Socialudvalget 2023-24
S 1060
Offentligt
2883052_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4495
Doknr.
880068
Dato
18-06-2024
Medlem af Folketinget Theresa Berg Andersen (SF) har d. 13. juni 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1060 til social- og boligministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. S 1060:
’’Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at nedbringe sagsbehandlingsti-
den i Familieretshusets værgemålsafdeling?’’
Svar:
Jeg er generelt optaget af Familieretshusets opgavebelastning, og tager pro-
blemerne på området meget alvorligt.
Det er afgørende for mig, at borgere og deres pårørende oplever, at de bliver
mødt med tryghed og tillid i mødet med Familieretshuset. De personer, der er
under værgemål, står i forvejen i en udsat position, så det er uholdbart, at der
er så lange ventetider.
Familieretshuset har oplevet en stor sagstilvækst på værgemålsområdet. Jeg
ved derfor også, at Familieretshuset igennem længere tid har haft fokus på at
få nedbragt ventetiderne.
Jeg kan oplyse, at Familieretshuset i starten af 2024 har fået adgang til at an-
vende yderligere 13 mio. kr. målrettet værgemålsområdet. Midlerne skal finan-
siere en styrket indsats på området med henblik på at genoprette administratio-
nen samt nedbringe sagspukler og ventetider.
Familieretshuset hører organisatorisk under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Lovgivningen om værgemål hører imidlertid under Justitsministeriets ressort.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der pågår et arbejde i de to ministerier med at
se på både reglerne og ressourcerne på værgemålsområdet med henblik på at
sikre bedre rammer og sagsbehandlingstider for borgerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1