Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
02-05-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01475
Enhed
EUKOOR
KOMITÉSAG
Fornyet godkendelse af aktivstoffet milbemectin
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og
Ligestillingsministeriets notat vedrørende udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning om fornyet godkendelse af aktivstoffet milbemectin, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 14. og 15. maj 2025.
Fremtidige konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark vil afhænge af, om
der konkret søges om nye godkendelser af midler med milbemectin i Danmark, og
af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under
danske forhold.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod Kommissionens forslag om
fornyet godkendelse af milbemectin.
Marie Bjerre
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1