindske risiko for fejl og svig, samt for at reducere de it-mæssige

implementeringsomkostninger. Det vurderes, at forslaget generelt har bevæget

sig i den rigtige retning i forhold til danske prioriteter.

Regeringen har arbejdet for at kunne undtage sager, hvor skattesatsen er under

15 pct. Det er hidtil ikke lykkedes at få forhandlet en sådan undtagelse på plads.

Direktivet åbner imidlertid mulighed for, at særligt risikofyldte sager – typisk

hvor

skattesatsen er over nul pct., men under 15 pct.

– vil kunne undtages fra

nettoindeholdelse og behandles i et system for hurtig refusion.

Udbetalingsfristen i modellen for hurtig refusion er samtidig ændret fra de

oprindelige 25 dage til 60 dage. Fristen for hurtig refusion på 60 dage kan

kombineres med en ny regel om, at en anmodning om hurtig refusion vil kunne

afvises, hvis skattemyndighederne på baggrund af en risikovurdering vurderer,

at der er behov for yderlige kontrol forud for en udbetaling. Herefter kan sagen

behandles i det almindelige refusionssystem dog således, at der sker

forrentning, hvis 60-dages fristen overskrides, og anmodningen imødekommes.

Sager, hvor

skattesatsen er nul pct.,

vil desuden kunne undtages fra de

foreslåede

lempelsesmodeller

vil

kunne

behandles

standardrefusionssystemet, som medlemslandene vil skulle opretholde

parallelt med den valgte lempelsesmodel eller en kombination heraf. Det er i

den type sager, hvor risikoen for svig er størst. En sådan samlet løsning for dels

Side 17 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

sager med skattesats over nul, men under 15 pct., og dels sager med skattesats

på nul pct. vil være tilfredsstillende set fra et dansk perspektiv, da der reelt

opnås det samme som med en egentlig undtagelse af sager med en sats under

15 pct.

Derudover er direktivets anti-misbrugsregler styrket i forhold til

Kommissionens oprindelige forslag. I Kommissionens oprindelige forslag var

man afskåret fra direktivets lempelsesmodeller, hvis der var foretaget handler

to dage før udlodningen. Efter kompromisforslaget er man nu afskåret fra

direktivets lempelsesmodeller, hvis der er foretaget handler fem dage før

udlodningen. Denne ændring vurderes at ville medvirke til at begrænse

mulighederne for svig. Dertil er der indført bestemmelser, der pålægger

certificerede finansielle formidlere ansvar for manglende skatteindtægter,

såfremt denne ikke lever op til forpligtelserne i direktivet.

Forslaget forventes at medføre omfattende it-udvikling. På den baggrund har

regeringen arbejdet for, at løsningerne bliver omkostningseffektive, og at

omfanget af it-udvikling forbundet med implementering reduceres mest muligt,

samt at der afsættes rimelig tid til implementering af direktivet. Det skal bl.a.

ses i sammenhæng med omfanget af it-udvikling, Skatteministeriets it-

aktivitetsloft og at it-udviklingen vil skulle prioriteres op mod andre højt

prioriterede it-udviklingsopgaver. Ligeledes skal der sikres sammenhæng til en

kommende europæisk digital identitetstegnebog (i henhold til Forslag til

forordning om en europæisk digital identitet) for at undgå yderligere

omstillingsomkostninger ifm. udviklingen af den digitale bopælsattest, som

både skal kunne finde anvendelse i FASTER og den digitale identitetstegnebog.

I det aktuelle kompromisforslag er implementeringsfristen længere end i

Kommissionens oprindelige forslag.

Samlet set kan Danmark på den baggrund støtte et kompromis på linje med det

seneste kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af

mandatet i Europaudvalget 1. december 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1.

december 2023. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt

til Folketingets Europaudvalg 21. september 2023 og samlenotat oversendt 23.

november 2023. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg

til

orientering.

Side 18 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 3: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)185, KOM (2024)193

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes

genopretningsplaner og for mange lande også rådsbeslutninger om

opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte

milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 14. maj 2024 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Spaniens, Italiens og Irlands opdaterede

genopretningsplaner. Kommissionen har 22. april 2024 fremlagt en positiv

vurdering af revisionen af Spaniens og Italiens genopretningsplaner.

Kommissionen ventes at fremlægge forslag til revideret rådsbeslutning for

Irlands genopretningsplan forud for rådsmødet 14. maj 2024.

Spaniens og Italiens genopretningsplaner indeholder målrettede justeringer

af teknisk karakter, som ikke ændrer ambitionsniveauet eller størrelsen af lån

og tilskud anmodet om i planerne. Kommissionen har på den baggrund

fremlagt en samlet positiv vurdering af begge planer, herunder ift. at planerne

fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr.

prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af reviderede rådsbeslutninger vedr.

Spaniens og Italiens opdaterede genopretningsplaner på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen

har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN

16. maj 2023. Regeringen vil på samme vis kunne støtte Rådets vedtagelse af

revideret beslutning vedr. opdatering af Irlands genopretningsplan, under

forudsætning af, at beslutningen ligger inden for rammerne af mandatet,

herunder at Kommissionen fremlægger en samlet positiv vurdering for

Irlands opdaterede plan.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-

lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-

programmer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience

Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia.

euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro

(alle 2018-priser).

Side 19 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den

reviderede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande

udarbejdet nationale genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den

finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal

finansiere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage

hensyn til en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan

forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe

arbejdspladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed

samt effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere

landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,

jf.

bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af

Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med,

at landene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som

er fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli

2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen

med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden

ultimo 2021. Mange lande har i 2023 desuden fået godkendt reviderede

genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan til Kommissionen og anmode om et forslag fra

Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det

tilfælde redegøre for årsagerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete

milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen

træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra

en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det

Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Side 20 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder om ændringerne skyldes

objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx handle om, hvorvidt

omkostningsskøn for en konkret investering i genopretningsplanen ikke

længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investering derfor

ikke længere er realiserbar. Opdaterede planer kan også være et resultat af, at

der er fundet mere hensigtsmæssige måder at efterleve en ambition med et

tiltag, som kræver ændringer i beskrivelsen af tiltaget og dets tilhørende mål og

milepæle.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte

fra genopretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen

offentliggjorde 30. juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre

støtte til de enkelte lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes

respektive økonomiske udviklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70

pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske

situation før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på

udviklingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til

lande, der var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af

alle EU-landes genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af

den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten

til hvert enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose

i 2020 med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af

genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at

udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som

muligt.

Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed

med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af

REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022.

Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den reviderede forordning

vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil

blev åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan

tages i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres

landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets

Europaudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Side 21 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til

deres eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer

igangsat efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og –distributionen samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen.

Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de

udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet.

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om

(supplerende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Ultimo april 2024 havde 24 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til

Kommissionen, hvoraf 23 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks

REPowerEU-kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye

genopretningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for

godkendelse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat

bidrager til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske

samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den

reviderede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte

justeringer af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Bulgarien, Luxembourg og Tyskland havde ultimo april ikke afleveret et REPowerEU-kapitel til

Boks 1

Kommissionen. Irland har afleveret et REPowerEU-kapitel, der ventes godkendt ved ECOFIN 21.

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

juni 2024.

”Do-no-significant-harm”-princippet skal fortsat finde

understregning)

på de reformer og

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med

anvendelse

investeringer, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af

Bidrager til de 6

diversificere energiforsyningen væk fra russiske

vækst,

iv)

samhørighed,

målsætningen om at

søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv

leverandører skal de

Sundhedsmæssig robusthed,

fastsat

REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at

reformer og investeringer, der er

vi)

børn

unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

forsyningssikkerhedsbehov, kan

miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

undtages. Negative klima- og

undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land,

der på grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed

)

har været

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

omfattet af den

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om

restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger,

der destabiliserer situationen i

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel udgangspunktet undtaget)

Ukraine.

Side 22 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

10.

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11.

Indeholder reformer og investeringer

12.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

13.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager

positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede

eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en

rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. maj 2024 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Spaniens, Italiens og Irlands opdaterede

genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet også vil

give en generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

De opdaterede genopretningsplaner for Spanien og Italien indeholder

målrettede justeringer, som er af teknisk karakter og retfærdiggjort af objektive

forhold. Det er Kommissionens vurdering, at der ikke ændres på

ambitionsniveauet i de opdaterede planer. Samtidig er der ikke ændringer til

størrelsen af lån og tilskud anmodet om i planerne.

Ændringerne omhandler 16 tiltag i

Spaniens

genopretningsplan. For 7 tiltag

drejer det sig om nye indikatorer til at bekræfte efterlevelse af fastsatte

milepæle. For 9 tiltag er der fundet bedre alternativer til at efterleve ambitionen

fastsat i planerne, hvorfor man har opdateret beskrivelserne af tiltag og

omformuleret mål og milepæle herefter. Det gælder eksempelvis tiltag relateret

til at mobilisere flere private investeringer i værdikæderne for elektriske

køretøjer, hvor man har fundet en bedre finansiel partner til at assistere med

implementeringen.

Ændringerne omhandler 24 tiltag i

Italiens

genopretningsplan. For 23 tiltag

drejer det sig om nye indikatorer til at bekræfte efterlevelse af fastsatte

milepæle. Ambitionen for et enkelt tiltag er ikke længere vurderet muligt at

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af

forordningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv.

taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Side 23 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

opnå, hvorfor tiltaget er fjernet fra den opdaterede plan, og der i stedet er blevet

tilføjet et nyt tiltag. Det nye tiltag går ligesom det forhenværende ud på at

finansiere research, men har et hovedfokus på teknologier fremhævet Horizon

Europe programmet.

Samtidig er en ny milepæl tilføjet relateret til

digitalisering af retsvæsenet.

Irland har i sin opdaterede genopretningsplan tilføjet et REPowerEU-kapitel,

med en ny reform og 5 nye investeringer indenfor eksempelvis energieffektive

offentlige bygninger og grøn transport, som bidrager til omstillingen væk fra

fossile brændstoffer. Irland har anmodet om yderligere 240 mio. euro i

tilskudsmidler til tiltagene under REPowerEU-kapitlerne.

Både Spaniens og Italiens

opdaterede planer

tildeles derfor fortsat

en samlet

positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om

genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv.

klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller

størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

significant

harm”-princippet

samt

krav

kontrol-

revisionsmekanismer. Kommissionen ventes at fremlægge forslag til revideret

rådsbeslutning for Irlands genopretningsplan forud for rådsmødet 14. maj

2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om

implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af

Kommissionens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes

genopretningsplaner,

herunder

med

REPowerEU-kapitler.

