NOTAT
8. april 2025
2025 - 2846
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar til Europa-
Kommissionens høring vedr. udkast til Clean Industrial State aid
Framework (CISAF)
Europa-Kommissionen har sendt et forslag til nye rammebestemmelser for
statsstøtte, Clean Industrial State Aid Framework (CISAF), i høring med
frist den 25. april 2025.
Forslaget
giver EU’s medlemsstater mulighed for
at opnå Kommissionens
godkendelse af statsstøtte til at fremskynde den grønne omstilling og byg-
ger videre på erfaringerne fra de midlertidige krise- og omstillingsramme-
bestemmelser, Temporary Crisis and Transition Framework (TCTF). For-
målet med forslaget er således
at fremme EU’s konkurrenceevne
og grønne
omstilling, herunder ved at understøtte private investeringer.
De gældende regler i TCTF udløber efter planen ved udgangen af 2025.
Når CISAF vedtages erstatter den disse rammebestemmelser.
Forslaget indeholder en udvidelse af og forlængelse af eksisterende, mid-
lertidige støttemuligheder til den grønne omstilling frem til 31. december
2030. Samtidig med at lette godkendelsesprocessen for medlemsstaterne,
indeholder forslaget en række detaljerede betingelser for Kommissionens
godkendelse af medlemsstaternes statsstøtte, med henblik på at begrænse
konkurrenceforvridning på det indre marked. Forslaget indeholder således
klare kriterier for støtte, og
”claw back”-mekanismer,
der skal sikre mod
overkompensation.
Forslaget fremsættes i lyset af Europa-Kommissionens Clean Industrial
Deal, som blev præsenteret i februar 2025, og forventes at træde i kraft i
sommeren 2025.
Regeringens høringssvar
Regeringen hilser det velkomment, at statsstøttereglerne gøres enklere med
henblik på hurtigere ansøgnings- og godkendelsesprocedurer.