Europa-

Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og

retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og

digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de

enkelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Irlands, Spaniens og Italiens

genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage

direkte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel

Side 24 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

den

direkte

støtte,

som

Danmark

genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

skal

finansiere

med

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder

økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og

arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen

genopretningsfaciliteten

kan

have

positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst,

arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke

erhvervslivets rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske

eksportvirksomheder i forbindelse med udmøntning af midler fra

genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr.

opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på

baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret

flertal ifm. ECOFIN 14. maj 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af

genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske

Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således

bidrager til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om

Side 25 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt

med, at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række

principper

overensstemmelse

med

forordningen

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det

gælder de reviderede rådsbeslutninger for Spanien og Italien. Regeringen vil på

samme vis kunne støtte Rådets vedtagelse af den reviderede beslutning vedr.

Irlands opdaterede plan under forudsætning af, at beslutningen ligger inden for

rammerne af mandatet, herunder at Kommissionen fremlægger en samlet

positiv vurdering af landets planer.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s

fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at

Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen

implementering

genopretningsfaciliteten,

herunder

rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13.

juli, samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober,

4. november og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5.

oktober, 28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022, ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli

2022, ECOFIN 4. oktober 2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6.

december 2022. I 2023 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret

forhandlingsoplæg 12. maj forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud

for ECOFIN 17. januar, 14. februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8.

november og 8. december 2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. marts og 12. april 2024.

Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for

begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til

forhandlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19.

januar, 16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Side 26 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til

Europaudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt

til orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og

nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget

22. juni 2022.

Side 27 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 14. maj 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fokusere på

Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov og implementeringen af

Ukraine-faciliteten. Kommissionen ventes at præsentere sin vurdering af

Ukraine-planen, som forventes godkendt af ECOFIN ved et separat A-punkt.

Derudover ventes en drøftelse af forslaget om at anvende afkast fra

immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraine. Der kan også blive

drøftelse af EU’s sanktioner mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen støtter arbejdet med at anvende immobiliserede russiske

centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar

2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de

økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle

støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises

generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser

af Ruslands invasion af Ukraine, senest forud for ECOFIN 12. april 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 14. maj 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

Implementeringen af Ukraine-faciliteten, herunder Ukraine-planen

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraine

EU’s sanktioner mod Rusland mv.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod

Ukraine

Der ventes særligt fokus på implementeringen af Ukraine-faciliteten, herunder

Ukraine-planen og de skitserede udbetalinger til Ukraine ifølge planen.

Derudover kan der blive drøftelse af det aktuelle forslag om at anvende

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at

støtte Ukraine. Ydermere kan drøftelserne mere overordnet komme ind på

Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov i lyset af den nyligt

vedtagne støtte fra USA.

Side 28 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Ukraine-faciliteten

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som

led i revisionen af den flerårige finansielle ramme (MFF) etableret en Ukraine-

facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten vil tage form af lån og tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027

under tre overordnede formål (søjler):

•

Søjle I (Ukraine-planen): Skal yde lån og anden finansiel støtte til

Ukraine på baggrund af gennemførelsen af en samlet plan for reformer

og investeringer,

jf. nedenfor.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine): Skal understøtte private og

offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte): Har blandt andet til formål at

yde teknisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder. Søjlen skal

derudover dække renteudgifter til lån som EU optager ifm.

finansieringen af støtte til Ukraine.

•

Den fastlagte ramme på 50 mia. euro er fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia.

euro i tilskud. Lånene finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og

garanteres via EU-budgettets såkaldte

headroom,

dvs. margen mellem EU’s

betalings- og indtægtsloft. En betydelig del af investeringerne under søjle I og II

øremærkes grønne investeringer, mens en del af investeringsrammen under

søjle II målrettes små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Ukraine-faciliteten har endvidere givet mulighed for

brofinansiering,

som

sikrer en hurtig støtte til Ukraine under et sæt betingelser, herunder

udarbejdelsen af Ukraine-planen, rapporteringskrav og tiltag angående

hvidvask og anti-korruption. Der er som led i brofinansieringen foretaget

udbetalinger til Ukraine på i alt ca. 6 mia. euro i marts og april 2024. Derudover

ventes yderligere omkring 1,9 mia. euro i

præfinansiering

at blive udbetalt efter

Rådets godkendelse af Ukraine-planen, hvorefter de faste kvartalsvise

udbetalinger påbegyndes fra 3. kvartal 2024, såfremt Ukraine efterlever de

påkrævede mål fastlagt i Ukraine-planen. Udbetalingerne i 2024 forventes

samlet set at nå knap 16 mia. euro.

Ukraine-planen

Den 20. marts 2024 har de ukrainske myndigheder afleveret Ukraine-planen.

Gennemførelsen af Ukraine-planen er en forudsætning for udbetalingen af den

finansielle støtte på i alt 38,27 mia. euro under Ukraine-facilitetens søjle I.

Kommissionen har 15. april 2024 fremlagt forslag om en rådsimplementerende

beslutning for sin anbefaling om en godkendelse af Ukraine-planen. Forslaget

ventes at blive godkendt som et A-punkt på ECOFIN 14. maj 2024.

Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der prioriterer 15

overordnede områder identificeret på baggrund af potentialet for økonomisk

vækst. Planen skitserer reformer og investeringer, som myndighederne vil

Side 29 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

udføre i perioden 2024-2027 sammen med en tidslinje for implementeringen af

planen. I alt udpeges 69 reformområder, som blandt andet omfatter offentlig

forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, uddannelse,

erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges der også

op til omfattende reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering. Ukraine har derudover

foreslået mekanismer for overvågning og kontrol af gennemførelsen af planen.

Det inkluderer fx oprettelsen af et uafhængigt revisionsudvalg, som vil bistå

Kommissionen i at sikre EU’s økonomiske interesser.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig det indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier. Kommissionen har fremhævet, at Ukraine-

planen er ambitiøs og desuden indeholder en række ekstra bud på reformer og

investeringer, som ikke er knyttet til udbetalingerne under Ukraine-faciliteten,

men som kan bruges ift. at give andre ydere af finansiel assistance en mulighed

for at tilslutte sig planen og målrette støtten til de foreslåede tiltag.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraine

På anmodning fra Det Europæiske Råd har der siden 2022 pågået et arbejde

med at undersøge mulighederne for at anvende immobiliserede russiske aktiver

til at støtte Ukraine. Det drejer sig særligt om russiske centralbanksaktiver og

reserver, der er omfattet af transaktionsforbud, og dermed er immobiliserede

som følge af EU’s sanktioner. Kommissionen vurderer, at aktiver til en værdi af

samlet omkring 260 mia. euro tilhørende den russiske centralbank er

immobiliserede, hvoraf mere end to tredjedele befinder sig i

værdipapircentraler i EU.

EU’s arbejde på området koordineres med øvrige

G7-partnere.

De russiske aktiver er immobiliserede, men eftersom aktiverne udløber skaber

det en stor mængde kontantbeholdninger for værdipapircentralerne.

Værdipapircentralerne er forpligtede til at forvalte denne likviditet mhp. at

bevare hovedstolens værdi, ved at placere likviditeten i sikre værdipapirer ofte

med kort løbetid, hvilket genererer et afkast. Forvaltningen skaber dermed

ekstraordinære og uventede indtægter, som blandt andet skal ses i lyset af de

seneste års rentestigninger. Kommissionen og den Højtstående Repræsentant

har 20. marts 2024 fremsat et konkret forslag om at anvende de ekstraordinære

indtægter, som optjenes efter 15. februar 2024 til at støtte Ukraine. Det

forventes i 2024 og efterfølgende år at nå 2,5-3,0 mia. euro årligt, som ifølge

forslaget fortrinsvis skal gå til støtte til indkøb af militært udstyr gennem den

Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre del skal gå til yderligere

finansiel støtte gennem Ukraine-faciliteten. Forslaget behandles fortsat på

teknisk niveau. Forslaget til anvendelse af det ekstraordinære afkast er

Værdipapircentraler (CSD’er) er nationale eller internationale finansielle organisationer, der

opbevarer og forvalter afvikling (overførsel af ejerskab) af værdipapirer som fx aktier og

obligationer.

Side 30 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

opfølgningen på det tidligere vedtagne forslag fra 12. februar 2024, hvor

værdipapircentraler blev pålagt at holde russiske centralbankaktiver og

overskud derfra separat fra øvrige aktiviteter.

EU’s sanktioner mod Ruslands mv.

EU har vedtaget i alt 13 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands

invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. februar 2024

i anledning af to-året for den russiske invasion. Fokus for den seneste

sanktionspakke har blandt andet været på individuelle sanktioner mod

individer og virksomheder samt nye restriktioner på eksport til Rusland. Der

arbejdes i EU på en 14. sanktionspakke, som ventes at blive vedtaget inden

længe. Sideløbende er der fortsat stort fokus på at sikre, at sanktionerne har den

størst mulige effekt. Det indebærer blandt andet modarbejdelse af russiske

forsøg på at omgå sanktionerne.

På det økonomiske og finansielle område omfatter EU’s sanktioner mod

Rusland bl.a. markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod

transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens

adgang til sine valutareserver, udelukkelse af en række af de største russiske

banker, herunder Ruslands største bank, Sberbank, fra det internationale

betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod

udvalgte russiske banker. Derudover indeholder EU’s sanktioner betydelige

handelsrestriktioner. Det omfatter fx restriktioner på eksport af avanceret

teknologi til Rusland samt forbud mod import af bl.a. russisk råolie og

raffinerede olieprodukter med få begrænsede undtagelser.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at Ruslands krig mod Ukraine har

væsentlige negative effekter på verdenshandlen og den globale økonomiske

aktivitet. På længere sigt kan en tiltagende geopolitisk og geoøkonomisk

fragmentering som følge af krigen blandt andet påvirke den globale økonomiske

vækst negativt. Kommissionen vurderer, at det især er på råvare- og

energimarkederne, at fragmenteringen kommer til udtryk. Det sker blandt

andet gennem større prisudsving, som også på den korte bane indebærer

betydelige risici for den globale økonomi. Ruslands krig mod Ukraine vurderes

dermed at have negativ betydning for EU-landenes økonomier gennem fx højere

energipriser og større usikkerhed.

Ruslands krig har store negative økonomiske konsekvenser for Ukraine,

herunder for de offentlige finanser,

jf. tabel 1 og 2.

Ukraine er derfor fortsat

afhængig af betydelig støtte fra internationale partnere. Den seneste

amerikanske hjælpepakke til Ukraine vedtaget i april 2024 indeholder, udover

betydelig militær støtte, finansiel assistance i form af lån svarende til omkring

7,4 mia. euro. Den amerikanske støtte ventes blandt andet sammen med EU’s

finansielle støtte og IMF’s Ukraine-program at kunne dække en væsentlig del af

Ukraines akutte finansieringsbehov i 2024. Rusland har dog forvoldt den

Side 31 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader som følge af blandt andet

betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produktionskapacitet. Det vurderes

således, at de direkte ødelæggelser som følge af krigen frem til 31. december

2023 har nået over 140 mia. euro, mens en fuldstændig genopretning og

genopbygning af Ukraine vurderes at ville koste mere end 450 mia. euro over en

tiårig periode.

Tabel 2

Seneste skøn for BNP-vækst fra EU-Kommissionens økonomiske prognoser

2022

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Kommissionens vinterprognose, februar 2024.

2023

2024

2025

3,3

2,5

1,9

3,4

4,0

-2,1

-29,1

3,1

1,7

2,4

0,5

4,2

2,0

4,8

2,9

1,5

1,4

0,8

4,1

1,6

3,7

3,2

1,9

1,8

1,5

4,3

1,6

6,1

Tabel 3

Ukraine – økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Løbende poster

(pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Betalingsbalancens

løbende poster.

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

98,3

-6,5

3,4

9,4

9,9

-3,4

47,7

-1,9

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Ifølge seneste

Rapid Damage Needs Assessment

(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er

udarbejdet i samarbejde mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.

Side 32 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Beslutningen om godkendelse af Ukraine-planen vil have statsfinansielle

konsekvenser i Danmark gennem det danske EU-bidrag. Danmark finansierer

ca. 2 pct. af EU’s samlede budget. Forslaget medfører, at den ikke

tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-Faciliteten udgør i alt 17 mia.

euro, hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr.

Stigningen i det danske EU-bidrag var forudsat ved tiltrædelsen af forordningen

om Ukraine-faciliteten. Med godkendelsen af Ukraine-planen fastsættes en

fordeling mellem låne- og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan

fastsættes, idet denne dog er betinget af, at der afsættes midler i den årlige

budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og

koordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel

assistance til Ukraine på både kort og lang sigt. Der er desuden bred støtte til

godkendelsen af Ukraine-planen.

Derudover ventes der at være bred opbakning blandt EU-landene til forslaget

om at anvende ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske

centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen finder det vigtigt, at medlemslandene løbende drøfter

konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, herunder i ECOFIN.

Regeringen støtter godkendelsen af Ukraine-planen.

Side 33 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Regeringen støtter, at EU anvender ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbanksaktiver og reserver til at støtte Ukraine,

herunder den foreslåede model til fordelingen af midlerne. Regeringen bakker

op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har

ydet krigsskadeerstatning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine,

herunder senest til orientering 5. april 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN)

12. april 2024. Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af

forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg.

Side 34 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 5: Aldringsrapporten for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 14. maj at drøfte aldringsrapporten for 2024 samt vedtage

rådskonklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger og vurderinger af

de aldringsrelaterede udgifter.

Aldringsrapporten viser, at de samlede aldringsrelaterede offentlige udgifters

andel af BNP i EU som helhed ventes at stige med 1,2 pct.-point fra 2022 til

2070, hvor de skønnes at udgøre 25,6 pct. af BNP. Størstedelen af udviklingen

kan tilskrives øgede udgifter til sundheds- og ældrepleje samt offentlige

pensionsordninger. Der er dog store variationer landene imellem.

Rådskonklusionerne

ventes

fremhæve

hovedbudskaberne

fra

aldringsrapporten og lægge vægt på behovet for fortsatte reformer mhp. at

imødegå de ventede aldringsrelaterede offentlige udgiftsstigninger og styrke

den finanspolitiske holdbarhed.

Man kan fra dansk side tilslutte sig rapporten og støtte rådskonklusionerne

med det ventede hovedindhold.

2. Baggrund

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en

opdateret rapport om budgetmæssige udfordringer relateret til den aldrende

befolkning,

aldringsrapporten for 2024,

på baggrund af Eurostats opdaterede

befolkningsfremskrivning fra 2023,

EUROPOP2023,

samt et sæt af fælles

fremskrivningsmetoder og antagelser som Kommissionen og de enkelte

medlemslande er blevet enige om. Aldringsrapporten blev senest udgivet i 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. maj 2024 at drøfte og endossere aldringsrapporten for 2024

samt vedtage rådskonklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger af

aldringsrelaterede offentlige udgifter.

Aldringsrapporten for 2024

Aldringsrapporten indeholder en fremskrivning af alle 27 EU-landes og Norges

aldringsrelaterede offentlige udgifter – opdelt på fire hovedområder (pensioner,

sundhed, ældrepleje og uddannelse) – frem til 2070.

Eurostats befolkningsfremskrivning peger på, at det samlede befolkningstal i

EU’s 27 medlemslande forventes at falde fra 449 mio. i 2022 til 432 mio. i 2070.

Samtidigt ventes en general aldring af EU’s befolkning,

jf. figur 1.

Forventet

levealder for nyfødte ventes blandt mænd at stige fra 78,4 i 2022 til 86,1 i 2070,

og blandt kvinder at stige fra 84,0 i 2022 til 90,4 i 2070. Fertilitetsraten ventes

at stige fra 1,5 til 1,62 børn pr. kvinde fra 2022 til 2070. Kombinationen af

forventet stigende levealder, store generationer der når pensionsalderen og en

fertilitetsrate der skønnes at ligge under det niveau, som kræves for at holde

Side 35 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

befolkningstallet konstant, medfører at andelen af ældre over 65 år i den

samlede befolkning ventes at stige løbende over fremskrivningsperioden. En

sådan udvikling medfører en større andel af potentielle pensionister i forhold til

til andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Figur 1

EU’s befolkning i 2022 og 2070, fordelt efter alder og køn

Kilde: Eurostat.

Rapportens fremskrivninger peger på, at de samlede aldringsrelaterede

offentlige udgifters andel af BNP i EU stiger med 1,2 pct.-point fra 2022 til 2070

(hvor de ventes at udgøre 25,6 pct. af BNP),

jf. figur 2.

Det afspejler især en

stigning i udgifter til sundhed og ældrepleje på hhv. 0,4 pct.-point og 0,8 pct.-

point samt en stigning i udgifter til offentlige pensioner på 0,4 pct.-point

(herunder en stigning på 0,7 pct.-point i perioden fra 2022 til 2045). Udgifter

til uddannelse ventes derimod at falde med 0,5 pct.-point, hvilket begrundes

med lav fertilitetsrate. Udviklingen varierer dog væsentligt mellem lande, og

afhænger af nationale fremskridt med implementering af pensionsreformer.

Ifølge rapporten skønnes de samlede aldringsrelaterede udgifters andel af BNP

falde

frem mod 2070 i seks EU-lande: Grækenland, Italien, Letland,

Frankrig, Portugal og Kroatien. I alle disse lande skønnes

pensionsomkostningernes andel af BNP desuden at falde (med over 3 pct.-point

i Grækenland og Portugal). I et enkelt land, Estland, ventes de

aldringsrelaterede udgifter i 2070 at udgøre omtrent den

samme andel

af BNP

som i 2022. De aldringsrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at

stige

moderat

(op til 3 pct.-point) i otte lande: Rumænien, Bulgarien, Sverige,

Danmark, Polen, Tyskland, Østrig og Finland. I de fleste af disse lande er lavere

udgifter til uddannelse medvirkende til at kompensere for stigningen i andre

aldringsrelaterede udgifter. Der skønnes

større stigninger

(mere end 3 pct.-

point) i de aldringsrelaterede udgifters andel af BNP i de øvrige 12 EU-lande:

Holland, Tjekkiet, Cypern, Litauen, Irland, Spanien, Belgien, Ungarn,

Slovenien, Slovakiet, Malta og Luxembourg. For alle lande skønnes stigende

udgifter til offentlige pensioner, som forstærkes af højere forventede udgifter til

sundhed og ældrepleje.

Side 36 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Figur 2

Pct. af BNP

-5

Ændring i aldringsrelaterede udgifter fra 2022 til 2070 i EU

Pct. af BNP

-5

Ændring 2022-2070, pension

Ændring 2022-2070, uddannelse

Ændring 2022-2070, sundhed

Ændring i alt

Ændring 2022-2070, ældrepleje

EU gns.: 1,2 pct. af BNP.

Kilde: Aldringsrapporten 2024.

De samlede aldringsrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at stige med 0,1

pct.-point mere i perioden fra 2022 til 2070 sammenlignet med rapporten fra

2021. Det skyldes en opjustering af den forventede stigning i offentlige udgifter

til pension med 1 pct.-point, som bl.a. er drevet af at flere ventes at blive ældre,

en ændring i de makroøkonomiske antagelser, samt at en række lande har

udskudt eller tilbagerullet tidligere vedtagne pensionstiltag. Omvendt er de

skønnede udgifter til sundhed, ældrepleje og uddannelse blevet nedjusteret med

hhv. 0,4, 0,2 og 0,4. pct.-point sammenlignet med i rapporten fra 2021.

For Danmark skønnes en

stigning

i de samlede aldringsrelaterede offentlige

udgifters andel af BNP på i alt 1,4 pct.-point i perioden (fra 24,4 til 25,8 pct. af

BNP). Stigningen i Danmarks samlede aldringsrelaterede udgifter er således lidt

højere end den gennemsnitlige stigning i EU i perioden, mens niveauet som

andel af BNP er omtrent det samme som i EU. Udviklingen i Danmark afspejler,

at udgifter til sundhed og ældrepleje skønnes at

stige

med hhv. 0,4 og 3,3 pct.-

point som andel af BNP, mens udgifter til offentlige pensioner og uddannelse

skønnes at

falde

over perioden (med hhv. 1,4 og 0,9 pct.-point som andel af

BNP). Faldet i de forventede udgifter til pensioner skal bl.a. ses i lyset af, at

pensionsalderen er levetidsindekseret. Ift. aldringsrapporten fra 2021 er

væksten i de aldringsrelaterede udgifter frem mod 2070 nedjusteret med 0,4

pct.-point for Danmark. Det skyldes primært en nedjustering af de skønnede

udgifter til uddannelse på 0,5 pct.-point af BNP.

Fremskrivningen bygger på en række antagelser vedrørende den demografiske

og makroøkonomiske udvikling. I rapporten antages, at den potentielle

realvækst i BNP gennemsnitligt bliver 1,3 pct. om året for EU som helhed.

Kombinationen af et forventet fald i arbejdsstyrken og befolkningstallet skønnes

at dæmpe væksten, mens en antagelse om arbejdsproduktivitetsvækst på 1,4

pct. om året i gennemsnit over fremskrivningsperioden (2022-2070), sikrer

positive skøn for væksten.

Side 37 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

I rapporten beskrives en række alternative scenarier, hvor der er ændret på

centrale bagvedliggende antagelser i fremskrivningerne, herunder bl.a. et

scenarie hvor forventningerne til væksten i totalfaktorproduktiviteten

nedjusteres, hvilket medfører lavere forventet realvækst i BNP og dermed større

stigninger i aldringsudgifterne som andel af BNP. Derudover medtager

rapporten bl.a. risikoscenarier, hvor ikke-demografiske faktorer medfører

opadgående pres på de aldringsrelaterede udgifter til sundhed og ældrepleje.

Scenarierne indeholder antagelser om, at omkostningerne til ældrepleje vil

konvergere mod EU-gennemsnittet for lande der i 2022 lå under, samt at

efterspørgslen efter sundhedsydelser stiger mere end proportionelt, når

indkomsten stiger. Sidstnævnte scenarie indebærer en høj indkomstelasticitet i

efterspørgslen efter sundhedsydelser.

EU’s nye finanspolitiske regler

Fremskrivningerne i Aldringsrapporten 2024 ventes at spille en rolle under

EU’s nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april 2024. Reglerne

fastsætter at EU-landene skal aflevere mellemfristede planer med en udgiftssti

der sikrer overholdelse af en række krav til udviklingen i gæld og faktiske

underskud, herunder holdbar gældsudvikling, særligt at gæld over 60 pct. af

BNP skal falde i 10 år efter planens tilpasningsperiode for finanspolitikken. Den

mellemfristede fremskrivning vil således tage højde for ændringer i det

demografiske træk, herunder de stigende udgifter til offentlige

pensionsordninger, sundhed, ældrepleje og uddannelse der fremgår af

rapporten.

Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten 2024

ECOFIN ventes på baggrund af aldringsrapporten 2024 at vedtage

rådskonklusioner med følgende hovedindhold:

•

Rådet anerkender, at det samlede befolkningstal i EU forventes falde de

kommende år. Befolkningssammensætningen bliver ældre, idet antallet i

den arbejdsdygtige alder skrumper betydeligt, mens antallet af ældre stiger.

Rådet noterer sig en forskelligartet udvikling mellem EU-landene, herunder

at befolkningstallet i flere EU-lande forventes at stige, selvom alle EU-lande

i forskelligt omfang ventes at opleve en aldring af befolkningen.

•

Rådet understreger, at en aldrende befolkning udgør en stor udfordring for

holdbarheden af de offentlige finanser på længere sigt, som udfordres af høje

offentlige gældsniveauer i flere EU-lande, en opbremsning i den potentielle

vækst og den globale usikkerhed, der tynger de økonomiske udsigter. Rådet

understreger, at den finanspolitiske strategi bør sigte mod en styrkelse af

den finanspolitiske holdbarhed, genopbygning af finanspolitiske buffere,

styrkelse af den bæredygtige vækst og at styrke EU's robusthed over for

fremtidige udfordringer.

•

Rådet endosserer aldringsrapporten for 2024 og prognoserne for EU-

landene. Rådet noterer, at prognoserne i rapporten dækker

Side 38 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

aldringsrelaterede offentlige udgifter (pension, sundhed, ældrepleje og

uddannelse).

Rådet fremhæver hovedkonklusionerne fra aldringsrapporten for 2024:

1. Andelen af ældre ift. personer i den erhvervsaktive alder i EU skønnes

at stige på langt sigt. Mens der i dag er tre personer i den

erhvervsaktive alder for hver person over 65 år, vil der i 2070 være

mindre end to. De kommende år vil være præget af, at baby-boomer

generation når pensionsalderen. Desuden vil den fortsatte forøgelse af

levetiden bidrage til en stigning i antallet af pensionister, også på trods

af forskelle mellem den lovbestemte og effektive pensionsalder i mange

EU-lande. Fertilitetsraten skønnes samtidig til fortsat at ligge under

det niveau, der isoleret set vil opretholde befolkningstallet. Aldringen

af befolkningen og den lave fertilitetsrate skønnes ikke opvejet af

immigration til EU samt at en højere andel af befolkningen i den

erhvervsaktive alder skønnes at blive en del af arbejdsstyrken.

2. Det forventede fald i andelen af personer i den erhvervsaktive alder vil

dæmpe den potentielle vækst på langt sigt, og stigninger i

produktiviteten alene vil skulle drive væksten. Den gennemsnitlige

årlige BNP-vækst i EU i perioden 2022-2070 skønnes til 1,3 pct.

3. De samlede aldringsrelaterede udgifters andel af EU’s BNP skønnes

under baseline antagelserne at stige fra at udgøre 24,4 pct. af BNP i

2022 til i 2070 at udgøre 25,6 pct. af BNP, hvor størstedelen af

stigningen ventes inden 2045, og derefter stort set stabiliseres.

Udviklingen drives især af den underliggende demografiske udvikling.

Der er dog store forskelle landene imellem, hvor der for 17 EU-lande

ventes en stigning i de aldringsrelaterede udgifter større end EU-

gennemsnittet, mens der for 9 EU-lande ventes et højere niveau af

aldringsrelaterede udgifter i 2070 end EU-gennemsnittet. En stort set

ensartet stigning i udgifterne til sundhed og ældrepleje bidrager til den

forventede udvikling på tværs af landene. Pensionsudgifterne

forventes ligeledes at stige i de fleste EU-lande, hvor faldende

ydelsesniveauer i mange lande dog ventes at dæmpe den samlede

stigning.

4. Mhp. at tage højde for en betydelig usikkerhed i den lange

fremskrivningsperiode, indeholder rapporten alternative scenarier. I et

scenarie med lavere fald i ydelsesniveauerne, ventes et betydeligt større

opadgående pres på udgifterne til pensioner i flere lande. Et scenarie

med lavere produktivitetsvækst vil medføre lavere BNP-vækst, og

herved større forventede aldringsrelaterede udgifter som andel af BNP.

Et scenarie med højere pres fra ikke-demografiske faktorer i form af

sundhedsydelser og ældrepleje, ventes at medføre et betydeligt større

pres på de aldringsrelaterede udgifter som andel af BNP. Disse

scenarier viser, at de aldringsrelaterede offentlige udgifter i de fleste

EU-lande risikerer at stige betydeligt mere end forventet i

basisscenariet. Omvendt vil en mere positiv økonomisk udvikling

betyde et lavere pres på de offentlige finanser.

Side 39 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

Rådet genbekræfter, at der er behov for yderligere adressering af de

økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning,

herunder at der bør sikres finanspolitisk holdbarhed, højere produktivitet

og arbejdsudbud, samt forberedelse af pensionssystemet, sundhedssektoren

og ældreplejen til aldringsudfordringerne.

Rådet bifalder, at der inden for de sidste 10 år er gennemført

pensionsreformer i mange lande, der styrker de offentlige finanser, øger

tilbagetrækningsalderen, og som bidrager til at styrke pensionssystemernes

indtægtsside. Rådet understreger behovet for, at pensionssystemerne både

er socialt tilstrækkelige og finanspolitisk holdbare. Den kommende rapport

om pensioners tilstrækkelighed,

Pension Adequacy Report 2024,

supplerer

aldringsrapporten på dette felt. Rådet fremhæver, at der i flere lande fortsat

er behov for at øge den effektive pensionsalder og styrke pensionssystemets

holdbarhed. Rådet understreger at, en kobling af pensionsalderen til den

forventede levealder vil forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige

finanser. Rådet opfordrer til, at EU-landene undgår tilbagerulning af

allerede gennemførte tiltag.

Rådet bifalder, at reformen af de finanspolitiske regler inddrager

fremskrivningen af aldringsrelaterede omkostninger, herunder i

vurderingen af de mellemfristede planer, der skal sikre holdbar

gældsudvikling i fremtiden. Herved øges rapportens relevans i den

finanspolitiske overvågning. Rådet opfordrer Kommissionen til, at tage

højde for aldringsrapportens resultater i den økonomiske og finanspolitiske

koordinering i EU, herunder særligt ifm. det europæiske semester.

Rådet bifalder, at Eurostat leverer rettidige befolkningsfremskrivninger, og

understreger i denne henseende betydningen af dialogen med de nationale

statistikkontorer, med respekt for begge parters uafhængighed.

Rådet opfordrer Kommissionen og den økonomisk-politiske komite (EPC)

til at forberede den næste aldringsrapport inden sommeren 2027.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rapporten er en del af det økonomiske samarbejde i EU, der skal fremme

reformer med positive effekter på vækst og langsigtet finanspolitisk holdbarhed,

herunder gennem lavere udgiftsstigninger relateret til aldringen.

Side 40 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tilslutte sig aldringsrapporten 2024 og vedtage

rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig aldringsrapporten 2024 og støtte

rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold. Regeringen lægger

generelt vægt på, at der sikres holdbare offentlige finanser som grundlag for en

sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Aldringsrapporten

fra 2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 18. juni

2021.

Side 41 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 6: Internationale møder:

Afrapportering fra G20- og IMF-møder

17.-19. april 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det belgiske EU-formandskab ventes at afrapportere fra

IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbankchefer 17.-19. april

2022 i forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder 15.-19. april 2024.

Det var på IMFC- og G20-møderne ikke muligt at opnå enighed om

kommunikéer, som alle medlemslande, inkl. Rusland, kunne støtte. Der er

blevet offentliggjort en skriftlig formandsskabserklæring fra IMFC-møderne,

men ikke fra G20-mødet. I erklæringen fra IMFC konstaterer det saudiske

formandskab, at IMFC har diskuteret konsekvenserne af igangværende krige

og konflikter, herunder krigen i Ukraine, den humanitære krise i Gaza og

forstyrrelser af forsyningskæder i Det Røde Hav. I den forbindelse fremhæves

det, at IMFC ikke er et passende forum til at diskutere geopolitiske spørgsmål,

selvom krigene og konflikterne har betydning for den globale økonomi.

Formandskabserklæringen lægger bl.a. vægt på, at de vigtigste policy-

prioriteter er at opnå prisstabilitet, styrke finanspolitisk holdbarhed og

finansiel stabilitet, samtidig med at man fremmer inklusiv og bæredygtig

vækst. Hertil skal målrettede reformer styrke produktivitet, deltagelse på

arbejdsmarkedet og social sammenhængskraft og samtidig understøtte den

grønne og digitale omstilling.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på rådsmødet 12. marts 2024 en fælles EU-holdning (Terms

of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18.

april 2024 og EU’s fælles skriftlige erklæring (statement) til mødet i IMF’s

ministerkomité (IMFC) 18.-19. april 2024. Holdningen til G20-mødet og den

fælles skriftlige EU-erklæring til IMFC afspejler EU's hidtidige prioriteter.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet og IMFC-erklæringen lagde bl.a. vægt

på, at EU fordømmer Ruslands krig i Ukraine, at EU opfordrer til våbenhvile,

humanitær støtte og frigivelse af gidsler i Gaza, at pengepolitikken og

finanspolitikken skal fokusere på at dæmpe inflationen og styrke de offentlige

finanser, at den økonomiske politik skal understøtte den grønne omstilling, og

at EU støtter et stærkt multilateralt økonomisk og politisk samarbejde for at

undgå global fragmentering og protektionisme. EU's erklæring til IMFC-møder

gennemgår desuden en række initiativer fra EU’s side, herunder bl.a.

Ukrainefaciliteten,

reformen

finanspolitiske

regler,

EU's

genopretningsfacilitet under RePower EU samt øvrige EU-initiativer, som skal

styrke EU's vej mod klimaneutralitet.

Der henvises generelt til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 14. marts 2023 for opfølgning på G20 møder i februar 2024 samt

Side 42 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

samlenotat forud for rådsmødet 12. april 2024 om EU's forberedelse af G20 og

IMFC-møder under IMF og Verdensbankens forårsmøder april 2024.

Der kunne ikke opnås enighed om fælles erklæringer fra IMFC eller G20-mødet

pga. manglende enighed om den geopolitiske situation. Derfor udsendte det

saudiarabiske formandskab for IMFC en opsummering af IMFC-

diskussionerne, mens det brasilianske formandskab i G20 ikke har udsendt en

officiel formandskabserklæring fra G20-møderne.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det

belgiske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for

finansministre og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s

og Verdensbankens årsmøder 15.-19. april 2024.

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede som vanligt på den globale økonomi og de

aktuelle økonomisk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for

drøftelserne var den geopolitiske situation, som det har været tilfældet siden

Rusland indledte sin krig mod Ukraine. Ruslands krig i Ukraine fylder fortsat

meget i kraft af krigens fortsatte konsekvenser for den globale økonomi, men

også konflikten i Mellemøsten, herunder særligt den humanitære situation i

Gaza og forstyrrelser af forsyningskæder i Det Røde Hav.

Der kunne ikke opnås enighed om et kommuniké i forbindelse med IMFC ga.

uenighed om geopolitiske spørgsmål, hvorfor IMFC-formanden i stedet

udsendte en erklæring efter mødet. I erklæringen konstaterer det saudiske

formandskab, at IMFC har diskuteret konsekvenserne af igangværende krige og

konflikter, herunder krigen i Ukraine, den humanitære krise i Gaza og

forstyrrelser af forsyningskæder i Det Røde Hav. Samtidig konstateres det, at

IMFC ikke er et passende forum til at diskutere geopolitiske spørgsmål, selvom

krigene og konflikterne har betydning for den globale økonomi.

Den nordisk-baltiske valgkreds, flere EU-lande, og en række andre vestlige

lande har løbende påpeget, at krigen forsat påvirker verdensøkonomien gennem

bl.a. fødevarer- og energimarkeder, forstyrrelser af forsyningskæder og gennem

den generelt øgede geoøkonomiske fragmentering.

Foruden et indledende afsnit om de geopolitiske drøftelser, lægger

formandskabserklæringen bl.a. vægt på følgende:

•

Verdensøkonomien har kurs mod en blød landing, og den økonomiske

aktivitet har vist sig at være mere modstandsdygtig end tidligere antaget.

Vækstudsigterne på den mellemlange bane er dog svage, og

verdensøkonomien tynges af krige og konflikter. Samtidig står

verdensøkonomien overfor flere strukturelle udfordringer i form af bl.a.

klimaforandringer, høj gæld, øget ulighed og geopolitisk fragmentering.

Side 43 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

Det balancerede risikobillede kan påvirkes i negativ retning, afhængig af

pris- og renteudviklingen, den finansielle stabilitet, finanspolitisk

tilrettelæggelse og den geopolitiske udvikling.

De vigtigste policy-prioriteter er at opnå prisstabilitet, styrke

finanspolitisk holdbarhed og finansiel stabilitet, samtidig med at man

fremmer inklusiv og bæredygtig vækst. Hertil skal målrettede reformer

styrke produktivitet, deltagelse på arbejdsmarkedet og social

sammenhængskraft og samtidig understøtte den grønne og digitale

omstilling.

Centralbankerne er fortsat optaget af at opnå prisstabilitet og vil

samarbejde med bl.a. tilsynsmyndigheder for at overvåge risici for både

banker og ikke-banker, herunder fra ejendomsmarkederne. Samtidig vil

de arbejde på at adressere huller i tilsyn og lovgivning i den finansielle

sektor, og, hvor det er relevant, være klar til at implementere

makroprudentielle værktøjer for at afbøde systemiske risici.

Erklæringen understreger vigtigheden af internationalt samarbejde for

at forbedre modstandskraften i den globale økonomi og det

internationale monetære system. Man vil handle kollektivt for at

understøtte klimatilpasning og digital omstilling, herunder ift. kunstig

intelligens, dog ”efter behov”, og hvor der tages højde for landespecifikke

forhold.

Man bekræfter sin forpligtigelse til at undgå protektionisme og henviser

til teksten om det regelbaserede multilaterale handelssystem fra IMFC’s

erklæring fra april 2021. Samtidig vil man fortsætte arbejdet med at

styrke det globale finansielle sikkerhedsnet og adressere globale

gældssårbarheder.

Hvad angår IMF’s arbejde fremhæves bl.a. følgende:

•

Erklæringen byder de politiske prioriteter fra den administrerende

direktør, Kristalina Georgieva velkommen, og ser frem til, at IMF

udfører sit arbejde i forlængelse heraf og i tråd med sit mandat.

Man støtter op om IMF’s fokus på overvågning og landespecifik

rådgivning med henblik på bl.a. at understøtte makrofinansielle og

makrostrukturelle reformer for at genopbygge buffere og fremme

inklusiv og bæredygtig vækst.

Man støtter et stærkt og kvotebaseret IMF, som skal bevare sin rolle i

centrum af det globale finansielle sikkerhedsnet. Der arbejdes på at sikre

national implementering af den 16. kvotegennemgang, som understøtter

fondens kvotebaserede fundament og styrker IMF’s kapacitet til at sikre

global finansiel stabilitet. Samtidig anerkendes vigtigheden af en

omlægning af kvoteandele for bedre at afspejle medlemmernes relative

positioner i verdensøkonomien, og direktionen opfordres til at arbejde

for, inden juni 2025, at præsentere mulige veje til yderligere

•

Side 44 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

kvotetilpasning, herunder gennem en ny kvoteformel under den 17.

kvotegennemgang.

Det fremhæves, at IMF bør forblive en stærk partner for

lavindkomstlande (LIC'er), hvorfor man ser frem til revisionen af PRGT-

fonden (Poverty Reduction and Growth Trust), som skal sikre

bæredygtigheden af PRGT-fonden ved bl.a. at kigge på finansieringen,

herunder brugen af IMF’s interne ressourcer, og på udformning af

udlånspolitikker.

Man ser ligeledes frem til den kommende gennemgang af RST-fonden

med henblik på at styrke medlemmernes makroøkonomiske

modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremtidige pandemier,

og der sendes en tak til bidragsydere IMF’s fonde, der yder lån på

lempelige vilkår til lavindkomstlande.

Der udtrykkes støtte til IMF’s arbejde med at sikre håndtering af

gældssårbarheder,

fremgangen

implementeringen

G20/Parisklubbens

fælles

ramme

for

gældshåndtering

lavindkomstlande (Common Framework for Debt Treatment) bydes

velkommen. Samtidig udtrykkes glæde over det igangværende arbejde

med at fremme fælles forståelse af gældsomlægninger i Global Sovereign

Debt Roundtable, og der ses frem til gennemgangen af IMF’s og

Verdensbankens rammer for gældhåndtering i lavindkomstlande. Hertil

udtrykkes støtte til IMF’s bestræbelser på at styrke arbejdet med

kapacitetsudvikling i medlemslande.

Man ser frem til at byde det nye afrikanske 25. medlem af bestyrelsen

velkommen, som bidrager til at sikre bedre balance i bestyrelsen. Dertil

udtrykkes støtte til flere elementer af IMF’s rekrutteringsstrategi,

herunder tiltag rettet mod diversitet og repræsentationen af kvinder i

bestyrelsen.

Afslutningsvis udtrykkes støtte til genvalget af Kristalina Georgieva som

administrerende direktør for IMF.

G20 for finansministre og centralbankchefer

Der er ikke offentliggjort en officielt formandskabserklæring fra G20-mødet.

Det forventes, at G20-drøftelserne, i tråd med IMFC-drøftelserne, har været

præget af geopolitiske spændinger. Samtidig forventes det, at G20-drøftelserne

har taget udgangspunkt i det brasilianske formandskabs overordnede

hovedprioriteter, som også var afspejlet i opsummering af drøftelserne efter

seneste G20-møde d. 28.-29. februar. Det gælder: i) Bekæmpelse af fattigdom,

hungersnød og ulighed, ii) Bæredygtig udvikling (økonomisk, social og

miljømæssig), iii) Reformer af multilaterale økonomiske og finansielle

institutioner. Ligesom til IMFC-møderne drøfter G20 den globale økonomi og

aktuelle økonomisk-politiske udfordringer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

Side 45 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global

økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets

afrapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet til efterretning.

Danmark har som en del af den nordisk-baltiske valgkreds i IMF fastholdt, at et

kommuniké eksplicit skulle nævne Ruslands krig i Ukraine samt adressere

krigens effekter på verdensøkonomien.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20 og IMF, herunder arbejdet med sikre

makroøkonomisk robusthed og finansiel stabilitet, håndtering af

følgevirkningerne af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare

lavindkomstlande, herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for

gældshåndtering, samt at G20 og IMF skal bidrage til at fremme den grønne

omstilling af den globale økonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 17.-19. april 2024 blev forelagt Europaudvalget til

orientering 5. april 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) 12. april 2024. Der

henvises til samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 27. marts

2024.

Side 46 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 7: Rådskonklusioner om finansiel

forståelse

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 14. maj 2024 at vedtage rådskonklusioner om finansiel

forståelse. Finansiel forståelse er bl.a. viden om og forståelsen for finansielle

forhold og risici samt evnen til at anvende denne viden ifm. finansielle

beslutninger.

Arbejdet i EU med finansiel forståelse foregår særligt i relation til arbejdet

med kapitalmarkedsunionen, dvs. tiltag der har til formål at udvikle EU-

landenes finansielle markeder og derved gøre lettere og mere attraktivt for

virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, husholdninger og

institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og

investere på tværs af EU-landene.

EU-formandskabet har fremsat et udkast til rådskonklusionerne, der drøftes

på teknisk niveau forud for rådsmødet. I udkastet konstateres det bl.a., at den

finansielle forståelse i EU generelt er på et lavt niveau, og at det er vigtigt at

styrke den finansielle forståelse mhp. at klæde EU-borgere på til at deltage i

de finansielle markeder og træffe informerede finansielle beslutninger.

Derudover opfordres EU-landene til bl.a. at iværksætte tiltag nationalt mhp.

at styrke den finansielle forståelse for hhv. børn og voksne, og Kommissionen

opfordres til generelt at understøtte og overvåge fremskridt på området

herunder pba. en ramme for finansielle kompetencer udviklet i samarbejde

mellem OECD og EU.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, herunder

at fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle markeder og indsatsen

vedr. finansiel forståelse. Regeringen finder det hensigtsmæssigt med øget

vidensdeling om finansiel forståelse på EU-niveau, men understreger, at tiltag

vedrørende finansiel læring og forståelse for børn og unge skal respektere EU-

landenes nationale kompetence på uddannelsesområdet. Regeringen kan på

den baggrund støtte vedtagelsen af rådskonklusioner på linje med EU-

formandskabets udkast.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 14. maj 2024 at vedtage rådskonklusioner om finansiel

forståelse. Finansiel forståelse er bl.a. viden om og forståelsen for finansielle

forhold og risici samt evnen til at anvende denne viden ifm. finansielle

beslutninger.

På EU-niveau foregår arbejdet med finansiel forståelse særligt i regi af

kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union” – CMU), dvs. den

samlebetegnelse for tiltag, der har til formål at udvikle EU-landenes finansielle

markeder for dermed skabe vækst, arbejdspladser og investeringer, herunder i

grøn og digital omstilling.

Kommissionen fremsatte i september 2020 en handlingsplan for EU’s

kapitalmarkedsunion, der bl.a. indeholdt et initiativ om, at befolkningens

Side 47 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

finansielle forståelse skulle øges. På den baggrund har EU og OECD udarbejdet

en fælles ramme for kompetencer, som børn og unge skal have. Rammen blev

præsenteret i oktober 2023. Formålet er, at EU-landene har den samme

forståelse for, hvilke kompetencer unge har behov for. Med respekt for EU-

landenes kompetence på uddannelsesområdet,

jf. TEUF art. 165,

kan

kompetencerammen bidrage til at udvikle politiske tiltag, uddannelser,

undervisningsmateriale mv. I 2022 har Kommissionen og OECD ligeledes lavet

en ramme for at højne voksnes finansielle forståelse.

Senest har Eurogruppe i udvidet format 11. marts 2024 vedtaget en erklæring

om det fremadrettede arbejde vedr. kapitalmarkedsunionen

, hvori det

fremhæves som en prioritet at øge EU-borgeres velstand via direkte og indirekte

deltagelse på de finansielle markeder. I rådskonklusionerne for Det Europæiske

Råd 17-18. april 2024 fremhæves det endvidere, at det er nødvendigt at skabe et

integreret europæisk kapitalmarked, som er tilgængeligt for alle borgere og

virksomheder, herunder ved at styrkere borgernes finansielle forståelse og

fremme oplysningsinitiativer.

3. Formål og indhold

EU-formandskabet har fremsat et udkast til rådskonklusioner om finansiel

forståelse, som ventes vedtaget af ECOFIN 14. maj 2024 med følgende

overordnede hovedpointer:

•

Der lægges vægt på konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd 17.-18.

april 2024, hvor der i relation til kapitalmarkedsunionen blev rejst ønske om

at fortsætte arbejdet, herunder ved at skabe et attraktivt og forbrugervenligt

investeringsmiljø samt ved at fremme en investeringskultur blandt EU’s

borgere, herunder ved at styrke finansiel forståelse.

Der mindes om hhv. erklæringen fra Eurogruppe i udvidet format af 11.

marts 2024 samt rådskonklusionerne om handlingsplanen for

kapitalmarkedsunionen vedtaget i december 2020.

Der mindes om en undersøgelse fra 2023 foretaget af Eurobarometer om

finansiel forståelse, som viste, at det økonomiske forståelsesniveau på tværs

af EU er lavt og varierer betydeligt mellem EU-landene og mellem forskellige

grupper inden for landene.

Det understreges, at bl.a. resultaterne fra Eurobarometer påpeger behovet

for at iværksætte yderligere tiltag mhp. at fremme finansiel forståelse.

Det anerkendes, at finansiel forståelse er vigtigt for at forbedre de

økonomiske forhold for EU-borgerne samt økonomisk inklusion. Det

understreges, at dette er i overensstemmelse med målet i Kommissionens

handlingsplan for kapitalmarkedsunionen fra 2020 om at styrke borgernes

livssituation gennem finansiel forståelse. Det bemærkes, at personer med

god finansiel forståelse træffer mere informerede valg om deres egen

•

Erklæring fra Eurogruppe i udvidet format 11. marts 2024 om det fremadrettede arbejde vedr.

kapitalmarkedsunionen

Konklusioner vedr. Det Europæiske Råd 17-18. april 2024.

Side 48 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

økonomi og er bedre rustede til at investere for fremtiden, herunder ifm.

pension og andre investeringsprojekter, hvilket fremmer deltagelsen af

detailinvestorer på kapitalmarkederne og dermed bidrager til at styrke

finansiel stabilitet.

Det anerkendes, at finansiel forståelse ikke kun gavner individet men også

samfundet bredt set, og det bemærkes, at bedre finansiel forståelse kan øge

tilliden mellem borgere og finansielle institutioner.

Rammen for finansielle kompetencer udviklet af EU samt OECD i

samarbejde med EU-landene bydes velkommen, og det understreges, at

aspekter vedr. bl.a. digitalisering og bæredygtig finansiering indgår i denne

ramme.

Det erindres, at rammen for finansielle kompetencer har til formål at

etablere et fælles begreb for finansiel forståelse på tværs af EU-lande og

interessenter samt bidrage til at forbedre finansiel forståelse blandt voksne

og unge mhp., at de kan træffe sunde økonomiske beslutninger i et

komplekst og digitalt finansielt miljø, hvor svindel, snyd og cyberangreb er

blevet mere betydningsfulde. I den henseende bifaldes initiativer, herunder

globale, der skal styrke bevidstheden om og dele bedste praksis vedr.

finansiel svindel og snyd.

Det fremhæves, at digitaliseringen af det finansielle landskab øger behovet

og nødvendigheden af at fremme den finansielle forståelse generelt samt

digitale færdigheder i EU. Det noteres, at finansiel viden kan hjælpe

individer med at omfavne nye muligheder vedr. digital finans.

Det understreges, at rammen for finansielle kompetencer, omend frivillig,

kan understøtte nationale beslutningstagere og interessenter i at

koordinere, indrette, implementere og evaluere tiltag vedr. finansiel

forståelse. EU-landene inviteres til at gøre brug af denne ramme.

Det bydes velkommen, at flere EU-lande har udviklet og implementeret

nationale strategier for finansiel forståelse. Der opfordres til, at andre EU-

lande også udvikler en strategi, eller hvor relevant opdaterer en eksisterende

strategi.

Det anbefales, at eksisterende nationale strategier bliver evalueret løbende

mhp. at sikre, at de er effektive og tager højde for de seneste finansielle

tendenser.

Det bydes velkommen, at de fælles europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne) sammen har iværksat initiativer i relation til finansiel forståelse

på en række områder i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder,

herunder inflation, rentestigninger, bæredygtig finansiering og

digitalisering. Det understreges, at det er vigtigt med fortsat samarbejde

mellem de nationale tilsynsmyndigheder mhp. at styrke finansiel forståelse

i EU via informationer, viden og erfaringsdeling, såvel som

kampagnemateriale.

Side 49 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Finansiel læring og forståelse for børn og unge

•

Det fremhæves, at finansiel forståelse er en afgørende og livslang færdighed,

særligt i lyset af OECD’s og EU’s fælles ramme for finansielle kompetencer

for børn unge, der anbefaler, at finansiel uddannelse bør starte allerede ved

6-årsalderen og fortsætte resten af livet.

•

EU-landene inviteres til at iværksætte tiltag i relation til finansiel

uddannelse, herunder nationale strategier for finansiel forståelse, mhp. at

skabe synlighed, og EU-landene opfordres til at involvere relevante

interessenter.

•

EU-landene opfordres til at integrere finansiel uddannelse i skolernes

læringsplaner mhp. at afdække relevante begreber og opnå alderssvarende

færdigheder.

•

EU-landene opfordres til at understøtte interessentdrevet udvikling af

læringsprogrammer i relation til finansiel forståelse og digital finansiel

forståelse samt læringsmateriale for skoler samt aktiviteter uden for

skoletid, herunder læringsspil.

Finansiel forståelse for voksne

•

EU-landene inviteres til at håndtere problemerne vedr. den lave grad af

finansiel forståelse ved at udvikle inkluderende strategier med fokus på de

behov, der er identificeret blandt de grupper af voksne, som har den

dårligste finansielle forståelse eller er finansielt sårbare, herunder

lavindkomstgrupper eller personer med kort uddannelse, såvel som

behovsspecifikke

indsatser

for

migranter

personer

med

funktionsnedsættelse. EU-landene opfordres til at identificere de former for

finansiel sårbarhed, der er særligt relevante i den nationale kontekst.

•

EU-landene tilskyndes til også at adressere behovene blandt ældre, der er

socialt eller fysisk isolerede og er mindre komfortable med digitale

finansielle tjenesteydelser samt særligt sårbare ift. visse typer af svindel og

finansiel eksklusion.

•

I relation til strategier for finansiel forståelse opfordres EU-landene til at

adressere de grupper af sårbare voksne, der er identificeret i nylige

undersøgelser og afhængigt af den lokale kontekst. Kønsmæssig ulighed bør

ligeledes tages i betragtning, fx ift. løngab eller forskelle i opsparing og

kapitalindkomster, finansielt misbrug og fattigdom ved pension, særligt i

relation til den stigende levetid. Voksne, der er særligt udsatte for svindel og

bedrag pga. brug af sociale medier, bør også tages i betragtning.

•

EU-landene tilskyndes til at understøtte, at der afholdes finansiel

undervisning til voksne, fx gennem seminarer, workshop og kampagner.

EU-landene inviteres til at udvikle programmer for finansielle forståelse og

læringsmateriale med involvering af private og non-profit organisationer,

som kan spille en central rolle.

Side 50 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Finansiel forståelse for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder

•

Der mindes om relevansen af den fælles ramme for finansiel forståelse for

SMV’er samt Kommissionens ramme for iværksættere, der er et værktøj

mhp. at understøtte læring på nationalt niveau.

•

Det understreges, at det er vigtigt med en passende finansiel forståelse

blandt potentielle iværksættere og SMV-ejere og -ledere mhp. at gøre det

muligt for virksomheder at sikre en holdbar økonomi.

•

EU-landene inviteres til at vurdere graden af finansiel forståelse blandt

SMV-ejere og -ledere, og EU-landene opfordres til at udvikle strategier og

programmer, der kan bidrage til at forbedre svage punkter i relation til den

finansielle forståelse hos SMV’er og iværksættere.

Næste skridt

•

EU-landene opfordres til regelmæssigt at vurdere graden af finansiel

forståelse pba. EU og OECD’s ramme og evaluere effekten af initiativer for

unge og voksne, herunder SMV-ejere, herunder at dele denne

effektvurdering med Kommission via samarbejdet i OECD.

•

Kommissionen inviteres til fortsat at fremme brugen af rammen for

finansielle kompetence og understøtte udvekslingen af erfaringer i landene.

I den henseende henvises der til pressemeddelelsen offentliggjort efter det

uformelle ECOFIN-møde i Gent 23-24. februar 2024.

•

Det noteres, at ESA’erne har indsamlet opgørelser over initiativer vedr.

finansiel forståelse på tværs af EU. Vigtigheden af disse understreges i

relation til at udveksle erfaringer og udbreder initiativerne i praksis.

ESA’erne inviteres til at fortsætte arbejdet med at koordinere initiativerne

og opdatere disse opgørelser i sammenhæng med møder og workshops og i

tæt sammenhæng med de nationale tilsynsmyndigheder. Det anbefales, at

kendskabet til disse udbredes i EU-landene og blandt interessenter.

•

Kommissionen opfordres til at understøtte tiltag, der ikke forudsætter

lovgivning, såsom det tekniske støtteinstrument (TSI) og Erasmus+-

programmet mhp. finansiering af projekter vedr. finansiel forståelse. EU-

landene opfordres til at integrere rammerne i deres nationale

uddannelsesprogrammer og individuelle projekter i relation til anmodning

om brug af TSI.

•

Kommissionen opfordres til regelmæssigt at overvåge niveauet for finansiel

forståelse i EU i koordination med OECD, herunder udføre mere ambitiøse

og omfangsrige Eurobarometer-undersøgelser og udarbejde analyser fsva.

udviklingen i finansiel forståelse, herunder med perspektiver til

kønsulighed, samt dele de tilgængelige data med EU-landene.

•

Kommissionen anbefales at understøtte træning og professionel udvikling,

forskningsmuligheder og, afhængigt af landenes grundlovsmæssige

indretning, støtte til undervisere fsva. finansiel forståelse.

•

Kommissionen inviteres til at styrke samarbejdet om finansiel uddannelse

med internationale organisationer og statslige organisationer i tredjelande.

Side 51 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

•

Kommissionen, EU-landene og interessenter opfordres til at fremme

forskning og samarbejde via finansieringsmuligheder mhp. at styrke

finansiel forståelse i EU.

Kommissionen inviteres til regelmæssigt at afrapportere om fremskridt for

finansiel forståelse til komitéen for finansielle tjenesteydelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om kapitalmarkedsunionen 8.

oktober 2020

, hvori de bl.a. opfordrede Kommissionen til at lancere og støtte

programmer for at fremme finansiel forståelse samt opfordrede EU-landene til

at overveje at medtage eller udvide finansiel forståelse i alle læseplaner, fra

skoler til universiteter.

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner vedr. finansiel forståelse har ikke betydning

for dansk ret eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner vedr. finansiel forståelse har ikke økonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner og arbejdet med

finansiel forståelse og inklusion. Landene ventes særligt at støtte det videre

arbejde mhp. at styrke EU-borgernes muligheder for at træffe gode finansielle

beslutninger samt styrke deltagelsen af detailinvestorer på de finansielle

markeder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, herunder at

fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle markeder og indsatsen

vedr. finansiel forståelse. Regeringen finder det hensigtsmæssigt med øget

vidensdeling vedr. finansiel forståelse på EU-niveau, men understreger, at tiltag

vedrørende finansiel læring og forståelse for børn og unge skal respektere EU-

landenes kompetence på uddannelsesområdet. Regeringen kan på den

baggrund støtte vedtagelsen af rådskonklusioner på linje med EU-

formandskabets udkast.

Vedtagne tekster - Videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til

kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers

deltagelse - Torsdag 8. oktober 2020 (europa.eu)

Side 52 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. rådskonklusioner om finansiel forståelse har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg. Arbejdet med finansiel forståelse

udspringer bl.a. af den handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der blev

præsenteret ifm. ECOFIN 6. oktober 2020

og de efterfølgende

rådskonklusioner vedtaget ifm. ECOFIN 1. december 2020.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 55: Grund- og nærhedsnotat om kapitalmarkedsunionen, fra

erhvervsministeren (ft.dk)

Side 53 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Dagsordenspunkt 8: Makrofinansiel assistance (MFA) til

Jordan

KOM(2024) 159 final

1. Resume

Kommissionen har 8. april 2024 offentliggjort et forslag om yderligere

makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan i form af lån på i alt 500 mio. euro,

der ventes udbetalt i tre rater i årene 2024-2027. Forslaget vil have

statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget (ca. 7,7 mio. kr). Forslaget

ventes vedtaget på ECOFIN i løbet af 2024. Regeringen kan støtte

Kommissionens forslag om MFA til Jordan. Assistancen og de medfølgende

betingelser ventes at understøtte landets finansielle og økonomiske situation

samt give incitament til at gennemføre økonomiske

politisk-

administrative reformer. Regeringen støtter, at der for lånet fastlægges et

aftalememorandum, hvor de jordanske myndigheder forpligter sig til at leve

op til relevante økonomiske og politiske betingelser for MFA. Regeringen

støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Jordan afholdes inden for EU’s

eksisterende budgetrammer. Regeringen finder, at makrofinansiel assistance

og de medfølgende betingelser er sagligt begrundet med henvisning til

konkrete behov.

2. Baggrund

Kommissionen har 8. april 2024 fremsat et forslag om makrofinansiel

assistance (MFA) til Jordan på 500 mio. euro (ca. 3,7 mia. kr.) i form af lån for

perioden 2024-2027 udbetalt i tre rater. Lånet er led i EU’s mangeårige

strategiske partnerskab med Jordan og kommer i forlængelse af tre tidligere

MFA-lån til en samlet værdi af ca. 1,1 mia. euro, som EU har udbetalt til Jordan

i årene 2014-2023 for hjælpe landet med akutte finansieringsproblemer som

følge af makroøkonomisk ustabilitet i Jordan, herunder på grund af husningen

af mange flygtninge fra det borgerkrigshærgede naboland Syrien, Covid-19-

pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. Det nye lån på 500 mio. euro skal

særligt dække en del af Jordans kort- og mellemfristede eksterne

finansieringsbehov og bidrage til at skabe en makroøkonomisk stabil ramme

for, at landet kan gennemføre sin omfattende strukturreformdagsorden, der

bl.a. involverer omfattende effektiviseringer og forbedringer af landets energi-

og forsyningssektor, digitalisering af sundhedssektoren, samt en offentlig

administrationsreform, som skal sammenlægge og rationalisere flere

ministerier og andre offentlige myndigheder. Lånet skal dermed være med til at

understøtte, at Jordan kan skabe varig vækst, flere arbejdspladser og øge

investeringslysten i landet.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er

geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et

krisefinansieringsinstrument,

som

skal

lette

økonomiske

finansieringsmæssige vanskeligheder for modtagerlande på kort sigt. MFA kan

tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf.

Side 54 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Jordan er omfattet af EU’s naboskabspolitik, og er dermed berettiget til MFA.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 212, der følger den

almindelige lovgivningsprocedure.

Behovet for yderligere MFA til Jordan begrundes af Kommissionen med, at

Jordans økonomi er særligt udfordret af den stadig tiltagende økonomiske

byrde med at huse syriske flygtninge, som opholder sig i store flygtningelejre i

Jordan. Desuden er landets gældsplagede økonomi presset af vanskelige

kreditbetingelser på grund af de aktuelt høje renter i verdensøkonomien, samt

af generelt høje energipriser og pres på inflationen. Derudover har forværringen

af Jordans sikkerhedspolitiske situation som følge af konflikten i Gaza

yderligere skærpet behovet for økonomisk hjælp.

På baggrund af den stigende ustabilitet i Jordan har den Internationale

Valutafond (IMF) i januar 2024 indgået en aftale om et låneprogram til Jordan

på 1,2 mia. USD (1,1 mia. euro). Kommissionen vurderer Jordans samlede

finansieringsbehov for årene 2025-2027 til 7,7 mia. USD (7,2 mia. euro), som

Jordan søger dækket gennem IMF, EU og andre bi- og multilaterale donorer.

Det ventes, at Rådet senere i 2024 vil nå til enighed om EU’s MFA-lån på 500

mio. euro til Jordan. Herefter skal en endelig aftale forhandles med Europa-

Parlamentet. Lånet er betinget af et såkaldt aftalememorandum (Memorandum

of Understanding – MoU) med Kommissionen, der fastsætter de økonomiske

og politiske betingelser for lånet. Når dette aftalememorandum er trådt i kraft,

kan lånet stilles til rådighed.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Jordan

BNP-væksten i Jordan har generelt ligget på et relativt stabilt niveau på i

omegnen af 2,5 pct. i 2022 og 2023,

jf. tabel 1,

hvilket er lavt, når man

sammenligner med andre lande i regionen. Væksten hæmmes af en række

strukturelle udfordringer i den jordanske økonomi, herunder træg udvikling af

den private sektor, manglende adgang til finansiering, og et usmidigt

arbejdsmarked, hvor det er svært at skifte job. De lave vækstrater betyder

samtidig, at den økonomiske aktivitet ikke har været tilstrækkelig til at få bugt

med Jordans meget høje ledighed, der ligger stabilt på ca. 22-23 pct. i perioden

2020-2023,

jf. tabel 1.

I 2024 ventes Jordan ifølge IMF at opleve BNP-vækst på 2,6 pct., som

modsvarer væksten i 2023, mens væksten i 2025 og 2026 ventes at stige

marginalt til 3 pct.,

jf. tabel 1.

BNP pr. indbygger ventes kun at stige marginalt

fra 9.693 til 9.904 USD.

Inflationen i Jordan er ifølge IMF faldet fra 4,2 pct. i 2022 til 2,2 pct. i 2023.

Dette er sket i takt med en markant forhøjelse af styringsrenten i den jordanske

centralbank fra 2,5 pct. i marts 2022 til 7,5 pct. i juli 2023. Den jordanske valuta,

dinar (JOD), er bundet til den amerikanske dollar gennem en fastkurspolitik,

og de markante renteforøgelser skyldes således, at de har været nødvendige for

Side 55 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

at følge med den amerikanske pengepolitik. Som sideeffekt har de høje

jordanske renter taget noget af inflationspresset. IMF venter dog at

inflationsraten i Jordan stiger til 2,7 pct. i 2024, for så at stabilisere sig på ca.

2,5 pct. i 2025 og 2026,

jf. tabel 1.

De offentlige finanser udfordres af den svage økonomiske udvikling i Jordan,

men også af landets store underskud på den offentlige saldo på 7-8 pct. af BNP

de seneste par år, som primært er drevet af stigende renteudgifter, øgede

forsvarsudgifter og højere lønninger til offentligt ansatte. Desuden har Jordan

en bruttogæld på omtrent 90 pct. af BNP,

jf. tabel 1.

IMF venter, at

saldounderskuddet stiger fra 7,3 pct. af BNP i 2023 til 7,7 pct. af BNP i 2024, for

derefter af falde til hhv. 5,3 og 4,8 pct. af BNP i 2025 og 2026,

jf. tabel 1.

Tilsvarende venter IMF, at gælden stiger fra 91,3 pct. af BNP i 2023 til 91.4 pct.

af BNP i 2024 for derefter at falde til hhv. 90,3 og 87,5 pct. af BNP i 2025 og

2026,

jf. tabel 1.

Jordan oplever samtidig problemer med vedvarende store underskud på

betalingsbalancen, aktuelt over 7 pct. af BNP, hvilket bl.a. skyldes landets store

afhængighed af importeret energi, fødevarer og delkomponenter til maskiner.

Alle varegrupper har oplevet store prisstigninger de seneste par år, særligt som

følge af den politiske og økonomiske udvikling i verden, herunder på grund af

Ruslands invasion af Ukraine og konflikten i Gaza.

Disse udenrigspolitiske begivenheder risikerer yderligere at forværre Jordans

økonomiske situation. Særligt konflikten i Gaza og dens afledte effekter i

Mellemøsten har allerede negativt påvirket den vigtige turismesektor i Jordan.

Houthi-bevægelsens raketangreb på søtransporten i det Røde Hav besværliggør

desuden Jordans store eksport af mineraler og kemikalier via vandvejen, hvilket

risikerer at forværre underskuddet på landets betalingsbalance yderligere.

Side 56 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Tabel 4

Nøgletal Jordan

2020

Realøkonomiske nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Inflation (pct.)

BNP pr. indbygger (USD)

Ledighed (pct.)

-1,1

10,9

0,4

9.231

22,7

3,7

11,1

1,3

9.380

24,1

2,4

11,2

4,2

9.491

22,9

2,6

11,3

2,2

9.693

22,3

2,6

11,4

2,7

9.904

3,0

11,4

2,4

10.150

3,0

11,5

2,5

10.388

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Offentlige finanser

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

Offentlige udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig bruttogæld (pct. af BNP)

22,6

3,2

-8,6

88,0

24,7

32,3

-7,6

89,8

25,7

32,6

-7,0

91,8

26,1

33,4

-7,3

91,2

26,7

34,4

-7,7

91,4

27,0

32,3

-5,3

90,3

27,2

32,0

-4,8

87,5

Ekstern balance

Betalingsbalancens løbende poster

(pct. af BNP)

Internationale valutareserver netto

(mia. USD)

Anm.: Tal for 2023 og frem er skøn.

Kilde: IMF’s World Econonomic Outlook, april 2024.

-5,7

18,6

-8,0

20,7

-7,9

19,9

-7,0

20,7

-6,3

20,7

-4,5

-4,1

Jordan finansieringsbehov

IMF’s låneprogram fra januar 2024 på 1,2 mia. USD, samt en række andre bi-

og multilaterale støtteprogrammer, dækker Jordans finansieringsgab (dvs. et

behov, der ikke allerede er dækket af ydelser og lån fra fx IMF) for 2024.

Kommissionen vurderer, at Jordans samlede finansieringsbehov (hvoraf en

delmængde dækkes af eksisterende tilsagn om støtte) for perioden 2025-2027

ligger på ca. 7,7 mia. USD. MFA-lånet på 500 mio. euro svarende til 543 mia.

USD

vil således dække 7,1 pct. af det anslåede finansieringsgab i perioden.

EU’s samlede bidrag dækker 16 pct., når man indregner udviklingsstøtte til

Jordan i EU’s budget og lån fra den Europæiske Investeringsbank, EIB.

Kommission oplyser, at forslaget hermed er på linje med EU’s principper om

fair byrdefordeling mellem donorer, når der tages højde for donationer og lån

samt øvrige multilaterale og bilaterale donorer.

Med alle tilsagn om ekstern finansiering fra bl.a. IMF, Verdensbanken, EU, EIB,

USA, den Arabiske Valutafond, AMF, den Islamiske Udviklingsbank, IsDB, den

Asiatiske Infrastrukturinvesteringsfond, AIIB, mv. til Jordan udestår fortsat et

finansieringsgab på ca. 1,4 mia. USD, som skal findes via andre donorer, der

vurderes realistisk givet stor velvilje til at hjælpe Jordan økonomisk i det

internationale samfund.

Beregnet ud fra kurs 0,94 EUR/USD 18. april 2024.

Side 57 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Lånebetingelser

MFA-lånene til Jordan forudsætter et aktivt IMF-program til landet med

løbende opfyldelse af betingelser, der bl.a. involverer, at den offentlige

bruttogæld i Jordan skal være stabilt faldende og nå under 80 pct. at BNP i

2028, at skattebasen skal øges, at det offentlige forbrug skal effektiviseres, at

erhvervsklimaet skal forbedres, at investeringslysten skal øges, samt at

forsyningssektoren skal optimeres. Desuden skal det fremtidigt fastlagte

aftalememorandum mellem EU og Jordan opfyldes. Betingelserne i

aftalememorandummet vedr. MFA-lånene ventes at vedrøre relevante

økonomiske og politiske reformer. Sandsynligvis vil flere af disse reformer

relatere sig til gennemførelse af den reformdagsorden, Jordan igangsatte tilbage

i 2022, og som bl.a. involverer omfattende effektiviseringer og forbedringer af

landets energi- og forsyningssektor, digitalisering af sundhedssektoren, samt en

offentlig administrationsreform, som skal sammenlægge og rationalisere flere

ministerier og andre offentlige myndigheder.

Lånet ventes udbetalt i tre rater, forventeligt i løbet af 2,5 år i perioden 2025-

2027. Det er dog også muligt at udbetale den første rate allerede i sidste kvartal

af 2024, hvis hele Jordans finansieringsgab mod forventning ikke dækkes af

penge fra IMF-programmet i 2024. Udbetalingen skal ske i takt med den

løbende implementering af det igangværende IMF-program samt forudsættes

at tiltagene i aftalememorandummet mellem EU og Jordan, gennemføres

rettidigt.

EU’s MFA-lån til Jordan ydes på favorable lånebetingelser. Dette indebærer

blandt andet, at de tre rater har en gennemsnitlig løbetid på 20 år, og at

tilbagebetalingen senest skal begynde 10 år efter, de er blevet udbetalt. Lånet

ventes desuden ydet til favorable renter, afhængigt af hvilke renter

Kommissionen kan optage lån til på kapitalmarkederne. Lånets renter ventes

dermed at være lavere end dem, Jordan selv kan låne til på kapitalmarkederne.

Risici forbundet med MFA til Jordan

Kommissionen vurderer, at MFA-lån til Jordan indebærer kreditmæssige risici

og en risiko for, at pengene ikke at blive brugt til deres egentlige formål på grund

af korruption samt at lånet ikke øremærkes til bestemte udgifter. Dog har

Kommissionen truffet en række foranstaltninger, herunder i samarbejde med

IMF, og EU’s antisvindelenhed, OLAF, for at minimere disse risici. Blandt andet

gives MFA-lånet sammen med et større IMF-program, der skal sikre

implementering af strukturreformer i landet, der alt andet lige vil minimere

risikoen for, at Jordan ikke kan tilbagebetale lånet. Desuden er lånet betinget af

streng revisionskontrol og transparens med udbetaling af midlerne.

Derudover er der risiko for, at den økonomiske situation i Jordan yderligere

forværres af Ruslands invasion af Ukraine, konflikten i Gaza og dens afledte

effekter i Mellemøsten, herunder Houthi-bevægelsens angreb i Det Røde Hav.

En evt. yderligere eskalering af situationen i regionen omkring Jordan som følge

Side 58 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

af Irans direkte angreb på Israel 14. april 2024 kan yderligere forværre

sikkerhedssituationen i Jordan med afledte økonomiske konsekvenser for

Jordan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag om MFA-lån kendes

endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om MFA til Jordan har ikke relevans ift. dansk ret eller

lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Det foreslåede

MFA-lån til Jordan på 500 mio. euro dækkes inden for rammerne af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Et beløb svarende til 9 pct. af

lånebeløbet til Jordan tilføres garantifonden på EU-budgettet i

overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.

947/2021 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

I dette tilfælde med et lån på 500 mi0. euro vil i alt 45 mio. euro således skulle

tilføres garantifonden. Danmark finansierer godt 2 pct. af udgifterne i EU’s

budget og skønnes således en finansieringsandel på ca. 7,7 mio. kr. af midlerne,

der tilføres garantifonden. Ved forslaget om MFA-lån til Jordan får

Kommissionen tildelt beføjelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne

af EU, som vil kunne videreformidle låneprovenuet til Jordan på lignende

vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som Kommissionen optager, garanteres af

EU-budgettet. Hvis Jordan ikke lever op til forpligtigelserne over for EU ift.

tilbagebetaling af MFA-lånet, dækkes disse af hensættelser under garantifonden

for aktioner i forhold til tredjelande på EU-budgettet.

I det omfang Jordans evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke kan

dækkes ved hensættelser i garantifonden til aktioner i forhold til tredjelande på

EU-budgettet, vil det have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via

påvirkning af EU-budgettet. Ved et MFA-lån på 500 mi0. euro skønnes

Danmark således i sidste ende at garantere for ca. 85,7 mio. kr. via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Jordan, idet MFA-lånet bidrager til at understøtte Jordans makroøkonomiske,

finansielle og politiske stabilitet. EU som helhed er den største

samhandelspartner for Jordan, både ift. import og eksport. Øget økonomisk

stabilitet i Jordan ventes således at have positiv indirekte effekt på EU.

Side 59 af 60

Rådsmøde (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om MFA til Jordan på op til 500

mio. euro i lån fra 2024-2027. Assistancen og de medfølgende betingelser

ventes at hjælpe Jordan og understøtte landets finansielle og økonomiske

situation, herunder ved at fremme gennemførelsen af nødvendige reformer.

Regeringen støtter, at der fastlægges et aftalememorandum for låneaftalen,

hvor de jordanske myndigheder forpligter sig til at leve op til relevante

økonomiske og politiske betingelser for MFA, særligt gennemførelse af reformer

og overholdelse af retsstatsprincipper, grundlæggende rettigheder og

menneskerettigheder. Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til

Jordan afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

Regeringen finder, at makrofinansiel assistance og de medfølgende betingelser

er sagligt begrundet med henvisning til konkrete behov.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 60 af 60